Generationsskifte Med fokus på pengetanksreglen i ABL 34 begrænsning og muligheder for at generationsskifte den selskabsdrevne virksomhed

Transkript

1 Generationsskifte Med fokus på pengetanksreglen i ABL 34 begrænsning og muligheder for at generationsskifte den selskabsdrevne virksomhed (Succession with focus on the money-bin-rule in ABL 34 restrictions and opportunities to generational change the company operated business) Aarhus Business and Social Science, Aarhus University 2016 Cand.merc.aud Kandidatafhandling afleveret 31. maj 2016 Udarbejdet af: Thomas Markussen Mark Pring Studie nummer: TM94026 MP81127 Vejleder: Nicolaj Vinther Censor: Antal anslag:

2 English summary Succession with focus on the money-bin-rule in ABL 34 restrictions and opportunities to generational change the company operated business This master thesis presents an analysis of the rules of succession, the money-bin-rule and the restrictions and opportunities within the laws of generational change from one capital owner in a company operated business to another capital owner within the family. The main purpose and objective of this thesis is to analyze and illuminate how the money-bin-rule restricts capital owner s possibilities for completing generational change from one capital owner to another within the family, as well as to analyze the opportunities available the capital owners have in case they are subject to the money-bin-rule restricting a potential generational change in the near future. The thesis primary target group is capital owners in a company operated business, advisors working in the field, and as secondary target in anyone being interested in the subject. Within the thesis there is an examination and analysis of the rules for generational change in shares to members within the family and which restructuring possibilities is available for capital owners to use in order to plan the generational change, in addition three companies have been selected in this thesis to illuminate how the money-bin-rule is applied. In addition is there in the thesis, presented models for the purpose of illustration the practical use of restructuring in generational change and show how its applied to help capital owners. The recommendations of the thesis is that capital owners, who wish to one day perform a generational change to the next generation within the family, should actively have the rules in mind and create a wellconstructed plan for the future generational change. In addition it is advised that advisors should take an active role in encouraging the capital owner to plan ahead, as early as possible. Among some of the important conclusions are, that the rule for generational change in Danish law is favorable and have been improved over the years, but the money-bin-rule makes it difficult for capital owners to carry out a generational change when wanted, and in some cases even block it completely. Furthermore its concluded that the money-bin-rule can, in some cases have severe consequences in which the liquidity within the capital owners company gets eroded, caused by the tax payment required when handing over the company, when the use of succession is blocked. However it s also found that in case of company being subjected to the money-bin-rule, it is possible to use the rules of restructuring to plan you out of the money-bin-rule in order to perform a better generational change. This generally requires early Side 2 af 98

3 planning from the capital owner, since most of the restructuring models operate by a condition, which the capital owner is refrained from handing over any shares within the first three years after performing the chosen restructuring. Side 3 af 98

4 Indholdsfortegnelse English summary Indledning Problemformulering Metode og struktur Afgrænsning Generationsskifte Generationsskifte den skattemæssige succession Historisk udvikling indenfor generationsskifte Succession Overdragelse med succession Personkredsen - hvem er omfattet af generationsskifte ved personlig virksomhed og selskab Skattemæssige konsekvenser for erhververen Skattemæssige konsekvenser for overdrageren Gaveafgift og evt. skattepligt af gaveelement Værdiansættelse Passivpost Andre krav til succession Pengetanksreglen Generelt om pengetanksreglen Årsagen til pengetanksreglen og den seneste ændring af reglen Selskab Indtægtskriteriet Aktivkriteriet Undtagelser til hovedreglen i ABL 34 stk Koncernforhold Finansielle aktiver Problematikken i værdiansættelsen med hensyn til pengetanksreglen Eksempel på en pengetanksopgørelse Resultatopgørelse og Balance for Dansk Alvøen A/S Resultatopgørelse og balance for BRDR Andersen Resultatopgørelse og balance for Grønnegaarden, Ejendomsselskab Randers A/S Opgørelse af indtægtskriteriet Opgørelse af aktivkriteriet Opsummering af pengetanksopgørelse Side 4 af 98

5 4. Likviditet i virksomheder Likviditet i opstart af virksomhed Pengetanksreglen indvirkning på likviditeten Ejendomme Finansielle aktiver og varelager Debitor Omstrukturering Aktieombytning Skattepligtig aktieombytning Skattefri aktieombytning de grundlæggende betingelser Skattefri aktieombytning det subjektive regelsæt Aktieombytning uden tilladelse det objektive regelsæt Aktieombytning efter de subjektive eller objektive regler Tilførsel af aktiver ikke afståelse af aktier Tilførsel med tilladelse Tilførsel uden tilladelse Skattepligtig tilførsel Hvornår kan tilførsel anvendes til generationsskifte Virksomheds tilførsel Spaltning som led i generationsskifte Beskatning i forbindelse med spaltning Ophørsspaltning Grenspaltning Virksomhedskravet Andre krav for spaltning Skattepligtig spaltning Skattefri spaltning Konsekvenser ved spaltning Anvendelse af omstrukturering til at omgøre en pengetanksopgørelse Model 1: aktieombytning kombineret med spaltning og tilførsel af aktiv virksomhed Model 2: Anvendelse af selskabets interne midler til at slanke de finansielle aktiver Konklusion Perspektivering Litteraturliste Forkortelsesoversigt Side 5 af 98

