TERMODYNAMISK MODELLERING AF SYSTEMER MED AMMONIUMIONER
|
|
|
- Jørgen Svend Danielsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TERMODYNAMISK MODELLERING AF SYSTEMER MED AMMONIUMIONER (NH 4 ) 2 SO 4 H 2 O 175 Extended UNIQUAC Temperatur C Eksperimentel 25 Is (NH 4 ) 2 SO Vægt % (NH 4 ) 2 SO 4 Bilal Derawi, s DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Diplom Kemi- og Bioteknologi
2 PROBLEMFORMULERING Salte er essentielle komponenter i vores dagligdag, og benævnes med et andet ord for elektrolytter. Opløsninger af elektrolytter forekommer overalt i den kemiske industri. Det kan være processer, såsom ekstrativ distillation af saltholdige væsker, ekstraktiv krystallisation og væske-væske ekstraktion af saltholdige blandinger. Indenfor olie og gas industrien anvendes elektrolytter, idet de ændrer opløseligheden af gasser i vand-kulbrinte blandinger, et begreb der kaldes out-salting. Ligeledes kan salte medvirke til inhibering af såkaldte gashydrater, som dermed afføder et mere eller mindre problemfrit olieflow ved lave temperaturer. Tilmed forefindes vandige systemer af flygtige og ikkeflygtige elektrolytter indenfor områder som vandrensning, biogasproduktion og røggasrensning. Især røggasrensning er der stort fokus på i disse tider, i særdeleshed fjernelse af CO 2. CO 2 ønskes ikke sluppet ud i omgivelserne grundet dets effekt som drivhusgas, idet denne bidrager til den globale opvarmning vi for tiden gennemlever. Til fjernelse af CO 2, stammende fra forbrændingsprocesser fra kulkraftværker, anvendes f.eks. også elektrolytopløsninger som kan opfange CO 2 -gassen. 2
3 Alle de nævnte grunde bidrager til at man må fokusere på udviklingen af termodynamiske modeller, der specifikt kan beskrive faseligevægte i elektrolytsystemer. Dette er nødvendigt for at kunne designe og optimere processer og udstyr i den kemiske industri. Der findes mange termodynamiske modeller for elektrolytsystemer, f.eks. Pitzer modellen, electrolyte Nonrandom Two- Liquid (enrtl) modellen og Extended UNIQUAC. Disse tre modeller er de mest anvendte modeller aktuelt, dog vil der i dette projekt kun fokuseres på Extended UNIQUAC. Denne model anvendes til modellering af systemer indeholdende (NH 4 ) 2 SO 4 som basis, således at der udvikles et parametersæt gældende fra opløsningernes frysepunkt og op til 200 C. Der udarbejdes tre delrapporter, således at første delrapport afleveres den 19/03/10, anden delrapport afleveres den 07/05/10 og den tredje delrapport afleveres den 25/06/10. 3
4 RESUME Dette afgangsprojekt omhandler termodynamisk modellering af vandige elektrolytopløsninger med ammoniumioner (NH + 4 ), ved hjælp af Extended UNIQUAC modellen. Extended UNIQUAC modellen er en termodynamisk aktivitetskoefficientmodel, der beskriver faseligevægte i elektrolytopløsninger. Et nyt sæt parametre for modellen er blevet bestemt for ammoniumionen gældende fra opløsningernes frysepunkt og op til 200 C. Projektet er inddelt i fem kapitler, hvor kapitel 1 er en indledning til emnet elektrolytopløsninger samt vigtigheden og behovet for en termodynamisk beskrivelse af disse. I kapitel 2 beskrives og defineres termodynamiske begreber tilknyttet vandige elektrolytopløsninger. Ligeledes foretages en beskrivelse af Extended UNIQUAC modellen og kort en beskrivelse af alternative modeller der anvendes for saltopløsninger. Kapitel 3 omhandler estimering af parametre for Extended UNIQUAC modellen. Der foretages en beskrivelse af de eksperimentelle data, der er anvendt i estimeringsarbejdet, samt erhvervelse af data enten fra databanken eller litterære databaser i form af videnskabelige artikler. Ligeledes foretages en deskription af den anvendte software i forbindelse med estimeringen. 4
5 I kapitel 4 beskrives de typer fasediagrammer, der er anvendt i projektet, samt resultatet af estimeringsarbejdet i form af sammenligning af fasediagrammer for de eksperimentelle data og modellen. Generelt er der god overensstemmelse for alle de studerede systemer, hvilket gør modellen succesfuld i beskrivelsen af disse systemer. Kapitel 5 er sidste kapitel og dette beskriver projektets konklusioner. 5
6 INDHOLDSFORTEGNELSE Problemformulering... 2 Resume... 4 Forord Indledning Termodynamiske Elektrolyt-Egenskaber & Modeller Første succesfulde termodynamiske beskrivelse af elektrolytter Kemiske potentialer, aktivitetskoefficientkonventioner, fugaciteter og osmotiske koefficienter for reale opløsninger Termiske egenskaber for elektrolytopløsninger Speciation ligevægt, Fast stof-væske ligevægt (SLE) og Damp-Væske ligevægt (VLE) for elektrolytopløsninger Alternative modeller til Extended UNIQUAC Extended UNIQUAC Extended UNIQUAC parameterestimering Databank for elektrolytopløsninger ESTIM Eksperimentelle data Estimerede parametre ved ESTIM Termodynamiske egenskaber Fasediagrammer Gibbs faseregel og invariante punkter Aqsol Binære system: (NH 4 ) 2 SO 4 H 2 O Ternære system: (NH 4 ) 2 SO 4 Na 2 SO 4 H 2 O Ternære system: (NH 4 ) 2 SO 4 MgSO 4 H 2 O Ternære system: (NH 4 ) 2 SO 4 Li 2 SO 4 H 2 O Ternære system: (NH 4 ) 2 SO 4 K 2 SO 4 H 2 O Ternære system: (NH 4 ) 2 SO 4 CaSO 4 H 2 O Ternære system: (NH 4 ) 2 SO 4 H 2 SO 4 H 2 O Konklusion Referencer A SLE DATA B VLE DATA
7 FORORD Dette diplom afgangsprojekt er en del af forudsætningen for at opnå graden diplomingeniør i kemi og bioteknologi, på Danmarks Tekniske Universitet. Projektet er udført på Instituttet for Kemiteknik, DTU, under vejledning af lektor Kaj Thomsen. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke min vejleder Kaj Thomsen for kyndig vejledning og støtte under udførelsen af projektet. Lyngby, 25. juni, 2010 Bilal Derawi 7
8 1 INDLEDNING Faseligevægte bestående af systemer indeholdende elektrolytter, dvs. saltopløsninger, er af vigtig betydning, idet sådanne opløsninger er at finde i mange kemiske processer. Der kan være både fordele og ulemper knyttet til eksistensen af sådanne opløsninger. Af fordele kan f.eks. nævnes natriumchlorid, der bl.a. bliver brugt som almindelig køkkensalt, hvor der i 2002 blev estimeret en produktion på omkring 210 million ton på verdensplan [1]. Ligeledes kan nævnes produktionen af gødningsmaterialer, såsom ammoniumsulfat, ammoniak, svovl, der ifølge IFA (International Fertilizer Industri) er estimeret til omkring ton alene af de nævnte gødningsmaterialer på verdensplan. Af ulemper kan nævnes saltaflejringer i rør og fittings grundet tryk og temperatursvingninger, i forbindelse med olie og gas produktion, idet disse parametre har indflydelse på opløseligheden af salte i diverse blandinger. Disse saltaflejringer kan i værste fald standse produktionen, hvilket i sidste ende kan have økonomiske konsekvenser. Derudover kan nævnes processer såsom spildevandsrensning, fraktionel krystallisation hvor elektrolytopløsninger er en vigtig del. Selv i den biokemiske industri støder man på elektrolytopløsninger, hvor saltkoncentrationen er en vigtig faktor ved oprensningsprocesser af proteiner, idet denne er medbestemmende til udfældning af diverse proteiner. 8
9 Af alle ovennævnte grunde er det derfor essentielt at kende saltopløsningers egenskaber. Det kan være egenskaber som aktivitetskoefficienter, varmefylde, fortyndingsvarme, saltopløselighed etc., der vil blive modelleret ved hjælp af Extended UNIQUAC modellen, som først blev introduceret af Sander et al., 1986 [2,3], og siden er blevet modificeret af Thomsen et al., 1996 [4]. I dette projekt modelleres undersystemer indeholdende ammoniumionen og sulfationen, således at det udviklede parametersæt gælder fra opløsningernes frysepunkt og op til 200 C. Parametre i modellen bestemmes ud fra eksperimentelle data, som er til rådighed i IVC-SEP s elektrolyt-databank. Modelparametre bestemmes ved hjælp af eksisterende computerprogram og dokumentation af at de fundne parametre kan beskrive de eksperimentelle data. 9
10 2 TERMODYNAMISKE ELEKTROLYT- EGENSKABER & MODELLER Elektrolytter er stoffer som dissocierer til ioner ved opløsning med polære solventer som f.eks. vand. Polariteten er af vigtig betydning, og denne skyldes ladningsfordeling i vandmolekylet, som medfører dannelsen at et dipolmoment. I virkeligheden beskrives dipolmomentet som en vektor, der både har retning og størrelse. Vandmolekylets dipolmoment vil derfor være summen af de enkelte dipolmomenter mellem naboatomer i et molekyle, dvs. mellem oxygen og hydrogen i vandmolekylet. Størrelsen af dipolmomentet (µ) defineres som produktet af den numeriske ladning Q i den molekylære dipol og afstanden r mellem ladningerne, dvs. µ = Q r. Enheden for dipolmoment opgives i Debye (D), hvor 30 1D = 3, Cm, og for vandmolekylet er dipolmomentet 1,85 D [5]. 2.1 Første succesfulde termodynamiske beskrivelse af elektrolytter Der skelnes mellem stærke og svage elektrolytter, og hvor en stærk elektrolyt dissocierer fuldstændigt i et polært solvent, vil en svag elektrolyt derimod kun dissociere delvist. Grundet tilstedeværelsen af ioner i opløsningen, vil det medføre en større afvigelse fra en ideal opløsning end non-elektrolytter, selv ved små koncentrationer. Man definerer en ideal opløsning, hvor det kemiske potential af komponent i (µ i ) kan skrives som [8] 10
11 molbrøk basis : µ molal basis : µ id i id, m i θ i = µ + RT ln x m i = µ + RT ln m i i (2.1) hvor µ θ i og µ m i er det kemiske potential ved standard tilstand, henholdsvis det kemiske potential ved standard tilstand på molal-basis for ren komponent i. R er gaskonstanten, T er temperaturen i Kelvin, x i er molbrøken for komponent i og m i er molalatiten af komponent i. Ved en ideal opløsning forstås yderligere at komponenterne i opløsningen (ideal non-elektrolyt opløsning) følger Raoults lov [6] i sat ipi y P = x (2.2) hvor y i og x i angiver molbrøken af komponent i, i henholdsvis gasfasen og væskefasen. P angiver totaltrykket, og P i sat angiver damptrykket af den rene komponent i. Eller at solventet (opløsningsmidlet) følger Raoults lov og soluten (det opløst stof) følger Henrys lov (ideal fortyndede opløsning) [6] y P = x H (2.3) i i i hvor H i er Henrys konstant for soluten i. For reale opløsninger kan disse beskrives vha. disse lovmæssigheder så længe de er betydeligt fortyndede. Som nævnt vil elektrolytopløsninger afvige fra idealitet, selv ved små koncentrationer, hvilket skyldes ionernes elektrostatiske vekselvirkning, som virker på længere afstande (long-range interaction) end vekselvirkningerne mel- 11
12 lem neutrale molekyler, som virker på kortere afstande (short-range interaction). Derfor er det essentielt at inddrage begge disse aspekter ved udvikling og beskrivelse af termodynamiske modeller for elektrolytopløsninger. Modellen skal kunne beskrive alle typer af vekselvirkninger, såsom ion-ion (long-range interaction), ion-dipol (intermediaterange interaction), dipol-dipol (intermediate-range interaction), molekyle-molekyle (short-range interaction). Når elektrolytter opløses i et polært solvent, vil fordelingen af molekylerne være bestemt af elektrolytkomponenternes ladning, således at positive ioner er omgivet af negative ioner og vice versa. På denne måde skærmer ionerne af for hinanden. Tilbage i 1923 publicerede Peter Debye og Erich Hückel dog en teori, der kan beregne de afvigelser fra idealitet, som denne afskærmning forårsager. Denne kaldes også Debye-Hückels grænselov, der er en formel for middel ionaktivitetskoefficienten på molalbasis i fortyndede elektrolytopløsninger [6,7]. 1 2 ½ lnγ ± = ν izi AI + ln xw (2.4) ν i hvor γ ± er middel molal ionaktivitetskoefficienten, ν i og ν er den støkiometriske koefficient for ion i henholdsvis summen af de støkiometriske koefficienter for de pågældende ioner i saltet. Molbrøken af vand er x w. Ladningen af ion i er z i, A = F 3 d 3 4πN 2( 0 ) A ε ε r RT ½ (2.5) 12
13 hvor F er Faradays konstant, N A er Avogadros tal, d er densiteten, ε 0 er vakuum permittiviteten, ε r er opløsningens relative permittivitet også kaldet dielektricitetskonstanten, R er gaskonstanten og T er temperaturen, alle i SIenheder. Ionstyrken I beskrives ved 1 I = 2 i 2 z i m i (2.6) hvor m i er molaliteten af ion i. Debye-Hückels grænselov har dog vist sig kun at være gyldig for ionstyrker mindre end 0,01 molal. Senere hen er denne grænselov blevet udvidet ( extended Debye-Hückel law ), således at den gælder for ionstyrker op til 0,1 molal. Debye-Hückels grænselov beskriver kun vekselvirkninger mellem ioner, dvs. ion-ion, hvorfor modellen er begrænset i beskrivelsen af koncentrerede elektrolytopløsninger. Dette kræver også en beskrivelse af de øvrige vekselvirkninger, og sådanne modeller er senere blevet udviklet, såsom elektrolyt-nrtl, Pitzer modellen og specielt Extended UNIQUAC, som vil blive brugt i dette studie. 2.2 Kemiske potentialer, aktivitetskoefficient-konventioner, fugaciteter og osmotiske koefficienter for reale opløsninger I afsnit 2.1 blev det kemiske potentiale for komponent i, i en ideal opløsning defineret. Grundet elektrolytopløsningers afvigelse fra idealitet, gælder denne definition dog ikke for sådanne opløsninger. Dog vil en korrektion til idealitet kunne beskrive elektrolytopløsningers faseligevægte, og denne korrektion betegnes overskuds kemiske potentiale ( excess chemical potential ) [8] 13
