Møde i SOSU- Lederforeningens Erhvervsuddannelsesudvalg på SOPU, Vognmagergade 8, 1120 København K, Lokale S26 (i stueetagen), kl

Transkript

1 Møde i SOSU- Lederforeningens Erhvervsuddannelsesudvalg på SOPU, Vognmagergade 8, 1120 København K, Lokale S26 (i stueetagen), kl Deltagere Vibeke Nielsen, Social- og sundhedsskolen Randers Anja Viegh Jørgensen, SOSU Nord Lisbeth Nørgaard, Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Charlotte Kølle Jørgensen, SOSU Sjælland Hanne Helleshøj, Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Horsens Helle Olesen, SOPU Ida Zirle Munch Jacobsen, sekretariatet Dagorden 1. Godkendelse af dagsorden Der var ingen kommentarer til dagsordenen. 2. Nyt fra bestyrelsen Vibeke orienterede om sidste nyt fra bestyrelsen. Vibeke fortalte, at bestyrelsen på et ekstraordinært bestyrelsesmøde d. 13. januar har besluttet at bibeholde den nuværende strategi året ud. Bestyrelsen indstiller i den forbindelse til at mission og vision drøftes igennem igen og justeres i forhold til skolernes rolle og indflydelsesmuligheder eksempelvis på uddannelsernes indhold. I løbet af det kommende år vil bestyrelsen arbejde på en ny strategi, som vil gælde fra Foreningens politiske mærkesager, udmeldt i efteråret, vil fortsat være guidende for bestyrelsens arbejde. I den forbindelse beder bestyrelsen fortsat om udvalgenes hjælp til udformning af konkrete ideer, som kan meldes på banen i den løbende uddannelsespolitiske debat (se punkt 3). Derudover har bestyrelsen ikke noget nyt om inddragelsen af udvalgene. 3. Opsamling på møde mellem udvalgene og bestyrelsen d. 12. december 2011 I forlængelse af forrige punkt drøftede udvalget nedenstående punkter for at imødekomme bestyrelsens ønske om kvalificering af beslutningsgrundlag og foreningens udmeldinger: Et forslag til bredere og mere introducerende grundforløb Et forslag til model(-ler) for forsøg med praktikforberedende skoleforløb/laboratorier Bredere og mere introducerende grundforløb: Dette punkt skal ses i relation til det stadigt større udefrakommende pres på grundforløbene, for at få flere elever, herunder også elever med store personlige og indlæringsmæssig vanskeligheder,

2 til at tage et grundforløb, selvom skolerne ikke har mulighed for at optage dem alle på et hovedforløb. Udvalget diskuterede tre forskellige måder at håndtere denne problematik på: 1) Bredere grundforløb til afklaring af uddannelsesvalget: Social- og sundhedsskolerne kan byde ind i forhold til den kommende flexuddannelse ved at udbyde et grundforløb opbygget i moduler, der introducerer til en række af de kompetencer, som kræves i et bredt udsnit af erhvervsuddannelserne. Moduliseringen af grundforløbet er et forsøg på at anerkende den læring, der foregår på grundforløbet. Moduliseringen skal muliggøre at grundforløbseleven kan skifte grundforløb og få merit for de kompetencer, eleven allerede har opnået. Skolerne skal således kunne udbyde et grundforløb opbygget i moduler i kompetencer med relevans for alle, eller en stor del af, erhvervsuddannelserne. Eksempelvis kan skolerne udbyde moduler, der introducerer til det at tage en erhvervsuddannelse, moduler hvor der arbejdes med personlige kompetencer og evnen til at samarbejde, eller moduler der giver et fagligt løft. Det er vigtigt, at have fokus på det sociale miljø, når grundforløbene moduliseres, da den sociale sammenhæng anses for at være af væsentlig betydning for at fastholde grundforløbseleverne. 2) Mere fagligt introducerende grundforløb til flere uddannelser i indgangen: Social- og sundhedsskolerne kan udbyde bredere grundforløb, der introducerer til erhvervsuddannelser inden for sundhedssektoren. Dette forudsætter, at der lægges flere sundhedsfaglige uddannelser i samme indgang, eventuelt ved brug af flere trindelinger. Som en del af denne type grundforløb kan også indtænkes en mesterlæreordning med mulighed for S.U. 3) Introducerende og alment dannende grundforløb: Social- og sundhedsskolerne kan udbyde uddannelsesintroducerende grundforløb ved at bruge nogle af elementerne fra uddannelsesparathedsvurderingerne. Dermed skal grundforløbene medvirke til at gøre eleverne uddannelsesparate. Det uddannelsesintroducerende grundforløb kan også være introducerende til et højere niveau i grundfagene i form af en form for EUX allerede på grundforløbet. Overordnet set var udvalget enige om at understrege betydningen af følgende: At der politisk fokuseres på at skabe bedre muligheder for merit og konvertering mellem de forskellige grundforløb. At grundforløbene indrettes, så de tager højde for at grundforløbseleverne er meget forskellige. At der fokuseres på at skabe bedre sammenhæng mellem uddannelsesforløbet hos uddannelsesinstitutionen og arbejdsgiverne, så det eksempelvis bliver muligt for elever at få samme mentor med sig igennem hele grundforløbet, både i praktikken og i skolen.

