Introduktion til undervisningsdesign
|
|
- Bjørn Hald
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/ Louise Landbo Larsen 1
2 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser (2011) Klinisk koordinator Master i Sundhedspædagogik (2012) Kommunal og regional erfaring i Neurorehabilitering Louise Landbo Larsen 2
3 Dagens program Temadagen er et tilbud til de sygeplejersker, der skal varetage undervisningen af det sundhedsfaglige frontpersonale (SSH, SSA og generalist sygeplejersker). Undervisningen er opdelt i emnerne undervisningspædagogik samt praktisk anvendelse af materiale. Dagen sætter derfor fokus på pædagogiske tilgange samt de praktiske elementer i forbindelse med afholdelse af modulerne Introduktion til læring og didaktik Frokost Undervisningsplanlægning Pause Gruppearbejde og opsamling. Louise Landbo Larsen 3
4 OPSTARTSØVELSE Louise Landbo Larsen 4
5 At lære...? På engelsk: to teach to learn På dansk: at lære Louise Landbo Larsen 5
6 Hvad er LÆRING? enhver proces der hos en levende organisme fører til en varig kapacitetsændring og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring (Illeris, 2009) Louise Landbo Larsen 6
7 Læringens helhed Illeris, 2009 Louise Landbo Larsen 7
8 Konstruktivisme (Piaget) Viden og erkendelse som konstruktion Den lærende tolker hændelser og synspunkter ud fra sine eksisterende viden og erfaringer Læring = konstruktionsproces i en vekselvirkning mellem den personlige tolkning og omverdenens etablerede forståelse. (Dolin, 2013) Louise Landbo Larsen 8
9 Konstruktivisme Konsekvens af at se erkendelse som en konstruktion: Man kan ikke lære andre noget, det er kun den lærende selv, der kan lære sig nyt MEN vi kan understøtte læring ved at bringe den lærende i en situation, hvor læring er mulig! (Dolin, 2013) Louise Landbo Larsen 9
10 Læringssyn og undervisning (Hiim & Hippe, 2007) Louise Landbo Larsen 10
11 Læringens helhed Illeris, 2009 Det der sker i den lærende i vid udstrækning konstruktivistisk udgangspunkt Louise Landbo Larsen 11
12 Socialkonstruktivisme (Vygotsky) Læring som en social proces Tilegnelse af viden er altid situeret i en social og kulturel kontekst. Læring som internalisering (eller socialisering) via artefarkter (som f.eks. sprog, teorier og metoder) (Dolin, 2013) Louise Landbo Larsen 12
13 Socialkonstruktivisme (Vygotsky) Sproget er den vigtigste medierende artefarkt Erkendelse opstår gennem kommunikation og sprogliggørelse den lærendes forståelse bringes i dialog med den gængse forståelse /faglige indhold. Zonen for nærmeste udvikling (Dolin, 2013) Louise Landbo Larsen 13
14 Socialkonstruktivisme (Vygotsky) Sproget er den vigtigste medierende artefarkt Erkendelse opstår gennem kommunikation og sprogliggørelse den lærendes forståelse bringes i dialog med den gængse forståelse /faglige indhold. Zonen for nærmeste udvikling (Dolin, 2013) Hvordan kan man som underviser tage højde for dette i planlægningen af undervisningen??? Louise Landbo Larsen 14
15 Læringens helhed Illeris, 2009 Det sociale aspekt af læring social konstruktivistisk aspekt omgivelsernes mediering af læring Louise Landbo Larsen 15
16 VOKSNES LÆRING I voksenalderen er læring grundlæggende selektiv, orienteret mod det individet synes er vigtigt men medbestemt af ydre forhold Livslang læring kræver omstillingsparathed Den almindelige uddannelsesforståelse forventning om at læreren tager ansvaret Dette kan ændres, men det kræver at læreren tager initiativet og insistere på større grad af deltagelse af eleverne. (Illeris, 2009) Louise Landbo Larsen 16
17 Afsluttende diskussion om læring Louise Landbo Larsen 17
