De magiske af Stadsarkivar Henning Bro Frederiksberg Stadsarkiv

Transkript

1 De magiske af Stadsarkivar Henning Bro Frederiksberg Stadsarkiv 2011

2 Indhold Forord: 1917, 1971 og 2011 side 3 De magiske : Rom, Istanbul, London, Norden, København, Odense, Frederiksberg side 4 Startskuddet side : Den nye storby Bebyggelse og befolkning, Erhverv, Trafik, Forsyning, Sikkerhed, Kommunal status og styre, Velfærdskommunen side : Store forandringer Bebyggelse og befolkning, Erhverv, Trafik, Forsyning, Sikkerhed, Kommunal status og styre, Velfærdskommunen side : Servicebyen Bebyggelse og befolkning, Erhverv, Trafik, Forsyning, Sikkerhed, Kommunal status og styre, Velfærdskommunen side 39 Kvindelige medarbejdere i 1913 ved Nordiske Kabel- og Traad Fabrikker, La Coursvej 7. Forsidens billeder: Øverst: Frederiksbergere samlet på Frederiksberg Rådhusplads i juni I midten: Bryggeriet Stjernen veg for Frederiksbergs dengang største elementbyggeri Stjernen i Inden 30 år behøvedes renovering for at få tilfredse lejere. Her Kong Georgs Vej i grundigt renoveret stand i Nederst: Elever fra Dückers Kursus i Alle fotos stammer fra Frederiksberg Kommune, Stadsarkiv og institutioner, se flere billeder på en del af Tekstkorrektur: Lone Detlefsen Billedredaktion og layout: Pia H. Jacobsen 2

3 Forord 1917, 1971 og 2011 Frederiksbergs folketal rundede i 1917 for igen i 1971 at passere det magiske tal - men i nedadgående retning. Her i 2011 når byen og kommunen igen en befolkning på , som i 1917 er tendensen opadgående. Først lidt om hvordan et befolkningstal på har været et magisk tal i de europæiske byers udvikling og i Danmark. Herefter sættes fokus på Frederiksberg: Dels det startskud der var afgørende for byens eksplosive vækst, dels et statusbillede i de år, hvor dens befolkningstal passerede de magiske , nemlig i 1917, 1971 og Henning Bro, september 2011 Legepladsen i Axel Møllers Have i Fotograf: Anne Fogh. 3

4 De magiske Et befolkningstal på har i Europa været betragtet som den nedre grænse for, at man kunne tale om en by af en vis størrelse, der kunne måle sig med andre byer på kontinentet og samtidig kunne hæve sig over det enkelte lands øvrige byer. I Romerriget nåede imperiets hovedstad Rom dog langt over de indbyggere. På kejser Augustus' tid var Rom verdens største by, og sandsynligvis den største by som blev bygget indtil det 19. århundrede. Estimater for byens maksimale befolkningstal svinger fra til over 3,5 mio. mennesker, hvor 1 til 2 mio. er det mest udbredte blandt historikere. Det nuværende Istanbul var som hovedstad i Det byzantinske Rige en storby, men byerne i Europa blev med Romerriget sammenbrud og indskrænkningen af international handel relativt små op gennem den tidlige middelalder og højmiddelalderen. I slutningen af 1500-tallet passerede London de indbyggere og hørte dermed til de 10 byer i Europa, der havde nået denne størrelse. Den begyndende kolonisering og den merkantilistiske erhvervspolitik satte senere skub i byernes vækst. Op gennem det 17. og 18. århundrede slog disse i stadig større grad igennem i det helt overvejende enevældige Europa - med en større byvækst til følge. I år 1800 var London med indbyggere ikke blot hovedstad i det verdensomspændende britiske imperium, men også verdens største by i et Europa, som da kun havde 23 byer med mere end indbyggere. Den tidlige industrialisering havde gjort sig gældende her og i nogle af Storbritanniens øvrige større byer. Op gennem det 19. og ind i det 20. århundrede bredte industrialismen sig videre til det øvrige Europa, og i øvrigt også til USA. Med den stadig kraftigere industrialisering fulgte en kolossal indvandring til byerne, og dermed en urbaniseringsproces der bevirkede, at et stort antal af Europas og Nordamerikas byer ikke blot passerede de magiske indbyggere, men også fortsatte byvæksten derfra. Så meget at den næste milepæl 1 million indbyggere blev passeret af mange, og at vi i dag har storbyer på kloden, der har en befolkning på mere end 10 millioner. Nogle af nutidens storbyer har et befolkningstal, der er større end de skandinaviske landes folketal tilsammen. I en større europæisk sammenhæng var byerne i Norden småbyer. Kun København havde som hovedstad i det, før 1814 ganske store, danske rige været under stærk påvirkning af det øvrige Europas kolonialisme og merkantilisme og kunne omkring 1770 mønstre et folketal på godt Kun Stockholm kunne på samme tid opvise et folketal på knap I 1801 passerede København endelig de magiske indbyggere, og var dermed både større end Stockholm med et folketal på , og Danmarks suverænt største by, 17 gange større end den næststørste, Odense, med indbyggere. I de følgende 50 år øgedes bybefolkningen langsomt. I 1850 nåede København indbyggere, mens Stockholm samme år havde , og Danmarks næststørste by, fortsat Odense, havde nået et folketal på indbyggere. 4

5 Vue over Frederiksberg og København i Frederiksberg Kirke ses helt til venstre. Træsnit efter maleri af H.H. Eegsberg. Udlånt af FKB. Startskuddet På trods af at København i midten af 1800-tallet var Skandinaviens største by kunne man, som andre steder i Danmark, i hovedstadsområdet på den tid stadig opleve et kulturlandskab, der ikke havde ændret sig meget i flere århundreder. København lå klemt sammen bag det fæstningsanlæg, der i forbindelse med udvidelser af byen var lagt uden om staden i løbet af 1600-tallet, mens oplandet bestod af lands-byer og spredtliggende bøndergårde. Gartneriet Nøjsomheden på Gammel Kongevej i 1844, en akvarel af Henriette Schülein. Frederiksberg Sogn var således også et landbosamfund med indbyggere, landsbyen ved Allégade, Bredegade og Smallegade, og med gårde og landsteder på bymarken. Var tiden i det forudgående århundrede gået i et langsomt tempo, ændres billedet nu. Startskuddet til Frederiksbergs og Københavns eksplosive vækst blev givet i Med den begyndende industrialisering, opsving indenfor handel, håndværk og servicefag og den medfølgende befolkningstilvækst var København bag voldene overbefolket og overbebygget. Da det unge demokrati i tidens liberale ånd samtidig ville gøre ideologisk op med den fæstningsindespærrede by og fjerne alle de fysiske og økonomiske bånd, der fra den hedengangne enevælde lagde sig i vejen for en fri markedsøkonomi, var forudsætningerne til stede for, at København kunne vokse ud af de hidtil snærende rammer. Regeringen besluttede derfor i 1852 at ophæve demarkationslinjen, der af militære hensyn havde hindret permanent bebyggelse mellem byen og linjen, der fulgte Jagtvej og Falkoner Allé og Allégade på Frederiksberg. Kun træhuse på én etage var tilladt. På de frigivne arealer blev Frederiksberg i de følgende årtier omdannet, mens Københavns industri- og arbejderbydele, først Nørrebro og Vesterbro, derpå Østerbro og Amagerbro - samt voldkvarteret mellem søerne og de gamle fæstningsvolde. I løbet af de første 10 år opstod der på Frederiksberg et villakvarter med fabriksanlæg og etagehuse mellem 5

6 Sankt Jørgens Sø og den gamle landsby ved Allégade. Med et folketal i 1860 på over var Frederiksberg Danmarks femtestørste by. - De følgende 30 år førte til udstykning af endnu flere arealer. Stadig større områder blev bebygget, og der anlagdes mange nye side- og forbindelsesveje til de veje, der var anlagt i 50 erne og til de gamle landeveje. Jernstøberiet Svanholm, her i 1869, blev grundlagt af jernstøber Peter Andersen i 1853 på den grund, hvor landejendommen Svanholm havde ligget siden 1700-tallet. Bygningerne blev købt af VVS-firmaet Bang og Pingel i 1918 og ført videre indtil Da blev området ryddet, og Codanhus opført. Ostenfeldts villa på Falkoner Allé 63 i Ukendt fotograf. I samme periode voksede det frederiksbergske folketal nærmest eksplosivt, så Frederiksberg i 1870 erne blev landets næststørste by, og folketallet i begyndelsen af 1890 erne rundede de En sammenhængende bebyggelse var opstået fra Sankt Jørgens Sø i et bredt bælte fra Ladegårdsåen (nu Åboulevard /Ågade) ned mod Gammel Kongevej og videre syd for Frederiksberg Allé. Samlede bebyggelser fandtes desuden øst og vest for Falkoner Allé, og hertil kom den gamle landsbybebyggelse ved Allégade, der efterhånden voksede sammen med det nye bycentrum syd for banegården efter åbningen af jernbanelinjerne gennem Frederiksberg i Her opførtes fattig- og hospitalsvæsenets institutionskompleks ved Howitzvej, kommunens første folkeskoler, brandstation og rådhus, og her krydsede forretningsgaderne Falkoner Allé og Gammel Kongevej hinanden. De nye kvarterer bestod i overvejende grad af villaer og fritliggende huse i villastil på to-tre etager og flere, ofte større, lejligheder beregnet på udlejning. Ikke uden grund kaldte man i 1880 erne stadig Frederiksberg for villakvarteret. Spor og perron på Frederiksberg Station ca

7 Prospekt af De Classenske Boliger med Godthåbsvej i forgrunden. Da træsnittet blev offentliggjort i 1867, var kun otte af husstokkene blevet opført. De sidste seksten husstokke opførtes i de følgende årtier. I baggrunden passerer et lokomotiv med kurs mod Korsør. Til højre ses landejendommen Stormly. Udlånt af FKB. Men også andre bebyggelsesformer blandede sig i billedet. På spredte grunde rundt om i byen, ved Falkoner Allé og især mellem H.C. Ørsteds Vej og Sankt Jørgens Sø - her navnlig i det såkaldte Schønbergsgade-kvarter, var der samtidig opstået større fabriksanlæg og sammenbyggede etagehuse. Lejekaserner havde erhvervsvirksomhed i baggårdene, af stort set samme karakter som dem, der på samme tid var skudt op i de københavnske brokvarterer. Et kig ind i fortidens Schønbergsgadekvarter, der ligesom flere dele af Frederiksberg frem til slutningen af tallet blev bebygget med etagehuse i nogenlunde samme stil som brokvartererne i København. Foto fra

8 Frederiksberg-Hvidovre pastorat i 1825 Hvidovre med landsbyerne Valby og Vigerslev blev et sogn i middelalderen, mens Frederiksberg først blev det formelt i 1736, men den første kirke opførtes i I 1747 blev de to sogne et pastorat, hvis afgrænsning også kom til at gælde for den nye Frederiksberg-Hvidovre landkommune i Udover at stå for kirkelige handlinger havde præsten også ansvaret for skole- og fattigvæsenet, derved havde Frederiksberg som selvstændigt sogn sin egen lokale administration. 8

