Kursus om de nye arbejdstidsregler på frie grundskoler

Transkript

1 Velkommen til Kursus om de nye arbejdstidsregler på frie grundskoler Hotel Frederik II, Slagelse, 26. marts 2014

2 Program Kl Velkomst Kl Tema 1: Kvalitetsløft på de frie grundskoler Kl Tema 2: Det nye ledelsesrum Kl Tema 3: Arbejdstidsregler på de frie grundskoler Kl Kaffepause Kl Tema 3 (fortsat) Kl Tema 4: Værnsregler, arbejdsmiljø og samarbejde Kl Afrunding og afslutning Kl Frokost

3 Kvalitetsløft på de frie grundskoler v/ afdelingschef Per Hansen, Undervisningsministeriet 01/04/14 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 3

4 Behov for kvalitetsløft Bred politisk enighed om generelt behov for kvalitetsløft af danske uddannelser Også på de frie grundskoler Respekt for skolernes forskellighed og værdigrundlag Folkeskolereformens afsmittende krav pga. stå mål med Adgangskrav 01/04/14 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 4

5 Stærkt udgangspunkt og nyt ledelsesrum Øget søgning Ambitiøse og engagerede forældre Professionelle og dygtige lærere Store frihedsgrader folkeskolereformen smitter af, men styrer ikke OK13 ny frihed og nyt ledelsesrum. Brug det! 01/04/14 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 5

6 Tema 2: Det nye ledelsesrum Specialkonsulent Tina Feldt Jessing, Moderniseringsstyrelsen DGI-byen marts 2014

7 Nye arbejdstidsregler er et middel til kvalitetsløft Personlig motivation Nye arbejdstidsregler Ledelsesmæssigt råderum Kvalitetsløft gennem udnyttelse af ledelsesmæssigt råderum Rammer og værktøjer

8 Paradigmeskifte Årsnorm 37 timer/uge Fra Detaljeret styring Regler Ressourcer bundet i overenskomsten Akkorder Skemabestemt bemanding Forhandlet retfærdighed Til Overordnet ramme God personalepolitik Fuld ledelsesret Dialog om opgaven og prioritering (tidsregistrering?) Behovsbestemt bemanding Oplevet retfærdighed

9 Hvad kræver det af lederne? Fra Til Aftaler med TR Dialog med lærerne (TR og SU) Fordele kasser af tid Fordele opgaver Lede privatpraktiserende Lede med udgangspunkt i arbejdspladsen Respektere frihed til at definere egen faglig-pædagogisk tilgang Nye undervisningsformer på trods af arbejdstidsregler Fokus på sparring og samarbejde om opgaverne Nye undervisningsformer understøttet af arbejdstidsregler Konkurrence på akkorder Konkurrence på god arbejdsplads

10 God arbejdsgiveradfærd At statslige ledere kender deres ledelsesrum og i tillidsfuld dialog med medarbejderne anvender det effektivt til at varetage kerneopgaver og opnå strategiske mål

11 Nyt og anderledes fokus på styring Hvad koster en opgave? Hvad koster et medarbejdergode? Hvad er effekten? Hvordan hænger det sammen med den overordnede strategi? Hvordan understøtter opgaven skolens mål? Hvordan understøtter opgaven elevernes læring? Hvordan understøtter opgaven skolen som attraktiv arbejdsplads? Hvordan understøtter skolens personalepolitik elevernes læring?

12

13 Ledelsesret Hvad er ledelsesret? Ledelsesretten gælder på områder, hvor der ikke er fastsat regler og aftaler Ledelsesretten udøves i dialog med medarbejderne Hvordan bruger I ledelsesretten? Fortolkningsfortrin og håndtering af uenigheder lokalt Hvad gør I, når de centrale parter er uenige?

