Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2016/2017
|
|
- Gerda Sørensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal på specialområdet. Opgørelsen viser, at undervisningens samlede varighed for især udskolingen er en smule lavere end det fastsatte timetal. Dog overholdes det årlige minimumstimetal for den fagopdelte undervisning gennemsnitligt på alle trin. Andelen af skoler på specialundervisningsområdet, der overholder minimumstimetallet for den fagopdelte undervisning fordelt på trin, varierer mellem 86,4 % og 94,1 % og er generelt højest for indskolingen. Endelig er der sket en markant stigning i antallet af skoler med specialundervisning, der har godkendelse til at forkorte skoledagen for specialr.
2 Gennemsnitligt timetal Side 2 af 5 Undervisningens samlede varighed I folkeskoleloven er det bestemt, hvor lang tid eleverne skal være i skole i løbet af et skoleår. Elever i indskolingen og på mellemtrinet skal mindst have hhv timer og 1320 timer i løbet af et skoleår. I skal eleverne have 1400 timer i løbet af et skoleår. I figur 1 ses det, at den gennemsnitlige årlige undervisningslængde er en smule mindre end minimumstimetallene for udskolingen. Dog er der tale om små afvigelser på 15 timer årligt for udskolingen. I indskolingen stemmer den gennemsnitlige samlede længde af undervisningen overens med minimumstallet (inden for en margin på 12 timer). Figur 1 Gennemsnitlig samlet varighed af undervisningen pr. trin (specialundervisning), , , , , , , , , , Gennemsnitlig undervisningslængde årligt Skoler, der har tilladelse til at fravige reglerne om mindste varighed af undervisningstiden (folkeskolelovens 16 b), indgår ikke. Overholdelse af minimumstallet for den fagdelte undervisning I figur 2 er de samlede fagopdelte undervisningstimer på landsplan opgjort pr. trin. Tallene viser, at der for alle trin planlægges med flere undervisningstimer end minimumstimetallet.
3 Andel skoler Gennemsnitligt timetal Side 3 af 5 Figur 2 Gennemsnitligt planlagt timetal for den samlede fagopdelte undervisning (specialundervisning), ,1 784,0 807,1 917,1 941,1 940,1 974,2 971,4 950, Gennemsnitligt planlagt timetal for den fagdelte undervisning Note: Der indgår dagbehandlingstilbud og behandlingshjem, specialskoler og folkeskoler. Andel skoler, der overholder minimumstimetallene for den samlede fagopdelte undervisning Selv om der på landsplan i gennemsnit planlægges med flere timer end minimumstimetallene tilsiger, er der dog fortsat skoler, som ligger under de lovfastsatte minimumstal for den samlede fagopdelte undervisning. Figur 3 viser andelen af skoler pr. trin, der planlægger i overensstemmelse med minimumstimetallet for den fagopdelte undervisning. Denne andel er højest for indskolingen, hvor tallene ligger omkring procent. Andelen er lavest for 8. trin, hvor omkring 86,4 procent af skolerne planlægger at tilbyde undervisning, som er i overensstemmelse minimumstimetallet. Figur 3 Andel skoler der planlægger i overensstemmelse med reglerne om minimumstimetal for den samlede fagopdelte undervisning (specialundervisning), 96% 94% 92% 90% 88% 86% 84% 82% 94,1% 1. 92,8% 2. 91,6% 3. 90,6% 4. 88,2% 5. 89,1% 89,2% ,4% 8. 89,5% 9.
