1) Vurdering af sagsfremstilling

Transkript

1 Høringssvar vedrørende forslag om sammenlægning af Regnbuen og Småfolket Det er fra forvaltningens side blevet anbefalet, at sagen sendes i høring, ligesom vi fra flere sider, har fået skriftligt tilsagn om denne høring. Derfor går vi ud fra, at høringen omhandler sagen vedrørende selve sammenlægningen og ikke kun processen. Vi er desværre, ligesom ved sidste høring, nødt til at påpege, at det er en meget kort høringsfrist, vi har fået. Vi er MEGET glade for, at I vil høre vores mening, og vi vil MEGET gerne kvittere med et kvalificeret høringssvar, men det bliver meget svært, når tiden er så knap, og alle implicerede samtidig har mange andre forpligtelser. Vi har i forbindelse med høringen ytret ønske om yderligere materiale - f.eks. beregningsgrundlag og evalueringer - men det har vi desværre ikke fået. Vores svar vil derfor primært bygge på generelle erfaringer og undersøgelser inden for området. 1) Vurdering af sagsfremstilling Vi undrer os meget over selve sagsfremstillingen, idet forvaltningen her på ingen måder søger at afdække, og derved forberede sig selv og udvalgets medlemmer på, de problemer, som kan opstå i kølvandet på en sammenlægning. Samtidig er argumentationen for fordelene ved en sammenlægning MEGET generel. Så generel, at det er umådelig svært at gennemskue rigtigheden i udsagnene, når de sættes i forbindelse med Regnbuen og Småfolket. Vi har gennem hele processen udtrykt ønske om, at disse punkter blev mere konkretiserede, men dette har ikke været muligt. Der er allerede i dag fortaget 3 lignende sammenlægninger i Faxe Kommune og på den baggrund ville det være formålstjenstligt, at inddrage konkrete erfaringer herfra i vurderingen af, om en ny sammenlægning er en god ide. Godt nok bliver der udtalt, at (..) erfaringerne med at etablere større institutioner via sammenlægninger viser, at institutionerne bliver bedre til at håndtere de muligheder og udfordringer, der kommer, både i forhold til den økonomiske drift og udviklingen af de pædagogiske opgaver (..), men det er så inkonkret, at det kan dække over hvad som helst. Ligger der ikke allerede nu en egentlig evaluering, så er det muligt at få lavet en vha. f.eks. et bachelor-projekt eller ved at benytte sig af et online spørgeskema, som medarbejdere, ledere og forældre anonymt kan besvare. Det ville kræve betydeligt færre ressourcer, end hvis man hyrede et eksternt konsulentfirma. At spørge alle involverede og ikke kun ledelsen er vigtigt, idet undersøgelser viser, at der kan være stor forskel på, hvordan en situation opleves, afhængig af, hvor i strukturen du befinder dig 1. Alternativt kan man inddrage erfaringer fra andre kommuner. Blandt andet har Frederiksberg 1 KL har netop offentliggjort en undersøgelse, der viser, at tilfredsheden med sammenlægninger falder ned igennem hirakiet i daginstitutionen. 1

2 Forældrenævn udgivet en bog om emnet. 2) Kommentarer til sagsfremstillingens indhold Administrationens argument: Store bæredygtige institutioner giver mulighed for bæredygtighed i børnenes liv, idet søskende kan være i samme institution, idet der er en glidende og fleksibel overgang til børnehaven, og idet børnene får en længerevarende tilknytning til ét pædagogisk miljø. Kommentar: Bæredygtighed er ikke et argument for sammenlægning, da center for børn og familie allerede har konstateret at både Småfolket og Regnbuen er størrelsesmæssigt bæredygtige som de er. Samtidig er overgang mellem vuggestue/børnehave allerede på nuværende tidspunkt glidende, fleksibel og uproblematisk, da både Småfolket og Regnbuen er integrerede 0-6 årsinstitutioner. En sammenlægning af de to institutioner vil faktisk resultere i det modsatte af (...)helhed i børnenes liv (...), idet barnet nu kan risikere, at have gået i vuggestuen i Regnbuen, for derefter at skulle gå i børnehave i Småfolket, hvis det er der, pladsen er. Det er en naturlig konsekvens af, at sammenlægningen sker, for at opnå økonomisk bæredygtighed. En anden konsekvens er, at søskende trods søskende-garantien, nu kan ende i hver deres institution. Argumentet er altså snarere et argument MOD at sammenlægge institutionerne. Administrationens argument: Den faglige og pædagogiske bæredygtighed øges i kraft af et større antal medarbejdere, og institutionen bliver mindre sårbar i forhold til personaledækning. Kommentar: Som tidligere nævnt er både Småfolket og Regnbuen bæredygtige institutioner, det gælder både økonomisk og pædagogisk. I øvrigt er et pædagogisk samarbejde vel ikke betinget af sammenlægninger, men kunne vel være et naturligt udbytte af ledelsesnetværk. Da der er to matrikler og hver medarbejder indgår i et skema, hvor alle personaletimer er udnyttet maksimalt, giver en sammenlægning hverken bedre mulighed for personaledækning eller tværgående uddannelse. Skal dette argument give mening skal børn og/eller personale flyttes mellem matriklerne ved akut behov for personale i den anden afdeling. Da skemaet er lavet for at gøre pasningen af børnene pædagogisk forsvarlig, er det svært at. se hvor en medarbejder kan undværes i ydertimerne. Drejer det sig om timer hvor der normalt er flere medarbejdere til stede, vil det alene kunne lade sig gøre hvis bestyrelsen tager beslutning om at enten medarbejdere eller børn flyttes mellem afdelingerne 2, dette er en mindre sandsynlig beslutning, da afdelingerne ligger så langt fra hinanden. 2 Sigsgaard E, Jørgensen P.S: Bogen om sammenlægninger af daginstitutioner (2006) 2

