Strukturer og dynamisk udvikling af Rubjerg Knude Glacialtektoniske Kompleks, Vendsyssel, Danmark

Transkript

1 Strukturer og dynamisk udviking af Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks, Vendsysse, Danmark STIG ASBJØRN SCHACK PEDERSEN DGF Pedersen, S.A.S : Strukturer og dynamisk udviking af Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks, Vendsysse, Danmark. Geoogisk Tidsskrift 2006, hæfte 1, 46 pp., København. Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks er bottet i Lønstrup Kint i Vendsysse. Strukturerne i tværprofiet bev dannet under fremrykningen af Den Norske Isstrøm for år siden. Den strukturgeoogiske anayse af kompekset er den første danske systematiske beskrivese af et tyndskindet overskydningssystem baseret på en fotogrammetrisk opmåing af kinten, som muiggør konstruktionen af baancerede tværsnit med anvendese af såve injebaance som areabaance. I den dynamiske udredning indgår tiige beskrivesen af syntektonisk sedimentation. En regiona inkonformitet adskier de prætektoniske afejringer i Stortorn og Lønstrup Kint Formationerne fra de syntektoniske afejringer i Rubjerg Knude Formationen. Kompekset overejres erosivt af Kattegat Ti Formationen og Ribjerg Formationens yngre smetevandsafejringer, som dækkes af Midtdanske Ti Formation. Endeig påejres kompekset af de sengaciae, marine afejringer i Vendsysse Formationen. De strukturee eementer i overskydningskompekset er ramper og fader, som betegnes iggende eer hængende efter deres position i forhod ti overskydningspanet. Hængende-bok antikinaer udvikedes over rampehængser, og iggende-bok synkinaer dannedes angs vækstforkastninger i syntektoniske piggyback-bassiner. Segmenter af overskydningsskiverne bev stabet oven på hinanden som dupexstrukturer. Ved rampekoaps sammenpressedes disse under kompeks fodning. Når fere skiver deformeredes i en hængende-bok antikina udvikedes antiformstakke. Foran disses forands-hædende fanker opstod normaforkastninger. Décoementniveauet springer fra 10 m i den distae ti 40 m i den proksimae de af kompekset, hvor fire aktive forskydningsniveauer dannede forkastnings-bøje-fodede dupexenheder begrænset af 45 hædende ramper. Mobiisering af mudder angs hængende-bok ramper og fader udvikedes ti mudderdiapirer, typisk ved opskydning fra det dybeste décoementniveau. Deformationen resuterede i en forkortning af agserien på ca. 50%, og deformationsmekanismen tokes som beastningstryksspredning foran den fremrykkende iskappe. Porevandsovertryk i de finkornede sedimenter bidrog ti overførsen af den deformerende kraft. Overskydningshastigheden var hurtigere end 2 m/år, og deformationen resuterede i, at en 12 km ang og 40 m tyk serie af horisontat afejrede sedimenter nu indgår i et 6 km angt og ca. 80 m tykt overskydningskompeks, hvoraf en væsentig de igger under havniveau (Fig. 1, Panche 1). Stig A. Schack Pedersen, Danmarks og Grønands Geoogiske Undersøgese, Øster Vodgade 10, DK-1350 København K, Danmark, e-post: [email protected] Når man i internationae sammenhænge ska komme med et bud på, hvike geoogiske seværdigheder Danmark kan byde på, er de istektonisk disocerede kinter en af de ting som kommer i første række. Begrebet istektonisk disokation stammer fra første havde af 1900-taet og indgår b.a. i Hege Grys kassiske afhanding fra 1940 med titen: De istektoniske forhod i Moeret. Med bemærkninger om vore disocerede Kinters Dannese. Ordkonstruktionen består af to dee, nemig istektonik der betyder opbygning af is (tektonik af det fra græsk udedede ord for opbygning) og disokation af det atinske begreb ud af sin pads (ocus = sted). I en moderne og angesaksisk præget sprogbrug anvendes begrebet gaciatektonisk kompeks, som betegner en strukturet sammenhængende enhed dannet ved en opbygning betinget af is (gaci = is). Gaciatektoniske kompekser forekommer ikke kun i Danmark. Foran fere recente getschere i Canada, Grønand, Isand og på Svabard findes aktive gaciatektoni- S.A.S. Pedersen: Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks, Vendsysse 1

2 Ribjerg Moserende Stortorn Stenstue Rende Grønne Rende Brede Rende 3500 Kramrende trappe Stensnæs Diamiktit Fig.1. Geoogisk tværprofi af Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks, Lønstrup Kint, Vendsysse, nordige Danmark. For detajer og udvidet egende henvises ti Panche 1 indsat bagest i dette bind. Bemærk at det øverste profi er en samet oversigt over tværprofiet med tokning af overskydningsstrukturerne under havniveau. 2 Geoogisk Tidsskrift 2006/1 Smetevandssand og -grus Rubjerg Knude Formation Mobiiseret mudder Sand uden marine fossier Lønstrup Kint Formation Ler og sit uden marine fossier Marint er Stortorn Formation

3 m Mårup Kirke m m Rubjerg Knude Fyr m Sandrende m Martørv Bakker Oddervej m Tvonnet Rende Ustrup Rende Ustrup 5000 trappe Kit Kittop Martørv Kinttop - gacia abrasionsfade Marint er og sand Morænesand Smetevandssand { Vendsysse Formation Overskydning og forkastning Midtdanske Ti Formation & Kattegat Ti Formation Inkonformitet Ribjerg Formation Lagdeing 6000 m S.A.S. Pedersen: Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks, Vendsysse 3

4 60 N år BP år BP 5 E 10 E 15 N år BP Norge Bovbjerg år BP Hankit Lønstrup Kint Skandinaviske Iskappe Fur Knudekint Oso Göteborg Sverige Fig. 2. Isstrømskort over Danmark i sen Weichse. Den Norske Isstrøm begyndte sin fremrykning mod Danmark omkring år før nu. Dens hovedophodsinje etaberedes omkring år før nu og forøb fra Bovbjerg over Moshoved ti Hven. Den Svenske Isstrøm ged efterføgende fra NØ ned over Danmark efter Den Norske Isstrøm var smetet tibage ti Skagerrak. Den Svenske Isstrøm når Ussings Linie omkring år før nu, og mens den smetede tibage herfra rykkede Den Batiske Isstrøm frem ti den Jyske Stistandsinje (omkring år før nu). Røde stjerner angiver kendte gaciatektoniske kompekser. Bandt disse er Fanø Bugt kompekset det bedst beskrevne i det marine område og timed en enestående repræsentant for et gaciatektonisk kompeks af Saae ader. Ussings Linie Mos Hoved 17 ka BP år BP DANMARK København Fanø Bugt 55 N Batiske Isstrøm Svenske Isstrøm Norske Isstrøm Ristinge Kint Møns Kint Rügen Tyskand ske kompekser, og i vore nærmeste nordeuropæiske naboande som Sverige, Tyskand, Poen, såve som Engand, Irand og Hoand findes gaciatektoniske kompekser dannet under sidste eer forrige istid igesom der også i Canada og de nordige stater i USA findes store gaciatektoniske kompekser (Croot 1988, Aber et a. 1989, Aber 1993). Imidertid er Danmark nok det sted i verden der har den største tæthed af gaciatektoniske kompekser, hviket skydes beiggenheden, der gør det danske avandsområde ti det nærmeste depocenter for gaciadynamisk aktivitet hidrørende fra isens kideområdet i de skandinaviske fjede. De mange kystkinter giver gode muigheder for at studere de tarige typer af gaciatektoniske strukturer, der både er et resutat af den rige variation i kvartære og prækvartære sedimentære bjergarter, som er beiggende i de overfadenære ag af Det Danske Bassin, såve som de forskeige isstrømmes variation i dynamik i reation ti kima (nedbør og temperatur) og mijø (fastandsforhod versus kystområder). De gaciatektoniske deformationer afspejer sig tydeigt i andets mest dramatiske topografi, idet fere af de højeste bakkerygge indgår i vekendte gaciatektoniske kompekser, som f.eks. Møns Kint (143 m o.h.), Vejrhøj (123 m o.h.), Mos Bjerge med Agri Baunehøj (137 m o.h.), Fadekit med Hankit og Sagjerhøj (88 m o.h.) og Rubjerg Knude (50 m o.h.). Udforskningen af de gaciatektoniske strukturer har været en væsentig bestandde af den strukturgeoogiske forskning i Danmark siden 1850, hvor Møns Kint bev beskrevet af Puggaard (1851) i en for sin tid enestående afhanding. Den strukturee udredning, som Puggaard baserede på en meget detajeret opmåing af kinten, indehoder en fundamenta aternativ opfattese af kintens sammenpresning af 4 Geoogisk Tidsskrift 2006/1

5 Yngre Op Post-deformation Gruppe Gaciodynamisk hændese Gaciae afejringer Gaciotektonisk deformation Sedimentation Syn-deformation Præ-deformation Strukturee faser Progressiv deformation Formation Led Lag Forkastninger Foder Gaciatektoniske strukturer Breccier Sprækker Kinetostratigrafisk enhed Gaciotektonisk enhed Gaciodynamisk sekvens Ædre Fig. 3. Skematisk oversigt over indhod og sammenstiing af en gaciadynamisk sekvens svarende ti en gaciadynamisk hændese. De observerede gaciatektoniske strukturer danner grundag for at definere en gaciatektonisk enhed. Strukturerne kan tokes som tihørende sekventiee faser i en gaciatektonisk deformation. De observerede itostratigrafiske enheder kan tokes som sedimenteret præ-deformationet, syn-deformationet eer post-deformationet og indgår ae som gaciae afejringer knyttet ti en gaciadynamisk hændese (event). De itostratigrafiske enheder, som genetisk er reateret ti den gaciatektoniske deformation sammenfattes i en kinetostratigrafisk enhed. Den kinetostratigrafiske enhed omfatter mindst en moræneafejring og i amindeig også en eer fere gaciofuviae, gacioacustrine eer gaciomarine afejringer. De gaciatektoniske strukturer påvirker præ- og syn-deformationee afejringer, mens de yngste enheder i den kinetostratigrafiske enhed ikke er gaciatektonisk deformeret. Tisammen udgør ae eementerne fra de tidigst dannede gaciatektoniske sprækker ti de senest afsatte gaciae sedimenter en gaciadynamisk sekvens. Efter Pedersen (1993) og Kint & Pedersen (1995). Ned skiver, som var het banebrydende i forhod ti professor J.G. Forchammers misforståede opfattese af ejringsforhodene (Garboe 1961). Det var dog først Johnstrup (1874) som endeigt formuerede det gaciageoogiske koncept og hermed også forkarer dannesen af såve Møns Kint, Rügen og Lønstrup Kint som resutat af istektoniske disokation. Johnstrups (1882) tokning af den gaciatektoniske dannese af Lønstrup Kint bev fugt op af Jessens (1899, 1918, 1931) opmåinger og undersøgeser. Jessens gaciadynamiske tokninger var stærkt inspireret af Gripps (1929) undersøgeser af recente gaciatektoniske fænomener ved Homströmsbræen på Svabard. I årerne omkring 1940 bev de istektonisk disocerede kinters dannese indgående diskuteret i Dansk Geoogisk Forening (Gry 1940, 1941). Gennem sit arbejde som konsuent for moerværkerne på Fur, Mors og Saing vidste Gry, hvor vigtigt det er at forstå den tredimensionae opbygning af de gaciatektoniske kompekser ved panægningen af brydning af moeret. Gry efterod sig ved sin død adskiige upubicerede rapporter og notater om moerets deformation, men de væsentigste strukturee principper er entydigt dokumenteret i hans afhanding om istektonikken i moeret. Demonstrationen af fodeaksekonstruktion ved hjæp af strygnings- og hædningsmåinger i Wuffnet er siden bevet repeteret af tarige kursusstuderende i moerområdet. Dog forbev overpræget deformation og dobbetfodning et ufortat kapite, som det bev den næste generations opgave at øse. Anvendesen af strukturgeoogi i gaciatektonik bev Asger Berthesens store bidrag ti den kvartærgeoogiske forskning (Berthesen 1973, 1978). Med sin forskningsbaggrund i den prækambriske grundfjedsgeoogis kompekse strukturer (Berthesen 1960) S.A.S. Pedersen: Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks, Vendsysse 5

6 gik han i gang med den kvartærgeoogiske gaciadynamiske forskning. I de føgende år udvikede han den kineto-stratigrafiske metode (Berthesen 1978), som dannede forbiede og mode for mange gaciageooger og sedimentooger, der arbejdede med overfadenære afejringer i Skandinavien. En de af den kompekse dynamiske stratigrafi, som de kvartære gaciae afejringer besidder, har karaktertræk tifæes med stratigrafi og kompeks deformation, som karakteriserer prækambriske skjode. Her forsøger man ofte at opfatte stratigrafien som en sekvens af deformationsbegivenheder. Det var dette princip Berthesen (1973, 1978) udvikede som den kinetostratigrafiske metode ti beskrivese og tokning af kvartærgeoogiske sekvenser i gaciatektoniske terræner (Aber et a. 1989). Grundeementet i kineto-stratigrafi er en sedimentær enhed afejret i forbindese med et isfremstød, som har medført et karakteristisk mønster af retningsbestemte eementer som skråejring i smetevandssand, stenorientering i moræneer og deformationsstrukturer, hvor retningsbestemmesen sker ud fra fodeakser og overskydningspaner. Et af kunstgrebene i kineto-stratigrafi var identifikationen af enheder, som ikke efterod sig itostratigrafiske spor, enten pga. mangende afejringer eer senere erosion, men som kunne påvises ud fra deformationen som det pågædende isfremstød efterod i underiggende enheder. Dette førte også frem ti en skenen meem dominae og ekstradominae eementer, hvor de dominae afejringer både bev afsat og deformeret i samme hug, i modsætning ti de ekstradominae, som var afejret tidigere og kun deformeret af isoverskridesen. Inspireret af den kineto-stratigrafiske metode ykkedes det i 1980-erne at sammenstie et hehedsbiede af de isfremstød, som påvirkede Det Danske Bassin gennem Weichse istidens ca år (Fig. 2; Berthesen 1978, Houmark-Niesen 1987, 1988, 1999, 2003, Aber et a. 1989, Pedersen 2005). Bandt geooger, og stratigrafer i særdeeshed, kritiseredes det kineto-stratigrafiske princip ud fra to hodninger. Den første er, at stratigrafi ska forstås bogstaveigt som beskrivesen af ag (strato = ag, grafi = beskrivese). Derfor kan stratigrafi ikke omfatte abstrakt bevægese eer deformation. Kinetostratigrafi betyder egentig bevægeses-ag-beskrivese, hviket er uden mening, igesom morfo-stratigrafi, da andskabsformer (morfoogi) ikke er afejringer. Der er ikke noget i vejen med at opstie sekventiaitet i deformationsændringer, bevægesesmønstre eer paæoisbevægeser, igesom andskabsudviking og andskabsformernes sekventiee opståen og nedbrydning er et spændende fet (Krüger 1994), men det biver adrig stratigrafi. Den anden kritik er at der ikke er behov for kineto-stratigrafi, da de eementer som indgår heri udmærket ader sig bekrive af kassiske geoogiske begreber som deposition, deformation og destruktion ( 3-D-princippet ; Pedersen 1998), også formueret som afejring, formændring og erosion. Når man betragter Berthesens (1978) koncept for domæna og ekstradomæna deformation kan det undre, at en skenen meem progacia og subgacia deformation ikke bev defineret. Denne differentiation bev i Danmark først entydigt fastagt i sutningen af 1990-erne under udredningen af den sekventiee udviking af Hankit og Feggekit på Mors, hvor også principperne for overpræget deformation i gaciatektonik bev formueret (Pedersen 1982, 1996, 2000, Kint & Pedersen 1995). Som indedning ti disse sidstnævnte arbejder bev der opstiet en gaciadynamisk mode som forsøgte at indarbejde princippet fra den kineto-stratigrafiske metode (Fig. 3; Pedersen 1993, Kint & Pedersen 1995). Denne mode tistræbte tiige at sammenfatte forskeige itostratigrafiske formationer i gaciadynamiske grupper, som defineredes ud fra formationernes tiknytning ti det samme isfremstød (Pedersen & Petersen 1997). En væsentig ny forskningsmetode i gaciatektonik bev introduceret i 1990-erne ved anvendese af konstruktion af baancerede tværprofier (engesk: baanced cross-section). På trods af at Gry (1940) var kommet med noge overvejeser om Lønstrup Kints dannese ud fra principperne for konstruktion af baanceret tværprofi gennemførte han ikke sev konstruktionen af de mange tværprofier, han havde opmåt i moeret på Fur og Mors. Dette bev ti gengæd gjort af Kint & Pedersen (1995) ved demonstrationen af Hankits dynamiske udviking, og beregningen af dybden ti décoement-faden under Feggekit bev udført ved hjæp af princippet for areabaance (ca. 100 m under nuværende havniveau) af Pedersen (1996). Efterføgende indgår konstruktion af baancerede tværprofier i ae strukturee anayser af gaciatektoniske kompekser (Andersen 2004, Pedersen 2005). Dette fokus på gaciatektonisk deformation kan måske for en udenforstående iagttager forekomme overdrevent, men det skydes at gaciatektonik er en meget væsentig de af den danske kvartærgeoogiske agføges opbygning. Det fremgår tydeigt af kortægning over udbredesen af gaciatektoniske strukturer. I Danmarks og Grønands Geoogiske Undersøgeses (GEUS ) database over grundvandsboringer (Jupiter) kan man søge på prækvartære afejringer som overejrer kvartære sedimenter, hvorved man får føgende resutat: ved en inddeing af Danmark i 25 km 2 areaer vi mere end 50% af disse have fra 1 ti 75 boringer der dokumenterer gacia- 6 Geoogisk Tidsskrift 2006/1

