DMCG-PAL, årsdag marts, Vejle
|
|
|
- Philippa Thorsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DMCG-PAL, årsdag marts, Vejle Udfordringer i kvalificeringen på det basale sygehusniveau - erfaringer fra forskningsbaseret udviklingsarbejde Karen Marie Dalgaard Forsker v. PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
2 Kompetenceudvikling i hosptalsregi Erfaringer fra flg. projekter Projekt lindrende indsats Udvikling af den lindrende indsats i hospitalsregi Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats på danske hospitaler
3 Projekt Lindrende Indsats - et aktionsforskningsprojekt Udvikling af den lindrende indsats i en Hæmatologisk Afdeling
4 Udvikling af den palliative indsats Hvordan styrke personalets faglige kompetence? Ikke kun vidensformidling Faglig tilgang og værdier ( at tænke palliativt ) Nye metoder, redskaber Erfaring og færdigheder
5 Plan for kompetenceudvikling Eksterne læringskontekster - Tværfaglig basiskursus i palliation (2 dage) Læringskontekster i den kliniske praksis - Forsker tilstede 2 dage/uge - ekspert/konsulent - Palliationskonferencer x 2/uge Intern kompetencegruppe i palliation - Eksterne kurser - Specialist i palliativ medicin
6 Evalueringsfund - Kompetenceudvikling Eksterne læringskontekster skaber ikke i tilstrækkelig grad udvikling i klinisk praksis Kombineres interne læringskontekster og tiltag som retter sig mod at overkomme personlige, kollegiale og organisatoriske barrierer
7 Barrierer - personlige, kollegiale og organisatoriske Tiltro egen kompetence og mod Tværfaglig samarbejde Tid De fysiske rammers beskaffenhed Arbejdstilrettelæggelse og kontinuitet Ikke eksisterende monofaglige konferencer Ikke eksisterende tværfaglige konferencer
8 Interne og eksterne læringskontekster Faglig merviden (kursus) Fælles sprog (kursus, kliniske faser) Retningslinjer (diskussionsredskab, palliationsmappe/døende, kliniske retningslinjer) Forandringsagent (forsker) til stede i afsnit - ændret bevidsthed og holdninger, ny erfaring mod Palliationskonferencer - overkomme/udfordre personlige, kollegiale og organisatoriske barrierer
9 Perspektiver for kompetenceudvikling i palliation på basisniveau! Målrette udvikling til konteksten Fokus på organisatorisk læring Opprioritere interne læringskontekster Eksterne læringskontekster supplement Tværfaglig tilgang Forandringsagent(er Kompetencegruppe - rolle og betingelser?
10 Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats på danske hospitaler via lokale interventions- og udviklingsprojekter Projektbeskrivelse, februar 2012 Karen Marie Dalgaard, Helle Timm
11 Interventioner lokale udviklingsprojekter 1. Identificering og behovsvurdering - Tværfaglige konferencer (identificere ptt. i den sene palliative fase) - Metode til identificere den palliative KOL pt. + behovsvurdering ESAS - Systematisk symptomidentifikation medicinske ptt. med ESAS 2. Kliniske retningslinjer - Afprøve retningslinje mundtørhed hos hjerteinsufficiens ptt. 3. Samarbejde patienter og pårørende - Cancer patienters egen vurdering - selvrapportering EORTC- QLQ-C30 - Udskrivningssamtale og opfølgning efter operation for ovariecancer - Forventningssamtale patienter med urologisk kræft og pårørende Dalgaard, KM (2013). Hospitalsmodelprojekt. Evalueringsrapport
12 Et hovedfund - redskaber og retningslinjer En systematisk tilgang til klinisk praksis øger kvaliteten i den palliative indsats - Fra en ikke-formaliseret og personafhængig indsats og en KAN-opgave - Til en formaliseret og struktureret SKAL-opgave Dalgaard, KM (2013). Hospitalsmodelprojekt. Evalueringsrapport
13 Et hovedfund - redskaber og retningslinjer Betydning for sygeplejepersonalet En højnelse af det faglige niveau - Faglig og personlig læring - øget forståelse for patientens perspektiv, redskaber som talerør og øjenåbner for patientens perspektiv - Medfører et vist handlepres - Minimerer tilfældighed, større helhed, legalisere de svære samtaler - Støtte og sikkerhed for mindre erfarne spl. - Giver struktur og overblik over en situation og over kaos Dalgaard, KM (2013). Hospitalsmodelprojekt. Evalueringsrapport
14 Anvendelse af redskaber og retningslinjer - faldgrubbe? Anvendes ureflekteret som en manual Indsatsen regelbundet uden blik for den individuelle patients unikke behov, ressourcer og problemstillinger. Norlyk et al Liverpool Care Pathway (LCP) - kritik fra 2013 Manglende træning og implementering Anvendes som instruktioner og forskrifter Palliative care ren teknik uden værdier More Care Less Pathway Wood & Dalgaard under udarbejdelse
15 Anvendelse af redskaber og retningslinjer Karakter af vejledninger og principper Anvendes reflekteret, sættes i spil med patientens perspektiv, egne erfaringer, dømmekraft og kritiske sans Evalueringsfund fra hospitalsmodelprojekt viser, at redskaber har bidraget til at åbne op for patientens perspektiv og bidraget til personlig og faglig læring Kræver (ud)dannelse og implementering
16 Konklusion Vigtige pointer om kompetenceudvikling Kombinere interne og eksterne læringskontekster Kombinere individuel og organisatorisk læring Tværfaglig tilgang Anvende redskaber og retningslinjer som guidelines - kombineret med uddannelse og implementering
17 Tak for opmærksomheden
Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt
Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt Palliativ indsats på danske sygehuse National konference 6. november 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker
Temadag i palliation 20. april Aalborg
Temadag i palliation 20. april Aalborg Projekt lindrende indsats - om udvikling af den lindrende indsats i hospitalsregi Et aktionsforskningsprojekt Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard
Projekt lindrende indsats
Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,
Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan?
Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan? Hospitalsenhed Vest 10. Oktober 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI Temaer Hvad skal udvikles udfordringer for hospitalsafdelinger?
Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi
Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi Projekt lindrende indsats Hæmatologisk Afdeling Aalborg Sygehus Et aktionsforskningsprojekt Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Postdoc.
Rundt om en tidlig palliativ indsats
Rundt om en tidlig palliativ indsats Udfordringer i det palliative felt Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI, Videncenter for
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for
Udfordringer i kvalificeringen på det kommunale niveau
Udfordringer i kvalificeringen på det kommunale niveau - erfaringer fra forskningsbaseret udviklingsarbejde 16-03-2015 Mette Raunkiær Indhold 1.Institutioner og personalesammensætning i de kommunale palliative
Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til
Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?
Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Strategisk forsknings- og udviklingsinitiativ TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse 27. april 2011 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter
Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter
Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)
Iden&ficering og tydeliggørelse af pallia&ve forløb og overgange mellem pallia&ve faser
Iden&ficering og tydeliggørelse af pallia&ve forløb og overgange mellem pallia&ve faser FSK Landskursus 2013 Karen Marie Dalgaard Forsker og projektleder Pallia&vt Videncenter (PAVI) [email protected] Palliativt
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra
1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.
Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen
Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative
Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom
Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder
Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis
Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis Anne Marie Kjærsgaard-Andersen Projektleder, sygeplejerske, MHH Silkeborg Kommune/ Regionshospitalet
DMCG-PAL, uddannelse. Koordineringsgruppen. Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team Århus Sygehus
DMCG-PAL, uddannelse Koordineringsgruppen Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team Århus ygehus Deltager/dato Møde aktivitet 4 møder 27/4 15/6 16/8 20/9 Helle Timm * * * * Jorit Tellervo *
Palliativt Indsats i Region Syddanmark
Palliativt Indsats i Region Syddanmark Temadrøftelse 23.10.12: Når vi skal herfra Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn SST 2011 Anbefalinger
Faglige visioner Palliation 04.10.2009
Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ
National klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
Rundt om en tidlig palliativ indsats
Fri innkommet artikkel Karen Marie Dalgaard Rundt om en tidlig palliativ indsats tidlig palliativ indsats, metoder, barrierer, hospitaler Denne artikel bidrager til en forståelse af de udfordringer, det
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Dansk Palliativ Database
Dansk Palliativ Database Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Palliativ Database Forekomsten af symptomer og problemer ved påbegyndelse af specialiseret palliativ indsats v/maiken
UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?
UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef
R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors
Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede
Fagligt selskab for Palliationssygeplejerskernes 9. landskursus. 1. og 2. oktober Comwell Middelfart, Karensmindevej 3, 5500 Middelfart
Fagligt selskab for Palliationssygeplejerskernes 9. landskursus 1. og 2. oktober 2015 Comwell Middelfart, Karensmindevej 3, 5500 Middelfart Udfordringer i det palliative felt Program Torsdag den 1. oktober
Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende. - påvirker det dokumentationen?
Rigshospitalet Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende - påvirker det dokumentationen? Dokumentationspraksis mellem faglighed og teknologi DASYS Kræftrehabilitering Lise Bjerrum Thisted
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem
Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin
På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014
På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 Brevid: 2256494 Opsamling på Samarbejde om den palliative indsats Hvad er palliation? Palliation betyder lindring. Ordet anvendes om den professionelle
Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM
Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM RCFM Etableret på initiativ af muskelsvindfonden i 1976 og er i dag et selvejende offentligt finansieret
Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation
Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Baggrund: de sidste års fokusering på at øge
Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.
Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og
Kandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet
Kandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet Modul i Rehabilitering og Palliation Karin B. Dieperink, Sygeplejerske, Lektor, Ph.d 05-03-2018 Formål med kandidatuddannelsen kvalificerer
Den palliative KOL-patients behov
Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit
IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE
IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering
Karen Marie Dalgaard e-mail: [email protected] telefon 21 74 81 34
Karen Marie Dalgaard Sygeplejerske, cand. scient. soc., ph.d. Email: [email protected] Telefon: 21 74 81 34 Forskningsområder Forsker inden for den palliative indsats med fokus på palliative forløb, palliative
Patientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde
Patientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde Onsdag den 22. juni 2019 2 Dagsorden 10:00-10:15 Velkomst og kort præsentationsrunde 10:15-10:30 Status og projektforlængelse
Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL
Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Opstartmøde 26.11.12 Birgit Villadsen formand for Koordinationsgruppen, Kliniske Retningslinjer Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats DMCG-PAL En DMCG
Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering
Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering Et samarbejdsprojekt 3 Projektets overordnede formål AT OPSAMLE VIDEN OG UDVIKLE
Kortlægning 3 Palliativt Videncenter
Kortlægning 3 Palliativt Videncenter Hospitalernes palliative indsats på basalt niveau organisatorisk og strukturelt Lene Jarlbæk PAVI ([email protected]), ph.d, onkolog ?????? personalet 410 afdelingsledelser
Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad
Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål
Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL
Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,
Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive
Årsrapport 2009 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team I palliativt team har vi i årets løb arbejdet med etablering og videre-udvikling af vores ressourcepersonsordning.
Referat Den tværsektorielle palliationsgruppe 20. august. 20. august 2015 kl. 14-16 Køge Sygehus, mødelokale 2, Svanegangen, 1.
Referat Den tværsektorielle palliationsgruppe 20. august 20. august 2015 kl. 14-16 Køge Sygehus, mødelokale 2, Svanegangen, 1. sal Deltagere Regionen Susanne Lønborg Friis (formand), Trine Holgersen, Lars
Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.
Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og 29. maj 2015 Agenda Evidens
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Specialiseret palliativ indsats, udvikling i lægeligt perspektiv
Specialiseret palliativ indsats, udvikling i lægeligt perspektiv Systematisk screening / minimum 5 symptomer Med EORTC-QLQ-C15-PAL eller ESAS Forskning har vist at læger og sygeplejersker ikke opdager
Få mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Jorit Tellevo (f. 1957)
Jorit Tellevo (f. 1957) Projektleder Email: [email protected] Telefon: 2174 7402 Arbejdsopgaver CV Jeg er ansat som projektleder i Palliativt Videncenter fra september 2009, og jeg er primært projektleder
Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet
Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet RehabiliteringsRAMBLA 2016 Odense, 14. september Dorte Gilså Hansen Lektor, centerleder,
Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull
Palliation DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull Hvorfor står jeg her? Praktiserende læge, Grenaa Diplom fra Nordic Specialist Course in Palliative Medicine 2007 Formand for arbejdsgruppen, DSAM s vejledning
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces
Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Min baggrund for oplægget Ansat 9 år som leder på Kildevæld Sygeplejerske Diplomuddannelse i offentlig ledelse Arbejdet med projekt
DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner
Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet
Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang
Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende
Introduktion til refleksionskort
Hospitaler Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage brugerne? Patienters og pårørendes viden om sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb
PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018
PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK HVORDAN ER DET MED DEMENS OG DØD? PALLIATION OG DEMENS Case Hvad er palliation? Initiativer international Initiativer
Palliation på sygehuset
Palliation på sygehuset Kvalitetsudviklingsprojekt til forbedring af indsatsen for alvorligt syge og døende på en hospitalsafdeling National konference om palliativ indsats på danske sygehuse 6.11.2012
Introduktion til refleksionskort
Kommuner Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage borgerne? Borgerens viden om egen sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb er vigtig
Tværfaglig kompetenceudvikling og forflytninger i samspil
Rigshospitalet Tværfaglig kompetenceudvikling og forflytninger i samspil Jette Duckert, Rigshospitalet Michael Skriver, Bispebjerg- og Frederiksberg Hospitaler Direktionen Forbedringsafdeling Direktionssekretariat
Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter
Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter
Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter erfaringer fra 2006 2011 Ingelise Bøggild Gentofte Kommune Baggrund 2005 Kommunalt ønske om at kvalificere den palliative indsats Mål at tilbyde
Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 250 Offentligt Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Folketingets
Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 9.Landskursus 1. og 2. oktober 2015
Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker 9.Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Hvad kan stamafdelinger tilbyde livstruende syge patienter? Speciale ansvarlig i palliation Sygeplejerske Anette Stoklund