18 Hvad er DIDAKTIK? Didaktik = læren om undervisning (Roelsgaard & Sørensen, 2010) Didaskein = (af græsk) at undervise, at lære, at blive belært Undervisningens indhold (hvad), metoder (hvordan), mål (hvorfor) Undervisning = intentionen om at fremme læren af noget hos nogen ( /didaktik_-_metodel%c3%a6re ) Louise Landbo Larsen 18
19 Den didaktiske trekant Sagen LÆRING Underviser/Lærer Elev/Lærer - samspilsorienteret Studerende/elev Frit efter Roesgaard & Sørensen 2010 Louise Landbo Larsen 19
20 Den Didaktiske Relationsmodel Undervisning og læring ses som en helhed Didaktik omfatter både planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen Modellen viser at alle faktorerne hænger sammen der er altså ikke en bestemt rækkefølge man må hele tiden løbende justere. Hiim og Hippe (2007) Louise Landbo Larsen 20
21 MÅL Hvad er undervisningens overordnede mål? Hvad er formålet? Hvilket udbytte forventes eleverne at få? Hvad skal de kunne eller vide efter undervisningen? Hvordan kan målene tydeliggøres for eleverne? I praksis kan det være svært at gøre målene præcise og konkrete, men jo tydeligere jo bedre. Målene er en hjælp for både undervisere og elever Vigtigt at målene er realistiske og afstemmes med modellens øvrige kategorier f.eks. elevernes læringsforudsætninger. Louise Landbo Larsen 21
22 MÅL Hvad er undervisningens overordnede mål? Hvad er formålet? Hvilket udbytte forventes eleverne at få? Hvad skal de kunne eller vide efter undervisningen? Mål for dagens undervisning: Hvordan Have kendskab kan målene til grundlæggende tydeliggøres teori om læring for eleverne? og didaktik I praksis kan det være svært at gøre målene præcise og konkrete, men jo tydeligere jo bedre. Målene undervisningsplanlægning. en hjælp for både undervisere og elever Vigtigt at målene er realistiske og afstemmes med modellens øvrige kategorier f.eks. elevernes læringsforudsætninger. Kunne redegøre for de basale elementer i Den didaktiske relationsmodel Kunne anvende modellen, som grundlag for didaktiske refleksioner over egen Louise Landbo Larsen 22
23 KORT DISKUSSION 2 & 2 Hvad kunne være læringsmål for den undervisning I skal afholde ang. KOL og TeleCare? Louise Landbo Larsen 23
24 Refleksionsopgave i grupper Gå sammen 3 og 3 Udgangspunktet er nedenstående spørgsmål reflekter først over dem individuelt (5 min) diskuter dem derefter i gruppen (15 min) 1. Hvad er læringsforudsætninger? 2. Hvorfor er læringsforudsætninger væsentligt at have viden om? 3. Hvilke læringsforudsætninger har jeg selv? 4. Hvilke læringsforudsætninger har en gruppe jeg skal undervise? Louise Landbo Larsen 24
25 LÆRINGSFORUDSÆTNINGER Hvad er elevernes læringsforudsætninger? Følelser, holdninger, færdigheder og forståelse, som eleven møder undervisningen med = FAGLIGE & PERSONLIGE faktorer. Underviseren må hele tiden overveje elevernes aktuelle udgangspunkt Hvilke undervisningsformer er effektive og meningsfulde for eleverne og underviseren? Særlige brancherelevante tilgange? Skal eleverne motiveres til at gå i gang eller møder de op topmotiverede? Louise Landbo Larsen 25
26 LÆRINGSFORUDSÆTNINGER Hvad er elevernes læringsforudsætninger? Følelser, holdninger, færdigheder og forståelse, som eleven møder undervisningen med = FAGLIGE & PERSONLIGE faktorer. Mine refleksioner over jeres læringsforudsætninger: Alle er praktikere og dermed ikke vant til at sidde på skolebænken Nogle har måske lidt erfaring med at undervise, men de fleste har ikke indsigt i pædagogisk/didaktisk teori og praksis. Der er ikke lagt noget Underviseren må hele tiden overveje elevernes aktuelle udgangspunkt Hvilke undervisningsformer er effektive og materiale ud til forberedelse. meningsfulde for eleverne og underviseren? Særlige brancherelevante tilgange? opgaven?) Skal eleverne motiveres til at gå i gang eller møder de op topmotiverede? Undervisningen er en del af en arbejdsopgave og dermed er det måske forskelligt, hvor motiveret den enkelte er (har I mon alle frivilligt på taget jer Undervisningen skal bruges i relation til en specifik arbejdsopgave, så det er vigtigt at være konkret og give mulighed for at arbejde med teorierne i relation hertil. Louise Landbo Larsen 26