4 Side 4 af 5 Andel skoler, der har angivet godkendelse til at forkorte skoleårets længde Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. viser antallet af henholdsvis specialskoler, inderne skoler på anbringelsessteder og dagbehandlingstilbud samt antallet af specialr på folkeskoler, der på landsplan på et eller flere trin har angivet godkendelse til at forkorte skoledagens længde. Antallet er steget for både specialskoler og for specialr på folkeskoler. Især antallet af specialr på folkeskoler, der har 16b godkendelse er steget markant det seneste år. I 2015 var der 63 folkeskoler (svarende til 5,2 procent af skolerne), der havde angivet, at de havde godkendelse til at forkorte skoledagen for specialr. I 2016 er dette tal steget til 173 skoler (svarende til 14,5 procent af skolerne). Samme udvikling kan også ses i specialskolerne og dagbehandlingstilbuddene. I 2015 var der 53 specialskoler og dagbehandlingstilbud, der havde angivet, at de havde godkendelse til at forkorte skoledagen for specialr. I 2016 var det steget til 60 skoler. Figur 4 Antal specialskoler og dagbehandlingstilbud samt specialr på folkeskoler, der har angivet godkendelse til at forkorte skoledagens længde / /2016 Skoleår Specialskoler og dagbeh.tilbud Specialr på folkeskoler
5 Side 5 af 5 Værd at vide I notatet indgår kun specialundervisning i folkeskoler, specialskoler og dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Der er anvendt en afrunding på 1 time til opgørelsen af skoleårets længde samt den fagopdelte undervisning. Det vil sige, at har en skole eksempelvis registreret 1199,5 timer i årligt timetal for 1., så betragtes dette som at skolen overholder reglerne om minimumstimetallene. De gennemsnitlige timetal er vægtet i forhold til antallet af elever på de enkelte skoler og trin. Det betyder, at store skoler vægter højere end små skoler. De trin, hvor skolen har angivet godkendelse til at forkorte skoleugens længde ( 16b), indgår ikke i beregningen af den gennemsnitlige samlede varighed af skoleåret. Definitioner vedrørende timetal Der er fastsat et minimumstimetal for fagene dansk, matematik og historie. let er det antal timer, som kommunerne som minimum skal tilbyde hver i de tre fag. Vejledende timetal Årligt minimumstimetal Undervisningstidens samlede varighed Vejledende timetal er det antal af timer, som ministeriet anbefaler i de øvrige fag på de enkelte trin. Det årlige minimumstimetal udgør den samlede sum af fagopdelt undervisning for hvert trin. Dette timetal omfatter alt, hvad der indgår i skoledagen; undervisning i fagene, understøttende undervisning og pauser. For elever i indskolingen og på mellemtrinet er der tale om et minimumstimetal, mens tallet er fast for elever i udskolingen. For mere info angående timetal for fagene i folkeskolen: Vil du vide mere? Du kan finde de enkelte skolers og kommuners tal i ministeriets datavarehus:
Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2016/2017
Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalr, 2016/2017 Dette notat giver overblik over folkeskolernes planlagte undervisningstimetal. Notatet beskriver, hvor mange skoler der
Læs mereSådan planlægges undervisningstimer for specialundervisning
Sådan planlægges undervisningstimer for specialundervisning i skoleåret 2017/2018 Folkeskoleloven fastsætter, hvor lang tid eleverne skal være i skole i løbet af et skoleår, og hvor mange timer eleverne
Læs mereSådan planlægger folkeskolerne undervisningstimer i skoleåret 2017/2018
Sådan planlægger folkeskolerne undervisningstimer i skoleåret 2017/2018 Folkeskoleloven indeholder regler for, hvor mange timer eleverne samlet set skal gå i skole og regler for, hvor meget undervisning
Læs merePlanlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016
Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016 Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal på specialområdet. Derudover beskriver notatet,
Læs merePlanlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016
Klokketimer pr. uge Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016 Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal. Derudover beskriver
Læs merePlanlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015
Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for de kommunale segregerede tilbuds planlagte
Læs merePraktisk vejledning til skoler
Praktisk vejledning til skoler Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af antal elever og undervisningstimetal til Børne- og Undervisningsministeriet Styrelsen for It og Læring Hvilke skoler skal indberette?...
Læs mereFolkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012
Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Af Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen Sammenfatning Flere skoler planlægger i den tre-årige periode 2010-2012 med et timetal, der overholder
Læs merePlanlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015
Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin
Læs merePraktisk vejledning til skoler
Praktisk vejledning til skoler Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af antal elever og undervisningstimetal til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring Hvilke skoler
Læs mereAndel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16
Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.
