Hvordan skal Byrådets midler under væksttemaet ildsjæle udmøntes?

Transkript

1 Hvordan skal Byrådets midler under væksttemaet ildsjæle udmøntes? ILDSJÆLE- LOKOMOTIVET VÆKSTKUL PROJEKT PROJEKT Oplæg til debat- og høringsmøde den 15. juni 2015

2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Ildsjælepuljen 2 3. Arbejdsopgaver for den ny ildsjæle- og frivilligkoordinator Organisatorisk placering af den ny ildsjæle og frivilligkoordinator Tidsplan Afrunding 6 Bilag: Præsentation af understøttende aktører på frivillig- og ildsjæleområdet Baggrund Kommunens vision Naturens Rige og politikker såsom f.eks. Politik for det gode liv har sat fokus på ildsjæles og frivilliges betydning for kommunens borgere. I forbindelse med Byrådets budgetvedtagelse i 2014 besluttedes det at afsætte midler over en 4-årig periode til vækstinitiativer i kommunen. Vækstmidlerne er siden politisk prioriteret anvendt på 9 forskellige væksttemaer et af disse er Ildsjæle. Under væksttemaet Ildsjæle afsættes derfor årligt en pulje på 2 mio. kr. til at understøtte initiativer fra ildsjæle samt yderligere 0,5 mio. kr. (1 medarbejder) til nytænkning og opprioritering af frivilligindsatsen i kommunen. Byrådets ide med at nedsætte en pulje til ildsjæle (fremover i dette oplæg benævnt ildsjælepulje) bygger på ideen om og tilliden til, at ildsjæle og frivillige er tættest på virkeligheden og derfor bedst ved, hvorledes midlerne kan geares og opnå størst effekt. Byrådets eneste pejlemærke for midlernes anvendelse, er at de skal understøtte visionen Naturens Rige og kommunens politikker. Sideløbende med Byrådets arbejde med visionen og vækstmidlerne har Ringkøbing-Skjern Kommune gennem de seneste år via en tværgående organisering ligeledes haft øget fokus på frivillighed og samarbejdet med frivillige. Der arbejdes bl.a. med at: skabe samarbejds- og samskabelsesprojekter mellem frivillige og kommune skabe mere synergi og samarbejde mellem de forskellige frivilligområder; kultur, fritid, social og sundhed og landdistrikter gøre organisationen frivilligparat de ansatte klar til at samarbejde med frivillige Foruden den kommunale vinkel er der på frivillig- og ildsjæleområdet allerede en lang række aktører f.eks. Frivilligcentret, Foreningssamvirket, Landdistriktsrådet og det kommende Ildsjæle og Frivilligakademi, hvis virke i større eller mindre grad også drejer sig om at bedre frivillighedens vilkår i kommunen. Det er derfor vigtigt i tilrettelæggelsen af, hvorledes vækstmidler på ildsjæleområdet udmøntes ildsjælepuljens samspil med øvrige puljer på frivilligområdet samt placering og arbejdsopgaver for den ny medarbejder - at inddrage disse aktører, således at der kan skabes en klar organisering på området, som effektivt understøtter visionen i Naturens Rige og de øvrige mål på området. 1

