Situationen i marken. Plantenyt nr. 19 den 9. juli 2015
|
|
- Emma Karen Marcussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Plantenyt nr. 19 den 9. juli Situationen i marken - Svampe og sprøjtestrategi i sukkerroer - Svampebekæmpelse i majs - Majshalvmøl - Hjælp os med havrerødsot - Register for Gødningsregnskaber - Skema A og B1 - Udbetaling af landbrugsstøtte Bestil jordprøver nu Situationen i marken Hvede og vårbyg er nu så lang fremme, at hverken svampesprøjtning eller bekæmpelse af bladlus er aktuel. Charlotte Hansen Telefon Mail: chh@dlsyd.dk Det er tid til at gennemgå roemarken for stokløbere det kan forventes større forekomst i år end normalt. Korn bladlus Både vinterhvede og vårbyg er nu så langt fremme, at det ikke er aktuelt at bekæmpe bladlus. Kornet er i vækststadie 75 (kerneindhold mælket og let grynet, alle kerner i fuld størrelse). Afgrøden vil nu gå ind i modningsfasen, og bekæmpelse af bladlus er ikke rentabel. I vækststadie 73 til 75 skal der være 100 pct. strå med lus, før der anbefales sprøjtning. Angreb af bladlus er fortsat lave, men der er sket en lille opformering i den sidste uges varme vejr, og der kan findes lus på op til 10 pct. af stråene. Sprøjtefristerne er dage alt afhængig af middel. Korn svamp Svampesprøjtninger i både vårbyg og vinterhvede er ikke længere rentabelt. Eneste situation, hvor det kan være aktuelt er sent sået vårbyg pga. omsåning. I vårbyg er svampesprøjtning aktuelt til omkring blomstring. Det er specielt bygrust opmærksomheden skal rettes imod. Sukkerroer Det er nu ved at være tid til bortlugning af stokløbere i roemarkerne. Tidlig såning i kombination med kølig marts, april og maj vil alt andet lige give flere stokløbere end normalt. Planlæg derfor efter at gennemgå markerne to gange. Tidlige stokløbere af luges senest juli, for at mindske risikoen for spiredygtige frø. Efterafgrøder Der har været en del skriveri omkring reduktion i antal ha med lovpligtige efterafgrøder. Det var planlagt, at hæve andelen af lovpligtige efterafgrøder fra 10/14 pct. til 13/17 pct. med virkning fra efteråret Det er denne stigning, som ikke er blevet vedtaget, og der skal derfor etableres det oprindelige planlagte antal ha med lovpligtige efterafgrøder. Der skal etableres 10 pct. ved under 0,8 DE/ha og 14 pct. hvis der spredes over 0,8 DE/ha på bedriften. Dansk Landbrug Sydhavsøerne Agrovej Nykøbing F
2 Svampesygdomme og sprøjtestrategi i sukkerroer Bladsvampe skal bekæmpes ved begyndende angreb. Anvend 0,4 l/ha Opera, og følge op med 0,3 l/ha Opera ca. tre uger efter, hvis roer tages op efter medio oktober. Følg svampevarslingen og tjek dine egne marker for svampesygdomme fra midten af juli måned. Charlotte Hansen Telefon Mail: chh@dlsyd.dk Sprøjt ved begyndende angreb Begyndende svampeangreb i sukkerroer ses oftest i slutningen af juli eller starten af august måned. Fra midten af juli bør roemarkerne tjekkes for begyndende svampeangreb ugentligt. Første svampesprøjtning udføres ved konstateret begyndende angreb af svampesygdom og senest ved 5 pct. angrebne planter. Erfaringer fra de tidligere års svampevarsling viser, at rettidighed ved første sprøjtning har stor betydning for den efterfølgende sygdomsudvikling i marken. Sprøjtes for tidligt, inden der er svampeangreb i marken, vil effekten klinge af, inden der reelt er behov for behandling, og sprøjtningen vil være spildt. Det var bl.a. den situation vi så i 2013, hvor bladsvampene kom sent og udviklede sig langsomt. Til gengæld må det rette tidspunkt heller ikke forpasses, da en for sen sprøjtning på etablerede angreb kræver højere dosering samtidig med evt. udbyttetab. Dosering og antal behandlinger I tabel 1 er anført dosering og midler til anvendelse ved begyndende angreb af bladsvampe i roer. Hvis roerne skal tages op efter medio oktober følges op ca. tre uger efter første sprøjtning. De anførte doseringer hæves til 0,5 l/ha ved etablerede og højt smittetryk. Det vil ofte være tilfældet, hvis man kommer for