9 Omkring år 1900 havde bybebyggelsen på Frederiksberg bredt sig frem til Fasanvej-linjen. Mens Frederiksbergs bebyggelse fortsat kunne brede sig uhindret mod vest, var de københavnske brokvarterer omkring år 1900 ved at være udbygget, hvorfor byens fremtidige bebyggelse måtte ske inde i de tilgrænsende landkommuner. For at styre den fremtidige udvikling, havde Københavns Kommune allerede i 90 erne her opkøbt enorme ubebyggede landbrugsarealer, men fuld kontrol kunne først opnås ved en egentlig indlemmelse. Amager Sundbyerne fra Tårnby Sognekommune, og på Sjælland hele Brønshøj Sogn fra Brønshøj-Rødovre Sognekommune og Valby og Vigerslev fra Hvidovre Sognekommune. Frederiksberg blev på den måde omsluttet af København fra alle sider. I 1858 var Frederiksberg Kommune blevet en selvstændig enhed på trods af den tids pres om indlemmelse i Københavns Kommune. Hvidovre fortsatte som landkommune. Med statsmagtens hjælp og sognekommunernes accept gennemførtes i de store københavnske indlemmelser. I København indlemmedes på 9

10 1917: Den nye storby I årtierne omkring århundredskiftet tog byvæksten yderligere til. Københavns brokvarterer blev fuldt udbygget, og byggeriet forsatte ind i de landdistrikter, der i 1901 blev indlemmet i Københavns Kommune. Frederiksberg udviklede sig på samme tid fra en villaby til en storby i Hovedstaden. Storbyen Frederiksberg omkring år Fra de sidste år af 1800-tallet og frem til første verdenskrig ( ) breder bebyggelsen sig helt ud til Fasanvej-linjen. Øst for linjen Falkoner Allé-Allégade-Pile Allé er er alt stort set bebygget fra bygrænsen til det Københavnske Nørrebro i nord og det københavnske Vesterbro i syd. Mellem Falkoner Allé og Ndr. Fasanvej er der nord for jernbanelinjen opstået helt nye bydele Svømmehalskvarteret og Mariendalskvarteret. Og selv vest for Fasanvej breder byen sig med yderligere villakvarterer, store fabriksanlæg, det nye hospitalskompleks og længere ude forsyningsværkerne og yderligere industri. 10

11 Bebyggelse og befolkning Byen begyndte at brede sig yderligere mod vest og nordvest, og i 1917 passeredes de magiske indbyggere for første gang. Kvartererne mellem Gammel Kongevej, Frederiksberg Allé og kommunegrænsen mod både nord og syd blev allerede udbygget inden år I samme periode begyndte nye sammenhængende bydele at vokse frem vest for Søndre Fasanvej og i Sindshvileog Mariendalskvartererne. - Efter århundredskiftet og frem til årene omkring første verdenskrigs blev de to kvarterer bygget færdig. Det var i høj grad femetages lejekaserner med relativt små lejligheder i Svømmehalskvarteret og dele af Mariendalskvarteret. Storbypræget blev særlig tydeligt langs de større veje som Gammel Kongevej og Falkoner Allé, der nu fremstod som gennemgående forretningsgader, omkranset af sammenhængende etagehuse med et utal af småbutikker i stue- eller kælderetagerne, og en livlig trafik af fodgængere, cyklister og elektriske sporvogne. Den sydlige del af Falkoner Allé, med dens mange småbutikker, indgik desuden i Frederiksbergs bycentrum, der allerede var opstået mellem den gamle landsby og banelinjen mod nord. Gammel Kongevej ca Selv om der også opstår nye villakvarterer i årtierne omkring år 1900, dominerer etagebyggeriet og gør Frederiksberg til en moderne storby. I den ældre, østlige del af byen fortrænger etagebyggeri mange steder ældre villaer på sidevejene og ikke mindst på de store gennemgående gader. Gl. Kongevej og Falkoner Allé omsluttes helt af etagebebyggelser med forretninger i stueetagen og kommer til at indgå som en del af bycentret syd for banegården. 11

12 Byens erhverv I midten af 1800-tallet var landbrug stadig Frederiksbergs hovederhverv, men som i København og i landets øvrige store byer blev det industrialismens gennembrud, opsvinget inden for de øvrige byerhverv og den befolkningsindvandring, der fulgte med, som blev drivkræfterne bag Frederiksbergs eksplosive byvækst. Umiddelbart efter at byggeriet i 1852 var blevet givet fri uden for København, etableredes bryggeriet Svanholm og P. Andersens maskinfabrik og jernstøberi på Svanholms grund, samt Rubens Bomuldspinderi, og igennem 1850 erne og i 1860 erne fulgte en lang række virksomheder efter. Der oprettedes yderligere et antal jernstøberier og maskinfabrikker, tre teglværker, en cementvare-fabrik, tre væverier, to dampmøller, fem garverier, tre bryggerier, en møllestensfabrik og en tændstik fabrik. Befolkningens procentvise aldersfordeling, Frederiksberg Kommune, 1916: Aldersgrupper 0-19 år 32,8 % år 34,2 % år 26,1 % Over 65 år 6,9 % Total 100 Kilde: Statistisk Årbog for København og Frederiksberg, 1920, s. 7. Trods den lavere gennemsnitlige levealder var Frederiksberg en ung by i De 0-39-årige udgjorde mere end to tredjedele af befolkningen og havde fra provinsen søgt mod Frederiksberg og København som følge af det industrielle opsving og vækst i de øvrige byerhverv. Vue over Frederiksberg Papirfabrik og til venstre den kommunale forbrændingsanstalt. Den nye industribølge i årtierne omkring århundredskiftet blev helt afgørende for den yderligere indvandring til hovedstaden, for Frederiksbergs omdannelse til en storby og for Frederiksbergs erhvervsliv. Mens fabriksanlæggene tidligere blev placeret på større, ledige grunde, forsøgte kommunen nu at isolerede dem i særlige industrikvarterer. Dels nord for banegården og i den vestlige del af Mariendalskvarteret, dels langs Fabrikvej, nuværende Stæhr Johansens Vej foto fra Alle er de typiske virksomheder fra periodens industrialisering: Enkeltmandsejede og med landbruget, byggeriet og det mest elementære forbrug som det vigtigste afsætningsmarked. Navnlig i 1870 erne, men også gennem 1880 erne og ind i 1890 erne, tog industrialiseringen yderligere til. Eksisterende virksomheder udvidede og en lang række nye kom til. Af de største og mest kendte var nok Carl Lunds fabrik, der fra 1873 producerede kakkelovnsskærme, brødbakker, præsentérbakker og andre blikvarer, mejeriet Solbjerg på Nyelandsvej fra 1884, og ikke mindst fajancefabrikken Aluminia, der fik til huse i Smallegade, og i 1883 købte Den Kgl. Porcelænsfabrik. 12

13 Med den forstærkede industrialisering og indvandring fulgte yderligere opsving for de øvrige byerhverv handel og håndværk. Her Sophus Lunds købmandsforretning på Gammel Kongevej 133 i slutningen af 1920-erne. Befolkningens procentvise erhvervsfordeling , Frederiksberg Kommune: Landbrug /fiskeri Håndværk / industri Handel Transport Administration /Liberale erhverv Udenfor erhverv Total Ved udgangen af århundredet kunne byen mønstre langt over 1000 handlende fortrinsvis købmænd og andre småhandlende, men også et stigende antal specialforretninger. Hertil kom så et stort antal virksomheder inden for de liberale erhverv, og de pengeinstitutter, der oprettedes af københavnske moderselskaber eller på frederiksbergsk initiativ. Industri og håndværk blev det vigtigste erhvervsgrundlag for Frederiksberg og for befolkningens beskæftigelse i og udenfor byen. Det trak de andre byerhverv med: Handel, liberale erhverv og administration i den private og offentlige sektor. Kilde: Statistisk Årbog for København og Frederiksberg, , s , , s , 1923, s

14 Som en stadig mere integreret del af Hovedstaden blev Frederiksberg hjemsted for flere store private og offentlige institutioner. Allerede i midten af 1850 erne etableredes Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i kommunen. Højskolen, der med tiden skulle blive en af landets store højere læreanstalter, opførtes som et herre- gårdslignende kompleks med en trefløjet hovedbygning, staldgård omkring en ridebane mod vest og forsøgsmarker mod nord. Tæt ved opførtes i 1857 Københavns Sygehjem ved Rolighedsvej, og i 1865 blev Frederiksberg Slot hjemsted for hærens officersskole oprettedes børnehjemmet Godthåb, som et af de første af i sin art i Danmark, og i 1876 stod den Danske Diakonissestiftelses første hospitalsbygning klar ved Peter Bangs Vej. I starten af 1890 erne fulgte Københavns Amtssygehus på Nyelandsvej efter. Endelig fik Frederiksberg et stort antal privatskoler. I år 1900 eksisterede der ikke færre end 36 af den art, hvor en del havde mellem- og realskoleklasser, samt tre private gymnasier. I årene omkring år 1900 og frem mod 1. verdenskrig blev hele det danske samfund præget af en meget kraftig økonomisk vækst. Væksten skyldtes først og fremmest endnu et industrielt opsving, der på Frederiksberg lå helt på linje med Københavns. Dampmaskinerne blev kraftigere, der indførtes diesel-, benzinog elektromotorer og nye og mere effektive maskiner, og som følge af de større kapitalkrav blev virksomhederne større og omdannedes til aktieselskaber. Ældre virksomheder ekspanderede yderligere, og der opstod nye, særligt inden for nærings- og nydelsesmiddelindustrien, forbrugsvareindustrien, kemisk industri, og elektroindustri. Af nye virksomheder fik Frederiksberg f.eks. yderligere en maskinfabrik og en tændstikfabrik, to nye væverier og trikotagefabrikker, to metalvarefabrikker, en cigar- og tobaksfabrik, en kakkelovnsfabrik, en eddikesyrefabrik, to kemiske fabrikker samt et krystalværk til produktion af is. Af de største og mest tidstypiske var bl.a. Nordiske Kabel- & Traadfabrikkers store kompleks fra 1898 (med tiden op til ansatte i forskellige afdelinger), arbejderkooperationens bryggeri Stjernen oprettet 1902 (500 ansatte) og fra 1906 elektromotorfabrikken Fisker & Nielsen, der producerede den Danmarksberømte støvsuger Nilfisk, men også motorcyklen Nimbus (600 ansatte). Befolkningens procentvise fordeling på sociale klasser, , Frederiksberg Kommune: Selvstændige /direktører ,6 17,7 20,2 Funktionærer 28,4 37,4 37,2 Arbejdere 52,0 44,9 42,6 Total Som følge af industrialiseringen blev fagog ufaglærte arbejdere de største befolkningsgrupper på Frederiksberg. Tendensen var allerede i de første årtier af århundredet vigende i forhold til det stadig større funktionærlag, der bestod af ansatte ved private virksomheder eller i det offentlige. Kilde: Statistik Årbog for København og Frederiksberg, , s , , s Statistisk Årbog for København og Frederiksberg, 1923, s

