Center for Forebyggelse. Rammeplan for forebyggelse af hiv/aids, seksuelt overførbare sygdomme og uønskede graviditeter

Transkript

1 Center for Forebyggelse Rammeplan for forebyggelse af hiv/aids, seksuelt overførbare sygdomme og uønskede graviditeter Juli 2002

2 Indholdsfortegnelse Forord...i Sammendrag... ii Vision og mål... ii Principper... ii Målområder... iii Indledning...1 Vision og principper...4 Principper...4 Målområder...5 Målområde 1: Uønsket graviditet...7 Baggrund...7 Udvalgte mål...8 Målgrupper...8 Strategi...9 Aktører Målområde 2: Hiv/aids Baggrund Udvalgte mål Målgrupper Strategi Aktører Målområde 3: Seksuelt overførbare sygdomme Baggrund Udvalgte mål Målgrupper Strategi Aktører Målområde 4: Udvikling af samarbejdet på området Baggrund Udvalgte mål Aktører Definitioner og forkortelser Noter... 29

3 RAMMEPLAN Forord Hermed præsenterer Sundhedsstyrelsen rammeplanen for forebyggelse af hiv/aids, seksuelt overførbare sygdomme og uønskede graviditeter. Denne rammeplan vil være bestemmende for prioriteringer af Sundhedsstyrelsens egne aktiviteter og for fordelingen af økonomisk støtte til andre aktører på forebyggelsesområdet. Desuden er det Sundhedsstyrelsens ambition at rammeplanen vil fungere som en fælles overordnet strategi for alle aktører involveret i forebyggelsesarbejdet på de nævnte områder. Prioriteringerne i denne plan er baserede på dokumentation om udviklingen i sygdomsbilledet i Danmark og om strategisk planlagt forebyggelsesarbejde. Planen ligger i direkte forlængelse af Sundhedsstyrelsens plan for arbejdet med hiv/aids, seksuelt overførbare sygdomme og uønskede graviditeter fra Sundhedsstyrelsens rolle i forbindelse med implementeringen af planen er primært at koordinere initiativer og aktiviteter, overvåge udviklingen på områderne, indsamle og formidler erfaringer og viden samt i dialog med partnerne på områderne at udstikke retningslinier for arbejdet. Planen er udarbejdet på baggrund af et antal workshops og møder med deltagelse af centrale ressourcepersoner på forebyggelsesområdet. Afholdelse af workshops og udfærdigelse af planen er udført af Nordisk Kommunikation ApS. i i

4 RAMMEPLAN Sammendrag Denne rammeplan udgør grundlaget for Sundhedsstyrelsens arbejde i, og den vil være bestemmende for prioriteringer af Sundhedsstyrelsens egne aktiviteter og for fordelingen af økonomisk støtte til andre aktører. Vision og mål Sundhedsstyrelsens vision for arbejdet på områderne hiv/aids, uønskede graviditeter og seksuelt overførbare sygdomme i år er at: Enhver seksuel handling er fri for sygdom og ufrivillig tvang. Enhver graviditet er ønsket. De overordnede mål for rammeplanen er at: Antallet af smittede pr. år falder. Antallet af uønskede graviditeter falder. Flere bruger relevant prævention, fordi de kan træffe kompetente valg om egen seksualpraksis. Styrke og kvalificere en sammenhængende forebyggelsesindsats inden for målområderne seksuelt overførbare sygdomme, hiv/aids og uønskede graviditeter. Principper Forebyggelsesindsatsen på områderne uønsket graviditet, hiv/aids og seksuelt overførbare sygdomme bliver samlet og gjort til en sammenhængende indsats. ii ii

5 Der stilles store faglige krav til forebyggelsesarbejdet som skal være strategisk, målgrupperettet og netværksbaseret. For at opnå det, skal forebyggelsesarbejdet baseres på dokumentation af udviklingen på området og på fortsatte evalueringer af de hidtidige indsatser. Det drejer sig for eksempel om indhentning af viden om målgrupper, om adfærd, om smittemønstre, om kommunikationssituationer og om normer og personlige værdier hos dem, forebyggelsesaktiviteterne henvender sig til. RAMMEPLAN Målområder Uønsket graviditet Hiv/aids Seksuelt overførbare sygdomme Samarbejdet på området Forebyggelsesindsatsen indenfor målområderne omfatter kort: Uønsket graviditet Det overordnede mål er at styrke kvinders og mænds forudsætninger for at planlægge graviditet og at nedbringe antallet af uønskede graviditeter. Målgrupperne er unge op til 25 år og seksuelt aktive voksne i den reproduktive alder. Midlerne er primært indhentning af nødvendig dokumentation og videreførelse af Aborthandlingsplanens fokus på dialog mellem målgrupper og rådgivere i de perioder af livet, hvor præventionsspørgsmålet er relevant. Hiv/aids Det overordnede mål er at nedbringe antallet af hivsmittede pr. år, og at denne nedgang viser sig i befolkningen som helhed og i alle enkeltgrupper. Målgrupperne er dels højrisiko-grupper, mænd, der har sex med mænd, visse etniske grupper, visse rejsende og udstationerede samt deres partnere, dels unge op til 25 år og hiv-smittede. Midlerne vil i hovedsagen være målrettede indsatser formidlet gennem de etablerede netværk, hvor der er en tæt kontakt til målgrupperne, f.eks. foreninger for etniske grupper, for mænd der har sex med mænd, samt skoler, gymnasier og erhvervsskoler. Herudover vil be- iii iii

6 hovet for bredt anlagte kampagner blive vurderet løbende. Indholdsmæssigt vil der blive lagt vægt på det overordnede, gennemgående budskab om at praktisere sikker sex, når det er relevant. RAMMEPLAN Seksuelt overførbare sygdomme Det overordnede mål er at nedbringe antallet af tilfælde af seksuelt overførbare sygdomme (SOS). Målgrupperne er dels høj risiko grupper unge op til 25 år og mænd, der har sex med mænd dels smittede med både dansk og anden etnisk baggrund. Midlerne vil være målrettede indsatser formidlet direkte til de udvalgte målgrupper. Indsatserne vil være baserede på initiativer gennem de etablerede netværk, der omfatter såvel offentlige som private institutioner, eller eventuelt netværksgrupper etableret til lejligheden. Herudover vil Sundhedsstyrelsen løbende vurdere behovet for bredt anlagte oplysningskampagner. Indholdsmæssigt er det konstruktivt at integrere kommunikation, der forebygger negative konsekvenser af seksualitet med kommunikation, der udvikler positiv kompetence til at praktisere sex. Der vil blive lagt vægt på det gennemgående budskab om at praktisere sikker sex. Udvikling af samarbejdet på området Målene for indsatsen er styrkelse og formidling af dokumentation, tættere koordinering af samarbejdet samt sikring af høj faglig kvalitet i forebyggelsen. Målgrupper er samarbejdspartnerne på området. Midlerne er væsentligst intentionen om at etablere et gensidigt forpligtigende samarbejde på området. Dette indebærer at der skabes et overblik over væsentlige samarbejdsakser, at eventuelle rollefordelinger og organiseringer vurderes, at dialogen mellem aktørerne styrkes, og at Sundhedsstyrelsens koordinerende rolle beskrives nøjere. Arbejdet tilstræber at skabe en balance mellem myndighedernes administrative krav og det faglige, ofte frivillige, arbejde, der udføres udenfor det etablerede sundhedssystem. iv iv