3 2. Ildsjælepuljen Det er Økonomi og Erhvervsudvalget, som løbende tager politisk stilling til ansøgninger til vækstpuljen og dermed også til ansøgningerne til de afsatte midler til ildsjæle. Der er opstillet overordnede kriterier for hele vækstpuljen gående på understøttelse af bosætning og arbejdspladser, understøttelse af væksttemaer samt, at der som udgangspunkt skal være en forpligtende fællesfinansiering mellem flere parter. I prioriteringen af ansøgningerne vil følgende kriterier blive inddraget: indsatsen er nyskabende i sit indhold, indsatsen understøtter sammenhængskraften i hele kommunen, indsatsen bygger på et stærkt privat engagement gerne med eksterne nationale partnere og er åbne for nye aktører i procesforløbet, indsatsen understøtter udviklingen eksisterende faciliteter, organisationer m.v. Der findes i forvejen i Ringkøbing-Skjern kommunen en række puljer, som frivillige og ildsjæle bruger at ansøge om økonomisk tilskud. Det drejer sig om: 18-puljen til det frivilligt socialt arbejde under Social- og Sundhedsudvalget: kan understøtte det frivillige arbejde, som sker på det sociale- og sundhedsmæssige område. 18-puljen til nye og ekstraordinære aktiviteter under Frivilligrådet: mindre pulje, hvor der årligt meldes et fokusområde ud. Tilskud efter folkeoplysningsloven under Kultur- og Fritidsudvalget: kan søges af foreninger, som er godkendt tilskudsberettiget efter folkeoplysningsloven. Der gives tilskud til aftenskoler og folkeoplysende foreninger form af direkte aktivitetstilskud og lokaletilskud. Anlægspuljen under Kultur- og Fritidsudvalget: kan søges af Idrætshaller, kulturelle foreninger samt godkendte foreninger under folkeoplysningslovens kap. 5 til større anlægsarbejder. Udviklingspuljen for foreninger under Foreningssamvirket: mindre pulje, som kan søges af godkendte foreninger under folkeoplysningslovens kap. 5 og selvorganiserede. Der kan bl.a. søges til opstart af nye aktiviteter og foreninger. Udviklingspuljen for foreninger under Aftenskolesamvirket: mindre pulje, som kan søges af godkendte foreninger og aftenskoler under folkeoplysningslovens kap. 4. Der kan bl.a. søges til opstart af nye aktiviteter og foreninger. Kulturpuljen under Kultur- og Fritidsudvalget: kan søges bredt af ildsjæle, foreninger og institutioner til kulturelle aktiviteter. Kulturelt Samråds pulje: mindre pulje, som kan søges til spændende og alsidige kulturtilbud rundt i kommunen. Tilskud fra LAG Lokale aktionsgruppen Lemvig og Ringkøbing-Skjern: LAG en arbejder generelt for udvikling af landdistrikterne. Foreningen modtager og indstiller støtte til projekter i de to kommuner. Det anbefales, at der i forhold til kommende ansøgninger til ildsjælepuljen skal ske en kvalificering af ansøgningerne for at sikre et ordentlig beslutningsgrundlag for Økonomi- og Erhvervsudvalget. Dette bl.a. for at afklare snitflader til andre puljemuligheder og andre tiltag på området. Det kan både være i forhold til andre frivillige tiltag samt i forhold til kommunale aktiviteter på området. Til debat: 1. Hvordan kan ildsjælepuljen støtte op om frivillige og ildsjæles aktiviteter i Ringkøbing- Skjern Kommune? 2

4 2. Arbejdsopgaver for den ny frivillig- og ildsjælekoordinator Den nye medarbejder, der i dette oplæg fremover benævnes frivillig- og ildsjælekoordinator, vil i forbindelse med den øget fokus på nytænkning og opprioritering af frivilligindsatsen få en stor rolle med at koordinere mellem forskellige aktører. Det skal understreges, at frivillig- og ildsjælekoordinatoren skal arbejde på tværs af alle frivillig- og ildsjæleområder. Medarbejderens arbejdsopgaver vil bliver defineret fra to sider. På den ene side af kommunens vision Naturens Rige og de vedtagne politikker - på den anden side af de frivillige og ildsjælenes efterspørgsel. Hvilke behov for udviklingsmuligheder ønsker de understøttet, og hvad er deres energi og lyst til at indgå i nye udviklende tiltag på området. Den største del af frivillig- og ildsjælekoordinatorens arbejdsfelt vil forventeligt blive i forhold til tværgående- og netværksskabende udviklingstiltag på området. Det kan være nye aktiviteter, som f.eks. opstår i et fælleskab mellem ildsjæle på kultur- og sundhedsområdet, mellem kommunale aktører og frivillige, mellem ildsjæle og erhvervsliv samt på tværs af kommunegrænser. Arbejdsopgaverne kan f.eks. være indenfor: Udvikling af nye aktiviteter ved at facilitere processer mellem nye aktører Netværksdannelse Fundraising PR og Markedsføring af frivilliges indsatser Projektledelse Eksempler på aktiviteter kan f.eks. være: Fejring af de frivillige og ildsjæle med en fest Afholdelse af FrivilligBørs Arbejde med bosætning og frivillige velkomstambassadører Oprettelse af netværk med ressourcepersoner på frivilligområdet f.eks. inden for fundraising, PR, eventafholdelse eller projektledelse At bygge bro mellem flygtninge i integrationsafdelingen og lokale klubber og foreninger Synliggørelse af frivillige muligheder til nye pensionister og efterlønsmodtagere et speed-dating arrangement Etablering af et frivilligkorps til events i kommunen Frivillighed på skoleskemaet Til debat: 1. Hvordan kan en frivillig- og ildsjælekoordinator støtte op omkring de frivillige og ildsjælene i Ringkøbing-Skjern Kommune? 3. Organisatorisk placering af den ny frivillig- og ildsjælekoordinator I forhold til fremtidig organisatoriske indplacering af den ny ildsjæle- og frivilligkoordinator er det vigtigt at have fokus på følgende mål: At der skabes en klar indgang til og rollefordeling mellem aktørerne At der skabes ejerskab og kendskab blandt de frivillige og ildsjælene til aktørerne At organiseringen fremmer netværksdannelsen på tværs af de frivillige sektorer og i forhold til kommunen I dette afsnit bekrives kort tre modeller for placering af frivillig- og ildsjælekoordinatoren. I alle modeller er medarbejderen ansat uden for kommunen direkte hos de understøttende aktører. Dette for at komme tæt på den frivillige verden; men det vil også være muligt med en kommunal ansættelse. Der vil i alle tre modeller skulle arbejdes på, at også kommunalt ansatte får deres fysiske tilstedeværelse i organisationen. Dette kunne f.eks. være ved afholdelse af 3