14 ex µ i = RT lnγ i (2.7) hvor γ i er aktivitetskoefficienten for komponent i. Det kemiske potential for komponent i for en real opløsning vil derfor kunne skrives som følgende [8] id ex µ = µ + µ = µ θ + RT ln( x γ ) (2.8) i i i i i i For de aktuelle systemer der studeres i dette projekt er vand det eneste solvent, og dets kemiske potentiale kan skrives ud fra (2.8) µ = µ θ + RT ln( x γ v) (2.9) v v v Aktivitetskoefficienten af vand, γ v, følger den såkaldte symmetriske konvention, hvilket betyder at aktivitetskoefficienten er 1 for den rene komponent. Dette kan ikke anvendes for soluter, da det er i strid mod elektroneutralitetsbetingelsen [8]. Derfor normeres aktivitetskoefficienter for soluter, således at den er 1 ved uendelig fortynding, som derved følger den usymmetriske konvention. Det kemiske potentiale for en solut er derfor [9] * * µ = µ + RT ln( x γ ) (2.10) i i i i hvor µ * i og γ * i er det kemiske potential ved standard tilstand henholdsvis aktivitetskoefficienten ifølge den usymmetriske konvention for solut i. Den usymmetriske aktivitetskoefficient er udledt fra den symmetriske aktivitetskoefficient, ved at dividere denne med den symmetriske aktivitetskoefficient ved uendelig fortynding [9] 14
15 γ γ * i = (2.11) γ i i Grundet at eksperimentelle målinger af aktivitetskoefficienter er angivet på molal-basis, er det derfor en nødvendighed at kunne skifte mellem den usymmetriske molbrøk aktivitetskoefficient og den molal-baserede aktivitetskoefficient, γ m i, ved at multiplicere med vands molbrøk [9] m i * i γ = γ x (2.12) v I termodynamiske tabeller er det kemiske potential af rene komponenter ved standard tilstand, µ m i, opgivet på molalbasis. Derfor at det ligeledes en nødvendighed at kunne skifte til den usymmetriske molbrøk-basis ved følgende relation [9] m i µ = µ * + RT ln M (2.13) i v hvor M v er vands molarmasse. I litteraturen er aktivitetskoefficienter tit opgivet som middel molal aktivitetskoefficienter, da disse er nemme at måle ved potentiometriske metoder. Denne er defineret som følgende [6] 1 ln γ ± = n i lnγ i (2.14) n ioner I fortyndede vandige opløsninger, er vandaktiviteten, a v, og vandaktivitetskoefficienten, γ v, tætte på at have værdien 1. For at kunne opgive vandaktiviteten uden for mange betydende cifre, tages den osmotiske koefficient i brug, som er defineret ved 15
16 n v Φ = ln av (2.15) ns vi Hidtil har beskrivelsen af kemisk potentiale drejet sig om reale opløsninger. En vigtig betragtning er i øvrigt ligevægten mellem den reale opløsning og gasblandingen, der befinder sig over opløsningens overflade. På lignende vis som for reale opløsninger kan det vises at det kemiske potential for en real gas kan skrives som [8] µ rg i θ ig Pyi φi = µ, i + RT ln (2.16) θ P hvor y i og φ i er dampfase molbrøk henholdsvis fugacitetskoefficienten af komponent i i en blanding og P θ er standard tilstand trykket på 1 bar. Desuden kan det vises at den usymmetriske aktivitetskoefficient kan findes som forholdet mellem fugacitetskoefficienten af komponent i en blanding og ved uendelig fortynding [8]. i i * γ i φ / φi φ γ i = = = (2.15) γ i φ / φ φ i i i Damp-væske ligevægte er vigtige, da der i elektrolytopløsningen kan forekomme flygtige komponenter som man skal tage højde for. Gasfase-fugaciteter kan f.eks. beregnes vha. den kubiske tilstandsligning Soave-Redlich-Kwong (SRK EOS). 2.3 Termiske egenskaber for elektrolytopløsninger Termiske data såsom varmekapacitet og fortyndingsvarme er vigtige i forbindelse med parameterestimering i Extended UNIQUAC, da de kan bidrage med en forbedret temperaturaf- 16
17 hængighed af aktivitetskoefficienterne. Derudover forbedres den termodynamiske model, idet man derved får mulighed for at beregne termiske egenskaber af elektrolytopløsninger [9]. Varmekapaciteten af en elektrolytopløsning, C p, er summen af standard tilstand varmekapaciteter af komponenterne, θ C p, i, og den relative varmekapacitet, J, hvilket udtrykkes på følgende måde [6] C C p p, ϕ = + v i C = n C p i θ p, i n C n s v + J = n C θ p, v v θ p, v + n C s p, ϕ (2.16) hvor C p, ϕ er den tilsyneladende molale varmekapacitet af saltet. Det er denne værdi man typisk finder i litteraturen. Standard tilstand varmekapaciteten af ionkomponenter, * C p,i, har vist sig at kunne beskrives godt vha. 3-parameter korrelationen [4] * ci C p, i = ai + bit + (2.17) T 200 hvor parameterne a i, b i, c i estimeres på baggrund af eksperimentelle data. Denne kan anvendes til at bestemme standard tilstand dannelsesentalpiens ( ) temperaturafhængighed, som indgår i Gibbs-Helmholtz ligning [9]: f H i * d µ i RT f H = dt RT i 2 (2.18) 17
18 Den integrale fortyndingsvarme er entalpiændringen per mol salt ved fortynding af en saltopløsning fra en molalitet på m 1 til m 2 ved konstant temperatur. Dette udtrykkes på følgende måde [8] H m m ) = L ( m ) L ( ) (2.19) ( 1 2 ϕ 2 ϕ m1 hvor L φ (m) er den tilsyneladende relative molale entalpi ved molaliteten m. Det er denne værdi man typisk finder i litteraturen. På samme måde udtrykkes den integrale fortyndingsvarme fra molatitet m til uendelig fortynding H ( m 0) = L (0) L ( m) (2.20) ϕ ϕ 2.4 Speciation ligevægt, Fast stof-væske ligevægt (SLE) og Damp-Væske ligevægt (VLE) for elektrolytopløsninger Nogle af de første typer beregninger man foretager ved beskrivelse af elektrolytsystemer er ligevægtsberegninger, for at bestemme om elektrolytopløsningen danner én eller flere faser. Man starter typisk med en såkaldt speciation ligevægtsberegning for at bestemme dissociationsgraden af diverse elektrolytter i vand. Efterfølgende foretages SLEsamt VLE-beregninger [8]. For at tage et konkret eksempel med speciation ligevægtsberegninger ses på ligevægten mellem opløst ammoniak og ammoniumioner, som kan beskrives på følgende måde: + NH 3( aq) + H 2O( l) NH 4 ( aq) + OH ( aq) (2.21) Ved ligevægt er summen af de kemiske potentialer af reaktanterne lig med summen af de kemiske poteintialer af produkterne, hvilket udtrykkes som: 18
19 µ (2.22) NH3 ( aq) + µ H 2O( l) = µ + + µ NH 4 ( aq) OH ( aq) Ved at anvende ligningerne (2.9) og (2.10) for kemisk potentiale, kan ligning (2.21) skrives på følgende måde µ * NH 3( aq) µ * + NH 4 ( aq) θ + RT ln a + µ G = ln K RT * NH3 ( aq) * OH ( aq) µ RT + µ θ H 2O( l) * NH3 ( aq) + RT ln a µ θ H 2O( l) H 2O( l) a = ln a = µ * + NH 4 ( aq) * * + a NH 4 ( aq) OH ( aq) * NH ( aq) a 3 H 2O( l) + RT ln a * + NH 4 ( aq) + µ * OH ( aq) + RT ln a * OH ( aq) (2.23) hvor det ses at man ved kendskab til ændringen af de kemiske potentialer ved standard tilstand, kan finde ligevægtskonstanten K. De kemiske potentialer ved standard tilstand kan findes i termodynamiske opslagsværker som f.eks. NBS tabeller [23]. Faste stoffer kan også være i ligevægt med vandige elektrolytopløsninger. Et konkret eksempel kan f.eks. være ligevægten mellem glauber salt (Na 2 SO 4 10H 2 O) og en vandig natriumsulfat-opløsning, som udtrykkes ved: 2 Na 2SO4 10H 2O( s) 2Na + ( aq) + SO4 ( aq) + 10H 2O( l) (2.24) På lignende måde som tidligere kan denne ligevægt udtrykkes med kemiske potentialer som følgende µ θ Na2SO4 10H 2O( s) 2µ * + Na ( aq) + µ = 2µ * 2 SO4 ( aq) + Na ( aq) + 10µ RT + µ 2 SO4 ( aq) θ H 2O( l) µ + 10µ H 2O( l) θ Na2SO4 10H 2O( s) = ln * 2 * 10 ( a ) ( ) + a 2 a Na ( aq) SO ( ) H 2O( l) 4 aq (2.25) Samme fremgangsmåde gælder for Damp-Væske ligevægte, hvor det er vist for ammoniak i det konkrete eksempel: 19
20 NH ( g) NH µ µ 3 NH3 ( g) θ, ig NH3 ( g) = µ 3 NH3 ( aq) ( aq) Py + RT ln NH3 ( g) NH3 ( g) θ P φ = µ * NH3 ( aq) + RT ln a * NH3 ( aq) (2.26) 2.5 Alternative modeller til Extended UNIQUAC Siden introduktionen af Debye-Hückel teorien i 1923, er der blevet præsenteret mange termodynamiske modeller for elektrolytopløsninger, hvoraf de mest nøjagtige både beskriver vekselvirkninger på korte og lange afstande. Dog anvendes til dato stadig Debye-Hückel teorien til beskrivelsen af de langtrækkende elektrostatiske vekselvirkninger [8]. Ved søgning i litteraturen ses det, at der aktuelt er to modeller foruden Extended UNIQUAC, der især refereres eller anvendes meget, nemlig Pitzer modellen [10-12] og elektrolyt NRTL modellen (enrtl) [13,14]. Pitzer modellen blev præsenteret i 1973, og består foruden et Debye-Hückel led også af en virial ekspansion af molalitetsbaserede led. Den kræver at man kender 4 parametre foruden ternære interaktionsparametre, hvilket gør modellen besværlig ifølge nogle forskere, ud fra et procesmodelleringssynspunkt [15,16]. Pitzer modellen kan anvendes for elektrolytopløsninger op til en ionstyrke på 6 molal [8]. Pitzer modellen har været brugt en del til at modellere gas-væske faseligevægte [17,18]. Ifølge Furst et al., 1982 og Weber, 2000, kan modellen have problemer med at forudsige fast stof-væske faseligevægte i multielektrolyt opløsninger, da de binære parameterværdier fundet ved regression af enkelt-salte ikke ekstrapolerer godt for blandinger [19,20]. 20
21 enrtl modellen ( electrolyte Non-Random Two-liquid ) blev præsenteret tilbage i 1982, og består af en Pitzer-Debye- Hückel led for langtrækkende vekselvirkninger og lokalsammensætningsmodellen NRTL som er modificeret for ioner, og hvor parametrene er saltspecifikke [8]. enrtl modellen bliver af Kumar, 1993 [21], refereret til at være den mest anvendte model for elektrolytoplysninger, og benyttes desuden som termodynamisk model i ASPEN Plus simulatoren, hvor den bl.a. anvendes til at beregne faseligevægte [8]. enrtl modellen anvender kun to energiparametre og en nonrandomness parameter til at forudsige afvigelse fra idealitet af multikomponent elektrolytopløsninger. 2.6 Extended UNIQUAC Extended UNIQUAC modellen er en termodynamisk aktivitetskoefficientmodel der beskriver faseligevægte i elektrolytopløsninger. Den er udviklet på Insitut for Kemiteknik, DTU, af Sander et al. og blev præsenteret i 1986 [2,3]. Den er senere blevet studeret af Thomsen [6], og det er denne model, der bliver anvendt i dette studie. Extended UNIQUAC modellen er en sammensætning af et Debye-Hückel led og lokalsammensætningsmodellen UNIQUAC beskrevet af Abrams and Prausnitz tilbage i 1975 [22]. Extended UNIQUAC modellen består af tre led, en kombinatorisk (entropisk), en residual (entalpisk) samt en elektrostatisk (Debye-Hückel). Det kombinatoriske og residuale led er de samme brugt i UNIQUAC modellen, mens det elektrostatiske er den udvidede Debye-Hückel lov [8] G ex ex kombi ex residual ex D H = G + G + G (2.27) Det kombinatoriske led beskrives som følgende 21
22 ex kombi G RT = i φ i φ i xi ln 5 qi xi ln (2.28) xi θi i hvor x i er molbrøken, φ i er volumenbrøken og θ i er overfladearealbrøken af komponent i. volumenbrøken og overfladearealbrøken beregnes som: xiri xiqi φ i = ; θi = (2.29) x r x q j j j j j j hvor r i og q i er justerbare volumen- henholdsvis overfladeareal-parametre. Det kombinatoriske bidrag til aktivitetskoefficienten af komponent i er følgende kombi φ i φ i φ i φ + i ln γ i = ln 1 5qi ln + 1 (2.30) xi xi θi θi Ved at sætte vands molbrøk, x v, til 1 i ligning (2.30) fås det kombinatoriske bidrag til aktivitetskoefficienten ved uendelig fortynding, ln kombi, i γ. Det residuale led beskrives som følgende ex residual G RT = xiqi ln θ jψ ji (2.31) i j hvor ψ ji defineres som 22
23 ( u ji uii ) ψ ji = exp (2.32) T hvor u ji og u ii er temperaturafhængige interaktionsenergiparametre: 0 t u ji = u ji + u ji ( T ) (2.33) 0 u ji og u t ji er i ligning (2.33) justerbare parametre, som kan bestemmes ud fra eksperimentelle data. Det residuale bidrag til aktivitetskoefficienten af komponent i er følgende θ jψ residual ij ln γ i = qi 1 ln θl ψ li (2.34) l j θlψ lj l Ved at sætte vands molbrøk, x v, til 1 i ligning (2.34) fås det residuale bidrag til aktivitetskoefficienten ved uendelig fortynding, ln residual, i γ. Det elektrostatiske led beskrives som følgende ex ½ ½ [ ln( 1+ bi ) bi + 0.5b I ] GD H 4A 2 = xvm v 3 RT (2.35) b hvor A er Debye-Hückel parameteren defineret i ligning ½ (2.5), I er ionstyrken defineret i (2.6) og b = 1.5( kgmol 1 ) er en konstant. Debye-Hückel parameteren A kan i intervallet K < T < 500K beskrives tilnærmelsesvis som ½ A = [ ( T ) ( T ) ]( kgmol ) (2.36) 23
24 Det elektrostatiske bidrag til aktivitetskoefficienten af ion i og vand er følgende lnγ lnγ * D H i D H v 2 ½ zi AI = ½ 1+ bi 2A = M v 1+ bi 3 b ½ ½ 1 ½ ( 1+ bi ) 2ln( 1+ bi ) (2.37) Aktivitetskoefficienter som præsenteres i ligning (2.30) og (2.34) for det kombinatoriske og residuale bidrag er symmetriske aktivitetskoefficienter, hvorimod aktivitetskoefficienten i ligning (2.37) for ion i er den usymmetriske molbrøk aktivitetskoefficient. For at kunne beregne den usymmetriske molbrøk aktivitetskoefficient for en solut (ion), er det nødvendigt at skifte aktivitetskoefficienterne i det kombinatoriske og residuale bidrag til usymmetriske aktivitetskoefficienter. Dette gøres ved at dividere med aktivitetskoefficienterne ved uendelig fortynding, således at solut aktivitetskoefficienten udtrykkes som kombi residual * γ i γ i * D H lnγ i = ln + ln + lnγ kombi, residual, i (2.38) γ i γ i For vand kan aktivitetskoefficienten udtrykkes som v kombi v residual v D H v ln γ = lnγ + lnγ + lnγ (2.39) Til sidst skal det nævnes at der i Extended UNIQUAC er inkorporeret SRK EOS til beregning af gasfase-fugaciteter for vand og flygtige soluter. SRK EOS kræver kun kendskab til kritiske egenskaber af de involverede komponenter, og anvendes idet at vandige opløsninger af gasser som f.eks. NH 3 kan udøve damptryk som overstiger idealgasopførsel [9]. 24