15 Byens trafik Udover den store boulevard op til Frederiksberg Slot, Frederiksberg Allé, var landevejene fra København og ud i landet og mindre lokale side- og markveje den eneste trafikale infrastruktur på Frederiksberg frem til midten af det 19. århundrede. Med Frederiksbergs omdannelse fra landsby til først villaby og siden til en storby fulgte selvsagt anlæggelse af nye veje og gader. I starten kun med kommunale større gennemgående veje og privat anlagte sideveje, men efterhånden med fuld kommunalisering af anlægsopgaven gaven af hensyn til vejenes linjeføring og den kommende bebyggelse. Frederiksberg trafikeredes i den sidste del af 1800-tallet af både private københavnske sporvejsselskaber og byens egne, der også kørte ind i København. Her Frederiksberg Sporvejsselskabs keiflerske sporvogn på Gl. Kongevej i Vognene kunne køre som både sporvogn og hesteomnibus. Selv om automobiler efter år 1900 viste sig i bybilledet, havde den individuelle transport længe fortrinsvis været foretaget til fods eller til vogns - og senere på cykel. Kollektiv trafik var derimod i den sidste halvdel af det 19. århundrede for alvor blevet et nyt fænomen og foregik på skinner: Jernbaner og sporveje. Hovedstadens jernbanelinjer i Danmarks første jernbane fra 1847 til København kom til at gå uden om Frederiksberg, men da den nye københavnske banegård ved nuværende Vesterport Station åbnede i 1864, blev hovedstrækningen til resten af Danmark ført gennem Frederiksberg med en ny station ved nuværende Frederiksberg Centret. Med åbningen af Københavns nuværende hovedbanegård i 1911 blev hovedstrækningen igen ført uden om Frederiksberg, der dog forsat, af hensyn for byens industri, bevarede sporforbindelse for godstog til resten af landet. Men for persontrafikken forblev Frederiksberg længe en blindtarm, igennem flere år betjent af små persontog mellem Frederiksberg og Hellerup, og fra 1934 af S-tog på samme strækning. Hovedstadens jernbanelinjer i

16 I 1898 fusioneredes de to private frederiksbergske selskaber i det halvkommunale Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab (FSEAS). Dette udvidede nettet kraftigt - her anlæggelsen af det omfattende krydsningsanlæg ved Allégade-krydset i Med de skiftende baneanlæg blev det ikke jernbanen men derimod sporveje, der fik betydning for Frederiksbergs kollektive trafik. Allerede i 1863 var der åbnet en hestesporvognslinje mellem Frederiksberg og København, og i de følgende årtier udvidedes nettet kraftigt. En frederiksberger i København: Fra 1913 drev FSEAS en motoromnibuslinje, der udelukkende kørte i København: Rådhuspladsen - Kgs. Nytorv. Det betjentes i en længere periode af flere københavnske private sporvejsselskaber og af Frederiksbergs to, også private, selskaber: Frederiksberg Sporvejsselskab og Falkoneralléens Sporvejsselskab. 16

17 FSEAS elektrificerede strækningerne og indførte kørsel med dobbeltdækker sporvogne: Her den første sporvogn på indvielsesdagen, 16. november 1899, med selskabets bestyrelse og repræsentanter fra kommunen. Lige før århundredeskiftet fusioneredes de mange københavnske selskaber i det private KSA, som blev kommunaliseret i - det i 1911 oprettede - KS. De frederiksbergske fusioneredes til det halvkommunale Frederiksberg Sporvejs Elektricitets Aktieselskab. På samme tidspunkt blev sporvognsdriften elektrificeret. Efter fælles overenskomst drev de to selskaber sporvejslinjer og omnibusser i begge byer, indtil de i 1919 fusioneredes i Københavns Sporveje. En københavner på Frederiksberg. Københavns Sporvejes linje 8 på vej nedad Niels Ebbesens Vej. 17

18 Byens forsyning En forudsætning for den moderne bys funktion var forsyning med vand og energi. I løbet af få årtier fik Frederiksberg forsyningsnet. I 1860 opførte det private Det Danske Gaskompagni Frederiksbergs første gasværk ved H.C. Ørstedsvej. 9 år efter anlagde en lokal fabrikant et vandværk ved Gl. Kongevej. Kapaciteten blev hurtigt for lille, og fabrikanten supplerede i 1877 med et Frederiksbergs første elværk fra 1899 på Edisons Vej. Foto fra Elektricitet var den nye energikilde, da Frederiksbergs elværk klar i 1899 til at forsyne sporvognene og siden gadebelysningen, husstandene og industrien. Frederiksbergs første gasværk på H.C. Ørstedsvej her foreviget i nyt vandværk ved P. Andersens Vej, mens kommunen opførte sit eget i Grøndalsengen i I 1895 blev det gamle gasværk opgivet og erstattet af et større gasværk ved Finsensensvej. Efterspørgslen efter elektricitet var så stor, at der allerede i 1908 opførtes yderligere to elværker: Et mindre på Sankt Knuds Vej og det store Finsensværket ved gasværket. Frederiksberg fik som den første by i Nordeuropa i 1903 forbrændingsanstalt. Da affald ikke kunne anvendes til opfyldning af vådområder, blev løsningen at brænde dagrenovationen og producere elektricitet og fjernvarme. Kommunens vandværk i Grøndalsengen fra1879. Fra da af deltes Frederiksbergs vandforsyning: Kommunens forsynede den vestlige del og fabrikant Andersens forsynede den østlige. Forbrændingsanstalten fra Af energien blev der produceret fjernvarme og elektricitet. 18

19 Byens sikkerhed I midten af det 19. århundrede var Frederiksbergs sikkerhed organiseret som i Danmarks landdistrikter. Brandvæsenet havde to små sprøjter og et tilfældigt mandskab, der blev sammenkaldt, når der var brand. og stadig større kommunal opgave. Fra 1865 opbyggede Frederiksberg Kommune sit eget stadig større politikorps: Fra oprindeligt 4 mand, støt voksende til 100 politibetjente omkring To år efter, i 1867, organiseredes det kommunale brandvæsen som i landets andre købstæder, og i 1870 kunne en brandstation tages i brug. Fem år senere flyttede politiet også ind på brandstationen, som i 1886 blevet revet ned til fordel for en ny politistation, der nu huser Storm-P. Museet i Pile Allé. Samme år kunne brandvæsenet rykke ind i den nye brandstation på Howitzvej, Frederiksberg Brandvæsens udrykningshold ved brandstationen i Pile Allé ca Vognene var selvfølgelig trukket af heste og pumpen håndbetjent. Politiet bestod af fire såkaldte amtsbetjente, der tillige skulle klare politiopgaverne i en del af den øvrige Københavns amtskommune, København Amts søndre Birk, som også var Frederiksbergs retskreds. Med Frederiksbergs voldsomme vækst blev byens sikkerhed en ny I årene omkring første verdenskrig motoriseredes brandvæsenet. Her en præsentation af de ny motorkøretøjer i 1916 ved den brandstation på Howitzvej, der i 1886 var opført i tilknytning til rådhuset. der var opført i tilknytning til det ligeledes nyopførte rådhus. Frederiksbergs kommunale politikorps i 1910 foran den politistation, som i 1886 afløste den gamle kombinerede brandog politistation. Dette kom også til at rumme kontorer og retssal for byens egen jurisdiktion, Frederiksberg Birk, efter byens udskillelse af Københavns Amts søndre Birk i

20 Politiets nye udrykningsvogn fra Bemærk betjenten med signalhornet. I de følgende årtier voksede det kommunale brand- og politikorps, for i 1917 at nå henholdsvis 50 og 110 mand. Allerede i år 1900 var brandvæsenet også slået ind på ambulancekørsel, og 10 år efter begyndte motoriseringen af de to korps køretøjer. Frederiksbergs politigård fra 1919 på Howitzvej. 20

21 Kommunal status og styre Da det kommunale selvstyre indførtes i Danmark i den første halvdel af det 19. århundrede, var det på Frederiksberg organiseret på samme måde som i landdistrikterne i det øvrige Danmark. Frederiksberg og Hvidovre sogne havde siden 1747 været et pastorat, og som følge af at de nye landkommuner fik samme grænser som pastoraterne, blev det i 1802 og 1808 til Frederiksberg- Hvidovre Fattigkommission og Skolekommission, og fra 1842 til Frederiksberg-Hvidovre sogneforstanderskab eller sognekommune. - Det landkommunale fællesskab var dog ikke gearet til Frederiksbergs hurtige byvækst fra midten af århundredet, og allerede i 1858 blev de to sogne opdelt i to kommuner. I den første tid holdt kommunalbestyrelsen og kommunens embedsmænd til i forskellige bygninger, indtil det første rådhus stod færdig på hjørnet af Howitzvej og Falkoner Allé i Selv om rådhuset blev udvidet af mange omgange, var det ikke tilstrækkeligt til at huse den hurtigt voksende forvaltning, der måtte placeres rundt om i byen. Da Frederiksberg blev udskilt af Københavns Amtskommune og fik stort set samme kommunalstatus som landets øvrige købstæder, fik byen og kommunen sit byvåben her er den ældste version fra I våbnets heraldiske symbolik henviser muren til byen, træerne og kronen til byens kongelige oprindelse, mens jagtfalkene henviser til, at landets eneste falkoneri havde ligget på Frederiksberg. Mens Hvidovre længe fortsatte som en ren landkommune, fik den nye Frederiksberg Kommune købstadsmæssigt styre, med en folkevalgt kommunalrepræsentation og birkedommeren som født formand for den samlede kommunalbestyrelse. Det var en kommunalstatus, som stort set svarede til Danmarks øvrige købstæder. En af undtagelserne var dog, at Frederiksberg, i forhold til Københavns Amtskommune, forsat var en landkommune. Med Frederiksbergs omdannelse til en storby måtte kommunen dog påtage sig de fleste af de opgaver, der egentlig hvilede på amtskommunen bl.a. politiog hospitalsvæsen. Enden på det hele blev, at Frederiksberg i år 1900 blev udskilt fra Københavns Amtskommune 21