14 Ophør af lokalaftaler Alle lokale aftaler vedrørende anvendelsen af lærernes arbejdstid bortfalder med virkning fra 1. august Som altovervejende hovedregel fortsætter andre lokale aftaler uændret. Kan der indgås lokalaftaler vedrørende anvendelsen af lærernes arbejdstid frem til 1. august 2014? Kan der indgås lokalaftaler vedrørende anvendelsen af lærernes arbejdstid efter 1. august 2014?

15 Lovbemærkninger Den almindelige adgang til at indgå lokale arbejdstidsaftaler, der tilpasser de centralt aftalte arbejdstidsregler til de lokale forhold og de konkrete personalegrupper, vil gælde på undervisningsområdet som på alle andre områder. Der er principielt ingen begrænsninger med hensyn til indholdet af de fravigelser eller supplementer til de centralt aftalte regler, som kan aftales lokalt. På undervisningsområdet, som på alle andre områder, er det imidlertid ikke intentionen, at adgangen til at indgå lokale aftaler skal bruges til at indgå aftaler, som begrænser ledelsesretten i forhold til at lede og fordele arbejdet. I forbindelse med implementeringen af de nye arbejdstidsregler på undervisningsområdet vil der derfor være fokus på, at der ikke indgås lokale aftaler, der genindfører de aftalebindinger på, hvad lærerne skal lave i deres arbejdstid, som foreslås ophævet med lovforslaget.

16 Hvor reguleres den ansattes arbejdsforhold? Ledelsesret: Fordeling af opgaver/ ressourcer Institutionens forhold Personalebehov Aftaleret: Overenskomster, aftaler om løn mv. Lovgivning: Ferielov Arbejdsmiljølov Funktionærlov Barsel mv.

17 Tilstedeværelse og lokalaftaler Skal der indgås en lokal aftale, for at en lærer skal kunne arbejde hjemme? Kan ledelsen pålægge en lærer at arbejde hjemme? Kan ledelsen imødekomme en lærers ønske om hjemmearbejde?

18 Tema 3: De nye arbejdstidsregler på de frie grundskoler Chefkonsulent Carsten Carlsen, Moderniseringsstyrelsen DGI-byen marts 2014

19 Dagsorden for tema 3: Arbejdstidsregler på de frie grundskoler 1. Overblik over reglerne 2. Arbejdstidens længde 3. Arbejdstidens opgørelse 4. Overarbejde 5. Særregler (dag- og døgnarbejdere) 6. Undervisningstillægget

21 1. Overblik Arbejdstid på frie grundskoler Protokollat om arbejdstid mv. for lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler ( 2): 1. De ansatte følger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten 2. Årsnorm 3. Normalt hverdage i dagtimerne (excl. skoler med kostafdelinger) 4. Opgaveoversigt 5. Væsentlige ændringer

22 1. Overblik Tjenestemændenes arbejdstidsaftale Gælder fremadrettet for hovedparten af ikke-akademiske medarbejdere på de statslige overenskomster. To regelsæt Døgn- arbejdere Fælles regler Dag- arbejdere

23 1. Overblik Dagarbejder eller døgnarbejder Der er ingen facitliste! Hensyn: Den særlige belastning ved aften-/natarbejde -> - afspadsering i stedet for kontant tillæg (= døgnreglerne) Faktorer, der indgår i vurderingen: - Regelmæssighed, omfang, hyppighed, belastningsgrad Det ene regelsæt er ikke bedre end det andet! Vejledende eksempler i cirkulærebemærkningerne Enten/eller for den enkelte ansatte Arbejdsgiveren bestemmer i gråzonen!