25 3 EXTENDED UNIQUAC PARAMETERESTIMERING I Extended UNIQUAC skal diverse parametre estimeres, for at kunne modellere en vilkårlig faseligevægt for de elektrolytopløsninger man ønsker at studere. Disse parametre findes ud fra eksperimentelle data, og på IVC-SEP er der en databank til rådighed med sådanne eksperimentelle data, som der forklares nærmere om i det følgende afsnit. Ligeledes er eksperimentelle data fundet i litteraturdatabaser, da disse ikke forefindes i databanken. 3.1 Databank for elektrolytopløsninger På Afdelingen for Kemiteknik, har forskningsgruppen IVC-SEP en databank for elektrolytopløsninger, som er indsamlet fra en stor samling af videnskabelige artikler indeholdende eksperimentelle data for både elektrolytopløsninger og nonelektrolytopløsninger. Aktuelt er der i databanken flere end 9000 artikler, og data fra 2381 artikler er indtastet elektronisk [24]. Tilsammen indeholder disse 2381 artikler 126,430 eksperimentelle datapunkter, og indeholder bl.a. følgende slags data: Aktivitets/Osmotiske koefficienter i binære og ternære opløsninger Tilsyneladende relative molal entalpi Fortyndingsvarme Tilsyneladende molal varmekapacitet Varmekapacitet 25
26 Densitet Gasopløselighed (NH 3, O 2, CO 2, SO 2, H 2 S) Fast stof-væske ligevægte i binære, ternære og kvaternære opløsninger Damp-væske ligevægte 3.2 ESTIM I Extended UNIQUAC kan man vha. SLE data og VLE data bestemme modellens fire parametre, nemlig: UNIQUAC volumen og overfladeareal parametrene r i og q i for hver komponent. UNIQUAC interaktionsenergiparametrene u 0 ji og u t ji for hvert interagerende par. De eneste parametre som modellen kræver for at kunne gennemføre beregningerne er Debye-Hückel parameteren A som ses i ligning (2.36) og Debye-Hückel parameteren b, som er en konstant med værdien 1.5( 1 ½ kgmol ). Til at gennemføre parameterestimeringen anvendes programmet ESTIM, som er udviklet af Lektor Kaj Thomsen. Programmet anvender Marquardt metoden ved at man minimerer forskellen på modellens beregninger og de eksperimentelle data. Metoden betegnes også for en non-linear least squares minimization. Ligeledes er der i programmet implementeret den såkaldte Nelder-Mead simplex søgemetode, som et supplement til den gradient baserede Marquardt metode. Ved at skifte mellem disse to metoder, burde man opnå et godt resultat [6]. Programmet vil ved slutningen af beregningerne summere kvadraterne af forskellen mellem modelberegninger og eksperimentelle data vha. en såkaldt objektiv funktion [6], som er udtrykt på følgende måde: 26
27 F = beregnet eksperimentel [ w ( )] 2 + ln i γ wi ( SI ) γlc data SLE data [ ] 2 γ (3.1) Hvor γ LC data er data forskellige fra SLE data, w i er vægtningen af data og SI er saltets mætningsindex, som angiver om et salt vil udfælde, og som er defineret ved følgende ligning [8] ( a SI = * κ K ) ( a K * α A) ( a Kκ Aα nh 2O * H 2O ) n (3.2) I det aktuelle tilfælde vil en F værdi på maksimalt 500 for hver 100 eksperimentelle data være tilfredsstillende. ESTIM kræver nogle inputfiler, hvor det i det aktuelle tilfælde er opløselighedsdata/sle data (filnavn.sle) samt termiske egenskaber data/vle data (filnavn.vle) af systemer med (NH4) 2 SO 4, en model parameterfil (model.par) samt en definitionsfil (estim.def). I model parameterfilen findes r og q parametrene, interaktionsenergiparametrene u 0 ji og u t ji samt termodynamiske parametre ( f θ G, H, C f θ p ) for alle involverede ioner og mulige fastsaltkombinationer. Hvis der for en given ion eller et salt ikke findes en bestemt værdi, søges enten i litteraturen eller kemiske databaser for værdien, eller der foretages et kvalificeret gæt, hvis den ikke findes og efterfølgende estimeres vha. ESTIM. I definitionsfilen specificeres de parametre man ønsker at estimere, antal iterationer man ønsker at anvende og hvilken vægtning man vil tillægge SLE data og VLE data. I det aktuelle tilfælde anvendes et maksimalt antal Marquardt 27
28 iterationer på 25 og et maksimalt antal Nelder-Mead iterationer på Ligeledes kan det i definitionsfilen angives om man vil foretage en estimering eller ej. Det er nemlig fornuftigt først at prøve at mindske F så meget som muligt, før man foretager en parameterestimering, ved f.eks. at ændre på vægtning af data eller ved at søge i data for fejlværdier. De ovennævnte filer specificeres i en såkaldt use-fil (filename.use). ESTIM vil anvende denne fil til at foretage estimeringen ud fra. Når man kører ESTIM hver gang, vil den ved slutning af beregningerne danne fire filer. Ved første ESTIM kørsel, erstattes model parameterfilen (model.par) dog med filen inter.par. Denne fil anvendes fremover og ændres ved hver eneste estimering, således at den gemmer parametrene fra sidste estimering. Anden fil er new.par som indeholder samme data som inter.par, dog indeholder den også F værdien, samt hvilket datapunkt der har den største afvigelse mellem beregnet og eksperimentel data, dvs. største residual. Tredje fil er best.par som er den samme som new.par, dog indeholder den alle new.par data fra man starter ESTIM første gang til man er færdig med at estimere. Fjerde og sidste fil er hex.out som bl.a. indeholder residualer for hvert eneste datapunkt, beregnet værdier for VLE data og SI værdier for SLE data. 3.3 Eksperimentelle data Til bestemmelse af de modelspecifikke parametre og termodynamiske saltegenskaber er anvendt eksperimentelle data fra databanken og litteraturen. I det aktuelle arbejde er der studeret de viste undersystemer i tabel
29 Tabel 3-1: Studerede undersystemer Undersystem 1: (NH 4 ) 2 SO 4 H 2 O 2: (NH 4 ) 2 SO 4 H 2 SO 4 H 2 O 3: (NH 4 ) 2 SO 4 Li 2 SO 4 H 2 O 4: (NH 4 ) 2 SO 4 Na 2 SO 4 H 2 O 5: (NH 4 ) 2 SO 4 K 2 SO 4 H 2 O 6: (NH 4 ) SO 4 CaSO 4 H 2 O 7: (NH 4 ) 2 SO 4 MgSO 4 H 2 O For det binære system (NH 4 ) 2 SO 4 -H 2 O findes data fra -19 C til 200 C, hvorimod der for de ternære systemer generelt findes data fra -21 C til 111 C, hvilket er et stykke fra de 200 C som det nye parametersæt burde gælde for. Derfor vil der i dette arbejde anvendes de tilstedeværende data til estimeringsarbejdet, og ekstrapolering foretages til de 200 C ud fra de estimerede parametre. Fremtidige eksperimentelle undersøgelser må derfor kunne bekræfte eller afkræfte om de fundne parameter er i overensstemmelse med de eksperimentelle data. Man kan overveje hvilke årsager der ligger til grund for at der ikke findes data ved 200 C for ternære systemer. En mulig årsag kan være at der kræves høje tryk for at der ikke sker ændringer i kompositionen af opløsningen, hvilket besværliggøre det eksperimentelle arbejde. En anden årsag kan være at ammoniumionen er ustabil ved så høje temperaturer, grundet ligevægten med ammoniak (NH 3 ). De tilgængelige eksperimentelle SLE og VLE data for det binære system og de ternære systemer er vist i Appendiks A henholdsvis Appendiks B. 29
30 Ved nærmere studier af disse systemer, ses der for undersystem 5 ((NH 4 ) 2 SO 4 K 2 SO 4 H 2 O) bl.a. dannelsen af en fast opløsning, en såkaldt solid solution. Dette er en fast opløsning af to eller flere salte, og for det aktuelle system er det dannelsen af (K,NH 4 )SO 4. Grunden til at det er netop kalium og ammonium der danner denne faste opløsning er grundet deres omtrent lige store ionstørrelser. Solid solution kan ikke modelleres med Extended UNIQUAC, da den kun er gyldig for vandige saltopløsninger, hvorfor en anden termodynamisk aktivitetskoefficientmodel må tages i brug, som f.eks. Wilsonmodellen, UNIFAQ eller UNIQUAC. For undersystem 6 ((NH 4 )SO 4 CaSO 4 H 2 O) kan der dannes 6 forskellige faste faser indeholdende calcium, nemlig gips (CaSO 4 2H 2 O), calcium ammoniumsulfat ((NH 4 ) 2 SO 4 CaSO 4 ), calcium syngenit ((NH 4 ) 2 SO 4 CaSO 4 H 2 O), dicalcium salt (2CaSO 4 (NH 4 ) 2 SO 4 H 2 O), pentacalcium salt ((NH 4 ) 2 SO 4 5CaSO 4 H 2 O) og calciumsulfat anhydrid (CaSO 4 ). Der er dog kun modelleret parametre for calciumsulfat anhydrid (CaSO 4 ), idet den udgør den mest stabile fase af de ovennævnte [35]. Dette skal forstås på den måde, at hurtigheden af dannelsen af disse faser samt tiden det tager før disse når ligevægt, afhænger af hvilket salt man kigger på. Det kan f.eks. nævnes at gips kan ændres til en af de øvrige faser undtagen calcium sulfat anhydrid efter et stykke tid. Calcium sulfat anhydrid er den eneste faste fase som ikke ændres til de øvrige faste faser. 3.4 Estimerede parametre ved ESTIM De estimerede parametre i dette studie er volumen- henholdsvis overfladeareal-parametrene r og q, varmekapacitet parametrene a, b, c samt interaktionsenergiparametrene u 0 ji 30
31 og u t ji for ammoniumionen (NH + 4 ). Fremgangsmåden for estimeringen bestod i, at der blev bestemt parametre for hvert system, og at der til sidst blev bestemt et generelt sæt parametre for ammoniumionen, der kan bruges i alle de respektive systemer. Det er dette generelle parametersæt, der er resultatet af mit arbejde og som bl.a. fasediagrammer, der bliver præsenteret i næste kapitel, er konstrueret på basis af. Modelparametrene blev som tidligere nævnt bestemt ved nonlinear least squares minimization, og disse er vist i tabel 3-2 og 3-3. I tabel 3-2 er vist r og q parametrene samt varmekapacitet parametrene. Tabel 3-2: UNIQUAC r og q parametre og varmekapacitet ( C ) parametre a, b, c. r i q i a i b i c i H 2 O 0,9200 1, ,3695 0, ,8794 NH 3 (aq) 1,4358 2, ,2137 0,0000 0,0000 Na + 1,2900 1, ,9236-0, ,50 K + 1,8600 1, ,0205 0, ,60 Mg 2+ 3,5500 0, ,2040 3, Ca 2+ 3,7700 1, ,5380 2, NH 4 + 1,2510 1, ,2835 0, ,26 Li + 0,6160 0, ,0820 2, H + 0, ,0000 0,0000 0,0000 SO , , ,4700-3, OH - 10,0600 9, ,1570-3, HSO 4 10, , ,4793-0, Parametre er kun bestemt for NH + 4 -ionen. Øvrige parametre er bestemt tidligere. * p I tabel 3-3 er vist de estimerede værdier for interaktionsenergiparametre u 0 ji og u t ji. 31
32 Tabel 3-3: UNIQUAC interaktionsenergiparametre parametre 0 u ji H 2 O 0 H 2 O H + Na + K + Mg 2+ Ca 2+ NH 4 + Li + NH 3 (aq) SO 4 2- OH - HSO 4 - H Na + 639, K + 333, ,126 0 Mg , , ,370 0 Ca , , , ,524 0 NH , , , , ,913 0 Li , , , ,432 0 NH 3 (aq) 371, , , ,0 359, ,188 SO , , , , , , , , ,975 OH - 205, , , , , , , , , ,253 - HSO 4 595, , , , , ,0 1206, ,147 t u ji H 2 O H + Na + K + Mg 2+ Ca 2+ NH 4 + H 2 O 0 H Na + 0, K + 0, ,443 0 Mg 2+ -3, ,532-1,912 0 Ca 2+ -5, ,321-3,996 14,373 0 NH , ,258 2,272-2,551-3,116 0 Li + 0, ,754-2, ,215 0 Li + NH 3 (aq) SO 4 2- OH - HSO 4-32
33 NH 3 (aq) 6, ,985-10, , ,017 SO 4 2-6, ,449 7,043 6,911 6,099 5,527 6,713-3,980 5,098 OH - 0, ,100 0,716-18,342-5,722 0,349-1,230 0,090 4,983 0,063 - HSO 4 5, ,688 4,234 18, , , ,540 33
34 3.5 Termodynamiske egenskaber For at kunne udregne ligevægtskonstanter og termiske egenskaber er værdier for standard termodynamiske egenskaber som Gibbs frie formationsenergi, θ G f, formationsentalpi, θ H f, samt varmekapaciteter for ioner nødvendige. Størstedelen af disse værdier kan findes i NIST tabeller, men det har ikke været muligt at finde Gibbs frie formationsenergi og formationsentalpien af følgende faste salte: 1. NH 4 HSO 4 H 2 SO 4 (Ammonium sulfate sulfuric salt) 2. (NH 4 ) 2 SO 4 NH 4 HSO 4 (Ammonium sulfate bisulfate) 3. (NH 4 ) 2 SO 4 Li 2 SO 4 (Ammonium lithium sulfate) 4. NH 4 HSO 4 (Ammonium bisulfate) 5. (NH 4 ) 2 SO 4 5CaSO 4 H 2 O (Pentacalcium ammonium sulfate monohydrate) 6. (NH 4 ) 2 SO 4 CaSO 4 H 2 O (Calcium ammonium sulfate monohydrate) 7. (NH 4 ) 2 SO 4 2CaSO 4 H 2 O (Dicalcium ammonium sulfate monohydrate) 8. (NH 4 ) 2 SO 4 CaSO 4 (Calcium ammonium sulfate) Disse værdier blev ligeledes estimeret sammen med de øvrige Extended UNIQUAC modelparametre på basis af eksperimentelle data. Resultatet er vist i tabel 3-4. Tabel 3-4: Standard termodynamiske værdier θ G f θ H f (kj/mol) (kj/mol) (J/mol/K) NH 4 HSO 4 H 2 SO 4 (s) 1527, , ,49 (NH 4 ) 2 SO 4 NH 4 HSO 4 (s) 1726, , ,07 (NH 4 ) 2 SO 4 Li 2 SO 4 (s) 2236, , ,06 θ C p 34
35 NH 4 HSO 4 (s) 818, ,960 a 122,58 (NH 4 ) 2 SO 4 5CaSO 4 H 2 O (s) 7753, , ,79 (NH 4 ) 2 SO 4 CaSO 4 H 2 O (s) 2462, , ,15 (NH 4 ) 2 SO 4 2CaSO 4 H 2 O (s) 3785, , ,81 (NH 4 ) 2 SO 4 CaSO 4 (s) 2225, , ,15 a Værdi fra NIST Varmekapaciteten, C θ p, for saltene blev udregnet ved hjælp af Kopp s regel [123], som er ækvivalent til additionsreglen. Dette var nødvendigt, da der ikke er opgivet varmekapacitetsværdier for nogle af saltene i termodynamiske opslagsværker. Princippet bag Kopp s regel er, at varmekapaciteten af det faste salt er lig med summen af de enkelte atomers varmekapacitet i det sammensatte faste salt. Dette er vist i følgende eksempel for ammoniumhydrogensulfat (NH 4 HSO 4 ): θ θ θ θ θ C ( NH HSO ) = C ( N) + 5 C ( H ) + C ( S) + 4 C ( O) p θ C ( NH HSO ) = p p p ( 18, , , ,42) p p J mol k J = 122,58 mol k 35