Læs mereKompetencedækningen i folkeskolen 2017/18 er steget med 1,6 procentpoint
Kompetencedækningen i folkeskolen 2017/18 er steget med 1,6 procentpoint Målsætninger for kompetencedækningen i folkeskolen er et politisk omdrejningspunkt ambitionen er, at 95 procent af alle timer i
Læs mereMere undervisning i dansk og matematik
Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne
Læs mereUndervisning i fagene
Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås
Læs mereFlere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik
Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk
Læs mereOverblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15
Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Det samlede fravær i skoleåret 2014/15 for folkeskoleelever er på 5,4 procent, svarende til knap 11 skoledage for en helårselev
Læs mereElever i grundskolen, 2015/16
Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler
Læs mere4. juni Resultaterne bygger på svar fra knap 900 skoler.
AN AL YS E NO T AT 4. juni 2012 Udviklingen i folkeskolens serviceniveau Danmarks Lærerforening har i maj 2012 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt foreningens tillidsrepræsentanter om udviklingen
Læs merePraktisk vejledning til skoler
Praktisk vejledning til skoler Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af antal elever og undervisningstimetal til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring Hvilke skoler
Læs mereElevfravær i folkeskolen 2018/2019
Elevfravær i folkeskolen 2018/2019 Af Center for Data og Analyse Eleverne i folkeskolen har i 2018/2019 i gennemsnit 11,5 dages samlet fravær Der er i år indsamlet elevfravær for 534.326 folkeskolelever
Læs merePraktisk vejledning til skoler
Praktisk vejledning til skoler Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af antal elever og undervisningstimetal til Undervisningsministeriet UNI C Styrelsen for It og Læring Hvilke skoler skal indberette?...
Læs mereSådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17
Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Fravær kan få konsekvenser for, hvordan man trives i skolen, og hvor godt man klarer sig fagligt i skolen. Fravær kan også have konsekvenser for, hvordan hele
Læs mereNotat Elever i grundskolen, 2014/15
Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Af Rasmus Schulte Pallesen De samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 6.200 børn over de sidste fem år. Ca. 81 procent af eleverne
Læs mereUdviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i
Læs mereNotat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b
Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskolelovens 16 b, hvorefter kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende
Læs merePlanlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12
Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12 Af Mathilde Molsgaard Stort set alle elever i specialklasser, på specialskoler og dagbehandlingstilbud modtager
Læs mereFolkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1
Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/08-2009/10 1 Af Katja Behrens Skolerne planlægger med flere timer end minimumstimetallet Samlet set planlægger skolerne med langt flere timer til
Læs mereElevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18
Side 1 af 5 Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18 Det samlede antal elever i grundskolen ændrer sig sjældent meget fra år til år, men fordelingen af elever på folkeskoler og frie grundskoler gør, og
Læs mereElever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015
Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2014/15 viser, at: I skoleåret 2014/2015 startede knap 67.600 elever i børnehaveklasse i grundskolen.
Læs mereTidligere fremmedsprog
Tidligere fremmedsprog Almindelige bemærkninger til temaindgangen Tidligere fremmedsprog 2.1.1. Mere undervisning i fagene ( ) Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. Den stigende internationalisering
Læs mereBaggrunden for spørgeskemaet er, at KL ønsker at styrke sin viden omkring. kommunernes udmøntningen af ressourcer i budget 2017 og kommunernes
Spørgeskema vedr. budget 2017 på skoleområdet Baggrunden for spørgeskemaet er, at KL ønsker at styrke sin viden omkring kommunernes udmøntningen af ressourcer i budget 2017 og kommunernes inklusionsindsats,
Læs mereJustering af Folkeskoleloven pr. august 2019/1. august 2020
Aftaletekst Ny lovtekst Gammel lovtekst Aftalepartierne er enige om, at der tilføres 90 ekstra fagtimer til prioritering af opstart af 2. fremmedsprog, billedkunst og historie 5, stk. 2 nr. 2 2) Praktiske/musiske
Læs mereSpecialundervisning og inklusion, 2014/15
Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet
Læs merePraktisk vejledning til skoler
Praktisk vejledning til skoler Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af personalets arbejdstid (ressourceforbrug) til Børne- og Undervisningsministeriet Styrelsen for It og Læring Hvilke skoler skal indberette?...