6 1. Indledning Det har siden indførslen af lov nr. 763 af 14. december 1988, været muligt at overdrage kapitalandele med skattemæssig succession i levende live til nære familiemedlemmer. Lovens formål var at sikre, at kapitalselskaber kunne overdrages uden at selskabet blev belastet likviditets- og finansieringsmæssigt, og dermed gøre fremtidige generationsskifte smidigere. Loven, som nu findes i ABL 34, har siden dens vedtagelse i 1988 været undergået mange ændringer, seneste ved lov 30 af den 21. november Således kan der ske overdragelse i levende live af kapitalandele med skattemæssig succession til en nærmere bestemt familiekreds, såfremt man overholder en række betingelser blandet andet, kravet om at kapitalselskabets virksomhed ikke i overvejende grad må bestå af udlejning af fast ejendom, værdipapir eller besiddelse af likvide midler. Dette krav kaldes også for pengetanksreglen. Baggrunden for indsættelsen af pengetanksreglen er, at man fra politisk side kun vil accepter at kapitalandele i kapitalselskaber som overdrages med skattemæssig succession, alene kan foretages når der er tale om et erhvervsaktiv selskab. Dermed vil man ikke tillade, at man anvender skattemæssig succession i de tilfælde hvor overdrager i overvejende grad driver en passiv virksomhed. Afgørelsen af om man driver passiv virksomhed afhænger således af den vurdering som foretages ud fra lovens bestemmelser. Dog opstår problematikken i kapitalselskaberne, at finans- og bankkrisen har medført at banker og finansieringsinstitutter i højere grad har været nød til at forøge deres kapitalbeholdning. Dette skyldes, at finanssektoren, som følge af regulering på området 2 efter nævnte kriser, i langt større grad er tilbageholdende med at udlåne kapital. Dette kan få betydning for mange kapitalselskaber, da manglende låne muligheder, gør at man internt i selskabet er nød til at oparbejde en større likvid beholdning for, at kunne finansiere driften. Paradoksalt betyder det dog samtidig at, den forøgede likvidbeholdning øger risikoen for at selskabets virksomhed ved vurdering vil fremstå som passiv i natur, selvom der kan være tale om et almindeligt driftsselskab. 1 L 30 af 21. november 2011: Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Nedsættelse af grænsen for finansielle aktiver i forbindelse med succession ved overdragelse af aktier og justering af rentefradragbegrænsningsreglerne) 2 Seneste regulering skete igennem vedtagelse af CRD IV og CRR, som er den Europæiske implementering af Basel IIIreglerne som blev udgivet i CRV IV og CRR blev endeligt aftalt d. 21 marts 2013 og gældende fra 1. januar 2014 jf. Deloitte Nye kapitalkrav til pengeinstritutter. Side 6 af 98

7 Yderlig blev der ved den seneste lovændring i lovforslaget i 2011 vedtaget, at væsentlighedsgrænsen for hvornår et kapitalselskab anses for at være passivt blev sænket fra 75 % til 50 %. Kombinationen af disse to seneste ændringer, har fået stor betydning for de overvejelser der skal tages hensyn til ved et generationsskifte af kapitalselskaber og muligheden for gennemførsel af skattemæssig succession især i tilfælde hvor kapitalselskabet står over for pengetanksreglen, hvilket har fornyet interessen for reglerne på området. 1.1 Problemformulering Et generationsskifte er udtryk for at man ønsker at viderefører en virksomhed eller selskab til den næste generation. Sådan et skifte kan i en ikke ubetydeligt omfang medfører et krav om betaling af skatter og afgifter. Der findes imidlertid en række muligheder i dansk lovgivning, som åbner op for at man i forbindelse med et generationsskifte kan minimere afgifterne og udskyde skatterne til et senere tidspunkt. Der findes flere måder hvorpå et generationsskifte kan foretages. Det er derfor vigtigt at tage alle aspekter med i betragtningen når et generationsskifte skal planlægges. Særligt skal man overveje sin situation alt efter om der er tale om en personlig drevet virksomhed eller en virksomhed drevet i selskabsform, da dette har afgørende betydning for, hvilke regler man skal iagttage. Særligt er der inden for den selskabsdrevet virksomhed den såkaldte pengetanksregel, som har en afgørende roller for om man kan foretage et generationsskifte. Det overordnede formål med denne afhandling vil være at have fokus på at afdække, hvilke muligheder der er for at foretage generationsskifte af familieejede kapitalselskaber, og belyse de konsekvenser som pengetanksregelen har ved foretagelse af generationsskifte af disse selskaber. På bagrund af overstående kan afhandlingens hovedspørgsmål formuleres således: Hovedspørgsmål: Hvordan er muligheden for at generationsskifte under begrænsningen af pengetanksreglen i ABL 34 stk.6? Til analyse af overstående hovedspørgsmål opstilles der følgende række underspørgsmål: Hvilke krav er der for anvendelse af succession? Hvad er pengetanksreglen? Side 7 af 98

8 Hvilke begrænsninger giver pengetanksreglen? Hvilke konsekvenser kan manglende adgang til succession medføre? Hvilke udfordringer giver skærpelsen af lovgivning i forhold til pengetanksreglen? Hvilken betydning har likviditeten i forhold til pengetanksreglen? Hvordan kan omstruktureringsmuligheder anvendes til at håndtere pengetanksreglen i et generationsskifte? Hvilke modeller kan der opstilles til at bedre kunne gennemføre generationsskifte, hvor pengetanksreglen er et problem? 1.2 Metode og struktur Formålet med afhandlingen er, indledningsvis at beskrive og analyser bagvedliggende regler på området for succession, for herefter at gå i dybden med en kritisk analyse af pengetanksreglen og komme med mulige løsningsforslag. Afhandlingen vil til besvarelse af problemstilling blive skrevet ud fra et retsdogmatisk perspektiv. Kort forklaret består retsdogmatikken i at systematisere, beskrive, analysere og fortolke de gældende lovregler ud fra de retskilder, som underbygger lovgivningen på området, for dermed at komme frem til hvad gældende ret er 3. For at komme frem til besvarelse af problemstillingen i afhandlingen vil der blive anvende alle relevante retskilder. I dansk ret er retskilder inddelt i fire grupper: lovgivning, retspraksis, retssædvane og forholdets natur 4. Analyser i denne afhandling vil dermed indledningsvis beskrive og analyser de gældende regler for succession ved generationsskifte, hvorefter en mere dybdegående analyse af pengetanksreglen vil blive gennemført for at klarlægge dens konsekvenser for familedrevet kapitalselskaber samt udforme løsningsforslag til denne problematik. Som supplement til udformningen af konklusioner vil der udover anvendelse af retskilder også blive henvisning til sekundær litteratur (artikler, faglitteratur ol.), hvis disse kan bidrage til underbygge konklusionen. Afhandlingens struktur vil således se ud på følgende måde: 3 Nelsen R, Tvarnø CD. Retskilder & retsteorier. 4th ed. Danmark: Jurist- og Økonomforbundets Forlag; 2011, side 30, linje 17 4 Nelsen R, Tvarnø CD. Retskilder & retsteorier. 4th ed. Danmark: Jurist- og Økonomforbundets Forlag; 2011, side 34 Side 8 af 98