36 4 FASEDIAGRAMMER Et fasediagram er et termodynamisk redskab, som har den egenskab at den viser de områder af f.eks. komposition versus temperatur, hvor forskellige faser er termodynamisk stabile [25]. Ligeledes kan det anvendes til at verificere, at den applicerede termodynamiske model faktisk kan beskrive eksperimentelle data. Dette afsnit beskæftiger sig med de studerede binære og ternære undersystemer, hvor ammoniumsulfat, (NH 4 ) 2 SO 4, udgøre basis for alle af de undersøgte systemer. 4.1 Gibbs faseregel og invariante punkter J. W. Gibbs udledte i 1870 erne den berømte faseregel, der beskriver en relation mellem antal frihedsgrader F, antal komponenter i systemet C, samt antal faser i systemet P [25]. Ifølge Gibbs ville et system med C uafhængige komponenter og P faser i ligevægt have følgende antal frihedsgrader: F = C P + 2 (4.1) Består et system af én komponent, f.eks. vand, vil fasereglen have følgende udtryk: F = 3 P (4.2) 36
37 Hvis to vandfaser er i ligevægt, f.eks. væske- og dampfasen, vil systemet have én frihedsgrad (F=1), og systemet benævnes univariant. Dette betyder, at hvis temperaturen vælges frit, vil damptrykket dermed også være fikseret og vice versa. Hvis tre faser derimod er i ligevægt mellem hinanden, dvs. fast stof-væske-damp, vil systemet ikke have nogen frihedsgrader (F=0), hvilket betyder at både temperatur og tryk er fikseret i et såkaldt trippelpunkt, og systemet benævnes invariant. Dette fremgår af figur 4-1, hvor et fasediagram (P-V-diagram) viser ligevægte mellem de forskellige faser for vand. Figur 4-1: Fasediagram for vand En vandig saltopløsning består kun af to uafhængige komponenter og ikke tre som man ville tro (vand, kation, anion), idet kationernes ladning skal være afbalanceret med anionernes [8]. Opløsningen bliver derfor betragtet som en binær opløsning med følgende faseregelsudtryk: F = 4 P (4.3) Systemet er invariant når fire faser er i ligevægt, nemlig to faste faser, væskefase og dampfase. Hvis det invariante 37
38 punkt i systemet forårsager at den binære blanding får det laveste frysepunkt, benævnes det også for den eutektiske temperatur [8]. Tilsvarende for ternære blandinger, kræves at fem faser er i ligevægt ved det invariante punkt, nemlig tre faste faser, væskefase og dampfase. 4.2 Aqsol Til konstruktionen af fasediagrammer og diagrammer for termodynamiske egenskaber, såsom osmotiske koefficienter, fortyndingsvarme etc. for både binære og ternære systemer, anvendes programmet Aqsol. Dette program anvender de estimerede parametre modelleret i programmet ESTIM. Derved kan man sammenligne eksperimentelle og beregnede data, og man kan udover numerisk også grafisk afgøre om de fundne parametre for ammoniumionen kan bruges i alle de undersystemer der er set på. 4.3 Binære system: (NH 4 ) 2 SO 4 H 2 O Undersystemet ammoniumsulfat vand er det eneste binære system der studeres i dette projekt. På figur 4-2 er fasediagrammet afbildet både for de eksperimentelle datapunkter og for de beregnede data fra Extended UNIQUAC helt op til 200 C. Som det fremgår af figuren er der pæn overensstemmelse mellem eksperimentelle data og model. Dog ses 4 punkter, der er markeret med sorte ringe, som afviger fra de øvrige data, hvoraf et punkt stammer fra kilde [29] og de tre øvrige er fra kilde [83]. Disse punkter er outliers (afvigere), og er derfor ikke inkluderet i estimeringen af modelparametre. Som bekendt fryser vand til is ved 0 C. Ved at tilsætte (NH 4 ) 2 SO 4 til vandet, vil opløsningens frysepunkt være lavere end 0 C grundet frysepunktsdepression, som det fremgår 38
39 af figur 4-2. Som det ligeledes fremgår af figuren, vil en vandig opløsning, der indeholder 39,8 vægt % (NH 4 ) 2 SO 4 have det laveste frysepunkt overhovedet. I dette tilfælde er frysepunktet -19 C. Denne opløsning benævnes en eutektisk opløsning, og på fasediagrammet benævnes punktet for et eutektisk punkt. Ved det eutektiske punkt er opløsningen (væskefase) i ligevægt med is (fast fase), (NH 4 ) 2 SO 4 (fast fase) samt en gasfase. For dette system bliver antallet af frihedsgrader 0, idet der er 4 faser i ligevægt. Punktet er med andre ord et invariant punkt. (NH 4 ) 2 SO 4 H 2 O 175 Extended UNIQUAC Temperatur C Eksperimentel 25 Is (NH 4 ) 2 SO Vægt % (NH 4 ) 2 SO 4 Figur 4-2: Fasediagram for (NH 4 ) 2 SO 4 H 2 O. Ved temperaturer under -19 C vil der udfældes rent is og rent (NH 4 ) 2 SO 4. Hvis man befinder sig til venstre for det eutektiske punkt og over -19 C (over den stiplede linie), vil der udfældes rent is i en ammoniumsulfat-opløsning. Hvis man derimod befinder sig til højre for det eutektiske punkt og over -19 C, vil der udfældes rent (NH 4 ) 2 SO 4 i en ammoniumsulfat-opløsning. 39
40 Ved at sammenligne de eksperimentelt fundne osmotiske koefficienter for ammoniumsulfat-opløsninger ved 25 C med modellens, ses det af figur 4-3 at modellen generelt giver lidt større værdier op til omkring 5 molal, hvorefter modellen giver mindre værdier. Samme tendens ses for ammoniumsulfat-opløsninger ved 50 C (figur ikke vist). Thomsen beretter i sin Ph.d.-afhandling ligeledes en større afvigelse i de osmotiske koefficienter for eksperimentelle og beregnede data i det gamle parametersæt, dog uden at komme nærmere ind på årsagerne dertil [6]. Osmotiske koefficienter ved 25 C 0,8 Eksperimentel Extended UNIQUAC Osmotisk koefficient 0,75 0,7 0,65 0, Molalitet (NH 4) 2SO 4 Figur 4-3: Osmotiske koefficienter for (NH 4 ) 2 SO 4 -opløsning ved 25 C. 4.4 Ternære system: (NH 4 ) 2 SO 4 Na 2 SO 4 H 2 O I dette ternære system kan man få udfældet følgende salte/komponenter i temperaturområdet fra -20 til 200 C: Is Na 2 SO 4 Na 2 SO 4 10H 2 O Na 2 SO 4 (NH 4 ) 2 SO 4 4H 2 O (NH 4 ) 2 SO 4 40
41 Det ternære fasediagram på figur 4-4 er et plot af koncentrationen for Na 2 SO 4 og (NH 4 ) 2 SO 4 på tør basis som funktion af temperaturen. Denne slags diagrammer er vigtige hvis man f.eks. ønsker at fremstille et bestemt salt ud fra en ternær saltopløsning. Sammenlignes eksperimentelle data og modellen, ses det generelt at der er pæn overensstemmelse. Dog afviger modellen lidt fra 50 til 70 C i forhold til de eksperimentelle data. Denne afvigelse vurderer jeg at være acceptabel, idet at man skal huske på at de fundne parametre gælder bredt for mange forskellige systemer. Ønsker man derimod et bedre parametersæt for dette aktuelle system, kan man altid optimere det generelle parametersæt, så den kun gælder dette system. (NH4)2SO4 Na2SO4 salt fraction Is 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Na 2 SO 4 10H 2 O Na2SO4 (NH4)2SO4 4H2O A B C D (NH 4 ) 2 SO 4 Na 2 SO 4 H 2 O Extended UNIQUAC Eksperimentel Na 2 SO 4 (NH 4 ) 2 SO Temperature ( C) Figur 4-4: Fasediagram for (NH 4 ) 2 SO 4 Na 2 SO 4 H 2 O Alle felter i fasediagrammet repræsenterer opløsninger mættet med et fast salt. Derimod repræsenterer ligevægtskurverne og de eksperimentelle data sammensætninger og tempe- 41
42 raturer hvor 2 faste faser er i ligevægt med samme opløsning (væskefase). I de områder hvor ligevægtskurvene mødes er der 3 faste faser som er i ligevægt med en væskefase og en gasfase. Disse er invariante punkter (F=0), idet antallet af frihedsgrader ifølge Gibbs faseregel for ternære systemer kan udtrykkes som F = 5 P Ved -21 C ses på figur 4-4 en blå linie. Denne linie repræsenterer den eutektiske temperatur for dette ternære system. Ved denne temperatur er der 5 faser i ligevægt, nemlig: Is Na 2 SO 4 10H 2 O (NH 4 ) 2 SO 4 Væskefase Gasfase På figur 4-4 er y-aksen som nævnt saltfraktionen, dvs. antal mol Na 2 SO 4 divideret med antal mol Na 2 SO 4 + antal mol (NH 4 ) 2 SO 4. Vandindholdet for ligevægtsopløsningerne kan derfor ikke ses, men dette problem kan løses ved derimod at afbilde en såkaldt isoterm fasediagram for systemet. Som navnet hentyder, er det et fasediagram ved konstant temperatur. På figur 4-5 er vist 35 C isotermen for systemet, og det er den samme som er markeret med en stiplet sort linie i figur 4-4, og som passerer gennem 3 forskellige opløselighedsfelter fra A til D. Isotermer er trekantsdiagrammer, der afbilder det ternære system ved en bestemt temperatur. Diagrammet har 3 akser, hvor hver akse repræsenterer en fast komponent i vægtprocent, og i dette projekt er det to faste 42
43 salte og vand. Derimod repræsenterer hver spids en ren fast fase. H 2 O Enheder er i vægt % T= 35.0 C A 30 B C D Na 2 SO 4 (NH 4 ) 2 SO 4 4H 2 O Na 2 SO 4 (NH 4 ) 2 SO Na2SO4 (NH4)2SO4 0 Figur 4-5: 35 C Isoterm for (NH 4 ) 2 SO 4 Na 2 SO 4 H 2 O Som det fremgår af figur 4-5 er der meget pæn overensstemmelse mellem eksperimentelle data og modellen ved 35 C. Området mellem A og B på ligevægtskurven repræsenterer opløsninger som er i ligevægt med fast Na 2 SO 4. Enhver opløsning der befinder sig i trekantsområdet mellem A og B er overmættet med Na 2 SO 4, som forklarer hvorfor det udfældes. Ligeledes vil sammensætningen af opløsningen (væskefasen) ligge på linien mellem A og B. I området fra B til C er opløsninger i ligevægt med Na 2 SO 4 (NH 4 ) 2 SO 4 4H 2 O. I området der er afmærket af B, Na 2 SO 4 og Na 2 SO 4 (NH 4 ) 2 SO 4 4H 2 O, er alle opløsninger overmættet med både Na 2 SO 4 og Na 2 SO 4 (NH 4 ) 2 SO 4 4H 2 O. Ved ligevægt vil opløsninger (væskefasen) i dette område have sammensætningen B, og der udfældes Na 2 SO 4 og Na 2 SO 4 (NH 4 ) 2 SO 4 4H 2 O. I området der er afmærket med C, (NH 4 ) 2 SO 4 og Na 2 SO 4 (NH 4 ) 2 SO 4 4H 2 O, er alle opløsninger overmættet med både (NH 4 ) 2 SO 4 og Na 2 SO 4 (NH 4 ) 2 SO 4 4H 2 O. I området fra C til D er opløsninger i ligevægt med (NH 4 ) 2 SO 4. 43
44 4.5 Ternære system: (NH 4 ) 2 SO 4 MgSO 4 H 2 O I dette ternære system kan man udfælde følgende salte i temperaturområdet fra 0 til 200 C: MgSO 4 H 2 O MgSO 4 6H 2 O MgSO 4 7H 2 O MgSO 4 (NH 4 ) 2 SO 4 6H 2 O (NH 4 ) 2 SO 4 Da det ikke har været muligt at finde data for opløsninger under 0 C i litteraturen, kan den eutektiske temperatur ikke fastslås på nuværende tidspunkt. Resultaterne for estimeringen er sammenlignet for de eksperimentelle data og modellen ved 4 forskellige isoterm diagrammer, nemlig 0, 35, 50 og 96 C. Disse er vist i figurerne 4-6 og 4-7. H2O H2O Enheder er i vægt % T= 35.0 C Enheder er i vægt % T= 0.0 C MgSO 4 7H 2 O MgSO 4 7H 2 O MgSO 4 (NH 4 ) 2 SO 4 6H 2 O MgSO 4 (NH 4 ) 2 SO 4 6H 2 O (NH 4 ) 2 SO MgSO4 (NH4)2SO4 (NH 4 ) 2 SO MgSO4 (NH4)2SO4 Figur 4-6: 0 og 35 C isoterm for (NH 4 ) 2 SO 4 MgSO 4 H 2 O 44
45 H2O H2O Enheder er i vægt % Enheder er i vægt % T= 50.0 C T= 96.0 C MgSO 4 6H 2 O MgSO 4 (NH 4 ) 2 SO 4 6H 2 O MgSO 4 (NH 4 ) 2 SO 4 6H 2 O MgSO 4 H 2 O 10 (NH 4 ) 2 SO MgSO4 (NH4)2SO (NH 4 ) 2 SO MgSO4 (NH4)2SO4 Figur 4-7: 50 og 96 C isoterm for (NH 4 ) 2 SO 4 MgSO 4 H 2 O Disse 4 isotermer repræsenterer godt dette ternære system, som skal forstås på den måde at de mulige fast salt udfældninger sker ved de valgte temperaturer. Hvis man sammenligner de eksperimentelle data og modellen, kan man generelt sige at der er pæn overensstemmelse for de 4 isotermer. For 0 C isotermen ses derimod 3 punkter, som er markeret med sort, disse afviger betydeligt fra modellen. Data stammer fra samme kilde, nemlig [78], og disse 3 punkter er fundet til at være dårlige datapunkter (outliers) som ikke blev brugt i estimeringsprocessen. For 0 og 35 C isotermen vil der kunne udfældes 3 faste stoffer, nemlig MgSO 4 7H 2 O, MgSO 4 (NH 4 ) 2 SO 4 6H 2 O samt (NH 4 ) 2 SO 4. For 50 C isotermen vil der derimod udfældes MgSO 4 6H 2 O i stedet for MgSO 4 7H 2 O. For 96 C udfældes derimod monohydratet MgSO 4 H 2 O i stedet for MgSO 4 7H 2 O. 45
46 4.6 Ternære system: (NH 4 ) 2 SO 4 Li 2 SO 4 H 2 O I dette ternære system kan man få udfældet følgende salte/komponenter i temperaturområdet fra -20,15 til 200 C: Is Li 2 SO 4 H 2 O (NH 4 ) 2 SO 4 Li 2 SO 4 (NH 4 ) 2 SO 4 Det er vigtigt at huske på, at ligesom de øvrige ternære systemer, er der kun registreret disse mulige saltudfældninger på baggrund af de tilgængelige data. Disse mulige saltudfældninger er ligeledes salte man i majoriteten af de videnskabelige samfund er enige om forefindes. Ligeledes skal det pointeres at de viste isoterme diagrammer er for temperaturer der generelt findes en del data for. For dette aktuelle system findes data under 0 C, men desværre findes kun et datapunkt for hver temperatur under 0 C i de data der er blevet brugt til estimeringen (se Appendiks A). H2O H2O Enheder er i vægt % Enheder er i vægt % T= 0.1 C T= 30.0 C Li 2 SO 4 H 2 O Li 2 SO 4 H 2 O 10 (NH (NH 4 ) 2 SO 4 (NH 4 ) 2 SO 4 Li 2 SO ) 2 SO 4 (NH 4 ) 2 SO 4 Li 2 SO (NH4)2SO4 Li2SO4 (NH4)2SO4 Li2SO4 Figur 4-8: 0.1 og 30 C isoterm for (NH 4 ) 2 SO 4 Li 2 SO 4 H 2 O 46
47 Derfor er de viste isoterme diagrammer for temperaturer fra 0 C og opefter, mere præcist for 0.1, 30, 50 og 95,2 C, idet de fleste data er netop for disse temperaturer. Disse er vist i figur 4-8 og 4-9. Det har heller ikke været muligt at fastslå den eutektiske temperatur for systemet, idet man kun får udfældet en fase, nemlig is, i alle de datapunkter der er tilgængelige for temperaturer under 0 C. H2O H2O Enheder er i vægt % Enheder er i vægt % T= 50.0 C T= 95.2 C Li 2 SO 4 H 2 O Li 2 SO 4 H 2 O 10 (NH 4 ) 2 SO 4 (NH 4 ) 2 SO 4 Li 2 SO (NH4)2SO4 Li2SO4 100 (NH 4 ) 2 SO 4 (NH 4 ) 2 SO 4 Li 2 SO (NH4)2SO4 Li2SO4 Figur 4-9: 50 og 95.2 C isoterm for (NH 4 ) 2 SO 4 Li 2 SO 4 H 2 O Sammenligner man de eksperimentelle data og modellen, kan man generelt sige at der er pæn overensstemmelse for de 4 isotermer. For 50 C isotermen ses derimod lidt afvigelse mellem datapunkterne for det binære system, som er repræsenteret ved aksen mellem (NH 4 ) 2 SO 4 og H 2 O. For alle 4 viste isotermer vil der kunne udfældes 3 faste stoffer, nemlig Li 2 SO 4 H 2 O, (NH 4 ) 2 SO 4 Li 2 SO 4 samt (NH 4 ) 2 SO 4. De viste isotermer viser en tilfredsstillende overensstemmelse mellem eksperimentelle data og model. Dog forholder det sig ikke altid på den måde, idet man sagtens kan støde 47
