Hans. Viggo. Pedersen. Festskrift til. Nis Jul Clausen, Annette Kronborg, jurist- og økonomforbundets forlag

Transkript

1 Festskrift til Hans Viggo Godsk Pedersen Nis Jul Clausen, Annette Kronborg, Nina Dietz Legind og Bent Ole Gram Mortensen (Red.) jurist- og økonomforbundets forlag

2

3 Nis Jul Clausen, Annette Kronborg, Nina Dietz Legind og Bent Ole Gram Mortensen (red.) Festskrift til Hans Viggo Godsk Pedersen Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2017

4 Nis Jul Clausen, Annette Kronborg, Nina Dietz Legind og Bent Ole Gram Mortensen (red.) Festskrift til Hans Viggo Godsk Pedersen 1. udgave, 1. oplag 2017 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forlagets skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan. Jurist- og Økonomforbundets Forlag/Djøf Forlag er godkendt af Uddannelses- og Forskningsministeriet som pointgivende forlag i den bibliometriske forskningsindikator. For at en publikation kan opnå point, er kravet herfor, at forlaget skal benytte fagfællebedømmelse, hvilket vil sige, at en ekstern forsker har bedømt forskningens kvalitet inden værkets publicering. Publikationen er fagfællebedømt Omslag: Marianne Tingkov Tryk: Clemenstrykkeriet, Viborg Printed in Lithuania 2017 ISBN E-bog ISBN Udgivet med støtte fra Margot og Thorvald Dreyers Fond Jurist- og Økonomforbundets Forlag Gothersgade København K Telefon: Jurist- og Økonomforbundets forlag@djoef.dk Forlag

5 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Samværsspørgsmål i sager med mistanke om eller dom for kriminalitet Caroline Adolphsen Købers afvisningsret inden modtagelse Minie Andersen Menneskerettigheder og uddannelsessystemet Ulrike Barten & Rikke Gottrup Bank og bøde om bødeniveauet på det finansielle område Nis Jul Clausen & Thomas Elholm Advokatgerningen Børge Dahl Gult kort! Men for hvad? Folketingets subsidiaritetskontrol Bugge Thorbjørn Daniel Risiko i opbevaringsaftaler Hans Henrik Edlund Udskiftninger ved offentlige udbud Jens Fejø Skatte- og civilretlige problemstillinger forbundet med afkald på arv Rasmus Kristian Feldthusen 5

6 INDHOLDSFORTEGNELSE Når ægtefæller investerer i vindmøller Jane Ferniss & Lars Kjærgård Terkilsen Grænseflader mellem kontraktret og udbudsret særligt om sanktionen uden virkning af offentlige kontrakter Carina Risvig Hamer Ejeraftalers ugyldighed inter partes Søren Friis Hansen Contract management (kontraktstyring) i en dansk retsvidenskabelig kontekst René Franz Henschel Renteswaps og retsfortabende passivitet Camilla Hørby Jensen & Nina Dietz Legind Magtanvendelse og hjemmelstvivl fra bistandslov til servicelov Eva Naur Jensen Dødsbobeskatning i krydsfeltet mellem skatteret og skifteret Inge Langhave Jeppesen Boligreguleringslovens 29 c retsdogmatiske og retspolitiske betragtninger om en regel, der trænger til revision Jakob Juul-Sandberg Den fornyede debat om behovet for stramninger af udvisningsregler i lyset af Levakovic-sagen (U H) Bassah Khalaf & Peter Starup Sundhedspersoners erhvervsvirksomhed Kent Kristensen Salg af familiens bolig Annette Kronborg & Peter Mortensen The Methodology of Using Precedents Thomas Lundmark 6

7 INDHOLDSFORTEGNELSE Beskatning af grænseoverskridende arve- og gaveerhvervelser Aage Michelsen Hvad får man ved at blande? Linda Kjær Minke Fredskov mere skov end fredning Bent Ole Gram Mortensen IT-retlige metaproblemer Jesper Løffler Nielsen Diskriminationsforbud som formueretligt princip Ruth Nielsen Gadejura kunsten at fremelske gadefolkets oplevelse af at bære rettigheder Annette Olesen, Stine Piilgaard Porner Nielsen & Ole Hammerslev Vil du vedgå arv og gæld? Anitta Godsk Pedersen Den retlige prøvelse af henstillinger og retningslinjer i EUkapitalmarkedsret Niels Skovmand Rasmussen Hypotetisk samtykke og privatlivets fred Sten Schaumburg-Müller Private klassifikationsselskaber som udøvere af forvaltningsmyndighed i shippingindustrien Kristina Maria Siig Udbudsretten og konkurrenceretten samspil eller konflikt Michael Steinicke Barnets tarv når forældre dræber Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen 7