3 Administrationens argument: Store bæredygtige 0-6 års institutioner er mindre sårbare overfor f.eks. udsving i børnetallet. Småfolket/Regnbuen og Valmuen/Maglegården bliver mindre sårbare som afdelinger i en stor 0-6 års institution. Kommentar: Det er umiddelbart svært at se at sårbarheden bliver mindre over for udsving i børnetal, da de sammenlagte institutioner befinder sig på to matrikler der stadig fylder på driftsbudgettet. Administrationens argument: 0-6 års institutioner har større fleksibilitet i driften, idet der kan flekses mellem antallet af vuggestue. og børnehavepladser efter behov. Kommentar: Fleksibilitet i forhold til antallet af vuggestuepladser og børnehavepladser ændres ikke ved en sammenlægning, da begge institutioner allerede er 0 6 års institutioner. Hvis der skal opnås en større fleksibilitet på dette område, end der allerede er, kan det alene ske ved at flytte børn mellem de to afdelinger. Administrationens argument: Der vil samlet set anvendes færre timer til ledelse og administration, når opgaverne samles. Kommentar: Der bliver i hvert fald GIVET færre ressourcer til ledelse. Om der imidlertid er reelt er behov for færre ledelsestimer kan diskuteres, idet den samlede institution stadig vil være delt på to matrikler. Der vil dog for en udenforstående være behov for en egentlig lederjob- beskrivelse, for at kunne gennemskue, hvilke opgaver, som falder væk eller halveres efter en sammenlægning. Kulturen i Regnbuen hviler på et værdigrundlag, der forudsætter at lederen er synlig og til stede blandt børn og personale. Denne kultur er værdsat blandt både forældre og medarbejdere. Det er et væsentligt element til at gøre Regnbuen til den institution den er og - mener vi - en vigtig årsag til lavt sygefravær. Sammenhæng mellem ledelse og stress/sygdom underbygges af flere undersøgelser 3 I gruppen af forældre er der flere, som på egen krop har mærket konsekvenserne af en ikke synlig ledelse. Det gav meget uro i personalegruppen og usikkerhed omkring, hvem som skulle tage ansvaret for beslutningerne i dagligdagen. Dette gav stor splid blandt personalet og utilfredshed hos forældrene. Ligeledes er det af afgørende betydning, at en leder er til rådighed, når en medarbejder har brug for det. Når der er fravær af ledelse er er risiko for, at medarbejderne mister fornemmelsen af anerkendelse og medindflydelse. Administrationens argument: Fælles økonomi i forhold til f.eks. aktiviteter og indkøb. Kommentar: Man kan ikke forvente ret store besparelser på dette område, når institutionen befinder sig på to matrikler og 4 Sigsgaard E, Jørgensen P.S: Bogen om sammenlægninger af daginstitutioner (2006) 3