9 Indledning Problemformulering Metode og struktur Afgrænsning Succession Pengetanksregel Likviditet Omstrukturering Modeller til løsningsforslag Konklusion Perspektivering Litteraturliste Der vil i afhandlingen blive anvendt forkortelser for nogle af lovene som vil blive anvendt, disse kan findes længere fremme i afhandlingen. Der vil efter litteraturlisten være en oversigt, over hvad de enkelte love hedder, som der henvises til i afhandlingen. Når der ikke er tale om skattelove vil de blive skrevet fuldt ud. 1.3 Afgrænsning Udgangspunktet i afhandlingen vil være med hovedvægt på at belyse generationsskifte mulighederne som findes for kapitalselskaber, dvs. virksomheder drevet enten som A/S eller ApS. Der vil kun kort blive kommet ind på personlige drevet virksomhed i afhandlingen, i forbindelse med sammenligning af successionsreglerne. Der vil ikke i afhandlingen blive set på reglerne hvis der er tale om andelsbeviser, og interessentselskaber. Derudover vil afhandlingen kun have fokus på de skattemæssige konsekvenser og yderligere i forhold til pengetanksreglen konsekvenser for skattemæssig succession. Afhandlingen vil derudover blive begrænset til kun at omhandle danske kapitalselskaber og dansk lovgivning. Yderlige vil der blive begrænset med hensyn til valg af omstruktureringsmetoder, idet der i afhandlingen bliver benævnt aktieombytning, tilførsel af aktiver og spaltning som omstruktureringsmetoder, dog skal Side 9 af 98

10 læser vide at der ligeledes kan anvendes fusion som omstruktureringsmodel ved at følge reglerne herom i FSL, dog vil denne metode og dens regler ikke bliver indtaget i afhandlingen, da denne i praksis ikke ses anvendt nær så ofte som de andre tre opgivet. Herudover med hensyn til omstrukturering vil der ikke blive taget stilling til om hvilke overvejelser man kan have ved, om man skal lade sin virksomhed blive i personlig regi eller om man skal lade den omdanne til selskab. Der kan være særlige overvejelser man skal tage, men da afhandlingen som udgangspunkt omhandler selskaber, så vil dette emne ikke være aktuelt i afhandlingen. 2 Generationsskifte Når der bliver set på generationsskifte i danske virksomheder og selskaber, bliver det gjort på mange forskellige måder. Det er et kompliceret område som ofte kræver særrådgivning. Der kan være tale om del eller hel overdragelse af virksomheden til yngre generationer ved foretagelse af et generationsskifte. Derudover kan være tale om det skal være familien der overtager eller om det skal være en medarbejder. Der er mange kapitalejere som ofte bliver meget overrasket over, hvor kompliceret et generationsskifte kan være. Det kan derfor give det problem at mange kapitalselskaber kommer for sent i gang med deres generationsskifte. Det kan dermed være klogt at kontakte en række rådgiver, f.eks. revisor, advokat og banken. Der er flere eksempler på, at kapitalejere først begynder at undersøge mulighederne, samtidig med at de er ved at sælge virksomheden helt eller delvis. På denne måde kan det være en udfordring at leve op til de evt. krav som SKAT kan stille op for kapitalejeren før der gives tilladelse til at foretage et generationsskifte. 2.1 Generationsskifte den skattemæssige succession Som udgangspunkt når der sker en overgang i ejendomsretten af et aktiv, så vil der være hjemmel i gældende skattelove, at der skal ske beskatning ud fra realisationskriteriet. Dette medfører krav om beskatning, som vil resultere i træk på virksomhedens likviditet, ligegyldigt hvilke omstændigheder der er tale om. Ved anvendelse af reglerne vedrørende skattemæssig succession kan overdrager undgå at skulle betale realisationsbeskatning, idet at erhververen vil indtræde i overdragens skattemæssige stillig, anskaffelsessum, anskaffelsestidspunkt samt hensigt. Dermed vil den latente skat, der hviler selskabets aktier ikke forfalde ved overdragelsen, men udskydes indtil erhververen på et senere tidspunkt måtte overdrage uden succession. Begrebet generationsskifte anvendes almindeligvis i erhvervsmæssige sammenhæng i de tilfælde hvor der er tale om hel- eller delvis overdragelse af en erhvervsmæssig virksomhed eller overdragelse af en aktie Side 10 af 98

11 post i et selskab til en eller flere familiemedlemmer eller en tredjemand, f.eks. en medarbejder, både i levende liv og ved død. Successionsregler har til formål dels at gøre familieoverdragelser lettere, herunder generationsskifte, og muliggøre evt. omstrukturering af virksomheder og selskaber. Skattemæssig succession foretages ved overdragelsen af enten en personlig ejet virksomhed eller ved en aktie- eller anpartsoverdragelse i et selskab. Uanset om man foretager et generationsskifte i en personlig drevet virksomhed eller i selskabsform så er det formålet at man ønsker at adskille overdragelsestidspunktet fra beskatningstidspunktet, således at den skatteudskydelse man opnår ved succession kommer virksomhedens forretningsmæssige grundlag til gode, idet at man ved skatteudskydelsen opnår en likviditetsmæssig fordel, da likviditeten forbliver i virksomheden og dermed forbedret kapitalgrundlag. Succession kan også være med til at gøre det muligt at overdrage virksomheden i første omgang, som følge af at den latente skat ikke udløses, hvilke gør det mere overkommeligt for erhververen at finansiere erhvervelsen. 2.2 Historisk udvikling indenfor generationsskifte Det skattemæssige retsgrundlag for generationsskifte har været kendetegnet ved en del betydelige ændringer op igennem tiden. Succession har været indført i dansk ret siden 1970, hvor kildeskatten blev indført. Der blev dengang åbnet op for muligheden for at vælge udlodning med succession ved arveudlæg i forbindelse med død. Dermed var det frem til 1988 derfor ofte mere fordelagtigt at foretage generationsskifte ved virksomhedsejerens død, idet at successionsreglerne ved død og levende live var markant forskellige for hinanden. I 1989 blev Lov nr. 763 fra 1988 indført, hvilket betød at KSL 33 C og ABL 11 (nu kendt som ABL 34) indførte tilsvarende regler om succession for familieoverdragelser i levende live både ved overdragelse af erhvervsvirksomhed eller ved overdragelse af aktier, hvilket åbnede op for bedre muligheder for generationsskifte i levende live. Sidenhen efter indførslen af successionsreglerne for levende live i 1988, har retsgrundlaget for succession og omstrukturering som led i generationsskifte, på det skattemæssige område, været kendetegnet ved en del ændringer op igennem tiden frem til i dag. I 1993 blev der åbnet op for anvendelse af aktieombytning i generationsskifte ved reglerne i ABL 36, idet man samtidig afskaffede holdingreglerne i den dagældende LL 16 B stk.5. Herefter har aktieombytning ofte været et anvendt tiltag i forbindelse med omstrukturering, især i forbindelse med generationsskifte i små- og mellemstore virksomheder. Senere i 2002 indførte man reglerne for succession til nære medarbejder i den daværende ABL 11 A 5, men fremgår nu i ABL 35 og i 5 Lov nr. 394 af 6. juni 2002 Side 11 af 98