7 RAMMEPLAN Indledning Denne rammeplan præsenterer Sundhedsstyrelsens ambition for arbejdet på forebyggelsesområdet indenfor uønskede graviditeter, hiv/aids og andre seksuelt overførbare sygdomme. Planen præsenterer baggrunden for valg og prioriteringer og skitserer et fagligt perspektiv for arbejdet med forebyggelse. Planen er blevet til i erkendelse af udviklingen her i landet, hvor vi har undgået en egentlig hivepidemi, samtidig med at kønssygdommen klamydia er ganske udbredt især blandt ungdommen. Tabel 1: Omfang af nysmittede Infektion Incidens pr. år i Danmark Blandt denne befolkningsgruppe Gonoré 0,006% Alle danskere Gonoré 0,002% Danskfødte HIV 0,2% Mænd, der har sex med mænd HIV* 0,2% Afrikanere i Danmark Klamydia 2,5% Kvinder år Klamydia 0,3% Alle danskere AIDS 0,002% Alle danskere * Der er ikke tale om en reel incidens, men om raten af nypåviste hiv-infektioner Intentionen er at tage konsekvensen af udviklingen i sygdomsbilledet og de erfaringer der er opnået med præventionsoplysning og forebyggelse af seksuelt overførbare sygdomme, og samle aktiviteterne til en samlet, koordineret forebyggelsesindsats. Planen ligger i direkte forlængelse af Sundhedsstyrelsens plan for arbejdet med hiv/aids, seksuelt overførbare sygdomme og uønskede graviditeter fra

8 At samle indsatsen er nok konstruktivt, men ikke ukompliceret. Det praktiske forebyggelsesarbejde vil gøre brug af samme midler til at nå forskellige mål, og det vil stille store krav til koordinering og samarbejde på området. Rammeplanen opererer derfor med både initiativer for sygdomsforebyggelse, forebyggelse af uønskede graviditeter og mål for samarbejdet omkring rammeplanen. Rammeplanen følger en logisk struktur, der afspejler sammenhængen mellem problem, mål, målgrupper og strategier. Den samme logiske stringens vil ikke være tilstede i det virkelige forebyggelsesarbejde, hvor materialer, initiativer og budskaber helt naturligt vil møde målgrupper på kryds og tværs i tid og forebyggelsessituationer. RAMMEPLAN Rammeplanen udgør grundlaget for Sundhedsstyrelsens arbejde i, og den vil være bestemmende for prioriteringer af Sundhedsstyrelsens egne aktiviteter og for fordelingen af økonomisk støtte til andre aktører. Den praktiske gennemførelse af rammeplanen vil være baseret på indsatser fortaget af mange forskellige aktører, såsom amter, kommuner, sundhedssystemet og frivillige/private organisationer. I udfyldelsen af rammerne er det intentionen at knytte fastere forbindelser til alle relevante samarbejdspartnere. Dette gælder både samarbejde om at udføre konkrete forebyggelsesaktiviteter, koordinering af indsatsen, formidling af viden m.v. Rammeplanen er udelukkende en plan for forebyggelsesarbejdet, og derfor er der ikke formuleret mål og strategier vedrørende for eksempel behandlingsproblematikker. I de følgende afsnit beskrives først den samlede vision for forebyggelsesarbejdet og dernæst de udvalgte mål for hvert målområde. Målene udgør ikke en udtømmende beskrivelse af hvad der kan eller bør gøres, men afspejler en aktuel vurdering af hvilke mål og strategier der er mest nødvendige. I takt med udviklingen inden for hiv/aids, uønskede graviditeter og seksuelt overførbare sygdomme, samt de erfaringer der vil blive gjort, vil målene blive revideret. Rammeplanen skal ses som en overordnet ramme for indsatsen for de 4 målområder. Men den definerer ikke 2 2

9 de specifikke indsatser og aktiviteter, ligesom målgrupperne også kun er beskrevet overordnet. Den nærmere specificering af målgrupper og operationalisering af rammeplanen vil være et ansvar for alle aktører involveret i dette arbejde. RAMMEPLAN 3 3

10 RAMMEPLAN Vision og principper Sundhedsstyrelsens vision for arbejdet på områderne hiv/aids, uønskede graviditeter og seksuelt overførbare sygdomme i år er at: Enhver seksuel handling er fri for sygdom og ufrivillig tvang Enhver graviditet er ønsket. Rammeplanen lægger således vægt på den sunde seksualitet som selvvalgt, og er baseret på det syn på mennesker og deres seksualitet, som kommer til udtryk i Folketingets dagsorden fra 1987 og i IPPF s charter om seksuelle rettigheder. De overordnede mål for forebyggelsesarbejdet på områderne hiv/aids, seksuelt overførbare sygdomme og uønsket graviditet er at: Antallet af smittede pr. år falder. Antallet af uønskede graviditeter falder. Flere bruger relevant prævention, fordi de kan træffe kompetente valg om egen seksualpraksis. Styrke og kvalificere en sammenhængende forebyggelsesindsats inden for målområderne seksuelt overførbare sygdomme, hiv/aids og uønskede graviditeter. Principper Forebyggelsesindsatsen på områderne hiv/aids, seksuelt overførbare sygdomme og uønsket graviditet bliver samlet og gjort til en sammenhængende indsats. Denne udvikling, som allerede er skitseret i indledningen, er konstruktiv fordi: Udviklingen i smittemønstret for hiv viser, at i den brede befolkning er risikoen for at blive smittet meget lille. Risikoen for smitte er derimod betydeligt 4 4

