Ugeseddel nr. 8 og Anden obligatoriske opgave. Forelæsningerne onsdag den og fredag den 8.10.: 22. Forklaring på de af PL benyttede forkortelser

Transkript

1 Afdeling for Operationsanalyse Omkostninger og Regnskab 1 Institut for Matematiske Fag Søren Glud Johansen Aarhus Universitet 6. oktober 2004 Ugeseddel nr. 8 og Anden obligatoriske opgave Forelæsningerne onsdag den og fredag den 8.10.: 22. Forklaring på de af PL benyttede forkortelser PL: Forkortelse for: Ugeseddel nr. 6, pkt. 12: DB dækningsbidrag FO faste omkostninger gromk grænseomkostning M C groms grænseomsætning M R oms omsætning R PUG prisundergrænse s (p. 72) specialomkostning TO totalomkostning VE (p. 24) variabel enhedsomkostning VG (p. 38) variabel enhedsomkostning VO variabel omkostning 23. Lønsomhedsanalyse med én flaskehals (HDF pp samt N&O pp ) Med én flaskehals (constraining factor) rangordnes fremstillingsmåderne efter voksende flaskehals-specifik omkostningssats, og anvendelsesmåderne rangordnes efter aftagende flaskehals-specifik indtjeningssats. Gevinstmaksimering opnås med det flaskehals-niveau, hvor differencen mellem flaskehalsspecifik indtjenings- og omkostningssats skifter fortegn. Hvis dette fortegnsskift (som illustreret i figuren N&O p. 21) sker med uændret flaskehals-specifik omkostningssats, så kan denne flaskehals-specifikke omkostningssats udlægges som flaskehalsens skyggepris. Hvis fortegnsskiftet i stedet sker med uændret flaskehals-specifik indtjeningssats, så er det denne, der er flaskehalsens skyggepris. Skyggeprisen er altså den relevante pris for flaskehalsenheder, der er marginale i forhold til det gevinstmaksimale flaskehals-niveau. 24. Offeromkostninger (HDF pp og PL pp ) a. Offerdefinition og forbrugsdefinition b. Opportunitetsomkostning Bemærk, at opportunity cost på dansk af PL oversættes til opportunitetsomkostning, idet der hentydes til det samme med følgende definitioner: Ved en opportunitetsomkostning forstås en produktionsfaktors værdi i bedste alternative anvendelse (PL p. 19) 1

2 og Opportunity cost is the contribution to income that is forgone (rejected) by not using a limited resource in its next-best alternative use (HDF p. 379), der i en dansk oversættelse lyder: Opportunitetsomkostning er det indkomstbidrag, der mistes ved ikke at anvende en begrænset ressource i dens næst bedste alternative anvendelse. En handlings offeromkostning (som PL også kalder alternativomkostning) er summen af dens direkte omkostning (dvs. variable omkostninger ved handlingens direkte forbrug) og opportunitetsomkostningen ved handlingens fortrængning af bedste alternative handling. c. Valg mellem alternative anvendelser af en flaskehals 1. Et jordareal (PL p. 17, Eksempel 1) 2. En maskine (PL pp : Eksempel 2 og HDF pp : Example 4). Problemstillingernes flaskehalse er henholdsvis et jordareal og en maskine. Da der ikke er afsætningsmæssige begrænsninger, vælges i hver situation det alternativ, som giver størst dækningsbidrag. 25. Beslutninger og relevante omkostninger (HDF pp og pp ; PL pp ) a. Kalkule Økonomisk vurdering af kvantitative faktorer, som der tages hensyn til i en beslutningsmodel. Ofte skal der ved valget mellem alternative handlinger også inddrages kvalitative faktorer, som det er vanskeligt eller umuligt at udtrykke i en økonomisk målestok. b. Relevante omkostninger Fremtidige omkostninger, som påvirkes af det valg, der træffes blandt alternative handlinger. c. Fuld omkostning Bemærk, at fuld omkostning ifølge HDF (p. 373) fastlægges som totalomkostning: sum af produktionsomkostninger og øvrige omkostninger. Det er tidligere valgt at tale om fuld omkostningsopgørelse, når faste indirekte produktionsomkostninger medregnes, jf. omtalen af absorption costing, Ugeseddel nr. 6, pkt. 15c. d. Beslutning om egenproduktion eller køb ude i byen (insourcing kontra outsourcing) Der har gennem flere år været en offentlig debat om udlicitering til den private sektor af ydelser, der traditionelt har været produceret i den offentlige sektor. 2

