Socialrådgivere og palliation
|
|
- Karl Juhl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lisbeth Langkilde, Marianne Marie Vinther, Mette Maria Jørgensen, Jannie Kristoffersen og Anne Nissen Socialrådgivere og palliation social palliation, socialrådgiver, familie, sociale vilkår, social sektor Lisbeth Langkilde, socialrådgiver, Palliativt Team Fyn, Odense Universitetshospital Marianne Marie Vinther, socialformidler, Palliativt Team, Roskilde Sygehus Mette Maria Jørgensen, socialrådgiver, Palliativt Team, Rigshospitalet og Hvidovre Hospital Jannie Kristoffersen, socialrådgiver, Hospice Kamillianergården, Aalborg Anne Nissen, socialrådgiver, cand.scient.soc. Artiklen beskriver social palliation og socialrådgiverens opgaver og position i den palliative indsats. Den tager udgangspunkt i Anbefalinger til kompetencer for socialrådgivere i den palliative indsats, Maj 2013, som forfatterne har udarbejdet i DMCG-PALs regi (1). Den palliative indsats består ofte af komplekse forløb, hvor mange kulturer skal samarbejde på tværs af fag- og sektorgrænser. De fleste mennesker med en livstruende sygdom får brug for få eller mange af samfundets hjælpeforanstaltninger. Artiklen peger på nødvendigheden af, at den sociale palliation integreres bedre i den palliative indsats. 39-årig kræftsyg kvinde med kort forventet levetid indlægges på hospice. Hun er fraskilt og bor alene med 2 drenge, A på 14 år, som er syns- og hørehandicappet, og B på 10 år. Kvinden er meget bekymret for drengenes fremtid, da de virker forsømte, når de kommer hjem fra weekendbesøg hos faderen. Kvinden ønsker, at drengene efter hendes død skal bo hos hendes mor. Kvinden ønsker, at der bliver lavet et børnetestamente, og at socialrådgiveren orienterer familiegruppen i kommunen, som kender familien i forvejen på grund af A s handicap. Familiegruppen ønsker en skriftlig redegørelse, som straks udarbejdes og godkendes af kvinden, da den bliver sendt som en underretning til kommunen. Kommunens rådgivere og socialrådgiveren har senere på dagen samtaler enkeltvis med kvinden, hendes mor, børnenes far samt den ældste dreng A. 52
2 Socialrådgivere og palliation Kvindens mor vil meget gerne have drengene boende hos sig. Det besluttes, at kvindens mor bliver udpeget som midlertidig plejefamilie. Familiegruppen skriver indstilling til Statsamtet om, at forsørgelsen af begge drenge bør overgå til kvindens mor. Begge drenge skal være hos deres far i de weekender, han kan overkomme det. Det økonomiske ansvar for drengene skal overgå til kvindens mor. Socialrådgiveren taler med advokat om udarbejdelse af børnetestamente og almindeligt testamente. Alt dette sker samme dag mellem kl Næste formiddag har socialrådgiveren samtale med kvinden, der underskriver testamenterne. Kvinden dør næste dag. Sociale vilkårs betydning for hverdagslivet Ovenstående case beskriver den rådgivende og koordinerende indsats i forhold til den syge, de pårørende og den sociale sektor, som socialrådgiveren i det specialiserede niveau bl.a. udfører. Udgangspunktet er de sociale vilkår, som er grundlaget for den enkeltes hverdagsliv. Hverdagslivet omfatter de aktiviteter, vi udfører, alt, hvad vi deltager i i forskellige sociale sammenhænge, og alle de relationer, vi indgår i (2). Det udfolder sig meget forskelligt, alt afhængigt af det enkelte menneskes konkrete situation, f.eks. ressourcer, familiære forhold, uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet, økonomi og netværk. Fælles er, at de sociale vilkår påvirkes af livstruende sygdom, som kan medføre markante forandringer i hverdagslivet. Hvor den enkelte før var aktiv deltager i sociale sammenhænge, medfører sygdom nu begrænsninger og i værste fald udelukkelse. Der er brug for at gå på tværs i lovgivning og regler for at sikre den syge og de pårørende den nødvendige rådgivning og hjælp. Samtidig er der brug for en indsats, der har fokus på mennesket og de pårørende, ikke på sygdommen og behandlingen af denne. Men på hvordan sygdommen påvirker livet og de omstændigheder, den enkelte har. Socialrådgiverens styrke er at tage udgangspunkt i den enkeltes livsforløb, både livet før, under og efter sygdommen. Økonomiske konsekvenser Sygdom har ofte afledte økonomiske konsekvenser, som har betydning for opretholdelsen af den vante levestandard, for den enkelte og for hele familien. Bekymringer som jobafskedigelse, fremtidigt forsørgelsesgrundlag, flytning eller salg af bolig, om størrelsen af pensionsordning og evt. livsforsikring m.v. er blot noget af det, der kan fylde og belaste. Arveretslige spørgsmål såsom, hvordan de efterladte er stillet efter dødsfald, kan påvirke såvel den syge som de pårørende.»socialrådgiverens styrke er at tage udgangspunkt i den enkeltes livsforløb, både livet før, under og efter sygdommen.