Audit som metode til kvalitetsudvikling

Transkript

1 udit som metode til kvalitetsudvikling 1

2 Formål med oplægget: 1. Introducere elementerne i et kvalitetsstyringssystem og deres relationer til KM. 2. Krav til kvalitetsstyringssystemet i KM - og audits placering i dette. 2

3 udit: af latinsk audio, at lytte ystematisk, uafhængig og dokumenteret proces for at fremskaffe bevis og evaluere disse objektivt for at bestemme, i hvilket omfang krav er opfyldt. kilde: /IO krav? virkelighed

4 en anske Kvalitetsmodel en anske Kvalitetsmodel udit undhedsfaglige personers gennemgang af konkrete processer (patientforløb og/eller arbejdsgange) med henblik på at vurdere kvaliteten af sundhedsvæsenets/ enhedens ydelser. Vurderingen foretages på grundlag af akkrediteringsstandarder og har til formål at afdække tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende forhold. Begrebet indeholder både dataindsamling, en vurdering af arbejdsgange samt resultatet af det afholdte auditmøde. krav? Kilde: KM. Bilag 6 begrebsliste 4 virkelighed

5 Krav i KM Opbevaring af lægemidler: TRIN 1. Indikator 1 er foreligger retningslinjer for opbevaring af lægemidler, inklusive patienters medbragte lægemidler. Retningslinjerne foreskriver som minimum: at lægemidler opbevares ved rette temperatur at lægemidler opbevares hygiejnisk, herunder at medbragte lægemidler ikke opbevares sammen med institutionens lægemidler at patientadministrerede lægemidler kun er tilgængelige for den pågældende patient og personalet. t lægemidler returneres, når udløbsdatoen er overskredet. 5 Observation: å medicinsk afdeling får survey eren fremvist medicinskabet. er ligger nederst en lille pose med forsvarlig indpakket medicin med tydelig patient-label. et oplyses, at medicinen tilhører en patient, der døde i afdelingen til morgen. et oplyses videre, at posen, som en del af serviceaftalen med sygehusapoteket, vil blive afhentet til destruktion i løbet af dagen. krav? virkelighed

6 Opbygningen af standarder i KM lan. Retningsgivende dokument - tilstedeværelse og indhold (trin 1) o. Implementering - kende og anvende (trin 2) 6 ct. Kvalitetsforbedring - handleplaner (trin 4) tudy. Kvalitetsovervågning - dokumentation og registreringer (trin 3)

7 tandardbetegnelse tandard tandardens formål Målgruppe nvendelsesområde Opfyldelse af standarden Trin 1: Retningsgivende dokumenter Trin 2: Implementering og anvendelse af retningsgivende dokumenter Trin 3: Kvalitetsovervågning Trin 4: Kvalitetsforbedring Ledelse lanlægning og drift (3/6) Institutionen drives ud fra definerede mål og krav. t sikre, at institutionens ressourcer anvendes hensigtsmæssigt i forhold til aktivitets- og kvalitetsmål. lle ledere. Hele institutionen. Indikatorer til vurdering af standardopfyldelse er anført i forhold til nedenstående trin Indikator 1 er er aftalt aktivitets- og kvalitetsmål for institutionen som helhed og for de enkelte enheder i institutionen. Indikator 2 I kontrakter med eksterne leverandø rer fastsættes krav til kvalitetsniveauet. Vejledning Eksterne leverandører omfatter både kliniske og administrative, eksterne tjenesteydelser, fx rengøring, catering og billeddiagnostik. Indikator 3 er findes et ledelsesinformationssystem, der sikrer, at ledelser på alle niveauer som minimum har aktuelle og valide oplysninger om aktivitet, sygefravær, vikarforbrug, uddannelse, forskning, ø konomi og kvalitet. Indikator 4 Ledelser på alle niveauer planlægger driften i overensstemmelse med de aftalte mål og kontrakter. Indikator 5 er foreligger dokumentation for, at ledelser på alle niveauer evalueres i forhold til opfyldelsen af aktivitets- og kvalitetsmål. Vejledning ette kan dokumenteres i form af referater fra dialogmøder mellem en ledelse og nærmeste overordnede ledelse. Indikator 6 å baggrund af de årlige resultater fastlægges konkrete indsatsområder på institutions- og enhedsniveau. 7

8 Fra styr på standarderne til styr på systemet - ved styring af processerne 8

9 Kravene til styring af processerne i kvalitetsstyringssystemet 1.2 Kvalitets- og risikostyring Kvalitetspolitik (1/10) Institutionen har en kvalitetspolitik, der fastlægger rammerne for kvalitets- og risikostyring Kvalitetsorganisation (2/10) Institutionens ledelse har etableret og indgår i en kvalitetsorganisation, der omfatter hele institutionen okumentation og monitorering af kvalitet og patientsikkerhed (3/10) Kvalitet og patientsikkerhed dokumenteres og monitoreres i overensstemmelse med nationalt, regionalt og lokale fastlagte krav Kvalitetsforbedring (4/10) Ledelsen prioriterer og implementerer forbedringer og ny viden på områder, hvor den målte kvalitet ikke er i overensstemmelse med kvalitetsmålet, eller der er erkendt risiko for personskade.

10 Trin 1. Trin 2. Kvalitetsstyringssystem Kvalitetspolitik - rammen styring Mission og værdier trategi og politikker nsvar og beføjelser Mål Lov giv ning Retningslinier (min. KM) Formularer Budget Retningsgivende dokumenter Implementering og anvendelse af retningsgivende dokumenter Trin 3. Kvalitetsovervågning okumentation & monitorering input Hvad/hvor/hvordan starter processen? ROCEER ressourcer output Hvad kommer der ud af processen? Registreringer audit LI 10 Mennesker Maskiner pparatur Fysik Kvalitetsorganisation Kvalitetsforbedring Trin 4. Kvalitetsforbedring

11 Klinikchef i Wien (juli 1846) roblem (barselsfeber) 1. obstetriske klinik, mortalitetsrate 13,10% 2. obstetriske klinik, mortalitetsrate 2,03% Ignaz hilipp emmelweis ( ) Jakob Kolletschka Klorinvask af hænder og remedier Mortalitetsrate 3,38% i 1. klinik (1848) 11 "ie Ätiologie, der Begriff und die rophylaxis des Kindbettfiebers (1861) - samme år var mortalitetsraten steget til >20% på hans gamle klinik!