48 på eksperimentelle data der er ubrugelige. Dette er vist for 20 C isotermen på figur H2O Enheder er i vægt % T= 20.0 C Li 2 SO 4 H 2 O 10 (NH 4 ) 2 SO 4 (NH 4 ) 2 SO 4 Li 2 SO (NH4)2SO4 Li2SO4 Figur 4-10: 20 C isoterm for (NH 4 ) 2 SO 4 Li 2 SO 4 H 2 O Som det fremgår af figur 4-10 er de eksperimentelle datapunkter, der er markeret med sort ubrugelige data som ikke er anvendt i estimeringsprocessen. De stammer alle fra samme kilde, nemlig [122]. Forfatterne nævner i artiklen at de resultater de er kommet frem til, ikke stemmer overens med tidligere forfatters resultater. Ligeledes vil man ved nærmere undersøgelse af deres data, bestyrke påstanden om at disse data er fejlværdier, idet de for nogle data har opnået en vægtprocentsum på 104,62, hvilket er urealistisk. Det er derfor vigtigt at forholde sig kritisk til fundne datapunkter. 48
49 4.7 Ternære system: (NH 4 ) 2 SO 4 K 2 SO 4 H 2 O I dette ternære system kan man få udfældet følgende salte/komponenter i temperaturområdet fra -13,4 til 200 C: Is K 2 SO 4 (NH 4 ) 2 SO 4 For dette system dannes ligeledes en såkaldt solid solution, som blev diskuteret i afsnit 3.3. Denne kan på nuværende tidspunkt ikke modelleres, hvorfor eksperimentelle data med udfældning af solid solution blev udeladt ved estimeringsarbejdet. På figur 4-11 og 4-12 er vist isotermer for temperaturerne 0, 10, 20 og 30 C, idet der var flest eksperimentelle data netop ved disse temperaturer. For alle 4 viste isotermer vil der kunne udfældes 2 faste stoffer, nemlig K 2 SO 4 samt (NH 4 ) 2 SO 4. H2O H2O T= 0.0 C Enheder er i vægt % T= 10.0 C Enheder er i vægt % K2SO4 (NH4)2SO K2SO4 (NH4)2SO4 Figur 4-11: 0 og 10 C isoterm for (NH 4 ) 2 SO 4 K 2 SO 4 H 2 O 49
50 H2O H2O T= 20.0 C Enheder er i vægt % T= 30.0 C Enheder er i vægt % K2SO4 (NH4)2SO K2SO4 (NH4)2SO4 Figur 4-12: 20 og 30 C isoterm for (NH 4 ) 2 SO 4 K 2 SO 4 H 2 O 4.8 Ternære system: (NH 4 ) 2 SO 4 CaSO 4 H 2 O I dette ternære system kan man få udfældet følgende salte/komponenter i temperaturområdet fra 3 til 200 C: (NH 4 ) 2 SO 4 CaSO 4 (Calciumsulfat anhydrid) CaSO 4 2H 2 O (Gips) (NH 4 ) 2 SO 4 CaSO 4 (Calcium ammoniumsulfat) (NH 4 ) 2 SO 4 CaSO 4 H 2 O (Calcium Syngenit) (NH 4 ) 2 SO 4 2CaSO 4 H 2 O (Dicalcium salt) (NH 4 )2SO 4 5CaSO 4 H 2 O (Pentacalcium salt) Dette system er meget komplekst, da udfældningen af et bestemt salt er bestemt af temperatur, systemets komposition samt stabiliteten af saltet, som det blev diskuteret i afsnit 3.3. Calciumsulfat anhydrid er den mest stabile fase, idet denne ikke kan omdannes til de øvrige salte, dog forefindes calciumsulfat anhydrid kun ved temperaturer over 60 C som det fremgår af de eksperimentelle data (se appendiks A). Ved temperaturer under 60 C bestemmes den mest stabile 50
51 fase af systemets komposition, hvor det er specielt gips, calcium syngenit og pentacalcium saltet der udgør de stabile faser [35]. Da opløseligheden af calciumsulfat er meget lille vil en grafisk repræsentation af eksperimentelle data og model i form af ternære diagrammer ikke være optimalt. Derimod kan afbildes såkaldte ortogonale fasediagrammer, der ligeledes beskriver opløseligheden af ammoniumsulfat og calciumsulfat i vandige opløsninger. På figur 4-13 er vist 100 C isotermen i form at et ortogonalt fasediagram for systemet. 60 T= C 50 (NH 4 ) 2 SO 4 40 (NH4)2SO CaSO ,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 CaSO4 Vægt% Figur 4-13: 100 C isoterm for (NH 4 ) 2 SO 4 CaSO 4 H 2 O Som det fremgår af figur 4-13 er der meget pæn overensstemmelse mellem eksperimentelle data og model. Da der kun er 51
52 modelleret for calciumsulfat anhydrid vil modellen beskrive dennes opløselighedsligevægt. Da modelleringen er baseret på calciumsulfat anhydrid vil man tro at modellens beskrivelse af systemet for temperaturer under 60 C vil være ubrugelig, idet denne fase netop ikke findes under denne temperatur. Det viser sig alligevel at modellen faktisk kan beskrive opløseligheden og fasedannelsen på tilfredsstillende vis som det ses på figur 4-14 og 4-15 for 45 og 25 C isotermen. 50 T= 45.0 C (NH 4 ) 2 SO 4 (NH 4 ) 2 SO 4 CaSO 4 (NH 4 ) 2 SO 4 5CaSO 4 2H 2 O (NH4)2SO CaSO 4 2H 2 O ,05 0,1 0,15 0,2 0,25 0,3 0,35 0,4 0,45 0,5 CaSO4 Vægt% Figur 4-14: 45 C isoterm for (NH 4 ) 2 SO 4 CaSO 4 H 2 O 52
53 T= 25.0 C (NH4)2SO (NH 4 ) 2 SO 4 (NH 4 ) 2 SO 4 CaSO 4 (NH 4 ) 2 SO 4 5CaSO 4 H2O CaSO 4 2H 2 O 0 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 1,4 CaSO4 Vægt% Figur 4-15: 25 C isoterm for (NH 4 ) 2 SO 4 CaSO 4 H 2 O 4.9 Ternære system: (NH 4 ) 2 SO 4 H 2 SO 4 H 2 O I dette ternære system kan man få udfældet følgende salte/komponenter i temperaturområdet fra 0 til 200 C: (NH 4 ) 2 SO 4 (NH 4 ) 2 SO 4 NH 4 HSO 4 NH 4 HSO 4 Dette system er det sidste der er studeret og modelleret. På figurerne 4-16 og 4-17 isotermer for temperaturerne 0, 40, 80 og 100 C. 53
54 H2O Enheder er i vægt % T= 0.0 C NH 4 HSO 4 0 0,00 10,00 20,00 30,00 40,00 50,00 60,00 70,00 80,00 90,00 100,00 (NH4)2SO4 (NH 4 ) 2 SO 4 NH 4 HSO 4 H2SO4 H2O Enheder er i vægt % T= 40.0 C NH 4 HSO 4 0 0,00 10,00 20,00 30,00 40,00 50,00 60,00 70,00 80,00 90,00 100,00 (NH4)2SO4 (NH 4 ) 2 SO 4 NH 4 HSO 4 H2SO4 Figur 4-16: 0 og 40 C isoterm for (NH 4 ) 2 SO 4 H 2 SO 4 H 2 O 54
55 H2O Enheder er i vægt % T= 80.0 C NH 4 HSO 4 0 0,00 10,00 20,00 30,00 40,00 50,00 60,00 70,00 80,00 90,00 100,00 (NH4)2SO4 (NH 4 ) 2 SO 4 NH 4 HSO 4 H2SO4 H2O Enheder er i vægt % T= C NH 4 HSO 4 0 0,00 10,00 20,00 30,00 40,00 50,00 60,00 70,00 80,00 90,00 100,00 (NH4)2SO4 (NH 4 ) 2 SO 4 NH 4 HSO 4 H2SO4 Figur 4-17: 80 og 100 C isoterm for (NH 4 ) 2 SO 4 H 2 SO 4 H 2 O 55
56 Hvis man sammenligner de eksperimentelle data og modellen, kan man generelt sige at der er pæn overensstemmelse for de 4 isotermer. For 0 C isotermen ses dog en mindre afvigelse for nogle enkelte punkter, dog ikke i en sådan grad at man ikke kan bruge modellen. 56
57 5 KONKLUSION Der er i dette projekt blevet estimeret et nyt sæt parametre ved hjælp af Extended UNIQUAC modellen for 7 undersystemer indeholdende ammoniumionen, fra undersystemernes frysepunkt og op til 200 C. De undersystemer der er set på er (NH 4 ) 2 SO 4 H 2 O, (NH 4 ) 2 SO 4 H 2 SO 4 H 2 O, (NH 4 ) 2 SO 4 Li 2 SO 4 H 2 O, (NH 4 ) 2 SO 4 Na 2 SO 4 H 2 O, (NH 4 ) 2 SO 4 K 2 SO 4 H 2 O, (NH 4 ) 2 SO 4 CaSO 4 H 2 O, (NH 4 ) 2 SO 4 MgSO 4 H 2 O. Parametrene blev estimeret ud fra en stor mængde eksperimentelle data, som enten blev fundet i IVC-SEP/CERE databank over elektrolytopløsninger, eller som blev fundet i litterære databaser. I forbindelse med estimeringsarbejdet blev anvendt både SLE og VLE data. Ved sammenligning af eksperimentelle data og modellen i form af fasediagrammer, kan man generelt for alle systemer konkludere at der er pæn overensstemmelse mellem disse, hvilket endnu en gang stadfæster modellens evne til at beskrive vandige elektrolytopløsninger. Modellen egner sig dog ikke foreløbigt til beskrivelse af solid solutions som er tilfælde for (NH 4 ) 2 SO 4 K 2 SO 4 H 2 O systemet. Det har også vist sig at modellen beskriver (NH 4 ) 2 SO 4 CaSO 4 H 2 O systemet fint på trods af dets kompleksitet. 57
58 REFERENCER [1] Susan R. Feldman. Sodium chloride. Kirk-Othmer Encyclopedia of Chemical Technology. John Wiley & Sons, Inc. Published online [2] Sander B., Fredenslund Aa., and Rasmussen P., 1986a, Calculation of Vapour-Liquid Equilibria in Mixed Solvent/Salt Systems using an Extended UNIQUAC Equation, Chemical Engineering Science, volume 41, No. 5, pp [3] Sander B., Fredenslund Aa., and Rasmussen P., 1986b, Calculation of Solid-Liquid Equilibria in Aqueous Solutions of Nitrate Salts Systems using an Extended UNIQUAC Equation, Chemical Engineering Science, volume 41, No. 5, pp [4] Thomsen, K., Rasmussen, P., & Gani, R. (1996). Correlation and prediction of thermal properties and phase behaviour for a class of aqueous electrolyte systems. Chemical Engineering Science, 51, [5] McMurry, John, Organic Chemistry a biological approach, International Student Edition, Thomson Brooks/Cole [6] Thomsen, Kaj, Aqueous electrolytes: model parameters and process simulation, Ph.D. Thesis, Department of Chemical Engineering, Technical University of Denmark, DK-2800 Lyngby, Denmark [7] Debye P., and Hückel E., 1923, Zur Theorie der Elektrolyte I/II, Phys. Z., volume 24, pp ,
59 Referencer [8] Thomsen, Kaj, Electrolyte solutions: Thermodynamics, Crystallization, Separation methods 2009, DTU Chemical Engineering, Technical University of Denmark. [9] Thomsen, Kaj, Modeling electrolyte solutions with the extended universal quasichemical (UNIQUAC) model, Pure Appl. Chem., Vol. 77, No. 3, pp ,2005. [10] Pitzer, K. S. Thermodynamics of Electrolytes. I. Theoretical Basis and General Equations. J. Phys. Chem. 1973, 77, [11] K.S. Pitzer, J.J. Kim, J. Am. Chem. Soc. 96 (1974) [12] K.S. Pitzer, Activity Coefficients in Electrolyte Solutions, second ed., CRC Press, Boca Raton, FL, p. 99. [13] Chen, C.-C.; Britt, H. I.; Boston, J. F.; Evans, L. B. Local Composition Model for Excess Gibbs Energy of Electrolyte Systems. Part I: Single Solvent, Single Completely Dissociated Electrolyte Systems. AIChE J. 1982, 28, [14] Chen, C.-C.; Evans, L. B. A Local Composition Model for the Excess Gibbs Energy of Aqueous Electrolyte Systems. AIChE J. 1986, 32, [15] Song, Yuhua; Chen, Chau-Chyun, Symmetric Electrolyte Nonrandom Two-Liquid Activity Coefficient Model, Ind. Eng. Chem. Res. 2009, 48, [16] Chen, Chau-Chyun, Toward development of activity coefficient models for process and product design of complex chemical systems, Fluid Phase Equilibria 241 (2006) [17] Clegg, S.L., & Brimblecombe, P. (1989). Solubility of ammonia in pure aqueous and multicomponent solutions. Journal of Physical Chemistry, 93,
60 Referencer [18] Rumpf, B., & Maurer, G. (1993a). An experimental and theoretical investigation on the solubility of carbon dioxide in aqueous solutions of strong electrolytes. Berichte der Bunsengesellschaft fuer Physikalische Chemie, 97, [19] Furst, Walter and Henri Renon (1982), Effect of the Various Parameters in the Application of Pitzer s Model to Solid-Liquid Equilibrium. Preliminary Study for Strong 1-1 Electrolytes, Industrial & Engineering Chemistry Process Design and Development, Vol. 21, No. 3, July, pp [20] Weber, Charles F. (2000), Calculation Of Pitzer Parameters At High Ionic Strengths, Industrial & Engineering Chemistry Research, Vol. 39, No. 11, November, pp [21] Kumar, Anil (1993), Salt Effect on Vapor-Liquid Equilibria: A Review of Correlations and Predictive Models, Separation Science and Technology, Vol. 28, No. 10, pp [22] Abrams D.S. and Prausnitz J.M., 1975, Statistical Thermodynamics of Liquid Mixtures: a new expression for the Gibbs energy of partly or completely miscible systems, A.I.Ch.E. Journal, volume 21, No. 1. pp [23] Wagman D.D., Evans W.H., Parker V.B., Schumm R.H., Halow I., Bailey S.M., Churney K.L., and Nuttall R.L., The NBS tables of chemical thermodynamic properties. Selected values for inorganic and C1 and C2 organic substances in SI units, J. Phys. Chem. Ref. Data 11(1982), Suppl. 2. [24] [25] Atkins, Peter; Paula, Julio de, Atkin s Physical Chemistry, 4. edition, Oxford University Press,
61 Referencer [26] Cherbury, Albert; Rivett, David, The Quaternary System Ammonium Chloride-Sodium Sulphate-Ammonium Sulphate-Sodium Chloride-Water, J. Chem. Soc.,Trans., (1922) [27] Belopol'skii, A.P., Shpunt, S.J., The Reciprocal system Na2SO4-NH4HCO3-H2O at low temperatures, Zh. Prikl. Khim., 8(1935) [28] Belopol'skii, A. P.; Shpunt, S. Ya., The aqueous reciprocal system sodium sulfate-ammonium bicarbonatewater at -17 C, Z. Prikladnoi Khimii, 8(1935) [29] Volfkovich, S. I.; Belopolskii, A. P.; Lebedev, B. A., Utilization of natural sodium sulfate for manufacturing soda ash and ammonium sulfate. Z. Prikladnoi Khimii, 4(1931) [30] Dolique, R. and Pauc, M., Le Systeme chlorure de potassium sulfate de potassium et eau a 20 C. Trav. Soc. Pharm. (Montpellier), 6(1947) [31] Freeth, F.A., Ternary and quaternary equilibria in the system: NaClO4 - (NH4)2SO4 - NH4ClO4 - H2O at 60 and 25 C, Rec. Trav. Chim., 43(1924) [32] Hill, A.E. and Loucks, C.M., The reciprocal saltpair (NH4)2SO4 + 2 KCl <-> K2SO4 + 2NH4Cl, J. Am. Chem. Soc., 59(1937) [33] Benrath, A. and Thiemann, W., Über die Polythermen der ternären Systeme, die neben Wasser je ein Sulfat der Alkalien und der Vitriolbildner enthalten VI., Z. Anorg. Chem., 208(1932) [34] Gloss, G., Ph.d.-thesis, Dissert., Uber Magnesiumcarbonat, Naumburg ( ). [35] Hill, A.E. and Yanick, N.S., Ternary systems X X. Calcium Sulfate, Ammonium Sulfate and Water, J. Am. Chem. Soc., 57(1935)