4 Samtidig er der allerede i kommunen indkøbsaftaler, som jo netop bygger på, at man laver store indkøb og derfor - i princippet - får en lavere pris. Deltagelse i aktiviteter afregnes oftest pr. barn, hvorfor der ingen besparelse er her. 3) Økonomi Forvaltningen lægger ikke skjul på, at forslaget om sammenlægning er økonomisk motiveret. Undersøgelser viser, at det sjældent giver et godt resultat, når dette er det eneste motiv 5. Det er ud fra høringsmaterialet meget svært at gennemskue, hvori besparelsen på kr. ligger. Da vi ikke har fået konkrete tal, må vi lave grove estimater men uanset hvordan vi vender og drejer det, kan vi ikke komme frem til et tal af denne størrelse. Vi er også i tvivl om, om, hvorvidt de bevilgede personaletimer er indregnet/fratrukket den samlede besparelse. Havde vi fået det talmateriale vi havde fået lovning på fra Susanne Stigaard og Louise Andersen, havde vi haft et reelt grundlag at vurdere besparelsen på. Ligeledes har vi henstillet udvalget om, at få udleveret det relevante talmateriale - uden respons. Tager vi alligevel udgangspunkt i de kr, må vi konstatere, at tallet er så lille, at én enkelt langtidssygemelding - f.eks. pga. stress - vil resultere i, at besparelsen ikke realiseres. 4) Forældregruppens bekymringer Vi er bange for, at vores super dejlige personalegruppe vil blive splittet. At man for at skabe en fælles kultur i de to institutioner vælger at rokere rundt på personalet. Vi er utrygge ved, at vores vuggestuebørn ikke længere er sikret en plads i Regnbuens børnehave, men - for at opnå bæredygtighed i den store sammenlagte institution - kan flyttes til Småfolket, hvis det er der, der er plads, når barnet fylder 2 år og 11 mdr. Vi er utrygge ved, at vores søskende ikke længere er sikret en plads i Regnbuen hos deres bror eller søster. Et søskendepar delt på to institutioner giver mindre helhed i børnenes hverdag og gør hverdagen mere besværlig for forældrene. Vi kan frygte at man - i et forsøg på at få et samarbejde op at stå mellem 2 geografisk og pædagogisk meget adskilte afdelinger af institutionen - vil samle alle de store børn i en storbørnsgruppe i den ene afdeling. Vi ønsker at de skal fortsætte i det samme pædagogiske miljø, idet mange børn har brug for ro og tryghed til at tillære sig de sidste nødvendige færdigheder inden skolestart. Vi synes, at det er utifredsstillende, at man ikke efter en sammenlægning vil kunne skrives specifikt op til enten Småfolket eller Regnbuen. Vi er utrygge ved, at man - for at opnå økonomisk bæredygtighed - vælger at lukke den ene 5 Sigsgaard E, Jørgensen P.S: Bogen om sammenlægninger af daginstitutioner (2006) 4

5 af de to afdelinger af institutionen i dele af sommerferien. Mange børn har brug for kendte voksne i kendte omgivelser, for at kunne fungere. Vi oplever i dagligdagen, at en ikke så kendt vikar - sammen med kendte voksen i det sædvanlige miljø - er nok til at gøre nogle børn utrygge og svære at aflevere. Specielt de små børn bliver påvirket af det nye/fremmede, men også mange børnehavebørn foretrækker de kendte ansigter og omgivelser. Det er klart, at der også er enkelt børn, som vil synes, at det er spændende med et nyt miljø. Vi er af en forælder blevet gjort opmærksom på, at hendes barn, der lider af en stofskiftesygdom ikke kan tåle en sådan sommerflytning, da ændringen i det mikrobiolgiske miljø i værste fald kan medføre hospitalsindlæggelse. Vi er bange for, at en afdelig Regnbuen på sigt vil blive lukket. Det er ofte en konsekvens af sammenlægninger 6. Vi er bange for, at sammenlægningen vil påvirke personalet og stemningen i huset negativt, pga. den store usikkerhed, som processen vil skabe. Det er ingen hemmelighed - heller ikke i forvaltningen - at en sammenlægning er en meget hård proces. Allerede nu, er der stor forvirring både blandt personalet og forældrene pga. den måde processen har været håndteret indtil nu. Herunder det meget lave informationsniveau, avisartikler osv. Vi er bange for, at sammenlægningen vil resultere i øget sygdom blandt personalet. Både i form af enkelte sygedage, men også i form af langtidssygemeldinger pga. stress. Undersøgelser viser, at de 5 vigtigste grunde til stress er 1. vag og utydelig leder, 2. dårlig stemning på arbejdspladsen, 3. mangel på struktur og ledelse, 4. uinspirerende arbejdsopgaver og 5. for stor arbejdsbyrde 7. Vi ved, at sygefraværet i Småfolket i dag er stort, hvilket i høj grad kan skyldes den manglende synlige ledelse. Vi er bange for, at sammenlægningen ikke fører til de ventede besparelser, men at den udelukkende fører til forringelse af den Regnbue, som vi er så glade for. Vi kan frygte, at vi på sigt mister vores køkkendame Anne, som følge af, at tilbudene i de enkelte afdelinger skal tilnærmes hinanden. Anne er en kendt gennemgående figur, som udover at skabe et velduftende miljø, har en vigtig pædagogisk funktion, for børnene da smag og følesans her bliver udfordret. Vi er bange for, at der opstår et ledelsesmæssigt tomrum i Regnbuen. Vi - forældre og personale - er vant til en synlig, nærværende leder, som har kompetance til at tage beslutninger - store som små - her og nu. Den korte afstand til lederen giver også personalet handlekraft og en følelse af at have indflydelse på deres egen hverdag. Det giver tilfredshed og et godt 6 Sigsgaard E, Jørgensen P.S: Bogen om sammenlægninger af daginstitutioner (2006) 7 giver medarbejderestress 5