22 og stort set opnåede fuld købstadskommunal status. Som følge af de mange opgaver som Frederiksberg Kommune måtte påtage sig på det tekniske, sociale og uddannelsesmæssige område, blev det hurtigt nødvendigt at ansætte embedsmænd som kommunesekretær, fattiginspektør, kommunekasserer, skatteinspektør, kommuneingeniør og skoleinspektør. Omkring de enkelte embeder opstod der snart egentlige kontorer med stadig flere ansatte, og i år 1900 samledes de mange kontorer i særlige forvaltninger til at varetage kommunens mange funktioner i storbyen. Politisk havde Højre flertallet i kommunalrepræsentationen frem til 1896, herefter det gik til socialdemokraterne og de radikale - for siden i 1909 at gå tilbage til Det konservative Folkeparti. Frederiksberg Kommunalbestyrelse i marts Medlemmerne var i 1909 valgt ved kommunalvalgretsbestemmelser fra 1908, der indførte lige og almindelig valgret for både mænd og kvinder kommunalvalget betegnede på Frederiksberg på flere måder et lokalt systemskifte: Socialdemokratiet og Det radikale Venstre mistede flertallet til de konservative, og der blev indvalgt tre kvinder i forsamlingen. Da nogle af mændene trak sig fra det kommunale arbejde i løbet af valgperioden, trådte yderligere to kvinder ind, således at der i 1913 var 5 kvinder i kommunalbestyrelsen. Kvinderne besatte dette år en tredjedel af pladserne i kommunalbestyrelsen, hvilket var en rekord i samtiden. Til venstre i billedet ses de konservative kvinder Karen Ankersted og Ellen Branth og på den højre side de socialdemokratiske kvinder Mathilde Christensen, Charlotte Causse og Anna Nielsen. 22

23 Velfærdskommunen Selv om liberalismen var den herskende samfundsideologi langt op i de sidste halvdel af 19. århundrede, krævede Frederiksbergs kraftige befolkningstilvækst og navnlig den stadig større arbejderbefolkning, at kommunen hurtigt tog nye opgaver på sig. Sognets gamle skole i Pile Allé var og blev en landsbyskole og suppleredes allerede i 1858 med to biskoler. I 1863 opførtes den første egentlige kommuneskole, Skolen ved Falkoner Allé, og derefter fulgte så skolerne på Lampevej, som Howitzvej Fattige pakker kakkelovnspulver. Fattighuset fra 1868 blev i modsætning til de ældre fattighuse indrettet som arbejdsanstalt. Arbejdet skulle disciplinere de fattige og opmuntre dem til at finde andet arbejde udenfor fattighuset. Foto ca Kommuneskolen på Niels Ebbesens Vej. hed før 1874, Niels Ebbesens Vej i 1877, Godthåbsvej 1881 og Fuglevangsvej Skolebespisning og skolelægeordning indførtes i midten af 1870 erne, og i 1880 erne indrettedes små biblioteker på nogle af skolerne, dels for eleverne, dels for borgerne. For arbejderne var lønnen meget lav og arbejdstiden lang, og hvis familien blev ramt af sygdom eller arbejdsløshed, eller hvis den ene af forsørgerne faldt væk, var elendigheden total. Frederiksbergs nye fattighus med hospitalslokaler fra 1863 på Lampevej, senere Howitzvej. - Nogle år efter flyttede de fattige til et andet nyt fattighus, og Frederiksberg Hospital overtog hele bygningen. Da hjælpen fra privat velgørenhed og forskellige opsparings- og forsikringskasser var helt utilstrækkelig, måtte kommunen også på det sociale område tage over. Stadig større summer udbetaltes i almisse, og fattigvæsenet blev hurtigt et stort kommunalt område. Da det tidligere landsbyfattighus i Allégade blev for lille til den store bys behov, oprettedes i 1863 et nyt med hospitalslokaler ved Howitzvej. Samme sted opførtes 1868 endnu et nyt fattig- 23

24 hus. Det første og 5 år ældre fattighus blev omdannet til sygehus og suppleredes med en ny hospitalsbygning fra Med de bygninger, der rejste sig her, blev hele området mellem Howitzvej og nuværende Solbjergvej et samlet institutionsområde for fattigvæsenet. Fra 1890 erne og ind i det nye århundrede påtog det offentlige sig flere samfundsopgaver, og der gennemførtes reformer på det sociale og uddannelsesmæssige område. Industrisamfundet nødvendiggjorde i stigende grad offentlige indgreb. I samme retning virkede de ændrede politiske styrkeforhold i Rigsdagen og regeringen, og tidens socialliberale og socialkonservative politiske strømninger. Frederiksberg Kommunes Folkekøkken fra 1917 ved de Classenske boliger. Fotograferet i Professor Frantz Howitz (i mørkt tøj) med kolleger på fødehjemmet i Hunden hed Nugge. Uddrag af foto. fattiglovens virkninger, ulykkesforsikring, alderdomsunderstøttelse, offentlig støtte til syge- og arbejdsløshedskasser, kommunal hjælpekasse og andet: Alderdomshjem, børneoptagelseshjem, sygestiftelse for svagelige og fødehjem opførtes i 90 erne på fattigvæsenets institutionsområde. Da pladsen her blev trang, flyttede hele herligheden i 1903 ud til kommunens store grund ved Nordre Fasanvej. Her opførtes det nuværende Frederiksberg Hospital, arbejdsastalt, husvildeafdeling og bygninger til de andre nævnte institutioner under fattigvæsenet. Den landspolitiske tendens slog naturligvis også igennem lokalt, men nok så afgørende var det, at Frederiksberg netop i disse år for alvor udviklede sig til et moderne storbysamfund, som stillede kommunen over for endnu flere og nye opgaver. På det sociale område gennemførte lovgivningen, med kommunal medvirken, en del forbedringer i form af udvidet fattighjælp, understøttelse uden Camilla Nielsen uddeler mad fra Folkekøkkenet i

25 byggeri og forsøgte sig med særlige mønsterhuse for arbejdere. Befolkningstilvæksten og ønsket om forbedre den uddannelsesmæssige baggrund for den almindelige befolkning, stillede desuden store krav til det kommunale skolevæsen, der allerede i begyndelsen af århundredet hørte til blandt de bedste i landet. Der opførtes først og fremmest en række nye og moderne skolebygninger. Lad os tage dem i række: Skolen på Nyelandsvej 1892, Skolen på Solbjergvej 1896, Skolen på Lollandsvej 1899, Skolen på Duevej 1906 og endelig Skolen på la Cours Vej Facadetegning fra 1869 af et af husene i Arbejdernes Byggeforening i Schønbergsgade. For at forbedre boligforholdene for den mindrebemidlede del af befolkningen begyndte kommunen desuden omkring århundredskiftet at støtte kooperativt Fra 1907 blev der etableret mellem- og realklasser på mange af skolerne, og i 1919 overtog kommunen fire tidligere private realskoler og Frederiksberg Gymnasium. Herudover havde man allerede i år 1900 oprettet Frederiksberg Kommunale Fortsættelseskursus, en art aften- og ungdomsskole, som var en af de første af sin art i landet. I 1907 etableredes desuden skoletandpleje, og året efter et særligt kommunalt realkursus. Skolekøkkenet i Skolen på Godthåbsvej i Skolehaverne ved Skolen på La Cours Vej i

26 Et af dobbelthusene i Frederiksberg Arbejderes Byggeforening i Kvarteret ligger ved Peter Bangs Vej og blev fra start kaldt Den hvide by. 26

27 1971: Store forandringer Op gennem mellemkrigstiden, under besættelsen og i de første efterkrigsår udbyggedes Københavns indlemmede distrikter samtidig med hele den del af Frederiksberg, der lå vest for Fasanvejslinjen - hvor bebyggelsen nu blev mindre tæt og mere velordnet end før i tiden. Frederiksberg i Op gennem den første halvdel af det 20. århundrede bebyggedes hele den vestlige del af Frederiksberg, og byens folketal toppede med næsten i Kun langs den vestligste del af Roskildevej lå ubebyggede arealer tilbage. Disse bebyggedes op gennem de efterfølgende to efterkrigsårtier: Først ved venskabsbyhusene nord for Roskildevej og punkthusene ved Borgmester Fischers Vej, og senere i form af hele bydelen ved Nordens Plads. Trods det større antal nye boliger i disse kvarterer, kunne det ikke stoppe det fald i Frederiksbergs befolkningstal, der begyndte i Bebyggelse og befolkning Fabrikkerne blev lagt i særlige industrikvarterer ved banelinjerne, langs Fabrikvej og den første og østligste del af Finsensvej og Peter Bangs Vej, og helt ude ved Vagtelvej. Der udlagdes meget store grønne områder, sportsanlæg og bydele til villaer og rækkehuse i Fugle- 27

28 Selv om Danmarks købstæder i de forudgående år havde gennemgået en tilsvarende urbanisering - og der samtidig var opstået helt nye købstæder og et utal af stationsbyer - overhalede Århus først i 1955 Frederiksbergs befolkningstal og fik stilling som Danmarks næststørste by. Ældre villaer i det store villakvarter, der i første halvdel af det 20. århundrede voksede op mellem Peter Bangs Vej og Roskildevej. Her er det Kongensvej. bakkekvarteret, kvarteret ved Femte Juni Plads og mellem Peter Bangs Vej og Roskildevej. Herudover udlagdes særlige områder til det åbne og lavere almennyttige og det private etagebyggeri, der i Lindevangskvarteret, i Den Sønderjyske By - eller som kulissebyggeri langs de gennemgående hovedgader, Borups Allé, Godthåbsvej, Finsensvej og Peter Bangs Vej, bestod af store karréer med grønnegårde og senere fritliggende boligblokke. Med den byvækst var Frederiksberg og København stort set blevet fuldt udbygget. I 1950 blev det højeste samlede folketal nogensinde på tæt ved nået fordelt med knap og på henholdsvis på København og Frederiksberg. Etagehuse langs Peter Bangs Vej skød op i mellemkrigstiden og under besættelsen. Med fremvæksten af de stadig større forstæder til København og Frederiksberg forsøgte de kommunale myndigheder i fællesskab at gennemføre en regionalplan for hele metropolen. Her er den berømte fingerplan fra 1947, hvor man forestillede sig, at den kommende forstadsdannelse skulle ske langs håndens fingre. S-banerne skulle være det trafikale bindemiddel mellem forstadsfingrene og hovedstaden, København og Frederiksberg udgjorde selve håndfladen. Tilsammen udgjorde København og Frederiksberg hovedstaden men var samtidig blevet centrum i en større 28