7 SKAGEN m under terræn (3 m o.h.) NØRRE LYNGBY m under terræn (20 m o.h.) SKÆRUMHEDE m under terræn (23 m o.h.) Vendsysse Fm Rubjerg Knude Fm Lønstrup Kint Fm Lønstrup K. Fm Vendsysse Fm Stortorn Fm Stortorn Fm Vendsysse Fm Kattegat Ti Fm Rubjerg Kn. Fm Lønstrup K. Fm Stortorn Fm er sit f m g grus sand sten er f m g grus sit sand sten 190 Hoocæn 200 Weichse Eem Saae Øvre Kridt er f m g grus sit sand sten Ler Sitet mudder Dropsten i er og sitet mudder Sandet mudder Sand Ti Marine fossier Fig. 4. Tre boringer gennem kvartæret ned ti prækvartæret i det nordige Danmark, 1) Nr. Lyngby er beiggende umiddebart syd for Rubjerg Knude tværprofiet, 2) Skærumhede beiggende ca. 10 km vest for Frederikshavn, og 3) Skagen beiggende tæt ved Skagen by. Grus Kak S.A.S. Pedersen: Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks, Vendsysse 7

8 Hoocæn Recente fyvesandskitter e Top af kint Nr. Lyngby ag Vendsysse Formation g e Midtdanske Ti Formation Tørv og gytje Ler Sitet mudder Dropsten i er og sitet mudder Midt Weichse Sen Weichse Ribjerg Formation e g KattegatTi Formation Rubjerg Knude Formation e L/R-inkonformitet Lønstrup Kint Formation Stortorn Formation Skærumhede Gruppe e g Sandet mudder Sand Ti, morænesand Daterede pantefossier Daterede marine skaer Paæostrømretning Isbevægesesretning Erosionsinkonformitet Gaciatektonisk inkonformitet 0m f. m. g. År i 1000 før nu Tykkese Litoogi Strukturer og kornstørrese Fossier Retningseementer Ler Sit Sand Grus Sten Inkonformitet Formation Fig. 5. Stratigrafisk og af de itoogiske enheder, som forekommer i Rubjerg Knude området. 8 Geoogisk Tidsskrift 2006/1

9 tektonisk deformation (Jakobsen 1996). Også i farvandene omkring Danmark findes gaciatektoniske kompekser. Såedes har seismiske undersøgeser ført ti opdagesen af store gaciatektoniske kompekser i en zone km uden for Jyands vestkyst (Huuse & Lykke-Andersen 2000). Disse kompekser invoverer afejringer fra Miocæn samt afejringer af Ester eer tidigere ader. Senest er der i Fanø Bugt bevet påvist et kompeks på km 2 som tokes dannet i Saae (Fig. 2), idet de store fod-erosionsdae, der i Ester bev dannet under dræningen af det nordeuropæiske fastand, ikke skærer det gaciatektoniske kompeks (Andersen 2004, Andersen et a. 2005). Vanskeigheden ved at toke gaciatektoniske strukturer i seismiske profier er at fastægge overskydningszonerne. I et seismisk profi vi en overskydning, der har forsat sand op over sand stort set være usynig. Tokningen af overskydningszoner vi derfor være fudstændig afhængig af udtegningen af kompeksets deformationsstrukturer (eer arkitektur). Det er derfor væsentig at have noge referencer ti bottede arkitektureementer i gaciatektoniske kompekser, som kan hjæpe med forståesen af ubottede kompeksers opbygning og dannese. Et af de bedst bottede gaciatektoniske profier i verden er Lønstrup Kint, hvor det 6 km ange tværprofi gennem Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks kan studeres. Formået med denne afhanding er at beskrive de strukturee eementer i dette kompeks, at demonstrere anvendesen af den strukturee anayse af overskydningsstrukturerne, og at udrede det gaciatektoniske kompeks dynamiske udviking. Indedningsvis vi der bive givet en oversigt over den geoogiske ramme og den stratigrafiske opbygning. For opysninger om detajerne i denne oversigt og den systematiske opstiing af stratigrafiske enheder henvises æseren ti Pedersen (2005), hvori det baancerede tværprofi vist på Panche 1 (Fig. 1) også er at finde. Geoogisk ramme for Rubjerg Kompekset Den prækvartære overfade under Vendsysse består af afejringer fra Kridt. Længst mod nord igger Kridtafejringer dybest, i undergrunden under Skagen i 230 meters dybde, og her består de prækvartære afejringer af grønsand fra Cenomanien og Turonien (Fredericia 1982). Afejringer af denne type er i Danmark kun bottet på Bornhom (Arnager Grønsand). Mod syd biver de prækvartære afejringerne gradvis yngre, og ved Nr. Lyngby igger kakafejringer fra Maastrichtien i en dybde af omkring 80 m (Fig. 4). Sevom erosionsdybden ned ti prækvartæroverfaden gradvist stiger mod nord må det formodes, at den mesozoiske agserie hæder svagt mod syd-sydvest for at forkare, at det cenomane grønsand forekommer under Skagen (Vejbæk 1997, fig. 9). I forhod ti det sydigere og vestige Jyand er der en betragteig hiatus i den geoogiske agserie i Vendsysse, som kan forkares ved, at der har været et betydeigt neogent opøft af Det Danske Bassin op mod det sydskandinaviske grundfjed (Jensen & Michesen 1992, Japsen 2000). Den prækvartære overfade overejres nemig af gaciae sedimenter fra næstsidste istid Saae. Såvidt det kan vurderes ud fra Skærumhedeboringen er Saaeafejringerne afsat under en terrestrisk gaciation (Jessen et a. 1910), og de store fuktuationer i havspejsniveau op gennem Kvartærtiden viser sig tydeigt ved overgangen ti afejringerne fra Eem, som under hee Vendsysse består af marine afejringer (Knudsen 1994). De marine afejringer fra Eem fortsætter op i nedre Weichse, hvor der gradvis sker et omsag ti gaciomarine afejringsbetingeser. Musinger og foraminiferer ændrer sig fra temperede arter ti arktiske arter og i den marine agserie optræder dropsten, der viser tistedeværesen af isbjerge i havområdet der dækkede Vendsysse såve som Skagerrak og det nordige Kattegat (Bahnson et a. 1974). Hee den marine agserie fra Eem og op gennem Nedre ti Midt Weichse er indehodt i Skærumhede Gruppen, der er opkadt efter Skærumhede, hvor den første dybe boring i Vendsysse bev udført (Jessen et a. 1910). Skærumhedeboringen bev i sin tid udført for at bidrage med viden om naturgasressourcerne i Vendsysse, hvor man het frem ti efterkrigsårene havde en energiforsyning af naturgas tiområdet omkringfrederikshavn. Skærumhede Gruppen opdees i tre formationer. Den nederste er en unavngiven formation, som omfatter afejringerne fra Eem og Nedre Weichse, måske tiige dee af den aerøverste de af Saae (Fig. 4 og 5). Herover igger Stortorn Formationen, som er bottet i Lønstrup Kint ved Rubjerg Knude. Navnet Stortorn refererer ti pynten neden for Rubjerg Fyr, som i amindeighed er meget vanskeig at passere. Ofte har skred gjort det vanskeigt at forcere dette sted, hvis ikke havets erosion har medført, at det bå er ved Stortorn står stejt direkte ned mod brændingszonen. Stortorn Formationen er en gaciomarin afejring med dropsten og arktiske musinger (Fig. 6). Der har været en betydeig havdybde på afejringstidspunktet, men et skift i afejringsbetingeser medførte at små stormsandsag og tynde sit- og sandag optræder i agserien, og dette markere overgangen ti Lønstrup Kint Formationen, der er den øverste formation i Skærumhede Gruppen. Lønstrup S.A.S. Pedersen: Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks, Vendsysse 9

10 Fig. 6. Arktiske musingeskaer og dropsten i Stortorn Formationens sorte mudder. Kint Formationen er opkadt efter Lønstrup Kint, hvor den optræder ved basis af ae de stejtstående overskydningsskiver, der opbygger kinten fra Lønstrup mod nord ti Nr. Lyngby mod syd. Mens Lønstrup Kint Formationen bev afejret skete der en gradvis ændring af Kattegat Skagerrak fra arktisk marine forhod ti gacioacustrine forhod. Jessen (1918) forsog, at overgangen ti brakvandsforhod skydtes Den Norske Isstrøms fremrykning og den dermed forbundne store udstrømning af smetevand. Sadoin et a. (1997) tokede mijøændringen som en kombination af en havspejssænkning i forbindese med det kudemaksimum som byggede op mod sutningen af Midt Weichse, en dæmning af søbassinet i og omkring Vendsysse forårsaget af isfremstødet fra nord, og endeig kan det ikke udeukkes, at smetevandstistrømningen omdannede det tidigere arktisk-marine område ti et brakvandsdomineret fjordområde. Tydeigt er det imidertid, at sedimenttiførsen ti det gacioacustrine bassin bev markant forøget, hviket ses af de tarige tynde sit- og finsandsag i den nederste de af formationen der afspejer distae turbiditstrømme (Fig. 7). Op gennem formationen biver sandag afsat af turbiditstrømme gradvist mere sandede, tykkesen øges ti op mod en meter med dannesen af b.a. katrende ribber. Turbiditstrømmenes kideområde var den sydige skråning af bassinet, hvor faststående kak omkring den østige de af Limfjorden bidrog med såve kaksandkorn som kakeskende arktiske panter, hvoraf sidstnævnte ved 14 C-datering har givet en ader på B.P. (Houmark-Niesen et a. 1996; Sadoin et a. 1997). De tykke sandag meemejret af amineret mudder, stedvis med småskaa strømribber draperet af organisk detritus, er senere under kompressiv deformation bevet påvirket af hydrodynamisk brecciering og tyngdebeastningsstrukturer som sæk- og pudestrukturer samt fammestrukturer, der udviker sig ti småskaa diapirisme (Fig. 8). I overgangen fra Midt ti Sen Weichse sker der en dramatisk tømning af Kattegatbassinet via den nordige de af Vendsysse, hvorved der skabes en markant inkonformitet (Sadoin et a. 1997). I toppen af Lønstrup Kint Formationen eroderede kanaer sig ned og skabte en uregemæssig topografi, hvorpå der afejredes et grovkastisk residuakongomerat. Da inkonformiteten adskier toppen af Lønstrup Kint Formationen fra Rubjerg Knude Formationens nederste kongomerat- og grusenhed betegnes den generet som L/R-inkonformiteten (Fig. 5). Det grovkastiske ag ved basis af Rubjerg Knude Formationen overejres af gaciofuviae sedimenter, og området præges herefter af terrestiske gaciae forhod. Fronten af den Skandinaviske Iskappe må på dette tidspunkt være rykket frem over Norske Rende og Skagerrak ti den nordigste spids af Jyand. I de føgende få hundrede år rykker isfronten frem ti området omkring Hirtshas, hvor den begyndte at presse skiver af Skærumhede Gruppens afejringer fri fra deres primære position (Fig. 9). Gradvist opdæmmedes Kattegat af isfronten, der fra Vendsysse fortsatte ud i den nordige de af Nordsøen, som bev isdækket omkring B.P., og som i øvrigt forbev isdækket frem ti omkring B.P. (Sejrup et a. 1994, 2000). Foran isen i Vendsysse bev der etaberet et avand domineret af avvandede søer og foder, mens de første overskydningsskiver begyndte at dukke ud af vandet og rage op som rygge i andskabet. Smetevandsstrømmene fugte overskydningsskivernes strygning og strømmen var derfor rettet ud mod Nordsøen i vest. Fra tid ti anden koapsede spidsen af skiverne og skred ud i bassinerne meem de opragende overskydningsskiver. Disse Fig. 7. Tynde distae turbidit sit- og finsandag i nederste de af Lønstrup Kint Formationen. 10 Geoogisk Tidsskrift 2006/1

11 Fig. 8. Sæk- og pudestrukturer udviket i sandagene i den øverste de af Lønstrup Kint Formationen. bassiner bev under isen fremrykning forskubbet mod syd, samtidig med at strømforøbene bev rykket med (piggyback-bassiner). Efter omtrent 1000 år, sandsynigvis idt mindre, bev Skærumhede Gruppens sedimenter ned ti en dybde af ca. 40 m sammen med de senest, syntektonisk afsatte afejringer fra Rubjerg Knude Formationen skubbet sammen fra Hirtshas ti Lønstrup, hvor de dannede et bakkeparti med isen som bagand og forandet beiggende idt nord for Nr. Lyngby. De sandede og drænende ag ved Nr. Lyngby har sandsynigvis afsuttet den gaciatektoniske deformation, der bev efterfugt af isens overskridese. Den Norske Isstrøm fortsatte sit fremstød ned ti en hovedophodsinje, som forøb fra Bovbjerg over Mos ti Hundested og videre ti Hven (Fig. 2; Houmark-Niesen 2003). Herefter smetede Den Norske Isstrøm tibage og det næste fremstød fra den Skandinaviske Iskappe kom fra NØ. Isdeeren i de skandinaviske fjede havde på dette tidspunkt fyttet sig mere østover ti en position i det centrae Sverige. Fremrykningen af denne isstrøm resuterede i afsætningen af en dasandur ved Lønstrup, som eroderede sig ned i den nordigste de af Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks. Her danner smetevandsafejringerne fra Den Svenske Isstrøm den næsten 20 m tykke Ribjerg Formation, der er opkadt efter Ribjerg i den sydvestigste de af Lønstrup. På Ribjerg står signamasten, der tidigere signaerede brændingens størrese ti fiskerne ude på havet, så de kunne vide om det var fremkommeigt at ande deres fartøjer. Optisk Stimueret Luminescens datering af sandet fra Ribjerg Formationen giver adre på år B.P., der såedes også postdaterer deformationen i Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks. Herefter rykker Den Skandinaviske Iskappe frem ti sin hovedophodsinje, der også er kendt som Ussings Linie, da den som et af hovedeementerne i den danske kvartærgeoogi aerede for 100 år siden bev beskrevet af Ussing (1903). I profiet ved Ribjerg overejrer Den Svenske Isstrøms moræneafejringer (Midtdanske Ti Formation) Ribjerg Formationen, men ængere mod syd er det vanskeigt at skene de to moræneafejringer, da den gaciae abrationsfade er bevet kraftigt eroderet af sandbæsning. Efter at isen smetede tibage fra Hovedophodsinjen (Ussings Linie) henå Vendsysse i en depression efter den gacioisostatiske nedtrykning. Samtidig med de gobae iskappers nedsmetning i sutningen af Weichse-istiden steg vandstanden i verdenshavene. I Vendsysse genetaberedes herved et arktisk hav, tidigere refereret ti som det yngre Yodiahav (Jessen 1918, 1931). Afejringerne i dette hav udgør Vendsysse Formationen. Godt nok er de dannet under en genere transgression, men op gennem agserien findes gode eksemper på tvungen regression, som skydes den gacioisostatiske andhævning (Mertz 1924, Richard 1996). Denne hævning er i dag årsag ti, at Vendsysse Formationen forekommer som store fade marker i store dee af Vendsysse. Denne game havbund ses eksempevis neden for Børgum Koster, som sev igger på en af de tidigere gaciamorfoogiske øer i dette hav. Andre steder er den game havbund, og dermed også Vendsysse Formationen, gennemsat af skarpt nedskårne dae anagt under fastandstidens stærke erosion af andskabet. S.A.S. Pedersen: Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks, Vendsysse 11