62 Referencer [36] Massink, A., Double salt formation between nitrates and sulfates in aqueous solution, Chem. Weekblad, 14 (1917) 756. [37] Sokolov, V.A., The equilibrium and the formation of complexes in the system H2O-NH4NO3-(NH4)2SO4, Izv. Akad. Nauk SSSR, Ser. Khim., 1(1938) [38] Bahl, R.K. and Singh, S., Ternary system: NH4NO3- (NH4)2SO4-H2O at 25, J. Ind. Chem. Soc., 18(1941) [39] Blyumberg, Ya.B. and Zdanovskii, A.B., Solubility in the system (NH4)2SO4 + 2HCl = H2SO4 + 2NH4Cl at 25, Zh. Obshch. Khim., 9 (1939) 816. [40] Schreinemakers F.A.H., van Dorp W.A. Cocheret D.H., Filippo H., Waal A.J.C., Gleickgewichte in quaternären Systeme, Z. Physik. Chem., 59(1907) [41] Schreinemakers, F.A.H., Équilibres dans les sytemes quaternaires, Archive Néerlandaises des sciences exactes et naturelles, 15(1911) [42] Campbell, A.N., McCulloch W.J.G., Kartzmark E.M., The system lithium sulfate-ammonium sulfate-water, Can. J. Chem., 32(1954) [43] Freeth, F.A., Ph.d.-thesis, Dissertation, Leidem (1924). [44] Karnaukhov, A.S., Karov Z.G., Solubility of ternary system NH4ClO4-(NH4)2SO4-H2O at 25 C, Uch. Zap. Kabardino-Balkar Gos. Pedagog Inst., 8 (1955) 61. [45] Trandafelov D., Georgiev G., Solubility of the three-component system NH4Br-(NH4)2SO4-H2O, God. Sofii. Univ., Fiz.-Mat. Fak., 51(3)( (1958)) 71. [46] Dobberstein, K. U., Dichte- und Viskositätsmessungen in ternäre elektrolytlösungen, Dissertation, Martin-Luther-Universität Halle Wittenberg (1991). 62
63 Referencer [47] Averina R.A., Shevchuk V.G., The CuSO4-MgSO4- (NH4)2SO4-H2O system at 25 C, Russ. J. Inorg. Chem., 13(1968) [48] Schreinemakers, F.A.H., Gleichgewichte im System: Kupfersulfat-Kupferchlorid-Ammoniumsulfat- Ammoniumchlorid und wasser, Z. Physik. Chem., 69(1909) [49] Stamm H., Ph.d.-thesis, Inaug. Dissert. Halle (1926). [50] Balej J., Regner A., Solubility diagram of the system (NH4)2S2O8-(NH4)3SO4-H2O, Coll. Czechosl. Chem. Comm., 28 (1963) [51] Terres E., Schmidt W., Zur kenntnis der Physikalisch-chemischen Grundlagen der ammon., Das Gas und Wasserfach., 70(1927) [52] Locuty P., Rev. Ind. Min., 348(1935)284. [53] Fedotieff P.P, Kolossoff A., Die dritte form des ammoniaksodaverfahren, Z. Anorg. Allg., 130(1923) [54] Jänecke, E., Über das reziproke Salzpaar 2NH4NO3+K2SO4-2KNO3+(NH4)2SO4, Z. Angew. Chem., 42(1929) [55] Weston A., The Quaternary system Potassium Sulphate-Magnesium Sulphate-Ammonium Sulphate-Water, Journal of Chemical Society, 121(1922) [56] Ishikawa F., Murooka H., Studies on Ammonium Sulphite and Bisulphite. Part II. On the System Ammonium Sulphite-Ammonium Sulphate-Water, Bull. Inst. Phys. Chem. Res. (Tokio), 8(1929)77. [57] Vasilenko N. A., The ternary system Ammonium Sulfate - Ammonium Sulfite Water, Zh. Prikl Khim, 23 (1950)
64 Referencer [58] Aravamudan, G., Studies in phase rule. Part 1. A. The system ammonium sulphate-water-methanol at 30 C. B. The system ammonium nit., Proc. Indian Acad. Sciences. Chem. Sciences, 44A(1956) [59] de Bruyn, B. R., Beitrag zur Kenntnis der Gleichgewichte mit zwei flussigen Phasen in Systemen von einen Alkalisatz, Wasser und Al, Z. Physik. Chemie, 32(1900) [60] de Wahl, A. J. C., Solubilité de K2CO3 dans des solutions aqueuses d'alcool, Inaugural-Dissertation, Leiden 21, Tables Annuelles de Constantes et Donnees Numeriques de Chimie, de Physique et de Technologie, 1(1910)407. [61] Caven, R. M., Gardner, W. K., Equilibria in the systems (NH4)2SO4-NiSO4-H2O, (NH4)2SO4-CoSO4-H2O, (NH4)2SO4-ZnSO4-H2O, Na2SO4-NiSO4-H2O, Na2SO4, J. Chem. Soc., (1933) [62] C. Matignon, F. Meyer, Équilibres du système ternaire: Eau, Sulfate de Soude et Sulfate d'ammoniaque, Annales de chimie, 9(1918) [63] Hill, A. E., Taylor, W. J., Ternary Systems. XXIII. Solid Solution among the Picromerite Double Salts at 25 C. The Zinc, Copper and Nickel Am., J. Am. Chem. Soc., 60(1938) [64] I.N. Belyaev, E.A. Gregor'eva, The Ammonium- Carbonate-Sulfate system at 15 C, Russ. J. Inorg. Chem., 24(1979)1588. [65] Shevchuk, V. G., Druzhinin, I. G., Phase equilibria in the system ZnSO4-(NH4)2SO4-H2O at 35 and 50 C, Khim. i Khim. Tekhnol., (2)(1958) [66] Averina R.A., Shevchuk V.G., The CuSO4-MgSO4- (NH4)2SO4-H2O system at 50 C, Russ. J. Inorg. Chem., 14(1969)
65 Referencer [67] Caven, R. M., Mitchell, T. C., Equilibrium in the system cupric sulphate-potassium sulphate-water and cupric sulphate-ammonium sulphate-water, J. Chem. Soc., 125(1924) [68] Akbaev, A., Ezhova, V. V., Mamatkanov, A., The CuSO4-(NH4)2SO4-H2O system at 40 C, Russ. J. Inorg. Chem., 16(1971) [69] Bakeev, M. I., Shkodina, T. B., Zharmenov, A. A., Kalinskaya, N. N., The CuSO4-(NH4)2SO4-H2O at 25, 50, and 75 C, Russ. J. Inorg. Chem., 37(1992) [70] Shevchuk, V. G., Pavlenko, A. I., The CoSO4- K2SO4-(NH4)2SO4-H2O system at 25 C, Russ. J. Inorg. Chem., 15(1970) [71] Caven, R. M., Johnston, W., Equilibrium in the systems MnSO4-K2SO4-H2O and MnSO4-(NH4)2SO4-H2O at 0 ; also in the system CuSO4-Na2SO4-H2O at 0, 25, and 37.5, J. Chem. Soc., (1927) [72] Benrath, A., Über die Pplythermen der ternären Systeme, die neben Wasser je ein Sulfat der Alkalien und der Vitriolbildner ent., Z. Anorg. Chem., 202(1931) [73] Shevchuk, V. G., Pavlenko, A. I, Solubility in the systems K2SO4-(NH4)2SO4-H2O and K2SO4-CoSO4-H2O at 25 C, J. Appl. Chem. USSR, 44(1971) [74] Shevchuk, V. G., Kost', L. L., The MgSO4- (NH4)2SO4-ZnSO4-H2O System at 25 C, Russ. J. Inorg. Chem., 12(1967) [75] Schreinemakers, F. A. H., Over de dubbelzouten van Ammoniumsulfaat en Mangaansulfaat, Chem. Weekblad, 6(1909) [76] Bergman, A.G. and Shelokhovich, M.L., Polytherm of the ternary system H2O - K2SO4 - (NH4)2SO4, Zh. Prikl. Khim., 15(1942)
66 Referencer [77] Pilipchenko, V. N., Shevchuk, V. G., The MgSO4- (NH4)2SO4-Na2SO4-H2O system at 50 C, Russ. J. Inorg. Chem., 14(1969) [78] Shevchuk, V. G., Pilipchenko, V. N., The MgSO4- (NH4)2SO4-Na2SO4-H2O system at 0 C, Russ. J. Inorg. Chem., 13(1968) [79] Schreinemakers, F. A. H., Over eenige dubbelzouten van het kopersulfaat, Chemisch Weekblad., 26(1908) [80] F.A.H. Schreinemakers, P.J. Hoenen, Over de dubbelzouten van Ammoniumsulfaat en Ammoniumnitraat, Chemisch Weekblad, 6(1909) [81] Belopolskii, A. P.; Lebedev, B. A.; Trifonova, M. Kh., Solubility of ammonium sulfate in aqueous ammonia., Z. Prikladnoi Khimii, 4(1931) [82] K. L. Malhotra and H. D. Suri, Equilibrium in the Systems: Potassium Sulphate-Cadmium Sulphate-Water and Ammonium Sulphate-Cadmium Sulphate-Water at 25 C, Journal of Physical Chemistry, 34(1930) [83] Nadifiyine, M.; Madani, E.B.; Mokhlisse, A.; Tanouti, B., An investigation of the polythermal diagram of the ternary system H2O-(NH4)2HPO4/-(NH4)2/SO4 between 0 and 25 degrees, Journal of Solid State Chemistry, 156(2001) [84] Linke, W.F. and Seidell, A., Solubilities of Inorganic and Metal-Organic Compounds, (1965). [85] Vasilenko, Study of the solubilities in the mixture (NH4)2SO4-(NH4)2SO3-NH4HSO3-H2O, Z. Prik. Khim., 21(1948)917. [86] Rodebush, W.H., The freezing points of concentrated solutions and the free energy of solutions of salts, J. Am. Chem. Soc., 40(1918)
67 Referencer [87] Abel E., The Vapor Phase Above the system Sulfuric acid-water, J. Phys. Chem., 50(1946) [88] Spielrein C., Équilibre du sulfate de lithium avec les sulfates alcalins en préscence de leur solution mixte jusqu'a 100 C, Compt. Rend., 157(1913) [89] Cameron, F.K., The solubility of ferrous sulphate, J. Phys. Chem., 34(1930) [90] Averina R.A., Shevchuk V.G., The Li2SO4-MgSO4- (NH4)2SO4-H2O system at 50 C, Russ. J. Inorg. Chem., 14(1969)140. [91] Lebedinskii, B. N., Shevchuk, V. G., Solubility in the system lithium sulfate-ammonium sulfatealuminium sulfate-water at 75 C, J. Appl. Chem. USSR, 42(1969) [92] Lebedinskii, B., Shevchuk, V. G., Solubility in a lithium sulfate-ammonium sulfate aluminium sulfatewater system, Ukr. Khim. Zh., 35(1969) [93] Shevchuk, V.G., Lebedinskii, B. N., The Al2(SO4)3-Li2SO4-(NH4)2SO4-H2O system at 100 C, Russ. J. Inorg. Chem., 14(1969) [94] Belopolsky, A.P. and Shpunt, S.I., Quaternary System K2SO4-Na2SO4-(NH4)2SO4-H2O at 40, 25 and 0 C, Zh. Prikl. Khim., 18(11-12)(1945) [95] Shevchuk VG, Romanov OA, The Al2(SO4)3-(NH4)2SO4- Na2SO4-H2O system at 25 C, Russ. J. Inorg. Chem., 16(1971) [96] Shevchuk, V. G., Pilipchenko, V. N., The MgSO4- (NH4)2SO4-Na2SO4-H2O system at 25 C, Russ. J. Inorg. Chem., 13(1968) [97] Belopol'skii A.P., Aleksandrov N.P., The equilibrium of the quaternary system: Na2SO4-(NH4)2SO4-NH3- H2O. Zh. Prikl. Khim., 6(1933)
68 Referencer [98] Dawson, H.M., The Ternary System Sodium Sulphate, Ammonium Sulphate and Water. The Utilisation of Nitre Cake for the production, J. Chem. Soc., Trans., 113(1918) [99] Levi, S.M., Löslichkeitskurven bei der spaltung von Doppelsalzen, Z. Physik. Chem., 108(1924) [100] Belopol'skii A.P., Shpunt S.YA., Serebrennikova M.T., Das Gleichgewicht des reciproken systems Na2SO4, NH4HCO3, Zh. Prikladnoi Khimii, 7(1934) [101] B.A. Valuzhene, T.B. Vesene, L.N. Lashkova, The CaSO4 - (NH4)2SO4 - H2O System at 60 C, Russ. J. Inorg. Chem., 13(1968) [102] Lepeshkov, I.N. and Leboshchina, V.I., Study of solubility in the reciprocal aqueous system of perchlorates and sulfates of magnesium and ammonium at 25, Sb. Nauch. Tr. Vladimir Politekh. Inst., 7(1969) [103] Orlova, V. T., Kovalenko, N. E., 50 and 75 C solubility isotherms of the Mg, NH4//Cl, SO4 - H2O, Russ. J. Inorg. Chem., 21(1976) [104] Shevchuk, V.G. and Kost' L.L., Equilibrium in the CsSO4-MgSO4-H2O and (NH4)2SO4-MgSO4-H2O systems at 35 C, Russ. J. inorg. Chem., 9(1964) [105] Shevchuk V.G., Pilipchenko, V. N., Yukhimets, V. N., The Na2SO4-(NH4)2SO4-MgSO4-H2O at 75 C, Russ. J. Inorg. Chem., 14(1969) [106] Thomsen J., Wässrige lösung und hydratbildung, Thermochemische Untersuchungen Band 3, Leipzig 1883 p [107] B. Rumpf; F. Weyrich and G. Maurer, Enthalpy of dilution in aqueous systems of single solutes ammonia, sodium sulfate and ammonium sulfate. Thermochimica Acta., 303(1997)
69 Referencer [108] Robinson R.A., Stokes R.H., Electrolyte Solutions, Butterworths (1965). [109] Clegg S.L., Milioto S., Palmer D.A., Osmotic and Activity Coefficients of Aqueous (NH4)2SO4 as a Function of Temperature, and Aqueous (NH4)2SO4-H2SO4 Mixtures at K and K, J. Chem. Eng. Data, 41(1996) [110] Cappellina F., Napolitana G., Heat of solution of some magnesium and alkali salts. II. Effect of temperature, Ann. Chimica. 57 (1967) [111] Wishaw B.F., Stokes R.H., Activities of aqueous ammonium sulphate solutions at 25 C, Trans. Faraday Society, 50(1954) [112] A. Apelblat, The vapour pressures of saturated aqueous solutions of potassium bromide, ammonium sulfate, copper(ii) sulfate, J. Chem. Thermodynamics, 25(1993) [113] M.EL Guendouzi, A. Mounir, A. Dinane, Water activity, osmotic and activity coefficients of aqueous solutions of Li2SO4, Na2SO4, K2SO4, (NH4)2SO4, MgSO4, MnSO4, NiSO4, CuSO4, and ZnSO4 at T = 298,15K, J. Chem. Thermodynamics, 35(2003) [114] Frolov, Yu.G. and Nasonova, G.I., Isopiestic Investigation of Mixed Solutions of Alkali-metal Sulphates with Sulphuric Acid, Russ. J. Phys. Chem., 48(1974) [115] Rumpf B., Maurer G., Solubility of ammonia in aqueous solutions of sodium sulfate and ammonium sulfate at temperatures from K to K and pressures up to 3 MPa, Ing. Eng. Chem. Res., 32(1993) [116] Rumpf B., Maurer G., An Experimental and Theoretical Investigation of the Solubility of Carbon Di- 69
70 Referencer oxide in Aqueous Solutions of Strong Electrolytes, Ber. Bunsenges. Phys. Chem., 97(1993) [117] Kurz F., Rumpf B., Maurer G., Simultaneous solubility of ammonia and carbon dioxide, J. Chem. Thermodynamics, 28(1996) [118] Rumpf B, Maurer G., Solubility of sulfur dioxide in aqueous solutions of sodium- and ammonium sulfate, Fluid Phase Equilibria, 91(1993) [119] A. Mounir, M.EL Guendouzi, A. Dinane, Thermodynamic properties of {(NH4)2SO4(aq) + Li2SO4(aq)} and {(NH4)2SO4(aq) + Na2SO4(aq)} at a temperature of K, J. Chem. Thermodynamics 2002, 34, [120] Mohamed El Guendouzi, Rachid Azougen, Abdelfetah Mounir, Asmaa Benbiyi, Water activities, osmotic and activity coefficients of the system (NH4)2SO4 K2SO4 H2O at the temperature K, Computer Coupling of Phase Diagrams and Thermochemistry 27 (2003) [121] Mohamed El Guendouzi, Abdelfetah Mounir, and Abderrahim Dinane, Thermodynamic Properties of Aqueous Mixtures of Magnesium and Ammonium Sulfates, J. Chem. Eng. Data 2003, 48, [122] Shevchuk, V. G., Lebedinskii, B., Solubility in the Al 2 (SO 4 )-Li 2 SO 4- (NH 4 ) 2 SO 4 -H 2 O system at 20 C, Russ. J. Inorg. Chem. 12(1967) [123] Hurst, Jack E, Harrison, B. Keith, Estimation of liquid and solid heat capacities using a modified Kopp s rule, Chem. Eng. Comm. 1992, Vol. 112, pp
71 A SLE DATA De anvendte eksperimentelle SLE data i forbindelse med parameterestimeringen er vist i dette appendiks. For de enkelte ioner og faste salte er opgivet identifikationskoder, som dækker over følgende: 1: H2O, 104: NH4 +, 105: Li +, 110: H +, 201: SO 2-4, 217: HSO - 4, 410: (NH 4 ) 2 SO 4 NH 4 HSO 4, 437: NH 4 HSO 4 H 2 SO 4, 441: (NH 4 ) 2 SO 4, 517: Li 2 SO 4, 518: Li 2 SO 4 H 2 O, 555: Ice, 562: (NH 4 ) 2 SO 4 Li 2 SO 4, 631: H 2 SO 4, 673: LiHSO 4, 676: NH 4 HSO 4, 1398: H 2 SO 4 H 2 O, 101: K +, 302: K 2 SO 4, 442: (K,NH 4 )SO 4 (solid solution), 100: Na +, 317: Na 2 SO 4 10H 2 O, 322: Na 2 SO 4, 434: Na 2 SO 4 7H 2 O, 440: Na 2 SO 4 (NH 4 ) 2 SO 4 4H 2 O, 102: Mg 2+, 306: MgSO 4 7H 2 O, 311: MgSO 4 6H 2 O, 313: MgSO 4 H 2 O, 315: MgSO 4 4H 2 O, 318: MgSO 4 5H 2 O, 356: MgSO 4 12H 2 O, 358: MgSO 4, 443: MgSO 4 (NH 4 ) 2 SO 4 6H 2 O, 103: Ca 2+, 300: CaSO 4, 309: CaSO 4 2H 2 O, 366: CaSO 4 ½H 2 O, 444: (NH 4 ) 2 SO 4 5CaSO 4 H 2 O, 445: (K,NH 4,Mg)SO 4 (solid solution), 446: (NH 4 ) 2 SO 4 CaSO 4 H 2 O, 447: (NH 4 ) 2 SO 4 2CaSO 4 H 2 O, 448: (NH 4 ) 2 SO 4 CaSO 4 71