8 INDHOLDSFORTEGNELSE Moms på udlejning af fast ejendom Jette Thygesen Er ægteskabssager stadig indispositive? Frederik Waage Rettigheder i fly efter Cape Town-konventionens flyprotokol Anders Ørgaard Fortid, nutid og fremtid om databeskyttelsesreformen i et retsøkonomisk perspektiv Kim Østergaard & Hanne Marie Motzfeldt Bibliografi

9 Forord FORORD FORORD Den 18. januar 2017 fylder professor, lic.jur. Hans Viggo Godsk Pedersen 70 år. Denne begivenhed vil vi gerne højtideliggøre og fejre med dette festskrift. Hans Viggo har siden 1998 været ansat ved Syddansk Universitet (i 1998 Odense Universitet) som professor i formueret efter i mange år at have virket ved Handelshøjskolen i København og Handelshøjskolen i Aarhus. Hans Viggo startede sin akademiske karriere i 1976 med ansættelse som adjunkt senere lektor ved Handelshøjskolen i Aarhus. Fra 1982 til 1998 var Hans Viggo ansat ved Handelshøjskolen i København. Begge steder havde han en central rolle i forhold til cand.merc.aud.-uddannelsen. I 1985 erhvervede Hans Viggo den juridiske licentiatgrad ved Aarhus Universitet med en afhandling om ejerpantebreve og skadesløsbreve med inddragelse af problemstillinger, som knytter sig til anvendelse af alskyldserklæringer i forbindelse hermed. En forkortet udgave af afhandlingen med titlen: Ejerpantebreve & skadesløsbreve blev i 1990 offentliggjort på Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Ved ansættelsen på Syddansk Universitet fik Hans Viggo en central rolle i forbindelse med opbygningen af først HA(jur.)-/cand.merc.jur.- uddannelsen og siden den traditionelle jurauddannelse. Hans Viggo har på Juridisk Institut gennem alle årene udført et stort og yderst kvalificeret arbejde som blandt andet studieleder og studienævnsformand og herved medvirket til og præget den fortsatte udvikling af de juridiske uddannelser ved universitetet. Denne særlige indsats er hans kollegaer på Juridisk Institut meget taknemmelige for, idet det jo ikke altid er uproblematisk endsige let at etablere og få anerkendt nye uddannelser. I dette tilfælde er det dog til fulde lykkedes at få etableret velfungerende uddannelser. Hans Viggo har et ganske omfattende forfatterskab bøger og artikler primært inden for formueretten, obligationsret såvel som tingsret samt familie- og arveret. Hans Viggos forskning vidner om et meget betydeligt 9

10 FORORD og grundigt kendskab til den traditionelle formueret, noget som med fremkomsten af de mange specialdiscipliner ikke længere er en given ting. Hans Viggos licentiatafhandling og fremstillingen Kaution, som nu foreligger i sin 11. udgave (2016), dokumenterer denne solide formueretlige tilgang til forskningen. På tilsvarende måde er hans Familie- og arveret, som nu foreligger i sin 9. udgave (2016), et eksempel på hans forskning inden for en af retsvidenskabens og den juridiske uddannelses traditionelle grunddiscipliner. Hans Viggo har gennem årene tillige dokumenteret, at han mestrer specialdiscipliner, eksempelvis med fremstillingen Bankgarantier. Hans Viggos grundighed og store viden inden for det juridiske område er ligeledes kommet Juridisk Institut til gode i forbindelse med, at han siden 2005 har været redaktør af Juridiske Emner ved Syddansk Universitet, en publikation, som hvert andet år gennem bidrag fra instituttets medarbejdere viser forskellige aspekter af den juridiske forskning, som pågår ved instituttet. Hans Viggo har gennem årene været medlem af en lang række udvalg mv. med eller uden direkte tilknytning til universitetet. Han har således i en længere årrække været koordinator på Aktuel Erhvervsjura i Revision & Regnskabsvæsen. Han har været medlem af Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere fra 2006 til 2010 og siden 1991 medlem af bestyrelsen, nu som bestyrelsesformand, i Leasing Fyn Bank A/S. Han har desuden været en central person i forbindelse med de aktiviteter, som i nordisk regi finder sted inden for familie- og arveretten. Mange kollegaer, ph.d.-stipendiater og studerende på de juridiske uddannelser har gennem årene haft stor glæde ikke alene af Hans Viggos brede kendskab til og forståelse af grundlæggende juridiske discipliner og problemstillinger, men også af at døren til Hans Viggos kontor altid er åben. Man går meget sjældent forgæves, hvis man har behov for at drøfte en juridisk problemstilling med Hans Viggo, og man går altid derfra med en bedre forståelse af juraens mysterier. Den brede kreds af bidragsydere til dette festskrift vidner om de mange berøringsflader, som Hans Viggo har haft gennem de seneste 40 år. Når Hans Viggo ikke beskæftiger sig med juraen, driver han fra den fædrene gård et mindre landbrug, hvor der sås, høstes og pløjes, samtidig med at det overvejes, om kornet skal sælges på kontrakt. Bidragene til dette festskrift har forinden publicering været læst og kommenteret af et medlem af redaktionen. Vi takker korrespondent Vibeke Dueholm Mortensen og kontorassistent Louise Kloster Elmbo for 10