12 A B C Paæostrømretning Begravede dae Iskappe Sø Søafejring Land - tundra Kridttidskak med tyndt dække af yngre afejringer Fig. 9. Paæogeografiske kort over udvikingen i Skagerrak Vendsysse Kattegat omkring Den Norske Isstrøms fremrykning, modificeret efter Sadoin et a. (1997). Kort A viser indsøområdet under afejringen af Lønstrup Kint Formationen, da iskappen fra nord begyndte at afsnøre forbindesen ud ti Nordsøen. Kideområet for sedimenterne var på dette tidspunkt den udbredte mammutsteppe, der strakte sig fra Limfjorden og syd over. Kort B viser tapningen af søområdet, der var afsnøret i Vendsysse Kattegat avandsbassinet. På dette tidspunkt bev der ikke afejret sedimenter ved Rubjerg Knude, hvor begivenheden afspejes i dannesen af inkonformiteten meem Lønstrup Kint Formationen og Rubjerg Knude Formationen. Kort C viser Den Norske Isstrøms fremrykning mod Rubjerg Knude på tidspunktet, hvor gaciatektonikken initieres, samtidig med at sedimenterne i Rubjerg Knude Formationen afsættes. I disse dae såve som i andre mindre depressioner, bev der dannet søer og moser. Afejringer fra disse findes nu øverst i Lønstrup Kint profiet, hvor de betegnes martørv. Stednavnene Martørv Bakker og Moserende refererer ti disse tørve-afejringer, der af Jessen (1918) bev vurderet ti at være dannet i Stenaderens hassetid. Afejringerne i Vendsysse afsuttes af de udbredte fyvesandsdanneser. Ligesom den øvrige de af Vestkysten bev påvirket speciet af det 18. og 19. århundredes sandfugtskatastrofer bev store de af det vestige Vendsysse agt øde i denne periode. Såedes bev den game kirke i Rubjerg nedagt i 1904 og en ignende skæbne overgik Nr. Lyngby kirke. Kitterne ved Rubjerg Fyr var omkring 1995 tæt på 50 m høje, men aerede i 1956 medførte kitternes vækst oven på kintkanten, som dengang å m ængere ude mod vest, at fyret bev nedagt, fordi toppen af fyret (ca. 99 m o.h.) ikke kunne ses fra havet. Imidertid vi erosionen af kinten medføre, at fyret om få år står het ude på kanten af kinten, mens kitrækken er vandret forbi. Det forventes, at fyret vi styrte i havet omkring 2012 (Pedersen 1986), og en ignende skæbne vi nok overgå Mårup Kirke, hvis ikke en aktiv kystsikring iværksættes inden. 12 Geoogisk Tidsskrift 2006/1

13 Trin 1 50 m forsætning Hængende bok Décoement eer nedre iggende-bok fade Rampe Liggende bok Trin 2 Aksiapan Øvre fade = terrænoverfade 100 m forsætning Nedre fade Hængende-bok antikina Trin m forsætning Nedre rampehængse Øvre rampehængse Trin 4 Bagands-hædende fanke Forands-hædende fanke 200 m forsætning Trin m forsætning Hængende-bok fade Trin 6 Hængende-bok fade Hængende-bok rampe 400 m forsætning Liggende-bok rampe Øvre iggende-bok fade N m S Fig. 10. Mode for overskydningstektonik og strukturernes udviking i forhod ti forsætningen. Modeen demonstrerer en simpe overskydning af en hængende bok op over en enket rampe og de strukturer, som dannes over det øvre rampehængse. Bemærk at i de første fire trin forøges forsætningen med 50 m, hvorimod den i de sidste trin forøges med 100 m. Af modeen fremgår det tydeigt, at oprette antikinaer dannes ved en forsætning som svarer ti den dobbete ængde af agpakkens tykkese. Modeen iustrerer tiige termerne, som anvendes i beskrivese af overskydningsstrukturerne. S.A.S. Pedersen: Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks, Vendsysse 13

14 Strukturgeoogisk anayse af et overskydningskompeks Hvad er en strukture anayse? Stort set inden for ae grene af naturvidenskab betyder det beskrivesen af den rumige opbygning af et egeme eer saming af egemer. Men speciet inden for strukturgeoogi indbefatter det også en udredning af den sekventiee overprægning (superposition; Hansen 2000, Pedersen 2000). Den kassiske systematik inden for strukturgeoogi føger tre hovedtrin: første trin er beskrivese af geometrien, andet trin er udredning af de kinematiske forhod, herunder tokning af den dynamiske udviking, og endeig er tredje trin opstiing af en tektonisk syntese (Pedersen 2005). Den geometriske anayse som har ført frem ti beskrivesen af Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks er repræsenteret ved Panche 1. Det konstruerede tværprofi er baseret på en fotogrammetrisk opmåing af kinten ved Rubjerg Knude vinkeret på strygningsstrukturerne (Pedersen 2005). Den kinematiske udredning gørredeforbevægesesretningogorientering af stressfeter under deformationen, hviket tager sit udgangspunkt i den statistiske (eer i mange af bedre den semistatistiske) fordeing og koncentration af de strukturee eementers orientering (agpaners og forkastningspaners strygning/hædning, fodeakseorientering m.m.). Den herpå baserede dynamiske tokning forkarer de sekventiee bevægesestrin: hvad bev forskubbet først og hvordan bev de tidigst dannede strukturer påvirket af efterføgende begivenheder? Endeig sætter den tektoniske syntese strukturer og deformation i en sammenfattende ramme, der afrunder den konkusive opfattese af det strukturee kompeks. Denne afrunding vi tiige definere det strukturee kompeks, det vi sige at kompeksets egenart defineres ved dets arkitektur og dets grænser i tid og rum. Da den systematiske gennemgang af Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks aerede foreigger (Pedersen 2005) vi den føgende beskrivese tage sit udgangspunkt i den tektoniske syntese og på baggrund af denne beskrive den dynamiske udviking af de strukturee deformationstyper, som opbygger kompekset. Seve kompeksets begrænsninger i tid og rum er aerede beskrevet i den geoogiske ramme, og føgeig vi det være den dynamiske udviking af de arkitektoniske struktureementer, som beskrivesen herefter vi koncentrere sig om. Men inden vi det være vigtigt at gennemgå de strukturee eementer som indgår i konceptet for tyndskindet overskydningstektonik (engesk: thin-skinned thrust-faut tectonics) samt en af strukturgeoogiens nutidige teoretiske anaysemetoder, nemig konstruktionen af baancerede tværprofier. Strukturee begreber i overskydningstektonik Når en agpakke forskydes angs med en forkastning skenes meem en iggende bok og en hængende bok. Den iggende bok er den der betragtes som faststående reativt ti den hængende bok, som er den der forsættes. Ramper og fader (engesk: ramps and fats) er grundeementerne i overskydningstektonik. En rampe er en hædende forkastning angs hviken der er sket en opskydning af en agpakke (Fig. 10). Ramperneerdeeementersomopspitteragpakkenioverskydningsskiver, og det er angs ramperne at skiverne forsættes og stabes oven på hinanden. Tidigere bev ramperne også benævnt reverse forkastninger, og forsætningen angs forkastningerne repræsenterer tektonisk kontraktion. Rampens hædning ska ses i reation ti agdeingen. Normat vi hædningen meem rampe og agdeing igge meem 10 og 35, og af bjergartsmekaniske grunde vi den adrig overstige 45. En fade (overskydningsfade) er en agparae forkastning angs hviken der er sket en overskydning. Der findes atid to typer af fader, nemig nedre og øvre fader (Fig. 10). Langs nedre fade øsrives agpakken fra bundaget, hviket er en forudsætning for at den som en skive (hængende bok) kan forskydes fremefter. Den øvre fade er identisk med overfaden af den iggende bok eer eventuet forandet. De to fader er forbundet af en rampe (Fig. 10). Ofte vi der kunne være dannet fader i fere niveauer, som er forbundet af meemiggende ramper. Den nederste fade benævnes ofte décoementfaden. Betragter man en fade, er det nødvendigt at skene meem den iggende-boks fade (LBF) og den hængende-boks fade (HBF). LBF er den de af overskydningen som igger på toppen af og agparaet med den iggende-boks agserie. HBF er den de af overskydningen som igger ved basis af den hængende bok og agparaet og ofte tiige paraet fodet sammen med agene i hængende bok. På samme måde skenes også meem den iggende-boks rampe (LBR) og den hængende boks-rampe (HBR). Udfordringen i den strukturee anayse består i at udrede de forhod, hvor en hængende-boks fade (HBF) igger på en iggende-boks rampe (LBR), eer hvor en hængende-boks rampe (HBR) igger på en iggende-boks fade (LBF), og hvornår der må skenesmeem enhængende-bok fade(hbf) og hængende-bok rampe (HBR) beiggende på en iggende bokfade (LBF).Forkorteserne er brugtvedannotationpå de føgende foto af overksydningsstrukturerne. En strukture konsekvens af forskydningen af en hængende bok (overskydningsskive) op over en ig- 14 Geoogisk Tidsskrift 2006/1

15 Trin m forsætning angs yngste overskydning N m S Trin m forsætning angs yngste overskydning Fig. 11. Mode af overpræget rotation af imbrikerede overskydningsskiver ved progressiv forsætning angs dybereiggende og senere aktiverede décoementzoner. Numrene angiver sekventie imbrikation af overskydningsskiverne. Modeen tjener som forkarende introduktion ti den strukturee udviking i Grønne Rende (Fig. 21 & 25). Trin 1 1. sømpunkt 2 1 Forand Trin 2 2. sømpunkt m N S 150 m baanceret forsætning 1. sømpunkt 2 1 Forand Trin m baanceret forsætning 2. sømpunkt 1. sømpunkt 2 1 Forand Fig. 12. Iustration af princippet i baanceret tværprofi anvendt på kompressione overskydningstektonik. Baanceringen begynder med at man sømmer forandet fast og derpå trækker den skive tibage som er nærmest forandet (skive (1) i Trin 1). I næste trin sømmer man den første skive fast, så man kan trække den anden skive (2) tibage, hvor afstanden for tibagetrækning i hvert trin svarer ti den udmåte/beregnede forsætning (Trin2). I Trin 3 er de to disocerede skiver baanceret og agt på pads i deres oprindeige stratigrafiske position, og såedes videreføres baancering af et het overskydningskompeks fra den distae de ti den proksimae de. S.A.S. Pedersen: Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks, Vendsysse 15

16 Is Forkastnings-bøje-fodet dupex Imbrikeret dupexstak Dupexstak Imbrikationsvifte Antiformstak Hængende-bok antikina Tid N Dupexer fodet ved rampe koaps Forands-transationsskive Rubjerg Knude Formation Lønstrup Kint Formation Stortorn Formation S Fig. 13. Skematisk sammenstiing af strukturtyperne dannet under den dynamiske udviking af Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks. Læser man figuren odret nedefra og op ser man den succession af strukturer, som dannes under den progressive overskydningsdeformation. På et givet sted vi forands-transationsoverskydninger dannes førend hængende-bok antikinaer. Læses figuren vandret ses, at forands-transationsoverskydninger dannes samtidig (ængst mod syd, distat) samtidig med at der ængst mod nord (proksimat i forhod ti iskappen) dannes eksempevis en imbrikationsvifte. 16 Geoogisk Tidsskrift 2006/1

17 gende-bok rampe er at der over rampens øvre hængse udvikes hængende-bok antikinaer (engesk: hanging-wa anticine; Fig. 10). Geometrien af hængende-bok antikinaer vi afhænge af forsætningens størrese som det fremgår af Fig. 10. Når fere hængende bokke sammen er fodet over en iggende-boks rampe karakteriseres strukturen som en antiformstak (antiforma stack). Den næste kompeksitet i den strukturee anayse er når den ovenfor beskrevne rampe/fade struktur forsættes af en ny rampe. For at kunne udrede den sekventiee udviking er det i denne situation vigtigt at kunne skene meem oprindeige fader og ramper. Bemærk især at en tidigt dannet rampe med en naturig brudvinke på omkring 30º ved en senere rotation under senere forskydning angs med en foraniggende rampe kan biver ti en stej forkastning med ca. 60º hædning (Fig. 11). Forudsætningen for at kunne forkare den dynamiske udviking er at man kan konstruere sig tibage ti den primære udgangsposition forud for deformationen. Dette gøres ved at udarbejde en baanceret rekonstruktion (engesk: baanced reconstruction), hvor man ved hjæp af forsætningen (engesk: dispacement) trækker agene tibage ti deres oprindeig position (Fig. 12). Princippet har været benyttet af geooger igennem hundrede år, f.eks. i forsøget på en rekonstruktion af Lønstrup Kints disocerede skiver (Gry 1940), men beskrivesen af konceptet tiskrives generet den canadiske geoog Dahström (1969), som arbejdede i Rocky Mountains, hvor behovet for at verificere geoogiske strukturer i forbindese med oieefterforskning, var bevet af essentie betydning for investering i efterforskningsboringer. Dahströms arbejde var baseret på injebaance, dette bev senere fugt af Suppes (1985) beskrivese af anvendesen af areabaance. Kort fortat er injebaance en rekonstruktion baseret på opmåing/udregning/tokning af forsætningen, mens areabaance opererer med, at de voumener (tværsnitsareaer) som indgår i det deformerede kompeks ska kunne ækvivaere de voumener, der kan udregnes ved kendskab ti de stratigrafiske mægtigheder i det primære bassin, som undergik deformation. Som tidigere nævnt kan areabaancen anvendes for favorabe pop-up strukturer ti at beregne dybden ti décoementniveauet (Pedersen 1996). I arbejdet med at opstie den tektoniske syntese for Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks har injebaancen i princippet været brugt ti at sætte ae skiverne på pads, mens areabaancen har været brugt ti at teste vaiditeten af denne rekonstruktion. Resutatet af konstruktionen af det baancerede tværprofi er, at ca. 11% af den deformerede agføge ikke ader sig baancere, men må betragtes som eroderet væk under den gaciadynamiske erosion (Pedersen 2005). Baanceret tværprofi Strukturtyper i Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks Ved den systematiske beskrivese af Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks er der foretaget en opdeing i 13 sektioner, der er navngivet efter okae S.A.S. Pedersen: Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks, Vendsysse 17

18 UL1 hængende-bok fade Liggende-bok rampe Forand Ustrup sektion Foto SN UL 2 UL1 Forand UL1 N 100 m S Lønstrup Kint Formation Aktiv overskydning Ustrup gacioacustrine ag Ustrup gaciofuviae ag Rubjerg Knude Formation Fig. 14. Forandsrampe dannet i den distae de af Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks, hvor de frontae skiver er transateret m hen over forandet mod syd. Den sydigste skive (UL1) bev subhorisontat forskudt frem over forandet, mens en smetevandsstrøm afsatte gaciofuviae sedimenter på ryggen af skiven. UL2 bev devis båret piggyback på den iggende bok UL1 under skubbet på rampen meem Ustrup sektionen og Stensnæs sektionen (SN). stednavne angs med kinten (Fig. 1). Disse er fra syd (nær Nr. Lyngby) mod nord (ved Lønstrup): Ustrup, Stensnæs, Martørv Bakker, Kramrende, Brede Rende, Sandrende, Stenstue Rende, Grønne Rende, Rubjerg Knude Fyr, Stortorn, Moserende, Mårup Kirke og Ribjerg sektion, og det kan ikke undgås, at der i den føgende beskrivese vi bive refereret ti disse sektioner, hvis okaisering fremgår af Fig. 1 og Panche 1. Overordnet kan kompekset opdees i tre regimer: et distat, et centrat og et proksimat, hvor distat refererer ti området fjernest fra deformationskiden (og dermed også tættest ved forandet), og proksimat referer ti området nærmest ved deformationskiden, nemig den fremadrykkende isfront. Det Modstående side: Fig. 15. Breccie i overskydningszonen under hængende bok i Ustrup sektionen. (1) Oprindeige uforstyrrede agstiing. (2) Lommer og små intrusive gange dannedes i den indedende fase af muddermobiisering umiddebart over overskydningsfaden. (3) I det fremskredne stadium af hydrodynamisk brecciering bev hee såen af den hængende bok muddermobiiseret ti en strukturøs matrix hvori små kaster af det primært aminerede sediment svømmede rundt. (4) I det afsuttende stadium af brecciedannese konsoideredes den muddermobiiserede breccie, enten ved dehydrering eer på grund af grundfrost. Men da porevandstrykket stadig var højt i overskydningszonen bev den konsoiderede breccie gennemsat af sandfydte sprækker. 18 Geoogisk Tidsskrift 2006/1