sent med første sprøjtning, eller der bliver for stor afstand mellem første og anden sprøjtning i år med højt smittetryk. Tabel 1: Dosering i forhold til behandlingstidspunkt og smittetryk. Tidspunkt Ved begyndende angreb Opfølgning ca. 3 uger efter 1. sprøjtning, hvis roer tages op efter medio oktober 1) Kun Opus med gammel etikette er godkendt i roer Dosering og middel 0,4 l/ha Opera 0,3 l/ha Opera eller 0,3 l/ha Opus 1) /Rubric/Maredo Sortsmodtagelighed Der er forskel i sorternes modtagelighed overfor bladsvampe, men det er de klimatiske forhold, der har størst betydning for, om det er meldug, rust eller Ramularia, der bliver mest udbredt. I tabel 2 er opstillet en oversigt over roesorternes modtagelighed over for meldug, rust og Ramularia. Modtageligheden er inddelt efter en karakterskala fra 1 til 5, hvor 1 er meget modtagelig og 5 er meget lidt modtagelig over for en given sygdom. Vejrforholdene indtil nu, med kølligt og fugtige forhold, giver gode betingelser for bederust og Ramularia. Vejrforholdene de kommende måneder har størst betydning for, hvilke sygdomme der bliver dominerende i år. 2
3 Tabel 2: Sorternes sygdomsmodtagelighed (kilde: NBR). Karakter 5 = meget lidt modtagelig og 1 = meget modtagelig. Karakter er på baggrund af sortsforsøgene 201. Sort Ramularia 1) Meldug 2) Rust 2) Abraham Bosch Cantona KWS Criollo Danicia KWS Diadem Doblo Elora KWS Fairway Jollina KWS Lombok Louisia KWS Orlena KWS Pasteur Perry Smash Tonga ) smitteforsøg, 2) naturlig smitte Der kan komme nye og mere aggressive smitteracer af de forskellige bladsvampe til landet, som kan rykke på karaktererne i tabel 2. Det er derfor vigtigt at holde roemarkerne under observation fra midten af juli måned. Svampesygdomme Sukkerroer kan angribes af meldug, bederust og Ramularia. I enkelte år kan der optræde mindre angreb af Cercospora, hvor symptomerne minder meget om Ramularia.. Sygdommene har forskellige temperatur- og klimaoptimum: Meldug fremmes af varmt (ca. 25 o C) og tørt vejr, se billede 1. Ramularia trives bedst ved o C og i fugtigt vejr, se billede 2. Optimum for bederust er o C og fugtige blade, se billede 3. Optimum for Cerospora er o C og fugtige blade, se billede 4. Billede 1. Meldug Billede 2. Ramularia 3
4 Billede 3. Bederust Registreringsnet NBR (Nordic Beet Research) starter 10. juli de ugentlige bedømmelser af angreb af bladsvampe i registreringsnettet. Vi vil informere i Plantenyt ved fund af bladsvampe i registreringsnettet. Resultaterne vil også kunne følges på Landbrugsinfo under Varsling/registreringsnet. Middelvalg Meldug er generelt kun et problem i starten af bladsvampesæsonen, da den trives bedst ved forholdsvis høje temperaturer, og det er derfor en fordel at anvende Opera i den første sprøjtning. Ved en eventuel anden sprøjtning er det knapt så afgørende, om der anvendes Opera eller Opus/Rubric/Maredo. Hvis det er meldug eller rust, der er den dominerende sygdom foretrækkes Opera Billede 4. Cercospora frem for Opus/Rubric/Maredo i begge sprøjtninger, da Opera har bedre effekt over for både meldug og rust. I 2014 var det bl.a. meldug og rust, der var de dominerende sygdomme, og anvendelse af Opera gav bedre bekæmpelse og højere nettomerudbytter. I tabel 3 er anført godkendte midler til svampebekæmpelse i roer, effekt, behandlingsfrist og normaldosering. Midlerne Amistar/Mirador 250 EC og Tilt 250 EC/Bumper 25 EC er alle godkendt til svampebekæmpelse i bederoer, men de er ikke bredspektrede, som tilfældet er for Opera og Opus 1) /Rubric/Maredo. Opus er ikke længere godkendt i roer, og må kun anvendes med gammel etikette. Tabel 3: Relativ virkning af godkendte svampemidler i bederoer, behandlingsfrist, normaldosering og ca. pris fra middeldatabasen. Pris Behandlingsfrisdosering Normal- kr. pr. Meldug Rust Ramularia Cercospora liter/kg, dage l/kg pr. ha ny afgift Opera *** ( * ) **** ( * ) **** **** 28 1,0 540 Opus 1) /Rubric/Maredo *** **** **** *** ( * ) 28 1, Amistar/Mirador 250 EC * ( * ) ** * *** ( * ) 