11 FORORD vanlig omhu og tålmodighed i forbindelse med redigering, opsætning og indhentning af bidrag til dette festskrift. Vi takker ligeledes Margot og Thorvald Dreyers Fond, som har ydet økonomisk støtte til udgivelsen af denne bog. Odense og København, november 2016 Nis Jul Clausen, Annette Kronborg, Nina Dietz Legind og Bent Ole Gram Mortensen 11

12

13 Samværsspørgsmål i sager med mistanke om eller dom for kriminalitet Caroline Adolphsen, lektor, ph.d. Juridisk Institut, Aarhus Universitet SAMVÆRSSPØRGSMÅL I SAGER MED MISTANKE... CAROLINE ADOLPHSEN 1. Indledning Når mor og far ophæver samlivet, opstår der en række spørgsmål vedrørende de fælles børn. Det drejer sig om spørgsmål angående forældremyndighed, bopæl og samvær. Er forældrene enige herom, kan de selv aftale sig frem til den løsning, der bedst tilgodeser deres behov. Bliver de derimod ikke enige, skal der træffes en afgørelse om disse for forældrene og barnet vigtige og ofte komplicerede spørgsmål. I samværssager træffes afgørelsen af statsforvaltningen, jf. forældreansvarslovens 1 (FOL) 21, stk. 1. Nærværende bidrag undersøger, hvordan statsforvaltningen skal forholde sig og i praksis forholder sig i sager, hvor den forælder, der søger om samvær, er anklaget, mistænkt eller dømt for kriminalitet. Ligeledes behandles spørgsmålet om samvær med en forælder, der afsoner en fængselsstraf. 2. Reglerne om samvær 2.1. Barnets bedste som retlig standard Det følger af FOL 4, at alle afgørelser efter loven træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Barnets bedste er ikke nærmere fastsat i lovgivningen, 1. Lov nr. 499 af 6. juni 2007 med senere ændringer. 13

14 CAROLINE ADOLPHSEN da det forudsætter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Dog ligger der i FOL 19, stk. 1 s formulering om, at barnets forbindelse til begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos, en formodning om, at det er bedst for barnet at have kontakt til begge dets forældre. 2 FOL 4, er indsat i loven med inspiration fra FNs børnekonventions 3 art 3, hvorefter barnets bedste skal være a primary consideration i alle sager, der vedrører børn. Samvær kan med andre ord ikke fastsættes alene begrundet i samværsforælderens ønsker og behov. Statsforvaltningen kan imidlertid alene træffe afgørelse efter anmodning, jf. FOL 21, stk. 1, og barnets bedste har således ingen betydning, hvis forældrene er enige om samværet. Her overlades der dem et vidt skøn til selv at beslutte, hvordan samværet bedst kan tilrettelægges i forhold til at få forældrenes dagligdag til at gå op. Anmelder forældrene en samværsaftale til statsforvaltningen (med det formål at gøre den eksigibel), kan statsforvaltningen således ikke tilsidesætte aftalen under henvisning til, at den ikke er til barnets bedste. Kun i de tilfælde, hvor statsforvaltningen bliver bekendt med en aftale om samvær, som er så skadelig for barnet, at der er grund til at antage, at barnet kan have behov for særlig støtte, vil statsforvaltningen være forpligtet til at underrette socialforvaltningen herom, jf. servicelovens (SEL) 153, stk. 1. Grænserne for forældrenes aftale ligger dermed i den sociale lovgivning. Netop vold og andre overgreb har i de senere år været et fokuspunkt i serviceloven, og det blev i ekspliciteret, at der skal underrettes i disse tilfælde, jf. SEL 153, stk. 1, nr. 4, ligesom der blev indsat særlige bestemmelser i serviceloven, der forpligter socialforvaltningen til at handle hurtigt i sager vedrørende mistanke om overgreb. Sørger bopælsforælderen således ikke selv for at kontakte socialforvaltningen i sager, hvor der er mistanke om grænseoverskridende adfærd, vil statsforvaltningen dermed i sagens natur være forpligtet til at sikre sig, at oplysningerne videregives til den relevante socialforvaltning Barnets eller forældrenes ret til samvær? Som nævnt ovenfor følger det af FOL 19, stk. 1, at barnet har ret til samvær med dets forældre, hvorimod forældrene ikke efter bestemmelsen 2. Denne antagelse ligger til grund for hele forældreansvarsloven, jf. også betænkning nr. 1475/2006 (»Barnets Perspektiv«) afsnit FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder. 4. Lov nr. 496 af 21. maj