19 Intrusiv kontakt Overskydningsfade 3 Overskydningsfade 3 Overskydningsfade 4 4 Leret mudder Sand Mobiiseret mudder Sandfydte sprækker 20 cm S.A.S. Pedersen: Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks, Vendsysse 19

20 distae regime udgøres af Ustrup og Stensnæs sektionerne, og ti det proksimae regime hører Mårup Kirke og Ribjerg sektionerne, mens de øvrige sektioner henføres ti det centrae regime. Imidertid kan kompekset også beskrives ud fra de typer af overskydningsstrukturer, som det er opbygget af, og i denne sammenhæng kan otte typer opsties (Fig. 13; Pedersen 2005): 1) Forands transationskiver betegner sub-horisontae overskydningsskiver der er bevet forskudt store afstande, størresesordenen 30 skivetykkesen, over det udeformerede forand mod syd. Denne type af reativ simpe overskydning forekommer i den distae de af kompekset (Ustrup sektionen). Termen transation (engesk: transation) er det gængse udtryk for ange subhorisontae overskydninger, såve i kompressionee som i ekstensionee tektoniske regimer. 2) Rampekoaps optræder på overgangen meem det distae og centrae regime i Stensnæs sektionen. Her koapsede agterenden af de distae overskydningsskiver under sammenpresningen mod den rampe, som de distae skiver skue brydes op fra før transationen hen over forandet. Dette medførte tiige en meget kompeksfodning af segmenterne, der opspittedes ved rampekoapsen. 3) Hængende-bok antikinaer (engesk: hangingwa anticines; Boyer & Eiot 1982) er den mest karakteristiske fodningstype, som indgår i overskydningskompekset. Martørv Bakker, Kramrende og Brede Rende sektionerne er grundæggende bygget op omkring hængende-bok antikinaer. Men strukturen forekommer som initia deformationsfaseidetfeste sektioneridetcentrae regime. 4) En antiformstak (engesk: antiforma stack; Boyer & Eiot 1982) opstår når to eer fere skiver er transateret horisontat hen over hinanden og de sammen passerer en rampe. I princippet vi det være en hængende-bok antikina, der bot invoverer fere overskydningsskiver, men en antiformstak vi også kunne dannes ved at overskydningsskiverne succesivt passerer den tidigst dannede hængende-bokantikina.et godt eksempe på en antiformstak forekommer i Brede Rende sektionen. 5) En imbrikationsvifte (engesk: imbricate fan; Boyer & Eiot 1982) er en he gruppe af segmenter, som opstår ved at en ang sammenhængende overskydningsskive på én gang brydes i stykker og forskydes op i stejtstående position. Imbrikation betyder tagagt. Et enestående eksempe på en imbrikationsvifte findes i Grønne Rende sektionen, hvor tov skiver tisammen danner denne strukturtype. 6) Et dupexsegment er en overskydningsskive som på ae kanter og fader begrænses af overskydninger. Når fere dupexsegmenter igger oven på hinanden karakteriseres de som en dupexstak. Ordet dupex har sin oprindese i det amerikanske begreb for et hus med to etager og to boiger iggende over og under eer stødende op ti hinanden, på dansk vie man nok kade det et dobbethus, men det giver ringe mening at indføre dette begreb i en overskydningstektonisk sprogbrug. Den sydige de af Stortorn sektionen er opbygget af en sådan dupexstak. 7) Imbrikerede dupexstakke opstå når fere dupexstakke deformeres op angs dybtgående ramper. Sådanne deformerede dupexstakke kan opfattes som dupex enheder, der er begrænset af ramper. Dupexstakke og dupex enheder begynder at optræde i Stortorn sektionen, men titager i deformations intensitet i sektionerne nordpå mod den proksimae de. 8) Forkastnings-bøje-fodning (engesk: faut-bendfoding; Suppe 1983) opstår når overskydningsskiver deformeres ved forskydning op angs med en rampe og hen over et rampehængse. I den mest proksimae de af kompekset dominerer denne type deformation, og det er her de aerede udvikede dupex enheder biver fodet under overskydningsbevægesen, hvorfor typen karakteriseres som forkastnings-bøje-fodede dupexer. Foruden de oven for nævnte overskydnings strukturtyper forekommer der i kompekset to strukturtyper, som indbefatter syntektonisk sedimentation og episedimentær deformation, nemig piggyback-bassiner og mudderdiapirer. Piggyback overskydning (fra amerikansk: gris på ryggen) betyder en overskydningsskive, som hvier på en underiggende skive, mens denne biver forskudt, og på samme måde betyder et piggyback-bassin et bassin, som dannes på ryggen af en overskydningsskive, mens denne forskydes fremefter mod forandet. Piggyback-bassiner dannes såedes øverst i kompekset, og i nærmest diametra modsætning herti dannes mudderdiapirer i den nederste de af kompekset, hvor mudder mobiiseres ved basis af overskydningsskiverne på grund af det høje porevandstryk. Dette er en forudsætning for at skiverne kan bevæges som sammenhængende enheder under deformationen. Når det mobiiserede mudder beastes af overskudte skiver begynder mudderdiapirerne at intrudere op i agserien eer ind angs agpanerne. Mens piggybackbassinerne forekommer hyppigst i den mere distae de af kompekset, titager mudderdiapirismen mod den proksimae. Beskrivesen af deformationsudvikingen er etttest at gennemføre, hvis man starter ængst mod syd 20 Geoogisk Tidsskrift 2006/1

21 N S Toket iggende-bok overskydning 2m Trin 1 Dupexsegmenter Trin 2 1 Hængende-bok antikina m Antiformstak Trin Fig. 16. I den sydige de af Stensnæs sektionen findes de mest intensivt fodede partier i Lønstrup Kint. Foderne er dannet som hængende-bok antikinaer fodet ved passage over rampehængser. Da ramperne dannedes sekventiet fremefter mod den frontae de af overskydningssystemet vi det første sæt af foder efterføgende bive overpræget af fodning ved dannesen af næste rampes hængende-bok antikina. Den sekventiee opbrydning af iggende-bok ramper betegnes som rampekoaps. Leret mudder Finkornet sand Overskydning Trin Liggende-bok rampe S.A.S. Pedersen: Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks, Vendsysse 21

22 i kinten, atså distat. Der er to årsager herti: décoementniveauet er avt (ca. 10 m under overfaden) ængst mod syd og dybt (ca. 40 m under overfaden) ængst mod nord. En grundæggende antagese er, at dannesen af et avt (overfadenært) décoementniveau dannes tidigere end et dybt décoementniveau. Den strukturee anayse af Lønstrup Kint viser også, at deformationen i den proksimae de kan forkares som en overprægning af de distae strukturer af gradvist mere proksimae strukturer. En konsekvens af dette er, at iskappens deformerende kraft spredes gennem de progaciae områder ved at der gradvis dannes overskydningsstrukturer på dybdere og dybere niveau, og at deformationsdybden biver avere og avere (= mere overfadenær) jo ængere væk man er fra iskappen. Deformation i den distae de af kompekset En af de mest forbavsende opdageser ved opmåingen af Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks er erkendesen af ange, horisontae overskydningsskiver, som er bevet tranateret mere end 500 m frem over forandet. Skivernes tykkese er kun 10 m, og man skue tro, at så tynde skiver under en så ang transport vie gå stykker. Hee Ustrup sektionen opbygges af to skiver på henhodsvis 500 og 700 m ængde. De er adskit af en rampe angs hviken den bageste skive er skudt op over den forreste skive i sektionen (Fig. 14). De horisontae skiver begrænses bagti at rampekoapsen ved Stensnæs sektionen. Denne rampekoaps er sket under det progressive fremadrettede skub fra bagandet af skiverne i Ustrup sektionen. Under rampekoapsen er segmenter bevet brudt op og en kompeks fodning af iggende-bok synkinaer og hængende-bok antikinaer opstod, som tiige indebar en sekventie overprægning af de tidigere dannede foder. Den progressive transation af fadtiggende overskydningsskiver Ved baancering af overskydningerne der transateres over forandet er det væsentigt at karægge, hvor iggende-bokramperne var paceret. Den sydigste rampe op over forandet er et at identificere (Fig. 14), og fra denne rampe bev den frontae skive skudt 350 m frem over forandet. Overskydningsskiven (UL1) er 750 m ang og omkring 10 m tyk, og i agterenden bev den bagved opskudte skive (UL2) transateret piggyback på den frontae skive. Denne skives rampe er naturigvis den iggende-bok rampe som afsutter den frontae skive mod nord (Fig. 14). UL2 har en forsætning på 550 m, og agterenden af denne skive har en forøget tykkese, hviket tokes som et 10 m dybt spring fra et øvre ti et nedre overskydningsniveau i hvad der kan betragtes som en nedre forandsrampe. Mens UL2 bev bevæget hen over overfaden af UL1 opstod der meem den øvre og nedre forandsrampe et midertidigt piggyback søbassin, som under den fortsatte overskydning atter bev udsat for erosion, såedes at det kun er den nordigste de som er godt bevaret. En mode for et sådan piggyback-bassin er vist i Fig. 14. Hvordan var det muigt at bevæge disse tynde skiver en hav ti næsten en he kiometer frem over forandet, uden at de koapsede og gik i stykker ved den aterae kompression? Den samme overvejese har været diskuteret for nappeoverskydninger i bjergkæder, og svaret er at et højt porevandstryk angs såen af hængende bok (hængende-bok rampe og fade) des skaber den begyndende opsprækning, som udvikes ti overskydningszonen, des bidrager porevandstrykket med at nedsætte friktionen, og endeig er det hydrodynamiske overtryk med ti at bære overskydningsskiven (Hubbert & Rubey 1959). I den nederste de af overskydningsskiverne i Ustrup sektionen kan effekten af de høje porevandstryk observeres som en op ti 3 m tyk breccie i overskydningszonen. I den initiae fase af breccieudvikingen bev det mobiiserede mudder fra overskydningszonen intruderet op i den overiggende hængende bok (Fig. 15). Den fortsatte mobiisering af mudder ødeagde efterføgende agdeingen i sedimenterne og homogeniserede dem ti en strukturøs masse med små kaster af den oprindeig amination fydende rundt som små fisk (Fig. 15). På et afsuttende stadium af udvikingen konsoideredes breccien, enten Modtående side: Fig. 17. Normaforkastningen i Martørv Bakker sektionen (ved pien i foto) danner den nordige begrænsning af piggybackbassinet i Martørv Bakker sektionen, hvori sumpfodede diamikte sedimenter bev afejret (se Fig. 18). Forkastningen opstod ved forsætning angs den forands-hædende fanke af den hængende-bok antikina opstået ved skiven MB2 passage af underiggende ramper. Trin 1 i den dynamiske rekonstruktion viser opdeingen af sektionens centrae skive i et øvre segment MB2 og underiggende desegmenter MB2u1, MB2u2, MB2u3. Trin 2 viser dannesen af en antiformstak mod nord ved overskydning af sektionens nordige ramper. Trin 3 viser hvordan den hængende-bok antikina opstod ved forskydning af MB2u3 over MB2u2. Oven over den syd-hædende fanke i antikinaen reagerede MB2 ved forsætning angs en norma forkastning. 22 Geoogisk Tidsskrift 2006/1

23 Diamikt sediment Lønstrup Kint Fm Rubjerg Knude Fm N Normaforkastning S Trin 1 KR2 KR1 MB4 MB3 MB2 MB2u MB2 MB1 Kramrende / Martørv Bakker iggende-bok rampe Trin 2 KR1 MB4 MB3 MB 3 MB2 MB2u 3 MB2u 2 MB2u 1 MB2 MB1 SN4 Kramrende / Martørv Bakker iggende-bok rampe Trin 3 KR1 MB4 KR1 MB3 MB2 MB2u 3 MB2u 2 Martørv Bakker piggyback-bassin MB2 MB1 SN4 Kramrende / Martørv Bakker iggende-bok rampe Martørv Bakker normaforkastning Rubjerg Knude Formation Lønstrup Kint Formation Aktiv overskydning N 100 m S S.A.S. Pedersen: Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks, Vendsysse 23

24 Fig. 18. Sumpfodede skiver af Lønstrup Kint Formationens ag i piggyback-bassinet i Martørv Bakker sektionen. De afbidede sumpstrukturer svarer ti intervaet m i den sedimentoogiske og. 23 Fyvesand Hoocæn tørv ( martørv ) Vendsysse Formation Erosions inkonformitet Leret mudder Rubjerg Knude Formation Sandet mudder Sand 10 Mudder med spredte sten Grus 5 L/R-inkonformitet Lamination Strømribber Trugkrydsejring Lønstrup Kint Formation Strukturøst sediment Sumpstrukturer 0 m f. m. g. mudder sand gr. sten Sæk- og pudestrukturer 24 Geoogisk Tidsskrift 2006/1

25 N S BR6HBF BRNF Rubjerg Knude Fm i BR6 Lønstrup Kint Fm L/R-inkonformitet BR6HBR BR4LBF Sateit TF Rubjerg Knude Fm i overskydningsskive BR4 BRNF Lønstrup Kint Fm i overskydningsskive BR4 5m Trin 1 BR6 BR6 SR1 BR8 BR7 BR6 BR5 BR3u BR4 BR3 BR2 KR4 Brede Rende iggende-bok rampe Kramrende iggende-bok rampe BRNF N 100 m S Trin 2 BR8 BR7 BR6 BR5 BR6 BR4 BR6 BR3 BR2u BR2 BR1 KR4 Brede Rende iggende-bok rampe Kramrende iggende-bok rampe Rubjerg Knude Formation Lønstrup Kint Formation Aktiv overskydning Fig. 19. Brede Rende sektionens normaforkastning (BRNF) og den dynamiske udviking iustreret med to vigtige trin af sektionens deformationshistorie. På biedet ses den normaforkastede næse af overskydningsskive BR6. Bemærk at overskydningen under BR6 i normaforkastningens hængende bok (ti højre i fotoet) er en hængende-bok rampe (BR6HBR) mens den er en hængende-bok fade (BR6HBF) i normaforkastningens iggende bok (ti venstre i fotoet). Trin 1 viser en fremskreden fase af sektionens udviking hvor BR6 aerede havde overskredet BR5, og hvor ae skiverne BR5 8 forskydes angs 20 m décoementfaden. Trin 2 viser den efterføgende fase, hvor overskydningsskiven BR4 netop havde passeret den iggende-bok rampe på BR3 og derved bevet fodet i en hængende-bok antikina. Over den forands-hædende fanke af denne antikina forsættes næsen af BR6 angs Brede Rende normaforkastning (BRNF). S.A.S. Pedersen: Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks, Vendsysse 25