6 arbejdsmiljø. Dette smitter af på forældre og børn, som også bliver tilfredse. Hvis sammenlægningen bliver en realitet, vil den pædagogiske leder skulle dele sin tid mellem to afdelinger - og med stor sandsynlighed vil en stor del af tiden blive lagt i den for lederen nye institution (Småfolket), som i dag skriger på ledelse. Man kan argumentere, at vores leder allerede i dag har haft andre opgaver end det pædagogiske, så slutresultatet - den tid der er til pædagogisk ledelse i hver institution - vil være det samme. Det er i teorien også rigtigt. I praksis har vores leder jo kunnet tage den pædagogiske kasket på, når det var nødvendigt, selvom hun sad og arbejdede med økonomi på kontoret. At der i en lang periode efter en sammenlægning vil gå tid fra børnene, pga. øget mødeaktivitet. Vi er ekstra nervøse ved sammenlægningen, fordi det virker som om man i udvalg og forvaltning bagatelliserer konsekvenserne af en sammenlægning. Det bliver gang på gang angivet, at sammenlægningen ikke får konsekvenser for børnene, men selvfølgelig vil den det. Spørgsmålet er bare i hvor høj grad. Hvis man udover fordele også turde havde fokus på de eventuelle negative konsekvenser, var der større chance for, at man kunne imødekomme de problemer, som opstår efter en evt. sammenlægning. Vi frygter, at ledelsen vil blive sådan sammensat, at den økonomiske/strategiske leder har større kompetence end den pædagogiske leder. 5) Hvordan I vil kunne hjælpe ved en eventuel sammenlægning Hvis sammenlægningen bliver en realitet, vil være en stor lettelse, hvis I kan imødekomme de mest konkrete bekymringer vi har i forbindelse med sammenlægningen. Det nemme svar vil være, at alle disse ting er op til den nye ledelse. Det ville imidlertid ikke få os ned fra barikaderne, idet vi ingen anelse har om, hvad den nye øverste leder vil og har af ambitioner. For os er det vigtigt, at vi får en garanti for, at Regnbuen fortsætter så uændret som muligt. Mange vælger specifikt Regnbuen, fordi det er et lille miljø, hvor døre står åbne og hvor alle kender alle. Vi er mere end tilfredse med pædagogikken, og tænker på ingen måde, at det at blive en del af en større institution vil øge den pædagogiske bæredygtighed. Det vil gøre os tryggere at vide: at søskende forbliver sammen i den institution, hvor de gik i vuggestue (medmindre forældrene ytrer ønske om noget andet). at personalet ikke flyttes til den anden afdeling (medmindre de ytrer ønske om det). at der sættes penge af til, at imødekomme de eventuelle problemer, som måtte opstå (også ud over det lille beløb, som kan søges hos forvaltningen til specifikke arrangementer) at man fra politisk side, vælger at inddrage os og personalet i, hvilke udfordringer de tidligere sammenlagte institutioner har haft. Der er ingen grund til at begå de samme fejl 2 gange, hvis det kan undgås. 6

7 at vi beholder vores køkkendame. at politisk sørge for, de to ledere kompetencemæssigt bliver ligeværdige. at give personale og forældre medbestemmelse i hvordan en evt. sammenlagt institution skal udformes 6) Alternative spareforslag: Tidligere - før institutionerne blev selvstyrende enheder - var det sådan, at en del af økonomien og regnskabet blev styret centralt. Vi foreslår, at økonomistyringen igen overtages af center for økonomi og HR, hvor der er personale uddannet til dette. Lige nu er det pædagogisk uddannet personale der håndterer dette, og vi har kendskab til folk i regnskabsafdelinger, der mener, at det ville være naturligt at økonomien blev styret centralt. Det må kunne frigive nogle ressourcer og sikre, at vi beholder vores daglige leder i institutionen. 7) Afsluttende bemærkning Vi kan kun henstille politikerne til, at forholde sig til alle spørgsmål vedrørende sagen, også de elementer der ikke er fremgået af center for børn- og families sagsfremstilling. Vi håber, at vi har rejst spørgsmål der, også for vores folkevalgte politikere, vil være relevante at få afklaret. Både de pædagogiske og økonomiske forhold. Det er et meget lille økonomisk grundlag, at træffe så gennemgribende en beslutning på og en enkelt langtidssygemelding vil afstedkomme, at besparelsen ændres til en udgift. Med venlig hilsen Forældrebestyrelsen i Regnbuen 7