11 større, når det drejer sig om andre seksuelt overførbare sygdomme som f.eks. klamydia. Også risikoen for uønskede graviditeter spiller en betydelig rolle for unge heteroseksuelle. Hensigtsmæssig brug af kondom udgør en effektiv beskyttelse mod såvel seksuelt overførbare sygdomme og uønskede graviditeter. De tre områder har det fælles træk, at det primært angår menneskers seksualitet og konsekvenser af menneskers seksualpraktikker. Undtagelserne er mulig ikke-seksuel smitteoverførsel blandt i.v.- stofmisbrugere, mens smitteoverførsel fra moder til barn og via blodtranfusion/blodprodukter ikke udgør nogen reel risiko i Danmark. RAMMEPLAN Visionen for arbejdet er ambitiøs og stiller store faglige krav til forebyggelsesarbejdet som strategisk, målgrupperettet og netværksbaseret. For at være det, skal forebyggelsesarbejdet baseres på dokumentation af udviklingen på området og på fortsatte evalueringer af de hidtidige indsatser. Det drejer sig for eksempel om indhentning af viden om målgrupper, om adfærd, om smittemønstre, om kommunikationssituationer og om normer og personlige værdier hos dem, forebyggelsesaktiviteterne henvender sig til. Overordnet vil forebyggelsesarbejdet kombinere sygdomsbekæmpende og sundhedsbevarende tilgange. Sundhedsstyrelsen vil derfor sikre, at aktiviteter der støttes økonomisk skal indeholde: En klar beskrivelse af hvordan aktiviteten bidrager til opfyldelse af rammeplanens mål. En klar beskrivelse af realistiske mål for projektet eller organisationens arbejde og klare evaluerbare succes-kriterier. Viden om målgruppen for aktiviteten. Viden om hvilke forebyggelsesformer der er mest konstruktive i forhold til den valgte målgruppe. Beskrivelse af andre aktørers arbejde på området, og af hvordan aktiviteterne koordineres. Målområder Forebyggelsesarbejdet har på baggrund af den tilgængelige dokumentation udpeget målområderne uønsket graviditet, hiv/aids, seksuelt overførbare sygdomme og udvikling af samarbejdet på området. Det fjerde mål- 5 5

12 område er dels selvstændigt og går dels på tværs af de tre andre målområder, som det illustreres i følgende model: RAMMEPLAN Hiv/aids Udvikling af samarbejdet på området Seksuelt overførbare sygdomme Uønskede graviditeter 6 6

13 RAMMEPLAN Målområde 1: Uønsket graviditet Baggrund Arbejdet med at forebygge uønskede graviditeter følger op på»handlingsplan til nedbringelse af antallet af provokerede aborter«, der blev vedtaget af folketinget i Center for Forebyggelse vil i de kommende år basere en stor del af sine indsatser på resultaterne af arbejdet med aborthandlingsplanen i dennes løbeperiode. Sundhedsstyrelsen ser det ikke som sin opgave at begrænse eller problematisere kvinders frie adgang til legal abort. Indsatsen vil derfor fokusere på at forebygge uønskede graviditeter snarere end at nedbringe antallet af provokerede aborter. Antallet af provokerede aborter anvendes her alene som indikator for antallet af uønskede graviditeter. Både antallet af aborter og abortkvotienten har siden 1975 været jævnt faldende til aborter og en abortkvotient på 12,9 i De præcise årsager til faldet er ikke klarlagt. Blandt kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, er andelen som får foretaget provokeret abort dobbelt så høj som blandt danskfødte 2. Dog er der store variationer de enkelte etniske grupper imellem 3. På trods af en udbredt viden om seksualitet og prævention dyrker unge i ret stor udstrækning usikker sex. Undersøgelser tyder på, at problemet er lidt større blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk; de har et lavere vidensniveau om seksualitet og prævention, og de har en lavere præventionsrate både ved deres seksuelle debut og senere i livet. Samtidig har unge piger med anden etnisk baggrund en procentvis lidt højere abortrate 4 for provokerede aborter. 7 7

14 RAMMEPLAN Udvalgte mål Det overordnede mål for arbejdet med forebyggelse af uønskede graviditeter er at styrke kvinders og mænds forudsætninger for at planlægge graviditet og at nedbringe antallet af uønskede graviditeter. De specifikke mål er: At indhente yderligere viden om problemområdet uønsket graviditet, herunder: - Overblik over behovet for dokumentation om prævention - Overblik over dokumentation om børns og unges seksualitet. At kortlægge og vurdere seksualundervisningen i folkeskolen i relation til målområderne med henblik på at indgå i en dialog om en eventuel revision af seksualundervisningen. At styrke seksualundervisningen hvor det er relevant. At udvikle læreres og sundhedsprofessionelles kompetence til at kommunikere og rådgive om seksualitet og prævention. Målgrupper Seksuelt aktive voksne, som ønsker at undgå graviditet. Heriblandt særligt kvinder og par med anden etnisk baggrund end dansk. Unge som er i uddannelsessystemet. Unge der ikke længere er i uddannelsessystemet. Unge med anden etnisk baggrund end dansk. Der rettes en særlig indsats mod lærere, praktiserende læger og andre professionelle informatører, der formidler viden og kommunikerer med de nævnte målgrupper. 8 8

15 Strategi Den primære opgave for at nedbringe antallet af uønskede graviditeter er at udarbejde relevante og præcise strategier på baggrund af den nødvendige dokumentation. For at opnå dette, vil der iværksættes konkrete dokumentationsinitiativer og etableres arbejdsgrupper til drøftelse af dokumentationsbehov. RAMMEPLAN Indenfor målområdet vil Sundhedsstyrelsen, i forlængelse af strategierne i aborthandlingsplanen, ikke arbejde med bredt anlagte kampagner, men med målrettede indsatser til hele eller dele af de udvalgte målgrupper. Materialemæssigt styrkes den information, der har et integreret syn på seksualitet, seksuelt overførbare sygdomme og prævention. Dette gælder i både nyproduktion og genoptryk af allerede producerede materialer, der hovedsalig distribueres via sundheds- og skolesystemet. Budskabs- og indholdsmæssigt vil der bliver lagt vægt på at integrere kommunikation, der udvikler positiv kompetence med kommunikation, der forebygger negative konsekvenser af seksualitet. For at kortlægge seksualundervisningen i folkeskolen etableres der en arbejdsgruppe, der skal have deltagelse af de relevante aktører på området, f.eks. repræsentanter for kommuner, Undervisningsministeriet, lærere, læger og Sundhedsstyrelsen. For at styrke professionelles kompetencer til at kommunikere om seksualitet, seksuelt overførbare sygdomme og prævention udarbejdes informationsmaterialer til udvalgte informatører, ligesom træning og udvikling af informatører vil blive prioriteret. De specifikke situationer, hvor rådgivningen søges styrket, er: Præventions- og seksualundervisning i folkeskolen. Præventions- og seksualundervisning i ungdomsuddannelserne. Præventions- og seksualrådgivning til unge med en anden etnisk baggrund end dansk i andre skolesystemer end folkeskolen. 9 9