27 RAMMEFAKTORER Hvilke rammer er undervisningen underlagt? Underviseren som rammefaktor = FAGLIG & PÆDAGOGISK viden. Hvordan er de fysiske rammer? Er udstyret i orden? Hvad er den organisatoriske ramme? Hvad med den overordnede ramme? Sociale og kulturelle rammer (Økonomi, samarbejdsklima) Når undervisningen er en del af en institutionel ramme er det væsentligt at overveje dennes betydning for undervisningen f.eks. frivillig eller tvungen deltagelse Virker rammerne fremmende/hæmmende? Louise Landbo Larsen 27
28 RAMMEFAKTORER Hvilke rammer er undervisningen underlagt? Underviseren som rammefaktor = FAGLIG & PÆDAGOGISK viden. Mine refleksioner over rammefaktorer: Jeg har efterhånden en del undervisningserfaring og pædagogisk indsigt men kender ikke gruppen, så det kan blive nødvendigt at improvisere en del. Tidsrammen er altid en udfordring der skal være plads til diskussion og spørgsmål og det er svært når man ikke kender gruppen og deres spørgelyst Jeg ved på forhånd lidt om de fysiske rammer men det kan blive nødvendigt at improvisere i forhold til gruppearbejde/diskussioner. Jeg udskriver slides og Hvordan er de fysiske rammer? Er udstyret i orden? Hvad med den overordnede ramme? Sociale og kulturelle rammer (Økonomi, samarbejdsklima) Når undervisningen er en del af en institutionel ramme er det væsentligt opgaver for at at overveje være sikker dennes på at alle betydning har adgang for til undervisningen dem. f.eks. frivillig eller tvungen deltagelse Jeg kender ikke på forhånd en masse til det projekt som er den organisatoriske ramme undervisningen men er bevidst om at målgruppen er voksne praktikere, som er her i arbejdsregi. Virker rammerne fremmende/hæmmende? Louise Landbo Larsen 28
29 KORT DISKUSSION 2 & 2 Hvilke rammefaktorer af betydning kan I finde i forhold til jeres undervisningsforløb? Louise Landbo Larsen 29
30 INDHOLD Indholdet er det undervisningen drejer sig om Underviser udvælger indhold som stemmer overens med undervisningens mål Fastlæggelse af det faglige niveau og forløbet af undervisningen Hvordan tilpasses indholdet til elevgruppen? Er det fastlagt på forhånd? Har eleverne indflydelse på indholdet? Hvordan sikres det at eleverne er bevidste om målet? Er det muligt at differentiere indholdet i forhold til sammensætningen af elever? Louise Landbo Larsen 30
31 INDHOLD Indholdet er det undervisningen drejer sig om Underviser udvælger indhold som stemmer overens med undervisningens mål Fastlæggelse af det faglige niveau Dagens indhold: og forløbet af undervisningen Der er behov for en teoretisk indgangsvinkel til læring og undervisning for at kunne diskutere og arbejde med planlægning af undervisningsforløb. Det er vigtigt at det bliver udvalgte teorier (eksemplarisk princip) relateret til deltagernes erfaringer, hvor det er muligt. PRAKTISK TEORI Der skal så vidt muligt lægges diskussioner og gruppearbejde ind vedr. de vigtigste nøglebegreber og meget gerne med afsæt i den opgave I skal ud og varetage. Hvordan tilpasses indholdet til elevgruppen? Er det fastlagt på forhånd? Har eleverne indflydelse på indholdet? Hvordan sikres det at eleverne er bevidste om målet? Er det muligt at differentiere indholdet i forhold til sammensætningen af elever? Louise Landbo Larsen 31