29 hovedstadsmetropol, som var opstået i kraft af de forstæder, der udenom var vokset gennem århundredets første halvdel. I 1950 havde hovedstadsmetropolen et samlet folketal på mere end 1,2 mio., men nåede i efterkrigstiden i 1990 over 1,7 mio. Men forstæderne, og senere satellitbyerne udenfor, blev i denne vækstperiode nu den store magnet, og i flere årtier kom det til at ske på Frederiksbergs og Københavns bekostning. Med den økonomiske vækst og den anden industrirevolution i 50 erne og 60 erne steg reallønningerne kraftigt. Befolkningens procentvise aldersfordeling, Frederiksberg Kommune, Aldersgrupper ,8 21, ,2 27, ,1 33,5 Over 65 6,9 18,0 Total Kilde: Statistisk Årbog for København og Frederiksberg 1920, s. 7 og 1973, s. 29. I modsætning til i 1916 var de midaldrende mellem 40 og 65 år og ældre over 65 år i 1970 blevet den største befolkningsgruppe på Frederiksberg. Forstædernes nye arbejdspladser, parcelhuskvarterer og områder med moderne almennyttigt etagebyggeri virkede som en magnet på unge og yngre grupper, både dem der fra provinsen søgte mod hovedstadsmetropolen, og dem der var bosat på Frederiksberg eller i København. Herudover var den gennemsnitlige levealder steget, mens familiernes børnetal var faldet. Fingerplanen fra 1947 blev det bærende element i hele hovedstadsmetropolens regionalplanlægning helt frem til i dag. Ved første etapeplan fra her på billedet - skulle fingrene mod Roskilde og Køge dog være længere og bredere. Med den større mobilitet, der samtidig fulgte med privatbilismen, fik stadig større befolkningsgrupper mulighed for at prøve lykken som parcelhusejere i forstædernes vidtstrakte nye villakvarterer eller som lejere i nye og moderne lejligheder i de ofte almennyttige etagebebyggelser omkring S-banestationerne eller i områderne udenfor. Frederiksbergs folketal begyndte derfor som Københavns fra 1951 at falde. Først langsomt og siden hurtigere, for i nedadgående retning i 1971 at passere de Indtil da havde de danske byers areal stort set svaret til kommunens areal, men da mange landkommuner efter kommunalreformen i 1970 blev indlemmet i bykommunerne, måtte Frederiksberg by og kommune rykke ned på femtepladsen blandt landets største byer og kommuner. 29

30 Nederst i billedet en del af det store industrikvarter ved Fabrikvej nuværende Stæhr Johansens Vej. Byens erhverv I mellemkrigstiden og under besættelsen var det danske samfund plaget af gentagne økonomiske kriser, men alligevel blev perioden mest præget af vækst i industrien og øvrige byerhverv. Gennem den første halvdel af det 20. århundrede var det stadig industrialiseringen og den øvrige erhvervsudvikling, der fulgte i kølvandet, som var Frederiksbergs hovederhverv og genererede yderligere indvandring til byen. I den sidste halvdel af århundredet blev Frederiksberg, såvel som København, gradvist afindustrialiseret. Novos hovedbygning fra 30 erne. Virksomheden slog sig ned på Frederiksberg i 1920 erne og ekspanderede siden voldsomt. 30

31 Befolkningens procentvise erhvervsfordeling , Frederiksberg Kommune Landbrug /fiskeri Håndværk /industri Handel Transport Administration /Liberale erhverv Udenfor erhverv Total Kilde: Statistisk Årbog for København og Frederiksberg, 1923 s. 9-15, 1945 s , 1954 s og 1972 s. 55. Befolkningens procentvise fordeling på sociale klasser, , Frederiksberg Kommune Selvstændige/ direktører Funktionærer ,2 20,5 17,0 10,8 37,2 39,3 46,7 55,5 Arbejdere 42,6 40,2 36,3 33,7 Total Kilde: Statistisk Årbog for København og Frederiksberg, 1923, s. 9-15, 1945, s , 1954, s og 1972, s. 55. Denne landstendens afspejlede sig stort set også i den økonomiske udvikling på Frederiksberg. Byen fik endnu nogle nye industrivirksomheder f.eks. Nordisk Tube Fabrik i 1915, Danske Farve- & Lakfabrikker i 1920, en mindre filial af den svenske koncern L.M. Ericsson i slutningen af 1920 erne og ikke mindst Novo s fabriksanlæg ved Nordre Fasanvej fra Som følge af Frederiksbergs centrale beliggenhed i hovedstadssamfundet styrkedes kommunens position som hjemsted for store private og offentlige institutioner i årene efter 1. verdenskrig. Diakonissestiftelsen og Landbohøjskolen udvidedes igen i denne perioden flere gange, og i 1917 blev børnehospitalet på Fuglebakken oprettet men i 1920 overtaget af Københavns Kommune. I slutningen af 1920 erne stod Forum færdigt, og der etableredes teknisk skole og købmandsskole. Københavns Tekniske Skoles og Handelshøjskolens bygninger ved Julius Thomsens Plads opførtes i slutningen af 1930 erne, og omkring 1940 stod Radiohuset færdigt i samme kvarter. Selv om mange af Frederiksbergs privatskoler forsvandt efter århundredskiftet, fortsatte de tilbageværende som levedygtige selvejende institutioner, bl.a. Marie Kruses Skole og Johannesskolen. Andre fortsatte som kommunale skoler eller som statsgymnasierne Falkonergårdens Gymnasium, Schneekloths Skole og Sankt Jørgens Gymnasium. Med de mange nye arbejdspladser i og uden for Frederiksberg i den private sektors administration og inden for det offentlige blev funktionærlaget byens største befolkningsgruppe op gennem de første efterkrigsårtier. - Andelen af arbejdere var vigende men udgjorde i 1970 stadig en tredjedel af byens befolkning. 31

32 mange småforretninger, og navnlig specialbutikkerne på byens forretningsstrøg. Som helhed oplevede handel, omsætning, servicefag og liberale erhverv et opsving. To af Frederiksbergs store uddannelsesinstitutioner fra mellemkrigstiden: Til venstre Handelshøjskolen, opført , og til højre Købmandsskolen, opført Trods den anden industrirevolution blev efterkrigsårtierne på Frederiksberg kendetegnet af et voldsomt fald i antallet af produktionsvirksomheder og arbejdere i industrien: Nogle virksomheder bukkede under i konkurrencen med større og mere kapitalstærke, især senere som følge af lavvækstårene i 1970 erne og i begyndelsen af 1980 erne. Andre flyttede til forstadskommuner på Vestegnen eller i provinsen, hvor de fik bedre tilkørselsforhold og mere plads til de større produktionsanlæg. Også andre traditionelle byerhverv var i tilbagegang: I sidegaderne forsvandt købmanden, grønthandleren og ismejeriet som følge af konkurrencen fra supermarkederne, der overtog hovedparten af dagligvarehandelen. Allerede i slutningen af 1950 erne åbnede Falkoner Centret med hotel, teater, biograf, kontorlokaler og butikker. Helt nye brancher og virksomhedstyper opstod i de følgende år: Autoforhandlere, autoværksteder, kiosker, hårde hvidevare og radio- og tv-forretninger, grillbarer, antikvariater, ejendomsmæglere, revisionsvirksomheder samt rådgivningsog konsulentvirksomheder. Som følge af den almindelige velstandsfremgang og af de uddannelsespolitiske reformer fra 1960 erne og frem, fik stadig flere en længere skoleuddannelse, og tilgangen til det øvrige uddannelsessystem voksede kraftigt. For mange af Frederiksbergs institutioner medførte det yderligere ekspansion, og i mange tilfælde et omfattende nybyggeri. Det var bl.a. tilfældet for gymnasierne, Frederiksberg Tekniske Skole, seminarierne og de højere læreanstalter. Herudover etableredes flere nye institutioner f.eks. Statens Kursus til HF, senere Frederiksberg HF, Danmarks Forvaltningshøjskole og Danmarks Teaterskole. Selv om industrisamfundets erhvervsstruktur var under opløsning på efterkrigstidens Frederiksberg, klarede håndværksvirksomheder, der var baseret på reparationsarbejder eller specialfremstilling, skærene. Det samme gjaldt 32

33 Frederiksberg undgik ikke bilismens store og dominerende vejanlæg. Motorgaden Bispeengbuen åbnede i 1972 og forbinder Åboulevarden/Ågade med Borups Allé, Hareskovvej og motorvejen videre til Farum og det øvrige Nordsjælland en af hovedstadsmetropolens store udfaldsveje. Byens trafik Efterkrigstidens trafikmønster stod i privatbilismens tegn. Da Frederiksberg allerede var en udbygget storby, førte det ikke til store og gennemgribende anlæg, men alligevel til forandringer i bybilledet. Biltrafikken blev mere og mere intens og kommunen måtte etablere stadig flere P-pladser og lysreguleringer rundt om i byen. Allerede i midten af 50 erne måtte den gamle to-sporede landevej ud til det meste af landet, Roskildevej, udvides til en firesporet hovedvej. I 1972 blev den nordligste del af Frederiksberg gennemskåret af motorgaden over Bispeengen. Et anlæg der skulle sætte Åboulevard/Ågade i forbindelse med en motorvej op gennem Nordsjælland. Trods den øgede bilisme spillede den kollektive trafik stadig en afgørende rolle for Frederiksbergs byliv, men området blev langt fra tilgodeset i forhold til tidens store investeringer i vejanlæg. Frederiksberg forblev med S-banelinjen til Hellerup fra 1934 forsat en blindtarm i det danske jernbanenet, og ikke mindst i forhold til det stadig større system af S- baner, der på samme tid udlagdes i hovedstadsmetropolens forstæder. Resten blev varetaget af Københavns Sporveje, der, trods nogle ruteændringer og udvidelser og senere overgang til total busdrift, i realiteten ikke havde ændret afgørende ved trafikbetjeningen af Frederiksberg, efter man overtog den i

34 Byens forsyning Med Frederiksbergs fortsatte vokseværk op gennem den første halvdel af det 20. århundrede, måtte de kommunale værker hele tiden udbygges. Efterspørgslen efter elektricitet steg dog så meget, at Frederiksberg Kommune sammen Nordvestsjællands Elektricitetsværk og forstadskommunernes og Nordsjællands elselskab, NESA, i 1940 i Hornsherred opførte højspændingsværket Kyndbyværket, der 1959 suppleredes med Asnæsværket ved Kalundborg Fjord. Da centralvarme først op igennem 20 erne og 30 erne vandt større indpas i nybyggeriet, var den lidt ældre og den ældste boligmasse på Frederiksberg henvist til gasbadeovne, hvis der var bad i lejlighederne, ligesom det blev mere almindeligt at udskifte besværlige kakkelovne med gasradiatorer. For at følge med den stigende gasefterspørgsel gik Frederiksberg Kommune i 1963 sammen med de nordlige forstadskommuners A/S Strandvejsgasværket ind i et nyt I/S GAS. I 1971 havde Frederiksberg ikke færre end gasradiatorer og gasvandvarmere. Selv om Frederiksberg med Forbrændingsanstalten havde været Forsyningskomplekset på Finsensvej fotograferet i 30 erne. Med det fælleskommunale I/S GAS stoppede gasproduktionen på det gamle gasværk på Frederiksberg i En blok på Asnæsværket i 1971 men Isefjordværket A/S byggede i alt fem her, og Asnæsværket blev Danmarks største kraftværk. foregangskommune mht fjernvarme, var det samlede net i 1965 kun 12 km langt. I 1966 besluttedes at forsyne det kommende boligbyggeri i byens sidste ubebyggede område syd for Roskildevej med fjernvarme. Da man kunne forudse, at den ældre boligmasse skulle have fjernvarme, opførtes i årene et helt nyt fjernvarmeværk på forbrændingsanstaltens grund på Fabrikvej. Værket blev udført med kedler til damp af hensyn til det eksisterende dampledningsnet og omfattede to kedler i det gamle kedelhus samt et nyt kedelanlæg med to store kedelenheder i en 25 m høj kedel-bygning, en 125 m høj skorsten og en tavlesal, hvorfra maskinmestervagten varetog driften og tillige overvågede el-, gas- og vandforsyningen samt gadebelysningen i hele byen. 34