16 Rådgivning hos praktiserende læger og andre sundhedsprofessionelle. RAMMEPLAN Præventionsoplysning har tidligere været det centrale værktøj til forebyggelse af uønskede graviditeter. Rammeplanen bygger videre på de erfaringer, der er gjort og placerer indsatsen i forhold til de initiativer, der er fastlagt i aborthandlingsplanen med et fokus på seksualoplysning. Efter aborthandlingsplanens udløb vil Sundhedsstyrelsen koncentrere indsatsen om præventionsoplysning til de valgte målgrupper. Aktører Ansvaret for forebyggelse af uønskede graviditeter er placeret hos amterne og kommunerne og er primært placeret i forbindelse med sundhedssektoren, f.eks. rådgivning hos praktiserende læger, på hospitalsklinikker og i forbindelse med undervisningen i folkeskolen. Aktørerne på området er skolelærere, skolesundhedsplejersker og -læger, den praktiserende læge, jordemødre, præventionsrådgivningsklinikker, abortklinikker/gynækologiske afdelinger, sundhedsplejersker, rådgivningscentre og klinikker rettet mod grupper med en anden etnisk baggrund end dansk samt private foreninger. Nogle af disse aktører er involverede i forebyggelsesarbejde generelt, og nogle har definerede roller at udfylde i forbindelse med realiseringen af aborthandlingsplanen. I overensstemmelse med aborthandlingsplanen er den bærende, forebyggende strategi at involvere målgruppen i en dialog med rådgiver eller netværk, i de perioder af livet, hvor præventionsspørgsmålet er relevant

17 RAMMEPLAN Målområde 2: Hiv/aids Baggrund Den danske indsats imod spredning af hiv hviler på Folketingets dagsorden fra 1987, hvori det hedder at: den danske indsats mod sygdommen aids fortsat bygger på frivillighed, anonymitet, åben, direkte og ærlig information, den enkeltes tryghed ved at henvende sig til sundhedsmyndighederne samt ønsket om at undgå enhver form for diskrimination, en dagsorden der senest blev bekræftet af folketinget i Spredningen af hiv i Danmark har aldrig udviklet sig til en egentlig epidemi, sådan som det er tilfældet flere steder i udlandet. Den reelle risiko for at blive smittet med hiv i den brede befolkning er meget lille, og udbredelsen knytter sig i dag primært til grupper af mænd, der har sex med mænd, visse grupper af personer med anden etnisk baggrund end dansk, stofmisbrugere samt rejsende og udstationerede i lande med stor udbredelse af hiv. Konkret konstateres der mellem 200 og 300 nye tilfælde af hiv årligt (208 i 1998 og 258 i 2000) 5. Gennem de sidste 10 år har antallet af nypåviste hiv-infektioner per år således holdt sig nogenlunde konstant, men med små udsving fra år til år. I Danmark lever et stadigt stigende antal personer med hiv-smitte. Man skønner, at der ved udgangen af 2001 levede omkring personer i Danmark, der var smittede med hiv, hvilket er omkring mere end ved udgangen af Grunden til denne stigning er primært den såkaldte kombinationsbehandling, der forlænger livet for hiv-smittede

18 Ser man nærmere på grupperne med særligt store problemer med hiv, kan man udlede nogle vigtige pointer til forebyggelsesarbejdet. Således viste en sexlivsundersøgelse fra 2000 blandt mænd, der har sex med mænd (MSM), at 27% af gruppen af MSM havde haft usikker sex inden for det seneste år 6. Denne undersøgelse fandt også, at årsagen til dette formentlig ikke er mangel på viden, men snarere en kombination af faktorer såsom om man en gang for alle har besluttet sig for kun at have sikker sex, om man har diskuteret sex med sin partner og antallet af analsexpartnere. RAMMEPLAN Personer med anden etnisk baggrund end dansk udgør omkring hver tredje af de personer, der får nypåvist smitte med hiv i Danmark. Blandt heteroseksuelt smittede har omkring hver anden person en anden etnisk baggrund end dansk. Hovedparten af disse er smittede allerede inden de ankommer til Danmark og de stammer fra lande i det centrale, østlige eller sydlige Afrika. Efter ankomsten til Danmark ses dog stadig spredning af hiv i visse af disse grupper. Erfaringer tyder på at smittespredningen kan bunde i manglende viden og fordomme om hiv-smitte, men der er behov for dokumentation på området. I Danmark har vi traditionelt angrebet forebyggelse af hiv fra to vinkler. Den ene bygger på begrænsning af spredningen i risikogrupper. Den anden er lagt bredere an og har til formål at sikre et højt vidensniveau om hiv/aids: Som nye generationer vokser op, vil der være et konstant behov for at informere nytilkomne i ungegruppen og genopfriske andre unges viden for at de kan foretage en realistisk risikovurdering og anvende passende beskyttelse. Ud fra forebyggelsesmæssige overvejelser er de unge en vigtig målgruppe, og ved at gennemføre målrettede indsatser mod denne gruppe kan man tilstræbe, at de unge udvikler en sund seksualadfærd allerede på et tidligt tidspunkt, så omfattende adfærdsændrende indsatser bliver mindre relevante. Blandt unge med dansk baggrund, hvor de fleste har en god viden om seksualitet og prævention, har ca. halvdelen god viden om hiv og aids og ca. halvdelen ringe viden om hiv og aids. Unge med anden etnisk baggrund har endnu lavere vidensniveau: 61% af drengene og 65% af pigerne har ringe eller meget ringe vi