72 Ion1 Ion2 Ion3 Ion4 Molalitet ion1 Molalitet ion2 Molalitet ion3 Molalitet ion4 T( C) Faste fase 1 Faste fase 2 Faste fase 3 Tryk (bar) Kilde , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,34 11, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,634 5, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,6198 5, , , , , , , ,
73 ,7383 6, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,6009 5, , ,6198 5, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,1961 7, , , , ,
74 , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,989 5, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,652 5, , , , , , , , , , , , , , , , , ,
75 , , , , , , , , , ,602 5, , ,924 6, , ,428 6, , , , , , , , , , , , , , , , , ,654 5, , , , , , , , , , , , , , ,7383 6, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,6051 5, , , , , , , , , , ,
76 , , , , ,9242 5, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0377 6, , , , , , , , , , , ,04 38, , ,76 39, , ,62 42, , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
77 , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
78 , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,1 5,00E , , ,2 0, , , ,4 0, , , , , , ,44 0, , , , , , , , , , , , ,
79 , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,3451 5, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,2943 4, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
80 , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,3121 1, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,8382 3, , , , , , , , ,
81 , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,545 37, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
82 , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0767 7, , , , ,3024 6, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,8702 7, , , , , , , , , , , , , ,
83 , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,1492 5, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
84 , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,3537 8, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,4616 4, , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,79 1, ,895 1, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
85 , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0732 9, , ,9057 7, , , , , , ,3616 6, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
86 , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,5873 8, , , , ,9789 8, , , , , , , , , , , ,1496 7, , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,1337 3, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
87 , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
88 , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
89 , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
90 , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
91 , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
92 , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,162 10,056 8, , ,584 20,72 12, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,8229 5, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
93 , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
94 , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,7145 8, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
95 , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0186 5, , , , , , , , , , , ,5494 6, , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,7999 4, , , , , , , , , , , , , , , ,1294 4, , , , , ,
96 , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,5724 8, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
97 , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,1711 6, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
98 , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
99 , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,1089 1, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
100 , , , , , , , , , , , , , , , , ,4536 3, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,47E 03 7,92E 02 4,51E , ,16E 03 0, , , ,09E 02 1, , , ,04E 02 4, , , ,26E 02 6, , , ,82E 02 11, , , ,63E 02 13, , , ,10E 03 8,07E 02 4,34E , ,49E 03 0, ,69E , ,42E 03 0, , , ,83E 03 1, , , ,09E 02 2, , , ,37E 02 4, , , ,55E 02 5, , , ,05E 02 8, , , ,66E 02 13, , , ,94E 02 15, , , ,80E 02 11, , ,
101 ,34E 03 11, , , ,04E 02 12, , , ,01E 02 12, , , ,30E 02 13, , , ,32E 02 13, , , , ,33E 03 0, , , ,37E 02 0, , , ,79E 02 1, , , ,45E 02 2, , , ,81E 02 4, , , ,11E 02 5, , ,74E 02 11,418 5, , , , , , ,31E 02 10, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,77E 02 8, , , , , , , ,01E 02 10, , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
102 , , , , , , , , , , , , , , , , ,89E 02 7, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,38E 02 10, , , ,27E 02 3, , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
103 , , , , ,4028 0, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,62E 02 9, , , ,99E 02 10, , , ,26E 02 10, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
104 , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,60E 02 4, , , ,77E 02 8, , , , , , , ,51E 02 12,2052 6, , , ,4847 6, , , , , ,
105 B VLE DATA De anvendte eksperimentelle VLE data i forbindelse med parameterestimeringen er vist i dette appendiks. For de enkelte komponenter er opgivet datatypekoder, som dækker over følgende: Datatype: 0. Vandaktivitet 1. Osmotiske koefficienter 6. Fortyndingsvarme 8. Opløsningsvarme 15. Gasopløselighed, total tryk eller eller partiel tryk
106 Komponent 1 Komponent 2 Molalitet komponent 1 Molalitet komponent 2 Eksperimentel værdi T(K) Datatype Kilde , , , , , , ,93 291, , , , , , , , , ,002 0, , , ,002 0, , , ,004 0, , , ,004 0, , , ,006 1, , , ,006 1, , , ,985 1, , , ,985 1, , , ,003 0, , , ,003 0, , , ,015 0, , , ,015 0, , , ,021 1, ,01 333, ,021 1, , , ,005 1, , , ,005 1, , , ,019 1, , , ,019 1, , , ,008 0, , , ,008 0, , , ,015 0, , , ,015 0, , , ,033 1, , , ,033 0, , , ,993 1, , , ,993 1, , , ,966 1, , , ,966 1, , ,
107 ,994 0, , , ,994 0, , , ,985 0, , , ,985 0, , , ,001 0, , , ,001 0, , , , , , , , , ,013 1, , , ,013 1, , , ,1 0 0, , ,2 0 0, , ,3 0 0, , ,4 0 0,69 298, ,5 0 0, , ,6 0 0, , ,7 0 0, , ,8 0 0, , ,9 0 0, , ,64 298, ,2 0 0, , ,4 0 0, , ,6 0 0, , ,8 0 0, , , , ,5 0 0, , , , ,5 0 0, , ,66 298, ,5 0 0, , , , ,5 0 0, , , , ,
108 , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,36 0 0, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
109 , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,75 291, , , , , , , ,1 0 0, , ,2 0 0, , ,3 0 0, ,
110 ,4 0 0,69 298, ,5 0 0, , ,6 0 0, , ,7 0 0, , ,8 0 0, , ,9 0 0, , ,64 298, ,2 0 0, , , , , , , , , , , ,79 0 0, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,95 298, , , , , , , , , , , , , , , , , ,85 298, , , , , , , , , ,
111 , , , , , , , , , , , , , , ,01 0 5,81 433, , , , , ,42 353, ,93 0 1, , , , , , , , , , , , , , , , , ,37 413, , ,72 433, , , , , ,42 353, , , , , ,17 413, , ,46 433, , , , , , , , , , ,42 353, , , , , , , , , , , , , , , , , ,46 353,
112 , , , , , , , ,44 353, , , , , , , ,02 0 0, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,93 0 0, , ,93 0 1, , ,1 0,4 0, , ,2 0,8 0, , ,25 1 0, , ,3 1,2 0,63 298, ,35 1,4 0, , ,4 1,6 0, , ,45 1,8 0, , ,5 2 0, , ,6 2,4 0, , ,7 2,8 0, , ,1 0,1 0, , ,3 0,3 0,67 298, ,5 0,5 0, , ,7 0,7 0, , ,8 0,8 0,63 298, , ,
113 ,2 1,2 0, , ,5 1,5 0,65 298, ,8 1,8 0, , , , ,4 0,1 0, , ,8 0,2 0, , ,2 0,3 0, , ,6 0,4 0, , ,5 0, , ,4 0,6 0, , ,8 0,7 0, , ,2 0,8 0, , ,5 1 0, , ,1 0,4 0, , ,11 0,44 0, , ,12 0,48 0, , ,13 0,52 0, , ,14 0,56 0, , ,15 0,6 0,66 298, ,16 0,64 0, , ,17 0,68 0, , ,1 0,1 0, , ,15 0,15 0, , ,2 0,2 0, , ,25 0,25 0, , ,3 0,3 0,67 298, ,35 0,35 0, , ,4 0,4 0, , ,45 0,45 0, , ,5 0,5 0, , ,55 0,55 0,64 298, ,6 0,6 0, , ,4 0,1 0, ,
114 ,6 0,15 0, , ,8 0,2 0, , ,25 0, , ,2 0,3 0, , ,4 0,35 0, , ,6 0,4 0, , ,8 0,45 0, , ,5 0, , ,2 0,55 0, , ,53 0,1 0, , ,64 0,12 0, , ,8 0,15 0, , ,96 0,17 0, , ,07 0,2 0, , ,17 0,22 0, , ,33 0,25 0, , ,44 0,27 0, , ,6 0,3 0, , ,2 0,15 0, , ,24 0,18 0, , ,3 0,23 0, , ,36 0,27 0, , ,4 0,3 0, , ,44 0,33 0, , ,5 0,38 0, , ,56 0,42 0, , ,6 0,45 0, , ,64 0,48 0, , ,7 0,53 0, , ,76 0,57 0, , ,8 0,6 0, , ,1 0,3 0, , ,12 0,36 0, ,
115 ,15 0,45 0,58 298, ,18 0,54 0, , ,2 0,6 0, , ,22 0,66 0, , ,25 0,75 0, , ,28 0,84 0, , ,3 0,9 0, , ,32 0,96 0, , ,35 1,05 0, , ,38 1,14 0, , ,4 1,2 0,62 298, ,42 1,26 0,63 298, ,45 1,35 0, , ,3401 0,7051 0, , ,2835 0,5878 0, , ,2915 0,6044 0, , ,2412 0,4999 0, , ,2311 0,479 0, , ,2171 0,4501 0, , ,2099 0,435 0, , ,198 0,4106 0, , ,1893 0,3924 0, , ,1776 0,3683 0, , ,1671 0,3465 0,64 298, ,1537 0,3187 0, , ,1267 0,2625 0, , ,1056 0,219 0, , ,3126 0,6481 0, , ,3316 0,6874 0, , ,3786 0,7847 0, , ,411 0,852 0, , ,4892 1,014 0, , ,1011 2,2825 0, ,
116 ,489 1,0138 0, , ,5472 1,1344 0, , ,5547 1,1499 0, , ,5827 1,2079 0, , ,673 1,395 0, , ,8386 1,7384 0, , ,9046 1,8752 0, , ,9524 1,9744 0, , ,1349 2,3526 0, , ,0962 2,2723 0, , ,1474 2,3786 0, , ,4209 2,9456 0, , ,5581 3,2299 0, , ,6043 3,3257 0, , ,6147 3,3473 0, , ,0859 2,2511 0, , ,6712 1,3719 0, , ,2474 2,1814 0, , ,214 2,1642 0, , ,0679 2,0892 0, , ,6449 1,872 0, , ,845 1,4611 0, , ,6999 1,3866 0, , ,8101 1,4432 0, , ,3005 1,1815 0, , ,1709 1,1149 0, , ,9936 1,0239 0, , ,5577 0,8 0, , ,3265 0,6813 0, , ,2559 0,645 0, , ,2371 0,6354 0, , ,092 0,5609 0, , ,7108 1,3922 0, ,
117 ,0925 0,5611 0, , ,9008 0,4626 0, , ,8229 0,4227 0, , ,712 0,3656 0, , ,6676 0,3428 0, , ,2108 0,1083 0, , ,2544 0,1307 0, , ,312 0,1603 0, , ,2793 0,1435 0, , ,3411 0,1752 0, , ,364 0,187 0, , ,3893 0,2 0, , ,4084 0,2098 0, , ,4345 0,2232 0, , ,4513 0,2318 0, , ,5042 0,259 0, , ,6185 0,3176 0, , ,7318 0,3759 0, , ,3797 0,787 0, , ,8208 0,4215 0, , ,3694 0,7657 0, , ,7953 0,4084 0, , ,3001 0,6221 0, , ,6337 0,3254 0, , ,2768 0,5739 0, , ,2393 0,496 0, , ,2047 0,4242 0, , ,4189 0,2152 0, , ,1856 0,3846 0, , ,3771 0,1936 0, , ,1608 0,3332 0, , ,3239 0,1664 0, , ,1385 0,2872 0, ,
118 ,2772 0,1424 0, , ,122 0,2529 0, , ,2429 0,1247 0, , ,1057 0,219 0, , ,4888 0, , , ,509 0, , , ,1139 2,3091 0, , ,7342 1,4043 0, , ,0482 2,1728 0, , ,5533 1,3114 0, , ,3214 2,7392 0, , ,3275 1,7089 0, , ,0735 2,2255 0, , ,6224 1,3468 0, , ,4549 3,0161 0, , ,721 1,911 0, , ,5594 3,2326 0, , ,0361 2,0729 0, , ,6691 3,46 0, , ,3744 2,2466 0, , ,7797 3,6893 0, , ,7249 2,4266 0, , ,8462 3,8273 0, , ,9368 2,5354 0, , ,3144 2,7247 0, , ,3047 1,6973 0, , ,0137 2,1015 0, , ,4557 1,2612 0, , ,9196 1,9064 0, , ,1988 1,1293 0, , ,817 1,6935 0, , ,924 0,9881 0, , ,7385 1,531 0, ,
119 ,7174 0,882 0, , ,6507 1,3489 0, , ,49 0,7653 0, , ,5452 1,1301 0, , ,2235 0,6283 0, , ,4678 0,9697 0, , ,0319 0,5299 0, , ,4079 0,8457 0, , ,8837 0,4538 0, ,
Modellering af systemer indeholdende H 2 O (K +, Na +, H +, Ca 2+ ) (Cl -, HSO 4-, SO 4
Working up phosphate from ashes ForskEL projekt nr. -1-111 Rapport vedrørende første projektbidrag fra Aqueous Solutions Aps: Modellering af systemer indeholdende H O (K +, Na +, H +, Ca + ) (Cl -, HSO
AKTIVITETSKOEFFICIENTMODEL
AKTIVITETSKOEFFICIENTMODEL FOR SALTOPLØSNINGER Udvikling af et nyt parametersæt for ammoniumionen til Extended UNIQUAC Bachelorafhandling 2010 Thomas Bisgaard (s072213) Adam Samir Kadhim (s072192) Vejleder:
Måling og modellering af vandaktivitet i opløsning af konserveringsmidler
Måling og modellering af vandaktivitet i opløsning af konserveringsmidler Bachelorprojekt skrevet af: S062162 Vejleder: 22.01.2010 DTU kemiteknik Danmarks Tekniske Universitet 1 Abstrakt I dette projekt
m: masse i masseprocent : indhold i volumenprocent : indhold
Kemisk formelsamling (C-niveau s kernestof samt en del formler, der hører hjemme på Kemi B ) Mængdeberegninger m: masse M: molar masse n : stofmængde : volumen ρ : densitet (massetæthed) c : koncentration
Elektrokemisk potential, membranpotential og. Donnanligevægt
Elektrokemisk potential, membranpotential og Donnanligevægt Elektrokemisk potential: µ Når en elektrisk ladning, q, transporteres i et ydre elektrisk felt fra potentialet φ 1 til φ 2, er det tilhørende
Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi)
Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi) Onsdag 16 April 2008 Læs først denne vejledning! Du får udleveret to eksemplarer af dette opgavesæt. Kontroller først, at begge hæfter virkelig indeholder 8 sider
Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur
G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen [email protected] Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning
Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) hvor
Nogle begreber: Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) Molekylerne er tæt pakket: høj densitet Molekylerne er langt fra hinanden: lav densitet ρ = m V hvor ρ er densiteten m er massen Ver volumen
PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN
KemiF1 laboratorieøvelser 2008 ØvelseF1-2 PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN Indledning I en binær blanding vil blandingens masse være summen af komponenternes masse; men blandingens volumen vil ikke være summen
Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi)
Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi) Fredag d 29 januar 2010 Læs først denne vejledning! Du får udleveret to eksemplarer af dette opgavesæt. Kontroller først, at begge hæfter virkelig indeholder 6
Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning.