5 møder eller benytte organisationens lokaler, når det er praktisk i forhold til arbejdsopgaverne. Dette for at styrke netværksdannelsen. På sigt kunne dette evt. udvikle sig til et kontorfællesskab. For alle tre modeller gælder ligeledes, at der skal arbejdes aktivt for at inddrage de forskellige råd og samvirker, der er på frivillig- og ildsjæleområdet. Dette for, at de også får ejerskab omkring tilbuddene, kan medvirke til at kvalificere og udvikle tilbuddene samt udbrede kendskabet hos de frivillige og ildsjæle, som de repræsenterer. Model 1: Styrkelse af Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern til at dække hele det frivillige område (et frivillig- og foreningshus) Der tilføres ressourcer (svarende til en stilling samt tilskud til øgede aktiviteter), så centeret kan udvide sine aktiviteter til at omfatte hele det frivillig og foreningsområdet. Frivilligcenteret, der er bestyrelsesdrevet, indgår en samarbejdsaftale med kommunen angående de nye opgaver og den nye medarbejder. Fordele: Kan overføre 20 års lokal erfaring fra det frivilligt sociale område til den øvrige frivillige verden i Ringkøbing-Skjern Kommune. Den landsdækkende udvikling på frivilligcenterområdet går mod at frivilligcentrenes målgruppe udvides til hele frivilligområdet vil kunne trække på viden derfra. Udfordringer: Der skal ske tværgående koordinering med de andre aktører især i forhold til Frivilligog Ildsjæleakademiet skal det afgrænses, hvem der gør hvad. Modellen vil fordre en ændring af vedtægterne og bestyrelsessammensætning. Den historiske forankring i det frivillige sociale arbejde fordrer, at der skal arbejdes på at få ejerskab for centret hos de nye målgrupper. Model 2: Styrkelse af Frivillig- og Ildsjæleakademiet med de nye vækstopgaver 4

6 Der tilføres ressourcer (svarende til en stilling samt tilskud til øgede aktiviteter), så akademiet kan udvide sine aktiviteter til at omfatte vækstspors-initiativerne. Akademiet, der er selvejende og bestyrelsesdrevet, indgår en samarbejdsaftale med kommunen angående de nye opgaver og den nye medarbejder. Fordele: Kursusvirksomheden giver mange kontakter og opdatering med udviklingen på området, hvilket er et godt grundlag for at skabe tværgående tiltag. Nyt initiativ, som fra begyndelsen har hele det frivillige- og ildsjæleområdet som målgruppe. Udfordringer: Der skal ske tværgående koordinering med de andre aktører især i forhold til Frivilligcentret skal det afgrænses, hvem der gør hvad. Ny organisation, som er ved at finde sin form og samtidig starter med landsdækkende kursusvirksomhed. Model 3: Frivillighedscenter og frivillig- og Ildsjæleakademi i en enhed 5