«forandringer i familien Dynamikken og kommunikationen i familien forandres også, rollerne ændres, og relationerne tager nye former. Den syge bliver ramt på sin autonomi og bliver mere afhængig af andre. De nærmeste påvirkes uundgåeligt, deres rolle i forhold til den syge kan tage form af hjælper, ledsager, chauffør, talerør og meget andet. Samtidig med at de selv er ramt. De pårørendes eget arbejdsliv, fritidsliv m.v. bliver påvirket, og det kan få konsekvenser økonomisk og socialt. Børn Forældres bekymringer for, hvordan børn i alle aldre skal klare livet med en syg forælder, hvordan forandringerne vil påvirke barnets hverdag i f.eks. skolen og med venner, og hvilke begrænsninger det vil få for barnet. Dertil bekymringen for, hvordan barnet vil klare sorgen over tabet af en så vigtig person i sit liv. De sårbare For socialt udsatte og sårbare mennesker, som i forvejen har svære sociale vilkår, vil de eksisterende problemer oftest forstærkes ved alvorlig sygdom. Hvor netværket er sparsomt og ressourcerne få, er der ekstra behov for hjælp og støtte. Definition Social palliation er den socialfaglige og psykosociale indsats målrettet det uhelbredeligt syge menneske og dets pårørende under sygdomsforløbet og efter dødsfaldet. Indsatsen sker med udgangspunkt i det enkelte menneskes unikke situation, hvor der lægges vægt på såvel patientens som de pårørendes ressourcer. Indsatsen foregår i tæt samarbejde med patient og pårø- 53
3 rende samt med de (fag)personer, der har betydning for gennemførelse af det bedst mulige forløb. Den socialfaglige indsats omfatter rådgivning og koordinering med henblik på iværksættelse af hjælpeforanstaltninger. Det særlige ved denne indsats er, at den går på tværs af al den lovgivning, der har relevans for det uhelbredeligt syge menneske og dets pårørende. Socialrådgiverens psykosociale indsats har fokus på den enkelte patient og dennes identitet og tab, de ændrede roller og relationer samt på samspillet med pårørende og netværk. Den socialfaglige og psykosociale indsats kombineres gennem 5 teoretiske fagområder: Socialt arbejdes teori og metoder Juridisk viden Psykosocial viden Samfundsfaglig viden Socialmedicin viden Tværfaglighed er en grundlæggende del af indsatsen og sker i koordination og samspil mellem fagpersoner på flere niveauer og i forskellige sektorer (1). Organisering af sociale velfærdsydelser i DK De sociale velfærdsydelser i Danmark varetages af det offentlige system. Kommunerne har ansvar for sociale ydelser og for et stort sundhedsområde. Derved har de 98 kommuner myndighedsopgaver og bevillingskompetence på en lang række af de områder, som social palliation omhandler. De 5 regioner har ansvar for palliation på det specialiserede niveau, herunder den tværfaglige indsats, hvori social palliation indgår. En række familieretsopgaver, bl.a. forældremyndighed, ligger hos statsforvaltningerne. Mødet med socialrådgiveren kan f.eks. ske i kommunerne, på sygehuset, i palliativt team, på hospice og i patientforeninger. Den kommunale indsats (basisniveau) De fleste socialrådgivere er beskæftiget i den kommunale sociale sektor, der er ikke tradition for at ansætte socialrådgivere inden for det kommunale sundhedsområde. Den palliative indsats i kommunerne ydes fra forskellige afdelinger med hver deres ansvar for afgrænsede lovområder, hver deres opgaver, kulturer og fagprofessioner. De kommunale forvaltninger er organiseret forskelligt, og ændringer i den sociale lovgivning er hyppige. Viden om palliation er generelt set begrænset i den kommunale sociale sektor, og praksis viser, at det tit kan være vanskeligt at koordinere indsatsen mellem de kommunale enheder. Hjemmeplejen er ansvarlig for pleje og omsorg. I 2010 var 337 sygeplejersker ansat i primærsektoren uddannet som