19 den om hiv og aids. Samtidig har de måske som konsekvens en lavere præventionsrate både ved den seksuelle debut og senere i livet. Blandt unge med dansk baggrund brugte 22% ingen prævention ved deres seksuelle debut. Blandt seksuelt aktive piger brugte 17% ikke prævention ved deres seneste samleje, mens tallet for seksuelt aktive drenge var 28%. RAMMEPLAN Et bærende element i forebyggelsen af hiv-infektion i Danmark har siden 1987 været indsatsen for at undgå diskrimination af hiv-positive. I de situationer hvor hivpositive kan tale åbent om deres status, har det vist sig, at folk med risiko for at være hiv-positive har større motivation for at blive testet, og de er mere motiverede for at beskytte deres seksualpartnere mod hivsmitte. Undersøgelser viser at langt hovedparten af den danske befolkning er tolerante overfor hiv-smittede, dog vil omkring hver 5. undgå tæt kontakt med en hivsmittet, og der er indimellem sager, hvor personer er blevet diskrimineret på baggrund af deres hiv-status. Derudover er hiv og seksualitet tabu-belagt i visse etniske grupper, hvilket kan være en hæmmende faktor for forebyggelsesarbejdet i disse grupper. Udvalgte mål Det overordnede mål for forebyggelsen af hiv er at nedbringe antallet af hiv-smittede pr. år, og at denne nedgang viser sig i befolkningen som helhed og i alle enkeltgrupper. De specifikke mål er: At støtte mennesker med risikoadfærd i at tage ansvar for deres egen seksualpraksis og derved vælge at dyrke sikker sex, herunder at: - Styrke kontaktopsporing og rådgivning af hivsmittede og deres seksualpartnere. - Styrke rådgivning i forbindelse med hiv-test af personer med risikoadfærd. At skabe overblik over dokumentationen om risikogruppers og den generelle befolknings risiko- og seksualadfærd

20 At øge unges evne til at vurdere konsekvenser af deres egen adfærd i forhold til risiko for hiv-infektion, og at handle efter denne vurdering. RAMMEPLAN Målgrupper Målgrupperne for forebyggelsesindsatsen inden for målområdet hiv/aids er opdelt i henholdsvis målgrupper med høj-risiko og i andre relevante målgrupper. Målgrupper med høj risiko er de højest prioriterede. De andre relevante målgrupper er grupper, som enten er i nær kontakt med risikogrupperne, eller som muligvis kan udvikle sig til at blive høj-risikogrupper, og som derfor har et direkte eller latent behov for oplysning og rådgivning. Målgrupper med høj risiko: Mænd, der har sex med mænd. Visse etniske grupper. Rejsende til Asien og Afrika, herunder udstationerede. IV-stofmisbrugere Prostituerede Partnere til ovenstående samt til kendte hivsmittede. Hetero- og homoseksuelle hiv-smittede af både dansk og anden etnisk herkomst. Andre relevante målgrupper: Unge i uddannelsessystemet. Unge som ikke længere er i uddannelsessystemet. Unge mænd og kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Derudover rettes en særlig indsats mod lærere, praktiserende læger og andre professionelle informatører, der formidler viden og kommunikere med de nævnte målgrupper. Strategi Hovedvægten i arbejdet vil blive lagt på målrettede indsatser direkte til de udvalgte målgrupper. Herudover vil Sundhedsstyrelsen løbende vurdere behovet for bredt 14 14

21 anlagte oplysningskampagner, som fokuserer på hiv og fordomme/diskrimination af hiv-positive. RAMMEPLAN De målrettede indsatser vil i hovedsagen være baseret på netværksinitiativer formidlet gennem de etablerede netværk, hvor der er en tæt kontakt til målgrupperne og de miljøer, målgrupperne færdes i. Der vil gennem disse netværk blive benyttet dialogbaserede og refleksions stimulerende strategier i kombination med opmærksomhedsskabende strategier. Det vil være forebyggelsesmæssigt relevant, at de bredt anlagte kampagner bliver fulgt op af netværksaktiviteter samt af generelle materialer. Det kan være i form af for eksempel indlæg, materialebestillinger eller støtte til etablerede hjemmesider. Indholds- og effektmæssigt vil der blive lagt vægt på det overordnede, gennemgående budskab om at praktisere sikker sex, når det er relevant. Risikosituationer vil i den forbindelse være, når man har sex med en person fra høj-risiko målgruppen, når man har sex med skiftende partnere, eller med personer fra lande, hvor hiv/aids er meget udbredt. Der skal etableres arbejdsgrupper til at vurdere det aktuelle dokumentationsbehov inden for området, og desuden skal der udarbejdes en plan for udveksling af dokumentation og resultater på området. Aktører Ansvaret for forebyggelse af hiv-infektioner ligger i amtsligt regi. Indsatserne indenfor de enkelte amter bliver koordineret af de amtslige konsulenter for hiv/aids og seksuelt overførbare sygdomme. Selvom ansvaret for forebyggelsen ligger hos amterne, er der langt flere aktører, som er aktive i forebyggelse af hivinfektioner; det gælder især private og frivillige organisationer, som via deres tætte kontakt til målgrupperne har en central rolle i forebyggelsesarbejdet. Aktørerne på området er: De private og frivillige organisationer 15 15

22 Amterne, herunder præventionsrådgivningsklinikker, de amtslige aids-koordinatorer, og nøglepersonerne i amterne Rådgivningscentre og klinikker rettet mod grupper med en anden etnisk baggrund end dansk Praktiserende læger Sundhedsstyrelsen. RAMMEPLAN Netværksstrategierne på området kræver en koordineret central og lokal indsats, der involverer både offentlige og private organisationer. I denne sammenhæng vil de amtslige aids-koordinatorer have en central placering for at koordinere og prioritere den lokale indsats. Især indvandrerorganisationerne vil udgøre en hjørnesten i opbygningen af forebyggelsesindsatser til de målgrupper, der har en anden etnisk baggrund end dansk. Aktørerne er primært sundhedssystemet, uddannelsessystemet, det amts-kommunale system samt de private organisationer

23 RAMMEPLAN Målområde 3: Seksuelt overførbare sygdomme Baggrund Dette målområde omfatter seksuelt overførbare sygdommene klamydia, gonoré, syfilis, kondylomer, herpes genitialis og hepatitis B. Med et anslået antal af mere end tilfælde om året er klamydia en meget hyppig sexsygdom, specielt udbredt blandt unge. I en undersøgelse af unge danske sessionssøgende mænd er der påvist klamydia hos 6,9% af alle seksuelt aktive 7. Andre undersøgelser blandt gymnasieelever, gravide, og kvinder der er undersøgt gynækologisk i almindelig læge-praksis har vist, at 5-10% af unge mellem 18 og 25 år er smittet med klamydia 8. Også herpes genitalis og kondylomer er betydende seksuelt overførte sygdomme. Der findes ingen løbende national registrering af forekomsten, men begge seksuelt overførbare sygdomme forekommer hyppigt, især hos unge. Unge piger med anden etnisk baggrund har en forhøjet forekomst af kondylomer. For de klassiske seksuelt overførbare sygdomme gonoré og syfilis er der sket et drastisk fald de seneste 15 år. Årsagen til faldet skal formodentlig findes i en hurtigere og mere effektiv diagnostik og behandling, samt øget fokus på forebyggelse af seksuelt overførbare sygdomme gennem tidligere bredt anlagte kondomkampagner og målrettede indsatser mod hiv/aids risiko-grupper. For gonoré er udviklingen imidlertid vendt de seneste fire år, selvom tallet stadig er lavt (335 tilfælde i 2000). Stigningen forekommer næsten kun 17 17

