GENERATIONSSKIFTE I MODELVIRKSOMHEDEN HANS HANSEN

Transkript

1 GENERATIONSSKIFTE I MODELVIRKSOMHEDEN HANS HANSEN 3. AUGUST 2016 PHILIP HILLERSBORG GLØET Vejleder: Marianne Mikkelsen HD. 2 del Regnskab & Økonomistyring Antal normalsider: 52 normalsider / anslag

2 Indholdsfortegnelse 1.Referenceramme af hovedopgave Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Indledende overvejelser ved planlægningen af et generationsskifte Den ældre generation De bløde behov De hårde behov Den yngre generation De bløde behov De hårde behov Virksomhedsanalyse Fremtidig indtjening Fremtidige værdistigninger Skatte- og afgiftsmæssig belastning ved generationsskifte Tidsperspektiv Opsummering af planlægningen forud for et generationsskifte Værdiansættelse Forskellen mellem interesseforbundne parter og personkredsen i Boafgiftslovens Værdiansættelse af et selskab Lovgrundlag og anvendelsesområde Finansiel eller ikke finansiel virksomhed Definition Lovgrundlag og anvendelsesområde Generationsskiftemodeller Generationsskifte med Succession Definition Lovgrundlag og anvendelsesområde Passivposten Aktieombytning Definition Skattepligtig eller skattefri aktieombytning... 20

3 4.2.3 Lovgrundlag og anvendelsesområde Betingelser for skattefri aktieombytning Tilladelse til skattefri aktieombytning Konsekvenser af skattefri aktieombytning med tilladelse Skattemæssige konsekvenser for det modtagende selskab Skattemæssige konsekvenser for det erhvervende selskab Skattemæssige konsekvenser for overdrageren Konsekvenser af skattefri aktieombytning uden tilladelse Skattemæssige konsekvenser for det modtagende selskab Skattemæssige konsekvenser for det erhvervede selskab Skattemæssige konsekvenser for det erhvervede selskab Skattefri tilførsel af aktiver Definition Anvendelsesområde og Lovgrundlag Betingelser for gennemførelse af skattefri tilførsel af aktiver med tilladelse Skattemæssige konsekvenser af skattefri tilførsel af aktiver med tilladelse Skattemæssige konsekvenser af skattefri tilførsel af aktiver for det indskydende selskab Skattemæssige konsekvenser af skattefri tilførsel af aktiver for det modtagende selskab Skattemæssige konsekvenser af skattefri tilførsel af aktiver for øvrige involverede parter Skattemæssige konsekvenser af skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse Skattemæssige konsekvenser af skattefri tilførsel af aktiver for det indskydende selskab Skattemæssige konsekvenser af skattefri tilførsel af aktiver for det indskydende selskab Skattemæssige konsekvenser for øvrige involverede parter Spaltning Definition Anvendelsesområde og lovgrundlag Betingelser for skattefri spaltning Tilladelse til skattefri spaltning Skattefri spaltning med tilladelse Skattemæssige konsekvenser ved skattefri spaltning med tilladelse Skattemæssige konsekvenser af skattefri spaltning med tilladelse for det indskydende selskab Skattemæssige konsekvenser af skattefri spaltning med tilladelse for det modtagende selskab... 35

4 Skattemæssige konsekvenser af skattefri spaltning med tilladelse for aktionærerne eller anpartshaverne i de deltagende selskaber Skattemæssige konsekvenser ved skattefri spaltning uden tilladelse Skattemæssige konsekvenser af skattefri spaltning uden tilladelse for det indskydende selskab Skattemæssige konsekvenser af skattefri spaltning uden tilladelse for det modtagende selskab skattemæssige konsekvenser af skattefri spaltning uden tilladelse for aktionærer eller anpartshavere i de deltagende selskaber Anvendelse af A/B Model Indledende overvejelser ved planlægningen af et generationsskifte af Modelvirksomheden Hans Hansen Den ældre generation Hans og Lis De bløde behov De hårde behov Den yngre generation Jan og Christian De bløde behov De hårde behov Virksomhedsanalyse af Modelvirksomheden Hans Hansen Fremtidig indtjening Fremtidige værdistigninger Tidsperspektiv Opsummering af planlægningen forud for et generationsskifte Værdiansættelse Værdiansættelse af Drift ApS Finansiel eller ikke finansiel virksomhed Beregning af andelen af finansiel virksomhed for model virksomheden Hans Hansen Generationsskiftemodeller Anvendelsesmuligheder for skattemæssig succession med og uden gave i Holding ApS Anvendelsesmuligheder af skattefri aktieombytning for modelvirksomheden Anvendelsesmuligheder af skattefri tilførsel af aktiver i modelvirksomheden Anvendelsesmuligheder af skattefri spaltning af aktiver i modelvirksomheden Generationsskifteplan for Modelvirksomheden Hans Hansen Løsningsforslag 1 Overdragelse af anparter i Drift ApS til Christian med succession efter aktiebeskatningslovens Skattemæssige konsekvenser... 52

5 8.1.2 Likviditetsmæssige konsekvenser Det tidsmæssige perspektiv Løsningsforslag 2 Christian stifter et holdingselskab, der tegner aktier i Drift ApS i en særlig aktieklasse, som ikke har mulighed for forlodsudbytte ligesom forældrene har Skattemæssige konsekvenser Likviditetsmæssige konsekvenser Tidsmæssige konsekvenser Delkonklusion på de 2 løsningsforslag Generationsskifte med succession Generationsskifte ved anvendelse af A/B Modellen Konklusion Perspektivering Litteraturliste/Kilder forkortelser bøger Øvrige kilder/ hjemmesider Bilags oversigt... 61

6 1.Referenceramme af hovedopgave 1.1 Indledning Generationsskifte er et begreb der anvendes når der sker en delvis eller hel overdragelse af en virksomhed til tredjemand eller familiemedlemmer. Generationsskiftet kan være planlagt og velovervejet, men det kan også foretages efter døden. Der findes en lang række skattetekniske værktøjer som kan anvendes i forbindelse med et generationsskifte hvilket gør, at der er mange forskellige muligheder for, at nå i mål. Et generationsskifte er sjældent ens, da der er mange forskellige forhold, facetter og problemstillinger der påvirker generationsskiftet. Ved et generationsskifte er der ofte fokus på skatteminimering, dette er langt fra det eneste fokus man bør have ved et generationsskifte. Der er en række bløde behov, som der skal tages højde for, før alle involverede parter kan stille sig tilfredse med generationsskiftet. Man skal ikke glemme det tidsmæssige perspektiv, er mennesker som skal overtage virksomheden klar til at overtage virksomheden med det samme eller skal der være tale om en indlæringsfase, hvor de stille og roligt overtager driften af virksomheden. Denne hovedopgave vil have fokus på generationsskifte af et familiejet koncern og hvilke problemstillinger og muligheder der er i forbindelse hermed. 1

