Teori-praksis i pædagogikum
|
|
|
- Christina Nørgaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Teori-praksis i pædagogikum Orienteringsmøder om pædagogikum efteråret 2013 Erik Damberg IKV/SDU
2 Efterår Forår Ikke på skolen AP1 W1 W2 W3 W4 W5 W6 AP2 (aug..(3)) (Sept.(1)) (okt.(1)) (nov.(1)) (dec.(1)) (Feb.(1)) (Marts(1)) (April(3)) Fagdidaktik fag 1(4 dage) & fag 2(4 dage) Kursus i samspil mellem fagene. 3 dage i januar Teo- Pæd. Eks. (en uge i maj) Timer: TP: introduktion til: Observation på andre udd. Inst. Sektoren/skolen Lærersamarbejde/team Fagspecifik it-anvendelse På Skolen - observation GPO: undervisning - vejledning / særlige vejledningsopgaver - møder o.l. 1. besøg 2. besøg 3. besøg Udtalelse 2
3 Systemforventninger til pædagogikum Uddannelsen skal fremme og udvikle kandidatens refleksioner over egen praksis Selvrefleksion: op Mesterlære: ned Kandidaten bliver en professionel underviser, der ift. sit job: ved noget om det, han/hun har at gøre med kan noget - og gør noget. Kompetencefelter vedr.: uddannelsen, fagdidaktikken, organisationen, udviklings- og omstillingsprocesser = skoleudvikling/ fagudvikling/ innovation/ kvalificeret tilpasning til nye strukturer og organisationer.
4 Kandidatforventninger Kandidaterne: vil klare deres praksis tips&tricks alle vil gerne reflektere over praksis nogle synes pædagogisk teori er banal andre: mærkeligt sprog + på for højt niveau har svært ved at acceptere den pædagogiske udviklingsproces.
5 Kandidatens proces med praksis og med teori i praksis Praksis = et mylder af krav ønske om orden i kaos (Klasseledelse, best practice, svage/dovne elever): Didaktisk kompetence Relationskompetence Lære: How to do! eller: What can you do? Lære via feedback sikkerhed og belønning? (praksisbundet refleksion) Lære via feedforward usikkerhed og mulig belønning? (praksisteoribundet refleksion = analytisk tilgang) Tryghedssøgen giver læringsmodstand identitet og sårbarhed er i spil!
6 Kandidatens 2 verdener: Den dobbelte didaktiske trekant Stof STOF : K1, K2, K3- kompetencer / / Gymelever L Kand. Kand. som lærende på teopæd. Kand. som lærer i gym. Teopædudd.
7 Teoriens funktion i pædagogikum beskrive og karakterisere praksis sætte ord på den tavse viden og vanerne forstå praksis og få bevidsthed om praksis giver nye forståelser af komplicerede sammenhænge giver større horisont giver flere handlemuligheder giver reflekteret = kvalificeret handling og udviklingsmuligheder Refleksiv rationalitet er nøgleordet = selverkendelsens rationale
8 E.L.Dales Praksistrekant = Teopæd s progression AP2 og Samspil Etik Refleksion Teori Praksis/handling Refleksion AP1 8 8
9 Den professionelle lærer kan: K1: Kundskabskompetence: Kan planlægge og gennemføre undervisning og kommunikere. K2: Fagdidaktisk kompetence: Planlægning, forløb, evaluering. Lærersamarbejde, fælles planlægning - forudsætning for skoleudvikling. K3: Almendidaktisk kompetence: Teoretisk begrundelse, refleksion og ny teori. Legitimering af valg. Udvikle ny praksis. Dannelse, etik, der pædagogisk integrerer K1, K2 og K3 1. Øget valgtvang 2. Kendskab til didaktiskpraksis i fagene og til almen pædagogik 3. Dannelse og selvstændighedskrav 4. Begrundelseskrav: Legitimér sammenhæng.
10 Hvad gør Teoretisk pædagogikum mht teoripraksisrelationen? Strategien: Øvelsesbaserede kurser med tæt sammenhæng mellem teori og praksis + progression i forløbet fra K1-K3: Kandidaterne medbringer stof/opgaver/oplevelser fra skolen/praktikfeltet, som reflekteres på forskellig vis på kurserne (fx forløbsplaner, elevinterviews af forsk. elevtyper, evalueringer i klassen, observationsarbejde) afprøvning af praksisformer, som kandidaterne kan anvende hjemme med egne elever refleksion i fag og fagoverskridende grupper.
11 Hvad gør Teoretisk pædagogikum mht teoripraksisrelationen? K1 AP1 Værktøjskasse: Fra de overordnede mål til planlægning, gennemførelse og evaluering megen praksisspejling!: fx didaktisk trekant, elevforudsætninger, klasseledelse, læringsrum. Workshops 1-6 Arbejde med egen praksis 1. Arbejdsformer: argumenteret valg af arb.former og organisationsformer 2. Evaluering: afsæt i konkrete evalueringer hvordan, hvorfor og med hvilket udbytte?