7 Ressourcerne samles på sigt i ét fælles center med en samlet bestyrelse, der arbejder med to ben : Et frivillig- og ildsjæleakademi og et frivillig/foreningscenter eller -kontor. Centeret har alle opgaver fra frivilligcenter, de påtænkte aktiviteter i frivillig- og ildsjæleakademiet samt de nye aktiviteter i forbindelse med vækstsporet. Fordele: Koordinering sker internt mellem frivilligcenteropgaver, akademiopgaver og vækstsporsopgaver Befordrende for netværksdannelse. Én indgang for ildsjæle og frivillige Udfordringer: Kræver tid til at modnes og arbejdes med i forhold til at to enheder med forskellig historie, kultur og udgangspunkt, skal modnes til en sammenlægning. At skabe ejerskab i forhold til det frivillige foreningsliv på tværs i kommunen. Til debat: 1. Åben diskussion fordele og ulemper ved forskellige organisationsmodeller fremover? 4. Tidsplan Hørings- og debatoplægget vedr. udmøntning af vækstmidlerne på frivillig- og ildsjæleområdet udsendes i uge 23 til aktørerne på området. Hørings- og debatoplægget fremlægges og debatteres på et møde den 15. juni Til mødet er inviteret Frivilligcenter, Frivillig- og Ildsjæleakademiet, Kulturelt Samråd, Foreningssamvirket, Frivilligrådet, Landdistriktsrådet og Aftenskolesamvirket Det er muligt individuelt fra aktørerne på frivillig- og ildsjæleområdet at fremsende høringssvar. Disse skal være modtaget senest kl. 12 den 18. juni Høringssvar fremsendes til frivilligkoordinator Kirsten Nørgaard på mailadressen: kirsten.norgaard@rksk.dk. Økonomi og Erhvervsudvalget behandler sagen på deres møde den 23. juni Afrunding Dette oplæg viser helt tydeligt, at der er mange aktører på frivilligområdet. Dette er på en side en stor gevinst for frivilligområdet, idet det sikrer meget forskellige tilgange og aktiviteter på frivillig- og ildsjæleområdet. På den anden side er det i forhold til, hvorledes vækstmidlerne på ildsjæleområdet anvendes mest optimalt også en udfordring, idet de forskellige frivilligkulturer og traditioner betyder, at det kan være en udfordring at skabe ejerskab hos de frivillige aktører i forhold til fælles understøttende tiltag, som iværksættes. Det vil derfor være meget vigtigt, at de frivillige og ildsjæle får en klar og tydelig indgang til det nye understøttende tiltag, samt at de inddrages i planlægningen således, at der opnås ejerskab dertil. Opsummeret ønskes følgende formål opfyldt ved en fremtidig ny organisering på området: At der skabe bedre grundlag for at aktivere det store potentiale, der er for frivilligt arbejde i kommunen At skabe forudsætning for synergi, samarbejde og samskabelse på tværs af sektorer At der skabes en klar indgang til og rollefordeling mellem aktørerne 6