35 Byens sikkerhed I 1919 rykkede politiet ind i den nuværende politigård på Howitzvej, og samme år blev en statsansat politimester sat i spidsen for byens politi, der nu bestod af 14 statsansatte opdagelsesbetjente og knapt 100 fortsat kommunale betjente. Ordningen var et resultatet af en landsomfattende omorganisering af politiet og dettes nu totale adskillelse fra retsvæsenet. Sidstnævnte flyttede i 1921 ind i et helt nyt domhus ved siden af politigården. Lige ved siden af opførtes i 1932 en ny stationsbygning til Frederiksberg Brandvæsen. Med åbningen af Frederiksberg Hovedbibliotek i samme kompleks af bygninger i 1935, var det areal, der tidligere var benyttet hospitals og forsørgelsesvæsenet, igen fuld udbygget. Med den landsomfattende overflytning af kommunalt politi til staten i 1938 blev hele rets- og politivæsenet endelig statsligt men fortsat med samme adresse på Frederiksberg, som blev ved med at være en selvstædig rets- og politikreds. En ung mand demonstrerer her i 1960 hvordan, man slår hul på glasset til alarmknapppen på en af byens mange og særegne alarmskabe, der også rummede telefonboks og udstyr til trafikregulering. Byens brandvæsen fortsatte i kommunalt regi, og stod, på dette tidspunkt og gennem besættelsen, sammen med det kommunale korps til civil beskyttelse, senere Civilforsvaret, over for store udfordringer ikke mindst ved bombardementet af den franske skole i marts Frederiksbergs tredje og nuværende brandstation stod færdig i De første efterkrigsår blev præget af indkøb af ny og moderne vognpark, og et større samarbejde med nabokommunens brandvæsen. 35

36 Byens kommunale status og styre Ved en ændring af købstadskommunalloven i 1919 blev det slået fast, at Frederiksberg var at anse for en købstad. Samtidig bestemte loven, at borgmestrene rundt om i landet ikke længere skulle være de stedlige dommere. Borgmesteren skulle fremover vælges af kommunalbestyrelsens flertal. Der ventes på en gang på rådhuset ved Socialdirektoratets pensionskontor. Bemærk de runde askebægre på væggene. Foto Reformen gik dog uden om Frederiksberg og København, der forsatte med de hidtidige kommunale opgaver og oveni fik nye og større amtskommunale opgaver. Med den kommunale forvaltnings vækst blev forvaltningen op gennem det 20. århundredes første halvdel spredt på en række adresser på Frederiksberg. Opførelsen af et helt nyt rådhus havde været drøftet lige så længe, men først i 1941 påbegyndtes byggeriet. Det blev dog stoppet i 1944 som følge af manglen på byggematerialer og først genoptaget fem år efter. Den 9. maj 1953 kunne rådhuset indvies her set på selve indvielsesdagen. På Frederiksberg faldt borgmesterposten derfor til de konservative, der siden har beklædt posten som følge af lange perioder med flertal i kommunalbestyrelsen eller gennem konstitueringer med andre partier. Op gennem det 20 århundrede bekræftede mange revisioner af købstædernes kommunallov Frederiksbergs købstadsstatus, indtil kommunalreformen i 1970 afskaffede systemet med sogne-, købstads- og amtskommuner, og sammenlagde de mindre enheder til større. Stillingen som både primær- og amtskommune var særegen i det kommunale landskab og blev opretholdt i de følgende årtier. Besøgende venter udenfor Frederiksberg Hospital i Besøgstiden var da kort og blev nøje overholdt. I baggrunden skimtes en del af bygningerne fra den stor udvidelse fra slutningen af 30 erne, men komplekset udvides yderligere i de første efterkrigsårtier. 36

37 Velfærdskommunen Under indflydelse af de tilbagevendende kriser under og mellem de to verdenskrige, skabtes på det tidspunkt fundamentet for den velfærdsstat, der opbyggedes igennem efterkrigstiden. Med den lovgivningsbyge, der kom fra regeringen, Rigsdagen og Folketinget, og de mange andre opgaver, som kommunestyret på eget initiativ tog op, fik antallet af kommunale opgaver for alvor vokseværk. Med betydelig offentlig støtte opførte Frederiksberg Boligselskab i 1935 Sønderjyllandsgården ved Peter Bangs Vej. Ejendommen var, som boligselskabets Roskildegården fra samme tid, en åben storgårdskarré, der med et stort haveanlæg åbnede sig ud mod Peter Bangs Vej. Alle lejligheder havde stuer med altaner, trappeopgange vendt mod gården og var forsynet med centralvarme og brusebad. Som følge af de økonomiske og sociale problemer under 1. verdenskrig og i 20 erne, forbedredes de statslige socialpolitiske tiltag, der var gennemført før Der indførtes kommunale huslejenævn og stats- og kommunal støtte til almennyttigt boligbyggeri, lige som kommunen opførte et betydeligt antal beboelsesejendomme. I 1933 gennemførte regeringen den store socialreform, der indførte kommunalhjælp, yderligere offentlig støtte til Frederiksberg Forenede Boligselskaber blev stiftet i 1940 og var et af byens øvrige store almennyttige boligselskaber. Blandt de største byggerier var punkthusene Søndermarken fra den første del af 1950 erne. de sociale kasser og det almennyttige boligbyggeri, børneværn, aldersrente, invaliderente og meget mere. Kommunens administration af området blev overdraget til et socialkontor i fire afdelinger, mens fattigvæsenet blev nedlagt. - Herudover havde kommunen etableret en række nye institutioner, f.eks. det nye alderdomshjem Østervang i 1923 ved Godthåbsvej, de første daginstitutioner, også fra 20 erne, betydelige udvidelser af Frederiksberg Hospital ved Godthåbsvej midt i 30 erne - og endelig de første aldersrenteboliger i slutningen af 30 erne og i 40 erne. Kommunes første vuggestue på Yrsavej i

38 Hertil kom udvidelser af Frederiksberg Hospital i 1960 erne og med driftsoverenskomst med kommunen: Alderdomshjem, plejehjem, hjemmepleje, døgninstitutioner, rådgivningscentre og ikke mindst et meget stort antal vuggestuer og børnehaver. Frederiksbergs nye hovedbibliotek åbnede i 1935 her set i Fra 1950 udbyggede lovgivningen velfærdsstatens sociale fordelings- og sikringssystem: Massiv støtte til boligbyggeri, skærpet huslejeregulering, særforsorgsområdet og folkepensionen fra slutningen af 40 erne og 50 erne, almindelig og udvidet socialhjælp og boligsikring fra 60 erne samt bistandsloven, dagpengereformen og den offentlige sygesikring fra 70 erne er nogle af de mange eksempler. Som følge heraf blev administrationen i kommunens socialkontor meget omfattende, i 1968 omdannedes kontoret derfor til Socialdirektoratet. Hertil kom yderligere offentligt støttet boligbyggeri, og på uddannelsesområdet var udviklingen kendetegnet ved yderligere skolebyggeri: Lindevangsskolen, Søndermarkskolen og Sønderjyllandsskolen før sidste verdens krig og Fritidshjemmet Rolfsgården i Ungdomspolitik blev et nyt område i 40 erne, og Frederiksbergs første ungdomsklub åbnede i 1949 i Skolen på Godthåbsvej. Joakim Larsen Skolen og Sofus Franck Skolen fra slutningen af 50 erne, sammenlagt til Skolen ved Nordens Plads i I åbnede tvillingeskolerne i den nye bydel ved Nordens Plads: Joakim Larsen Skolen og Sofus Franck Skolen. Her set i I midten af 30 erne overtog kommunen yderligere to privatskoler: Thorvaldsenskolen og Rahbekskolen, og på samme tid opførtes hovedbiblioteket ved Solbjergvej. Hovedbiblioteket blev berømmet også udenfor kommunegrænsen, og efter krigen kom nye filialbiblioteker - og patientbibliotek på hospitalet. Efter 1960 oprettedes desuden mange kommunale fritidshjem og SFO er. Og i 1977 blev Frederiksberg VUC etableret. 38

39 2011: Servicebyen Op gennem 70 erne og 80 erne blev Frederiksbergs folketal, ligesom Københavns, ved med at falde, til det bundede med i 1989 det laveste i det 20. Århundrede. Samtidig fortsatte udflytningen af industrier og større handels- og håndværksvirksomheder til forstæderne, ligesom en del, navnlig mindre håndværkvirksomheder og småbutikker, bukkede under for konkurrencen fra de større enheder, eller som føl-ge af økonomiske kriser, der prægede den sidste efterkrigstid. Bebyggelse og befolkning Med Danmarks gradvise erhvervsmæssige omdannelse fra mere traditionel fabriksproduktion til højteknologisk, specialiseret industriproduktion og omfattende erhvervsorienteret serviceproduktion, søgte post-efterkrigstidens væksterhverv i stigende grad igen til landets største bysamfund, og ikke mindst til hovedstadsmetropolen. Her nåede det samlede folketal i starten af det 21. århundrede 1,9 millioner. I modsætning til tidligere hvor de indre forstæder i årtier havde været magnet, var det nu forstæderne og satellitbyerne længere ude og især selve hovedstaden, der tiltrak. Det blev igen in at bo i byen. Allerede i 1990 begyndte befolkningsudviklingen på Frederiksberg at vende. Først langsomt og siden stadig hurtigere, for igen i 2011 at passere de påny i opadgående retning. Med strukturreformen i 2007, hvor kommunesammenlægninger dannede meget store kommuner, måtte Frederiksberg ganske vist rykke ned som Danmarks syvende største kommune, men som by bevarede Frederiksberg sin stilling som landets femtestørste by. Med Frederiksbergs afindustrialisering gennem i den sidste halvdel af det 20. århundrede, lå stadig flere tidligere og store industri- og erhvervsområder tilbage. Byomdannelsen af disse områder til bolig- og institutionsbyggeri blev helt afgørende for Frederiksbergs transformering til en moderne bolig- og serviceby. Et af de første projekter blev omdannelsen af bryggeriet Stjernens fabriksanlæg til Arbejdernes Kooperative Byggeforenings store bebyggelse Stjernen ved Ndr. Fasanvej. På billedet her fra 1973 er de store boligblokke ved at at rejse sig. Helt afgørende for at Frederiksberg kunne bevare den position var samarbejdet mellem kommunen og private aktører, der siden 1980 erne omdannede Frederiksberg til en attraktiv, moderne boligby. Mange ældre etageejendomme var blevet opkøbt af lejere og omdannet til andelsboliger. Andelsboligforeninger og ejerforeninger moderniserede samtidig med byfornyelsesprojekter i den almene del af boligerne, som blev forsynet med tidens tekniske bekvemmeligheder. Mange lejligheder blev sammenlagt til større lejligheder, fik fjernvarme, nye vinduer, bedre isolering, brandsikring - og i nullerne også altaner. Fine facader blev genskabt, og gårdrydninger gav plads til haveanlæg med betydelige rekreative muligheder. 39