26 ved dehydrering, vandet diffunderer bort fra det mobiiserede sediment, eer eventuet ved at grundfrost frøs ned ti overskydnings breccien. Men sev efter denne konsoidering var porevandstrykket angs med overskydningszonen så højt, at hydrodynamisk opsprækning gennemskar den hængende bok og sandet mudder transporteredes op i agpakken gennem sprækkerne (Fig. 15). Rampekoaps og successiv overpræget fodning Agterenden af de transaterede skiver afgrænses af en iggende-bok rampe. Op mod denne rampe bev de sydigste skiver i Stensnæs sektionen forskudt op over hinanden. Under denne overskydning bev presset mod den iggende boks agterende så stort, at den oprindeige skive i den nordigste de af Ustrup sektionen bev brudt i stykker ved en fremadskridende rampekoaps. Da de herved opståede skivesegmenter begrænsedes af overskydninger på ae sider må de betragtes som dupexskiver. Det mest iøjnefadende ved strukturerne opstået under rampekoapset er de kompekse fodestrukturer, som er bottet ved Stensnæs (Fig. 16). Ingen andre steder angs Lønstrup Kint findes en så mangfodig optræden af foder som netop her. Foderne er en de af dupexdannesen, idet hver skive har en hængende-bok antikina i fronten og en iggende-bok synkina i agterenden. Herti kommer at foderne dannet under den første rampekoaps genfodes under den næste rampekoaps, som igen genfodes under de føgende (Fig. 16). Herved opstår der en successiv overprægning af foder, som i tigift udigner voumenændringer ved en kompeks bøje- og gidefodning. Man kan undre sig over, at ignende mangfodighed af foder ikke optræder i resten af Lønstrup Kint. Forkaringen er at rampekoaps er forbundet med de reativt tynde og overfadenære overskydningsskiver (rampespring fra 10 ti 20 m décoementfader). Når først décoementniveauet sprang ned ti 20 og 30 m niveauet under overfaden bev brudstyrken så stor for iggende-bok ramperne, at der kun dannes progressive overskydningsramper mod forandet. Deformation i den centrae de af kompekset Den centrae de af Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks er karakteriseret af en gradvis opstejing af overskydningsskiverne, fra reativt fadtiggende skiver mod syd ti forekomsten af odretstående overskydninger mod nord. Mod syd forekommer hængende-bok antikinaer med en gidende overgang ti antiformstakke. Normaforkastninger forekommer i forbindese med forandshædende fanker af hængende-bok antikinaer med den mest typiske udviking ved Brede Rende. Imeem de opskudte skiver forekommer gaciofuviae afejringer, der kan tokes som afsat syntektonisk i piggyback-bassiner, hvis mægtighed i Sandrenden biver op ti 25 m. Imbrikationsviften, som forekommer meem Grønne Rende og Rubjerg Knude Fyr, bemærkes aerede på ang afstand, når man vandrer op mod fyret angs stranden fra syd. Skiverne af Lønstrup Kint Formationen står frem som odrette grater i kinten adskit af det yse sand i Rubjerg Knude Formationen. Nord herfor står pynten frem ved Stortorn, hvor det mørke er i Stortorn Formationen står stejt ned ti brændingszonen, hvis da ikke eret er skredet ud, hviket hyppigt forekommer på dette sted. Årsagen ti at der i kinten ved Stortorn optræder så meget er er, at Lønstrup Kint Formationen her optræder i en dupexstak. På nordsiden af pynten springer décoementniveauet ned ti sin dybeste beiggenhed, nemig 40 m under referenceniveauet. Herved bev Stortorn Formationen forskudt op angs den dybtgående rampe ti det øvre hængse af den iggende-bok rampe, hvor formationen nu er eksponeret. Længere mod nord bev dupexstakkene deformeret ved imbrikation. Moserenden, som man normat når ti ved at gå angs stranden mod syd fra Lønstrup, er karakteriseret ved imbrikerede dupexstakke, som øverst har bevaret en større eer mindre rest af et piggyback-bassin. Overgangen meem det centrae og proksimae regime igger meem Moserenden og Mårup Kirke, hvor strukturerne går fra imbrikerede Modtående side: Fig. 20. Konjugerede normaforkastninger forsætter Lønstrup Kint Formationen i agterenden af Sandrende sektionens skive SR4. Denne skive bev, under dannesen af en hængende-bok antikina i det underiggende dupexsegments passage af en rampe, udsat for bøje-gide fodning, der medførte den ekstension, som udøste normaforkastningssprækkerne i SR4 skiven. Trin 1 viser den initiae fase af overskydning hvor den hængende-bok antikina i midten af SR4 betinger opspitningen i to adskite piggyback-bassiner. Trin 2 viser den fase hvor dupexsegmentet SR3u bev skubbet med op over iggendebok rampe af SR2. Under denne accentuering af den hængende-bok antikina bev SR4 udsat for ekstension som afspejes i de konjugerede normaforkastninger. Trin 3 er en af de afsuttende faser i den dynamiske udviking i Sandrende sektionen der b.a. medførte dannesen af en diapir i den frontae de af SR2 under dennes passage af de iggende-bok ramper af SR1. 26 Geoogisk Tidsskrift 2006/1

27 L/R-inkonformitet Lønstrup Kint Fm i SR4 N S Rubjerg Knude Formation Lønstrup Kint Formation Aktiv overskydning N 100 m S Trin 1 SR4 SR3 SR3u SR2 SR1 SR1u BR7 Sandrende iggende-bok rampe Brede Rende iggende-bok rampe Trin 2 SR4 SR4 SR3u SR3 SR2 SR1u SR1 BR7 BR8 Sandrende iggende-bok rampe Brede Rende iggende-bok rampe Trin 3 SR2 SR4 SR4 SR4u SR4 SR3 SR2 SR1u BR3 SR1 BR7 Sandrende iggende-bok rampe Brede Rende iggende-bok rampe S.A.S. Pedersen: Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks, Vendsysse 27

28 stakke ti forkastnings-bøje-fodning af de imbrikerede stakke eer dupexenheder. Hængende-bok antikinaer i reation ti forsætning Modeen for udvikingen af hængende-bok antikinaer bev aerede demonstreret i Fig. 10. Strukturen i kinten neden for Martørv Bakker er et godt eksempe på udvikingen af en hængende-bok antikina, hvor den hængende bok med en tykkese på omtrent 20 m bev forskudt ca. 200 m frem over den iggende boks øvre fade. Antikinaen er derfor ret fadtoppet, men den forandshædende fanke er forbavsende vebevaret, sevom der hyppigt sker en kraftig erosion i overfaden af disse fanker. Men hee historien om den forandshædende fanke er dog ikke sut med kun at være knyttet ti en hængendebok antikina. I den afsuttende fase af overskydningen aktiveres décoementfaden 30 m under topniveauet. Herved bev den iggende-bok rampe i agterenden af Martørv Bakker sektionen forøget ned ti dybeste décoementniveau og hee overskydningsskiven skubbet fremefter. Dupexsegmentet meem 20 m og 30 m faderne bev hermed aktiveret og en antiformstak accentuerede den forandshædende fanke, som udvikedes ti en normaforkastning (Fig. 17). Oven på den ved normaforkastningen nedforkastede bok dannedes et piggybackbassin, hvori sumpskiver af Lønstrup Kint Formationen skred ud fra toppen af den hængende-bok antikina (Fig. 18). Afejringerne i piggyback-bassisnet i Moserende bev af Jessen (1918) benævnt som morænesand, men må i yset af den seneste dynamiske tokning karakteriseres som en diamiktit, atså et sediment som både indehoder en matriks af er og sandsamtidigmedatderogsåoptræder kaster i grusfraktionen. Kidemateriaer for sandet i denne diamiktet var den gaciofuviae baggrundssedimentation, hvorimod eret bev tiført som nedskysmateriae fra Lønstrup Kint Formationen og gruset tiførtes fra L/R-inkonformiteten, og endeig danner sumpskiverne eksotiske bokke (oistoiter) i bassinet. Hængende-bok antikina, antiformstak og normaforkastning i Brede Rende Et godt eksempe på en antiformstak dannet under en ang skives transation hen over en kortere skives hængende-bok antikina findes i Brede Rende sektionen. Som det var tifædet ved Martørv Bakker optræder der også i Brede Rende en forandshædende normaforkastning (Fig. 19). Størresen af den vertikae forsætning (ca. 20 m) i Brede Rende er et resutat af en hængende-bok antikina dannet ved en nedre dupexskives forsætning op over en rampe. Men ad os starte fra begyndesen af den dynamiske udviking af Brede Rende. I profiet opdees Brede Rende sektionen i 8 skiver benævnt BR1, BR2, BR3 osv. (Fig. 19). Det kan være svært at vurdere, hviken skive der er bevæget først, når man står med den færdigt deformerede sektion. En af nøgerne ti at øse dette probem er tykkesen af sedimenterne i piggyback-bassinet. Hvis tykkesen er ie meem L/R-inkonformitetsfaden og den overiggende overskydningsfade må overskydningen være startet tidigt. Derimod nåede tykkesen af afejringerne i et piggyback-bassin som stod åbent i ængere tid under transationen en større mægtighed, inden bassinet bev ukket af den efterføgende overskydning. Ud fra denne antagese må de første forskydninger, som skete i Brede Rende sektionen, være forsætninger af skiverne BR6 og BR3. Føger man speciet BR6 ses det at den må have passeret en stej, dybtgående rampe (iggende-bok rampe ved agterenden af BR5) samt en mindre, svagt hædende rampe over den frontae de af BR5, inden den med en forsætning på ca. 50 m dannede en fadtoppet hængende-bok antikina på ryggen af BR5. Herefter begyndte BR7 og 8 at skubbe på bagenden af BR5 og 6. BR7 og 8 bev sev skubbet op på 20 meters décoementfaden, hvorunder BR5 bev forskudt op over det ca. 20 m tykke piggyback-bassin på ryggen af BR4. Herunder bev BR6 øftet op i 30 meters højde over basis-referencefaden (oprindeige position af L/R-inkonformiteten), og normaforkastningen i Brede Rende sektionen udvikes med en vertika forsætning på ca. 10 m af BR6 foran den forandshædende front af BR5. Seve forsætningen er af størresesordenen 20 m som skydes, at BR4 bev skubbet op over en rampe på ryggen af BR3, hvorved den forandshædende fanke af den dannede hængende-bok antikina bidrager med de resterende 10 m af forsætningen angs med normaforkastningen (Fig. 19). Normaforkastninger i hængende-bok antikina i Sandrende sektionen Nord for Brede Rende sektionen føger Sandrende sektionen i hvis frontae de ignende normaforkastninger som beskrevet ovenfor forekommer. En anden type af normaforkastninger optræder imidertid også i Sandrende sektionen, nemig et het sæt af konjugerede ekstensionee normaforkastninger opstået ved deformationen i en antiformstak (Fig. 20). 28 Geoogisk Tidsskrift 2006/1

29 Trin m nedre segment GR12 GR13 GR8u GR11 GR10 GR9 GR8 GR7 GR6 GR7u GR5 GR4 GR3 GR2 GR1 SS Grønne Rende iggende-bok rampe Stenstue Rende iggende-bok rampe Trin 2 GR12 GR13 GR8u GR11 GR10GR9 GR9u GR8GR7 GR6 GR5 GR4 GR3 GR2 GR1 SS Grønne Rende iggende-bok rampe Stenstue Rende iggende-bok rampe N Rubjerg Knude Formation Lønstrup Kint Formation Aktiv overskydning 100 m S Trin 3 RF1 GR11 GR6 GR1 SS Grønne Rende iggende-bok rampe Stenstue Rende iggende-bok rampe Fig. 21. De stejtstående overskydningsskiver i Grønne Rende sektionen står frem som grater i Lønstrup Kint meem Grønne Rende og Rubjerg Knude Fyr. Strukturerne i Grønne Rende danner en imbrikationsvifte og den dynamiske udviking er vist i tre trin under biedet. Trin 1 demonstrerer hvordan ae skiverne forskydes i samme fase, de sydigste (distae) med rod ned ti décoementfaden i 10 m og de nordigste (proksimae) med rod ned ti décoementfaden i 20 m. Aerede ved den første forsætning på 20 m angs hver hængende-bok rampe biver ængden af GR1 agterende-segmentet meem 20 og 30 m décoement af størresesorden 240 m. Trin 2 viser den successive opstejing af skiverne under den fortsatte overskydningsbevægese. Bemærk at hængende-bok ramper i den distae de af systemet stadig har en hædning på ca. 30º mens hædning af ramper i den proksimae de øges ti 60º og derover. Med den forøgede forsætning forænges endvidere agterende-segmentet af GR1. Trin 3 viser den afsuttende opstejing af imbrikationsviften i Grønne Rende sektionen som skydes aktiveringen af décoementfaden i 30 m under hee GR1. Probemerne omkring baanceringen af agterende-segmentet af GR1 og dannesen af en dupexstak iustreres i Fig. 25. S.A.S. Pedersen: Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks, Vendsysse 29

30 L/R T L/R Dc T Dm L/R Ds Kit T L/R T Fig. 22. Udmåingen af forsætningen for de enkete skiver er vist ved et eksempe fra skiven benævnt GR4 centrat i Grønne Rende sektionen. Den borteroderede spids af skiven er konstrueret ud fra vinken α meem overskydningen (T) og L/R-inkonformiteten. Forsætningsbidraget udmåt på denne fiktive forængese af den frontae de af overskydningsskiven er benævnt D c. Forsætningen som er direkte måeig i profiet er benævnt D m. D s betegner det nederste bidrag ti forsætningen som er dækket af skred. N 30 m - décoementniveau 50 m S Sandrenden er eers kendt for sin tykke agføge af Rubjerg Knude Formationen, der er afejret i et piggyback-bassin, hvor den syntektoniske sedimentation er demonstreret ved et vinkediskordant onap på L/R-inkonformiteten (Sadoin et a. 1997, Pedersen 2005). Men i ighed med Brede Rende er Sandrende sektionen også opdet i et anta navngivne skiver, SR1 4. I den dynamiske udviking af Sandrende sektionen bev SR4 forskudt op over den iggendebok rampe af SR3, hvorved en hængende-bok antikina opstod, som adskite piggyback-bassinet i en nordige og sydig de (Fig. 20). Herefter bev SR3 spittet op i et øvre og nedre segment. Det øvre segment bev sammen med den frontae de af SR4 skubbet fremad mod syd, mens det nedre (SR3u) som et dupex bev skubbet frem mod iggende-bok rampe af SR2. Herved bev den hængende-bok antikina i agterenden af SR4 yderigere øftet op. Under bøjegide fodningen over SR3u hængende-bok antikinaen opstod der en ekstensione strækning af SR4 Fig. 23. Et eksempe på onap på en forandshædende intern agfade i Rubjerg Knude Formationen afejret under den progressive deformation af imbrikationsviften i Grønne Rende sektionen. 30 Geoogisk Tidsskrift 2006/1

31 Fig. 24. Centrat i Grønne Rende sektionen biver de oprindeige hængende-bok ramper med rampevinke på ca. 30 reorienteret ti odretstående position ved de underiggende skivers passage af ramper med ignende rampehædning. skiven, som resuterede i de konjugerede normaforkastninger (Fig. 20). Det kan virke idt forbavsende at man ikke finder fereinterneforkastningsstrukturer ide øvrige skiver, som siden bev bragt på pads på en iggende-bok fade. Men det er tydeigt, at disse forkastninger efterføgende gennemgik enretrograd forsætning, hvorved agstiingen bev bragt i en reativ primær position udenat efterade nævneværdige sprækker. Dog kan det ikke udeukkes, at en de af de hydrodynamiske breccier, som findes i hee kompekset, bev udviket op gennem sådanne svaghedszoner i skiverne. Imbrikationssviften i Grønne Rende sektionen Den imponerende imbrikationsvifte bestående af tov opretstående overskydningsskiver er hovedeementet i Grønne Rende sektionen (Fig. 21). Ved konstruktionen af det baancerede tværprofi er forsætningen af de enkete skiver beregnet som vist i Fig. 22. Herved er forsætningen for de enkete skiver opmåt ti at igge meem 60 og 70 m, hviket tisammen giver en forsætning på m. De imbrikerede skiver fyder i tværsnittet nu m, og skiverne bev skudt op fra décoementfaden i 20 m niveauet, atså på ryggen af den forreste (distae) skive GR1 i Grønne Rende sektionen. Denne skive bev forskudt angs med décoementfaden i 30 m niveauet, og det må derfor forventes at agterenden af GR1 havde et nedre segment begrænset af 20 og 30 m décoementfaden som strækker sig ca. 500 m bagud (mod den proksimae de af kompekset). Dette efteradte segments skæbne vi biver videre behandet i næste sektion, mens dee af deformationsdynamikken i imbrikationsviften gennemgås her (Fig. 21). Imbrikationsskiverne i Grønne Rende sektionen består primært af Lønstrup Kint Formationen. Dog bev de første ca. 10 m sedimenter i Rubjerg Knude Formationen afsat samtidig med den initiae opskydning. At forskydningen op angs de svagt hædende ramper aerede var startet under den tidigste sedimentation af Rubjerg Knude Formationen ses af at der typisk forekommer onap med en svag ti moderat vinkediskordans meem L/R-inkonformiteten og agdeingen i Rubjerg Knude Formationens fuviae sand. Under den fortsatte deformation opstod der fra tid ti anden forandshædende fanker reateret ti de svagt udvikede hængende-bok antikinaer. Dette medførte et skift i onap idet Rubjerg Knude Formationens afejringer fra at onappe på en nordhædende agfade skiftede ti at onappe på sydhædende interne agfader i formationen (Fig. 23). I den afsuttende fase af deformationen afejredes atter fuviat sand med onap på en nord-hædende intern agfade, hvis ikke sedimentationen prægedes af storskaa trugkrydsejring. Nok så interessant er det at føge den interne vinke meem overskydningerne. Generet igger den første rampevinke på omkring 25 30º. Når en sådan overskydning derpå reorienteres under overskydning af en underiggen- S.A.S. Pedersen: Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks, Vendsysse 31