7 1.2 Problemformulering Der er mange elementer i et generationsskifte, der gør et generationsskifte til en lang og kompleks proces. Ejeren af den virksomhed, hvor der skal ske et generationsskifte skal både tage højde for følelsesmæssige og fornuftsmæssige valg om den virksomhed han/hun har skabt fra bunden af. Kan virksomheden videreføres uden den nuværende ejer og i så fald, hvem skal viderefører virksomheden? Er det et familiemedlem som skal viderefører virksomheden, en nær medarbejder eller skal den afhændes til tredjemand. Ovenstående ender ud i et valg, hvor der skal være en balance mellem den forretningsmæssige fornuft og de følelsesmæssige aspekter. Ved et generationsskifte bør man evaluerer virksomhedens struktur, hvor man har fokus på det forestående generationsskifte. Skattelovgivningen i Danmark giver virksomhederne en række omstruktureringsværktøjer, som kan anvendes til at give virksomhederne den struktur, som giver det bedst mulige udgangspunkt før et generationsskifte. Hovedproblemstillingen kan opstilles som nedenfor: Hvilke overvejelser skal der gøres og hvilke muligheder har man i forbindelse med et generationsskifte? For at belyse hovedproblemstillingen stilles følgende underspørgsmål: Hvilke følelsesmæssige og forretningsmæssige behov skal afklares i forbindelse med et generationsskifte? Hvordan værdisansætter man en virksomhed i forbindelse med et generationsskifte? Hvilke skattemæssige modeller, kan virksomheden anvende i forbindelse med et generationsskifte? Til at belyse ovenstående problemstillinger vil Modelvirksomheden Hans Hansen blive anvendt. 1.3 Afgrænsning Der kan være vidt forskellige motiver bag et generationsskifte. Virksomheder er opbygget på hver deres måder og indehaverens ønske for virksomhedens drift efter et generationsskifte kan være forskellige. Dette gør, at mulighederne ved et generationsskifte er utallige og processen bliver 2

8 kompliceret. For at have fokus på den valgte problemstilling vil opgaven have nedenstående afgrænsninger. Personlig ejet virksomhed I opgaven er der fokus på et selskab hvilket betyder, at problemstillingerne kun vil omhandle selskaber, der vil derfor ikke komme forslag til løsningsmodeller for enkeltmandsvirksomheder, kommanditselskaber og interessentselskaber. Generationsskifte til nærtstående medarbejder eller tredjemand I denne opgave vil der være fokus på, at gennemføre et generationsskifte til et eller flere familiemedlemmer, hvorfor generationsskifte til nærtstående medarbejder og tredjemand ikke vil blive behandlet i denne opgave. Generationsskifte efter død Generationsskifter kan gennemføres i levende live eller efter død, hvilke skaber forskellige problemstillinger. Opgaven vil kun omfatte generationsskifte i levende live. Lovgivning Opgaven vil tage udgangspunkt i den gældende danske lovgivning pr. 31. december Fremlagte lovforslag og ændringer efter denne 31. december 2015, vil derfor ikke blive behandlet. Sambeskatning De problemstillinger der er afledt af tvungen sambeskatning, vil ikke blive behandlet i opgaven, da denne hovedopgave omhandler generationsskifte og det vurderes, at behandlingen af konsekvenserne af tvungen sambeskatning ikke vil belyse det primære område i denne hovedopgave. 1.4 Metode Adgang til data og kildekritik Hovedopgaven vil tage udgangspunkt i den nuværende danske lovgivning, det betyder at dataindsamlingen grundliggende vil bestå af love, domme, cirkulærer og bekendtgørelser. Endvidere vil dataindsamlingen blive suppleret af bøger, tidsskrifter, artikler og andre opgaver vedrørende emnet 3

9 generationsskifte. Love, domme, cirkulærer og bekendtgørelser vil kunne antages at være sande, hvorimod den supplerende litteratur er benyttet med en kritisk synsvinkel. Analysevinkel/perspektiv Hovedopgaven er opbygget omkring model virksomheden Hans Hansen. Opgaven vil have fokus på hovedaktionæren af modelvirksomheden og hans familie. Opgavens struktur For at skabe struktur og overblik over opgaven er den opbygget på følgende måde: Hovedopgavens målgruppe Opgavens primære målgruppe vil være parterne i selve generationsskiftet, idet et generationsskifte kan udarbejdes på mange forskellige måder, det er opgavens mål, at belyse hvilken model der vil være den bedste for parterne i modelvirksomheden. Generelt set henvender opgaven sig til alle som har interesse eller søger inspiration omkring emnet generationsskifte. 4

10 2. Indledende overvejelser ved planlægningen af et generationsskifte For at vælge den bedst mulige løsning til et generationsskifte, skal faktorerne som påvirker generationsskiftet klarlægges og de implicerede parters behov skal identificeres 1. Ved et generationsskifte kan ejerne have forskellige slutmål eller ønsker med generationsskiftet. Hvem er det man skal foretage generationsskiftet til? Er der flere børn impliceret i generationsskiftet og hvem af dem skal man tilgodese? Ved et generationsskifte er der ofte mange penge indblandet, men der er også mange andre behov der skal tilfredsstilles. Ved et generationsskifte er der ofte forskel på, hvilke behov den ældre generation og yngre generation vil have opfyldt, derfor er det vigtigt, at få klarlagt de forskellige behov for, at planlægge et vellykket generationsskifte. Behov for den yngre og ældre generation I nedenstående afsnit vil jeg klarlægge hvilke behov den yngre generation og ældre generation har. De forskellige behov kan opdeles i 2 kategorier, de bløde behov og hårde behov. 2.1 Den ældre generation De bløde behov For den ældre generation handler de bløde behov om deres følelsesregister. De vil som regel have et tæt bånd til den virksomhed som de har opbygget, da de har brugt en stor del af deres liv på, at opbygge og drive virksomheden. I de fleste tilfælde har virksomheden været omdrejningspunktet i personens liv, og derfor kan det være svært for indehaveren, at forstille sig et liv uden den daglige gang i virksomheden. Indehaveren har gennem årene opbygget virksomhedens mål, vision og værdier, derfor kan det være svært, at overlade virksomheden til næste generation eller en tredjepart, idet der kan ske forandringer i virksomhedens mål, vision og værdier. Indehaveren kan også have set frem til den dag, hvor virksomheden skulle overdrages, så indehaveren kunne nyde sin alderdom De hårde behov De hårde behov vedrører indehaverens økonomiske situation, som opstår ved generationsskiftet. Indkomstgrundlaget forsvinder for indehaveren, hvilket har den betydning, at indehaverens pension skal finansieres ved et generationsskiftet. Indehaverens økonomiske råderum vil derfor have stor 1 Generationsskifte omstrukturering af Michael Serup side 31. 5