12 2008 indsatte man i ABL 35 A muligheden for at man kunne reparer et generationsskifte som ikke gik som man havde forventet 6. Den seneste større ændring af reglerne om succession på aktier og andre værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, er de ændringer som skete i lov nr. 532 af 17. juni Der er her tale om ophævelse af kravet om at aktier skulle have status som hovedaktionæraktier, samt ændring af kravet om at overdragelsen skulle minimum udgør 15 pct. af stemmeværdien før man kunne anvende succession, i stedet for blev dette ændret til at man nu kun skal have aktier svarende til 1 pct. af aktie eller anpartskapitalen. Baggrunden for lovændringen, var et ønske om at ensarte reglerne for succession i levende live og ved død, fordi reglerne førhen i visse situationer kunne medføre, at man udskød et generationsskifte indtil aktie- og virksomhedsejerens død. Formålet med reglerne er at sikre, at overdragelse af en virksomhed i selskabsform kan ske uden en stor likviditets- og finansieringsbelastning, når der overdrages til den nærmere personkreds i BAL 22. Successionen medfører, at der ikke skar beskatning i forbindelse med overdragelse med succession, og at der derfor fx ikke skal tages midler ud af selskabet til at betale avanceskatten og dermed sikre bedre muligheder for virksomheden. 2.3 Succession Der er som nævnt, i overstående afsnit, to former hvorpå succession kan foretages: 1) Overdragelse af personlig ejet virksomhed og 2) overdragelse af aktier med succession. Reglerne for succession har hjemmel i forskellige love alt efter hvilken form for succession der er tale om. Dette har den konsekvens at mange ofte kan finde succession reglerne for svære at holde styr på. Som nævnt tidligere findes reglerne for succession forskellige steder i lovgivningen. Ved overdragelse af en personligt ejet virksomhed findes muligheden for dette i KSL 33 C, som blev indført ved lov nr. 763 af 14. december 1988 (L ) for at øge virksomhedsejeres mulighed for at kunne viderefører virksomheden i levende live, da man tidligere ikke var undtaget for at betale avance beskatning ved succession i levende live. Ved indførsel af samme lov indsatte man samtidig også hjemlen for at kunne foretage overdragelse af en aktie- eller anpartspost i ABL 34 7 og bygger på samme princip som i KSL 33 C, således at der ikke vil blive udløst beskatning hos overdrageren hvis erhververen succederer i overdragerens skattemæssige stilling. Grundlaget er det samme som i KSL 33 C, nemlig at give virksomheder som drives i selskabsform 6 Lov nr. 532 af 17. juni Tidligere fandtes reglerne for overdragelse af aktier med succession i ABL 11 og 11 A, men blev ved en gennemført revision af ABL ved lov nr af 21. december 2005 flyttet til ABL 34 og 35. Principperne er de samme. Side 12 af 98

13 muligheden for at overdrage til en nærmere defineret familiekreds uden at de skattemæssige forhold forhindrer dette. Både KSL 33 C og ABL 34 opstiller klart hvilke betingelser som skal være opfyldt for at overdragelse med succession kan foretages, hvilket i de følgende afsnit vil have til formål at give indsigt i reglerne for succession samt fremhæve eventuelle forskelle i de to regelsæt Overdragelse med succession Overdragelse med succession ud fra KSL 33 C medfører, ud fra lovens ordlyd, at en eller flere erhvervsvirksomheder eller en andel heraf kan overdrages med succession. Dette betyder dog at overdragelse af enkeltstående aktiver der ikke anses for at kunne udgøre en virksomhed ikke kan foretages succession af. Dermed antages der for at der kan ske succession så skal der være tale om en erhvervsmæssig virksomhed, dog er det ikke nærmere afgrænset i loven hvordan begrebet erhvervsvirksomhed fortolkes 8. KSL 33 C stk.1 pkt.6 angiver dog at udlejning af fast ejendom ikke anses for at være for erhvervsmæssig virksomhed. Hvis der foreligger en erhvervsmæssig virksomhed, så kan hele virksomheden eller dele heraf overdrages med succession, dvs. at som udgangspunkt kan alle aktiver omfattet af virksomheden overdrages f.eks. goodwill, maskiner, inventar, varelager, fast ejendom mv. Muligheden for at overdrage fast ejendom med succession er væsentligt begrænset men det er stadig muligt i KSL 33 C i to tilfælde: 1) Fast ejendom indgår i overdragerens eller overdragerens ægtefælles erhvervsvirksomhed 9 og 2) Når overdrageren driver næring med køb og salg af fast ejendom, så kan der overdrages med succession. Der kan ikke succederes i overdragerens henlæggelser til investeringsfonde eller etableringskonto. Ved overdragelse af aktier og anparter, så finder KSL 33 C sig som nævnt tidligere ikke for at skulle anvendes. Hertil skal man bruge successionsbetingelserne i ABL 34 i stedet for. Her er der tale om at der kan succederes i alle aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer der er omfattet af ABL, hvis betingelserne i ABL 34 er opfyldt. Dog efter ABL 34 stk.1, nr.4 så er muligheden for succession udelukket ved aktier omfattet af ABL 19 (aktier og investeringsforeningsbeviser, som er udstedt af et investeringsselskab). Hertil er det også en betingelse at den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 1 pct. af aktie- eller anpartskapitalen ellers er det ikke muligt at lave generationsskifte jf. 34 stk. 1, nr. 2. Før det skulle være det mindst 15 % der skulle overdrages før der kunne succederes og der skulle være tale om at man havde en position som hovedaktionær i selskabet. Dette havde dog nogle uhensigtsmæssige konsekvenser, idet at det var svært 8 Se eksempelvis praksis i SKM LR og TfS VLD. 9 KSL 33 C stk.1 3.pkt Side 13 af 98

