Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen Hanne Buhl

Transkript

1 Pædagogisk kursus for instruktorer gang Gry Sandholm Jensen Hanne Buhl

2 Hvem er vi? Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? 2

3 Program gang Torsdag d. 24. januar Læreprocesser og instruktorrollen Brug af studiegrupper 2. Torsdag d. 31. januar Undervisningsplanlægning 3. Torsdag d. 21. februar Dialogbaseret undervisning Erfaringsudveksling 3

4 Program i dag 1. Dybde- og overfladelæring 2. Læring og læringsorienteret undervisning 3. Instruktorrollen og samarbejdet med de faste lærere 4. De nye studerende 5. Brug af studiegrupper 6. Håndtering af usikkerhed 4

5 Undervisningens opbygning Vekslen mellem teoretisk baggrundsstof, konkrete ideer og arbejde med jeres egen forberedelse. Eksemplarisk forløb: I præsenteres for en række metoder og prøver dem af. Øvelser efterfulgt af metakommentarer

6 Refleksionsøvelse Hvad er de største udfordringer ved at begynde at undervise? 3 min. individuel skrivning 5 min. diskussion to og to Præsentation af enkelte pointer i plenum 6

7 Metakommentar På 10 min. får man aktiveret hver enkelt skabt mulighed for at flere deltager i plenum sat fokus på helt centrale temaer mulighed for evt. at justere sit program efter deltagernes forventninger 7

8 Tankpasserpædagogik 1. Det kan ikke lade sig gøre 2. Det er ikke din rolle

9 Overflade vs. dybdelæring Overfladelæring Udenadslære Fragmenteret viden Ingen refleksion Viden, som ikke bringer teori og hverdagsliv sammen Dybdelæring Forståelse Refleksion Tidligere og ny viden bringes sammen Sammenhæng mellem teori og hverdagsliv

10 Dybdelæring Hvad de studerende lærer, hænger sammen med, hvordan de lærer det. God undervisning indebærer, at man kan engagere de studerende på måder, som er hensigtsmæssige for anlæggelse af dybdestrategier. (Paul Ramsden 1999)

11 Den didaktiske trekant STUDERENDE - faglige forudsætninger - studiekompetencer - motivation - læringsstrategier HVEM Relations-akse: Hvordan skaber man positive relationer mellem underviser og studerende, som fremmer læringen?

12 Undervisning og læring Undervisning Den aktivitet, underviseren står for, og den tilrettelæggelse af læringen, som han/hun bidrager med Læring De ændringer, der sker i det enkelte individ (den studerende), som kan være et resultat af undervisning, dialog og samarbejde (Skaalvik og Skaalvik 2007)

13 13 Undervisning vs. læring

14 Undervisning vs. læring? Læring vs undervisning: Teaching may be compared to selling commodities. No one can sell unless someone buys. We should ridicule a merchant who said that he had sold a great many goods although no one had bought any. But perhaps there are teachers who think they have done a good day s teaching irrespective of what pupils have learned. John Dewey, am. pædagog, Svend Brinkmann : John Dewey. En introduktion, 2006, Hans Reitzel 14

15 Læringsorienteret undervisning God undervisning er ikke fremlæggelse af fagligt stof (= salg) God undervisning er tilrettelæggelse af andres læreprocesser (= mulighed for køb) 15

16 Læringsorienteret undervisning Udgangspunkt: Den pædagogiske konstruktivisme: Enhver skal konstruere sin egen forståelse, for man kan ikke uden videre overtage andres forståelse. Det sker bedst, hvis man arbejder aktivt med stoffet og får lejlighed til selv at få mening ud af det nye stof (Dewey, Piaget, Vygotsky) 16

17 Kort sagt Det er den, der arbejder, der lærer noget Aktive læringsprocesser: At tale, skrive, samarbejde, stille spørgsmål, gøre 17

18 Cone of learning 18 as.pdf

19 Den didaktiske trekant STUDERENDE - faglige forudsætninger - studiekompetencer - motivation - læringsstrategier HVEM Relations-akse: Hvordan skaber man positive relationer mellem underviser og studerende, som fremmer læringen?