32 de skive, hvor rampens vinke også er på 30º, biver orienteringen af den overiggende overskydning tæt på 60º. I den centrae de af sektionen bev skiverne yderigere transateret piggyback på en underiggende overskydning, hvorved de igen bev reorienteret ved forskydning op angs endnu en 30º hædende rampe, så sutresutatet er, at overskydningerne i tværprofiet står odret, som det ses på Fig. 24. Dannesen af en dupexstak i Stortorn sektionen Som nævnt ovenfor medførte deformationen af imbrikationsviften i Grønne Rende sektionen at der i regnskabet for det baancerede tværprofi mangede en redegørese for et ca. 500 m angt efteradt underiggende agterende-segment af GR1. Segmentet, der igger meem décoementfaderne 20 m og 30 m, må nødvendigvis bive deformeret, hvis ramperne i den frontae de af Grønne Rende sektionen såve som ramperne i den resterende proksimae de af kompekset når ned ti 30 m décoementniveauet (Fig. 25). Som det fremgår af deformationstrinene i Grønne Rende sektionen bev GR1 i sidste fase af deformationen skudt op angs en reativ stej rampe, som har rod het ned ti 30 m décoementniveauet (Fig. 21). I Stortorn sektionen var décoementniveauet tiige beiggende i 30 m, og i den frontae de af denne sektion forekommer en meget kompeks opbygning af skiver. På trods af interne forstyrreser skabt af muddermobiisering og diapirisme er det imidertid muigt at differentiere tre reativt fadtiggende dupexskiver, atså en dupexstak. Ved baanceringer af tværprofiet kan det konstateres, at denne dupexstak svarer ti det voumen, man skue forvente der vie biver skabt ved at stakke agterende segmentet af GR1 i tre overiggende dupexskiver oven på hinanden under de frontae skiver i den frontae de af Stortorn sektionen (Fig. 25, 26). En føge af denne dupexstak er, at L/R-inkonformiteten her forekommer i sin højst hævede position (ca m over strandpanet) i kompekset. Fra Stortorn sektionen og nordpå mod den proksimae de forekommer dupexstakke som en integreret de af deformationen (Fig. 26). Dette skydes især at décoementniveauet er bevet sænket ti 40 m i den centrae de af Stortorn sektionen. Springet ti det dybeste décoementniveau skete under den afsuttende deformationsfase i Stortorn sektionen. Den umiddebare effekt af dette er, at Stortorn Formationens skaførende sorte er her er bottet i den nedre de af kinten (Fig. 6). Imbrikerede dupexstakke Det næste trin i udvikingen af deformationstyper var dannesen af imbrikerede dupexstakke, hvor de fadtiggende dupexstakke bev forskudt ved en monokina bøjefodning op angs en foraniggende rampe. Dette udvikingstrin ses aerede i den proksimae de af Stortorn sektionen (Fig. 26), og imbrikerede dupexstakke forekommer som en dominerende de af strukturerne i Moserende sektionen. Overgangen ti det proksimae regime sker i den nordige de af Moserende sektionen, og optager herefter resten af den centrae de af kompekset mod nord. Der er en gidende overgang fra imbrikerede stakke ti forkastnings-bøje-fodede dupexer. Men inden beskrivesen fortsætter med disse vi en specia syntektonisk sedimentationsstruktur, som er knyttet ti piggyback-bassinerne over imbrikerede dupexer, bive fremdraget. Kieag i piggyback-bassin og deres deformationshistorie Kieag bev i 1970-erne observeret i adskiige danske grusgrave, hvor de forekom som diskordante sprækker i en tippet agserie af gaciofuviae afejringer. Sjørring (1977) beskrev kieag under den engeske term fissure strata, hvor han fastsog, at des er kieag et sedimentært ag karakteriseret ved småskaa strømribber, des at den agpakke som kieagene skærer sig ind i foruden at være gaciatektonisk forstyrret (tippet agstiing) også må have været permafrossen, såedes at sedimentet ikke koapsede under sprækkens dannese. I piggyback-bassinerne i Moserende sektionen forekommer kieag, og ikke aene gæder Sjørrings (1977) tokning, men kieagene er også sev bevet deformeret i den fremadskridende dynamiske udviking af overskydningsdeformationen. Et meget fot eksempe på kieag findes i den frontae de af Moserende sektionen (Fig. 27), som her vi bive gennemgået i detajer. Den dynamiske udviking af piggyback-bassinet over overskydningsskive MR2 i den frontae de af Moserende sektionen er iustreret med fire rekonstruktionstværsnit (Fig. 28). Før opskydningen afejredes et mindre end5 m tykt ag af gaciofuviat sand ved basis af Rubjerg Knude Formationen oven på L/R-inkonformiteten på toppen af Lønstrup Kint Formationen. Under den første fase af MR2s rampeoverskydning dannedes en hængende-bok antikina, hvor hængende-bok rampen forsattes angs med L/R-inkonformiteten samtidig med at Rubjerg Knude Formationens sand foran den forandshæ- 32 Geoogisk Tidsskrift 2006/1

33 B C D Rubjerg Knude Fyr Rubjerg Knude Fm Lønstrup Kint Fm Skive GR1 i Grønne Rende sektion Overskydningspan Strukturet tværprofi Décoementniveau 20 m 30 m A GR 13 GR 9 Kit GR 3 GR m N S GR 13 Rampe mod Stenstue Rende sektion GR 9 GR 3 GR 1 Baanceret tværprofi GR Skub mod iggende-bok rampe af dupexstak 1 Dupexstak 2 3 GR 1 Fig. 25. Baancering af tværprofiet i Grønne Rende sektionen og den heraf føgende dannese af en dupexstak. (A) er det simpificerede strukturee tværprofi af Grønne Rende sektionen. For at ette identifikationen af skiverne i det baancerede tværprofi (B) er skiverne GR1, GR3, GR9 og GR13 annoteret. Bemærk at de imbrikerede skiver har et initiat décoementniveau i 20 m. (B) viser det baancerede tværprofi. De gue pyramider repræsenterer den de af Rubjerg Knude Formationen, som kan opmåes i det strukturee tværprofi. Tomrummene meem de enkete pyramider repræsenterer enten erosion eer non-deposition. Bemærk størresen af agterende-segmentet af GR1, der er iustreret som en sevstændig sammenhængende skive i (C). I den indedende fase af imbrikationsviftens dannese fungerer GR1 som iggende bok og detager ikke aktivt i overskydningstektonikken. (D) Viser den fase hvor décoementniveauet i 30 m er aktiveret og hee agterende-segmentet af GR1 biver presset sammen under dannese af en dupexstak. Segmenterne 1, 2 og 3 er her stabet op oven på hinanden i dupexstakken, mens den frontae de af GR1 bærer hee imbrikationsviften (sammenign GR1 i D med GR1 i A). Dupexstakken biver ikke stabet op i sektionen umiddebart bagved Grønne Rende sektionen men først i den frontae de af Stortorn sektionen (se Fig. 26). S.A.S. Pedersen: Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks, Vendsysse 33

34 dende fankebevskrabetbort.hængende-bokantikinaenudsattes for erosion i toppen og ned angs fankerne, især skete der en kraftig erosion af den bagandshædende fanke. Ved agterenden af MR2-skiven begyndte opskydningen af MR3-skiven, og meem hængende-bok rampen af MR3 og den dybeste, nederoderede de af ryggen af MR2 afejredes en vækstsynkina, hviket vi sige at sandet afejret af smetevandsstrømmene med det samme bev fodet op i en synkina ved sæbet op angs hængende-bok rampen af MR3. Ved den fortsatte sammenpresning og imbrikation af dupexstakke bev MR2s hængende-bok rampe rette ud ti en retinjet forængese af hængende-bok faden. Herunder skete en opstejing og sammenpresning af fankerne i vækst synkinaen. Denne må have været tistrækkeig nær overfaden ti at kunne bive grundfrosset, hvorved smetevandsstrømmen kunne erodere en sprække ind i den tippede agserie ved begyndesen af sedimentationen i den næste agenhed i Rubjerg Knude Formationen. Det ses tydeigt at smetevandsafejringerne med strømribber og katrende ribber fra kieaget fortsætter ud over resten af piggyback-bassinet. Umiddebart over kieaget forekommer stejtstående forset i smetevandsserien der tokes som en point-bar sedimentation dannet omkring den opskydende næse af MR3. Bemærk at den ca. 8 m tykke agserie af smetevandssand onapper på ryggen af MR2. I den afsuttende fase bev fronten af MR3 skiven forskudt op i Rubjerg Knude Formationens agserie, som herved bev yderigere fodet og sammenpresset, såedes at synkinaens fanke bev overkippet og kieaget bev roteret op i vertika position. Den øverste de af Rubjerg Knude Formationen bev igen afsat som vækstsynkinaer omkring overskydningerne. Den endeige afsutning deformationen fremgår af tværprofiet i Panche 1, hvoraf det ses at også MR3 bev opspittet i to mindre skiver. Detajerne i dannesen af dupexstakken under MR2 vi ikke bive forkaret her. Deformation i den proksimae de af kompekset og diapirisme Overgangen meem det centrae og proksimae regime er gradvis fra den centrae de af Stortorn sektionen, hvor décoementniveauet springer fra 30 ti 40 meters dybde, og nordpå hvor kompekset i stigende grad domineres af dupexstakke, imbrikerede dupexstakke og endeige ti forkastnings-bøjefodede dupexenheder (Fig. 10). Benævnesen dupexenhed betegner en dupexstak bestående af fere (her fire) dupexsegmenter, der først er forskudt oven Trin 1 MR1 MR1 ST10u ST10 Stortorn iggende-bok rampe ST9u Trin 2 N ST9 ST8u Rubjerg Knude Formation Skærumhede Gruppe Aktive overskydninger 100 m ST8u på hinanden og derefter som en samet enhed deformeres ved at være begrænset af en hængende-bok rampe i den frontae de og en iggende-bok rampe i agterenden. Diapirisme er en væsentig de af deformationen i kompekset. Den starter som en muddermobiisering angs hængende-bok ramper og fader. Under den progressive udviking begynder det mobiiserede mudder at trænge op i de overiggende skiver. Ved at sammenhode overskydningsstrukturerne med diapirernes optræden er der et påfadende sammenfad meem dannese af diapirer og overskydningsskivernes passage af større ramper. Det kan derfor ikke undre at jo fere ramper, der indgår i deformationen, des fere mudderdiapirer dannes. Dette medfører tiige at intensiteten af muddermobiisering og -diapirisme gradvist titager ind i det proksimae regime, der domineres af deformerede dupexenheder. Sutproduktet af den intensiverede mudderdiapirisme er at i den mest proksimae de af kompekset optræder Skærumhede Gruppens afejringer (afejringer under L/R-inkonformiteten) som en strukturøs muddermobiiseret enhed (se Panche 1). MR1 ST10 ST8 S ST9 Stortorn iggende-bok ra 34 Geoogisk Tidsskrift 2006/1

35 ST7 ST6 ST5 ST5u ST8 ST7 ST6 ST5 ST4 ST4s ST3 ST2 ST1 ST1s RF6 amper Stortorn nedre iggende-bok rampe Rubjerg Knude Fyr iggende-bok rampe ST6 Trin 3 MR1 ST10 ST9 ST8 ST7 ST5 ST4s ST4 ST3 ST2 ST1s ST2s GRu GRu GRu ST1 RF6 Stortorn iggende-bok ramper Stortorn nedre segment iggende-bok ramper Dupexstak Rubjerg Knude Fyr iggende-bok rampe Stortorn sektion Trin 4 ST10u ST6 ST8 ST5 ST3 ST10 MR1 ST9 ST4 ST7 ST4s ST2 ST2s GRu GRu ST1 ST1s RF6 RF6 GRu m Dupexstak Fig. 26. Dynamisk udviking af Stortorn sektionen, hvor dannesen af en subhorisontat stabet dupexstak ses i den frontae de, mens imbrikerede dupexstakke optræder i agterenden. Trin 1 viser den initiae fase hvor overskydningerne skubber de proksimae skiver sammen. Trin 2 viser en fremskreden fase hvor ae skiverne i sektionen er opskudt. Trin 3 er tæt ved den afsuttende fase hvor dupexstakken opbygget af de nedre agterende-segmenter af GR1 stabes op (GRu). De nedre agterende-segmenter repræsenterer overskuddet fra baanceringen af Grønne Rende sektionen (Fig. 25). Bemærk at springet ned ti 40 m décoementniveauet sker i denne fase i den centrae de af Stortorn sektionen. Trin 4 viser de dannede strukturer i kinten inkusiv erosionen af sektionens øverste de (sammenign med Panche 1). S.A.S. Pedersen: Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks, Vendsysse 35

36 Fig. 27. Lodretstående kieag skærer en iggende-bok synkina i piggyback-bassinet over overskydningsskive MR2 i den frontae de af Moserende sektionen. Kieaget viser at den nedre de af Rubjerg Knude Formationens gaciofuviae agpakke på et tidspunkt, da den hædte stejt mod nord stod, var permafrossen, hviket muiggjorde strømerosion af en horisonta sprække. Efterføende bev både sprække og gaciofuviae sedimenter synkinat fodet hvorved sprækken bev odret orienteret. Detajerne i den dynamiske udviking af piggyback-bassinet karakteriseret af syntektonisk sedimentation, herunder dannesen af vækstsynkinaer, fremgår af Fig. 28. Modstående side: Fig. 28. Den dynamiske udviking af piggyback-bassinet over overskydningsskive MR2 i den frontae de af Moserende sektionen er her iustreret med fire rekonstruktionstværsnit. Trin 1 viser afejringen af et ca. 5 m tykt ag af gaciofuviae sedimenter (S1) i Rubjerg Knude Formationen oven på L/R-inkonformiteten på toppen af Lønstrup Kint Formationen før opskydningen. Trin 2 iustrerer den første fase af MR2-rampeoverskydningen hvorunder der dannedes en hængende-bok antikina. Bemærk at den hængende bok rampe forsattes angs med L/R-inkonformiteten samtidig med at Rubjerg Knude Formationens sand foran den forandshædende fanke bev skrabet bort. Den hængende-bok antikina udsattes for erosion i toppen og ned angs fankerne, især skete der en kraftig erosion af den bagandshædende fanke. Ved agterenden af MR2-skiven begyndte opskydningen af MR3-skiven, og en vækstsynkina dannedes meem MR3s hængende-bok rampe og den dybeste, nederoderede de af ryggen af MR2. Bemærk at en diapir intruderede den hængende-bok antikina over det øvre rampehængse. Trin 3 viser afsætningen af sandenhed (S2) efter at enhed (S1) bev bragt i en N-hædende position på ryggen af MR2. Sammenpresning og imbrikationen af dupexstakke under MR2s hængende-bok rampe medførte at MR2- skiven bev rettet ud ti en retinjet forængese af hængendebok fade. S1 enhedens sandag på ryggen af MR2 må have været tistrækkeigt bottet ti at kunne bive grundfrosset, hvorved smetevandsstrømmen kunne erodere en sprække ind i den tippede agserie ved begyndesen af sedimentationen af S2. Umiddebart over kieaget forekommer stejtstående forsæt i smetevandsserien der tokes som point barre sedimentation dannet omkring den opskydende næse af MR3. Bemærk at den ca. 8 m tykke agserie af smetevandssand onapper på ryggen af MR2.Trin 4 viser den afsuttende fase hvor fronten af MR3 skiven bev forskudt op i Rubjerg Knude Formationens øverste agserie (S3). Herved bev sandenhederne yderigere fodet og sammenpresset, såedes at synkinaens N-fanke bev overkippet og kieaget bev roteret op i vertika position. Den øverste de af Rubjerg Knude Formationen bev omkring overskydningerne igen afsat i vækstsynkinaer. 36 Geoogisk Tidsskrift 2006/1