11 betydning for hvordan generationsskiftet skal foregå. Har indehaveren opsparet i løbet af årene og derfor ikke er afhængig af den økonomiske gevinst som generationsskiftet kan skabe. Den omvendte situation kan også opstå, hvor indehaveren ikke har opsparet løbende og derfor er økonomisk afhængig af generationsskiftet og i værste fald må udskyde generationsskiftet, da man simpelt hen ikke har råd. 2.2 Den yngre generation Den unge generations behov kan ligesom den ældre generations behov opdeles i bløde og hårde behov De bløde behov De unges behov ligger som regel i, at de vil have styringen af virksomheden, så de kan formulere deres egne mål og værdier for virksomheden. Hvis generationsskiftet foregår i familien har den yngre generation måske været en del af virksomheden i en årrække og nu ønsker de selv, at præge virksomheden og skubbe den i deres egen retning De hårde behov De hårde behov handler ligeledes for den yngre generation omkring deres økonomiske situation. Den yngre generation er ofte ikke i stand til at købe virksomheden, idet deres økonomiske situation ikke er gearet til et køb. Hvis generationsskiftet ligger inden for familiens grænser bør dette være med i overvejelserne. Et løbende generationsskifte over en årrække, vil derfor stille mindre økonomiske krav til den yngre generation. 2.3 Virksomhedsanalyse En virksomhedsanalyse, hvor man belyser virksomhedens eksterne og interne faktorer er central, hvis man ønsker at opnå et vellykket generationsskifte. Virksomhedens nuværende og fremtidige økonomi skal derfor under luppen og skal analyseres på flere måder. 6

12 Eksterne forhold En virksomheds eksterne forhold er det som foregår uden for virksomhedens 4 vægge. Det er de forhold, der direkte eller indirekte har indflydelse på virksomheden. Ved en analyse af virksomhedens eksterne forhold, vil man oftest se på det marked hvor virksomheden befinder sig. Er markedet i vækst eller er det stagneret? Hvem er virksomhedens nærmeste konkurrenter, hvordan er styrkeforholdet mellem de nærmeste konkurrenter, hvem er størst? Er virksomheden first mover, eller de followers på markedet? Er der sket en internationalisering af markedet og hvordan vil markedet udvikle sig i fremtiden? Interne forhold Virksomhedens interne forhold er de forhold der ligger inden for virksomhedens fire vægge, med andre ord, er det de forhold som virksomheden selv har indflydelse på. En analyse af virksomhedens interne forhold, kan påbegyndes med økonomi. Har virksomheden overblik over den økonomiske situation? Har virksomheden lagt realistiske budgetter for de kommende år. Har virksomheden råd til at foretage de planlagte investeringer? Analysen af de interne forhold, er også en analyse af virksomhedens struktur. Ved et generationsskifte ændres virksomhedens ledelse, dette vil oftest ændre virksomhedens værdier og langsigtede mål. Det er derfor vigtigt, at klarlægge om virksomheden på nuværende tidspunkt er omstillingsparat til mulige ændringer der vil forekomme ved et generationsskifte. Den nuværende ledelse skal ligeledes vurdere om den yngre generation er klar til generationsskiftet. Her skal fagligheden vurderes ligeledes med, at de menneskelige egenskaber skal vurdere. De menneskelige egenskaber er vigtige, så den yngre generation formår at fastholde kunder, leverandører og medarbejdere. 2.4 Fremtidig indtjening Ved et generationsskifte er det den ældre generations hensigt, at mulighederne for fremtidig indtjening tilfalder den yngre generation. Fordelingen af virksomhedens indtægter følges som regel i takt med ejerandelen i virksomheden, men ejerskab af virksomheden er ikke altid ensbetydende med, at man har ret til virksomhedens indtægter. Ved et glidende generationsskifte er det normalt, at man opdeler virksomhedens aktier i A & B, som det giver muligheder for, at fordele overskuddet. Ejendomsretten og ledelsesretten i virksomheden er heller ikke altid den samme ved et 7

13 generationsskifte. En skæv fordeling af ejendomsretten og ledelsesretten i virksomheden, kan anvendes i et glidende generationsskifte, hvor ejendomsretten tilfalder den yngre generation, hvorved de skattemæssige forpligtelser overdrages til den yngre generation, inden de får virksomheden ledelsesmæssigt overdraget. 2.5 Fremtidige værdistigninger Ved planlægningen af et generationsskifte bør man tage højde for de fremtidige værdistigninger. Ejendomme, kapitalandele og andre værdipapirer reguleres løbende i takt med værdifald og værdistigninger. Hvis generationsskiftet foretages inden selskabets aktiver gennemgår en stor værdistigning, tilfalder disse stigninger den yngre generation og skal derfor finansieres af den yngre generation. I samme forbindelse undgår den ældre generation realisationsskat af værdistigningerne. Ovenstående fordele gælder kun ved generationsskifter inden for familien. Idet værdistigningerne er baseret på fremtidige hændelser og begivenheder, som langt fra er sikre, skal et generationsskifte ikke planlægges med dette som grundlag, dog skal det være med inde i overvejelserne. Ændring i forudsætninger for generationsskiftet kan hurtigt have den effekt, at generationsskiftet ikke kan gennemføres, det kan f.eks. være ændringer lovgivningsmæssige forhold eller ændringer i de fremtidige økonomiske konjunkturer. 2.6 Skatte- og afgiftsmæssig belastning ved generationsskifte Ved et generationsskifte er det de skatte- og afgiftsmæssige byrder, som føres videre der har den største fokus. Kigger man på beskatningen ved et generationsskifte, er det beskatningen af den afståelsessum, som den ældre generation realiserer ved generationsskiftet. Det beløb som den yngre generation skal finansiere ved generationsskiftet varierer med skattemæssige byrder, som tillægges den ældre generation. Hvis den yngre generation ikke har de fornødne likvide midler, kan omkostningerne ved generationsskiftet finansieres gennem virksomheden, dette er dog oftest ikke muligt, idet virksomheden typisk har bundet deres likviditet i virksomhedens aktiver. Et generationsskifte medfører derfor, at familien skal gennem skatte og afgiftsmøllen, selvom virksomheden skifter ejermand inden for familien. Lovgivningen omkring generationsskifter giver en række værktøjer for, at kunne minimere skatterne og afgifterne. Der er en række skattefrie modeller såsom overdragelse med succession og en række skattefrie omstruktureringsmodeller, der fordelagtigt 8