20 Jeres lærerrolle Facilitator og træner: At facilitere de studerendes læring At tilrettelægge deres læreprocesser At give dem mulighed for at træne At få dem til at arbejde aktivt At stille gode spørgsmål At få dem til at stille gode spørgsmål Det er ikke jeres rolle at være svar-automater 20

21 Nye underviseres styrke Den korte tid, der er gået, siden du selv lærte stoffet, kan være en styrke i forhold til erfarne undervisere: du har selv været igennem læreprocessen for nylig du ved, hvad der er vanskeligt du ved, hvad det kræver for at forstå stoffet (Therese Huston: Teaching What You Don t Know, 2009) 21

22 2 min: Tænkepause Læs dine noter igennem, overvej pointerne. Formuler et spørgsmål om noget, du ikke forstår, eller er uenig i 22

23 De studerende De studerende er meget forskellige: Forventninger Faglige forudsætninger Læringsopfattelser Læringsstile Adfærd Alder 23

24 De studerende Mange er ikke klar over, hvordan studiet er opbygget, hvad der kræves, og hvad de kan forvente Mange er ikke parate til den selvstændighed, der forventes på universitetet Mange har svært ved at få gjort det, de skal, fordi de ikke kan strukturere deres egen tid Mange ved ikke, hvordan man knækker koden på uni. (Dorte Ågård: Overgang fra gymnasiet til engelsk på universitetet, 2009)

25 Konsekvenser? Hvilke konsekvenser for undervisningen kan man tage af disse karakteristikker af de nye studerende? 25

26 Instruktoropgaven Organisering og udbredelse af de studerendes læringsrum Skabe mulighed for træning Skabe sammenhæng mellem forelæsninger, øvelser, projekter, studiegruppearbejde osv. Samarbejde mellem VIP og instruktor 26

27 Arbejde i studiegrupper Vend dig om til sidemanden i 5 minutter Hvad tænker du er det vigtigste udbytte, man får af at arbejde i en studiegruppe? Hvordan kan du som instruktor bedst støtte op om dine studerendes brug af deres studiegrupper? Hvad ville du ønske, at nogen havde lært dig om at arbejde i studiegrupper, da du begyndte på dit studie? 27

28 Arbejde i studiegrupper Det er den, der arbejder, der lærer noget 28

29 Arbejde i studiegrupper Proces Hvordan skaber man den gode studiegruppe? Indhold Hvad kan man foretage sig sammen i studiegruppen? 29

30 Arbejde i studiegrupper studiemetro.au.dk 30

31 Arbejde i studiegrupper studiemetro.au.dk 31

32 32 Arbejde i studiegrupper

33 At føle sig fagligt usikker Diskussion Hvad gør man, hvis man får et spørgsmål, man ikke kan svare på? Hvad gør man, hvis man føler sig på gyngende grund? 33

34 Faglig usikkerhed Det ved jeg ikke, men jeg vil gerne undersøge det til næste gang Det ved jeg ikke, er der nogen, der har et bud Det ved jeg ikke, men jeg tror, du kan finde svaret hos 34

35 Almindelig nervøsitet Klamme håndflader Knæk på stemmen Hjertebanken Sommerfugle i maven Let rystende ben 35

36 Hvad kan du gøre før undervisningen Se rummet, du skal undervise i - afprøv din stemmes lydstyrke - planlæg fikspunkter i rummet for blikket Hav en overskuelig plan og evt. udprint af slides Tjek, at teknik osv. virker, og hav en backup-plan 36

37 Hvad kan du gøre undervejs Aktiver hurtigt de studerende Træk vejret dybt undervejs, hold små pauser. Krum tæer og spænd af igen. Se på rummets fikspunkter eller hen over hovedet/i panden på tilhørerne. 37

38 5 min. individuel skrivning: Afslutningsøvelse 1. Hvad har jeg indtil nu lært, som jeg kan bruge i min fremtidige undervisning? 2. Hvad er stadig uklart for mig? Opsummer punkt 1 i én sætning og punkt 2 i én sætning på to post-it. 38

39 Forberedelse til næste gang 1. Foreslå et møde med din VIP-underviser, så du får klarhed over semesterplanen og rollefordelingen mellem jer. Inviter til en diskussion af de pædagogiske pointer fra kurset. 2. Udvælg en undervisningsgang/et afgrænset emne fra din kommende undervisning, som du kan arbejde med at detailplanlægge næste gang. Lav notater om dine foreløbige ideer til, hvordan du vil gribe lektionen an, og hvilke tekster/empiri/eksempler/cases o.l., du vil bruge. 3. Læs Paul Ramsden Strategier for bedre undervisning s