12 K 2-3 (Workshops): 3. De forskellige elever - 95%-målsætningen som skolens opgave: Analyse via interview af elevforudsætninger. Skole- og fagkultur. Didaktiske muligheder, bl.a. Undervisningsdifferentiering. 4. IT i undervisningen: Analyse af it s funktion i forløb, hvor it er anvendt. Kendskab til softwaretyperog deres muligheder. Lærer- og elevroller ifm. digital dannelse. 5. At arbejde med projekter og vejledning gennem undervisning. Projektarbejde og undervisning gennem vejledning. 6. Skoleudvikling: Innovation. Skoleudvikling og didaktiske udviklingsfelter.
13 k2- K3 Samspil Igangsætte tankeprocesser (at arbejde med elevernes kognitive ressourcer) Facilitere læreprocesser i procesorienterede forløb (at kunne håndtere det tværfaglige arbejde) Bedømme (både summativt men også formativt via vejledning) på basis af tværfaglige mål/krav og bekendtgørelser Samtidige og historiske begrundelser for fagligt samspil, som giver kandidaterne mulighed for at begrunde deres praksis indlejret i dannelsesforestillinger og skolens rolle i samfundet. AP2 Fokus på elevernes læring gennem progressionsforestillinger, kompetenceudvikling, lærerroller og dannelsessyn Dannelses- og læringsteorier Medtænker ALLE dele af gymnasiets processer + elevernes erkendelsesmæssige forudsætninger Introduceres til aktionsforskning (gymnasielæreren som den akademiske arbejdskraft).
Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU
Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Vejlederfunktionen hvad tænker du? Hvad er den største udfordring/det svære ved at være vejleder? Hvad er det sjove/spændende ved at være vejleder? Skriv det
Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum
Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum 2014 1 Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk
Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum
Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren
Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum
Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse af uddannelse
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer
Fagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015
Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen
Pædagogikum. Kurser for vejledere og kursusledere. Er du kursusleder eller vejleder, og vil du gerne arbejde kompetent med vejledning af kandidaten?
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere Er du kursusleder eller vejleder, og vil du gerne arbejde kompetent med vejledning af kandidaten? Er du interesseret i at støtte kandidatens udvikling mod
5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
YDELSESKATALOG. for LÆRERE, PÆDAGOGER, LEDELSER LTU. Grafisk facilitering. Skoleudvikling Sparring. Fagteam. Læringsuge. Coaching
YDELSESKATALOG for LÆRERE, PÆDAGOGER, LEDELSER Grafisk facilitering LTU Skoleudvikling Sparring Læringsuge Fagteam Coaching OVERSIGT Forord Ydelser til lærere og pædagoger 4 Udvikling af fagteam m. konsulent
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Elever og læringsteori
Elever og læringsteori Fagdidaktik og almenpædagogik - et arbejdsseminar Odense, d. 7. december 2012 Hanne Sparholt Tal og tanker. 2007: 32.028 studenter 2012: 41.300 studenter ( 1960: 4.500 studenter
Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Uddannelsesplan og udtalelse kursuslederens opgaver. UVM-kursus for tilsynsførende
Uddannelsesplan og udtalelse kursuslederens opgaver. UVM-kursus for tilsynsførende Kompetencer: Mål: At kandidaterne bliver så gode lærere som muligt Kommunikation med eleverne Indsigtsfuld parathed til
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læring, læringsrum og relation Årskonference. Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV [email protected]
Læring, læringsrum og relation Årskonference Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV [email protected] Formålet At gennemgå relevante begreber i læreprocestænkning, didaktik og relation med henblik på
Billedkunst. Kompetenceområder
Billedkunst Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og
Workshop om kursuslederens rolle
Workshop om kursuslederens rolle Deltagernes noter Deltagerne i workshoppen flyttede rundt mellem 5 stationer, som hver behandlede et emne af betydning for kursuslederens rolle. Til hver station var der
Steen Beck Lærerroller, arbejdsformer, Tværfaglighed. Workshop i Nuuk
Steen Beck Lærerroller, arbejdsformer, Tværfaglighed Workshop i Nuuk Uddannelse og videnssamfund MERE og BEDRE: Faglige kundskaber: Viden om og indsigt i faglige områder Kompetence: Anvendelse i simple
Workshop 5: Undervisning gennem vejledning
Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen
AT VÆRE I UDDANNELSESSTILLING V/SIGNE BECK MEINICKE. 1. Det at være i uddannelsesstilling 2. Min oplevelse med tilsynsførende
AT VÆRE I UDDANNELSESSTILLING V/SIGNE BECK MEINICKE 1. Det at være i uddannelsesstilling 2. Min oplevelse med tilsynsførende MINE FORUDSÆTNINGER OG FORVENTNINGER To år som årsvikar - To år med forskellige
Fagdidaktisk kursus i. Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) Vejle Center Hotel
Fagdidaktisk kursus i Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) 09.09.14 ( kl 14.00) 11.09.14 ( kl 16.00) Vejle Center Hotel Willy Sørensens Plads 3, 7100 Vejle ( Modul
Kursuslederens opgaver. UVM-kursus for tilsynsførende
Kursuslederens opgaver UVM-kursus for tilsynsførende Kompetencer: Mål: At kandidaterne bliver så gode lærere som muligt Kommunikation med eleverne Indsigtsfuld parathed til handling Handlekompetence Refleksionskompetence.