24 1. Overblik Fællesregler og særregler Fællesregler (for dagarbejdere og døgnarbejdere) Arbejdstidens længde (norm og normperiode) Arbejdstidens opgørelse Overarbejde Arbejdstidens tilrettelæggelse (arbejdsmiljø) Særregler (for hhv. dagarbejdere og døgnarbejdere) Fridage Ulempegodtgørelse

26 2. Arbejdstidens længde Den normale arbejdstid Placering af normperioden skoleår/kalenderår/andet Gennemsnitlig 37 timer om ugen (fuld tid) Beregnet for et år (årsnorm) - Antallet af kalenderdage - Minus fridage (2 pr. uge) og søgnehelligdage - Gange 7,4 timer

27 2. Arbejdstidens længde Eksempel 1 - Arbejdstid i skoleåret 2014/15 Der tages udgangspunkt i, at læreren i hele skoleåret er planlagt med 7,4 timer hver dag i en 5 dages uge, hvor lørdag/søndag er fridage Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj. Jun. Jul. Kalenderdage eksklusiv lørdag/ søndage dage 1931,40 timer Søgnehelligdage dage 66,60 timer 1864,80 timer (7,40 timer pr. dag)

28 3. Arbejdstidens længde Eksempel Ugentlig arbejdstid Overenskomstens udgangspunkt 0-dage Lærerens arbejdsdage Timer der skal præsteres Faktisk arbejdstid 1 Peter Hansen 37 timer/uge i gennemsnit 25 dages ferie og 5 særlige feriedage 222 dage 1642,8 timer 7,4 timer dagligt 37 timer ugentligt ekskl. frokost 2 Dorte Jensen 37 timer/uge i gennemsnit 25 dages ferie og 5 særlige feriedage 22 dage (efterår, jul, vinter og påske) 200 dage 1642,8 timer 8,2 timer dagligt 41 timer ugentligt ekskl. frokost Note: I eksemplet er der taget udgangspunkt i et skoleår med 261 kalenderdage ekskl. lørdag/søndage, 9 søgnehelligdage samt ferie og særlige feriedage. Antallet af timer, der skal præsteres, er baseret på (261x7,4)-(9x7,4)-((25+5)x7,4)

30 3. Arbejdstidens opgørelse Den præsterede arbejdstid Hvad tæller med i arbejdstidsopgørelsen? De præsterede timer Pauser under ½ time og til rådighed Fraværsdage med løn Rejsetid dog maks. 13 timer Tilkald min. 3 timer Rådighedstjeneste 3/4 på arbejdsstedet ellers 1/3

31 3. Arbejdstidens opgørelse Arbejdstid på lejrskoler mv. Hvad tæller som arbejdstid på lejrskoler? Det afgørende er: Hvornår er læreren på arbejde? Hvornår står læreren til rådighed? Hvornår har læreren fri? Tidsforbruget for lejrskolen skal som alle andre arbejdsopgaver fastlægges af ledelsen

32 3. Arbejdstidens opgørelse Arbejdstid på lejrskoler mv. Rejsetid i forbindelse med lejrskoler mv. medregnes i arbejdstiden med de timer, som rejsen tager, dog max. 13 timer Tid med faglige aktiviteter på destinationen medregnes i arbejdstiden Tid uden faglige aktiviteter på destinationen medregnes kun i arbejdstiden, hvis ledelsen konkret vurderer, at en eller flere lærere skal være til rådighed for eleverne

33 3. Arbejdstidens opgørelse Eksempel Årsopgørelse for skoleåret 2014/15 Når skoleåret er omme, skal den enkelte lærers præsterede arbejdstid opgøres Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj. Jun. Jul. Registrerede arbejdstimer timer Feriedage og særlige feriedage dage 222 timer Andre dage med ret til fravær med løn dage 74 timer 1881 timer (7,40 timer pr. dag)

35 4. Overarbejde Overarbejde (når året er gået) Beordret eller nødvendigt for en forsvarlig varetagelse af tjenesten 50 pct. tillæg som enten afspadsering eller timeløn (arbejdsgiver afgør) Afspadsering sker i den efterfølgende normperiode. Arbejdsgiver fastsætter afviklingstidspunkt varsel 80 timer Sker afspadsering ikke, har medarbejderen ret til konvertering til omsorgstimer eller udbetaling Arbejdsgiver kan også inden for den efterfølgende normperiode konvertere afspadsering til betaling