14 for en overdrager at foretage succession til børn eller børnebørn, som er del af en større søskendeflok, da alle erhverver potentielt skulle mindst have overdraget 15 % af stemmeandelene. Derudover medførte betingelse om at man skulle være hovedaktionær at man i nogle tilfælde var nødsaget til at sælge sin aktiepost i stedet for at kunne overdrage den til sine børn. En anden betingelse for at der kan overdrages med successionsreglerne i ABL 34 er at selskabet må ikke i overvejende grad består af udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, finansielle aktiver såsom værdipapirer ABL 34 jf. stk Der nogle undtagelser. Bortforpagtning af fast ejendom, som bruges til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. vurderingslovens 33, stk. 1 eller 7, bliver dette ikke i betragtet som almindelig udlejning af fast ejendom Personkredsen - hvem er omfattet af generationsskifte ved personlig virksomhed og selskab Efter KSL 33 C angives der hvilken personkreds der kan foretages overdragelse med succession til med hensyn til overdragelse af en personlig drevet virksomhed. Der er her tale om den samme personkreds gør sig gældende når der sker succession ved overdragelse af aktier og anparter jf. ABL 34 stk.1. Det vil dermed sige at overdragelse med succession kan ske til børn, børnebørn, søskende, søskendes børnebørn og samlevere. For samlevere kan succedere skal man som udgangspunkt opfylde betingelserne i BAL 22, stk.1 litra d på overdragelsestidspunktet. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles efter bestemmelsen med naturligt slægtskab jf. KSL 33 C stk.1 og ABL 34 stk.1. Personkredsen er udtømmende ud fra lovens ordlyd, hvilket betyder at der ikke kan ske overdragelse med succession til andre end de nævnte i personkredsen. Det er således ikke muligt succedere direkte til svigerbørn 11, en svoger eller en svigerinde jf. KSL 33 C stk. 1, 1.pkt og ABL 34, stk. 1, 1. pkt. Derudover har det også den betydning at man som udgangspunkt ikke kan foretage overdragelse fra børn til forældre. Dog har man ved lovændring i indsat lovhjemmel i både KSL 33 C stk. 13 og ABL 35 a, hvilket giver mulighed for at reparere et generationsskifte hvis det ikke har udviklet sig som parterne i første omgang havde planlagt. Et eks. Kan være hvis en fadere har overdraget aktier eller anparter til en søn med succession og det efterfølgende viser sig at sønnen ikke kan, eller har lyst til at fører virksomheden videre, så kan man hvis man opfylder betingelserne i KSL 33 C stk. 13 eller ABL 35 a få lov til at anvende reparationsbestemmelserne. Betingelserne man skal opfylde er: (1) at overdragelsen tilbage til faderen skal 10 Dette vil nærmere blive analyseret i afsnit Se dog SKM Lov nr. 532 af 17. juni 2008 Side 14 af 98

15 ske senest 5 år efter den første overdragelse, (2) overdragelsen skal ske til den tidligere ejer, som aktierne/anparterne blev erhvervet fra og (3) at den første overdragelse skete med succession. Succession mellem ægtefæller er ikke omfattet af bestemmelsen. Som udgangspunkt så kan ægtefæller overdrage med succession jf. KSL 25A og 26A. Dette gælder både ved overdragelse af en personlig drevet virksomhed, eller ved overdragelse af aktier i et selskab. Betingelserne for at kunne anvende successionsbestemmelserne i KSL 25A og 26A går på at man først og fremmest skal være gift, derudover skal man være samlevende, dvs. man skal være tilhørende den samme hustand. Man kan ikke bruge reglerne hvis man er separeret eller skilt. Derudover er overdragelse betinget af at erhvervende ægtefælle benytter aktivet erhvervsmæssigt eller i sin egen virksomhed. Ved anvendelse af KSL 25A og 26A opnår ægtefæller dermed at overdrageren ikke skal beskattes af overdragelsen og erhvervende ægtefælle indtræder i overdragerens skattemæssige stillig med hensyn til anskaffelsestid, anskaffelsessum, anskaffelseshensigt, foretagne afskrivninger jf. KSL 26A stk.2. Ligeledes kan erhvervende ægtefælle indtræde i overdragerens virksomhedsordning jf. KSL 26A stk. 4, dog skal man opfylde tre betingelser: 1) overdragelsen skal finde sted dagen efter dette indkomstårs udløb, 2) modtageren opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit 1 og 3) beslutning om indtræden i virksomhedsordningen skal senest meddeles i forbindelse med indgivelsen af overdragerende ægtefælles selvangivelse jf. KSL 26A stk.6. Der kan dog ikke ske succession, ud fra KSL 26A, ved overdragelse til en ægtefælle som bor i udlandet eller ved overdragelse som led i en bodeling, hvor den modtagende ægtefælle bor i udlandet, ligeledes kan reglerne i KSL 26A ikke anvendes af ægtefæller som efter reglerne i KSL 4 anses for at være samlevende Skattemæssige konsekvenser for erhververen Når der foretages overdragelse med succession, er det som en konsekvens for erhververen at denne indtræder i overdragerens skattemæssige stillig, idet at overdrageren ikke selv bliver beskattet af den fortjeneste der kan konstateres ved et eventuelt salg til erhververen jf. KSL 33 C, stk.2, 2 pkt. og ABL 34 stk. 2, 2 pkt. Erhververen anses ud fra disse regler for at have erhvervet de enkelte aktiver eller aktier på de tidspunkter og til de anskaffelsessummer 14, som overdrageren anskaffede disse til. En betingelse i forbindelse med 13 Kildeskatteloven Vedrørende succession i anskaffelsestidspunkt indenfor ABL 34 kan dette have særlig betydning, f.eks. for ejertidskravet, se FSL 15 a, stk.1. Side 15 af 98