32 LÆREPROCES Hvordan er selve læreprocessen konstrueret? Hvilke arbejdsmetoder skal bruges i undervisningen? Hvilke metoder har eleverne - og underviseren gode erfaringer med? Hvordan er vægtningen mellem teorigennemgang og diskussion/gruppearbejde? Hvilke metoder passer til indholdet? Passiv vs. aktiv elevrolle Forskellige typer læringsindhold forudsætter forskellige læreprocesser! Louise Landbo Larsen 32
33 LÆREPROCES Hvordan er selve læreprocessen konstrueret? Hvilke arbejdsmetoder skal bruges i undervisningen? Hvilke metoder har eleverne - og underviseren gode erfaringer med? Dagens læreprocesser: Hvordan Der er vil overvejende vægtningen være tale mellem om formidling teorigennemgang fra underviseres side, og men der diskussion/gruppearbejde? vil blive indlagt og diskussioner undervejs så meget som muligt! Eleverne skal have mulighed for selv at sætte ord på de forskellige begreber og diskutere med hinanden, så muligheden for tilegnelse af indholdet på anvendelsesniveau øges. Passiv I den udstrækning vs. aktiv elevrolle det er muligt skal teorien relateres til den opgave eleverne får bagefter sikre transfer. Hvilke metoder passer til indholdet? Forskellige typer læringsindhold forudsætter forskellige læreprocesser! Louise Landbo Larsen 33
34 KORT DISKUSSION 2 & 2 Hvilke læreprocesser har du selv gode/dårlige erfaringer med? Louise Landbo Larsen 34
35 VURDERING Hvordan evalueres undervisningen? Der er 2 ben i evaluering af undervisning: Evaluering af læringsudbyttet: Hvad har eleverne lært? Vurdering af elevernes viden eller færdigheder dvs. f.eks. test eller prøver. Det kan være formelle prøver som en eksamen eller en quiz som giver eleven feedback på om målet er nået. Evaluering af undervisningsforløbet Hvordan fungerede undervisningen at gå i dialog med eleverne om deres oplevelse af undervisningen det kan være mundtligt eller f.eks. som spørgeskema. Kunne også være kollegial supervision. Louise Landbo Larsen 35
36 Gruppeopgave Gå sammen 3 og 3 ikke de samme som før Reflekter først individuelt og over nedenstående spørgsmål: 1. Hvad er læring? Hvordan lærer man? 2. Hvad er undervisning? Hvad er en god underviser? 3. Forklar hvad elementerne i Relationsmodellen betyder. Gå sammen i gruppen og svar på skift på spørgsmålene. Formuler i gruppen 3 spørgsmål, som vi skal tage op i den fælles opsamling. Louise Landbo Larsen 36
37 VURDERING Hvordan evalueres undervisningen? Der er 2 ben i evaluering af undervisning: Evaluering af Evaluering af læringsudbyttet: Evaluering af undervisningsforløbet dagens undervisning: Hvad Mundtlig har eleverne evaluering lært? af dagens program Hvordan med fungerede afsæt i målene Vurdering Have af kendskab elevernes til grundlæggende undervisningen teori om læring at gå og i didaktik viden eller Kunne færdigheder redegøre for de basale dialog elementer med eleverne i Den didaktiske om relationsmodel dvs. Kunne f.eks. test anvende eller modellen, som deres grundlag oplevelse for didaktiske af refleksioner over prøver. egen Det undervisningsplanlægning. kan være undervisningen det formelle Rammen prøver om evalueringen som en bliver opsamlingen kan være mundtligt på det afsluttende eksamen gruppearbejde eller en quiz eller f.eks. som som giver eleven spørgeskema. feedback på om målet er Kunne også være nået. kollegial supervision. Louise Landbo Larsen 37
38 TAK FOR I DAG Tak for opmærksomheden og rigtig god fornøjelse med de fremtidige undervisningsopgaver Louise Landbo Larsen lbl@ucn.dk Louise Landbo Larsen 38