37 Trin 1 S1 MR3 MR2 N Trin 2 S1 100 m S MR3 MR2 Trin 3 S2 S1 MR2 MR3 Trin 4 S3 S2 S1 MR2 MR3 Primært amineret eret mudder, Lønstrup Kint Fm Sandenheder i Rubjerg Knude Fm Mobiiseret mudder og mudderdiapirer Overskydningspan S.A.S. Pedersen: Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks, Vendsysse 37

38 Forkastnings-bøje-fodning af dupexenheder Forudsætningen for at kunne opdee overskydningskompekset i dupex enheder er at hee enheden er en udstykket de af et område som aerede har været gennemsat af forkastninger. Dette er tifædet i den proksimae de af Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompekset, idet de successive spring i décoementniveau netop giver en opdeing i fire niveauer, hvor hvert dupexsegment meem to décoementfader giver muighed for en individue bøje-gide fodning under deformationen. På Fig. 29 er den enke mode for forkastnings-bøje-fodning (engesk: fautbend foding) iustreret. Her forudsættes en initia ængde af enheden på 100 m (L 0 ), og med opbygning af fire dupexsegmenter på hver 10 m tykkese. Enheden er begrænset af to ramper med en hædning på ca. 45, hvor forsætningen sker angs den hængende-bok rampe og presset fra bagenden transmitteres via den iggende-bok rampe. Ved en sammenpresning på 43% vi det underste segment ige netop bive forsat op ti toppen af den foraniggende bok (forsætning på 56,5 m) og segmentet vi bive fodet i en enket monokina (benævnt ambda efter formen som et spejvendt L). Det næste segment opad i dupexenhen vi igeedes bive monokinat fodet, men vi tiige nå at danne en hængende-bok antikina. Det næstøverste segment vi bive forkastnings-bøje-fodet i både en monokina, svarende ti en iggende-bok synkina, og en endnu større hængende-bok antikina. Fodningen kan karakteriseres som en S-type (benævnt sigma). Endeig vi det øverste segment bive fodet som et omvendt L, benævnt gamma (Γ-type) på toppen af den dannede antiformstak. Da enheden nu er fodet op så presset imeem ramperne foregår på overskydningsfader både mod forandet og fra bagandet anses denne kompression som den maksimae for en dupexenhed. De forskeige typer af forkastnings-bøje-fodning vi efterføgende afhænge af enhedernes initiae ængde (L 0 ) og forsætningens ængde, hviket er iustreret i Fig. 30. Hee Mårup Kirke sektionen anses for at være opbygget af forkastnings-bøje-fodede dupexenheder. De omkring 10 første dupex overskydningsskiver i den frontae de af Mårup Kirke sektionen består af transitionee imbrikerede dupexenheder der ae indehoder ambda-type strukturer (Fig. 31), mens agterendens sidste 10 enheder består af forkastnings-bøje-fodede dupexenheder med varierende strukture opbygning, der kan henføres ti variationer over typerne vist i Fig. 30. Sevom botningsgraden i området neden for Mårup Kirke ikke atid er at for god på grund af de mange skred i kinten på dette sted, er det aigeve bemærkesesværdigt at afstanden meem de opmåte ramper er på m, hviket underbygger tokningen af forkastningsbøje-fodede dupexenheder. Midtvejs meem Mårup Kirke og Lønstrup biver det imidertid umuigt at spore fere ramper. Her er Skærumhede Gruppens afejringer så påvirket af muddermobiisering at det ikke er muigt at opfatte den proksimae de af kompekset i en overskydningstektonisk ramme. Det føgende afsnit vi fokusere på denne udviking fra overskydningstektonik ti mudderdiapirisme. Diapirisme i overskydningskompekset Da Jessen (1931) beskrev overskydningerne i Lønstrup Kint profiet var diapirisme ikke kendt. Diapirisme i gaciatektonikken ved Lønstrup Kint bev først beskrevet af Pedersen (1987), hvor udvikingen af mudderdiapirer bev forkaret som en de af den progressive overskydningtektonik. Modeen for diapirisme var her kobet ti en opfattese af, at overskydningerne i Lønstrup Kint kunne opfattes som et samet istrisk imbrikeret kompeks. Forståesen af ramper og fader i overskydningstektonikken er et nyt koncept hvori mudderdiapirismen spier en ny roe. Når man anayserer forekomsten af mudderdiapirer i Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks er det tydeigt, at mudderdiapirerne optræder ved ae dybe rampe spring. Går man fra det distae regime i syd mod det proksimae regime nordpå optræder mudderdiapirisme første gang i Kramrende sektionen. Her bev en 20 m tyk skive skudt op over en ige så høj rampe og over rampehængset på den iggende bok udvikedes en diapir, som tiige mobiiserede det vandovermættede ag under den iggende-bok rampe. Den næste mudderdiapir optræder i den frontae de af Brede Rende sektionen, hvor der udvikedes poydiapirisme i Lønstrup Kint Formationen i den hængende-bok antikina efter spring af to rampeniveauer. I agterenden af denne sektion bev der igeedes udviket poydiapirisme ved skivernes opskydning over agterende-ramperne i dupexsegmenterne. Den næste diapir optræder i den frontae de af Sandrende sektionen. Denne diapir medførte at skiverne i den centrae de af Sandrende sektionen bev bøjet op angs den odretstående fanke af diapiren. Længere nordpå er diapirismen mere og mere intensiv i Stortorn sektionen, hvor ramperne når ned ti det dybeste décoementniveau. Ud fra denne sammenhæng tokes diapirismen som et resutat af muddermobiisering angs med hængende-bok ramper og fader, der under passage af et iggende-bok rampehængse aktiveres i ud- 38 Geoogisk Tidsskrift 2006/1

39 Kompression 43% Liggende-bok rampe Øvre fade L 0 = 100 m L 1 = 56,5 m Décoementzone Fig. 29. Deformatione ved forkastning-bøje-fodning er her iustreret for en enket dupexenhed. Den initiae ængde af enheden er angivet ti 100 m (L 0 ), og den er opbygget af fire dupexsegmenter med en tykkese på 10 m, atså en enhed på i at 40 m. Enheden er begrænset af to ramper med en hædning på ca. 45, henhodsvis en hængende-bok rampe angs hviken forsætningen pågår, og en iggende-bok rampe hvorpå skubbet fra bagandet foregår. Ved en sammenpresning på 43% vi det underste segment ige netop bive forsat op ti toppen af den foraniggende bok (forsætning på 56,5 m) og segmentet vi bive fodet i en enket monokina (ambda-type med form som et spejvendt L). Det næste segment opad i dupexenheden vi igeedes bive monokinat fodet, men vi tiige nå at danne en hængende-bok antikina. Det næstøverste segment vi bive forkastnings-bøjefodet i både en monokina, svarende ti en iggende-bok synkina og en endnu større hængende-bok antikina, og denne fodningen karakteriseres som en sigma-type. Endeig vi det øverste segment bive fodet som et omvendt L, en gamma-type (Γtype) på toppen af den dannede antiformstak. Da enheden nu er fodet op så presset imeem ramperne foregår på overskydningsfader både mod forandet og fra bagandet anses denne kompression som den maksimae for dupexenheden. 1 Kompression 20% L 1 Δ L ,5 Komp. = 20% L 0 (m) L 0 (m) 3 L 0 (m) 4 L 0 (m) Kompression 33% Kompression 50% Kompression 60% L 1 Δ L ,5 Komp. = 33% L 1 Δ L Komp. = 50% L 1 Δ L Komp. = 60% Fig. 30. Fire udvagte modeer for forkastning-bøje-fodning af dupexenheder. Geometrien af de enkete dupexenheder er betinget af forsætning og den initiae ængde af enhederne. (1) Ved en kompression på 20% fås en reativ simpe ambda-sigmagamma deformation af dupexenheden. (2) Med 33% kompression opnås noge usædvanige oprette antikinaer på toppen af den hængende-bok antikina. (3) Ved 50% kompression dannes sigma-ambda deformation. (4) Ved kompression på mere end 50% bibehodes antiformens forands-rettede profi, som bot tansateres hen over den iggende bok, naturigvis under forudsætning af bokken initiat er ang nok. Generet vi man dog ikke forvente kompression på mere en 50%, da dette giver en geometrisk position, hvor ae segmenterne biver trykket sammen meem ramperne med størstedeen af trykket rettet mod dupexsegmenternes fader. S.A.S. Pedersen: Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks, Vendsysse 39

40 vikingen af en diapir (Fig. 32). Modeen medfører at der i sammenhæng med fodningen af en hængende-bok antikina udvikes en diapir. Denne udviking er iustreret ved at sammenhode en intakt hængende-bok antikinastruktur med deformerede reikte strukturer i mudderdiapirerne (Fig. 33). Ud fra denne sammenhæng er det et at forstå at mudderdiapirisme bev en mere og mere dominerende deformationsmekanisme i den proksimae de af kompekset, hvor antaet af rampespring bev forøget. Diskussion En af de mest forbavsende erkendeser opnået ved studiet af Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks er, at en 12 km ang skive på 10 ti 40 meters tykkese har kunnet sammenpresses 50% så den efterføgende kun fyder 6 km. Man må såedes forestie sig at Lønstrup Kint Formationen i den proksimae de af kompekset, d.v.s. ved Lønstrup, oprindeigt havde sit primære eje ved Hirtshas. Hvordan var det muigt at denne sammenpresning og transation skete uden at de øse sedimenter fudstændig bev brudt op og gik i stykker? Hvad var det for en mekanisme, der skubbede skiverne fremefter, og hvor ang tid tog det egentig at presse Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks sammen? Mekanismen som muiggjorde den tynd-skindede overskydningstektonik betegnes gravity spreading på engesk (Bucher 1956, Pedersen 1987), eer på dansk beastningstryk spredning. Gry (1940) beskrev mekanismen i forbindese med gaciatektonik under betegnesen isvægtsteorien, hvor han sammenignede oppresningen af skiver med oppresningen af våd sne foran en sædes meder eer en pade, som trykkedes fremad i sneen. Ved oppresning af gaciatektoniske skiver er det en fremadskridende getschers isvægt, hvis stigende beastning på underaget får skiverne ti at skubbe sig fremad. Men herti Fig. 31. Rampe meem to dupexenheder i den frontae de af Mårup Kirke sektionen. Bemærk amda-type strukturen i bokken ti højre (iggende bok mod syd), mens bokken ti venstre (hængende bok mod nord) kan opfattes som strukturen udviket angs hængende-bok rampe magen ti den iustreret i Fig. 29. Cirke omkredser en rygsæk som skaa. 40 Geoogisk Tidsskrift 2006/1

41 Fig. 32. Mode for udviking af diapir over rampe-hængser. På biedet ses den intrusive kontakt meem en mudderdiapirs mobiiserede mudder og den primære agdeing i Lønstrup Kint Formationen i en af skiverne i Moserende sektionen. Trin 1 viser den tidigste fase i deformationsudvikingen, hvor mudderet er mobiiseret angs den hængende-bok fade svarende ti Fig. 15. Trin 2 viser den begyndende diapirisme op i ombøjningszonen af den hængende-bok antikina nær ved rampens øvre hængse. Trin 3 viser en successiv udviking af diapirer, som intruderes i den progressive ombøjningszone i den hængende-bok antikina. Fotoet øverst viser diapirisme i dette stadie. Overskydningsskiven er imidertid ved efterføgende rampeoverskydning bevet vippet op i en 60 stejt hædende position. Rubjerg Knude Fm Lønstrup Kint Fm 1 m Intrusiv kontakt Trin 1 50 m forsætning Hængende bok Rampe Liggende bok Hængende-bok antikina Trin m forsætning Nedre rampehængse Øvre rampehængse Trin m forsætning Hængende-bok fade Primært amineret eret mudder, Lønstrup Kint Formation Sandet enhed, Rubjerg Knude Formation Mobiiseret mudder og mudderdiapirer Overskydningspan N m S S.A.S. Pedersen: Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks, Vendsysse 41

42 A B Reikt hængende-bok antikina 1 m 1 m N S Fig. 33. Intakt hængende-bok antikinastruktur (A) sammenignet med deformerede reikte strutkturer i mudderdiapirerne (B). kommer at vandstanden i den permeabe getscheris medfører et højt porevandstryk i det underiggende grundvandsmagasin (aquifer), der typisk vi være den hedesette (sandur) som er afejret foran isranden (Bouton & Caban 1995). I avandsområder som Det Danske Bassin vi der under en fremrykkende iskappe ikke være permafrost, idet iskappen isoerer jordagene, og den geotermiske varmepåvirkning vie hode jorden frostfri. Foran isranden vie der imidertid herske permafrostbetingeser eer være årstidsbetinget grundfrost i de overfadenære ag. Dette vi medføre at grundvandsstrømning foran isranden spreder et porevandsovertryk under de isforsegede ag, der herved nærmest betragtes som en fydende fage (Bouton & Cabab 1995). Ved perforeringer i denne fade vie der kunne dannes pingoer og frosthøje (frost mounds), hviket også er påvist ved koapsstrukturer i den centrae de af Ustrup sektionen (Pedersen 2005). Det som imidertid fik skiverne ti at bevæge sig frem over forandet er en forøget beastning i agterenden, det vi sige ved isranden. Her opbyggedes en afejringskege af morænemateriae, hvis vægt er mere en dobbet så stor som isens vægt, og sandsynigvis bidrog morænekegen ti nedpresningen af agterenden af den første skive, som skubbedes frem over forandet (Bouton 1986). Når først den første skive transateredes over forandets afejringer opstod en sevforstærkende effekt af agterende beastning på de føgende skiver, som pressedes op over forandet og så fremdees, indti porevandstrykket endeigt var bevet afastet og den bærende effekt dermed forsvundet. Udvikingen fra højt porevandstryk, der skaber muddermobiisering angs hængende-bok ramper og fader, ti situationen hvor porevandstrykket er afastet gennem sprækker i den hængende bok kan afæses i Ustrup sektionen, der er beiggende i det distae regime. Man må tro, at disse forhod også gjorde sig gædende ved starten af den gaciatektoniske deformation i det regime, som efterføgende bev ti det proksimae. Afastningen af porevandstrykket skete beviseigt op gennem de overskudte skiver, men 42 Geoogisk Tidsskrift 2006/1