36 4. Overarbejde Eksempel Årsopgørelse for skoleåret 2014/15 Når skoleåret er omme, skal den enkelte lærers præsterede arbejdstid opgøres Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj. Jun. Jul. Registrerede arbejdstimer timer Feriedage og særlige feriedage dage 222 timer Andre dage med ret til fravær med løn dage 74 timer Norm: 1864,8 timer Registeret: 1881 timer Overarbejde: 16,2 timer Udbetaling/afspad: 24,3 timer ,8 x 1,5

37 4. Overarbejde Konvertering til omsorgsdage Tjenestemændenes arbejdstidsregler ( 11): Forudsætning: Afspadseringsfristen er udløbet Den ansatte vælger, om timerne skal udbetales eller konverteres Arbejdsgiver kan sætte loft over konverteringen pr. år og totalt Loftet skal min. være 10 dage (ekskl. dage efter barselsaftalen)

38 4. Overarbejde Afvikling af omsorgsdage Tjenestemændenes arbejdstidsregler ( 11): Ingen betingelser om særlige formål Den ansatte bestemmer som udgangspunkt afviklingstidspunkt Dvs. der skal være vægtige grunde for at sige nej! Ingen afviklingsfrist men bortfalder ved fratræden Kan dog overføres til anden statslig arbejdsgiver ved direkte overgang

40 5. Særregler (dagarbejdere) Ulempegodtgørelse Aften, nat, weekend, søgnehelligdage: Tillæg pr. time på 25 pct. af nettotimeløn I weekender og på søgnehelligdage (dvs. mistede fridage) gives derudover overtidshonorering timerne afregnes særskilt og indgår ikke i den almindelige arbejdstidsopgørelse Delt tjeneste: der ydes tillæg pr. time ud over 11 timer + tillæg pr. dag for evt. 3-delt tjeneste NB: Ulempegodtgørelse ved frie grundskoler mv.

41 5. Særregler (dagarbejdere) Ulempegodtgørelse (oversigt) Kl. Mandag Fredag Lørdag Søndag % +25% + 50% % + 50% % +25% + 50% NB: Ulempegodtgørelse for tjeneste på ubekvemme tidspunkter i forbindelse med lejrskoler, møder i det rådgivende organ og medvirken til prøver/eksamen.

42 5. Særregler (dagarbejdere) Ulempegodtgørelse ved frie grundskoler Organisationsaftalens 22: 708 kr. årligt i stedet for arbejdstidsbestemte tillæg. Ydes som godtgørelse for tjeneste på ubekvemme tidspunkter i forbindelse med: Lejrskoler, hytteture og skolerejser Møder i det rådgivende organ Medvirken ved prøver/eksamen

43 5. Særregler (dagarbejdere) Eksempel arbejde på en fridag Lærerne på en skole bliver ekstraordinært bedt om at arbejde 6 timer på en søndag, hvor de skal forberede et stort åbent husarrangement fra kl kl Præsteret arbejdstid: 6,0 timer Ulempegodtgørelse: Dagarbejder: tillæg på 25 pct. af nettotimelønnen ( 13) weekend: tillæg på 50 pct. ( 14)

44 5. Særregler (dagarbejdere) Eksempel - Ulempegodtgørelse Arbejdstid* Tid Arbejdstidsopgørelsen Afspadserings- (pr. dag) (akk.) regnskab M: timer timer T: timer timer O: timer timer T: timer timer F: timer timer S: timer 4+1*+2 timer** timer timer * Tillæg efter 13 aftalt konverteret til afspadsering ** Tillæg efter 14

45 Tidsregistrering Der kan etableres et system til registrering af arbejdstid. Fordele: Understøtter dialog mellem leder og lærer om opgaver og prioritering Et redskab til at opgøre lærerens arbejdstid korrekt (herunder regnskab med ulempegodtgørelser) Læreren kan få overblik over egen arbejdstid