24 blandt københavnske mænd smittet af mænd i Danmark eller heteroseksuelt i udlandet 9. RAMMEPLAN Hepatitis B virus (HBV) infektion er meget udbredt globalt, mens udbredelsen i Nordeuropa stadig er relativt begrænset. I Danmark erkendes omkring 100 tilfælde af akut HBV-infektion om året, de fleste formentlig erhvervet seksuelt. Antallet af personer med kronisk infektion, som dermed er smitsomme, skønnes at være ca Hepatitis B er langt mere udbredt blandt visse etniske grupper end blandt danskfødte. Der findes en effektiv vaccine mod HBV-infektion 10. Udvalgte mål Det overordnede mål er at nedbringe antallet af tilfælde af seksuelt overførbare sygdomme. De specifikke mål er: At øge befolkningens evne til at vurdere konsekvenser af egen adfærd i forhold til risiko for at erhverve en seksuelt overført infektion og handle efter denne vurdering At styrke professionelle og frivilliges kompetence til at kommunikere om seksualitet, seksuelt overførbare sygdomme og prævention At skabe overblik over den eksisterende dokumentation om risikogruppers seksualadfærd At udarbejde forslag til nedbringelse af antallet af klamydiainfektioner. Målgrupper Målgrupperne er ligesom indenfor målområdet hiv/aids opdelt i hhv. målgrupper med høj smitte risiko og andre relevante målgrupper. Målgrupperne med høj smitterisiko er de højest prioriterede. De andre relevante målgrupper er grupper, som enten er i nær kontakt med risikogrupperne, eller som kan udvikle sig til at blive risikogrupper, og som derfor har et direkte eller latent behov for oplysning og rådgivning

25 Målgrupper med høj smitte risiko: Unge i uddannelsessystemet med mange seksualpartnere. Unge som ikke længere er i uddannelsessystemet med mange seksualpartnere. Unge mænd og kvinder med en anden etnisk baggrund end dansk. Mænd, der har sex med mænd. RAMMEPLAN Andre relevante målgrupper: Smittede af både dansk og anden etnisk baggrund. Desuden vil der målrettes indsatser overfor grupper som er i en særlig position i forhold til at formidle viden til de identificerede målgrupper. Som informatører målrettes indsatser mod praktiserende læger, skolesundhedsplejersker og læger, offentlige og private organisationer. Strategi Hovedvægten i arbejdet vil blive lagt på målrettede indsatser direkte til de udvalgte målgrupper. Herudover vil Sundhedsstyrelsen løbende vurdere behovet for bredt anlagte oplysningskampagner. En kommende indsats i forhold til klamydia-infektioner vil afvente en medicinsk teknologivurdering, som vurderer behov og muligheder for at indføre screening for klamydia-infektion. Projektet forventes afsluttet i Desuden er der ved at blive foretaget en CEMTV, som vurderer om hepatitis B vaccination skal tilbydes alle som en del af børnevaccinationsprogrammet. De målrettede forebyggelsesindsatser vil være baserede på forskellige netværksinitiativer gennem de etablerede netværk, der omfatter såvel offentlige som private institutioner eller eventuelt netværksgrupper etableret til lejligheden. Indholds- og effektmæssigt er det konstruktivt at integrere kommunikation, der forebygger negative konsekvenser af seksualitet med kommunikation, der udvikler positiv kompetence til at praktisere sex. Overordnet vil der blive lagt vægt på det gennemgående budskab 19 19

26 om at praktisere sikker sex. Kommunikationsindsatsen skal fokusere bredt på seksualitet og risici forbundet hermed, snarere end at fokusere på enkelte elementer og sygdomme. RAMMEPLAN Det vil være forebyggelsesmæssigt relevant at de bredt anlagte kampagner bliver fulgt op af netværksaktiviteter og af generelle materialer i form af f.eks. indlæg, materialebestillinger eller støtte til etablerede hjemmesider Derudover vil der etableres en arbejdsgruppe, eventuelt med støtte fra dokumentationsenheden i CFF, til at vurdere behovet for dokumentation af risikogruppers risiko- og seksualadfærd. Aktører Ansvaret for forebyggelsen af seksuelt overførbare sygdomme ligger i amtsligt regi, og amterne er også en af de markante aktører på området. Netværksstrategierne på området kræver en koordineret central og lokal indsats, der involverer både offentlige og private organisationer. Aktørerne er primært de praktiserende læger, sundhedssystemet, uddannelsessystemet, det amts-kommunale system samt de private organisationer. De eksisterende organisationer på hiv/aids vil også kunne bidrage positivt ved at anvende deres erfaringer fra indsatsen mod hiv-spredning

27 RAMMEPLAN Målområde 4: Udvikling af samarbejdet på området Baggrund Samarbejdet om præventionsoplysning og forebyggelse af seksuelt overførbare sygdomme foregår i et relativt løst koblet netværk mellem en lang række aktører. Til dette netværk hører foruden Sundhedsstyrelsen amter/kommuner, hospitalsafdelinger og en lang række private og frivillige organisationer. Områderne uønskede graviditeter, hiv/aids, og seksuelt overførbare sygdomme har alle tre deres egen historie, og dermed specielle karakteristika for organiseringen af arbejdet på deres områder. Indsatsen for at nedbringe antallet af uønskede graviditeter gennemføres af en lang række instanser og aktører i både den offentlige og den private sektor. Der findes ikke nogen formel koordinering på området, anden end Sundhedsstyrelsens koordinering af indsatserne i forbindelse med handlingsplanen til nedbringelse af provokerede aborter. Oplysningsindsatsen om hiv/aids bygger på en arbejdsdeling mellem hhv. centrale og lokale indsatser og offentlige og private indsatser. Amter og kommuner har tilrettelagt arbejdet meget forskelligt afhængig af lokale prioriteringer og smittespredning. En del frivillige og private organisationer er meget aktive inden for hiv/aids området, og en vigtig del af forebyggelsen in