8 At der skabes ejerskab og kendskab blandt de frivillige og ildsjælene til aktørerne. Bilag: Præsentation af aktører på frivillig- og ildsjæleområdet Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern Bestyrelsesdrevet forening, hvis formål er at understøtte, synliggøre og inspirere det frivilligt sociale arbejde i Ringkøbing-Skjern Kommune. Frivilligcentrets finansieres via statsligt og kommunalt støtte. Frivilligcentret har 4 afdelinger i henholdsvis Hvide Sande, Ringkøbing, Tarm og Videbæk. Et frivilligcenter tilbyder blandt andet: Foreningsstøtte og konsulentbistand omkring foreningsdrift og udvikling - eksempelvis rådgivning og sparring om fundraising, rekruttering og fastholdelse af frivillige Hjælp til igangsætning af nye initiativer f.eks. kontorplads, hjælp til vedtægter, fundraising mv Frivilligjobformidling Synliggørelse af foreningernes tilbud ved eksempelvis at udgive en oversigt over lokale foreninger eller arrangere forskellige synlighedsarrangementer. Foreningsservice i form af praktisk hjælp til at kopiere, opsætte en folder, oprette en hjemmeside, læse korrektur på en projektansøgning eller henvisning til kontaktpersoner i kommunen eller i en forening Kurser, workshop og temadage for de frivillige inden for emner, der er relevante på tværs af foreningsgrænser - fx fundraising, rekruttering eller samtaleteknik. Koordinering og samordning af frivillige initiativer ved at danne og facilitere netværk, samarbejde og erfaringsudveksling Frivillig- og ildsjæleakademiet Frivillig- og Ildsjæleakademiet, der er placeret på Ringkøbing-Skjern Kulturcenter, er under oprettelse og forventes officielt stiftet som selvejende institution den 26. maj Frivillig- og Ildsjæleakademiet formål er at styrke og udvikle frivilligheden i Danmark. Dette søges opnået ved at udvikle et nyt samspil mellem den offentlige sektor og borgerne, hvor borgerne ikke kun ses som brugere, men som partnere og ressourcer til at skabe velfærd og fællesskab det aktive medborgerskab. Det vil ske ved at: inspirere og udvikle frivillige og ildsjæle gennem uddannelse, kurser og foredrag i sportslige, kulturelle, sociale, sundhedsfremmende og mellemfolkelige foreninger og organisationer både lokalt og nationalt. samarbejde på tværs af kommuner, regioner, stat, organisationer og foreninger, samt at skabe inspiration til videreudvikling. understøtte ildsjælene, så de kan tiltrække og inspirere frivillige til hjælp til de projekter, ildsjælene brænder for. skabe anerkendelse af ildsjælenes og de frivilliges indsats i det danske samfund. gennem partnerskab med interessenter skabe synlighed og sammenhæng om de frivilliges indsats på tværs af kommuner, regioner, stat, organisationer og foreninger. uddanne og kvalificere frivillige mennesker til i fællesskab at kunne løfte vigtige opgaver i lokalsamfundet på tværs af organisationer. Frivilligrådet Frivilligrådet består i alt af 11 medlemmer: 9 valgt blandt de frivillige på det sociale område, 1 udpeget fra Social- og Sundhedsudvalget samt 1 udpeget fra Frivilligcentret Ringkøbing- Skjern. Frivilligrådet virker som bindeled og dialogforum mellem aktørerne på det frivillige sociale område og kommunen. Frivilligrådet har høringsret vedr. kommunale initiativer, som har generel betydning for det frivillige sociale arbejde i kommunen Foreningssamvirket 7

9 Foreningssamvirket er en sammenslutning for alle foreninger i kommunen, der er godkendt i forhold til Folkeoplysningsloven. Foreningssamvirkets har hørings-og udtaleret vedrørende Folkeoplysningsområdet; budget, politik, tilskudsregler mv. Samvirket kan endvidere komme med ideer til udviklingen af området. Aftenskolesamvirket Aftenskolesamvirket er en samling af foreninger på aftenskoleområdet, som skal sikre brugernes interesser i henhold til Folkeoplysningsloven og være med til at fremme dialogen med det politiske niveau om udviklingen af fritidslivet. Kulturelt Samråd Kulturelt Samråd er en selvstændig forening, men samtidig en paraplyorganisation, der repræsenterer kulturelle foreninger i kommunen. Kulturelt Samråds opgaver er blandt andet, at være koordinerende og inspirerende bindeled mellem lokale foreninger med kulturelle formål, kulturinstitutioner og kommunens Kultur- og Fritidsudvalg Landdistriktsrådet Landdistriktsrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune består af repræsentanter for alle sogne- og borgerforeninger i landområderne. Rådets opgaver er blandt andet; at fremme udviklingen og synliggøre kvaliteterne i landdistrikterne, at være bindeled til politikere og embedsmænd, at formidle støtte til udviklingsprojekter samt at formidle ideer og viden mellem sognene Kommunale medarbejdere Kommunen understøtter med medarbejderressourcer i forhold til foreninger og frivillige på det sociale og sundhedsmæssige område, foreninger på fritids- og kulturområdet samt foreninger og ildsjæle på landdistriktsområdet. Medarbejderressourcer bruges bl.a. til sekretær- og kontaktfunktioner for diverse råd og samvirker, afholdelse af større møde såsom årsmøder samt behandling af ansøgning om økonomisk tilskud. 8