39 Referencer Dolin (2013): Undervisning for læring. I: Reinecker et Al. (Red): Universitetspædagogik. Samfundslitteratur. Hiim & Hippe (2007): Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. Gyldendal. 2. udgave Illeris (2009): Læring. Roskilde Universitetsforlag. 2. udgave Roelsgaard & Sørensen (2010): Didaktik læren om undervisning. I: Brøbecher & Mulbjerg (Red): Klinisk vejledning og pædagogisk kompetence i professionsuddannelser. Munksgaard Danmark. 2. udgave. Louise Landbo Larsen 39
Dato Uge 34. Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur. Inge Rasmussen
KLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 567 Efteråret 2015 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ, hvor intet andet er nævnt Dato Uge 34 Lokale Tidspunkt Emne Underviser
Læs mereDato Uge Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur
KLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 520 Foråret 2015 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ, hvor intet andet er nævnt Dato 16 13.04 Lokale Tidspunkt Emne Underviser
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereKLIISK VEJLEDERUDDAELSE Skema og studieplan - HOLD 371 Efteråret 2013
KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Skema og studieplan - HOLD 371 Efteråret 2013 Dato Lokale Tidspunkt Emne Underviser 28.10 P1.02 9.15-11.00 Præsentation Introduktion til uddannelsens formål, opbygning, indhold
Læs mereKære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og SOSUelever som består af 10 kursusdage.
Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og SOSUelever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for
Læs mereKLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage
KLIISK VEJLEDERUDDAELSE HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage Dato Lokale Tidspunkt Emne Underviser 19.03 C1.05 9.15-11.00 11.15 12.00 12.00-12.30 Præsentation Introduktion til uddannelsens formål,
Læs mereKLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 465 Efteråret 2014 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ
KLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 465 Efteråret 2014 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ Dato Uge 44 27.10 Tidspunkt Emne Underviser Litteratur Kl. 9.15 15.00
Læs mereNye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression
Gør tanke til handling VIA University College Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression Martin Krabbe Sillasen 3. juli 2015 1 Plan Introduktion Teoretisk og metodisk ramme Resultater Videre
Læs mereBeskrivelse af prøven efter modul 9
Indstilling til prøven: For at den studerende kan gå til prøve i modul 9, skal følgende være opfyldt: 80 % tilstedeværelse i praksisfagene; psykomotorisk gruppeundervisning i bevægelse, modul om ældre,
Læs mereThomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard
Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,
Læs merePædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk
Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Præsentationsrunde Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? 2 Program gang 1-3 1. Mandag d. 20. januar
Læs mere5. Vores Skole bruger verden hver dag
5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne
Læs mereTablet-teknologi i Fysioterapi - Et pædagogisk redskab i klinisk undervisning. - Et igangværende projekt.
Tablet-teknologi i Fysioterapi - Et pædagogisk redskab i klinisk undervisning. - Et igangværende projekt. 1 Præsentation af deltagerne. Projektansvarlige: Fysioterapeut Lene Duus, Lektor ved fysioterapeutuddannelsen
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereModul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.
Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereAktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.
Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets
Læs mereVejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag
Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereKære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.
Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for
Læs mereManifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret.
Manifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret. Introduktion I dette dokument beskrives rammerne, pædagogiske overvejelser, struktur, formelle krav og fremtidige perspektiver
Læs mereWebinar - Matematik. 1. Fælles Mål 2014. 2. Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema
Webinar - Matematik 1. Fælles Mål 2014 2. Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema 3. Et eksempel på et forløb om areal og omkreds på mellemtrinnet 4. Relationsmodellen som refleksionsmodel Alle
Læs merePorte folie. et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K
Porte folie et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K Denne skabelon for anvendelse af Porte folie metoden som
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereOverordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.
Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets
Læs mereProjektafrapportering for projekt Uddannelsesudvikling i fysioterapeutuddannelsen aktive studerende i studieaktiviteterne.
Projektafrapportering for projekt Uddannelsesudvikling i fysioterapeutuddannelsen aktive studerende i studieaktiviteterne. Arbejdsform Som det fremgår af projekt beskrivelsens afsnit 9.2 vedr. den teoretiske
Læs mereUddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mereEUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj
EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor
Læs mereMidtvejsseminar d.7. juni 2012
Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse
Læs mereModul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.
Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere
Læs mereVi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter.
Innovation som arbejdsmetode Underviser: Pia Pinkowsky Dag 1 10.00 Velkomst og præsentationer Mundtlig forventningsafklaring: Hvorfor er vi her? Vi ekspliciterer kursets formål og form for at: motivere
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12. Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
UDKAST!!! Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 Fagelementer inden for ergoterapi
Læs mereBegrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære
Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,
Læs mereEn beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet
AD-ugen 46-2013 Didaktiske overvejelser En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet Vi har valgt at anskue vores læringssyn som værende
Læs merePraktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508
Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereLæreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00
Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereJerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi
Jerome Bruner Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner, 1915 - Psykolog, uddannet på Harvard Aktiv i den psykologiske diskurs siden 1947 Repræsentant for en historisk udvikling indenfor psykologien
Læs mereKlinisk undervisning for ergoterapeutstuderende i Sundhedsafdelingen, sektion Trænende Terapeuter Svendborg Kommune
Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende i Sundhedsafdelingen, sektion Trænende Terapeuter Svendborg Kommune Trænende Terapeuter Svinget 14, 2.sal 5700 Svendborg Tlf. 6223 4040 e-mail : traening@svendborg.dk
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for
Læs mereMODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem
Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til
Læs mereUdviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn
1 Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn Ved lektor, ph.d. Annette Søndergaard Gregersen, linjefaget fransk. Indledning Denne artikel tager afsæt i et udviklingsprojekt
Læs mereKlinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6
Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 - Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Hold S12S Februar 2014 Februar 2014 Indholdsfortegnelse 1 Tema
Læs mereLæring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet
Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet Læringsteori 1 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2009 Kurset i Læringsteori Lektion 1; 3.09 : Læring, socialisering
Læs mereDelprojekt i edidaktik
Delprojekt i edidaktik Elevaktivering gennem omvendt læringsrum (Flipped Classroom) og multi-funktionel social platform. Formål Formålet med delprojektet er at arbejde med øget elevaktivering i læringsprocessen.
Læs mereMålstyret læring. Sommeruni 2015
Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse
Læs mereEleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.
Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereBeskrivelse af lektorkvalificeringsforløb
Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb Jeg vil udvikle mig selv og blive bedre som underviser. Blive bedre til mit job. Kim Breum-Christensen Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formål 1. Indledning
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mereBILAG 3 Bedømmelsesplaner. Lokal undervisningsplan 2016 Grundforløb 1 Jordbrug, fødevarer og oplevelser. Agroskolen
BILAG 3 Bedømmelsesplaner Lokal undervisningsplan 2016 Grundforløb 1 Jordbrug, fødevarer og oplevelser. Agroskolen Indhold Bilag 3 Bedømmelsesplaner for GF 1... 3 Bilag 3.1 - EUD... 3 Bilag 3.1.1 Løbende
Læs mereUndervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen
1 November 2011 Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1. Indledning Følgende dokument er en kort vejledning til undervisere på vægtstoprådgiveruddannelsen. Dokumentet supplerer dokumenterne
Læs mereKurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren
Læs mereKURSUSLEDERENS ROLLE PLO Efteruddannelse 2014
KURSUSLEDERENS ROLLE PLO Efteruddannelse 2014 Workshop d.16 september Hanne Møller Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser hanne@cubion.dk Workshoppens læringsmål At deltagerne får viden om: Hvad læring
Læs mereFormativt evalueringsskema
Formativt evalueringsskema I skemaet nedenfor markerer du i forbindelse med hver samtale de faglige mål, som du mener at have styr på. Inden evalueringssamtalen med din lærer, vil han/hun tilsvarende sætte
Læs mere1. definere nogle dogmeregler for god læring og undervisning med ipad. 2. arbejde med udvikling af nye læringsog undervisningsformer med ipad.
Dogmegruppen skal 1. definere nogle dogmeregler for god læring og undervisning med ipad. 2. arbejde med udvikling af nye læringsog undervisningsformer med ipad. 3. vælge temaer og faglige områder, som
Læs mereLejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor
Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt
Læs mereSkolens overordnede pædagogiske overvejelser
Skolens overordnede pædagogiske overvejelser Skolens elev- og læringssyn 1. Læring opfattes som en proces og et resultat, der finder sted i et samspil mellem elevens individuelle konstruktioner og de sociale
Læs mereSupervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016
Supervision Supervision- program Tjek in- forventninger Introduktion til Supervision- formål Introduktion og demonstration af Vinduesmodellen i Plenum Gruppearbejde/ Workshops med kursisternes egne videoer
Læs mereUDDANNELSESPLAN. 1. Skolen som uddannelsessted
UDDANNELSESPLAN 1. Skolen som uddannelsessted Kontaktoplysninger Nordregårdsskolen Tejn Allé 3 2770 Kastrup Tlf.: 32514033 Sygetelefon.: 30760362 Mail: ng.uk@taarnby.dk Skoleleder: Niels Bahn Rasmussen
Læs mereMediefag B. 1. Fagets rolle
Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereGrundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger
Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende
Læs mereTema: ETISK KONTRAKT. Bilag - Læreroplæg og opgave til etisk kontrakt Master til etisk kontrakt Etisk kontrakt eksempel 1 Etisk kontrakt eksempel 2
Tema: ETISK KONTRAKT Formål En etisk kontrakt er en kontraktform, der kan anvendes i forbindelse med elevernes projekt/gruppearbejde. Ved hjælp af en sådan kontrakt kan man lade eleverne forpligte sig
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereLæreren som vejviser lærerroller inden for humaniora
Læreren som vejviser lærerroller inden for humaniora Forventninger til lærerrollernes diversitet Roskilde Katedralskole og IKV, SDU Den didaktiske trekant STOF HUMANIORA Elevcentreret/ lærercentreret/
Læs mereFilmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som:
LÆRERVEJLEDNING Introduktion Lyset mennesket er en visuel undervisningsplatform, der sætter fokus på lysets forunderlige verden, dets mange fremtrædener og hvordan det påvirker os i vores dagligdag. Materialet
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereBørne- og ungdomslitteratur
Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens
Læs mereModulbeskrivelse - Modul 4
Fysioterapeutuddannelsen i Aalborg Modulbeskrivelse - Modul 4 - Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning Klinisk undervisning III 1 Modul 4 - Fysisk aktivitet og træning som forebyggelses-, vedligeholdelses-
Læs mereBESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB
BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk Akut Modtagelse (PAM) Fælledvej indgang 42 4200 Slagelse Tlf. 58 55 93