28 RAMMEPLAN den for høj-risiko målgrupper finder sted via de private og frivillige organisationer. Der er en vis grad af vidensdeling og koordinering mellem organisationerne og via de amtslige aidskoordinatorer. En højere grad af samarbejde og fælles retning i indsatsen ville bidrage til, at de enkelte indsatser kunne drage fordel af en synergieffekt i forhold til andre indsatser 12. Hiv/aids området er for tiden i en omstillingsproces for at normalisere dette forebyggelsesområde. Dels har de ændrede behandlingsmuligheder medført at hiv ikke længere er en dødelig sygdom på kort sigt, og dels er udbredelsen af hiv vedblevet at være koncentreret i særlige befolkningsgrupper og på et nogenlunde stabilt niveau, hvorfor den brede mediebårne oplysningsindsats ikke længere vurderes som relevant som hovedoplysningsaktivitet. Fokus for forebyggelsesarbejdet er derfor primært at hindre yderligere hiv-smitte, mens faren for en egentlig epidemi synes marginal. Forebyggelsen af seksuelt overførbare sygdomme er siden 1988 sket inden for rammerne af sygehus og/eller sygesikringsloven. Den alment praktiserende læges og den praktiserende speciallæges rolle i den primære forebyggelse og smittebekæmpelse understreges og opprioriteres. Udover indsatsen der bliver ydet via disse institutioner, er der også en række private og frivillige foreninger samt præventionsklinikker som deltager i forebyggelsen af seksuelt overførbare sygdomme. Der eksisterer ikke nogen samlet plan eller koordinering på området. For seksuelt overførbare sygdomme og præventionsområdet, herunder uønskede graviditeter, har arbejdet hidtil været tilrettelagt forskelligt og spredt, og der er behov for en mere systematisk tilgang, ikke mindst som en opfølgning på aborthandlingsplanen og som et led i det kommende arbejde med at forebygge klamydia. Alle tre områder er kendetegnet ved en fagligt velkvalifi

29 RAMMEPLAN ceret tilgang til forebyggelsesarbejdet som skal bibeholdes og udvikles. Samtidig har arbejdet historisk været præget af mange selvstændige indsatser, hvor en højere grad af koordinering, samarbejde og vidensdeling mellem de mange aktører ville have været hensigtsmæssig. Når målområderne uønskede graviditeter, hiv/aids og seksuelt overførbare sygdomme integreres, står aktørerne over for en stor faglig og organisatorisk udfordring. For det samlede indsatsområde er der derfor et udpræget behov for at målrette og koordinere indsatserne tættere. Udvalgte mål At indsamle, udvikle og formidle dokumentation til brug for en effektiv målopfyldelse, herunder at: - Styrke den faglige viden, herunder den kvalitativt orienterede overvågning. - Kortlægge og vurdere aktuelle aktiviteter. - Iværksætte relevante forundersøgelser. - Evaluere centrale indsatser. At styrke og sikre en tættere koordinering af samarbejdet mellem såvel offentlige myndigheder som mellem det offentlige og de frivillige/private foreninger og mellem de frivillige/private organisationer, herunder at: - Etablere en gensidig forpligtende samarbejdsstruktur for forebyggelsesarbejdet. - Styrke og udbygge samarbejdet om information og rådgivning til etniske grupper. - Udvikle faste samarbejdsstrukturer omkring formidling til unge. - Skabe flere og bedre muligheder for vidensdeling og interaktion mellem aktører på området. At sikre en høj faglig kvalitet i forebyggelsen, herunder: - At sikre ensartede tilbud om information og rådgivning, som modsvarer lokale behov

30 RAMMEPLAN - Øget fokus på engagement og kompetenceudvikling hos relevante aktører. - Målrettet, strategisk kommunikation og evaluering. Strategi For at styrke og kvalificere den sammenhængende, forebyggende indsats ønsker Sundhedsstyrelsen at etablere et gensidigt forpligtigende samarbejde på området. Dette indebærer i første omgang, at der skabes overblik over væsentlige samarbejdsakser på det samlede område, og at der tages stilling til om den nuværende organisering og rollefordeling modsvarer målopfyldelsen, eller om der kræves omlægninger af organiseringen og de aktuelle samarbejdsformer. Et væsentligt led i dette arbejde er at styrke dialogen mellem Sundhedsstyrelsen og landets amter/kommuner. Det er nødvendigt at sikre de lokales muligheder for at gennemføre forebyggelsesindsatserne, herunder at tage stilling til, hvordan amternes og kommunernes arbejde kan knyttes tættere til det, der udføres i frivillige og private organisationer. Det er i den forbindelse nødvendigt med en skarpere beskrivelse af Sundhedsstyrelsens koordinerende rolle. Tilsvarende er det væsentligt at styrke dialogen og samarbejdet mellem de offentlige myndigheder og de frivillige/private organisationer. Det er her væsentligt, at der tages stilling til de samlede ressourcer til præventionsoplysning og forebyggelse af seksuelt overførbare sygdomme, og at arbejdet tilrettelægges med henblik på at sikre en effektiv målopfyldelse. Det vil samtidigt være relevant - som et led i at sikre en effektiv målopfyldelse - også at fokusere på det aktuelle samarbejde indenfor det etablerede sundhedssystem. Her vil det være naturligt at bygge videre på erfaringerne fra arbejdet med aborthandlingsplanen og præventionsoplysningen i øvrigt. De præcise strategier til en styrkelse af samarbejdet på dette område vil blive udviklet på baggrund af en kommende evaluering af arbejdet foretaget i forbindelse med aborthandlingspla

31 RAMMEPLAN nen. En effektiv koordinering forudsætter, at de medvirkende aktører er motiverede for at indgå i gensidigt forpligtende samarbejdsrelationer. En sådan motivation må konstant skabes og udvikles, og det er derfor væsentligt at styrke den interne vidensdeling og erfaringsudveksling på områderne. At sammenlægge forebyggelsen af hiv med præventionsoplysning og forebyggelse af seksuelt overførbare sygdomme kræver indsigt og nytænkning på alle områder. Som en del af det strategiske arbejde med målopfyldelsen vil kommunikationen og den faglige udveksling mellem aktuelle samarbejdspartnere blive prioriteret højt, f.eks. med etablering af nyhedsformidling, kursusvirksomhed, temadage, database, netværksmøder eller ad hoc arbejdsgrupper. For at sikre at den faglige kvalitet i forebyggelsesarbejdet fastholdes og udvikles, er det vigtigt at alle aktører, som udfører rådgivnings- og kommunikationsaktiviteter, har adgang til relevant basisinformation inden for de forskellige områder af et fagligt forsvarligt niveau. Derudover vil der gennemføres en fortløbende indsats for at sikre at medarbejdere og frivillige inden for områderne udvikler deres kompetencer, så de vil være i stand til at leve op til de krav der løbende stilles til dem. Denne opkvalificering kan f.eks. sikres gennem kursusvirksomhed, etablering af faglige tidsskrifter og identificering og udveksling af succesfulde tilgange til forebyggelsesarbejdet inden for de forskellige målgrupper. Derudover vil den faglige udvikling på området i vid udstrækning basere sig på monitoreringer af befolkningens seksualadfærd, praksiser, holdninger og vidensniveau. Disse moniteringer vil, sammen med en viden om de adfærdsændrende initiativer der er gennemført samt evalueringer af disse, udgøre et solidt fundament at udvikle metoder og tilgange på. Aktører Det er intentionen med denne plan at sikre en tættere koordinering af indsatserne for præventionsoplysning