14 vil kunne anvendes i forbindelse med et generationsskifte. Ovennævnte modeller vil blive gennemgået i forbindelse med selve generationsskiftet. 2.7 Tidsperspektiv Det tidsmæssige perspektiv har en stor betydning ved et generationsskifte. Der er mange forhold ved de skattetekniske værktøjet, som er afhængig af en tidsmæssig horisont. Når man planlægger et generationsskifte skal det derfor vurderes, hvornår den yngre generation vil kunne overtage virksomheden, både økonomisk og ledelsesmæssigt. 2.8 Opsummering af planlægningen forud for et generationsskifte Planlægningsfasen danner et solidt grundlag for den fremtidige gennemførsel af generationsskiftet. I planlægningsfasen er det vigtigt, at involvere alle parter ved generationsskiftet, da de oftest har forskellige behov. De involverede parter ved et generationsskifte er den ældre generation og den yngre generation. Ved generationsskiftet vil der oftest være størst fokus på de hårde behov såsom økonomi, dog bør de bløde behov også tages i betragtning ved planlægningen af generationsskiftet. Et generationsskifte er baseret på historiske data, dog er fremtiden også en vigtig del af generationsskiftet. Et generationsskifte gennemføres sjældent fra dag til dag, hvorfor det tidsmæssige perspektiv også må inddrages når der skal vælges en generationsskiftemodel. 3. Værdiansættelse Ved overdragelsen af selskabet, er det essentielt at finde ud af selskabets værdi. Da overdragelsen i dette tilfælde er mellem forældre og sønner betegnes disse som interesseforbundne parter, da de har samme interesser ved generationsskiftet. Dette kan betyde en forkert værdiansættelse. En overdragelse af virksomheden mellem uafhængige parter vil derfor altid betyde en mere korrekt værdiansættelse grundet deres forskellige interesser ved generationsskiftet. 9

15 Når et selskab handles mellem interesseforbundne parter, skal selskabet værdiansættes efter handelsværdien, dvs. den værdi som selskabet vil blive handlet til med en uafhængig part 2. Ved overdragelse mellem interesseforbundne parter, skal værdiansættelsen ske i henhold til de gældende regler, love og retningslinjer, hvis ikke disse er overholdt har SKAT mulighed for at ændre den skattemæssige konsekvens for parterne 3. For at sikre, at selskaber anvender de korrekte regler love og retningslinjer i forbindelse med overdragelse mellem interesseforbundne parter, er der udarbejdet en række regelsæt for hvordan selskaber skal værdiansættes. Skattelovgivningen indeholder 3 cirkulærer til anvendelse af værdiansættelse af selskaber. Cirkulere nr. 185 af 17/ ( Cirkulæret anvendes ved overdragelse af anparter til livsarvinger, hvori der indgår et gaveelement) TSSCIR (Cirkulæret omhandler overdragelse af unoterede aktier mellem interesseforbundne parter, hvor der ikke indgår et gave element) TSSCIR (Cirkulæret også kaldet goodwill-cirkulæret, anvendes til at værdiansætte det eventuelle goodwill, der vil være når interesseforbundne parter overdrager unoterede aktier, hvor der ikke indgår et gave element Når et selskab skal værdiansættes er fremgangsmåden afhængig af hvem og hvordan generationsskiftet skal foretages. Ved overdragelse mellem interesseforbundne parter anvender man retningslinjerne, der beskrevet i TSS-cirkulære Førhen kunne man også anvende retningslinjerne som var beskrevet i 1982-cirkulæret til værdiansættelse af aktier og konvertible obligationer. Dette skyldes et ændringscirkulære som blev vedtaget d. 4. februar 2015, som annullere pkt. 17 og 18 i 1982-cirkulæret. Ændringen har haft den betydning at det ikke længere er muligt at værdiansætte aktier og konvertible obligationer efter reglerne om formueskatten. Fordelen ved at anvende formueskatten ved værdiansættelse ved aktiver var reelt at virksomheden blev værdiansat til en lavere værdi og dermed en lavere gaveafgift 4. 2 Generationsskifte og Omstrukturering, Søren Halling-Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen s. 18 & Generationsskifte og Omstrukturering, Søren Halling-Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen s

16 Skat har i forbindelse med ændringscirkulæret nr af 4. februar 2015 udstedt et styresignal 5. I styresignalet står der at gaveafgiftsberegningen af unoterede aktier skal værdiansættes til handelsværdi. I forbindelse med værdiansættelsen til handelsværdi henviser SKAT til TSS-cirkulære og og SKAT s værdiansættelsesvejledning kan anvendes vejledende. TSS-cirkulære og er gennemgået i afsnit 3.2 og underliggende punkter, hvorfor der henvises hertil. Når overdragelsen sker mellem uafhængige parter, anvendes handelsværdien, i dette tilfælde er der ingen retningslinjer, idet overdragelsen sker til tredjemand og værdien man har værdisat anses for at være handelsværdien. SKAT har korrektionsadgang til handelsværdierne, hvis de mener at den fastsatte handelsværdi er forkert. Dette har store konsekvenser for generationsskiftet, hvis SKAT finder de aftalte værdier for lave, da korrektioner af disse kan udløse større skatter og afgifter for den yngre og ældre generation. Hans og Lis ønsker at overdrage Modelvirksomheden Hans Hansen til deres sønner. Da forældre og børn er interesseforbundne parter, har de fælles interesser ved generationsskiftet, kan en handelsværdi ikke anvendes, hvorfor de skal benytte sig af cirkulærerne. I forbindelse med generationsskiftet af Modelvirksomheden Hans Hansen er Hans og Lis i tvivl om, hvorvidt overdragelsen skal ske ved hjælp af en gave til sønnerne eller uden gave. Familien kender ikke reglerne herom, hvorfor de gerne vil have en redegørelse af hvilke økonomiske konsekvenser det har for alle parter, at overdragelsen sker med gave eller uden gave