Læs mereElev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010
Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort
Læs merePraktisk vejledning til skoler
Praktisk vejledning til skoler Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af personalets arbejdstid (ressourceforbrug) til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring Hvilke
Læs mereElevtal for grundskolen 2009/2010
Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt
Læs mereSådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/ /17
Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/13-2016/17 Hvert år aflægger grundskolens 9. klasses elever otte bundne prøver som en del af Folkeskolens Prøve (FP9).
Læs mereSpecialundervisning og segregering, 2012/2013
Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Skolerne nærmer sig målet om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. I 2012/2013 var 5,2 procent af eleverne
Læs mereElever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017
Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2016/17 viser, at: I skoleåret 2016/2017 startede ca. 66.300 elever i børnehaveklasse i grundskolen.
Læs mereElevfravær 2017/18. Resume
Elevfravær 2017/18 Elevernes fravær kan have sammenhæng med, hvordan man trives i skolen, og hvor godt man klarer sig fagligt. Fravær kan også have indflydelse på, hvordan hele klassen fungerer både fagligt
Læs mereNotat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold
Notat Til: Fra: Notat til sagen: Anne Gaarde Fisker Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016 Ledelse & Udvikling Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Indhold 1.0 Baggrund... 1
Læs mereNotat. 1 - Kompetencedækning i folkeskolen Hører til journalnummer: A Udskrevet den
Notat 1 - Kompetencedækning i folkeskolen 20172018 Modtager(e): Børne og Skoleudvalget cc: [Navn(e)] Kompetencedækning i folkeskolen 2017/2018 Undervisere med undervisningskompetencer i det pågældende
Læs mere8. april 2014 Sags nr.: 104.53L.391. Vedrørende spørgsmål til Undervisningsministeriet og KL fra specialskoleledere
Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vedrørende spørgsmål til Undervisningsministeriet
Læs mereVejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde
Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af
Læs mereBudgettemamøde. Nøgletal bord Dagtilbud og skoler
Budgettemamøde Nøgletal bord Dagtilbud og skoler Kr. pr. 0-5-årig Dagtilbud 90.000 Udgift pr. 0-5-årig i Greve Kommune, regioner og på landsplan 85.000 80.000 75.000 70.000 65.000 60.000 55.000 2011 2012
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereMetode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal
Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 335 Offentligt 15. august 2011 Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal Af Katja Behrens Indledning Opgørelsen af de planlagte undervisningstimetal
Læs mereEKSTERN BENCHMARK AF SAMMENLIGNINSKOMMUNER PÅ SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET DYBDEGÅENDE BENCHMARK
EKSTERN BENCHMARK AF SAMMENLIGNINSKOMMUNER PÅ SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET DYBDEGÅENDE BENCHMARK 1 2 INDHOLD 1. Generelle observationer 2. Oversigt over tilbudsviften 3. Tilbud og aktiviteter 4. Udgifter
Læs mereUdviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/ /2016
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/2012-2015/2016 Karaktergennemsnittene har ikke ændret sig drastisk på tværs af de bundne prøvefag. Eleverne får fortsat de højeste karakterer i mundtlig
Læs mereHjørring Kommune. Notat Børne- og Undervisningsforvaltningen. Kend din kommune
Hjørring Kommune Notat Børne- og Undervisningsforvaltningen 12-02-2019 Side 1. 00.30.00-Ø00-1-19 Kend din kommune I dette notat gennemgås KL nøgletal fra publikationen Kend din kommune - brug nøgletal
Læs mereGennemsnitlige afgangskarakterer
Gennemsnitlige afgangskarakterer Resultater Tidspunkt 2016/2017 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne
Læs mereSpecialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09
Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09 Af Anne Mette Byg Hornbek Indledende overblik Dette notat belyser specialundervisning i folkeskolen i skoleåret 2008/2009, herunder i almindelige folkeskoler,
Læs mereAnalyse af årsager til høje udgifter til specialundervisning
14. august 2016 KKN Analyse af årsager til høje udgifter til specialundervisning Det fremgår af s nøgletal på specialundervisningsområdet, at kommunen har væsentlig højere udgifter til specialundervisning
Læs mereLov om ændring af lov om folkeskolen
LOV nr 564 af 07/05/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 19/02277 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om ændring
Læs mereINTERN BENCHMARKING AF DISTRIKTSSKOLER I HILLERØD KOMMUNE DYBDEGÅENDE BENCHMARK
INTERN BENCHMARKING AF DISTRIKTSSKOLER I HILLERØD KOMMUNE DYBDEGÅENDE BENCHMARK 1 2 INDHOLD 1. Generelle observationer 2. Oversigt over tilbudsviften 3. Supplerende undervisning 4. Tilbud og aktiviteter
Læs mereDifferentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin)
Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og
Læs mereNOTAT. 31. maj Udviklingen af folkeskolens serviceniveau
NOTAT Udviklingen af folkeskolens serviceniveau 31. maj 2011 Danmarks Lærerforening har i perioden 17. 30. maj gennemført en undersøgelse af udviklingen i folkeskolens serviceniveau fra skoleåret 2010/2011
Læs mere1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereVejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde
Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af
Læs mereFolkeskolereform Økonomi
Folkeskolereform Økonomi De følgende sider indeholder beskrivelse af økonomien i forbindelse med folkeskolereformen, der træder i kraft august 2014. Budgetudvidelser (1.000 kr.) 2014 2015 2016 2017 OU-
Læs mereUdviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015 Karaktergennemsnittene er især steget i delprøven i dansk retskrivning og i de to delprøver i den skriftlige prøve i matematik. Eleverne
Læs mereKORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE
KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side
Læs mereTil samtlige kommuner Departementet
Til samtlige kommuner Departementet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 32 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.: 20453044 Hyrdebrev vedr. undervisning på interne skoler på dagbehandlingstilbud
Læs mereDe nationale test foråret National præstationsprofil
De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring, oktober 2016 Indhold Sammenfatning...
Læs merePlanlagte undervisningstimetal i specialklasser og på specialskoler skoleåret 2010/11 1
Planlagte undervisningstimetal i specialklasser og på specialskoler skoleåret 2010/11 1 Af Katja Behrens Skolerne planlægger i gennemsnit med flere timer end påkrævet på årsbasis Skolerne planlægger i
Læs mereSTATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole
STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...
Læs mereMulighedskatalog - Udvalget for Familie og Børn
Økonomisekretari atet Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2010/01430 Dato: 10-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Mulighedskatalog - Udvalget for Familie og Børn Thomas Christian Rafn Leder af Økonomi
Læs mereHVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?
HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Sjørslev Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereTil folkeskoler, kommuner og amter
Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene
Læs mereDatavarehuset - et redskab til udvikling
Datavarehuset - et redskab til udvikling Nedenfor vil der blive gennemgået et eksempel på, hvordan data om en konkret skoles trivsel kan være et redskab til brug for skoleledelse og forvaltningsledelse
Læs mereGennemsnitlige afgangskarakterer
Gennemsnitlige afgangskarakterer Tidspunkt 2015/2016 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne i dansk
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Mariagerfjord Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Sprog 9 2 TRIVSEL 10 2.1 Elevernes trivsel 10 2.2 Fravær 14 3 INKLUSION 15 4
Læs mereTrivslen hos elever i folkeskolen er stort set uændret
Trivslen hos elever i folkeskolen er stort set uændret Elevernes trivsel er vigtig for deres skolegang, og for at give de bedste muligheder for et godt læringsmiljø. De nye tal om trivslen i folkeskolen
Læs mereBrug af 16b på Kildedamsskolen
Brug af 16b på Kildedamsskolen De følgende sider sendes som svar på spørgsmål 1 og 2 I forhold til at svare på spørgsmål 3: - 16b timerne behandles ligesom alle andre timer. - 16b timerne opgøres ikke
Læs mereUnderstøttende undervisning
Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres
Læs mereTrivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017
Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Resumé Dette notat viser resultater fra den nationale trivselsmåling fra foråret 2017 for eleverne i 4.-9. klasse i folkeskolen. Elevernes trivsel præsenteres i
Læs mereKVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2017/18. Skanderborg Kommune
KVALITETSRAPPORT Skoleåret 20 Skanderborg Kommune INDHOLD 1. LÆSEVEJLEDNING... 2 1.1. Kvalitetsrapportens datagrundlag... 2 1.2. Rapportens opbygning... 3 2. RESULTATER... 4 2.1. Karakterer ved afslutningen
Læs mereØkonomien i folkeskolereformen.