3 Modeller for forsøg med praktikforberedende praktikforløb: 1) Som forberedelse og i forlængelse af praktikforløbene kan skolerne tilbyde at lave særlige skoleforløb, der blandt andet simulerer praktikken. De praktikforberedende skoleforløb kan forberede eleverne på forholdene i praktikken med henblik på at sænke antallet af elever, der frafalder uddannelsen efter det første praktikchok. De efterbehandlende skoleforløb evaluerer og samler op på praktikforløbene. 2) Et andet bud på alternativer til de eksisterende praktikforløb er udviklingen af realpraktik, hvor skolerne i et partnerskab med arbejdsgiverinstitutionerne kan løfte nogle institutionsopgaver og samtidig skaffe praktikpladser til flere elever. 4. Den nye bekendtgørelse og uddannelsesordning Vibeke og Ida orienterede om sidste nyt fra revisionsarbejdet. Under dette punkt blev det drøftet, om der skal lægges en plan for et særligt arbejde i udvalget, når resultatet af revisionen offentliggøres. Det blev besluttet at drøfte revisionen på mødet d. 25. april, og at udvalget derudover vil være parat til at sammenstykke et høringssvar, når bekendtgørelse og uddannelsesordningen sættes i høring. 5. Planlægning af medlemsmødet d. 23. maj Udvalget blev enig om følgende planlægning af dagen: Tema: Teknologi i hverdagen og hverdagens teknologi - Hvordan kan skolerne arbejde med hverdagsteknologi eksempelvis i uddannelsesplanlægningen og i undervisningen. Velfærdsteknologi / hverdagsteknologi. Social- og sundhedsskolerne skal generobre dagsordenen på teknologiområdet, idet det er skolernes elever, der kommer til at arbejde med den nyeste velfærdsteknologi i den borgernære kontakt. Program: Kl : Oplæg ved Jan Bisgaard fra UC Metropol om didaktiske overvejelser ved brug af teknologi i undervisningen. Kl : Workshop af drøftelsesmæssig karakter præsenteret ved korte oplæg fra facilitatorer om eksempelvis: 1) Hvordan digitaliserer social- og sundhedsskolerne efteruddannelsen/kursusaktiviteterne i overensstemmelse med AMU-lovgivningen? 2) Hvordan laver skolerne partnerskaber med udviklersiden fra brancherne? 3) Hvordan bruger skolerne de sociale medier skal de ind eller ud af lærerprocessen? 4) Hvordan bruger skolerne teknologi i undervisningen og Coorporative Learning/læringsstile. Kl : Frokost Messe:

4 En række forskellige borde, hvor de forskellige skoler præsenterer skolernes projekter inden for det teknologiske område. Der skal være borde for både SSH, SSA, PAU og kursusdelen af skolerne. Hver skole bør repræsenteres ved undervisere. (Alle skoler skal inviteres til at deltage ved messen Har I noget unikt inden for teknologiområdet. Tidsrummet for messen er kl , således at deltagerne selv bestemmer længden af deres frokost, og derefter kan shoppe rundt mellem messebordene. Kl : Oplæg ved Direktør for sundhedsområdet i Esbjerg Kommune, Arne Nikolajsen, arni@esbjergkommune.dk, tlf: om teknologiudvikling i brancherne. Arne Nikolajsen kan muligvis komme med et bud på, hvordan man fra et kommunalt perspektiv arbejder med teknologi i sundhedssektoren og ældreplejen. Derudover kan han muligvis give sit bud på, hvad der kræves af fremtidens sundhedsmedarbejdere. Kl : workshop Mulige bidrag fra skoler: Esbjerg Learning Lab, SOSU Nord, Future Lab, SOSU Nykøbing F., teknologi i kompetenceudvikling af undervisere. 6. Ministeriets udmelding om krav til gyldig førstehjælp hos social- og sundhedsassistentelever Anja orienterede om henvendelse til ministeriet vedrørende forældelse af førstehjælpsbevis når social- og sundhedsassistentelever afslutter deres uddannelse. Under drøftelsen stod det klart, at det ikke er praksis på skolerne at undersøger status for førstehjælpsbeviset, når eleverne afslutter uddannelsen. 7. Orientering a. Status på elevplan i forhold til manglende samarbejdsflader med praktikken Ida orienterede om status fra UNI-C vedrørende elevplan Folmer Kjær fra UNI-C har meddelt, at et nyhedsbrev er undervejs indeholdende detaljer om de kommende versioner af elevplan. Generelt er der forsøgt imødekommet mange af de mangler, der generer praktikken. I drøftelsen af punktet blev det understreget, at skolerne kan opfordre arbejdsgiverne til at købe de ydelser, de mangler, hos Ud-data, hvis UNI-C arbejder for langsomt til arbejdsgivernes behov. Endvidere kan arbejdsgiverne opfordres til at bruge egne kanaler til at løfte problematikken eksempelvis KL. b. Orientering om stikprøven vedrørende afkortninger og forlængelser Ida orienterede om resultatet af stikprøven, samt møde med PASS om afkortninger og forlængelser. Udvalget tilkendegav, at de synes det er et godt og tiltrængt notat, som kan

5 bruges, når skolerne skydes i skoene, at de har for mange elever med forlængede uddannelsesforløb. Notatet mangler at blive afstemt med bestyrelsen, hvorefter det sendes ud i kredsen. Bilag: Bilag til prioriteringsmødet i Elevplan 2011_2 Skriftlig opsamling på stikprøve korrigeret - endelig 8. Forslag til mødekalender for EUD-udvalget: EUD-udvalgets møder i 2012 skal planlægges. Sekretariatet har foreslået en række datoer under hensyntagen til foreningens øvrige møder og det årshjul, EUD-udvalget opstillede d. 12. december. De vedtagne møder er nedenstående: Forslag til EUD-udvalgets møder Relaterede møder i 2012 Mandag d. 30. januar (afholdt) Tirsdag d onsdag 21. marts: Årsmøde og generalforsamling Fredag d. 29. marts Bestyrelsesmøde (?) Tirsdag d. 25. april kl i København Onsdag d. 23. maj: Medlemsmøde i København Onsdag d. 12. september: Medlemsmøde Torsdag d. 4. oktober: Bestyrelsesmøde Torsdag d. 23. oktober kl i Fredericia 9. Eventuelt a. En kort rundspørge om, hvorvidt udvalgsmedlemmerne planlægger at stille op til udvalget efter generalforsamlingen, viste at generel interesse i at sidde med i udvalget det næste år.