17 3.1 Forskellen mellem interesseforbundne parter og personkredsen i Boafgiftslovens 22 At være interesseforbundne parter og omfattet af boafgiftslovens 22, som giver lempelse i beskatningen af gaver omfattes ikke af de samme personer, nedenfor er der blevet redegjort for forskellene. Interesseforbundne parter Interesseforbundne parter er involverede personer som ved et generationsskifte ikke har modstridende interesser, samt at det ikke vil være en mulighed at kunne finde sammenlignelige salg 6. Jeg har nedenfor listet en række eksempler på Interesseforbundne parter: Søskende Børn Stedbørn, Svigerbørn Børnebørn Forældre Bedsteforældre Niecer/nevøer Kusine/fætre Nærtstående medarbejdere Personkredsen i Boafgiftslovens(BAL) 22 I BAL 22 stk. 1 beskrives den personkreds som afgiftsfrit kan modtage gaver som i år 2016 ikke overstiger kr Hvis gaven overstiger beløbsgrænsen på kr , skal der betales en gaveafgift på 15% af det beløb som overstiger kr jf. BAL 23 stk. 1, nedenfor er personkredsen efter BAL 22 stk. 1 oplistet. Afkom, stedbørn og deres afkom Afdødt barns eller stedbarns længstlevende ægtefælle Forældre Personer som har haft fast bopæl med gavegiver i de 2 sidste år før modtagelsen af gaven. Eller personer som mindst i 2 år har boet sammen med gavegiver, når gavegivers bopæl kun er ophørt på grund af institutionsanbringelse Plejebørn, som har haft bopæl i mindst 5 år hos deres plejeforældre. Stedforældre og bedsteforældre 6 Generationsskifte og omstrukturering af Søren Halling-Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen s

18 Gavegiver kan afgiftsfrit give et barns ellers stedbarns ægtefælle gaver hvis værdien heraf ikke overstiger kr jf. BAL 22 stk. 3 Gaver som overstiger kr , skal det overstigende beløb beskattes med 36,25% jf. BAL 23 stk. 2 Gaver mellem ægtefæller er som hovedregel afgiftsfrit jf. BAL 22 stk. 3. Søskende, Nevøer, Niecer, nærtstående medarbejder er derfor ikke omfattet af de lempelige regler i BAL 22, hvorfor disse skal beskattes efter de almindelige regler. 3.2 Værdiansættelse af et selskab Lovgrundlag og anvendelsesområde Når selskabet skal værdiansættes ved overdragelse inden for afgiftskredsen jf. BAL 22., benyttes TSScirkulæret , når de enkelte aktiver og passiver skal værdiansættes. Cirkulæret skal kun anvendes når der ikke findes en kendt handelsværdi på selskabet, dvs. når der ikke ligger et købstilbud eller lignende på selskabet. Cirkulærets punkt 2, skal anvendes som en hjælperegel, som skal benyttes ved værdiansættelsen. Ifølge hjælpereglen tager værdiansættelsen udgangspunkt i selskabets indre værdi, hvorefter de enkelte regnskabsposter korrigeres 8. Når selskabets goodwill ved overdragelsen skal værdiansættes anvendes cirkulæret TSS-cirkulæret særskilt. Værdiansættelse af driftsmidler Grundreglen ved værdiansættelse af driftsmidler er, at driftsmidler skal værdiansættes til hvad de er værd i frihandel med tredjepart. Det er vanskeligt at finde denne salgspris, hvis ingen andre parter er interesseret i at købe driftsmateriellet. Drift ApS har en række specialfremstillede maskiner, som har en stor værdi for virksomhedens produktion, dog vil disse maskiner ikke have den samme værdi for en eventuel køber. Hvis man tager udgangspunkt i Årsregnskabsloven er den bogførte værdi et udtryk for driftsmidlets reelle værdi, da de foretagne afskrivninger og nedskrivninger burde svarer til den værdiforringelse driftsmidlet har. Det er dog sjældent, at den bogførte værdi svarer til den reelle salgspris, hvorfor der oftest fremgår gevinster og tab

19 Når man værdiansætter driftsmidler skal man derfor sørge for, at man dokumenterer, hvordan man har værdisat driftsmidlet. Ved værdiansættelse af en bil, kan der fordelagtigt indhentes dokumentation fra bil hjemmesider, til hjælp for værdiansættelsen. Værdiansættelse af fast ejendom Ved værdiansættelsen af fastejendom gælder det også, at aktivet skal værdiansættes til, hvad det kan indbringe i fri handel. Førhen værdiansætte man fast ejendom efter cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, cirkulæret sagde, at man skulle anvende den seneste offentlige ejendomsvurdering med tillæg eller fradrag på 15 %. Myndighederne acceptere derfor et råderum, der er dog den forudsætning, at ejendommen ikke må have gennemgået ombygning eller renovering, som ville få ejendommens værdi til at stige. Det betyder, at hvis den offentlige vurdering ikke svarer til ejendommens reelle værdi, er ingen af parterne tvunget til at anvende den offentlige ejendomsvurdering. Som nævnt ovenfor skal ejendomme værdiansættes efter den pris som den ville blive handlet imellem uafhængige parter. Myndighederne vil som udgangspunkt altid godkende den seneste offentlige ejendomsvurdering. Goodwill Når generationsskiftet sker mellem interesseforbundne parter og retningslinjerne efter TSS cirkulæret finder anvendelse, skal der beregnes goodwill. Begrebet goodwill er ikke beskrevet i AL 40. Goodwill bliver i praksis defineret som selskabets kundekreds af kunder, leverandører og andre forretningsforbindelser som selskabet har opbygget gennem årerne 9. Hvis der skal beregnes goodwill er det en betingelse, at selskabets aktiver reelt bliver overdraget til den yngre generation. Der skal kun beregnes goodwill af den aktivitet som overdrages ved generationsskiftet. SKAT har udgivet cirkulæret TSS som en vejledning, der skal anvendes ved beregning af goodwill. Grundlaget for beregningen er selskabets seneste 3 års resultater som er opgjort efter årsregnskabsloven. Hvis man anvender resultat før skat ved beregningen skal resultatet korrigeres for ekstraordinære poster og finansielle poster