Notat Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Bilag 3 Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune 14. oktober 2013 Økonomien i folkeskolereformen. Resume og sammenfatning I tabel 1 nedenfor
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereNedenstående udgør Dagtilbud & Skoles opsummering af Vejen Kommunes nøgletal på skoleområdet 2016.
Nedenstående udgør Dagtilbud & Skoles opsummering af Vejen Kommunes nøgletal på skoleområdet 2016. Karaktergennemsnit i grundskolen (bundne prøver) 2015/16 Det samlede karaktergennemsnit for de bundne
Læs mereRESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT
SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret
Læs mereElevtal for grundskolen 2010/2011
Elevtal for grundskolen 2010/2011 Af Mathilde Ledet Molsgaard I 2010/11 er der ca. 713.000 elever i grundskolen. Andelen af elever i frie grundskoler og efterskoler har været stigende i perioden siden
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,
Læs mereSkolereform på Herstedvester Skole
Skolereform på som det ser ud lige nu 16.06.2014 1 Værdigrundlag skal kendes på: Trivsel og ansvar at vi alle aktivt tager ansvar for, at vores skole er et trygt, indbydende og udfordrende sted med tydelige,
Læs mereFigur Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik
Resultat: INDIKATOR 1: Figuren nedenfor viser udviklingen i andelen af elever i Lejre Kommune, som opnår mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved afgangseksamen i 9. klasse. Det fremgår, at
Læs mereNOTAT: Kortlægning af timer, der ikke er gennemført som planlagt, i kommunens skoler
Skole og Børn Sekretariatet Sagsnr. 308336 Brevid. 3150805 NOTAT: Kortlægning af timer, der ikke er gennemført som planlagt, i kommunens skoler 8. maj 2019 Baggrund Den 5. februar 2019 besluttede Skole-
Læs mereFolkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk
Folkeskolereform Sektorudvalg www.ballerup.dk Folkeskolereformen Folkeskolereformen Den 13. juni 2013 blev regeringen, DF, V og K enige om en folkeskolereform. Reformen træder i kraft med skoleåret 14/15,
Læs mereSynoptisk oversigt over MBUL's vejledning om FS-lovens 16 b
Synoptisk oversigt over MBUL's vejledning om FS-lovens 16 b Nærværende notat har til hensigt at skabe overblik over ministeriets vejledning om anvendelsen af folkeskolelovens 16 b om konvertering af undervisning
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3
Læs mereTil Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Oversigt over faglige resultater i folkeskolen i perioden 2008-2016 Baggrund På BUU-mødet den 7.12.2016
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereFakta om frie skoler
Fakta om frie skoler FAKTA OM FRIE SKOLER Af Christina Lüthi og Bettina Carlsen, Nationalt Videncenter for Frie Skoler Rapporten er blevet peer reviewet Nationalt Videncenter for Frie Skoler, maj 2012
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereForslag til ressourcetildeling pr. 1. august Stevns Dagskole. Supplerende notat på baggrund af BUL s beslutning
Forslag til ressourcetildeling pr. 1. august 2019 Stevns Dagskole Supplerende notat på baggrund af BUL s beslutning 12.03.19 April 2019 S. 1/11 Indhold 1 - Indledning...3 2 - Model 5 30/33 ugentlige timer
Læs merePraktisk vejledning til skoler
Praktisk vejledning til skoler Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af personalets arbejdstid (ressourceforbrug) til Undervisningsministeriet Styrelsen for It og Læring Hvilke skoler skal indberette?...
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mere