40 1,0 322 Tilt 250 EC/Bumper 25 EC ** ( * ) ** * * 21 0,5 95 1) Kun Opus med gammel etikette er godkendt i roer Nye regler for maks. brug af triazoler Roer er også omfattet af de nye triazolregler. Af epoxiconazol må der maks. bruges 125 gram pr. sæson. Dvs. 1,0 liter Rubric/ Maredo/Opus tæller 100 procent og 2,5 liter Opera tæller 100 procent. Derudover må Rubric maks. bruges 3 gange pr. sæson. Der er ingen restriktioner på antallet af gange, hvor Maredo og Opera må bruges. For Maredo og Rubric er angivet det tilladte antal gange på den næstnyeste etikette, fordi firmaerne har oplyst, at der til sæson 2015 ikke vil blive solgt dunke med den nyeste etikette. Fra sæson 2016 vil der være maks. 2 behandlinger for begge midler. Læs altid etiketten for at se de gældende regler. 4
5 Svampebekæmpelse i majs Svampesygdomme i majs bekæmpes ved 5-10 pct. angrebne planter indtil sprøjtefristen. I marker med forfrugt majs og samtidig reduceret jordbearbejdning risikomarker anbefales bekæmpelse generelt, fordi risikoen for angreb her er meget høj. Christian Iuel Telefon Mail: chi@dlsyd.dk Følg udviklingen i registreringsnettet for svampe i majs. Majs kan angribes af majsøjeplet og majsbladplet. Majsøjeplet trives under kølige (ca C) og fugtige forhold, mens majsbladplet trives bedst ved lidt højere temperaturer (ca C) og bladfugt. Der findes ingen varslingstjeneste for de to svampesygdomme. I Slesvig Holsten arbejdes med en klimamodel for majsøjeplet, hvor indledende undersøgelser tyder på, at timer med bladfugt/over 85 pct. luftfugtighed giver infektion. Da der oftest er bladfugt om natten, øger især mange timer med nedbør om dagen risikoen for angreb. Anbefaling Bekæmpelse anbefales: I alle majsmarker med forfrugt majs og samtidig reduceret jordbearbejdning. I øvrige marker ved over 5-10 procent angrebne planter (flere bladpletter pr. plante). Anvend omkring 0,7 liter pr. ha Opera. Én behandling er oftest tilstrækkelig, men ved meget tidlige angreb kan en splitbehandling med 0,5 l Opera med 2-3 ugers mellemrum være aktuel. Anvend, med en konventionel sprøjte, omkring liter vand. Sprøjtefrist Beslutningen om evt. bekæmpelse skal træffes inden sprøjtefristen, som er st. 65 (fuld blomstring), hvilket ofte er omkring 1. august. Kun Opera er godkendt Kun Opera er godkendt til svampebekæmpelse i majs. Den maksimale dosis er 1,5 liter pr. ha, men omkring 0,7 liter pr. ha anbefales. I to forsøg ved Aarhus Universitet i 2011 var der kun meget lille forskel på nettomerudbyttet med 0,75 l og 1,5 l Opera trods usædvanlig tidlige og kraftige angreb. Opera har ikke effekt mod Fusarium. Forsøgsresultater Forsøg med reduceret jordbearbejdning og samtidig forfrugt majs ( risikomarker ): Siden 2008 har der under disse dyrkningsforhold været udført i alt 12 landsforsøg med svampebekæmpelse i kernemajs og siden 2010 i alt 6 forsøg i majshelsæd. I kernemajs har 8 af 12 forsøg været rentable, og der er ved ny afgift i gennemsnit opnået et nettomerudbytte på 3,8 hkg/ha (variation 6,5 til 18,2 hkg/ha) eller ca. 450 kr./ha ved 120 kr./hkg. I forsøgene har været anvendt 1,125 l Opera. I majshelsæd har alle 6 forsøg været rentable, og der er ved ny afgift i gennemsnit opnået et nettomerudbytte på 3,6 a.e(variation 0,7-14,0 a.e) eller 385 kr./ha ved 107 kr. for en afgrødeenhed ved sprøjtning. I forsøgene har været anvendt 1,125 l Opera. Forsøg med pløjning og forfrugt majs: Kun ca. halvdelen af de i 2013 anlagte forsøg førte til brugbare resultater. I 3 forsøg i majshelsæd og 1 forsøg i kernemajs blev der ikke opnået rentable merudbytter. I 2013 kom der tidlige angreb af majsøjeplet i flere marker, 5