20 Ved beregningen af goodwill vægtes de 3 korrigerede resultater forskelligt, det betyder, at det tredjesidste regnskabsår bliver ganget med 1, det andensidste regnskabsår bliver ganget med 2 og det sidste regnskabsår bliver ganget med 3. Man dividerer de gangede resultater med 6 for at finde den gennemsnitlige vægtede indtjening. Hvis tendensen i udviklingen af resultaterne er positive eller negative, vil man foretage en korrektion heraf. Tendensen i udviklingen beregnes ved, at man tager resultatet det tredjesidste år og sidste år før overdragelsen, dette giver udtryk for udviklingen gennem de 3 regnskabsår. Der fratrækkes også en forrentning af selskabets samtlige aktiver forud for overdragelsen. Der fratrækkes dog ikke en forrentning af driftsfremmede aktiver såsom obligationer, pantebreve og den bogførte værdi af tilkøbt goodwill. Forrentningsprocenten fastsættes til den gældende kapitalsatsafkast jf. VSL 9, plus 3 %. Det gældende kapitalafkast er i % 10. Kapitaliseringsfaktoren er en faktor, der udtrykker forholdet mellem det årlige forventede afkast i form af en forrentningsprocent og goodwillens forventede levetid. Det er et udtryk for, hvor mange år man fremadrettet kan forvente et afkast af den opkøbte goodwill. Forrentningen fastsættes til den gældende kapitalafsats jf. VSL 9, plus 8 %. Goodwill har en varieret levetid, jo mere komplekse ydelser eller produkter der fremstilles, jo længere forventet levetid har goodwillen. I Modelvirksomheden tilfælde er goodwillens levetid fastsat til 7 år og med en kapitalafkastsats på 9 % er kapitalfaktoren 2, I de tilfælde, hvor goodwillen er en negativ værdisættes goodwillen til en værdi på kr. 0. Varelager Varelageret skal ligeledes som alle andre aktiver og passiver værdiansættes til handelsværdi, dog gælder det, at varelageret skal være nedskrevet for ukurans og svind. Debitorer Debitorer skal også optages til handelsværdi, det betyder at der skal hensættes til tab, hvis eventuelle fordringer ikke længere har nogen værdi. Hensættelse til udskudt skat Udskudt skat medtages, dog skal den reguleres for de korrektioner de ovennævnte reguleringer måtte have jf. Ligningsvejledningen afsnit S.G

21 Gældsbreve og fordringer Gældsbreve og fordringer værdiansættes til handelsværdien på overdragelsestidspunktet. Det betyder, at den nominelle restgæld skal korrigeres for kursen på overdragelsestidspunktet. Øvrige poster Ved værdiansættelsen af øvrige poster gælder den generelle regel om at værdien skal være et udtryk for handelsværdien. Øvrige poster er f.eks. andre tilgodehavender, likvider, kreditorer og anden gæld. 3.3 Finansiel eller ikke finansiel virksomhed Definition Et generationsskifte kan variere i forhold til hvilken type selskab det er. Der findes 2 grupper af selskaber, finansielle selskaber og ikke finansielle selskaber. Et finansielt selskab er et selskab, hvor selskabets væsentligste aktivitet består i anbringelse af passiv kapital jf. ABL 34 stk. Det er altså selskaber hvis væsentligste aktivitet er udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontakter og værdipapirer mv. Når et selskab er et ikke finansielt selskab består selskabets væsentligste aktivitet af produktion eller salg af ydelser Lovgrundlag og anvendelsesområde Et finansielt selskab har begrænsede muligheder for valg af generationsskiftemodeller. Der er begrænsede muligheder for at succedere jf. ABL 34, ejeren får problemer, hvis ejeren ønsker at indbetale til ophørspension jf. PBL 15 A. Selskaber kan både have en ikke finansiel og finansiel aktivitet. Når selskaber har blandet aktivitet skal der foretages beregninger, for at kunne vurdere om der er tale om en finansiel virksomhed. Nedenfor opsummeres hvad der forstås ved en finansiel virksomhed jf. ABL 34, stk. 6, reglerne om finansiel virksomhed omtales også som pengetanksreglen. Mindst 50 % af de samlede indtægter. Ved de samlede indtægter menes der, omsætningen plus summen af øvrige indtægtsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 års regnskabsår som stammer fra aktiviteter såsom udlejning af fast ejendom, indtægter fra værdipapirer, kontanter eller lignende. 16

22 Eller hvis handelsværdien af udlejningsejendomme, kontanter og værdipapirer på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnit af de seneste 3 års regnskabsår, udgør mindst 50 % af de samlede aktivers handelsværdi. Et Holding selskab vil som udgangspunkt være omfattet af ovenstående regler om finansiel virksomhed, da deres væsentligste aktivitet består i at eje kapitalandele i tilknyttede selskaber, dog vurderes holdingselskaber ud fra hvilken aktivitet der er hos dets datterselskaber. 4. Generationsskiftemodeller 4.1 Generationsskifte med Succession Definition Et af hovedbegreberne inden for beskatning ved et generationsskifte er skattemæssig succession. Skattemæssig succession betyder, at den som erhverver anparterne/aktierne indtræder i overdragers skattemæssige stilling for alle aktiverne, det betyder at, erhverver overtager overdragers anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkt. Dette gælder uanset, hvornår erhverver, afstår sine overdragne anparter/aktier jf. ABL 34 stk. 2. Det betyder, at overdrageren undgår realisationsbeskatning og at erhververen overtager overdragerens skattemæssige saldi på posterne i regnskabet, f.eks. andre anlæg og driftsmateriel. Erhververen overtager overdragerens skattemæssige anskaffelsessum, der ikke svarer til det vederlag, som er blevet betalt. Ved efterfølgende afståelse skal erhververen realisationsbeskattes ud fra avancen mellem overdragerens anskaffelsessum og afståelsessum. Nogle avancer er afhængige af ejer tiden, disse avancer opgøres på grundlag af overdragerens anskaffelsestidspunkt. Ved anvendelse af skattemæssig succession betyder det, at realisationsbeskatningen udskydes til et senere salg, hvor reglerne om succession ikke anvendes Lovgrundlag og anvendelsesområde Ved overdragelse af et selskab til en anden vil dette oftest udløse skat, derfor er det gjort muligt at anvende skattemæssig succession. Det betyder at overdrager ikke beskattes af avancen ved salg af sit selskab. Når man anvender skattemæssig succession er der en række regler og krav som skal være opfyldt, disse regler og krav vil blive gennemgået nedenfor. 17