16 indtræden i anskaffelsessummer, gælder det at erhververen ikke kan succedere hvis der foreligger en negativ anskaffelsessum i den overdragne virksomhed eller aktiepost. Succession i anskaffelsestidspunkt er det ikke så afgørende for succession af aktier mere, efter det er blevet muligt at spalte uden tilladelse, da der jf. FSL 15 a, stk.1 i nogle tilfælde kan se bort fra ejertidskravet. Som konsekvens heraf indtræder erhververen således også fuldt ud i den latente skat, som hviler på aktiverne eller aktierne. I KSL tager beskatning form af avancebeskatning og beskatning af genvundne afskrivninger, mens beskatning ud ABL kommer i form af avancebeskatning ved afhændelse af aktierne. Derudover vil erhververen i forbindelse med overdragelsen også indtræde i overdragerens nærings- eller spekulationshensigt jf. ligeledes KSL 33C, stk.2, 2 pkt. og ABL 34 stk.2, 2 pkt. Dog foreligger der en forskel i de to regelsæt vedrørende dette spørgsmål. Ud fra KSL anses erhververen som udgangspunkt at indtræde i overdragerens skattemæssige stilling og har overdrageren således erhvervet et aktiv som led i næring så vil erhververen også erhverve det som et næringsaktiv og dermed blive næringsbeskattet ved afståelse af det pågældende aktiv. Dog kan erhververen jf. KSL, hvis han/hun er statueret som værende næringsbeskattet, kan afkræfte næringsformodningen 2. Anderledes er det for erhververen hvis overdragelse sker ud fra ABL 34. Her er der tale om ligesom ved overdragelse i KSL, at erhververen vil indtræde i overdragens skattemæssige stilling således at hvis overdrageren har erhvervet et aktiv som led i sin næringsvej, så vil erhververen hvis denne afhænder aktivet, blive næringsbeskattet. Dog er der i ABL ikke nogen konkret mulighed for at frigøre sig fra næringshensigten og denne anses for at gælde tidsubegrænset Skattemæssige konsekvenser for overdrageren Et motiv til at man vil gennemfører en overdragelse med succession er, at overdragelsen ikke vil udløse beskatning hos overdrageren. Dette gælder for både ved overdragelse af aktiver som ved aktier jf. henholdsvis KSL 33 C stk.2 og ABL 34. Overdragelse med succession fraviger dermed fra det almindelige udgangspunkt, nemlig at overdrageren bliver beskattet af enhver form for afståelse og normalt vil medføre beskatning af en evt. avance ud fra de almindelige regler jf. PSL 8 a. Der er dermed tale om at overdrager ikke kommer til at betale avancebeskatning, beskatning af genvundne afskrivninger og beskatning af opsparet overskud. Derimod er der tale om at den latente skat kommer til at føres videre til erhververen og dermed vil komme til beskatning på et senere tidspunkt. Dermed undgår man også at dræne virksomheden for likviditet, idet man udsætter skatten til senere. 15 Se lov nr. 763 af 14. december 1988 Side 16 af 98

17 Der er dog krav om i både KSL 33 C stk.3 og ABL 34 stk.4 at der kun kan ske succession, hvis der kan konstateres en fortjeneste ved overdragelsen. Hvis der derimod konstateres et tab, så vil det medfører at tabet fradrages i overdragerens skattepligtige indkomst i samme omfang som ved et salg til andre personer Ydermere vil afståelsen jf. bestemmelsen blive afstået til den værdi som lægges til grund ved gaveafgiftsberegningen. Hvis der ikke er foretaget overdragelse ved gave, så skal afståelsen anses som sket ved handelsværdi Gaveafgift og evt. skattepligt af gaveelement En overdragelse ved succession kan ske ved at erhververen betaler fuldt ud vederlag, alternativt så kan overdrageren overdrage fuldt ud til erhververen ved gave eller overdragelsen kan ske ved en kombination af de to. Det har tidligere været SKAT s praksis at man ved værdiansættelsen af de overdragne aktiver ikke måtte tage højde for latente skatter som måtte hvile på dem, men den praksis er blevet ændret 16. Udgangspunktet er at, hvis der ydes en gave i forbindelse med overdragelse af aktiver eller en aktiepost ud fra reglerne i KSL 33 C eller ABL 34, så vil modtageren af gaven blive afgifts- eller skattepligtig af den værdi som gaven har. Alt efter om erhververen er omfattet af den tidligere nævnte personkreds nævnt i BAL 22 har afgørende betydning for, om han/hun bliver afgifts- eller skattepligtig af gaven. Dermed fremgår det at børn, stedbørn, børnebørn og samlevede i forbindelse med overdragelse af en virksomhed eller aktiepost med succession i form af gave, skal betale gaveafgift jf. BAL kapitel 5, mens søskende og søskendes børn er skattepligtige. Ud fra BAL 22 stk.1 og Bal 23 stk.1 så udgør gaveafgiften 15 % af den del af gaven, som overstiger et grundbeløb på kr. (2016-niveau) 17. Det er muligt hvis overdragelsen er sket med succession at beregne en passivpost i medfør af KSL 33 D, som er et fradrag ved beregning af den gaveafgiftspligtige værdi, se mere i afsnit Værdiansættelse Det grundlæggende udgangspunkt for værdiansættelse af aktiver eller aktier ved overdragelse mellem interesseforbundne parter er, at overdragelsen skal ske til handelsværdi og skal i øvrigt gennemføres på tilsvarende vilkår som ved handel mellem parter med modstridende interesseforhold. Det at værdiansættelsen af aktiver eller aktier skal ske til handelsværdi fremgår af henholdsvis KSL 33 C stk.3, ved overdragelse af personlig virksomhed, og ABL 31 stk.1, ved overdragelse af aktier. Bestemmelserne henviser således til, at salgssummen for overdragelsen skal opgøres, som udgangspunkt, til den værdi som 16 Halling-Overgaard, S. & Sølvkær Olsen, B., Generationsskifte og omstrukturering det skatteretlige grundlag, side Fundet fra SKAT s hjemmeside - Side 17 af 98