3 Baggrunden for denne diskussionen er et ønske om at outsource i stedet for selv at producere ydelserne. Udlicitering kan derfor betragtes som en metode til eventuelt at foretage en outsourcing. e. Differensbetragtning Opmærksomheden koncentreres om de indtægter og omkostninger, som påvirkes af det valg blandt alternative handlinger, der træffes. Ændringer i forhold til udgangspunktet (nulhandlingen) udtrykkes i meromsætning (incremental revenue) og meromkostning (incremental cost). f. Er fortidige omkostninger irrelevante ved beslutningstagning? HDF besvarer dette spørgsmål bekræftende, hvilket også er principielt korrekt. Det må dog erkendes (jf. diskussionen p. 371), at fortidige omkostninger kan være det lettest tilgængelige udgangspunkt for forudsigelse af fremtidige omkostninger. Bemærk også, at præstationsvurderings systemet kan motivere beslutningstager til at tage hensyn til fortidige omkostninger (HDF p. 388). Eksempel: Opgave g. Udbudskurve og prisundergrænse (PL pp : Eksempel 3) Vare X s prisafsætningsfunktion og grænseomsætningsfunktion er afbildet i Figur 1 og Figur 2. Grænseomsætningens hældning er det dobbelte af prisafsætningsfunktionens hældning. Der gælder nemlig om vare X: Prisafsætningsfunktion: Omsætningsfunktion: Grænseomsætningsfunktion: p(x) = x R(x) = p(x) x = 100x x2 MR(x) = R (x) = x. Vare X har konstante variable enhedsomkostninger på 40 kr. pr. stk., så varens grænseomkostning er også 40 kr. pr. stk. Ved kun at producere og afsætte vare X opnås den maksimale gevinst, når varens grænseomsætning er lig dens grænseomkostning (Ugeseddel nr. 6, pkt. 12), hvilket realiseres med x = stk. og p(1.000) = 70 kr./stk., jf. Figurerne 1 og 2, hvori de skraverede arealer angiver vare X s dækningsbidrag i optimalsituationen. Udbudskurven for vare Y specificerer det antal stk. af varen, som det er gevinstoptimalt at udbyde til alternative markedspriser. Markedsprisen udgør varens grænseomsætning, som i optimalsituationen skal være lig varens grænseomkostning (Ugeseddel nr. 6, pkt. 12), og udbudskurven er afbildet i Figur 3. Herved angiver ordinat aksen pris (uafhængig variabel). Vare Y s prisundergrænse (Figur 4) er den mindste pris, hvortil det er lønsomt at afsætte et vareparti, som kunden ikke vil acceptere kun at få leveret en del af. Der er altså tale om en take it or leave it situation (jf. N&O p. 22). 3

4 h. Opgørelse af relevante omkostninger Tilbud på entreprenørarbejde (PL pp : Eksempel 4) Maskinreparation (PL pp : Eksempel 5) Værdiansættelse af et mellemprodukt (PL pp : Eksempel 6). i. Situationsafhængighed Solbær (PL pp : Eksempel 7). Temaer for forelæsningerne den og den : Beregning af licitationstilbud (PL pp ) Leveringsplanlægning (PL pp og pp ) Yderligere eksempler på flaskehalsproblemer (PL pp ) Prisfastsættelse (HDF kap. 12). Øvelsesprogram 9 (Uge 44): Til skriftlig aflevering: Opgaverne og Til diskussion: Opgaverne 11-4, 11-8, 11-16, 11-21, 11-37, Hvis tid: Opgaverne og Anden obligatoriske opgave Opgavebesvarelsen skal være individuel, og den skal afleveres på instituttets informationskontor senest fredag den 22. oktober kl. 12. Tidligt nytårsmorgen den 1. januar 2003 ødelagde en bombeeksplosion hovedparten af regnskabsregistreringerne hos en virksomhed. Virksomheden producerer kun et enkelt produkt og anvender standardomkostninger og fleksible budgetter. Alle afvigelser behandles som en forøgelse (eller en reduktion) af indkomsten. Ingen afvigelser er således fordelt forholdsmæssigt på lagre. Samtidig med eksplosionen forsvandt virksomhedens bogholder på mystisk vis og menes sidst set på en bar i en forstad til Buenos Aires. Bogholderen havde eksperimenteret både med fuld omkostningsregnskab og bidragsregnskab. Du er af virksomheden blevet anmodet om på grundlag af det materiale, der kunne reddes efter eksplosionen, at rekonstruere så mange regnskabsoplysninger som muligt. Efter ihærdig søgen er det lykkedes dig at samle følgende oplysninger (tkr. er forkortelse for tusinde kr.): 4

5 a. Kontantbeholdning pr kr. b. Salg i tkr. c. Faktiske faste indirekte produktionsomkostninger 210 tkr. d. Debitorer pr tkr. e. Variable standard-produktionsomkostninger pr. enhed 20 kr. f. Afvigelse fra standardomkostninger for alle variable produktionsomkostninger 50 tkr. U g. Driftsresultatet på basis af fuld omkostningsregnskab 144 tkr. h. Kreditorer pr tkr. i. Bruttofortjeneste ved fuld omkostningsregnskab opgjort på grundlag af standardomkostninger (før korrektion for afvigelser) 224 tkr. j. Samlede passiver tkr. k. Anvendelsesafvigelse (spending variance) for faste produktionsomkostninger 10 tkr. U l. Veksler modtaget fra regnskabschefen 40 tkr. m. Dækningsbidrag ved standardomkostninger (før korrektion for afvigelser) 480 tkr. n. Indkøb af direkte materialer opgjort til standardpriser 500 tkr. o. Faktiske salgs- og administrationsomkostninger (alle faste) 60 tkr. Spørgsmål: Idet der skal ses bort fra eventuel virksomhedsskat, bedes du på grundlag af ovennævnte oplysninger beregne følgende (ikke nødvendigvis i nævnte rækkefølge): 1. Driftsresultatet opgjort på basis af bidragsregnskab. 2. Antal solgte enheder. 3. Antal producerede enheder. 4. Antal enheder, der er benyttet som værdi i nævneren til beregning af enhedssatsen for de faste indirekte omkostninger på basis af fuld omkostningsregnskab. 5. Om der er sket en forøgelse eller reduktion af lageret. 6. Værdien af lagerændringen, dels opgjort ved fuld omkostningsregnskab, dels opgjort ved bidragsregnskab. 7. De variable produktionsomkostninger på afsætningsbasis, beregnet på grundlag af standardomkostninger. 8. Produktionsomkostningerne på afsætningsbasis, beregnet på grundlag af standardomkostninger ved fuld omkostningsregnskab. 5