KALK OG KALKAFLEJRINGER I DANMARK. Erik Thomsen Geologisk Institut Aarhus Universitet.
|
|
|
- Lise Søndergaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KALK OG KALKAFLEJRINGER I DANMARK Erik Thomsen Geoogisk Institut Aarhus Universitet.
2 Kakafejringer i Danmark Ader: 100 mio. år - 60 mio. år. I dagokaiteter ses kun kak fra perioden mio. år (Maastrichtien og Danien). Afejringerne fra Kridt ( mio. år) betegnes ofte skrivekridt. Afejringer fra Paæogen (65-60 mio. år) betegnes ofte Danienkak Sen Kridt var en varm periode uden is ved poerne og med tropiske havtemperaturer meem 36 og 38 grader C.
3 Kridt Øvre Paæocæn Paæog. Cenom. Tu.Co. San. Campanien Maastricht. Dan. Se Kaktykkeser 350 m 700 m 500 m 300 m 150 m 50 m 100 m SEN KRIDT Sen Kridt afejringer (skrivekridt) Tykkese: m Heraf Maastrichtien m Ader (mio. år) Periode Epoke Etage
4 A Centra Graven Det Danske Bassin B Ædre end Sen Perm Tværsnit Sen Kridt og Danien (99-60 mio, år) Jura ( mio. år) A Det danske Bassin Det Nordtyske Bassin B Trias ( mio. år) Sen Perm ( mio. år) Forekomst af gas og oie i dansk område Kidebjergart for oie og gas Kort Tertiær exc. Danien (61-0 mio.år) Udbredese af and og Danien og ædre afejringer hav i Sen Kridt Afgrænsende højdestruktur ædre end Perm. Kan i perioder have været overskyet. Forkastning km
5 A Centra Graven Det Danske Bassin B Ædre end Sen Perm Tværsnit Sen Kridt og Danien (99-60 mio, år) Jura ( mio. år) A Det danske Bassin Det Nordtyske Bassin B Kort Trias ( mio. år) Sen Perm ( mio. år) Forekomst af gas og oie i dansk område Kidebjergart for oie og gas Tertiær exc. Danien (61-0 mio.år) Danien og ædre afejringer Afgrænsende højdestruktur ædre end Perm. Kan i perioder have været overskyet. Forkastning km
6 Lidt om Kak. Kak består af caciumcarbonat (CaCO 3 ). Næsten a kakproduktion på Jorden i dag sker i havet og er af bioogisk oprindese. Kak er i nutiden det næstmest hyppige sediment, der afejres i havet. Med 3 mia. tons/år overgås kak kun af terrestriske fodsedimenter med mio. tons/år. Kakafejringer fordees med ca. 50% på kontinentasoken og 50% i dybhavet. Dette er i modsætning ti de terrestriske fodsedimenter, der næsten udeukkende afsættes på kontinentasoken.
7 Krystaografisk findes CaCO 3 i to udgaver: Cacit og Aragonit. Cacit er stabit ved norma tryk og temperatur Aragonit er ustabit Under påvirkining af f.eks. regnvand vi aragonit gå hurtigere i opøsning end cacit. På angt sigt (50-60 mio. år) går aragonit atid i opøsning og forsvinder. Cacit kan indehode varierende mængder af Mg. Magnesiumindhodet påvirker stabiiteten af cacit. Jo højere Mg-indhod desto mere ustabi biver kaken.
8 Bioogiske organismer danner både cacit og aragonit. Noge organismer danner cacit, andre danner aragnit. Enkete danner begge dee En kakafejrings geoogiske skæbne bestemmes i høj grad af om den som udgangspunkt består mest af cacit eer aragonit. Dens skæbne bestemmes dermed af sammensætningen af de panter eer dyr, der har dannet den. Kak dannes af både bentoniske (bundevende) organismer og panktoniske (frit svævende eer svømmende) organismer.
9 Kakskaer dannet af panktoniske organismer er små. I nutiden danner panktoniske organismer fortrinsvis cacit De vigtigste kakproducerende panktoniske organismer i nutiden er: Coccoitter, foraminiferer og vingesnege. Coccoitter, enceede panter 5 coccoitter Foraminiferer er enceede dyr Coccoitter og foraminiferer var også de vigtigste panktoniske kakdannende organismer i Kridt og Danien.