Bilag 1: Introduktion har afgørende betydning for det kommende afværgeprojekt ved Høfde 4. Det skyldes, at basisk hydrolyse, som er det første trin i den planlagte treatment train, foregår hurtigere, jo
Bachelorprojekt. Termodynamisk modellering af CO 2 absorptionssystemer. Af Louise With Sengeløv, s072200. Vejleder: Kaj Thomsen
Bachelorprojekt Termodynamisk modellering af CO 2 absorptionssystemer Af Louise With Sengeløv, s722 Vejleder: Kaj Thomsen Juni 21 Forord Dette projekt, som er afslutningen på bachelorgraden, blev udført
Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi)
Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi) Tirsdag d. 7 April 2009 Læs først denne vejledning! Du får udleveret to eksemplarer af dette opgavesæt. Kontroller først, at begge hæfter virkelig indeholder 9
Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:
Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt
Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)
AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Københavns Tekniske
Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +
Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Københavns
Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00. Opgave
Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00 Opgave Alle nødvendige data til besvarelse af spørgsmålene i eksamensopgaven er samlet i Tabel 1. Tabel 1: Termodynamiske
Magmatisk petrologi / Geologi 3.1/ Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma
Magmatisk petrologi / Geologi 3.1/ 2005 Magmatisk petrologi - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Piton de la Fournaise, Reunion, Indiske Ocean - En intraplade vulkanø Program for Geologi 3.1 Ligger
FYSIK 3 / TERMODYNAMIK Københavns Universitet, 13. april, 2016, Skriftlig prøve
FYSIK 3 / TERMODYNAMIK Københavns Universitet, 13. april, 2016, Skriftlig prøve Benyttelse af medbragt litteratur, noter, lommeregner og computer uden internetadgang er tilladt. Der må skrives med blyant.
2. del. Reaktionskinetik
2. del. Reaktionskinetik Kapitel 10. Matematisk beskrivelse af reaktionshastighed 10.1. Reaktionshastighed En kemisk reaktions hastighed kan afhænge af flere forskellige faktorer, hvoraf de vigtigste er!
Salte, Syre og Baser
Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.
Termodynamik. Esben Mølgaard. 5. april N! (N t)!t! Når to systemer sættes sammen bliver fordelingsfunktionen for det samlede system
Termodynamik Esben Mølgaard 5. april 2006 1 Statistik Hvis man har N elementer hvoraf t er defekte, eller N elementer i to grupper hvor forskydningen fra 50/50 (spin excess) er 2s, vil antallet af mulige
maj 2017 Kemi C 326
Nedenstående eksamensspørgsmål vil kunne trækkes ved eksaminationen af kursisterne på holdet KeC326. Hvis censor har indsigelser mod spørgsmålene, så kan der forekomme ændringer. Spørgsmål 1 + Spørgsmål
Torben Rosenørn. Aalborg Universitet. Campus Esbjerg
Torben Rosenørn Aalborg Universitet Campus Esbjerg 1 Definition af syrer En syre er et stof som kan fraspalte en proton (H + ). H + optræder i vand sammen med et vandmolekyle (H 2 O) som H 3 O + Syrer
Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS
Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Tabellen herunder viser udviklingen af USA's befolkning fra 1850-1910 hvor befolkningstallet er angivet i millioner: Vi har tidligere redegjort for at antallet
Måling af ledningsevne: Hvordan og hvad skal man være opmærksom på?
Måling af ledningsevne: Hvordan og hvad skal man være opmærksom på? www.insatech.com Agenda Kort om mig Hvad er ledningsevne Ledende opløsninger Termer, teori Måleteknikker Valg af sensor udfordringer
Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele
Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller
Eksempel Multipel regressions model Den generelle model Estimation Multipel R-i-anden F-test for effekt af prædiktorer Test for vekselvirkning
1 Multipel regressions model Eksempel Multipel regressions model Den generelle model Estimation Multipel R-i-anden F-test for effekt af prædiktorer Test for vekselvirkning PSE (I17) ASTA - 11. lektion
praktiskegrunde Regression og geometrisk data analyse (2. del) Ulf Brinkkjær
praktiskegrunde Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 3 / 2010. ISSN 1902-2271. www.hexis.dk Regression og geometrisk data analyse (2. del) Ulf Brinkkjær Introduktion
Benyttede bøger: Statistisk fysik 1, uredigerede noter, Per Hedegård, 2007.
Formelsamling Noter til Fysik 3 You can know the name of a bird in all the languages of the world, but when you re finished, you ll know absolutely nothing whatever about the bird... So let s look at the
10. juni 2016 Kemi C 325
Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret
Opdrift i vand og luft
Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,
Løsning til eksaminen d. 14. december 2009
DTU Informatik 02402 Introduktion til Statistik 200-2-0 LFF/lff Løsning til eksaminen d. 4. december 2009 Referencer til Probability and Statistics for Engineers er angivet i rækkefølgen [8th edition,
Intra- og intermolekylære bindinger.
Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....
Udledning af den barometriske højdeformel. - Beregning af højde vha. trykmåling. af Jens Lindballe, Silkeborg Gymnasium
s.1/5 For at kunne bestemme cansatsondens højde må vi se på, hvorledes tryk og højde hænger sammen, når vi bevæger os opad i vores atmosfære. I flere fysikbøger kan man læse om den Barometriske højdeformel,
) ( 75,5 ( -75,5 ) ( 95,4 ( -1 ) (, 1 1. Vand, saltvand og negativt tryk. 60 LMFK-bladet, nr. 4, september 2010. Matematik. Kemi
Vand, saltvand og negativt tryk Jens Skak-Nielsen, Marselisborg Gymnasium I bogen Viden om Vand, redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding, vil jeg kommentere 2 bemærkninger i henholdsvis kapitel
[H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b. m ph + poh = 14 [H 3 O + ][OH ] = m 2 pk s + pk b = 14 K s K b = m 2
ph = -log [H 3 O + ] poh = -log [OH ] pk s = -log K s pk b = -log K b [H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b m ph + poh = 1 [H 3 O + ][OH ] = 10 1 m 2 pk s + pk b = 1 K s K
Aminosyrer. Ionstyrke. Bufferkapacitet.
Aminosyrer. onstyrke. Bufferkapacitet. Biologisk vigtige aminosyrer er af formen H 2 N CH(R) COOH, hvor sidekæden R f. eks. kan indeholde alifatiske grupper som methyl eller ethyl, eller den kan indeholde
Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825
Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion
Eksamensspørgsmål. Spørgsmål : Atomer og bindinger (Hvilken type stof?) Spørgsmål : Ionforbindelser (Saltes opløselighed i vand
Eksamensspørgsmål KemiC (17KeC80) Med forbehold for censors godkendelse Oversigt Spørgsmål 1 + 14: Atomer og bindinger (Hvilken type stof?) Spørgsmål 2 + 15: Ionforbindelser (Saltes opløselighed i vand
Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler
Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Antallet af protoner i atomkernen bestemmer navnet på atomet. Det uladede
1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation
Overskrifter til kemispørgsmål, Kemi C 2012 1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation 2. Grundstoffer i mennesket
Statistisk mekanik 10 Side 1 af 7 Sortlegemestråling og paramagnetisme. Sortlegemestråling
Statistisk mekanik 0 Side af 7 Sortlegemestråling I SM9 blev vibrationerne i et krystalgitter beskrevet som fononer. I en helt tilsvarende model beskrives de EM svingninger i en sortlegeme-kavitet som
Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV
Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden
Kemiaflevering uge 37
Kemiaflevering uge 37 Kenneth Buchwald Johansen, 1laba0807 Opgave 1: Afstem redoxligningen Cl 2 Cl +ClO 3 : 0 1 5 3( 2) Cl 2 Cl + ClO 3 (basisk væske). Vi kan se at Cl 2 både reduceres og oxideres. Det
Tilstandsligningen for ideale gasser
ilstandsligningen for ideale gasser /8 ilstandsligningen for ideale gasser Indhold. Udledning af tilstandsligningen.... Konsekvenser af tilstandsligningen...4 3. Eksempler og opgaver...5 4. Daltons lov...6
Eksamensopgaver. NF Kemi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL
Eksamensopgaver NF Kemi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Liste over eksamensøvelser 1. Opløsningsmidlers egenskaber 2. Fældningsreaktioner 3. Påvisning af proteiner 4. Fremstilling af
Naturvidenskabelig metode
Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,
Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne
Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft
/B-1/ Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft Hej Søren Jeg er studerende på Århus Maskinmesterskole og er nu igang med at skrive bacheloropgave om anlægget på Affaldscenter Århus. I den forbindelse
i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0
BAndengradspolynomier Et polynomium er en funktion på formen f ( ) = an + an + a+ a, hvor ai R kaldes polynomiets koefficienter. Graden af et polynomium er lig med den højeste potens af, for hvilket den
Eksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus
1. Kemisk Binding Gør rede for øvelsen Kovalent- eller Ionbinding? Beskriv ionbinding og kovalent binding og forklar hvordan forskellene på de to typer af kemisk binding udnyttes i for66søget. Stikord
Fraktaler. Mandelbrots Mængde. Foredragsnoter. Af Jonas Lindstrøm Jensen. Institut For Matematiske Fag Århus Universitet
Fraktaler Mandelbrots Mængde Foredragsnoter Af Jonas Lindstrøm Jensen Institut For Matematiske Fag Århus Universitet Indhold Indhold 1 1 Komplekse tal 3 1.1 Definition.......................................
Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 16
Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 16 Morten Grud Rasmussen 6. november, 2013 1 Interpolation [Bogens afsnit 19.3 side 805] 1.1 Interpolationspolynomier Enhver kontinuert funktion f på
Fraktaler Mandelbrots Mængde
Fraktaler Mandelbrots Mængde Foredragsnoter Af Jonas Lindstrøm Jensen Institut For Matematiske Fag Århus Universitet Indhold Indhold 1 1 Indledning 3 2 Komplekse tal 5 2.1 Definition.......................................
Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca.
Reaktionsmekanisme: 5Br - + BrO 3 - + 6H + 3Br 2 + 3H 2 O Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig ca. 10 23 partikler Reaktionen foregår i flere trin Eksperimentel erfaring: Max.
Bilag 7. SFA-modellen
Bilag 7 SFA-modellen November 2016 Bilag 7 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: [email protected] Online ISBN 978-87-7029-650-2
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution HF & VUC Nordsjælland Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF enkeltfag Kemi enkeltfag
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug 2014- dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Flex-kemi C Kemi C Mohammed
Mundtlige eksamensopgaver
Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet
BASISKEMI C. Facit HELGE MYGIND OLE VESTERLUND NIEL SEN VIBEKE A XEL SEN HAASE & SØNS FORLAG
BASISKEMI C ELGE MYGIND OLE VESTERLUND NIEL SEN VIBEKE A XEL SEN Facit AASE & SØNS FORLAG elge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C. Facit forfatterne og aase & Søns Forlag as
Grundstoffer og det periodiske system
Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Hvilket salt i hvilken beholder Gør rede for inddelingen i grupper (hovedgrupperne) og perioder i det periodiske system. Kom herunder ind på opbygningen
Regneark til bestemmelse af CDS- regn
Regneark til bestemmelse af CDS- regn Teknisk dokumentation og brugervejledning Version 2.0 Henrik Madsen August 2002 Miljø & Ressourcer DTU Danmark Tekniske Universitet Dette er en netpublikation, der
GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode
GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig
Tømiddelgruppen. Af: Peter Johnsen & Michel M. Eram
Tømiddelgruppen Af: Peter Johnsen & Michel M. Eram Agenda Baggrund Forskning Viden Praksis SIDE 2 SIDE 3 www.vejregler.dk Oversigt Håndbog for drift af veje og stier, juli 2003 Vejregel for Tømidler, sand
Grundstoffer og det periodiske system
Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.
EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system
EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør Øvelse: Opløsningsmidlers egenskaber Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne
Erik Vestergaard 1. Gaslovene. Erik Vestergaard
Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 1 Gaslovene Erik Vestergaard Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, april 018. Billedliste Forside: istock.com/cofotoisme (Varmluftsballoner) Side
Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014.
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2014 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt
1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.
1 Atomets opbygning Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. Kernepartikler og elektronstruktur Periodisk system - hovedgrupper
Termodynamikkens første hovedsætning
Statistisk mekanik 2 Side 1 af 13 Termodynamikkens første hovedsætning Inden for termodynamikken kan energi overføres på to måder: I form af varme Q: Overførsel af atomar/molekylær bevægelsesenergi på
Grundlæggende mineralogi og endogen petrologi. Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma
Grundlæggende mineralogi og endogen petrologi Magmatisk petrologi - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Piton de la Fournaise, Reunion, Indiske Ocean - En intraplade vulkanø Hvorfor smelter dele
Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:
Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering
Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 17
Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 1 Morten Grud Rasmussen. december 16 1 Numerisk integration og differentiation 1.1 Simpsons regel Antag, at vi har en funktion f på intervallet I = [a,
Residualer i grundforløbet
Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 1 Residualer i grundforløbet I dette lille tillæg til grundforløbet, skal vi kigge på begreberne residualer, residualplot samt residualspredning. Vi vil se, hvad
Projekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb
Projekt Vandløb Denne projektopgave markerer afslutningen på det fællesfaglige emne Vand. I skal enten individuelt eller i mindre grupper (max fire personer pr gruppe) skrive en rapport, som sammenfatter
Grundstoffer og det periodiske system
Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Flammefarver Gør rede for inddelingen i grupper (hovedgrupperne) og perioder i det periodiske system. Kom herunder ind på opbygningen af et atom
1. Beregn sandsynligheden for at samtlige 9 klatter lander i felter med lige numre.
NATURVIDENSKABELIG GRUNDUDDANNELSE Københavns Universitet, 6. april, 2011, Skriftlig prøve Fysik 3 / Termodynamik Benyttelse af medbragt litteratur, noter, lommeregner og computer uden internetadgang er
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse 1 Stoffers blandbarhed og det periodiske system 2 Stoffers blandbarhed og elektronparbindingen 3 Redoxreaktioner, spændingsrækken
Anvendt BioKemi: MM2. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM2- Opsummering. Aminosyrer og proteiner som buffere
Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som et kemisk system
Projektopgave Observationer af stjerneskælv
Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der
Kapitel 11 Lineær regression
Kapitel 11 Lineær regression Peter Tibert Stoltze [email protected] Elementær statistik F2011 1 / 1 Indledning Vi modellerer en afhængig variabel (responset) på baggrund af en uafhængig variabel (stimulus),
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken
Der tilsættes 50,0 ml 1,00 M saltsyre. Hvor stor en masse af jern opløses, hvis reaktionen forløber fuldstændigt, og der er overskud af Fe(s)?
In English Log ud Peter Fristrup CampusNet / 26171 Almen kemi E15 / Opgaver Eksamen Almen Kemi 26171, 15. December 2015 Side 1 Vis rigtige svar Skjul rigtige svar Spørgsmål 1 Jern reagerer med saltsyre
1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ
Indhold 1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ exposure) 2 1.1 Variation indenfor og mellem grupper.......................... 2 1.2 F-test for ingen
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Nis Bærentsen