46 5. Overblik Særregler døgnarbejdere (kap. 4) Fridage antal, længde, placering og inddragelse Frihedsopsparing for aften- og natarbejde Natpengeaftalen NB: Kostskoletillægget

47 5. Særregler (døgnarbejdere) Fridage 26 fridage pr. kvartal + søgnehelligdage Så vidt muligt to sammenhængende dage pr. uge En fridag = 40 timer (36, hvis helt kalenderdøgn) To fridage i træk = 64 timer (56, hvis to hele kalenderdøgn) Højst 10 dage mellem fridagene Ret til at holde fri mindst 30 søn- eller helligdage pr. år Arbejde på en fridag: Betaling/frihed for timerne + 50 pct. dog mindst for 6 timer Timerne afregnes særskilt indgår ikke i arbejdstidsopgørelsen

48 5. Særregler (døgnarbejdere) Placering af fridage (illustration) Januar Februar Marts T 1 Nytårsdag S 1 S 1 F 2 M 2 M 2 L 3 T 3 T 3 S 4 O 4 O 4 M 5 T 5 T 5 T 6 F 6 F 6 O 7 L 7 L 7 T 8 S 8 S 8 F 9 M 9 M 9 L 10 T 10 T 10 S 11 O 11 O 11 M 12 T 12 T 12 T 13 F 13 F 13 O 14 L 14 L 14 T 15 S 15 S 15 F 16 M 16 M 16 L 17 T 17 T 17 S 18 O 18 O 18 M 19 T 19 T 19 T 20 F 20 F 20 O 21 L 21 L 21 T 22 S 22 S 22 F 23 M 23 M 23 L 24 T 24 T 24 S 25 O 25 O 25 M 26 T 26 T 26 T 27 F 27 F 27 O 28 L 28 L 28 T 29 S 29 Palmesøndag F 30 M 30 L 31 T 31 Januar Februar Marts T 1 Nytårsdag 1 S 1 S 1 20 F 2 2 M 2 M 2 L 3 3 T 3 T 3 S 4 4 O 4 O 4 M 5 T 5 11 T 5 T 6 F 6 12 F 6 O 7 L 7 13 L 7 T 8 S 8 14 S 8 F 9 M 9 M 9 L 10 5 T 10 T 10 S 11 6 O 11 O 11 M 12 T 12 T T 13 F 13 F O 14 L L T 15 S S F 16 M 16 M 16 L 17 T 17 T 17 S 18 O 18 O 18 M 19 T 19 T 19 T 20 F 20 F 20 O 21 L 21 L 21 T 22 7 S 22 S 22 F 23 8 M 23 M 23 L 24 9 T 24 T 24 S O 25 O 25 M 26 T T 26 T 27 F F 27 O 28 L L T 29 S 29 Palmesøndag 26 F 30 M 30 L 31 T 31

49 5. Særregler (døgnarbejdere) Fridage (illustration) Søndag (08-16) Mandag 2 (08-16) Tirsdag (Fridag) Onsdag 4 (08-16) Kl. Time Kl. Time Kl. Time Kl. Time 00:00 00:59 00:00 00: :00 00: :00 00: :00 01:59 01:00 01: :00 01: :00 01: :00 02:59 02:00 02: :00 02: :00 02: :00 03:59 03:00 03: :00 03: :00 03: :00 04:59 04:00 04: :00 04: :00 04: :00 05:59 05:00 05: :00 05: :00 05: :00 06:59 06:00 06: :00 06: :00 06: :00 07:59 07:00 07: :00 07: :00 07: :00 08: :00 08: :00 08: :00 08: :00 09: :00 09: :00 09: :00 09: :00 10: :00 10: :00 10: :00 10: :00 11: :00 11: :00 11: :00 11: :00 12: :00 12: :00 12: :00 12: :00 13: :00 13: :00 13: :00 13: :00 14: :00 14: :00 14: :00 14: :00 15: :00 15: :00 15: :00 15: :00 16: :00 16: :00 16: :00 16:59 17:00 17: :00 17: :00 17: :00 17:59 18:00 18: :00 18: :00 18: :00 18:59 19:00 19: :00 19: :00 19: :00 19:59 20:00 20: :00 20: :00 20: :00 20:59 21:00 21: :00 21: :00 21: :00 21:59 22:00 22: :00 22: :00 22: :00 22:59 23:00 23: :00 23: :00 23: :00 23:59