10 Kakskaer dannet af bentoniske organismer er reativt store. I nutiden danner bentoniske panktoniske organismer fortrinsvis aragonit eer høj-mg cacit. De vigtigste kakdannende bentoniske organismer i nutiden er: Koraer, kakager, musinger og snege. Moderne kaksediment fra Nordnorge, bestående fortrinsvis af kakager (Lithothamnion), musinger og snege.
11 Ringkøbing >2000 m m m m Tykkesen af Sen Kridt afejringer (skrivekridt) i Danmark. Fennoskandiske Randzone <500 m - Fyn Højderyggen
12 Skanning eektron biede af typisk skrivekridt. Kaken er fortrinsvis opbygget af coccoitter og fragmenter af coccoitter. I dette tifæde ibandet en de diagenetiske kakkrystaer.
13 Opbomstringer og sæsonvariationer af coccoitter. Nordsøen, sutningen af Tidig Kridt
14 Moderne coccoitopbomstring (E. huxeyi) i Skagerrak og Nordsø.. 1/200 mm Coccosphærer af den nuevende Emiiania huxeyi
15 Miankovitch cyker i Åborg Portands Kridtgrav, sommer 2008.
16 Miankovitch cyker i Åborg Portands Kridtgrav, sommer 2008.
17
18 Hoocæn Eem Meemistid Istid Saae Weische Ader mio. år
19 De astronomiske årsager ti Miankovitch-cyker
20 Det bøde sam på Skrivekridthavets bund var fjendtigt over for de feste bundevende organismer. De var derfor sjædne og for det meste meget små. Den oprindeige kak var derfor het domineret af cacit med et avt Mg indhod. Aragonitiske skaer var reativt sjædne. Når aragonitiske skaer går i opøsning vi den opøste kak udfædes i hurummene meem de tibageværende korn og cementere dem sammen såedes, at kaken biver hårdere. Denne proces er kun sket i meget begrænset omfang i Skrivekridtet, der derfor har bevaret sin oprindeige bødhed.
21
22
23 Ringkøbing >2000 m m m m Tykkesen af Sen Kridt afejringer (skrivekridt) i Danmark. Fennoskandiske Randzone <500 m - Fyn Højderyggen
24 Danien
25 Ringkøbing >2000 m m m m Isopak-kort for Sen Kridt. de største mægtigheder findes i Nordøstsjæand op med den Fennoskandiske Randzone. Fennoskandiske Randzone <500 m - Fyn Højderyggen Isopak-kort for Danien. De største mægtigheder findes i det centrae Jyand km
26
27 4. Grindsted-1 5. Eg-1 7. Nøving-1 9. Linde Oddesund Mors Nordsøen Standard A Sequences 1. Borg-1 2. Hønning-1 3. Orre-1 6. Eg-3 8. Vinding-1 10 Vejrum Rødding-1 Zonation Loca S-4 S-3 S-2 S-1 Paeocene erosion Paeocene erosion Quaternary erosion 9 8 NP NP NP3 NP1 Danian (Lower Paeocene) B S 8 7 Ringkøbing-Fyn High Norwegian-Danish Basin N 6 5 N-D Basin 9 s s s Cacarenite Caciutite Bryozoan imestone 5 R-F High North-south profie from the Norwegian-Danian Basin (N-D Basin) across the Ringkøbing-Fyn High showing the distribution 1 2 of Danian imestone. A. Time-stratigraphic cross section. B. Lithoogica cross section with the boundary between cacareous nannofossis zones 5/6 as a horisonta reference m
28 4. Grindsted-1 5. Eg-1 7. Nøving-1 9. Linde Oddesund Mors Nordsøen Standard Danian (Lower Paeocene) NP4 NP3 NP2 NP1 100 m 6. Eg-3 8. Vinding-1 10 Vejrum Rødding-1 3. Orre-1 2. Hønning-1 1. Borg-1 S-4 S-3 S-2 S-1 Zonation Loca B S 8 7 Paeocene erosion Paeocene erosion Quaternary erosion Ringkøbing-Fyn High Norwegian-Danish Basin Cacarenite Caciutite Bryozoan imestone N Sequences A Caciutite 0 50 km Border Zone Cacareous nannofossi zone 1 Fennoscandian s s s s s Danian Boring s Surface ocaity Zone present Zone absent s absent Ringkøbing - Fyn High