23 Der gælder en række særregler når der succederes med fast ejendom. Minimum 50 % af ejendommen skal indgå i den erhvervsmæssige virksomhed 12. Hvis ejendommen er successionsberettiget indtræder erhververen i overdragerens sted, for hvad angår genvundne afskrivninger efter afskrivningslovens kapitel 3 samt ejendomsavance omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven. Udlejning af ejendomme anses ikke som erhvervsmæssig, dog anses udlejning vedrørende landbrug, gartneri, planteskole og skovbrug som erhvervsmæssig virksomhed, som berettiger til succession 13. Sker der overdragelse af anparter/aktier er successionsmuligheden begrænset til at omfatte hovedaktionærer jf. ABL 34 stk. 1. Der er tale om en hovedaktionær, når denne inden for de seneste 5 år har ejet 25 % eller mere af anpart-/aktiekapitalen, eller råder over mere end 50 % af stemmeværdien i den 5 årige periode jf. ABL 4. Muligheden for at anvende skattemæssig succession er begrænset til overdragelser inden for familiekredsen eller til nære medarbejdere jf. ABL 34 stk. 1 og 35 stk. 1. nedenfor er oplistet den personkreds som kan anvende skattemæssig succession. Børn og børnebørn Søskende, søskendes børn og søskendes børnebørn Adoptivbørn og børnebørn Nære medarbejdere Det er ifølge loven ikke muligt at overdrage med succession til ældre generationer, det skyldes, at reglerne i ABL 34 er udarbejdet med øje for overdragelse til den yngre generation. Det er heller ikke muligt at overdrage med skattemæssig succession til yngre generationer end overdragerens børnebørn 14. Det er endvidere heller ikke muligt, at anvende skattemæssig succession ved overdragelse til svigersøn eller svigerdatter. Muligheden for succession til nære medarbejdere er betinget af, at medarbejderen inden for de seneste 4 indkomst år i sammenlagt 3 år har været fuldt beskæftiget og stadig er det på tidspunktet for overdragelsen jf. ABL 35. Disse regler vil opgaven ikke komme ind på, da opgaven har fokus på overdragelse i indenfor familiekredsen, nemlig fra far til søn. 12 Generationsskifte omstrukturering af Michael Serup side Generationsskifte omstrukturering af Michael Serup side Generationsskifte omstrukturering af Michael Serup side

24 Når man anvender succession er der mulighed for at erhververen kan modtage en gave i forbindelse med overdragelsen. Når der ydes en gave i forbindelse med overdragelsen, vil modtageren blive afgifts- eller skattepligtig af værdien som den modtagende gave har jf. ABL 34. Om modtageren af gaven er afgiftspligtig eller skatte pligtig afhænger af om modtageren er omfattet af personkredsen, som er nævnt i BAL 22 jf. afsnit 3.1. Sammenholdes denne personkreds med kredsen jf. ABL 34 betyder det at børn, børnebørn, stedbørn og sammen levende i forbindelse med overdragelse med succession modtager en gave skal betale en gaveafgift. Søskende og søskendes børn, som modtager en gave er derimod skattepligtig af gaven jf. SL 4. stk. 1, litra c. Det er tidligere blevet gennemgået, at selskabet skal opfylde reglerne om at være et ikke finansielt selskab for at man kan succedere, jf. ABL 34 stk. 1 nr. 4. For at kunne anvende reglerne om skattemæssig succession skal erhverver være fuldt skattepligtig i Danmark jf. KSL Passivposten Det væsentligste formål med succesreglerne er, at parterne undgår at beskattes ved overdragelsen. Som nævnt tidligere gennemføres succession ved, at erhverver overtager overdragers sted, dvs. at erhververen overtager de skattemæssige værdier, anskaffelsessummen og anskaffelsestidspunktet fra overdrager. Der er derfor ikke tale om, at kunne undgå skatten, men blot tale om en skatteudskydelse. Erhververen har derfor ikke overtaget aktiverne til kurs 100, da der er tilknyttet en latent skat til aktivernes værdi, som skal betales ved en senere skattemæssig overdragelse. Overdragelse med succession kan ske mod betaling eller som gave, ved overdragelse som gave, kompenseres den latente skat ved beregning af en skattemæssig passivpost jf. KSL 33 D. Den latente skat er en gæld, som vil falde til betaling på afståelsestidspunktet for erhververen, hvis erhververen ikke benytter sig af reglerne om skattemæssig succession, når denne skal overdrage virksomheden. Passivposten er et nedslag i det afgiftsmæssige beløb, som hviler på de overtagne aktiver, som følge af overtagelsen af gældsforpligtelsen. For unoterede aktiver, bliver passivposten beregnet som 22% af den avance, som overdrager ville være blevet beskattet af. 19

25 4.2 Aktieombytning Definition Ved anvendelse af reglerne om aktieombytning ombytter aktionæren sine aktier i et selskab ( det erhvervende selskab) med aktier i et andet selskab (det modtagende selskab ). Dette betyder at aktionæren ikke ejer det erhvervede selskab, men igennem et andet selskab, oftest et Holding selskab. Ombytningen er illustreret nedenfor. Figur 4.1, Anpart- Aktieombytning Aktionær Aktionær 100% 100% Modtagende selskab 100% Erhvervende selskab Erhvervende selskab Kilde: Egen tilvirkning Skattepligtig eller skattefri aktieombytning En aktieombytning kan foretages som en skattepligtig aktieombytning eller en skattefri aktieombytning. Ved anvendelse af en skattepligtig aktieombytning, vil salget betragtes et almindeligt salg af aktier, hvor salget skal realisationsbeskattes af en eventuel avance. Der vil ikke foretages yderligere behandling af reglerne for skattepligtig aktie ombytning. 20