nøgleperson i palliation (4). Sådanne nøglepersoner har man ikke for de økonomiske, arbejdsmæssige og familieorienterede ydelser. Mange borgere med palliative behov har brug for ydelser og rådgivning fra et eller flere af disse områder: børn og unge, kontanthjælp, sygedagpenge og pension. Det kan virke som en uoverskuelig opgave for den enkelte og de pårørende at finde ud af, hvor de skal henvende sig, og hvad de er berettiget til, og at have kontakt til mange forskellige sagsbehandlere og aktører. Den regionale indsats (specialistniveau) Regionerne har ansvaret for sygehusene, hospices, de privatpraktiserende læger og speciallæger. I det specialiserede palliative felt i Danmark er der nu 18 hospices, 27 palliative teams og 6 palliative afdelinger. Personaleprofil: Socialrådgiver Hospice (n=18) Palliativt team eller udgående team fra hospice (n=27) Palliativ afdeling (n=6) Fuldtid Deltid Konsulent Ingen I alt (n=51) Antal specialiserede palliative enheder med socialrådgiver ansat på fuldtid, deltid eller som konsulent. (Palliativt Videncenter, 2014 in Press) 54
4 Socialrådgivere og palliation Ovenstående skema viser, at der er stor forskel på, om mennesker med livstruende sygdom og deres pårørende kan få socialfaglig rådgivning i den specialiserede indsats. Socialrådgiveren er den fagperson i det specialiserede team, der har den tværgående viden om socialfaglige og psykosociale hjælpeforanstaltninger og om adgangsveje til de kommunale strukturer. En væsentlig del af socialrådgiverens arbejdsopgaver i relation til En særlig udfordring for socialrådgivere i den specialiserede indsats er, at socialrådgiverne (ligesom præsterne) ikke betragtes som sundhedsfagligt personale i Sundhedsstyrelsens forstand, da faggruppen ikke har en sundhedsfaglig autorisation. Det medfører bl.a., at socialrådgivernes ydelser ikke udløser DRG-takster og ikke indgår i statistikker. Styrke viden om social palliation»social palliation er andet og mere end kommunale bevillinger.«den enkelte patient er at koordinere de ofte komplekse sagsforløb i forhold til kommunens hjælpeforanstaltninger og andre implicerede parter. Denne funktion kan være en stor lettelse for patienten og de pårørende og for de andre faggrupper i teamet. Socialrådgiverne i den specialiserede indsats har ikke myndigheds- og bevillingskompetence, og deres funktion adskiller sig herved fra socialrådgiverne i kommunerne. I den specialiserede indsats er viden om lovgivning og regler helt nødvendig for at sikre, at den rådgivning, der gives, er i overensstemmelse med gældende love og praksis, så patienter og pårørende får realistiske forventninger til, hvilke krav og muligheder de har. Den psykosociale vinkel som socialrådgiveren kan bidrage med, består bl.a. af støtte til det sociale liv, herunder håndtering af relationelle og følelsesmæssige bekymringer. Her er et vigtigt element i at støtte patienten og de pårørende til bedst muligt at kunne mestre åben kommunikation, f.eks. i form af hjælp til at italesætte svære emner eller til at almengøre og anerkende de forskellige reaktioner, som børn eller pårørende måtte have på forskellige tidspunkter i et svært og langt sygdomsforløb (3). Udfordringer for socialrådgivere i palliation Uddannelse og autorisation Palliation er ikke et prioriteret område i uddannelsen af socialrådgivere, hverken på grund- eller videreuddannelsesniveau. Da der ikke findes kompetencegivende uddannelsestilbud i social palliation i DK, er det primært læring via praksis og egen vidensopdatering og -udvikling, der er grundlaget for socialrådgiverens videns- og færdighedsniveau. For at sikre den fremtidige kvalitetsudvikling er det påkrævet at få uddannelsestilbud i social palliation både på basisog specialistniveau. Viden om social palliation er generelt lille. Der eksisterer en holdning om, at det tager kommunerne sig jo af. MEN social palliation er andet og mere end kommunale bevillinger. For os, som er beskæftiget i den specialiserede palliative indsats, er det tydeligt, at mange mennesker med livstruende sygdom og deres pårørende har brug for en social fagperson, der kan gå på tværs i de komplekse lovområder og hjælpeforanstaltninger, forsikrings- og pensionsforhold, arveretslige regler m.v. En udfordring for socialrådgiverne i det palliative felt