18 der er lagt til grund for ved beregning af gaveafgift 18 eller indkomstskat ved erhvervelse. Dermed hvis erhvervelsen ikke er afgifts- eller indkomstskattepligtig så vil man ud fra bestemmelserne skulle opgøre værdi ud fra handelsværdi. Det kan være svært at fastlægge handelsværdien på aktiver og aktier, som indgår i en familiedrevet virksomhed eller selskab, da der ofte ikke vil være noget salg at kunne sammenligne med til vurdering af om overdragelsen er sket til handelsværdi. Derfor har man nogle forskellige værdiansættelses cirkulære og vejledninger som SKAT har udstukket til at bruge som retningslinjer ved fastlæggelse af handelsværdi ved overdragelse mellem interesseforbundne parter. Der er på nuværende tidspunkt tale om at man anvender følge vejledninger ved værdiansættelse mellem interesseforbundne: 1) værdiansættelsescirkulæret, cirkulæret nr. 195 af november 1982, 2) TSS-cirkulære nr. 9 af 28. marts 2000 og Den juridiske vejledning C.B Tidligere anvendte man også TSS-cirkulære nr. 5 af 15. marts 2000, men denne blev ophævet i 2007, men dens principper er fortsat i Den juridiske vejledning 2. Som udgangspunkt ved værdiansættelse, sker det ud fra 1982-cirkulæret hvis man er indbefattet af personkredens indenfor BAL 22 dvs. ved overdragelse fra forældre til børn, børnebørn osv., men derimod ikke ved overdragelse mellem søskende og søskendes børn da de ikke er omfattet af BAL 22. Overdragelse mellem søskende og søskendes børn gælder det at man i stedet skal anvende de ovennævnte værdiansættelsesprincipper som er fastlagt i 2000-cirkulæret, såfremt det findes at foreligge et konkret interessefællesskab mellem parterne. Tidligere antog man i praksis ved overdragelse mellem søskende, at der som udgangspunkt var tale om interessefællesskab, dog har dette udgangspunkt ændret sig til at man erkender at dette ikke er tilfældet, og dermed er udgangspunktet at der ikke skal antages at være interessefællesskab mellem søskende 2. Personer som er indbefattet af BAL 22 kan efter 1982-cirkulæret foretage værdiansættelse efter denne, hvilket vil sige til den handelsværdi som aktiverne er værd på det tidspunkt det er afgørende for beregning af gaveafgifterne og i cirkulærets pkt. 6 åbner det også op for muligheden til at værdiansætte ejendomme til +/- 15 % af den seneste bekendtgjorte offentlige ejendomsvurdering 20, dog skal der forholdes til at cirkulæret kun som udgangspunkt anvendes ved overdragelse af en personlig drevet virksomhed. Aktier derimod skal ved deres værdiansættelse foretages ud fra anvendelse af de principper og opgørelsesmuligheder som findes i 2000-cirkulæret. Her fremgår det at aktier skal ligeledes værdiansættes til deres handelsværdi. Børsnotede aktier er simple at finde, da man her anvender den noterede kurs på 18 Jf. BAL 27 stk.1 henvises der til at ved beregning af gaveafgift anvendes der ligeledes handelsværdi på aktivet. 19 Fremadrettet vil disse tre blive henvist som 1982-cirkuklæret, 2000-cirkulæret og 2013-vejledningen. 20 Som et eksempel se evt. SKM SR Side 18 af 98

19 handelsdagen, derimod er den svære på unoterede aktier. Her henvises der til at man foretager en vurdering ud fra 2000-cirkulærets afsnit 2, hvor man i hovedtræk går på at man finder aktiernes værdi som værende summen af selskabets aktivposter fratrukket summen af dens gældsposter. Derudover skal der ved værdiansættelse særligt tages hensyn til værdiansættelsen af goodwill. Til beregning af denne henvises der til at man enten skal anvende principperne i 2000-cirkulæret eller 2013 vejledning 21, som også omfatter trancer pricing-situationer (LL 2), samt situationer, hvor parterne ikke har modsatrettede skattemæssige interesser Ejendomsvurdering Når der skal handles ejendomme mellem nærtstående skal 1982-cirkulæret bruges som tidligere beskrevet. Det er den seneste offentlige ejendomsvurdering plus/minus 15 %, som har været en almindelig praksis siden Der har dog været en kendelse den 26. februar , hvor Vestre Landsret imidlertid givet SKAT medhold. Dommen omhandler et tilfælde, hvor en ejendom i et dødsbo var værdiansat ud fra de regler som tidligere fremgik i 1982-cirkulæret med plus/minus 15 %, men hvor SKAT gik ind og sagde at der skulle foretages en anden værdiansættelse. I kendelsen var der nogle omstændigheder som dommen ikke tilsidesætter. Den arving der havde fået ejendommen 15 % billigere, havde givet tilsvarende arveafkald, som de andre arvinger. Arvingerne var indbyrdes enig om den øget værdi på ejendommen. De andre arvinger fik tilsvarende større kontant arv. Netop dette forhold havde dommeren lagt stor betydning i dette forhold. Den praksis gør op med tidligere praksis, så dette kan få stor betydning for andre domme i forhold til fremtidig rådgivning og afgørelser. Dette viser at SKAT ikke behøver at følge tidligere praksis. Det må generelt tages alvorligt når dommeren ændre praksis, og kan ændre hele opfattelsen af cirkulæret Kendelsen er kæret til Højesteret, hvor der forventes at der kommer en afgørelse i løbet af Passivpost Hvis en virksomhed benytter succession i forhold til aktiver og aktier overdragelse jf. KSL 33 eller ABL 34 og der i den forbindelse ydes en gave, så er der i KSL 33 D stk. 2-7 beskrevet muligheden for at kunne foretage anvendelse af passivpost, som går til fradrag ved beregning af den gaveafgiftspligtige værdi. Passivposten anvendes som sagt til at udligne eventuelle fremtidlige skattetilsvar, som kommer som 21 Det skal noteres at 2013-vejledningen er et supplement til 2000-cirkulæret og medfører alternative værdiansættelsesmetoder, såfremt principperne i 2000-cirkulæret ikke findes at give en reel handelsværdi OiJib2FmZ2lmdCI7fQ 23 Lett.dk Side 19 af 98

20 konsekvens af at der betales en gaveafgift i forbindelse med en overdragelse af en virksomhed eller aktiepost. Begrundelsen for muligheden for passivposten er, at der på de aktiver eller aktier som overdrages med succession, hviler en latent skattebyrde som følge af at erhververen skal anvende overdragerens anskaffelsessum ved opgørelsen af fortjeneste ved et evt. salg af de overdragende aktiver eller aktier. Det er dog betinget af at overdragelsen skal være sket med succession, og der skal være ydet en hel eller delvis gave ved overdragelse for at anvende KSL 33 D. Hvis gaven er indkomstskattepligtig for modtageren, så medfører KSL 33 D, at gavens værdi reduceres ud fra SL 4, litra c. Passivposten beregnes på grundlag af den lavest mulige skattepligtige fortjeneste der ville være opnået ved salg til tredjemand jf. KSL 33 D stk.2. Den passivpost som beregnes ved overdragelse, vil være forskellig alt efter om man foretager overdragelse efter reglerne i KSL 33 C eller ABL 34. I relation til KSL 33 C vil en beregnet passivpost udgør 30 % af den skattepligtige fortjeneste der ville være fremkommet ved et almindeligt salg. For ABL 34 vil den samme beregnede passivpost udgøre 22 % af den beregnede fortjeneste. Er man omfattet af VSO kan der foretages en passivpost beregnet ud fra opsparet overskud svarende til 18,75 % Hvis overdrager fuldt ud vederlægger virksomheden i form af kontanter eller et gældsbrev, vil der ikke være mulighed for at beregne en passivpost 2. Det har tidligere været stor debat omkring om man har kunnet foretage beregning af hele overdragelsen, hvis der kun er tale om en delvis. Dog er praksis kommet frem til at selv ved delvis gave kan der beregnes fuld passivpost se hertil 24. SKAT kan korrigere opgørelsen af passivposten for at sikre at den opgøres korrekt. SKAT s afgørelse er bindeende både for overdrager og erhverver, medmindre man klager over afgørelsen Andre krav til succession Det er et krav, at successionen sker til en person som er fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens 1 jf. KSL 33 C stk. 7 og ABL 34, stk.3. På den måde bliver gevinsten ved senere salg af de overdragede aktier beskattet efter danske regler. Hvis modtageren ikke er fuldt skattepligtig til Danmark, må succession kun finde sted, hvis aktiver eller aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, der er begrænset skattepligtig til Danmark efter KSL 2, stk. 1. nr. 4. Hvis modtageren er skattepligtig til Danmark, men efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende der, må succession kun ske hvis 24 TfS LSR Side 20 af 98