40 Centret i 1996, og siden fulgte Handelshøjskolens omfattende bygningskompleks vest for centret, den underjordiske Frederiksberg metrostation, Frederiksberg Gymnasiums nye bygninger, den underjordiske biblioteksudvidelse og det øvrige nybyggeri ned mod Howitzvej. I starten af 80 erne fulgte omdannelsen af de kommunale værkers areal. Resultatet blev Solbjerg Have med Frederiksberg Forenede Boligselskabers for den tid utraditionelle boligbebyggelse, der også har pensionistboliger, fritidshjem og daginstitutioner. Samtidig blev byens tidligere store erhvervs- og industrikvarterer gennem byomdannelserne totalt ryddet, og siden erstattet af nyt boligbyggeri og/eller nye bygninger for undervisningsinstitutioner og detailhandel. Ved Finsensvej var det dele af det gamle gasværk, der blev til Solbjerg Have, og på NKT s gamle industrigrund ved La Cours Vej skød bolig- og institutionsbyggeriet Dalgas Have op. Med rådhuset i syd, det renoverede og ældre Falkoner Center, domhuset, politigården, brandstationen og det travle forretningsliv ved Falkoner Allé og Allégade-krydset, har dette nybyggeri været med til at understrege denne bydels rolle som Frederiksbergs administrative og forretningsmæssige centrum. Vest for bymidten opførtes yderligere bygninger for bl.a. Handelshøjskolen, men som helhed udlagdes det gamle banegårdsterræn her til et vidtstrakt og smukt beplantet område, der førte frem til det lokale center med pladsdannelsen ved Fasanvej metrostation, og med Føtex varehus og de nye bygninger for Frederiksbergs tekniske Erhvervsskolecenter på den anden side af Nordre Fasanvej. - Sidste skud på stammen blev den nye bydel Flintholm på resten af det gamle gasværks grund. Efter rydningen af en række mindre erhvervsejendomme nord for Borups Allé rejste Borups Have sig her, og på Fisker & Nielsen s gamle industrigrund opstod Nimbus Parken med nyt bolig- og kontorbyggeri, og privathospitalet Hamlet bag de ældre og nu renoverede fabriksbygninger ud mod Peter Bangs Vej. Hertil kom omdannelsen af den gamle porcelænsfabriks gamle bygninger til Mest gennemgribende blev forvandlingen omkring Frederiksbergs gamle togstation mellem Solbjergvej og Nylandsvej. Her rejstes i første omgang Frederiksberg På Nordisk Kabel- og Trådfabrikkers gamle grund kom i 1990 det nye kvarter, Dalgas Have, med boliger og et stort institutionskompleks for CBS. 40

41 Parallelt med de store byomdannelser gennemførtes byfornyelse af Frederiksbergs ældre boligbyggeri. - Her en del af byfornyelsen på Godthåbsvej, hvor 35 små 2 værelses-lejligheder med WC på køkkentrappen i 1994 blev til 22 moderne, ældrevenlige lejligheder. Facaderne blev renoveret og lejlighederne fik bad, nye køkkener og altaner. Gården blev ryddet og udlagt til grønne områder. Området mellem den gamle station og landsbyen ved det nuværende rådhus havde i over 100 år været Frederiksbergs centrum. Den funktion blev forstærket ved omdannelse af det gamle baneterræn. Her aftenstemning i 2007 på Solbjerg Plads bag Falkoner Plads mellem Gymnasiet og Hovedbiblioteket. Byomdannelsens sidste skud på stammen er nutidens anvendelse af det gamle gasværks sidste arealer til den nye bydel Flintholm, med den nye krydsningsstation af samme navn som centrum i oktober Luftfoto: Dragør Foto. 41

42 Befolkningens procentvise aldersfordeling, Frederiksberg Kommune, Aldersgruppe ,8 21,0 18, ,2 27,5 37, ,1 33,5 28,4 Over 65 6,9 18,0 16,0 Total Kilde: Statistisk Årbog for København, Frederiksberg og Hovedstadsområdet, 1920 s. 7 og 1973 s. 29. Økonomiafdelingen, Frederiksberg Kommune, I 2010 vendte alderssammensætningen af Frederiksbergs befolkning igen: Som i 1916 blev det i 2010 påny børn, unge og yngre under 40, der blev den største befolkningsgruppe, og som 100 år før var det disse grupper, der søgte mod hovedstadens nye væksterhverv. Mens industrien trak 100 år før, blev det nu de nye arbejdspladser indenfor administration og serviceproduktion. Herudover kunne Frederiksberg tiltrække nye borgere med en moderne boligmasse i de byomdannede kvarterer eller byfornyet etagebyggeri i de ældre og pittoreske bydele. FCK blev hyldet af borgere og borgmester på Frederiksberg Rådhusplads i juni

43 Byens erhverv Med udflytningen af Den Kongelige Porcelænsfabrik i Smallegade i 2005 forsvandt den sidste større fabriksvirksomhed fra Frederiksberg. Set i et større perspektiv blev flytningen af denne markante, frederiksbergske industrivirksomhed et symbol på afslutningen af den lange erhvervsmæssige transformationsproces, der havde kendetegnet byen i efterkrigstiden. En proces, som havde ført til, at Frederiksberg havde udviklet sig fra en industriby med traditionelle byerhverv, til i 1990 erne og efter årtusindskiftet at være en moderne serviceby med betydelige cityfunktioner for hele hovedstadsregionen, og serviceproducerende erhverv for hele landet og regionen, og også for den indre del af hovedstadsområdet og Frederiksberg i særdeleshed. Omdannelsen af baneterrænet mellem Falkoner Allé og Nordre Fasanvej startede i begyndelsen af 90 erne med opførelsen af Frederiksberg Centret. Herefter fortsattes mod vest. Her er en af Handelshøjskolens (CBS) bygninger i 2007 omgivet af Den grønne Sti, beplantning og grønne plæner. Selv om detailhandelen op gennem efterkrigstiden som helhed blev presset af konkurrencen fra de større enheder, havde mange af byens mange småforretninger, og navnlig specialbutikkerne på byens forretningsstrøg, klaret sig. I 1996 stod Frederiksberg Centret færdigt på den forreste del af det gamle baneterræn i Frederiksberg centrum, og i de følgende år etablerede store butikskæder varehuse i byens mere perifere del - f.eks. ved Borups Allé og i tilknytning til metrostationen ved Fasanvej. Med forbedrede konjunkturer fra midten af 1990 erne oplevede handel, servicefag og liberale erhverv endnu et opsving. Nye brancher kom til: Pizzeriaer, caféer, nye restauranter, solcentre, ejendomsmæglere, rådgivnings- og konsulentvirksomheder, salg af software og it-udstyr. Privathospitalet Hamlet fik nye bygninger, og flere interesseorganisationer flyttede til Frederiksberg, f.eks. Bibliotekarforbundet og Dansk Magisterforening. Det postindustrielle samfunds helt nødvendige satsning på yderligere uddannelsespolitiske initiativer førte til yderligere ekspansion og nybyggeri blandt mange af Frederiksbergs institutioner. Det gjaldt bl.a. Landbohøjskolens store byggeri ud mod Rolighedsvej, og nye og større bygninger for Frederiksbergs Tekniske Skole og Frederiksberg Gymnasium. Allerede omkring 1990 var der opført nye bygninger for en del af Handelshøjskolen ved Dalgas Have, og 10 år efter kunne læreanstalten åbne yderligere nybyggeri på det tidligere baneterræn bag Frederiksberg Centret. 43

44 Arbejdspladsernes fordeling, Frederiksberg Kommune, 2010 Landbrug, fiskeri 0,1 m.m. Industri og 4,9 håndværk Handel og 12,0 omsætning Transport 2,0 Administration og 81,0 serviceerhverv Total 100 Kilde: Danmarks Statistik Beskæftigedes procentvise erhvervssammensætning, Frederiksberg Kommune, Landbrug, 0,1 0,1 fiskeri m.m. Industri og 30,8 7,7 håndværk Handel og 23,0 11,5 omsætning Transport 7,2 4,2 Administration 38,9 76,5 og serviceerhverv Total Kilde: Statistisk Årbog for København, Frederiksberg og hovedstadsområdet, 1973, s. 51 Danmarks Statistik I de sidste efterkrigsårtier og navnlig efter 1990 blev Frederiksberg næsten fuldstændig afindustrialiseret. Mens antallet af arbejdspladser indenfor industri og håndværk på Frederiksberg 100 år tidligere udgjorde halvdelen af byens samlede antal arbejdspladser, var denne andel i 2010 skrumpet ind til knapt 5 procent de fleste af disse endda ansat i mindre håndværksvirksomheder. Omvendt var administration og serviceproduktion i såvel den private som den offentlige sektor blevet det helt dominerende erhvervsgrundlag på Frederikberg i Også handel, omsætning og transportsektoren havde i perioden vist en vigende tendens. De gennemgribende erhvervsmæssige forskydninger på Frederiksberg i den sidste efterkrigstid og navnlig efter 1990 gjorde sig også gældende i København og til en vis grad i forstæderne. Ehvervsforskydningerne var en følge af Danmarks gradvise afindustrialisering og stigende orientering mod serviceerhvervene og det forhold, at større og mere kompleks administration og serviceproduktion lokaliseredes til de store bysamfund f.eks. Århus-området og hovedstadsmetropolen, med Frederiksberg og København og visse områder i forstæderne som centrum. Forandringerne medførte selvsagt lige så gennemgribende forskydninger i erhvervsfordelingen blandt den beskæftigede del af Frederiksbergs befolkning. 44

45 Befolkningens procentvise fordeling på sociale kategorier, Frederiksberg Kommune, Erhvervsstilling Selvstændige /direktører Funktionærer Socioøkonomiske grupper 10,8 7,7 Selvstændige 55,5 4,0 Topledere 1 Arbejdere 33,7 29,2 Lønmodtager, højt niveau 2 23,8 Lønmodtager, mellem niveau 3 29,3 Lønmodtagere, grundniveau 6,0 Andre lønmodtagere Total Total Kilde: Statistisk Årbog for København, Frederiksberg og hovedstadsområdet, 1973, s Danmarks Statistik Noter: 1 Omfatter ledelsesarbejde på øverste administrative plan i virksomheder og organisationer - uanset deres størrelse og arbejdets krav til færdighedsniveau. Arbejdet består i at beslutte, planlægge, styre etc. 3 Omfatter arbejde, der forudsætter mellemste færdighedsniveau. Det består i teknisk arbejde ved produktion og transport samt assistance ved handel og administration. Desuden omfattes undervisnings- og omsorgsarbejde i dagog døgninstitutioner samt sygepleje og assistentarbejde inden for sundhedssektoren. Som eksempler kan nævnes laborant, programmør, fotograf, skibsfører, sygeplejerske, børnehavelærer, ejendomsmægler, told- og politibetjente. 4 Fælles for arbejdet er, at det forudsætter færdigheder på grundniveau. Gruppen omfatter almindeligt kontorarbejde, kundeservice, service i forbindelse med personlige tjenester, overvågnings- og redningsarbejde, arbejde inden for landbrug, gartneri, håndværkspræget arbejde samt arbejde, der består i betjening og/eller overvågning af procesmaskiner og andre stationære maskiner. 5 En restgruppe, der omfatter det arbejde, der ikke indeholdes i de øvrige grupper. Som eksempel på arbejdsopgaver i denne hovedgruppe kan nævnes regøringsarbejde, budtjeneste, vagtarbejde samt pakke- og transportarbejde uden brug af maskiner. Danmarks Statistik ændrede i 1997 principperne for opgørelsen af befolkningens socioøkonomiske sammensætning. Dette til trods antyder tabellen, at funktionærlaget og det veluddannede mellemlag frem til 2010 kom til at udgøre en endnu større andel af Frederiksbergs befolkning. 2 Omfatter arbejde, der forudsætter højeste færdighedsniveau, og her klassificeres personer med fagbetegnelser som fx fysiker, aktuar, bygningsingeniør, arkitekt, læge, jordemoder, lærer, advokat, revisor, bibliotekar, journalist, skuespiller, musiker og præst. 45