32 RAMMEPLAN Der er mange forskellige aktører på området, og det er en stor udfordring til alle aktører at sikre en tættere forbindelse mellem aktiviteterne på områderne - til gavn for de mange forskellige målgrupper, som er i centrum for al arbejdet. Det er derfor Sundhedsstyrelsens ønske, at aktørerne planlægger deres initiativer ud fra målsætningerne og prioriteringerne i rammeplanen og med udgangspunkt i egne styrker. For at støtte en koordineret og fokuseret forebyggelsesindsats vil Sundhedsstyrelsen aktivt tilskynde til at organisationerne opererer inden for rammerne af denne plan. For eksempel vil Sundhedsstyrelsen tildele drifts- og projektstøtte til organisationer og projekter som arbejder aktivt med rammeplanens prioriteringer. Videre vil Sundhedsstyrelsen indgå i en dialog med organisationerne på områderne med henblik på at revurdere prioriteringer og målsætninger. For at styrke den samlede indsats på områderne, ser Sundhedsstyrelsen det som sin opgave at sikre kvaliteten i det forebyggelsesarbejde der gennemføres. Det vil bl.a. blive gjort gennem etablering af et medie for vidensdeling og diskussion, gennemførelse af kurser for de frivillige/private organisationer og andre væsentlige aktører, samt øget fokus på en styrkelse af koordineringen af den nationale forebyggelsesindsats. Disse initiativer vil blive implementeret i løbet af , som er Rammeplanens gyldighedsperiode. Endelig vil Sundhedsstyrelsen monitorere den epidemiologiske udvikling på områderne sammen med implementeringen af Rammeplanen, og tilpasse anbefalinger herefter. Intentionen er videre at rådgivning inden for de tre målområder koordineres, dvs. at der er kontakt og samarbejde mellem aktørerne: Sundhedsplejersken supplerer den praktiserende læges rådgivning, den praktiserende læge følger op på problematikker, som er blevet berørt af læreren i skolen osv. På den måde vil der blive etableret et sammenhængende forebyggelsessystem, hvor personer med behov for information og rådgivning kan henvises fra en aktør til en anden

33 RAMMEPLAN Definitioner og forkortelser AIDS Erhvervet Immundefekt Syndrom (Acquired Immune Deficiency Syndrome). Aids er en sygdom som diagnosticeres på baggrund af tilstedeværelsen af hiv samt hyppighed og antal af aids relaterede sygdomme. Aids egner sig således ikke for en forebyggelsesindsats, men snarere en behandlingsmæssig indsats. Fokus i denne rammeplan vil derfor være på hiv. CEMTV Center for Evaluering og Medicinsk Teknologi Vurdering, Sundhedsstyrelsen CFF HIV Human Immundefekt Virus Incidens Omfang af nysmitte Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen. Kommunikationssituationer Den sammenhæng eller kontekst hvori information modtages og/eller søges og kommunikation finder sted MSM Mænd, der har sex med mænd. Omfatter homoseksuelle, biseksuelle og andre mænd der har sex 27 27

34 RAMMEPLAN med mænd. MTV Medicinsk Teknologi Vurdering Risikoadfærd Risikoadfærd er adfærd som udsætter en person for forhøjet risiko for erhvervelsen af f.eks. hiv, kønssygdomme eller for uønsket graviditet. Risikogruppe En risikogruppe er en gruppe af personer, hvor forekomsten af en bestemt sygdom eller tilstand er signifikant højere end i befolkningen som gennemsnit. At tilhøre en risikogruppe siger ikke noget om den enkeltes risiko for f.eks. at erhverve sig en kønssygdom, da det afhænger af risikoadfærden. Sikker sex Sikker sex er seksuel adfærd hvor passende prævention er anvendt. SOS Seksuelt overførbare Sygdomme Unge Unge er personer i alderen fra ca. 13 år til 25 år. Når ungegruppen her er sat til at begynde ved 13 år, skyldes det at undersøgelser viser at unge har deres seksuelle debut fra omkring 13 års alderen. Den gennemsnitlige debutalder er dog 16 år

35 RAMMEPLAN Noter 1 Sundhedsstyrelsens strategi for forebyggelse af seksuelt overførbare sygdomme (herunder hiv) og uønskede graviditeter Sundhedsstyrelsen Byriel 2001, Ingerslev, Olaf i Nye tal fra Sundhedsstyrelsen, Årgang 4, nr Ingerslev, Olaf i Mogens, Gunnar Viby og Matthiessen, Poul Chr. (Red): Integration i Danmark omkring årtusindskiftet indvandrernes møde med arbejdsmarkedet og velfærdssamfundet., Rockwool Fondens Forskningsenhed & Århus Universitetsforlag Frederiksberg Kommune, Bornholms amt, Fyns amt, Storstrøms amt, Viborg amt, Århus amt: Ung 99 - en seksuel profil Statens Serum Institut: Epi Nyt uge & uge Sexlivsundersøgelsen Bennedsen, Mette et.al.: Forekomsten af klamydia blandt unge mænd En screeningsundersøgelse blandt mænd fremmødt på session i Ugeskrift for læger 2001: 163: Petersen, Carsten Sand: Chlamydia Tid til screening blandt unge? i Ugeskrift for Læger 2001: 163: Statens Serum Institut: Epi-Nyt, Uge 41, For yderligere information henvises til Sundhedsstyrelsen: Vejledning om forebyggelse af viral hepatitis, Sundhedsstyrelsen Den medicinske teknologivurdering (MTV) gennemføres af Århus Universitetshospital med det specifikke formål at vurdere mulighederne for indførelse af screening for klamydia-infektion baseret på hjemmeprøvetagning hos årige. MTV-projektet udføres i samarbejde med CEMTV og MTV-enheden, Århus Universitetshospital. 12 Sundhedsstyrelsen: Evaluering af HIV/AIDSinformationsindsatsen foretaget af COWI og Fremtidsværkstedet