er at bidrage til udviklingen af socialrådgiverens eget fagområde og synliggøre det. Dette gøres f.eks. ved at indgå i nationale og lokale arbejdsgrupper, ved at udvikle funktions- og kvalifikationsbeskrivelser og ved at være repræsenteret i faglige grupper og palliative fora. Socialrådgiveren bør være synlig og bidrage aktivt til udviklingsprojekter og forskning. Internationalt Social Work in Palliation er et internationalt begreb. EAPCs faggruppe for socialrådgivere er ved at udarbejde anbefalinger til den palliative socialrådgivers rolle, opgaver og uddannelse (5). Den svenske forening af socionomer i palliativ vård har standarder og kvalitetsmål (6). Der ligger en opgave for de danske socialrådgivere i at organisere sig og indgå aktivt i det internationale samarbejde for at sikre en udvikling af kvaliteten i arbejdet evt. i samarbejde med nordiske kolleger. Social palliation i fremtidens palliative indsats For at socialrådgiverne fortsat skal have en rolle i palliationen er det nødvendigt, at ledelser og øvrige faggrupper bakker op og italesætter den sociale palliation som en integreret del af indsatsen både på det specialiserede og det basale niveau. 55
5 Palliation skal fremover tilbydes alle mennesker med livstruende sygdomme og med palliative behov, dvs. flere mennesker i et længere perspektiv. Rehabilitering vil få en større plads. Der bliver i øget omfang brug for socialfaglighed, der går på tværs, både i det kommunale system, på sygehusene og i det specialiserede niveau. F.eks. ved at indføre socialfaglige nøglepersoner i kommunerne og ved at indføre fastlagte tværfaglige spor (1 læge udløser automatisk andet tværfagligt personale, herunder socialrådgivere) i regionerne. At patienterne har brug for den sociale indsats giver nedenstående et fingerpeg om: I et af de palliative teams i DK har man besluttet, at socialrådgiveren tager kontakt til alle nyhenviste patienter. I perioden 1. januar 20. mars 2014 blev der henvist 48 patienter. Efterfølgende optalte socialrådgiveren hvor mange af de henviste patienter, der havde haft brug for hendes faglighed. 42 af de 48 henviste patienter havde i mindre eller større omfang brug for hendes hjælp. Referencer: 1. Anbefalinger til kompetencer for socialrådgivere i den palliative indsats. DMCG-PAL og Dansk Socialrådgiverforening Liljegren, R., Prip, A.: Kræftramt, hverdagsliv og rehabilitering. Speciale i Pædagogik og Psykologi, Roskilde Universitetscenter Langkilde, L.: Social Palliation palliation set fra socialrådgiverens perspektiv. I Dalgaard K.M, Jacobsen M.H: Humanistisk Palliation, Teori, metode, etik og praksis, Kap. 21, Hans Reitzels Forlag Pedersen, M.: Kortlægning af danske nøglepersons uddannelser i palliation: Rapport, august København, Palliativt Videncenter 5. Firth, P., og Oliviere, D.: Consultation paper of the EAPC Task Force to examine the diversity of roles, tasks and education of palliative care social workers in Europe. Draft. EAPC. May Quality Assurance Criteria for Medical Social Workers in Palliative Care. SiP, Association for Medical Social Workers in Palliative Care. Sweden
R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereSorg er ikke hvad sorg har været
Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereGitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til
Læs merePalliativ indsats i DK
1 Palliativ indsats i DK Palliativ indsats har i Danmark udviklet sig over de seneste 20 år og har primært været drevet af individuelle, faglige og politiske initiativer. Palliation er ikke et lægeligt
Læs mereSorg er ikke hvad sorg har været
Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg Strand, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center
Læs mereAnsættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter
Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereKursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter
Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereÅrsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM
Årsmøde DMCG-PAL 2015 Netværk for palliative sygeplejersker i RM Helle N. Matthiesen Det Palliative Team Aarhus Universitetshospital Hvad er en palliativ sygeplejerske på basisniveau? En sygeplejerske
Læs mereStatus for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?
Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor Temaer i oplægget Refleksion over emne
Læs merePalliativ indsats i kommunerne
Palliativ indsats i kommunerne -og andre aktiviteter i PAVI Mette Raunkiær Projektleder Sygeplejerske Cand. Scient.Soc., Ph.d. Karen-Inge Karstoft Projektmedarbejder Cand. Psych. Palliativt Videncenter
Læs mereVelkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017
Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord
Læs mereLindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom
Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder
Læs mereFaktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice
Faktaark Senior- og Socialforvaltningen Dato 22. marts 2017 Sagsnr. 17/5340 Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice 1. Palliative og lindrende indsatser
Læs mereNy nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra
1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.
Læs mereUdkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende
ARBEJDSPROCESSEN 1 Opgaven aftalt i forbindelse med sundhedsaftalerne 2007 Kommissorium (uddrag), godkendt august 2007: Udarbejde forslag til fælles målsætninger for samarbejdet om alvorligt syge og døende,
Læs merePALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018
PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK HVORDAN ER DET MED DEMENS OG DØD? PALLIATION OG DEMENS Case Hvad er palliation? Initiativer international Initiativer
Læs mereDet palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?
Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Strategisk forsknings- og udviklingsinitiativ TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse 27. april 2011 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter
Læs mereNational kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau
National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau Kære Afdelingsledelse Dette spørgeskema henvender sig til ledelserne på alle danske hospitalsafdelinger, som har patientkontakt (og
Læs mereProjekt lindrende indsats
Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,
Læs mereHvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef
Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,
Læs mereNår ægtefællen dør Ændrer ny sorgforståelse og viden om ældre i sorg, de forebyggende medarbejders arbejde?
Når ægtefællen dør Ændrer ny sorgforståelse og viden om ældre i sorg, de forebyggende medarbejders arbejde? Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Palliation, handler om lindring og livskvalitet.
Læs merePOLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.
Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål
Læs mereKortlægning og udvikling af den palliative indsats
Kortlægning og udvikling af den palliative indsats Kommunal indsats status og perspektiver PAVI & KL Nyborg Strand 28.09.10 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter, www.pavi.dk Temaer i oplægget Palliativt
Læs mereFaglige visioner Palliation 04.10.2009
Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ
Læs merePalliativt Indsats i Region Syddanmark
Palliativt Indsats i Region Syddanmark Temadrøftelse 23.10.12: Når vi skal herfra Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn SST 2011 Anbefalinger
Læs mereJorit Tellevo (f. 1957)
Jorit Tellevo (f. 1957) Projektleder Email: tellervo@sdu.dk Telefon: 2174 7402 Arbejdsopgaver CV Jeg er ansat som projektleder i Palliativt Videncenter fra september 2009, og jeg er primært projektleder
Læs mereDEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner
Læs mereDMCG-PALs årsmøde 6. marts 2013
DMCG-PALs årsmøde 6. marts 2013 Arbejdsgruppen Lisbeth Langkilde Marianne Marie Vinther Karen Margrethe Nielsen Malene Hoxer Juul Anne Nissen Baggrund DMCG-PAL Sundhedsstyrelsens nationale retningslinjer
Læs mereForskerdag 10 november 2010
Forskerdag 10 november 2010 Psykosocial indsats i familier med en kræftsyg forælder. cand.psyk. Inge Merete Manuel Sundhedspsykolog. Palliativt Team Fyn Pilot projekt børn i kræftramte familier i Palliativt
Læs mereUDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?
UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef
Læs mereErfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt
Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt Palliativ indsats på danske sygehuse National konference 6. november 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker
Læs mered d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker
d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil
Læs mereSygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling
Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme
Læs merePsykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år
Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år Et udviklingsarbejde støttet af Trygfonden i samarbejde med Palliativt Team Fyn 2010 2012 Projektgruppe Cand. Psyk., Sundhedspsykolog Inge
Læs mere18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede
Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede (Carsten Bruun, Livet uden Lena, Kr. Dagblad, 22.02.2014) Sorg - når ægtefællen dør Jorit
Læs merePraktikplan for Palliativt Team Fyn, Odense Universitetshospital (OUH)
30-11-2015 Praktikplan for Palliativt Team Fyn, Odense Universitetshospital (OUH) 1) Beskrivelse af praktikstedet: Palliativt Team Fyn arbejder med lindrende behandling af patienter med alvorlig, livstruende
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs merePalliativ indsats til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser
Palliativ indsats til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Forskerdag i palliation, 31. oktober 2016 Camilla Lykke, sygeplejerske, MHP, Ph.d.-studerende Eventyrlige Upser vender
Læs merePolitik for værdig ældrepleje
, Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd September 2018 Godkendt af Ældreomsorgsudvalget 7. november 2018 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Brønderslev Kommunes Politik for Værdig Ældrepleje
Læs mereKompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen
Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative
Læs merePalliativ indsats til børn og unge i Danmark
Palliativ indsats til børn og unge i Danmark Der findes specialiserede tværfaglige teams i alle regioner i Danmark samt FamilieFokus og Lukashuset Hvor kommer palliation fra Latin palium Lindring Kappe,
Læs mereUddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation
Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Baggrund: de sidste års fokusering på at øge
Læs mereBørn og unge som pårørende
Børn og unge som pårørende Konsensuskonference ved DMCG-PAL årsmøde 5. marts 2014 Gruppens medlemmer Herdis Hansen, Hospicechef og medlem af Koordinationsgruppen Dorte Mathisen, fysioterapeut og medlem
Læs mereNationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder
Dato 09-11-2017 Version 1. Godkendt 25.08.2017 Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS SIDE 1 Indledning Som led i arbejdet i Lærings- og Kvalitetsteam
Læs merePalliative tilbud til personer med ALS
Palliative tilbud til personer med ALS Susanne Jakobsen Sygeplejerske i Øst Danmark ALS og palliation Baggrund for temadagen: 2011 og 2012 ekstra fokus på den palliative del af ALS-arbejdet i Interview
Læs mereHvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM
Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM RCFM Etableret på initiativ af muskelsvindfonden i 1976 og er i dag et selvejende offentligt finansieret
Læs mereUdkast maj 2013. Ældrepolitik
Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit
Læs merePalliativt Videncenter www.pavi.dk
Palliativt Videncenter www.pavi.dk Forskernetværk 4. november 2009 Rikke Vittrup Cand.scient.soc., projektmedarbejder, Palliativt Videncenter Disposition 1. Kort præsentation af mig 2. Præsentation af
Læs mereHvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice
Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice Skt. Lukas Hospice 25 års jubilæum National konferencedag 21. november 2017 Helle Timm 040517 Helle Timm Spørgsmål Hvem og hvad
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs mereKvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats
Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2019 Side 1 af 10 Indhold 1.0 Generelle informationer... 3 1.1. Indledning... 3 1.2 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.3 Palliativ behandling...
Læs mereNotat Orientering om den palliative indsats mv. i Region Syddanmark
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 14. oktober 2009 Udarbejdet af: Morten Jakobsen E-mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365 Notat Orientering
Læs mereGiv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse
Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd, Seniorforsker m.guldin@ph.au.dk Sorgkonference 2018 Sorgen ærer tabet og viser
Læs mereEksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende
Eksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende Elisabeth Rokkjær Hammer. Hospitalspræst i Palliativt team Fyn og Pædiatrisk Palliativt team,
Læs mereDMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle
DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle Udfordringer i kvalificeringen på det basale sygehusniveau - erfaringer fra forskningsbaseret udviklingsarbejde 16-03-2015 Karen Marie Dalgaard Forsker v. PAVI, Videncenter
Læs mereIndledning. Ældrepolitikken retter sig både
Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed
Læs merePå vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014
På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 Brevid: 2256494 Opsamling på Samarbejde om den palliative indsats Hvad er palliation? Palliation betyder lindring. Ordet anvendes om den professionelle
Læs mereSundhedsaftalerne
Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering
Læs mereÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune
ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 2 2.0 Formålet med sygeplejen... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.2 Indsatsens karakter... 2
Læs mereSåvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar-
1 af 6 04-08-2014 11:39 Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende patienter. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 2 af 6 04-08-2014 11:39 bejdet
Læs mereSYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune
SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs mereStyrket kvalitet i det nære sundhedsvæsen Programstrategi for Fremfærd Sundhed & Ældre Endelig version, september 2019
Styrket kvalitet i det nære sundhedsvæsen Programstrategi for Fremfærd Sundhed & Ældre 2019-2021 Endelig version, september 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 DRØMMEN VIL NÅ 4 FREMFÆRD SUNDHED & ÆLDRE
Læs mereFamiliesamtaler målrettet børn
Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende
Læs mereEn værdig død - hvad er det?
ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige
Læs merePræsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget
Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats
Læs merePalliativ indsats i DK og Palliativt Videncenter (PAVI)
Palliativ indsats i DK og Palliativt Videncenter (PAVI) National konference: Palliation i Danmark - status og visioner 3. februar 2010 Helle Timm mag.art, ph.d, centerchef Status den palliative indsats
Læs mereSygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Læs mereNy sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014
Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen december 2011 - Indsatsen er målrettet alle patienter med livstruende
Læs mereLokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation)
Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation) 1 Grundlag og tema for aftalen Denne aftale er indgået i Praksisplanudvalget i Region Syddanmark
Læs mereUnge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner
1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse
Læs mereDe sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune
De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad
Læs mereBilag 4: Kortlægning af uddannelsestilbud på det palliative område, 2011
Bilag 4: Kortlægning af uddannelsestilbud på det palliative område, 2011 Palliative kompetencer basisniveau Læger - hospital 2 timers undervisning i palliativ behandling. Speciallægeuddannelse: Urologerne:
Læs mereNeuro-rehabilitering i Tønder Kommune
Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering
Læs mereInformationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne
Læs mereSygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel
Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden
Læs mereNår to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter
Når to bliver til en - omsorg for ældre efterladte Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Fakta: 15.100 dansker over 65 år mistede
Læs mereReferat af møde om den socialfaglige indsats fremtid i sundhedssektoren 28. september 2015
Side 1 af 6 Notat Dato 12. November 2015 MEB Referat af møde om den socialfaglige indsats fremtid i sundhedssektoren 28. september 2015 Tilstede: Merete Labriola, seniorforsker, Klinisk Socialmedicin og
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereSAM B. Samarbejde om borger/patientforløb
SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Beskrivelse af nøglebegreber i forbindelse med tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark 1 Indhold Nøglebegreberne i
Læs mereRingsted Kommunes Ældrepolitik
Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed
Læs mereFremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen
Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs mereUdkast - maj Politik for voksne med særlige behov
Udkast - maj 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og afstikker retningen for indsatser og initiativer på området
Læs mereStatus for palliativ indsats i Danmark
Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over
Læs mereKandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet
Kandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet Modul i Rehabilitering og Palliation Karin B. Dieperink, Sygeplejerske, Lektor, Ph.d 05-03-2018 Formål med kandidatuddannelsen kvalificerer
Læs mereRehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.
Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach
Læs mereNational klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs mereKvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune. Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå
Kvalitetsstandard Sygepleje Skanderborg Kommune Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard - sygepleje... 4 2 Forord Denne kvalitetsstandard skal give borgerne
Læs mereStyrket palliativ indsats for uhelbredeligt syge børn
Aarhus Universitetshospital Mave-Barn-Centret www.auh.dk Styrket palliativ indsats for uhelbredeligt syge børn Resumé Aarhus Universitetshospital (AUH) ser lige som regeringen behov for styrkelse af den
Læs mereBetydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton
Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens
Læs mereBilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019
Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Kommune: Sorø Kommune Tilskud en værdig ældrepleje 2019: 5.700.000 kr. Tilskud
Læs merePlejeorlov. til pårørende til uhelbredeligt syge. Regionshospitalet Silkeborg. Palliativt Team
Plejeorlov til pårørende til uhelbredeligt syge Regionshospitalet Silkeborg Palliativt Team Plejeorlov til pårørende til uhelbredeligt syge Som uhelbredeligt syg har man mulighed for at have en pårørende
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereTemadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge
Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,
Læs mere