50 5. Særregler (døgnarbejdere) Fridage - spørgsmål Hvornår skal fridagene varsles? Kan antallet af fridage lokalt aftales nedsat? Kan en nul-dag erstatte en fridag? Hvordan regnes kvartalet? Kan den enkelte lærer individuelt give afkald på beskyttelsen i forhold til antallet af fridage pr. kvartal? Hvad nu hvis lærerne bytter vagter indbyrdes uden ledelsens indblanding?

51 5. Særregler (døgnarbejdere) Ulempegodtgørelse frihed Frihedsoptjening (hvis ikke kostskoletillæg) 3 timer for hver 37 timer mellem kl. 17 og kl. 6 Hvis mere end 4 timer ligger mellem kl. 15 og kl. 7, optjenes i hele dette tidsrum Opgørelsesperiode aftales lokalt dog mindst én gang om året Afspadseringsfrist: 6 mdr. Herefter kontant betaling eller konvertering til omsorgsdage

52 5. Særregler (døgnarbejdere) Ulempegodtgørelse - betaling Natpengeaftalen (hvis ikke kostskoletillæg) Natpenge fra kl. 17 til kl. 06 Tillæg for weekender og helligdage Tillæg for delt tjeneste Tillæg for 3-delt tjeneste Alle tillæg kan kombineres Aftalen kan fraviges/suppleres ved lokalaftale

53 Udfasning af den særlige 60 årsregel Lærere, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år, er omfattet af 60 årsreglen, som vi kender den i dag Som kompensation for bortfald af 60 årsreglen ydes et tillæg på kr. i årligt grundbeløb (niveau 31. marts 2012) til alle lærere omfattet af overenskomsten Ret til nedsat arbejdstid for ansatte, der er fyldt 50 år - Ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 50 år, men ikke 57 år, har når de fylder 60 år ret til nedsat arbejdstid med op til 175 timer årligt mod tilsvarende lønnedgang. - Ansatte med nedsat arbejdstid efter denne ordning optjener fortsat fuld pensionsret

54 Dagsorden for tema 3: Arbejdstidsregler på de frie grundskoler 1. Overblik over reglerne 2. Arbejdstidens længde 3. Arbejdstidens opgørelse 4. Overarbejde 5. Særregler (dagarbejdere) 6. Undervisningstillægget

55 Undervisningstillæg Funktionstillæg til lærerne og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler (bilag 1, pkt. 1) Lærere: 0 649,9 timer 16,38 kr ,9 timer 98,30 kr ,9 timer 131,07 kr. 750 timer - 163,83 kr. Børnehaveklasseledere: 0-749,9 timer 22,41 kr ,9 timer 65,53 kr ,9 timer 131,07 kr. 835 timer - 163,83 kr. 55

56 Tema 4: Værnsregler, arbejdsmiljø og samarbejde Chefkonsulent Carsten Carlsen, Moderniseringsstyrelsen DGI-byen marts 2014

57 Dagsorden for tema 4: Værnsregler, arbejdsmiljø og samarbejde Værnsregler Arbejdsmiljø Samarbejde

59 Værnsregler Arbejdet tilrettelægges normalt fra mandag til fredag i dagtimerne Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt. Dette skal ske i dialog med læreren. Hvis der er behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af arbejdsopgaver drøftes dette med læreren

60 Opgaveoversigt Overordnet angive de arbejdsopgaver, læreren påtænkes at løse i den pågældende periode Behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest mellem ledelse og læreren, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer.