21 aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed som Danmark efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst har beskatningsretten til jf. KSL 33 C stk. 19 og ABL 34, stk. 3. Det fremgår af KSL 33 C stk. 7 og ABL 34 stk. 4 at SKAT skal have meddelelse, hvis der er foretaget overdragelse med succession senest i forbindelse med indgivelse af overdragerens selvangivelse. Hvis SKAT ikke får denne meddelelse på dette tidpunkt, så kan det betyde at overdragelsen ville blive anset af SKAT som værende skattepligtig. Dermed vil manglende meddelelse udløse beskatning for overdrager. 3. Pengetanksreglen I det følgende afsnit vil pengetanksreglen blive behandlet, med henblik på at få et overblik hvad reglen indebærer, samt at skabe en forståelse af reglens påvirkning af et eventuelt generationsskifte og muligheden for at kunne bruge skattemæssige succession. Afsnittet vil ydereligere med hensyn til analyse og perspektivering trække nogle virksomheder ind som eksempler, for bedre at belyse pengetanksreglen og dens betingelser. 3.1 Generelt om pengetanksreglen Pengetanksreglen, som den kaldes i praksis, er ofte en væsentlig begrænsning ved overdragelse af aktier til næste generation, da den angiver at der skal være tale om overdragelse af aktier i en erhvervsmæssig virksomhed for at kunne anvende successionsreglerne jf. ABL 34 stk.1. nr.3. Reglen står skrevet i ABL 34 stk. 6 og kravet blev indsat ved nr af 20. december 2000 og har siden været ændret et par gange, sidst i lov nr af 28/ hvor den blev skærpet 25. Bestemmelsen medfører, at der ikke kan overdrages aktier med succession i selskaber, hvis deres virksomhed i overvejende grad består af aktiver af ikke-erhvervsmæssig karakter, hvilket jf. ABL 34 stk.6 anses ikke-erhvervsmæssig aktivitet for at omhandle udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapir og lignende. Ved opgørelse af om et selskab bliver anset for at være en pengetank, bliver selskabets virksomhed undersøgt på to kriterier: Indtægtskriteriet og aktivkriteriet. Kriterierne betragtes som væsentlighedskrav og må ikke overstige 50 %, og vurdering sker ud fra et gennemsnit af virksomhedes resultatopgørelse og balance de sidste tre år. Derudover foretages der også en konkret vurdering på selve overdragelses tidspunktet. 25 Kravet i bestemmelsen gik fra 75 % til 50 %. Side 21 af 98

22 Har selskabets levetid været kortere end 1 år, det vil sige de ikke har haft regnskabsafslutning, så foretages der kun vurdering på grundlag af indtægterne i den kortere periode frem til overdragelsestidspunktet samt værdierne pr. overdragelsestidspunktet. Ovenstående er nogen af grundelementerne i pengetanksreglen. Der er nogen undtagelser. Hvis man har aktier i driftsselskab, hvor man ejerandelen udgør mindst 25 % og det samtidigt tæller med som erhvervsmæssig aktivitet, hvis drift opfylder kravet. Yderligere skal udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber tæller med som erhvervsmæssig, hvis den udlejes til drift, og det kan derfor blive betragtet som en god driftsaktivitet samt et godt aktiv. Passiv pengeanbringelse omfatter alle værdipapirer og indeståender, herunder aktier, anparter, finansielle kontrakter, obligationer, investeringsforeningsbeviser mv. Se lov nr af 21/ , bemærkningerne til 34, stk. 6. Bedømmelsen er dermed ikke begrænset til værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven. En likvid pengebeholdning i et selskab bliver altid anset for passiv pengeanbringelse, uanset den driftsmæssige tilknytning til selskabets virksomhed. 3.2 Årsagen til pengetanksreglen og den seneste ændring af reglen Det må formodes at hensigten fra politisk side med pengetanksreglen er at disse typer virksomheder ikke bliver overdraget til næste generation uden avancebeskatning. Det må formodes at regeringen kun ønsker, at reelle erhvervsvirksomheder, som bidrager med vækst til samfundet, skal kunne bruge successionsreglerne. Udtrykket reelle erhvervsvirksomheder kan dog defineres forskelligt alt efter ens egen fortolkning. Nogen vil formulere sig ved at sige, det er nogen der bidrager med vækst til samfundet, men dette kan igen fortolkes anderledes alt efter sin egen mening. Loven har nogen klare retninger til hvad der er en erhvervsvirksomhed, men opgiver blot at de selskaber som i overvejende grad består af passive aktiver ikke skal anses for at være reelle erhvervsvirksomheder.. Det er tydeligt at reglen skal ramme kapitalselskaber, der ikke driver driftsmæssig erhvervsvirksomhed efter lovens forstand. Sondringen af om der bliver drevet erhvervsvirksomhed er objektiv, og bliver vurderet ud fra aktivkriteriet eller indtægtskriteriet. Dette vil blive beskrevet nærmere i et senere afsnit. Med hensyn til den seneste ændring af pengetanksreglen i ABL 34, skete dette i 2011, i forbindelse med L30/2011 og blev gældende fra 1. januar I første udlæg af lovforslaget, blev det foreslået at væsentlighedsgrænsen for hvornår man indtrådte i pengetanksreglen skulle sænkes fra 75 % til 25 %. Dette var som følge af at aftalepartierne ønskede, at virksomheder skulle kanalisere deres finansielle aktiver over Side 22 af 98