Læs mereDAGENS PROGRAM REFLEKSIONSØVELSE FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE UNIVERSITET 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN
SEPTEMBER 2014 FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN MAIL: MBTHOMSEN@TDM.AU.DK CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER (CUDIM) gymnasi et 1 DAGENS
Læs mere11-08-2015. Målet er.. Sommeruni 2015. Program. Kriterier for målopfyldelse/tegn. Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback
Vælg layout/design 1. Højreklik på dit slide i venstremenuen Vælg et passende layout yout menuen, der er fx 4 forsider at vælge imellem Vis hjælpelinjer For at se hjælpelinjer 1. Klik på Vis 2. Vælg Hjælpelinjer
Læs mereMen vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Gaml eor ds pr ogognye c i t at er AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb 5.-7. klasse Gamle ordsprog og nye citater et undervisningsforløb til arbejdet med ordsprog
Læs mereLÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky
LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis
Læs mereUdarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015
Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs merePrøvebestemmelser, gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter 1.1.2013. Trin 1. Revideret maj 2014
Trin 1. Revideret maj 2014 Prøvebestemmelser Trin 1, Social- og hjælperuddannelsen Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 01. januar 2013 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på trin
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010
Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret
Læs mereSigt og ram plet! om potentialeorienteret undervisning i tysk
Sigt og ram plet! om potentialeorienteret undervisning i tysk Workshop CBS 30. januar 2015 Alle elever skal blive så dygtige, som de kan - også i tysk Program Målsætning læringsmål, tegn og feedback Undervisningsdifferentiering
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereKlinisk ræsonnering og -beslutningstagning 15 ECTS. Modul 9. VIA University College. Modul 9 SBSYS U0251-1-1-1-15 Modul 9_FIA_12-04-2016 mlbu
Modul 9 SBSYS U0251-1-1-1-15 Modul 9_FIA_12-04-2016 mlbu Modul 9 Klinisk ræsonnering og -beslutningstagning 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Den Sundhedsfaglige Højskole VIA Sundhed Gældende fra
Læs mereKursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia
Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia Kursets identitet På det fagdidaktiske kursus i organisation undervises både om didaktik, men specielt i didaktik, forstået
Læs mereStudieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser
Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold
Læs mereEngelsk og tysk fra 1.-9. klasse. 22.-23.10.2015 Krogerup Højskole
Engelsk og tysk fra 1.-9. klasse 22.-23.10.2015 Krogerup Højskole Fælles oplæg Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk, Petra Daryai-Hansen Sproglig opmærksomhed Karoline Søgaard Taskbaseret sprogundervisning,
Læs mereSundhedsuddannelserne
Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold
Læs mereUge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3
Uge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3 Mål for læringsudbytte i pædagogik 1. semester: Den pædagogiske relation med fokus på det personlige vs. det professionelle Målene for dit læringsudbytte
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereRingsted, 17.-18. september, 2015
Ringsted, 17.-18. september, 2015 Lidt om ideen med læringsmålstyret undervisning FFM og matematiske kompetencer FFM, læringsmålsstyring og matematiske kompetencer Hvad betyder synlig læring? Det synlige
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereDet dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling
Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale
Læs merePraktikstedsbeskrivelse
Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedet Institutionens navn: Adresse: Tlf.nr.: Email: Hjemmesideadresse: Åbningstider: Institutionsleder: Aldersgruppe: Antal børn/unge/voksne: Antal stuer/afdelinger: Institutionens
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i
Læs merePædagogisk koncept i forhold til klinisk simulation
Pædagogisk koncept i forhold til klinisk simulation Hvad kvalificerer det vi gør? Sydvestjysk Sygehus LAKK Oktober 2008/August 2012 1 Pædagogisk model Hvorfor Pædagogisk filosofi Menneskesyn og samfundssyn
Læs mere