43 grundvandsstrømningen kunne også være bevet drænet gennem en smetevandsev i forandet. En kandidat ti et sådan evøb kunne være Tvonnet Rende umiddebart nord for Nr. Lyngby, som nu er opfydt af smetevandssedimenter, men som ikke er bevet gaciatektonisk forstyrret, igesom der i afejringerne syd for Tvonnet Rende heer ikke findes spor efter gaciatektonik. Det har ofte været foresået, at undergrænsen for permafrosten kunne være den anisotropifade, angs hviken décoementniveauet bev dannet (Bouton & Caban 1995). Dette forsag kan ikke afvises generet, men det gæder ikke for Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompekset. Her bev décoementniveauet trinvis sænket i rampe-trin på ca. 10 m, hviket ikke er konsistent med et permafrostag med en genere tykkese på meem 10 ti 20 meter. At permafrostagets tykkese skue vokse fra 10 ti 40 m under kompeksets og dermed israndens fremrykning må anses for usandsynigt. Dette ska dog ikke opfattes som en fornægtese af grundfrostens indvirkning på den gaciatektoniske udviking, f.eks. ved at fungere som seg for porevandstrykket. Grundfrost i kompekset er både dokumenteret ved kieagene i Moserende sektionen og fossie frosne sandkaster, som forekommer i Rubjerg Knude Formationens afejringer i Ustrup sektionen. For at få et indbik i den gaciatektoniske deformation er det vigtigt at forstå, hvor hurtigt deformationen foregik. Dateringerne giver et tidsrum på ca år. De yngste ag, som bev gaciatektonisk deformeret, er dateret ti år, og Ribjerg Formationen, som igger diskordant oven på det gaciatektoniske kompeks, bev igeedes dateret ved hjæp af Optisk Stimueret Luminescens ti omkring år før nu. Ribjerg Formationen (som forekommer i den nordigste de af Lønstrup Kint, se Panche 1) bev afejret i den depression, som isen havde uderoderet bagved det gaciatektoniske kompeks. Kideområdet for Ribjerg Formationen var den fremrykkende isstrøm fra det centrae Sverige (NØ-isen). Inden smetevandsafejringerne kunne afsættes måtte den Norske Isstrøm dog først smete tibage fra sin stistandsinje syd for Limfjorden. Man må antage at dette har taget fere hundrede år. Men sev med en fremrykning på 2 m pr. år er hastigheden af deformationen ti gange større end i bjergkæder, hviket er en signifikant forske på de to deformationsmekanismer. Den generee hastighed af den grønandske indandsis fremrykning over andområder er omkring 10 m pr. år, hvorimod gaopperende (surging) getschere og isstrømme som kæver i fjorde kan opnå en hastighed af 1 km pr. år (Benn & Evans 1998). Når man samtidig tager i betragtning at deformationen både ska acceerere og deceerere må det antages at den generee hastighed for dannesen af det gaciatektoniske kompeks var tæt på isens bevægeseshastighed for terrestriske iskapper. Da det er vanskeigt at forestie sig at porevandets overtryk har kunnet oprethodes over ange tidsrum er det dog muigt at hastigheden har været endnu hurtigere, og at hee deformationen bev afviket på mindre end 100 år. Konkusion Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks er en enestående geoogisk forekomst i Danmark, der med sit vebottede tværsnit angs Lønstrup Kint giver muighed for at studere udvikingen af et tyndskindet overskydningskompeks fra den distae de ved forandet ti den mest kompekse deformation i den proksimae de ved bagandet. Strukturerne i kompekset er dokumenteret ved hjæp af en fotogrammetrisk opmåing af den 6 km ange kint ved Rubjerg Knude. De eementære strukturer i kompekset udgøres af ramper og fader, hvor der over ramperne er dannet hængende-bok antikinaer. Décoementniveauet for overskydningen igger i det distae regime i ca.10 meters dybde og springer trinvist med spring på 10 m mod det proksimae regime ned ti omkring 40 meters dybde under referenceniveauet beiggende i strandpan. Den dynamiske udviking af kompekset er baseret på konstruktionen af et baanceret tværsnit, og en mode for den progressive udviking har medført opstiing af otte overskydningsstrukturtyper: 1) Horisontae overskydningsskiver med en transation på omkring 500 m over det udeformerede forand. 2) Rampekoaps, som optræder på overgangen meem det distae og centrae regime, hvor overskydningsskiver under sammenpresningen mod en dyberegående rampe bev kompekst fodet. 3) Hængende-bok antikinaer er den mest karakteristiske fodningstype, som indgår i overskydningskompekset. 4) Antiformstak som opbygges af to eer fere skiver, der er transateret hen over hinanden og sammen passerer en rampe. Den kan i princippet beskrives som en hængende-bok antikina, der bot invoverer fere overskydningsskiver. 5) Imbrikationsvifte er en he gruppe af segmenter, som opbrydes fra en ang sammenhængende overskydningsskive på en gang og forskydes op i en tagagt stejtstående position. 6) Dupexsegmenter er overskydningsskiver som S.A.S. Pedersen: Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks, Vendsysse 43

44 begrænses af overskydninger. Når fere dupexsegmenter igger oven på hinanden danner de en dupexstak. 7) Imbrikeret dupexstak er en dupexstak som deformeres op angs en dybtgående rampe. 8) Forkastnings-bøje-fodede dupexer består af dupexstakke, som under rampe overskydning bøjefodes. Overskydningsstrukturerne i Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks er dannet progaciat ved beastningtryk spredning (gravity spreading) som føge af dannesen af et betydeigt porevandsovertryk i det progaciae regime. Den progaciae deformation er entydigt bevist gennem eksistensen af syntektonisk sedimentation i piggyback-bassiner, som bev transateret mod forandet på ryggen af overskydningsskiverne. Hydrodynamisk brecciering og muddermobiisering spiede en stor roe for den interne dynamik i overskydningskompekset, og mudderdiapirer opstod ved overskydningsskivernes passage af rampehængser ved toppen af dybtgående ramper. Dannesen af kompekset skete geoogisk set hurtigt og kan være begrænset ti en periode på mindre end 100 år inden for tidsrummet år før nu. Tak Formået med denne artike er at give en dansk beskrivese af strukturerne i tværprofiet ved Rubjerg Knude, som aerede bev pubiceret i den engesksprogede GEUS Buetin 8 i 2005, samt at give en bred indføring i de overskydningstektoniske begreber anvendt ved anayse af gaciatektonik. Dette arbejde bev hjupet på vej ved et kreativt godt samarbejde meem forfatteren og Benny Schark fra Grafisk sektion på GEUS. Desuden ønsker forfatteren at takkeredaktørmartinsønderhomogektorgunverkrarup Pedersen for konstruktiv kritik af manuskriptet. Manuskriptet pubiceres med tiadese fra Danmarks og Grønands Geoogiske Undersøgese (GE- US), der også har bidraget økonomisk ti afhodesen af trykkeomkostningerne. Referencer Aber, J.S. (red.) 1993: Gaciotectonics and mapping gacia deposits. Proceedings INQUA commission on formation and properties of gacia deposits. Canadian Pain Research Center, University of Regina, 309 pp. Aber, J.S., Croot, D. & Fenton, M.M. 1989: Gaciotectonic andforms and structures. Dordrecht: Kuwer Academic Pubishers, 200 pp. Andersen, L.T. 2004: The Fanø Bugt gaciotectonic thrust faut compex, southeastern Danish North Sea. Danmarks og Grønands Geoogiske Undersøgese Rapport 2004/30, 143 pp. Andersen, L.T., Hansen, D.L. & Huuse, M. 2005: Numerica modeing of thrust structures in unconsoidated sediments: impications for gaciotectonic deformation. Journa of Structura Geoogy 27, Bahnson, H., Petersen, K.S., Konradi, P.B. & Knudsen, K.L. 1974: Stratigraphy of Quaternary deposits in the Skærumhede II boring: ithoogy, mouscs and foraminifera. Danmarks Geoogiske Undersøgese Årbog 1973, Benn, D.I. & Evans, D.J.A. 1998: Gaciers and gaciation. London: Arnod, 734 pp. Berthesen, A. 1960: Structura studies in the Pre-Cambrian of western Greenand, II: Geoogy of Tovqussap Nuna. Meddeeser om Grønand 123 (1) 223 pp. Berthesen, A Weichseian ice advance and drift successions in Denmark. Buetin of the Geoogica Institut University of Uppsaa, New Series 5, Berthesen, A. 1978: The methodoogy of kineto-stratigraphy as appied to gacia geoogy. Buetin of the Geoogica Society of Denmark 27, Bouton, G.S. 1986: Push-moraines and gacier-contact fans in marine and terrestria environments. Sedimentoogy 33, Bouton, G.S. & Caban, P. 1995: Groundwater fow beneath ice sheets: Part II its impact on gacier tectonic structures and moraine formation. Quaternary Science Reviews 14, Boyer, S. E. & Eiott, D. 1982: Thrust systems. Buetin of American Association of Petroeum Geoogists 66, Bucher, W.H. 1956: The roe of gravity in orogenesis. Geoogica Society of America Buetin 67, Croot, D.G (ed.): Gaciotectonics: forms and processes. Rotterdam: A.A. Bakema, 212 pp. Dahström, C.D.A. 1969: Baanced cross sections. Canadian Journa of Earth Science 6, Fredericia, J. 1982: Geoogisk basisdatakort 1:50.000, kortbad 1318 I, Skagen. København: Danmarks Geoogiske Undersøgese. Garboe, A. 1961: Geoogiens historie i Danmark II. Forskere og resutater. København: Reitze, 522 pp. Gripp, K. 1929: Gazioogische und geoogische Ergebnisse der Hamburgischen Spitsbergen Expedition. Abhandungen der Naturwissenschaftichen Verein Hamburg 22, Gry, H. 1940: De istektoniske Forhod i Moeret. Med bemærkninger om vore disocerede kinters dannese og om den negative askeserie. Meddeeser fra Dansk Geoogisk Forening 9, Gry, H. 1941: Diskussion om vore disocerede Kinters dannese. Meddeeser fra Dansk Geoogisk Forening 10, Geoogisk Tidsskrift 2006/1

45 Hansen, J.M. 2000: Stregen i sandet, bøgen på vandet. København: Fremad, 440 pp. Houmark-Niesen, M. 1987: Peistocene stratigraphy and gacia history of the centra part of Denmark. Buetin of the Geoogica Society of Denmark 36, 189 pp. Houmark-Niesen, M. 1988: Gaciotectonic unconformities in Peistocene stratigraphy as evidence for the behaviour of former Scandinavian icesheets. I: Croot, D.G. (red.): Gaciotectonics: forms and processes, Rotterdam: A.A. Bakema. Houmark-Niesen, M. 1999: A ithostratigraphy of Weichseian gacia and interstadia deposits in Denmark. Buetin of the Geoogica Society of Denmark 46, Houmark-Niesen, M. 2003: Signature and timing of the Kattegat Ice Stream: onset of the ast gacia maximum sequence at the southwestern margin of the Scandinavian Ice Sheet. Boreas 32, Houmark-Niesen, M., Bennike, O. & Björck, S. 1996: Terrestria biotas and environmenta changes during the Late Midde Weichseian in North Jutand, Denmark. Buetin of the Geoogica Society of Denmark 43, Hubbert, M.K. & Rubey, W.W. 1959: Roe of fuid pressure in mechanics of overthrust fauting. Geoogica Society of America Buetin 70, Huuse, M. & Lykke-Andersen, H. 2000: Large-scae gaciotectonic thrust structures in the eastern Danish North Sea. I: Matman, A., Hambrey, M. & Hubbard, B. (red.) Deformation of gacia materias. Geoogica Society (London) Specia Pubication 176, Jakobsen, P.R. 1996: Distribution and intensity of gaciotectonic deformation in Denmark. Buetin of the Geoogica Society of Denmark 42, Japsen, P. 2000: Fra Kridthav ti Vesterhav, Nordsøbassinets udviking vurderet ud fra seismiske hastigheder. Geoogisk Tidsskrift 2000/2, Jensen, L.N. & Michesen, O. 1992: Tertiær hævning og erosion i Skagerrak, Nordjyand og Kattegat. Dansk Geoogisk Forening Årsskrift , Jessen, A. 1899: Kortbadene Skagen, Hirshas, Frederikshavn, Hjørring og Løkken. Danmarks Geoogiske Undersøgese I. Række 3, 368 pp. + 5 maps. Jessen, A. 1918: Vendsysses geoogi. Danmarks Geoogiske Undersøgese V. Række 2, 260 pp.+ atas. Jessen, A. 1931: Lønstrup Kint. Danmarks Geoogiske Undersøgese II. Række 49, 142 pp. + atas (with summary in Engish). Jessen, A., Mithers, V., Nordmann, V., Hartz, N. & Hessebo, A. 1910: En boring gennem de kvartære ag ved Skærumhede. Danmarks Geoogiske Undersøgese II. Række 25, 175 pp. + atas. Johnstrup, F. 1874: Über die Lagerungsverhatnisse und die Hebungs-phänomene in den Kreidefesen auf Mön und Rügen. Zeitschrift der deutschen geoogischen Geseschaft 1874, Johnstrup, F. 1882: Om de geoogiske forhod i den nordige de af Vendsysse. Universitetsprogram, Kjøbenhavn. Kint, K.E.S. & Pedersen, S.A.S. 1995: The Hankit thrust faut compex, Mors, Denmark. Danmarks Geoogiske Undersøgese Serie A 35, 32 pp. Knudsen, K.L. 1994: The marine Quaternary in Denmark: a review of new evidence from gacia-intergacia studies. Buetin of the Geoogica Society of Denmark 41, Krüger, J. 1994: Gacia processes, sediments, andforms, and stratigraphy in the terminus region of Myrdasjöku, Iceand. København: Reitze, 233 pp. Mertz, E.L. 1924: Oversigt over de sen- og postgaciae Niveauforandringer i Danmark. Danmarks Geoogiske Undersøgese II. Række 41, 20 pp. Pedersen, S.A.S. 1982: Piespids struktur. Varv 1982/4, Pedersen, S.A.S. 1986: Rubjerg Knude. Varv 1986/3, Pedersen, S.A.S. 1987: Comparative studies of gravity tectonics in Quaternary sediments and sedimentary rocks reated to fod bets. I: Jones, M.E. & Preston, R.M.F. (red.): Deformation of sediments and sedimentary rocks. Geoogica Society (London) Specia Pubication 29, Pedersen, S.A.S. 1989: Jordartskort over Danmark 1: , Nordjyand, kort 1. København: Danmarks Geoogiske Undersøgese. Pedersen, S.A.S. 1993: Gaciodynamic event and gaciodynamic sequence. I: Aber, J. (red.): Gaciotectonics and mapping gacia deposits Proceedings INQUA Commission on Formation and Properties of Gacia Deposits. Canadian Pain Research Center, University of Regina. Pedersen, S.A.S. 1996: Progressive gaciotectonic deformation in Weichseian and Paaeogene deposits at Feggekit, northern Denmark. Buetin of the Geoogica Society of Denmark 42, Pedersen, S.A.S. 1998: Gacia tectonics and geomorphoogy. NGMSO Congress 51, Vrije Universiteit, Amsterdam, March 1998, Pedersen, S.A.S. 2000: Superimposed deformation in gaciotectonics. Buetin of the Geoogica Society of Denmark 46, Pedersen, S.A.S. 2005: Structura anaysis of the Rubjerg Knude Gaciotectonic Compex, Vendsysse, northern Denmark. Geoogica Survey of Denmark and Greenand Buetin 8, 192 pp. Pedersen, S.A.S. & Petersen, K.S. 1997: Djursands Geoogi, 96 pp. København: Danmarks og Grønands Geoogiske Undersøgese. Puggaard, C. 1851: Møens Geoogie. Universitetets Gudmedaie Priisskrift. København: Reitze, 287 pp. Richardt, N. 1996: Sedimentoogica examination of the Late Weichseian sea-eve history foowing degaciation of northern Denmark. I: Andrews, J.T, Austin, W.E.N., Bergsten, H. & Jennings, A.E. (red.) Late Quaternary paaeoceanography of the North Atantic Margins. Geoogica Society (London) Specia Pubication 111, Sadoin, M., Pedersen, G.K. & Pedersen, S.A.S. 1997: Lacustrine sedimentation and tectonics: an exampe from the Weichseian at Lønstrup Kint, Denmark. Boreas 26, Sejrup, H.P., Hafidason, H. Aarseth, I., King, E., Forsberg, C.F., Long, D. & Rokoengen, K. 1994: Late Weichseain gaciation history of the northern North Sea. Boreas 23, Sejrup, H.P., Larsen, E., Landvik, J.Y., King, E., Hafidason, H. & Nesje, A. 2000: Quaternary gaciations in southern Fennoscandia: evidence from southwestern Norway and the northern North Sea region. Quaternary Science Reviews 19, Sjørring, S. 1977: The gacia stratigraphy of the isand of As, southern Denmark. Zeitschrift für Geomorphoogie Suppement-Band 27, S.A.S. Pedersen: Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks, Vendsysse 45

46 Suppe, J. 1983: Geometry and kinematics of faut-bend foding. American Journa of Science, 283, Suppe, J Principes of structura geoogy. Engewood Ciffs, New Jersey: Prentice-Ha, Inc, 537 pp. Ussing, N.V Danmarks Geoogi i amenfatteigt Omrids. Danmarks Geoogiske Undersøgese III. Række 2, 358 pp. Vejbæk, O.V. 1997: Dybe strukturer i danske sedimentære bassiner. Geoogisk Tidsskrift 1997/4, Geoogisk Tidsskrift 2006/1

47 S.A.S. Pedersen: Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks, Vendsysse 47

48 48 Geoogisk Tidsskrift 2006/1