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse
Mål og indsatsplan for: PLC på UCV
Mål og indsatsplan for: PLC på UCV 2017-20 Mål og indsatsplan for Pædagogisk Læringscenter på UCV 2017-2020 Introduktion: PÅ UCV er der igangsat en udviklingsproces omkring digital dannelse samt synlig
Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel
Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation og feedback Eksempel Målet er, at alle undervisere i løbet af dette skoleår modtager en leders eller en vejleders observation i undervisningen og
11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser
1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser Hotel- og Restaurantskolen Vigerslev Allé 18 2500 Valby tlf. 3386 2200 Hotel-og Restaurantskolen er en uddannelsescampus, der udbyder uddannelser
Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -
Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis
De videregående uddannelser Institut for læring
De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis
Den konkrete deltagelse i adjunktuddannelsen beskrives i adjunktplanen (se eksempler link).
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Struktur og indhold... 4 3.1 Introduktions dag... 4 3.2 Kursusdage... 4 3.3... 5 3.4 Årshjul for kursusdage og workshops... 6 3.4.1 Kursusdage...
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Praksissamarbejdet 2.0. Susanne Routh Esmer & Dorthe Buskbjerg
Praksissamarbejdet 2.0 Susanne Routh Esmer & Dorthe Buskbjerg Rammesætning af tema Workshop Første runde: Gruppedrøftelse med kolleger fra egen professionshøjskole (20 min.) Anden runde: Idéudveksling
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være
Rollen som tilsynsførende. (se f.ex. Fakta under Pædagogikum på www.uvm.dk)
Rollen som tilsynsførende (se f.ex. Fakta under Pædagogikum på www.uvm.dk) 1 Loven siger: Fra Bekendtgørelse om undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser (pædagogikumbekendtgørelsen): 18. Undervisningsministeriet
19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Progressiv læring handler om at arbejde med læringsmiljø, læringsfællesskaber, læringsmål, progression og feedback
Progressiv læring handler om at arbejde med læringsmiljø, læringsfællesskaber, læringsmål, progression og feedback 1 Progressiv læring er et værktøj til at løse følgende udfordringer: 1. Eleverne har vanskeligt
Vejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læring og Samarbejde
Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering
Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring
Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN
Skabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Uddannelsesplan praktikniveau II
Uddannelsesplan praktikniveau II For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00
Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2
YDELSESKATALOG. for DAGOMRÅDET LTU. Flersproglige ressourcer. Pædagogisk udvikling i daginstituionen Coaching Grafisk facilitering.
YDELSESKATALOG for DAGOMRÅDET Flersproglige ressourcer Læringsdage LTU Pædagogisk udvikling i daginstituionen Coaching Grafisk facilitering Sparring OVERSIGT Forord Ydelser til pædagoger 5 Coaching og
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
INDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt
INDLEDNING Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog Denne bog er tænkt som en introduktion og et arbejdsredskab til brug i kompetenceområdet undervisningskendskab i læreruddannelsen. Kompetenceområdets
Studieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Læreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde
Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Underviser: Mette Rold Dage xxxx Litteratur til anskaffelse: 1. Lærerens verden. Indføring i almen didaktik af Gunn Imsen, Gyldendals lærerbibliotek, 2005 2. Didaktik
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.
Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen
rev. d. 10.2.2016 Pædagogisk Råd Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen udvikler sig kontinuerligt
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...
DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring
Referat fra PS-mødet den 17. september 2014
www.gl.org Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde tirsdag den 8. april 2014 3. Seminar for de faglige foreningers bestyrelser marts
FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING
FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt
Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.
Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning
NYHEDSBREV TILSYNSFØRENDE OKTOBER 2015
NYHEDSBREV TILSYNSFØRENDE OKTOBER 2015 Temaer for dette nyhedsbrev: Ændringer i teoretisk pædagogikum 2015-16 Status oktober 2015: Almendidaktik 1, workshop 1 og 2 Faget, den almene og den fagspecifikke
Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau
Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Kultur og særkende Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler, 1 privat byskole samt 4 landskoler tilkoblet praktikken. Det er en lille kommune,
Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning
Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning Verden, arbejdsmarked og samfund forandrer sig, og det gør kravene til skole og uddannelse også.. Over hele verden er der således fokus på
ELEVMOTIVATION KROPPEN I LÆRINGSRUMMET
ELEVMOTIVATION OG KROPPEN I LÆRINGSRUMMET Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet og læring - en konsensuskonference 25. 27. oktober 2011 Der er en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset
Faglig udvikling i praksis Græsk og latin
Faglig udvikling i praksis Græsk og latin Fredericia Gymnasium 21. april 2016 Anne Bisgaard Vase, Fagkonsulent i græsk, latin, oldtidskundskab og almen sprogforståelse Side 1 Dagens program 09.30 10.00
Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson
Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern
Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læringsmål 1. praktikperiode
Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle
