Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Transkript

1 Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 28

2 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvorfor dyr ser forskellige ud? Se punkt 1 i vejledning Se bilag 1 Præsentation af undervisningsforløbet og målene for undervisningsforløbet, samt inddeling af klassen i grupper Se punkt 2 i vejledning Eleverne får gennemgået centrale begreber for forløbet Se punkt 3 i vejledning Eleverne introduceres for træningsopgaverne på bilag 2 Se punkt 3 i vejledning Se bilag 3 Eleverne skriver noter ned fra tavlen om begreberne. Noterne skal gemmes og senere skrives ind på hjemmesiden. Se bilag 2 Eleverne løser træningsopgaverne på bilag 3 Der samles op på opgaverne Se punkt 4 i vejledning Lektionen afsluttes med, at eleverne gemmer deres notater og elevkompendium til næste lektion Side 2 af 28

3 Forberedelse til første lektion Kopier elevmaterialet/kompendiet til alle elever Læs vejledningerne til lektionen Se bilag igennem, som eleverne skal bruge i denne lektion Inddel klassen i grupper, der skal være gældende for hele dette undervisningsforløb. Medbring evt. udstoppede dyr til træningsopgaverne Medbring kamera, så der kan tages billeder til hjemmesiden Side 3 af 28

4 Anden lektion ca. 90 min Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Der laves en fælles opstart, hvor der samles op på, hvad eleverne lavede i forrige lektion Se punkt 6 i vejledning Eleverne introduceres for en lille øvelse Se punkt 7 i vejledning Eleverne laver en lille øvelse om Survival of the fittest Der samles op på øvelsen Se punkt 8 i vejledning Hjemmesiden vises til eleverne. De sættes ind i, hvordan de kan skrive tekst og indsætte billeder i logbog og begrebslisten vha. en film fra hjemmesiden. Se bilag 4 Se punkt 9 i vejledning Vis film fra hjemmesiden Eleverne præsenteres for den naturvidenskabelige arbejdsmetode Se punkt 10 i vejledning Se bilag 5 Eleverne bliver præsenteret for den åbne opgave Se punkt 11 i vejledning Se bilag 6 Eleverne går i gang med at planlægge deres arbejde med den åbne opgave og skrive i logbogen på hjemmesiden ud fra bilag 4 Side 4 af 28

5 Forberedelse til anden lektion Læse vejledningerne til lektionen Se bilag igennem, som eleverne skal bruge i denne lektion Reservér projektor eller evt. smartboard til at vise hjemmesiden Reservér computere til eleverne, så de kan skrive i logbogen Medbring følgende - og lad tingene blive i lokalet til de næste lektioner: blade fra naturen tape til at hænge bladene op med 10 engangsbægre 50 vatkugler En papkasse med huller i Et rør (evt. paprør) ca. 1 meter langt Kamera, så der kan tages billeder til hjemmesiden Side 5 af 28

6 Lektionen kan gentages - se vejledning Tredje lektion Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Opsamling af de foregående lektioner. Se punkt 12 i vejledning Der laves en fælles afslutning, hvor eleverne forberedes til sidste lektion Se punkt 13 i vejledning Eleverne arbejder med den åbne opgave ud fra bilag 6 Eleverne skriver i logbogen og begrebslisten Se bilag 4 Forberedelse til tredje lektion Reservér projektor eller evt. smartboard til at vise hjemmesiden Reservér computere til eleverne, så de kan skrive i logbogen Læs vejledningerne til lektionen Se bilag igennem som eleverne skal bruge i denne lektion Medbring materialer, som eleverne evt. har bestilt hos læreren Find materialer frem se forberedelse til anden lektion Side 6 af 28

7 Fjerde lektion Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Lektionen gennemgås af læreren. Se punkt 14 i vejledning Eleverne laver deres løsninger færdige Læreren forbereder de 6 biotoper i klassen Se punkt 13 i vejledning Se bilag 6 Der samles op på den lille konkurrence Se vejledning punkt 17 Læreren godkender gruppernes arbejde på hjemmesiden og offentliggør siderne Se punkt 18 i vejledning Eleverne afslutter arbejdet med logbogen, begrebslisten og præsentationssiden Eleverne holder et lille oplæg, og derefter prøver de deres løsninger af og dyster om, hvem der kan indsamle flest vatkugler Se punkt 16 i vejledning Side 7 af 28

8 Forberedelse til fjerde lektion Hav projektor eller smartboard, så eleverne kan vise deres sider på hjemmesiden Reservér computere til eleverne, så de kan skrive på hjemmesiden Læs vejledningerne til lektionen Medbring materialer, som eleverne evt. har bestilt hos læreren Find materialer frem se forberedelse til anden lektion Forbered en opstilling af de 6 levesteder på bilag 6 Side 8 af 28

9 Baggrundsviden til læreren Evolutionens grundmekanismer Man kan undres over, hvorfor der er så mange planter og dyr, og over, hvordan nye arter opstår. Det er forunderligt, hvordan nogle individer inden for en art klarer sig godt, mens andre bukker under, og hvorfor nogle arter kun findes under ganske bestemte vilkår, mens andre findes mange forskellige steder. Evolutionen er en til stadighed fortløbende proces. Alle levende organismer, både planter, dyr, svampe, bakterier og mennesker er et resultat af en udvikling, som har mange generationer bag sig. De nuværende organismer vil i kraft af deres nuværende levevilkår og formering bidrage til kommende generationer, og på den måde stopper evolutionen aldrig og har ikke et bestemt mål. Et centralt begreb i evolutionen er tilpasning. Det handler i bund og grund om at være bedst tilpasset i forhold til sine artsfæller og kunne få levedygtigt og frugtbart afkom at få sendt sine gener godt videre til de næste generationer. En art er i biologisk forstand defineret som en samling individer, som indbyrdes kan få levedygtigt og frugtbart afkom. Uddybning af de centrale begreber. Formering Alle organismer (planter, dyr o.s.v.) får flere frø/unger, end der er plads og næring til. Levestedets begrænsning Alle levesteder har en begrænsning i, hvor mange der er plads til. Stedet kan være begrænset m.h.t. plads, føde, vand, klima, skjul m.m. Kamp om overlevelse Hos alle arter vil der være en kamp om at overleve, da der bliver født flere, end der er plads og næring til, og levestederne har en begrænsning. Der er både konkurrence inden for arten og arterne imellem. Naturlig variation Der er en variation inden for arten, og det betyder, at individer af samme art varierer i udseende, bygning, funktion og adfærd. Disse forskelle skyldes overkrydsninger og den tilfældige fordeling af kromosomerne i kønscelledannelsen (meiosen). Samtidig vil mutationer bidrage til at øge den genetiske variation. Naturlig udvælgelse Kaldes også naturlig selektion. De, som indenfor en art er bedst til at få deres behov opfyldt, klarer sig i kampen om overlevelse, og de får levedygtigt afkom: Survival of the fittest. Ændring af levesteder Hvis levestederne ændres, vil alle organismerne ikke kunne få deres behov dækket på samme måde som hidtil. Evolution Når der bliver nye vilkår for overlevelse i et område, vil nogle klare sig bedre end før, mens andre klarer sig dårligere. Konkurrencevilkårene forrykkes, og det betyder, at individer med alternative gensammensætninger kan favoriseres. Gennem generationer vil den naturlige selektion kunne resultere i en gradvis ændring af populationen. Med tiden opstår så store forskelle inden for den oprindelige art, at en ny art udvikles af den gamle. Dette sker i praksis oftest, hvor individer inden for samme art adskilles geografisk. Side 9 af 28

10 Vejledning til forløbet om Dyrs tilpasning Vejledning til første lektion Undervisningsforløbet Dyrs tilpasning skal give eleverne et kendskab til, hvorfor dyr ser ud, som de gør, og hvordan deres udseende hænger sammen med deres tilpasning til deres levested. Eleverne skal gennem forløbet selv gøre erfaringer med, hvordan forskellige dyrs udseende hænger sammen med, hvad dyret lever af. I sidste del af undervisningsforløbet skal eleverne selv lave et apparat, der er tilpasset til at skaffe føde på forskellige levesteder. Læreren/eleverne skal igennem forløbet tage billeder af elevernes arbejde, så eleverne senere kan lægge billeder ind på hjemmesiden af deres arbejde. De bilag, som eleverne skal bruge i forløbet, findes i elevkompendiet og sidst i dette kompendium. Punkt 1 Som indledning til emnet skal eleverne reflektere over, hvorfor dyr ser forskellige ud. De skal komme med deres bud på, hvorfor dyr kan se forskellige ud. Som eksempler på dyr kan læreren bruge dyrene på bilag 1. Myresluger har et langt hoved med en lang tunge. Den lange tunge stikker den ind i termitboet, hvorefter den tager tungen ud med termitterne på, som den så spiser Ugle har store øjne, så den kan jage om natten, hvor den ser rigtig godt. Den har også skarpe kløer, som den angriber sit bytte med Giraf den er høj, så den kan nå de øverste blade i træerne, hvor ingen andre kan nå Struds en fugl, som i en meget lang periode har tilpasset sig et liv på landjorden og derfor ikke kan flyve mere; den har derimod lange ben, så den kan løbe meget hurtigt, hvis den føler sig truet Muldvarp den har kraftige fødder, som den bruger til at grave gange med, så den kan fange regnorme, som den lever af Delfin har en strømlinet facon, så den kan svømme hurtigt, når den jager fisk Eleverne kan selv finde på flere dyr. Det vigtige er at tale om dyrenes udseende sammenholdt med den måde de lever på. Side 10 af 28

11 Punkt 2 For at eleverne er med på, hvorfor de skal arbejde med dette emne, er en præsentation af hele emnet vigtigt. De tre hovedbudskaber i gennemgangen skal være: Første budskab Målene for undervisningsforløbet skal præsenteres i store træk, der ikke skal læses op, men forklares med egne ord. Målene med forløbet er taget fra trinmålene for natur/teknik efter 4. og 6. klassetrin. Eleverne skal: kende flere navne på dyr og planter samt de vigtigste kendetegn, der henfører dem til systematiske grupper kende dyrs og planters forskellige levesteder og livsbetingelser, herunder behov for føde, luft, lys, vand og temperatur stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser beskrive og give eksempler på dyr og planter fra forskellige verdensdele, herunder forklare, hvordan dyr og planter får opfyldt deres livsbetingelser som vand, lys, næring og temperatur på forskellige levesteder formulere spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser gennemføre og beskrive undersøgelser og eksperimenter formidle - mundtligt og skriftligt - data fra egne undersøgelser og eksperimenter med relevant fagsprog på forskellige måder og med forskellige medier Andet budskab Den overordnede opbygning af forløbet, hvor eleverne skal: 1) høre og tale om dyrs tilpasning 2) lave små træningsopgaver 3) lave en åben opgave, hvor de skal eksperimentere 4) skrive på en hjemmeside, som hører til forløbet 5) fremlægge deres resultater Tredje budskab Klassen skal også inddeles i grupper, og det er vigtigt, at antallet af grupper i klassen passer med det antal grupper, som læreren opretter på hjemmesiden. Hver gruppe får et nummer, startende med 1. Disse grupper skal gælde for resten af dette forløb, da eleverne skal kende deres gruppenummer, når de skal skrive logbog på hjemmesiden. Der kan maksimalt oprettes 15 grupper pr. klasse. Side 11 af 28

12 Punkt 3 Inden eleverne går i gang med emnet tilpasning, er der nogle begreber, som er gode at kunne. Det giver også den fordel, at eleverne får den samme forståelse af begreberne. Det er en god idé at skrive begreberne op på tavlen og lade eleverne skrive ned på bilag 2. Eleverne må gerne supplere med deres egne ord. Eleverne skal senere skrive disse begreber ind på hjemmesiden. 1. Levested Det er en beskrivelse af det sted, hvor dyret lever. Et andet ord, der beskriver et dyrs levested, er ordet habitat. 2. Tilpasning Det er dyrets måde at tilpasse sig sit levested. Tilpasningstræk hos dyr kunne f.eks. være: a. Dyrets farve advarselsfarver eller camouflage b. Opbygning/udseende eksempelvis vinger, så det kan flyve, eller gæller, så det kan leve under vandet c. Munden/næbbet - Eksempler kunne være: hvis det har store tænder, lever dyret ofte af kød, eller hvis det har et lille næb, lever det af små insekter d. Fødderne/benene Eksempler kunne være: hvis det har skarpe kløer kunne det være en rovfugl, der lever af kød, eller har det lange ben som strudsen, er det en hurtigløber. Punkt 4 Eleverne skal løse opgaverne på bilag 3. Formålet med opgaverne er, at eleverne skal lære, at dyrs udseende ikke er tilfældigt, men at det ofte hænger sammen med dyrets tilpasning til sit levested. Som alternativ kan læreren finde udstoppede dyr frem, som eleverne kan se på og beskrive. Facit til bilag 3: Ørnen lever, hvor der er plads til, at den kan svæve rundt i luften, hvorfra den kan se sit bytte på jorden. Den lever af mindre pattedyr, som den fanger med sine skarpe kløer, og som den derefter æder med sit store næb. Næbbet er krumt i sin form og tilpasset til at flå kødet af byttet. Fiskehejren lever i nærhed af vand, hvor den bygger sin rede i træer. Den fanger mindre fisk i vandkanten, hvor den går rundt på sine lange ben. Når den ser en fisk, former den halsen som et S, og derefter hugger den næbet ned i vandet og fanger fisken. Fisken/silden er mørk på oversiden for at camouflere sig for rovdyr, som angriber ovenfra, for når rovdyret ser ned i vandet, så er vandet mørkt, og dermed kan fisken bedre camouflere sig. Den er tilsvarende lys på undersiden, da rovfisk er på bunden og ser op mod overfladen. I dette tilfælde er vandoverfladen lys, og dermed kan fisken camouflere sig fra fjender, som angriber nedefra. Som det sidste er fisken slank og dermed formet til at svømme hurtigt. Svirrefluen ligner en hveps for at beskytte sig mod rovdyr, og da rovdyr tror, at svirrefluen er en hveps, vil de ikke æde svirrefluen. Svirrefluen lever af pollen og nektar, som den finder i blomsterne. Svirrefluen er ikke farlig for mennesker, men et nyttedyr i haver, da den er med til at bestøve blomsterne. Side 12 af 28

13 Punkt 5 I opsamlingen er det vigtigt at få frem, hvordan dyrene er tilpasset til at leve på deres levested. Eksempler på tilpasninger kunne være: Dyrenes farve så dyret kan camouflere sig for fjender eller have advarselsfarver, der fortæller fjenderne, at de skal holde sig væk. Dyrenes bygning har dyret f.eks. store ører, så dyret hører godt, eller en stor næse, så lugtesansen er god osv. Dyrenes mund er munden formet som en snabel til f.eks. at suge nektar, eller har dyret skarpe tænder til at æde kød, eller stort næb, som f.eks. bruges til nødder eller korn. Side 13 af 28

14 Vejledning til anden lektion Punkt 6 Lektionen startes med at tale med eleverne om, hvad de lavede i forrige lektion. Dernæst præsenteres eleverne for dagsordenen for lektionen: 1. Eleverne skal lave en lille øvelse om tilpasning 2. Eleverne præsenteres for hjemmesiden 3. Eleverne skal i gang med at planlægge og løse den åbne opgave Punkt 7 Som en start på lektionen skal eleverne lave en lille øvelse. Øvelsen går ud på følgende: 1. Blade fra træer tapes op i lokalet i forskellige højder 2. Alle eleverne skal derefter gå rundt i lokalet og indsamle flest mulige blade Øvelsen skal vise, at de højeste, mest ivrige og hurtige elever får flest blade og dermed har den største chance for at overleve. Punkt 8 Når øvelsen er færdig, tales der med eleverne om: Hvorfor var der nogle elever, der fik mange blade, og hvad gjorde de for at få mange blade? Hvem fik færrest blade, og hvorfor fik de ikke så mange blade? Hvad kan denne øvelse fortælle om dyrenes kamp/tilpasning for at skaffe sig føde ude i naturen? Eleverne skal også forklares, at de dyr, som er bedst tilpasset til at skaffe sig føde, er de dyr, der overlever og kan formere sig. Sagt på en anden måde: det handler om Survival of the fittest den stærkeste og bedst tilpassede overlever. Side 14 af 28

15 Punkt 9 Sideløbende med at eleverne arbejder med den åbne opgave, skal de ind på hjemmesiden hvor de skal skrive på tre forskellige sider: 1. En online logbog 2. En side, hvor nøglebegreber beskrives 3. Lave en præsentationsside For at eleverne kan komme ind på hjemmesiden, kræves det, at læreren logger ind med sit UNIlogin. På hjemmesiden kan læreren hente og printe elevernes login, og derefter hænges det op i klassen, så alle elever kan se klassens login. Hver gruppe skal skrive i deres egen logbog, begrebsside og præsentationsside. På hjemmesiden vil eleverne kunne finde en video, som fortæller og viser, hvordan de bruger hjemmesiden. Det er vigtigt, at eleverne er instrueret grundigt i de tre sider, som de skal skrive på. I det næste kan læreren læse om de tre sider, og eleverne kan bruge bilag Logbogen I logbogen skal eleverne skrive om deres arbejde med træningsopgaverne (bilag 3) og den åbne opgave (bilag 6). De kan også indsætte billeder i logbogen. 2. Begrebssiden På hjemmesiden skal eleverne også beskrive nogle nøglebegreber, som findes på bilag 4. Når eleverne beskriver begreberne, skal de prøve at forklare begreberne så godt som muligt med deres egne ord. Begreberne, som skal beskrives, er: o Hvad er et levested? o Skriv om tilpasning. 3. Præsentationssiden På denne side skal eleverne præsentere deres arbejde for andre. Eleverne har mulighed for at lægge seks billeder ind, hvoraf et af dem skal være af deres løsning på den åbne opgave, samt skrive om deres arbejde. Der er en vejledning til eleverne til dette arbejde på bilag 4. Billeder og tekst, som eleverne lægger ind på præsentationssiden, vil blive offentliggjort for andre klasser og skoler, når læreren godkender gruppernes arbejde og udskriver diplomet til klassen. For at undgå at f.eks. personfølsomme oplysninger skulle blive offentliggjort, er det meget vigtigt, at læreren læser gruppernes resultatsider igennem, inden siderne offentliggøres. I tredje og fjerde lektion vil det være en god idé, at eleverne har adgang til online-computere, så de kan skrive i deres logbøger, hvis de ikke lige løser den åbne opgave. På hjemmesiden kan læreren hente en lille film, som viser hjemmesidens funktioner, og hvordan eleverne skriver i logbogen. Denne film kan med fordel vises for eleverne. Filmen kan hentes samme sted på hjemmesiden, som læreren hentede dette undervisningsforløb. Side 15 af 28

16 Punkt 10 Når eleverne skal løse den åbne opgave, har de brug for en model, der viser og fortæller, hvordan de planlægger og gennemfører deres arbejde med en åben opgave. Denne model er den naturvidenskabelige arbejdsmetode, som gennemgås sammen med eleverne. Fordelen for læreren ved at bruge tid på denne model er, at eleverne bliver hjulpet videre i deres arbejdsproces, og de har derfor ikke det samme behov for at spørge læreren: Hvad skal vi nu gøre?. Læreren kan henvise til modellen og vise eleverne, hvad næste trin er i deres arbejdsproces. Denne model er beskrevet for elever og lærer på bilag 5 og på hjemmesiden Side 16 af 28

17 Punkt 11 Nu er eleverne klar til at løse den åbne opgave, men inden eleverne begynder at bygge deres løsning, skal læreren for hver gruppe godkende side 3 på bilag 6, som er: 1. En skitsetegning af deres løsning 2. En materialeliste og og en checkliste, der angiver, hvorfra de vil skaffe materialerne. Disse to ting skal læreren se igennem og godkende, før eleverne kan begynde at løse opgaven. Formålet med at læreren skal godkende de to ting fra hver gruppe er at lære eleverne at strukturere og forberede deres arbejde. Skitsetegningen kan med fordel scannes ind i elevernes logbog for så bliver den ikke væk! Det er også vigtigt, at eleverne giver læreren besked, hvis de forventer, at læreren medbringer nogle bestemte materialer til næste lektion. Det forventes dog, at eleverne i høj grad selv sørger for materialer. Læreren kan med fordel bruge nedenstående bestillingsseddel, som eleverne kan skrive på. Bestilling af materialer Navn Materialer Side 17 af 28

18 Vejledning til tredje lektion Hvis eleverne har brug for mere tid til at skrive på hjemmesiden eller til at bygge/løse den åbne opgave, kan denne lektion gentages, indtil eleverne er klar til fjerde lektion. Punkt 12 Opsamling på de foregående lektioner samt en dagsorden for de næste to lektioner: Denne lektion Løsning af den åbne opgave Skrive logbog og begreber på hjemmesiden Næste lektion Løsning af den åbne opgave Skrive logbog, begreber samt udfylde præsentationssiden på hjemmesiden Forberede og lave en lille fremlæggelse se bilag 6 En lille konkurrence om, hvem der har lavet den bedste løsning. Dagsordnen for begge lektioner gennemgås, således at eleverne kender til tidsplanen. Punkt 13 Læreren forbereder eleverne på den sidste lektion ved at sørge for følgende: Har grupperne styr på deres materialer til næste gang, og hvem i gruppen medbringer eventuelle materialer? Er eleverne godt med på hjemmesiden, og er grupperne begyndt at skrive? Eleverne skal mindes om, at de skal forberede et oplæg i løbet af næste gang, hvis de ikke allerede er i gang se bilag 6. Side 18 af 28

19 Vejledning til fjerde lektion Punkt 14 Eleverne skal i denne lektion arbejde med følgende dagsorden: Løsning af den åbne opgave Skrive logbog, begreber samt udfylde præsentationssiden på hjemmesiden Forberede og lave en lille fremlæggelse se bilag 6 En lille konkurrence om, hvem der har lavet den bedste løsning. Punkt 15 Læreren finder et sted i lokalet, hvor de seks levesteder kan stilles op. Levestederne kan læreren se på bilag 6 Punkt 16 Som en afslutning på emnet skal eleverne fortælle om deres løsning og derefter forsøge sig med deres løsning på de seks levesteder. Inden grupperne forsøger sig på de seks levesteder, holder gruppen et kort oplæg om deres løsning, evt. ved hjælp af deres præsentationsside og logbog. Når gruppen har holdt et lille oplæg, forsøger den dernæst at samle flest mulige vatkugler på de seks levesteder. Det kan laves som en lille konkurrence grupperne imellem om, hvem der får samlet flest vatkugler. Punkt 17 Der samles op på den lille konkurrence for at kæde den åbne opgave sammen med emnet Dyrs tilpasning. Dette kan gøres ved hjælp af følgende spørgsmål: Hvilken løsning samlede flest vatkugler? Hvorfor samlede denne løsning flest vatkugler? Var der nogen levesteder, som ikke blev tømt for vatkugler? Hvilke muligheder vil det give et dyr at leve et sted, hvor der ikke er konkurrence om føden/vatkuglerne? Hvis alle grupper skulle finde vatkugler på de seks levesteder samtidig, hvilken gruppe vil så få flest vatkugler? Hvad betyder det for et dyr eller jeres gruppe, hvis der er stor konkurrence om føden på et levested? Hvad har gruppernes løsning af den åbne opgave at gøre med tilpasning? Forklar sætningen: Den stærkeste og bedst tilpassede overlever? Punkt 18 Når gruppernes arbejde på præsentationssiden er godkendt af læreren, og denne derefter printer et diplom ud, kan eleverne se andre klassers løsninger på samme opgave. Billeder og tekst, som eleverne lægger ind på præsentationssiden, vil blive offentliggjort for andre klasser og skoler, som har adgang til hjemmesiden. For at undgå at f.eks. personfølsomme oplysninger skulle blive offentliggjort, er det meget vigtigt, at læreren læser gruppernes præsentationssider igennem, inden arbejdet godkendes, og siderne dermed offentliggøres. Side 19 af 28

20 Bilag 1 Dyr, som er tilpasset til den måde, de lever på Myresluger Ugle Giraf Struds Delfin Muldvarp Side 20 af 28

21 Bilag 2 Skriv noter ned fra tavlen Lav din beskrivelse af ordet/begrebet Levested Lav din beskrivelse af ordet/begrebet Tilpasning Side 21 af 28

22 Bilag 3 Træningsopgaver, side 1 af 2 Opgave 1 Prøv at beskrive dyrets levested? Hvorfor har dette dyr skarpe klør? Hvordan fanger dyret sin føde? Opgave 2 Prøv at beskrive dyrets levested? Hvorfor har dette dyr lange ben? Hvordan fanger dyret sin føde? Side 22 af 28

23 Bilag 3 Træningsopgaver, side 2 af 2 Opgave 3 Hvorfor er fisken mørk på oversiden? Hvorfor er fisken lys på undersiden? Kan fisken svømme hurtigt eller langsomt? Opgave 4 Prøv at beskrive dyrets levested? Hvorfor ligner dette dyr en hveps? Hvad lever dette dyr af? Side 23 af 28

24 Bilag 4 Hjemmesiden I skal skrive på hjemmesiden her skal I skrive på tre forskellige sider: 1. Logbogen 2. Begrebssiden 3. Præsentationssiden I må også gerne sætte billeder ind i logbogen. 1. Side Logbogen I skal skrive om jeres arbejde brug punkterne som hjælp. Hvilke dyr har I talt om i klassen? Hvilke dyr synes I har været de mest spændende at tale om? Giv nogle eksempler på, hvordan dyr kan tilpasse sig et levested. Hvem fra klassen samlede flest blade? Hvorfor? 2. Side Begrebssiden I skal svare på spørgsmålene under begreber på hjemmesiden o Hvad er et levested? o Skriv om tilpasning. 3. Side Præsentationssiden Præsentationssiden er en side, som bliver offentliggjort for andre med adgang til hjemmesiden. Det er kun præsentationssiden, der bliver offentliggjort - ikke jeres logbog eller begrebsliste. I skal derfor præsentere jeres arbejde på hjemmesiden, så andre kan se, hvad I har lavet. Find de seks bedste billeder, hvoraf mindst et af dem skal være af jeres løsning på den åbne opgave. Beskriv billederne med tekst. I kan også præsentere jeres arbejde ved at lave en beskrivelse af jeres løsning. HUSK: Det, I laver, bliver offentliggjort på hjemmesiden, så andre klasser kan se, hvad I har lavet så lav det godt! Side 24 af 28

25 Bilag 5 Den naturvidenskabelige arbejdsmetode 1. Trin - Problem: Når I starter på en opgave, er det vigtigt, at I sikrer jer, at alle i gruppen forstår opgaven på samme måde. 2. Trin -Viden: I skal finde og indsamle viden om emnet i opgaven. Hvilken viden har I selv? I kan også søge viden i bøger, på nettet, hos eksperter, dvs. personer, som ved noget om emnet. Denne viden giver jer bedre og flere muligheder for at løse problemet. 3. Trin - Hypotese: Hypotesen er jeres løsningsforslag til, hvordan opgaven kan løses. I må gerne opstille flere løsningsforslag til, hvordan opgaven kan løses. Beskriv og tegn skitser af jeres forskellige løsningsforslag. Diskutér og vurdér i gruppen fordele og ulemper ved de forskellige løsningsforslag. Vælg, hvilket af løsningsforslagene, I vil arbejde videre med. Gem beskrivelserne og skitserne til jeres logbog. 4. Trin - Eksperimentel afprøvning: I skal bygge og afprøve det løsningsforslag, som I har valgt. 5. Trin - Resultat: Ud fra jeres afprøvning får I et resultat. 6. Trin - Diskussion: Diskutér ud fra resultatet, om jeres løsningsforslag løser opgaven. 7. Trin - Hypotesen forkastes: Hvis jeres løsningsforslag ikke løser opgavens problem, skal I gå tilbage til trin 2 eller 3 i modellen. Hvis jeres løsning ikke virkede, må I kun ændre én ting på jeres løsning, inden I afprøver igen. Hvis jeres løsning løste opgaven, så gå til punkt 8 i modellen. Gå tilbage og vælg et nyt løsningsforslag eller søg noget mere viden. I kan også lave en ting om på jeres opfindelse og lav en ny afprøvning 8. Trin - Hypotesen bekræftes: Det kan godt være, at I finder frem til, at jeres løsning fungerer, men I kan prøve at forbedre jeres løsning. Side 25 af 28

26 Bilag 6 Den åbne opgave, side 1 af 3 Beskrivelse: Jeres opgave er at udvikle et apparat, der er bedst tilpasset til at hente vatkugler i engangsbægre, men der kan være forskellige forhindringer for at får fat i vatkuglerne. I skal kun opfinde et redskab, som kan hente vatkugler på flest mulige levesteder. Levestederne er vist nedenfor: 1. levested 2. levested Et bord, hvor der står 2 engangsbægre uden forhindring. Et engangsbæger placeret et højt sted i lokalet. I skal blive stående på gulvet, når I tømmer bægret. 3. levested 4.. levested Et tomt akvarium stilles på hovedet oven over engangsbægret. Akvariet er klodset ca. 6 cm op. En papkasse stilles på hovedet oven over engangsbægret. Der er huller på alle sider af papkassen med en diameter på ca. 5 cm 5. levested 6. levested Engangsbægret står på bunden af et rør, der mindst er 1 meter langt. En bog klodses op, så den er 10 cm. over engangsbægret. Side 26 af 28

27 Bilag 6 Den åbne opgave, side 2 af 3 Krav: Det skal være det samme redskab, I bruger på alle levestederne Den eller de elever fra gruppen, der bruger redskabet, skal blive stående på gulvet, når de bruger redskabet; det betyder, at I ikke må stille jer på stiger eller andet. Krav til materialer: I må bruge alle de materialer, som I vil, og sætte dem sammen, som I vil, så længe I overholder kravene i opgaven og i FAQ på hjemmesiden. Kom godt i gang: Tegn skitser af jeres forskellige idéer til konstruktioner, der kunne løse opgaven se næste side. Diskuter i gruppen fordele og ulemper ved de forskellige idéer. Vælg til slut, hvilke af idéerne, I vil arbejde videre med. Gem skitserne, I kan få brug for dem! Overvej, hvordan I vil bygge jeres konstruktion hvilke materialer I vil bruge, og hvor I får dem fra. Lav en liste over de materialer, som I skal bruge, og skriv, hvorfra I vil skaffe dem se næste side. Nu er I først klar til at bygge, afprøve og øve! Husk at afprøve, hver gang I har lavet en ting om på jeres apparat. Fremlæggelse I skal forberede en lille fremlæggelse af jeres løsning. I denne fremlæggelse skal I komme ind på følgende: 1. Hvilket levested er jeres løsning bedst tilpasset? Hvorfor? 2. Hvilke problemer havde I, da I byggede jeres løsning? Og hvordan løste I de problemer? I kan også vise jeres præsentationsside for resten af klassen. Side 27 af 28

28 Bilag 6 Den åbne opgave, side 3 af 3 - skal vises til læreren Lave en tegning af den løsning, I vil lave Beskriv her, hvordan jeres løsning virker: Side 28 af 28