29 4. Grindsted Mors Nordsøen 1. Borg-1 5. Eg-1 7. Nøving-1 9. Linde Oddesund-1 Standard Danian (Lower Paeocene) NP4 NP3 NP2 NP1 100 m 6. Eg-3 8. Vinding-1 10 Vejrum Rødding-1 3. Orre-1 2. Hønning-1 S-4 S-3 S-2 S-1 Zonation Loca B S 8 7 Paeocene erosion Paeocene erosion Quaternary erosion Ringkøbing-Fyn High Norwegian-Danish Basin Cacarenite Caciutite Bryozoan imestone N Sequences A Caciutite 0 50 km Border Zone Cacareous nannofossi zone 1 Fennoscandian s s s s s Danian Boring s Surface ocaity Zone present Zone absent s absent Ringkøbing - Fyn High
30 Paeocene erosion Boring Surface ocaity Zone present Zone absent Cacarenite Caciutite Bryozoan imestone 0 50 km
31
32 Tyndsib og kornstørresesfordeing Bryozokak, Karby Kint.
33 Border Zone Paeocene erosion Cacareous nannofossi zone 4 Fennoscandian Boring Surface ocaity Boring Zone present s Surface ocaity Zone absent Zone present Zone absent Cacarenite Cacarenite Caciutite Caciutite Bryozoan imestone Bryozoan imestone 0 50 km 0 50 km Danian absent
34 Border Zone Paeocene erosion Cacareous nannofossi zone 4 Fennoscandian Boring Surface ocaity Boring Zone present s Surface ocaity Zone absent Zone present Zone absent Cacarenite Cacarenite Caciutite Caciutite Bryozoan imestone Bryozoan imestone 0 50 km 0 50 km Danian absent
35 Border Zone Paeocene erosion Cacareous nannofossi zone 4 Fennoscandian Boring Surface ocaity Boring Zone present s Surface ocaity Zone absent Zone present Zone absent Cacarenite Cacarenite Caciutite Caciutite Bryozoan imestone Bryozoan imestone 0 50 km 0 50 km Danian absent
36 4. Grindsted-1 5. Eg-1 7. Nøving-1 9. Linde Oddesund Mors Nordsøen Standard Danian (Lower Paeocene) NP4 NP3 NP2 NP1 100 m 6. Eg-3 8. Vinding-1 10 Vejrum Rødding-1 3. Orre-1 2. Hønning-1 1. Borg-1 S-4 S-3 S-2 S-1 Zonation Loca B S 8 7 Paeocene erosion Paeocene erosion Quaternary erosion Ringkøbing-Fyn High Norwegian-Danish Basin Cacarenite Caciutite Bryozoan imestone N Sequences A Boring s Surface ocaity Zone present Zone absent Cacarenite Caciutite Bryozoan imestone 0 50 km Border Zone Cacareous nannofossi zone 5 s Fennoscandian s Danian absent
37 4. Grindsted-1 1. Borg-1 5. Eg-1 7. Nøving-1 9. Linde Oddesund Mors Nordsøen Standard Danian (Lower Paeocene) NP4 NP3 NP2 NP1 100 m 6. Eg-3 8. Vinding-1 10 Vejrum Rødding-1 3. Orre-1 2. Hønning-1 S-4 S-3 S-2 S-1 Zonation Loca Paeocene erosion B S 8 7 Paeocene erosion Quaternary erosion Ringkøbing-Fyn High Norwegian-Danish Basin Cacarenite Caciutite Bryozoan imestone N Sequences A Cacareous nannofossi zone 7 s Boring Surface ocaity zone present zone absent Cacarenite Caciutite Bryozoan imestone 0 50 km Fennoscandian Border Zone s s s s s s s Danian absent
38 Chronostrat. Lithostratigr. Paeocene erosion Boring Surface ocaity zone present zone absent Cacarenite Caciutite Bryozoan imestone 0 50 km Lithoogy Bryo. imest. Danian Cacisitite Seandian Leinge Greensand Depth (m)
39 A A 1000 m 50 km Upper Danian and M. and U. Paeocene depocentre B 14 Upper Cretaceous-Lower Danian depocentre S.-T. Zone B Upper Danian and M. and U. Paeocene depocentre Upper Cretaceous-Lower Danian depocentre C Upper Danian-Seandian depocentre S.-T. Zone C N km A STZ B Sorgenfrei- Tornqvist Zone Area of main inversion Major fauts Danish Basin De nmark C Swe den Upper Paeocene Upper Cretaceous-Lower Danian depocentre S.-T. Zone A' R.-F. H. B' B' Scania STZ Lower Seandian Upper Danian Lower and midde Danian Upper Cretaceous Lunda Sandstone Quaternary erosion
40 Ca care ous na nno fo ssi eve nts u sed for correation in the Storebæt cores Shaow Deep >50% Cretaceous nannofossis Panktoniske foraminiferer forsvinder Acme B. bigeowi N. mo des tu s Danish Basin Paeocene ate Danian eary Seandian Kerteminde Mar Leinge Greensand Cacisitite Bryozoan imestone Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Surface exporsures/ cored borehoes Borehoe with ditch cutting sampes Time (Ma) Epoch Age Chronostratig raph y Li th oo gy an d i th ostratigra ph y (Sou th east De nmark) 2, Harre-1 (a) 1, Ersev-23 3,.Svejstrup (b) 4, Hvaøs (a) 5, Bovstrup 6, Nøving-1-7.Vinding-1 8,.Grindsted-1 9, Jeing-1; 7, Eg-1 10, Orre-1 11, H øn ni ng , Aab enr aa , Røde kro-1 10 Gamsbjerg Uersev Kinthom (a,c) 13. H avd rup 14. Sten i e Tårs 17. Copen hage n, TUBA 13 (e) 16. Gemmas Aé (d) 18. L imh amn /K ag sha mn Stratigraphica position of paaeogeographic m aps (Fig.5) Æbeø Formation Map a Map b Map c Map d
41 ???? (a) Late Danian (Bryozoan imestone) (b) Latest Danian (Cacisitite) (c) Eariest Seandian (Leinge Greensand/ ower Våe Formation, ower Maureen Formation) Presumed and Inversion structures with erosion of chak Output of siicicastic materia (d) Eary Seandian (Kerteminde Mar/ upper Våe Formation, upper Maureen Formation) (e) Late Seandian (Æbeø Formation/ ower Lista Formation/Geinden Mar)
42
Jammerbugtens glacialtektonik
Jammerbugtens glacialtektonik [email protected] Glacialtektonisk tolkning af seismisk arkitektur i Jammerbugten Stig A. Schack Pedersen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-,
Madsen, L.: Geotermisk energi i Danmark - en geologisk vurdering. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1977, side 29-40. København, 4. januar 1978.
Geotermisk energi i Danmark en geologisk vurdering LARS MADSEN DGF Madsen, L.: Geotermisk energi i Danmark - en geologisk vurdering. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 77, side 29-40. København, 4. januar
TRANSPORT I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV
TRANSPORT I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV Seniorforsker, Peter Roll Jakobsen Civil Ingeniør, Annette Rosenbom GEUS ATV MØDE TRANSPORT I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV HELNAN MARSELIS HOTEL 24. oktober, 2002
BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen
BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været
BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT
BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT ERIK THOMSEN THOMSEN, E.: Biofaciesundersøgelser ved Karlby Klint. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 95-99. København, 5. januar 1973. ' Resultaterne
FUGT OG ERRÆNDÆK. i.,~j.j~ox' ~1~ tflif'9// SI TENS BYG6EFO SKNIN6SINSTITUT. FUc*- - - Der kan imidlertid også konstateres flere
.58/-Ø2tbi: FUc*- - - 6 UDK 69.025.' : 699.82 FUGT OG ERRÆNDÆK STATENS BYGGEFORSKNNGSNSTTUT København 1974 kommission hos Teknisk Forag Hvorfor terrændæk? Det er igennem mere end femten år stadig bevet
Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser
Sedimentære bjergarter Dannelse aflejring (klastiske, organiske) udfældelse (biokemiske, kemiske) diagenese (kemiske) Dannelsesbestingelser suprakrustalt, dvs. ved overfladebetingelser 150 C 1 Beskrivelse
KALK-FAMILIEN OG DENS EGENSKABER
KALK-FAMILIEN OG DENS EGENSKABER Seniorforsker, geolog Peter Frykman Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 2006 RESUME I Danmark er vi
Begravede dale på Sjælland
Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes
Avl med kort og langpelsede hunde
Av med kort og angpesede hunde Hundens pesængde bestemmes af et gen-par, hvoraf hunden arver 1 gen fra hver af forædrene hhv: Inden for pesængde er der atså tae om 3 varianter: = KORTpeset = ANGpeset =
Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense
GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien
GEUS-NOTAT Side 1 af 24
Side 1 af 24 Til: Uddannelses- og Forskningsministeriet V/ Merete Storr-Hansen og Ole Kastbjerg Nielsen Fra: Peter Gravesen, GEUS Kopi til: - Fortroligt: nej Dato: 20-12-2016 GEUS-NOTAT nr.: 05-VA-16-08
Atomer, molekyler og tilstande 5 Side 1 af 9 Aminosyrer, proteiner og enzymer
Atomer, moekyer og tistande 5 Side 1 af 9 Sidste gang: Tistandsformer og overgange samt diverse kustofforbindeser og disses betydning for nanoteknoogien. I dag: Som opvarmning noget syre/base-teori, herefter
Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.
Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, [email protected] Karsten Juul GEO, Danmark, [email protected] Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og
Vakuum rørsolfanger. aurotherm exclusiv VTK 570
Vakuum rørsofanger aurotherm excusiv VTK 570 Hvorfor nøjes med at når du kan have gæde af Vaiant det naturige vag Vaiant har i mere end 130 år været med ti at skabe og forme en moderne varme og opvarmningsteknoogi,
Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981.
Mere om Thisted saltstrukturen IVAN MADIRAZZA DGF Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981. In Dansk geol. Foren., Årsskrift
Danien-kalkens overfladetopografi i egnen og farvandet omkring Århus
Danien-kalkens overfladetopografi i egnen og farvandet omkring Århus HOLGER LYKKE ANDERSEN OG JOHN TYCHSEN r* Andersen, H. L. og Tychsen, J.: Danien-kalkens overfladetopografi i egnen og farvandet omkring
Metro Cityringen metoder til undersøgelser i kalk. Jens Galsgaard, Geo
Metro Cityringen metoder til undersøgelser i kalk Jens Galsgaard, Geo 1 I Materialet kalksten II Metoder til undersøgelser i kalk III Grænsen mellem kvartær og kalk 2 I Materialet kalksten II Metoder til
Kridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen. Klubaften mandag den 28. marts 2011
Kridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen Klubaften mandag den 28. marts 2011 Perioden Kridt og forekomster på overfladen Hele Kridt-perioden: 144-65 millioner år siden i alt 79 millioner år OBS! forskel
Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland
Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Bureau of Minerals and Petroleum Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Henrik Stendal [email protected] Copyright: NASA Visible Earth, the SeaWiFS
Samlet snak igen. Ser og mærker en østersskal og et stykke 100% kalcit. De bliver spurgt til om de ved hvad 100% er.
Cool kridt Har I tænkt på hvor tavlekridt kommer fra? Det kommer faktisk nede fra jorden og er mange millioner år gammelt fra den tid hvor dinosaurerne levede. Nu skal I lære meget mere om kridt. Men lad
Strukturer og dynamisk udvikling af Rubjerg Knude Glacialtektoniske Kompleks, Vendsyssel, Danmark
Strukturer og dynamisk udviking af Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks, Vendsysse, Danmark STIG ASBJØRN SCHACK PEDERSEN DGF Pedersen, S.A.S. 2006 12 08: Strukturer og dynamisk udviking af Rubjerg Knude
Landskabsdannelsen i Thy
Landskabsdannelsen i Thy Syd for linien: Isen Havet Vinden mennesket Nord for linien: Undergrundens bevægelser Isen Havet Vinden mennesket Landskabsdannelsen gennemgås lag på lag Undergrunden (ældre end
Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen
Skifergasi Danmark Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Hvad er skiffer gas? Kulbrintedannelsenbehøver fire komponenter: 1. Moderbjergart 2. Reservoir 3. Forsegling 4. Fælde Moderbjergart? En moderbjergartindeholder
Undergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse
Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,
Pladetektonik og Jordens klima
Pladetektonik og Jordens klima Geologi og tid - Jordens historie på 1 år 1. marts (3.800 millioner år siden): første biologiske organismer, inkl. alger 12. november (600 millioner år): komplekse livsformer
Matematikken bag perspektivet I
Supperende mterie ti erspektiv med GeoMeter Mtemtikken bg perspektivet I Som udgngspunkt for t diskutere de vigtigste mtemtiske sætninger bg perspektivtegninger vi vi benytte noge eementære egenskber for
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Fossiler i Danmark. 24. November 2014
Fossiler i Danmark 24. November 2014 Hvad fortæller jeg om? Hvordan bliver man et godt fossil? Danmark er et smørhul Og så er der også hindringer GEOLOGIEN Hurtig tidsrejse med eksempler på fossiler Ikke
ADVARSEL Læs dette materiale, før du samler og anvender trampolinen
Brugervejedning ti rektanguær trampoin Størrese: 3,05 m x 4,57 m x 80 fjedre 3,05 m x 4,88 m x 86 fjedre 3,05 m x 5,18 m x 92 fjedre 3,05 m x 5,49 m x 98 fjedre Vejedning ti saming, instaation, peje, vedigehodese
De geologiske forhold i farvandet mellem Anholt og Sverige
De geologiske forhold i farvandet mellem Anholt og Sverige Et bidrag baseret på refleksionsseismiske undersogelser r. KELVIN Dansk grol. GEORG Foren.. GYLDENHOLM Årsskriff for 1990-91, side & THOMAS 99-103.
Salt og andre forekommende stoffer
Salt og andre forekommende stoffer Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet ATV-vintermøde 2011, FAGSESSION VI, Kortlægning
A. Afløbsinstallationer
A. Aføbintaationer I dette afnit redegøre for den vagte pacering af edningerne ti pidevand og regnvand, amt for dimenioneringen af die. Aføbytemet udforme om et eparatytem, dv. et ytem, hvor pidevandet
ADFÆRDS- PROBLEMER I SKOLEN
ADFÆRDS- PROBLEMER I SKOLEN Bo Hejskov Evén Studiemateriae Det gæder mig, at du/i har æst min bog, Adfærdsprobemer i skoen, og er interesseret i at fordybe dig/jer i den viden, den bygger på. Da min forrige
FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:
Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.
Leg og Læring Kids n Tweens Lifestyle. www.kidsntweens.dk
Leg og Læring Kids n Tweens Lifestye www.kidsntweens.dk 3 aboratorier Projektet Leg og Læring Kids n Tweens Lifestye er bygget op omkring tre aboratorier, der på hver deres måde arbejder med børn og unges
For vognmænd og kørselsledere
Lederuddannese For vognmænd og kørsesedere ederuddannese-vognmaend-sig3.indd 1 Introduktion v/ Martin Daniesen, fmd. for DTL. Er vi vognmænd gode nok ti at håndtere medarbejderne og finde de rigtige ti
Vurdering af det geotermiske potentiale i området omkring Rødding-1 boringen vest for Skive by
Side 1/15 Til: Skive Geotermi A/S, ved Direktør Lars Yde Fra: GEUS, L.H. Nielsen, C.M. Nielsen, A. Mathiesen, L. Kristensen & J. Therkelsen Kopi til: Jens Jørgen Møller; Flemming G. Christiansen; Journalen
Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien
Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien Af Henrik S. Jensen (alle fotos, forfatteren) Sangstrup Klint set fra Fornæs-siden På kyststrækningen mellem Fornæs Fyr og Sangstrup
Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser
Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser
Historisk Geologi Mesozoikum og Kænozoikum. Klima, geologi og biologisk evolution
Historisk Geologi Mesozoikum og Kænozoikum Klima, geologi og biologisk evolution Perm Sen Jura Trias Tidlig Kridt Kænozoikum Chicxolub Krater Deccan Traps plateau basalt Nordatlantiske basalt
DET PERIODISKE SYSTEM
DET PERIODISKE SYSTEM Tilpasset efter Chemistry It s Elemental! Præsentation fra the American Chemical Society, Aug. 2009 http://portal.acs.org/portal/publicwebsite/education/outreach/ncw/studentseducators/cnbp_023211
Zechstein bassinet og saltstrukturer i Nordjylland med særligt henblik på Nøvling og Paarup
Zechstein bassinet og saltstrukturer i Nordjylland med særligt henblik på Nøvling og Paarup IVAN MADIRAZZA DGF Madirazza, I.: Zechstein bassinet og saltstrukturer i Nordjylland med særligt henblik på Nøvling
Beregning af middellevetid
Beregning af middeevetid Hvad er middeevetid? Ta for middeevetiden for -årige drenge og piger anvendes hyppigt ti beysning af befokningens sundhedsmæssige tistand. Taet angiver det gennemsnitige anta år,
EN 312 P6 og P7 SPAANDEX K-GULV. Monteringsvejledning
EN 312 P6 og P7 SPAANDEX K-GULV Monteringsvejedning SPAANDEX K-GULV ti underguve Denne monteringsvejedning omhander nedægning af underguv udført med SPAANDEX K-GULV eer SPAANDEX UNIPAN K-GULV fra NOVOPAN
Baggrundsviden om geotermi med vægt på geologiske data et supplement til Geotermi WebGIS portalen
Baggrundsvidenomgeotermimedvægtpågeologiskedata etsupplementtilgeotermiwebgis portalen Forord I denne rapport kan du læse om hvordan de mange typer geologiske data, der indgår i Geotermi WebGIS portalen,
Selvforsyning i kødproduktionen En vigtig forudsætning for stabil økonomi
i kødproduktionen En vigtig forudsætning for stabi økonomi v. Erik Andersen Chefkonsuent Jysk Økoogi Mobi. 20132119 E-mai. [email protected] Sevforsyning, godt for økoogien og økonomien Udfordringer i kødproduktionen
Sikkerhedsvejledning
11-01-2018 2 Sikkerhedsvejledning VIGTIGT! Venligst læs disse instruktioner inden sengen samles og tages i brug Tjek at alle dele og komponenter er til stede som angivet i vejledningen Fjern alle beslagsdele
Skifergas i Danmark en geologisk analyse
Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel
SPECIALARTIKLER. Peter Japsen
SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst
HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN
HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.
SolarProTeam Rapport. Appendix III.1.D
SolarProTeam Rapport Appendix III.1.D RAcell Solar A/S Perioderapportering - SolarProTeam Projektet - projekt nr. 2007-1-7484 Page 1 of 5 SolarProTeam Rapport Appendix III.1.D I et samarbejde mellem RAcell
Trestemmig bloksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner
Trestemmig boksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner I en boksats har en af korets stemmer meodien mens de andre føger så paraet som muigt. Boksatsen er nemmest at ave hvis meodien har få store spring
V ur de rin g a f V ir k nin g e n på Mil jø e t f r a. Ik k e -t ek nis k r e s umé A ug u s t 2010
w V ur de rin g a f V ir k nin g e n på Mi jø e t f r a y de r ig e r e o ie o g g a s a k t ivi t e t e r i n o r d s ø e n Ik k e -t ek nis k r e s umé A ug u s t 2010 1. INDLEDNING Indhodsfortegnese
Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner
Gør tanke til handling VIA University College Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner Jette Sørensen og Theis Raaschou
Undervisningsforløb. Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi. Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10.
Undervisningsforløb Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. klasse Årstid: Forår, Sommer, Efterår, Vinter Kort om: Danmarks 7300
ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen
ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED Stadsskoleinspektør Aage Sørensen S k a g e n s k o le k o m m is s io n : (d.» / s 1956) P r o v s t W a a g e B e c k, f o r m a n d F r u
Bakker og søer i Rudeskov
Bakker og søer i Rudeskov Kvartærgeologi i NØ Sjælland Geologiens Dag, September 2014 Stig A. Schack Pedersen Geological Survey of Denmark and Greenland e-mail: [email protected] Det seneste kort over Danmarks
Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment. - udfordringer og foranstaltninger. Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen
Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment - udfordringer og foranstaltninger Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen Den faste forbindelse over Femern Bælt Femern A/S som bygherre og VVM processens
NYVURDERING AF GEOTERMISK ENERGI Har geotermien en fremtid i Danmark?
NYVURDERING AF GEOTERMISK ENERGI Har geotermien en fremtid i Danmark? Kai Sørensen, Anders Mathiesen, Ole V. Vejbæk og Niels Springer Temperaturen stiger med ca 30º C pr. km ned gennem den danske undergrund.
Bygning 1, Etage 03. M1 - Aktiv sengeplads. M3 - Aktivt badeværelse. M5 Aktivt birum. M7 Afstilling. O3 begrænset trådløs dækning.
Bygning 1, Etage 03 Bygning 1, Etage 04 Bygning 1, Etage 05 Bygning 1, Etage 06 Bygning 1, Etage 07 Bygning 1, Etage 08 Bygning 1, Etage 09 Bygning 1, Etage 10 Bygning 1, Etage 11 Bygning 1, Etage 12 Bygning
Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?
Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for
D Referat af ekstraordinær generalforsamling i Å T O F T E N S G RU N D E J E RF O RE N I N G tirsdag den 23. marts 2004 kl. 19.30 i fælleshuset a g s o r d e n 1. V a l g a f d i r i g e n t 2. K ø b
Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.
Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)
Udviklingspotentialet i den danske del af Nordsøen
Udviklingspotentialet i den danske del af Nordsøen Indlæg ved Steffen B. Olsen, Energistyrelsen 1 Disposition Indledning Udbygning og produktion Efterforskning Afrunding 2 olie, mio. m 3 30 20 Produktionsprognoser
GEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Kvantepartikel i centralpotential
Kvantemekanik 11 Side 1 af 7 Bintatomet II Kvantepatike i centapotentia Det kan vises at bevægesesmængdemomentets støese dets pojektion på en akse samt enegien af en kvantepatike i et centapotentia e samtidigt
OPTIMERING, TILPASNING OG ADMINISTRATION AF TELELØSNINGER
OPTIMERING, TILPASNING OG ADMINISTRATION AF TELELØSNINGER INTRODUKTION TIL er en virksomhed, som består af garvede fok fra Teebranchen, der ae har en stor erfaring inden for tee- og datakommunikationsindustrien.
SLUTDEPOT FOR RADIOAKTIVT AFFALD
SLUTDEPOT FOR RADIOAKTIVT AFFALD BEREGNINGS EKSEMPLER Magdalena Utko 1 Eksempler Gravning, pludseligt kortvarigt udslip Nedbrydning, konstant udslip 2 Udgravning 3 Udgravning - barrierediagram -Arbejds
Hermed fremsendes vores indsigelse vedr. benyttelsen af ejendommen beliggende Holmenevej 31, 3140 Ålsgårde. Sagsfremstilling
Hesingør kommune Teknik og mijø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Att. Hanne Wagnkide Åsgårde, den 13-01-2013 Overbragt Landzonemyndigheden og mijø myndigheden i Hesingør Kommune Hermed fremsendes vores indsigese
SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT
SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT GUNNAR LARSEN OG ALBERT A. KUYP LARSEN, G. & KUYP, A. A.: Spor efter lokale grundvandsforekomster i ungtertiæret ved Fasterholt. Dansk
Kortlægning af kalkmagasiner
Kortlægning af kalkmagasiner Thomas Vangkilde-Pedersen, Susie Mielby, Peter Roll Jakobsen, Birgitte Hansen, Claus Holst Iversen og Anne Mette Nielsen G E O - V E J L E D N I N G 8 G E U S Kortlægning af
SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER
SEDIMENTÆRE BJERGARTER Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER Unge sedimenter er løse eller UKONSOLIDEREDE Med tiden bliver
Fra Kridthav til Vesterhav. Nordsøbassinets udvikling vurderet ud fra seismiske hastigheder
Fra Kridthav til Vesterhav. ordsøbassinets udvikling vurderet ud fra seismiske hastigheder PETER JAPSE Japsen, P. 2 12 31. Fra Kridthav til Vesterhav. ordsøbassinets udvikling vurderet ud fra seismiske