26 4.2.3 Lovgrundlag og anvendelsesområde Reglerne for skattefri aktieombytning findes i ABL 36, der findes 2 sæt regler for skattefri aktieombytning idet aktieombytningen kan ske med tilladelse eller uden tilladelse. SKAT s administration af reglerne er fastlagt på baggrund af bindene ligningssvar, afgørelser, domme og styresignaler 15 Aktionæren har ret til, at udskyde beskatningstidspunktet i forbindelse med aktieombytningen, hvis det erhvervende selskab er et selskab i en medlemsstat i EU eller til selskaber som svarer til aktie- eller anpartsselskaber som er hjemhørende i et land uden for EU Betingelser for skattefri aktieombytning Der findes en lang række betingelser for hvornår et selskab skal have ret til at foretage en skattefri aktieombytning, de væsentligste betingelser er nævnt nedenfor. ABL 36 stk. 2, det modtagende selskab skal ved aktieombytningen opnå stemmeflertal i det erhvervede selskab. Ifølge lovteksten er aktiernes nominelle værdi underordnet for om denne betingelse er overholdt 17. Dette medfører at en aktiepost med en relativ lille nominel værdi, men med stemme stærke a-aktier opfylder betingelsen om stemmeflertallet. Det fremgår at det modtagende selskab kun skal opnå stemmeflertal ved aktieombytningen. Hvilket betyder, at hvis det modtagende selskab i forvejen ejer har ejerandele i det erhvervede selskab, kan gennemføre en skattefri aktieombytning ved, at man opnår stemmerflertal i det erhvervede selskab ved aktieombytningen. ABL 36 stk. 2 & 3: Vederlaget for aktieombytningen skal betales i aktier, dette kan kombineres med en kontant udligningssum. Der er ikke nogle regler om værdien af den kontante udligningssum, den bliver beskattet efter reglerne i ABL om realisationsbeskatning ABL 36, stk. 4: Ombytningsperioden må ikke overskride en periode på 6 måneder. En af det væsentligste betingelser for en skattefri aktieombytning er de gyldige forretningsmæssige årsager jf. LV S.G heri ligger det, at skatteyderen ikke må opnå skattemæssige fordele ved aktieombytningen da dette er et væsentligt incitament for at foretage en aktieombytning. 15 Genevgrationsskifte og Omstrukturering, Søren Halling-Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen s Generationsskifte og Omstrukturering, Søren Halling-Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen s Generationsskifte og Omstrukturering, Søren Halling-Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen side

27 4.2.5 Tilladelse til skattefri aktieombytning Ved indførelsen af L 343 af 18 april 2007, findes der i dag 2 former for skattefri aktieombytning Skattefri aktieombytning med tilladelse Skattefri aktieombytning uden tilladelse Det betyder, at det ikke længere er lovpligtigt, at indhente tilladelse til aktieombytningen fra SKAT. Dette har betydet, at der er blevet indført et sæt særregler. Reglerne for aktieombytning med tilladelse gælder stadig. Det betyder, at de skattemæssige konsekvenser kan opdeles i 2, henholdsvis skattefri aktieombytning med tilladelse og uden tilladelse Konsekvenser af skattefri aktieombytning med tilladelse I forbindelse med en skattefri aktieombytning med tilladelse kan de skattemæssige konsekvenser opdeles i 3 grupper: Konsekvenser for det modtagende selskab Konsekvenser for det erhvervede selskab Konsekvenser for overdrageren Skattemæssige konsekvenser for det modtagende selskab Anvendes den skattefrie aktieombytning med tilladelse, vil der næsten ingen skattemæssige konsekvenser være for det modtagende selskab. Anskaffelsessummen for de erhvervede aktier vil svarer til handelsværdien på transaktionsdagen, dog vil erhvervelsestidspunktet dateres på ombytningsdagen. Et salg af disse aktier vil blive beskattet efter ABL. Det betyder, at hvis man ejer aktierne i mere en 3 år før man afstår disse, vil afståelsen være skattefri jf. ABL 9 stk Skattemæssige konsekvenser for det erhvervende selskab En skattefri aktieombytning med tilladelse har som udgangspunkt ingen skattemæssige konsekvenser for det erhvervede selskab. Om et selskab er ejet af en fysisk eller juridisk person er det erhvervede 22

28 selskab uvedkommende. Dog skal det bemærkes at, et selskab har mulighed for at skattefri udbytteudlodning ikke skal indeholde udbytteskat når udbyttet sker til selskabets juridiske ejere, hvis betingelserne i SEL 13 stk. 2 er opfyldt Skattemæssige konsekvenser for overdrageren Ved en skattefri aktieombytning, tilfalder de skattemæssige fordele hovedsageligt overdrageren. En skattefri aktieombytning medfører, at overdrageren udskyder realisationsbeskatningen på aktierne i det erhvervede selskab. At overdrageren udskyder realisationsbeskatningen skyldes FUSL 9, stk. 1, der siger, at aktier ikke er afhændet før vederlaget erlægges i andet end aktier. Den mulige gevinst skal stadig beskattes, beskatningen er dog blot udskudt til et senere tidspunkt. Det betyder, at overdrageren først realisationsbeskattes, når man afstår aktierne i det modtagende selskab. Det betyder, at aktierne i det erhvervede selskab kan afstås af det modtagende selskab uden beskatning jf. ABL 9, stk Konsekvenser af skattefri aktieombytning uden tilladelse I forbindelse med en skattefri aktieombytning uden tilladelse kan de skattemæssige konsekvenser opdeles i 3 grupper: Konsekvenser for det modtagende selskab Konsekvenser for det erhvervede selskab Konsekvenser for overdrageren Skattemæssige konsekvenser for det modtagende selskab Anvendes en skattefri aktieombytning uden tilladelse vil det modtagende selskab succedere i det erhvervede selskab anskaffelsessum, anskaffelsestidspunktet for aktierne i det erhvervede selskab dateres på ombytningsdagen jf. ABL 36, stk. 6. Det har den betydning, at et salg inden for 3 år efter ombytningsdagen medføre beskatning jf. ABL 8 stk. 1, mens et salg efter 3 år efter ombytningsdagen er skattefrit jf. ABL 9, stk Skattemæssige konsekvenser for det erhvervede selskab Der er ingen forskelle på om aktieombytningen foretages med tilladelse eller uden tilladelse, hvorfor der henvises til afsnit