61 Opgaveoversigt eksempler Enkelt lærer Team Undervisning i henhold til fagfordeling Understøttende undervisning Del af tilsyn med faglokaler Del af klasselæreropgaven på 5. klassetrin Møder i udviklingsråd Undervisning i henhold til fagfordeling Understøttende undervisning Del af tilsyn med faglokaler Del af arbejde som fagudvalgsformand Pædagogiske vejlederopgaver Lejrskole Del af klasselæreropgaven på 5. klassetrin Afgangsprøver

63 Arbejdstidens tilrettelæggelse (generelt) Bekendtgørelse om hvileperioder og fridøgn: 11 timer (sammenhængende) Et ugentligt fridøgn Tjenestemændenes arbejdstidsregler ( 12): Den daglige hvileperiode kan nedsættes til 8 t én gang pr. uge Efter lokalaftale dog 2 gange pr. uge men ikke 2 dage i træk Højst 10 arbejdsdage mellem 2 fridage (særlige regler om fridage antal, længde og placering for døgnarbejdere )

64 Fravigelser for regler om hviletid og fridøgn ved frie grundskoler Organisationsaftalen, bilag 9: Lejrskoler Ses bort fra kravet om daglig hviletid Weekend: Omlægning af fridøgn indtil 12 dage mellem to fridøgn Aftenaktiv. Daglig hviletid nedsættes 12 gange pr. skoleår herunder 6 gange til 22.00, 6 gange uden tidsbegrænsning 20 gange uden tidsbegrænsning ved skriftlig aftale

65 Fravigelser for regler om hviletid og fridøgn ved frie grundskoler Bekendtgørelse Tjenestemændenes Organisationsaftalen om hvileperioder arbejdstidsaftale Frie grundskoler og fridøgn Hvileperiode 11 timer (sammen- Uden aftale: Lejrskoler: hængende) 8 timer én gang pr. Ses bort fra kravet uge (undtagelsesvis) Aftenaktiviteter: 12 gange pr. skoleår (6 gange til kl. 22) Lokal aftale: Lokal aftale: 8 timer 2 gange pr. 20 gange uden uge, dog ikke 2 døgn tidsbegrænsning i træk Fridøgn Et ugentligt fridøgn Lejrskole: 12 døgn mellem 2 fridøgn

66 Fysisk arbejdsmiljø 1. Pladsforhold og indretning - indrettet hensigtsmæssigt - størrelse - arbejdsbord og arbejdsstol Se AT-vejledning A.15 om arbejdsstedets indretning 2. Skærmarbejde - Krav til arbejdets tilrettelæggelse, undersøgelser mv. - Krav til arbejdspladsen (skærm, arbejdslampe, tastatur og pegeudstyr) Se AT-vejledning D.2.3. om skærmarbejde 3. Lys, akustik og indeklima Se AT-vejledninger (A.1.5., A.1.16 og A.1.12.)

68 Samarbejdsudvalg Et velfungerende og løsningsorienteret lokalt samarbejde. Afgørende for at opnå en god arbejdsplads. Dialogforum, hvor beslutninger og nye idéer kan drøftes og udvikles mellem ledelse og medarbejdere Samarbejde om arbejds- og personaleforhold, som hører under arbejdsgiverens ledelsesret. Forhold der er reguleret af kollektive overenskomster og aftaler, herunder løn- og ansættelsesvilkår, henhører ikke under SU. Cirkulære af 27. august 2013, cir. nr , j.nr

69 SPØRGSMÅL

70 Afslutning: Den nye ledelsesopgave En vellykket implementering kræver, at I tager opgaven på jer som ledere Vær klar på, hvor din skole skal hen Fokus på kvalitet i undervisningen - alle elever skal blive så dygtige, som de kan Brug det nye ledelsesrum til at opnå skolens strategiske mål Paradigmeskiftet fordrer dialog og samarbejde med lærerne God arbejdslyst!