46 Byens trafik Med omfattende byomdannelser og byog bygningsfornyelser blev de fysiske rammer skabt for, at Frederiksberg kunne udvikle sig til en moderne serviceog boligby. En afgørende forudsætning var dog også, at byen gennem udbygning af kollektiv trafik kunne tiltrække arbejdskraften til de nye arbejdspladser og beboere til den nye eller ældre moderniserede bolig-masse. Flintholm S-togstation og Metro-station i Fotograf: Anne Fogh De store investeringer i den kollektive trafik i 90 erne og efter århundred-skiftet banede vejen. Samtidig etablerede HUR-trafik A-bussystemet, baseret på en meget tæt driftshyppighed, og umiddelbart efter forlængedes S-ringbanen fra Hellerup videre fra den nye Flintholm station, gennem det sydvestlige Frederiksberg og derfra til Ny Ellebjerg ved Køge Bugt-banen. Flintholm station, som den nye frederiksbergske bydel Flintholm knyttede sig til, blev et nyt trafikknudepunkt, hvor metroen og S-togene på ringbanen og Frederikssundsbanen krydsede hinanden, og mange buslinjer samledes. Med de store trafikanlæg fik Frederiksberg hurtige og direkte kollektive trafikforbindelser til resten af hovedstaden og hele metropolen, men også til det øvrige Sjælland og Øresunds-regionen. - Af to omgange forlængedes hovedstadens metro således i 2003 fra Nørreport, med en ny station ved Forum, til Frederiksberg station, og derfra videre gennem det vestlige Frederiksberg til Vanløse, med stationerne Fasanvej og Lindevang undervejs. Solbjerg metro-station i 2005, Fotograf: Anne Fogh 46

47 De mange trafikale problemer fik efter årtusindskiftet en ny løsning på Gammel Kongevej med etablering af nye cykelstier, midterrabat og øer til krydsende fodgængere og forbedringer af anden art. Motoriserede trafikanter fik dermed kun en bane i hver retning. Her fotograferet i Byens forsyning Med Frederiksbergs deltagelse i de store fælleskommunale produktionsselskaber for gas og el var byens forsyning på disse områder sikret for en lang årrække. I 1992 fusionerede de to kraftværker, hvor Frederiksberg Kommune havde interessentparter med SEAS s elværker til Sjællandske Kraftværker, der i år 2000 fusionerede med Københavns kraftværker Energi E 2 - som siden igen blev overta-get af henholdsvis DONG og Vattenfall, ejet af henholdsvis den danske og svenske stat. Da Frederiksberg, som København, stod udenfor 80 ernes store naturgasprojekt, gik de to kommuner i 1987 sammen om bygasleverancerne, som herefter kom fra Sundby Gasværk. I tæt samarbejde med de øvrige kommuner i hovedstadsområdet var Frederiksberg desuden med til at sikre en massiv udbygning af den mere miljøvenlige fjernvarmeproduktion op gennem 70 erne og 80 erne, så byens fjernvarmenet blev mere end nidoblet, og fjernevarmeforsyningen kom til at dække over 90 procent husstandene. Mens Frederiksberg tidligere havde været afhængig af vandleverancer fra København, blev resultatet af investeringer i et ny vandværk i 90 erne, at byens egenproduktion af vand fra den såkaldte Carlsberg-forkastning kunne sættes voldsomt i vejret. Selv om DONG i 2005 overtog selve elforsyningen på Frederiksberg, og produktionen på de øvrige forsyningsområder faldt på andre aktører, sikredes gennem det kommunale Frederiksberg Forsyning en moderne og effektiv lokalforsyning af vand, gas og fjernvarme til byens forbrugere. Alternativer til fossile brændstoffer er begyndt at vinde indpas. Her indvier Borgmester Jørgen Glenthøj et solcelleanlæg på Flintholm Plejehjems tag i

48 Byens sikkerhed I årtierne frem til 2011 kunne Frederiksbergs kommunale brandvæsen yderligere udvide aktiviteterne bl.a. med opsætning og reparation af nødkaldeanlæg og omsorgsalarmer, udkørsel til alle opkald, og fra 2008 også ambulancekørsel i dele af den vestlige del af Københavns Kommune. I kraft af store strukturomlægninger i den offentlige sektor mistede Frederiksberg i 2007 sin politistyrke og blev del af en stor hovedstadspolitikreds, der desuden kom til at omfatte Københavns Kommune og de øvrige Amagerkommuner. Som kompensation kom retskredsen under Frederiksberg Ret til at omfatte store dele af Københavns Kommune. Om få år tager Frederiksberg Ret en omfattende udvidelse af domhuset i brug. En af Frederiksberg Brandvæsens nye vogne i brandstationens gård engang i 1980 erne. 48

49 Byens kommunale status og styre Fra 1971 havde Frederiksberg og København fået den ejendommelige særstilling som både primær- og amtskommuner. Strukturreformen i 2007 gjorde en ende på de særlige kommunale forhold i hovedstadsområdet. Amtskommunerne blev nedlagt, og i stedet oprettedes 5 regioner, til opgaver som bl.a. sygehuse og kollektiv trafik, rundt om i landet. Samtidig sammenlagdes de 275 primærkommuner til 98 storkommuner. Frederiksberg og København mistede den kommunale særstatus og blev i princippet sidestillet med landets øvrige kommuner og blev en del af Region Hovedstaden. Repræsentanterne for tre af Hovedstadsregionens amtskommunale parter. Fra højre: Frederiksbergs borgmester John Winther, Københavns overborgmester Jens Kramer Mikkelsen - og amtsborgmester Per Kaalund fra Københavns Amt. Foto fra I perioder var de helt overordnede regionale opgaver for hele hovedstadsmetropolen dog overladt til andre organer: Hovedstadsrådet ( ) og Hovedstadens Udviklingsråd fra år Herudover blev Frederiksberg Hospital, Københavns kommunehospitaler og Rigshospitalet i 1995 samlet i Hovedstadens Sygehusfællesskab. Borgmester John Winther og viceborgmester Chr. Lauritz-Jensen opsætter her i 1980 et nyt byskilt ved Falkoner Allé, der samtidig markerer kommunegrænsen. 49

50 Frederiksberg Rådhus set fra oven, sommeren Det 50 år gamle hus gennemgik fra slutningen af 90 erne og på den anden side af årtusindskiftet en gennemgribende modernisering: Vestindgangen blev ombygget til at fungere som rådhusets anden hovedindgang, der sikredes god tilgængelighed for handicappede, og kontorer blev ombygget og renoveret. Sidste skud på stammen blev Borgerservicecentret, der i 2007 åbnede på første sal i vestfløjen. Travlhed i rådhusets telefonomstilling engang i slutningen 1980 erne. 50

51 Velfærdskommunen Hverken byomdannelser, bedre kollektiv trafik og en mere miljøvenlig forsyningssektor kunne alene sikre Frederiksbergs udvikling som en moderne service- og boligby i det 21. århund-rede. For at kunne tiltrække unge familier til byen var det afgørende, at kommunen kunne tilbyde et stort og varieret dagtilbud. Der indførtes således pasningsgaranti, som skulle sikre en plads i et dagtilbud efter barnets 30. leveuge, enten i dagplejen eller i en daginstitution. Det krævede antal daginstitutionspladser blev søgt skaffet ved oprettelse af nye institutioner, eller ved de gevinster der opnåedes ved at sammenlægge vuggestuer og børnehaver til større kombinerede institutioner. Som følge af det stigende antal større børn etableredes desuden to nye skoler: Tre Falke Skolen samt Skolen ved Søerne, der kom til at anvende de tidligere lokaler fra studenterkurset og fra Frederiksberg Gymnasium i den gamle skole på Niels Ebbesens Vej. Stadsbibliotekar Svend Esbech ved indvielsen af Hovedbibliotekets første søgeterminaler for publikum i I løbet af 1990 erne blev pc er, databaser og netadgang dagligdag for bibliotekarer og lånere på frederiksbergske biblioteker. Herudover gennemførtes samtidig omfattende om- og udbygninger ved Lindevangskolen, Ny Hollænderskolen, Søndermarkskolen og skolerne på Duevej og la Coursvej med tilhørende SFO er. I 2004 stod det helt nye Frederiksberg Gymnasium færdigt. Umiddelbart efter sammenlagdes Frederiksberg Studenterkursus, Frederiksberg VUC og Frederiksberg Sprogcenter til den helt nye institution Voksenuddannelsescenter Frederiksberg, VUF, på Falstersvej. I 2004 blev Skolen ved Søerne indviet med masser af festivitas. 51

52 En stigende del af den kommunale service ydes elektronisk. Nye services efterspørges, og de udvikles og opdateres på de mest brugte medier - ikke mindst på folkebibliotekerne. Her opdaterer bibliotekar Lis Mikkelsen bibliotekets Facebook-side i 2011 efter at have besvaret borgernes indlæg dér. Foto: Anette Thede. For at sikre et varieret og stort fritids- og kulturtilbud for alle generationer, gennemførtes den omfattende udvidelse og modernisering af hovedbiblioteket. Forbrændingsanstaltens gamle kedelhal blev gennemgribende renoveret og omdannet til idrætshal- og kulturhus, ligesom Frederiksberg Svømmehal blev ombygget og renoveret. På det sociale område etableres i årene efter 2000 flere pladser for handicappede unge uden for plejehjemmene. For at nedbringe ventetiden på en plejehjemsplads, etableredes et yderligere et antal plejeboliger ved kommunens og de selvejende plejehjem. Der gennemførtes nye handlingsplaner for hjemmeplejen, og flere af de ældre plejehjem blev renoveret. Hertil kom et nyt sundhedscenter og de tilbud, som kommunen gav via familieinstitutioner, dagcentre og døgninstitutioner. Henning Bro 52