6 men det tørre vejr senere hæmmede udviklingen. Påvirkning af foderværdi? Der har i forsøgene ikke kunnet påvises en sikker effekt på foderværdien ved svampesprøjtning. Symptomer På billede 1-2 ses angreb af majsbladplet. På billede 3-4 ses angreb af majsøjeplet. Risikomarker Marker, der er mest udsatte for angreb, er: Marker med forfrugt majs og samtidig reduceret jordbearbejdning med mange planterester, fordi smitstof af majsbladplet og majsøjeplet overlever på planterester af majs. Kernemajs og kolbemajs er mere udsatte for angreb end majshelsæd, fordi vækstperioden er længere, og svampene derfor har længere tid til at brede sig. Marker med modtagelige sorter. Billede 1. Majsbladplet. Pletterne er aflange og brune. Farven kan variere lidt. Sortsforskelle Der findes endnu kun et begrænset grundlag for at skelne mellem sorterne, men hvert år bedømmes angrebene i sortsforsøgene. Registreringsnet i 2015 I 2014 fortsætter registreringsnettet, hvor angrebet af bladsvampe i ca. 25 majsmarker følges. Der bedømmes hovedsagelig i pløjede majshelsædsmarker, men også i upløjede marker. Der bedømmes fra juli og ugentligt, så længe sprøjtning er muligt. Fra ultimo august bedømmes hver 14. dag for at se udviklingen. I markerne følges både et sprøjtet og usprøjtet område. Sprøjt et træk i dine marker For at blive klogere anbefales det, at du både har et sprøjtet og usprøjtet træk med Opera i dine marker. Herved kan du se evt. forskel på, hvor hurtigt bladene visner. Har du flere sorter på ejendommen, anbefales dette i alle sorter. Tag gerne et foto af evt. forskelle. Resultaterne bedes videregivet til planteavlskonsulenterne, således at erfaringerne kan indsamles. Billede 2. Majsbladplet. Pletterne er aflange og brune. Farven kan variere lidt. Billede 3. Majsøjeplet. 6
7 Billede 4. Majsøjeplet. Der er tale om angreb på samme blad, hvor bladet først er fotograferet ovenfra (venstre) og herefter fotograferet op mod lyset (højre). De talrige runde brune pletter med en gul zone omkring er typiske. Symptomerne er især tydelige, når bladet holdes op mod lyset. Majshalvmøl nyt skadedyr i majs Vi har sat feromonfælder op til monitering af majshalvmøl. I 2014 fandt vi majshalvmøl i samtlige marker, som blev undersøgt i vores områder. Christian Iuel Telefon Mail: chi@dlsyd.dk Sidste år fandt vi angreb af majshalvmøl i alle de marker vi har undersøgt. Majshalvmøllet er kun observeret ganske få gange i Danmark før dyrkningssæssonen Vi har ingen erfaringer med majshalvmøllet og vi må derfor læne os opad erfaringer fra vore nabolande Tyskland og England. Vi har derfor i år opsat feromonfælder i to marker med majs til modenhed. Èn mark ved Rødby og èn ved Nykøbing. æg på majsbladende og æggene klækkes efter ca. 10 dage. Når larverne er klækkede, bevæger de sig ned mod stængel og kolber. Her æder de sig tykke og fede. Når kolber og stængel nærmer sig modenhed søger larverne ned mod majsplantens første knæ. Her overlever de i stubrester indtil foråret, hvor de efter, at have forpubbet sig udvikler sig til voksne møl, der så igen lægger æg på bladende. Skaden er størst i kernemajs og mindst i majs til helsæd. I kernemajs er udbyttetabet ved kraftige angreb procent. I majs til helsæd har vi ikke fundet opgørelser af tab ved angreb af majshalvmøllet. Vores vurdering er at tabet i helsæd er betydeligt mindre end i kernemajs. Det er majshalvmøllets livscyklus der er grunden til at udbyttetabet er mindre i helsæd end i kernemajs. Livscyklus I figur 1 kan du se en beskrivelse af majshlavmøllens livscyklus. Møllet er kommet sydfra i juni/juli måned, herfter lægger møllet Figur 1. Livscyklus for majshalvmøl Symptomer Går du i marken, skal du holde øje med larven, som ses ved knækkede stængler (ofte 7
8 kraftigt rødfarvede, som følge af nødmodning), huller i stænglerne (ofte ledsaget af borestøv ) samt gnav på kolber, se billede 1 og 2. Bekæmpelse Findeling af planterester efter høst er den mest effektive måde at bekæmpe skadedyret på, da larven ikke kan overvintre i en stængel, der er åben i en af enderne. Knæene på majsstænglen lukker stænglens hulrum. Også det nederste af stænglen skal findeles. Findeling af planterester er mere effektiv end kemisk bekæmpelse. Såfremt det er muligt med en effektiv nedpløjning af planterester, er det ikke nødvendigt med findeling af planterester. Billede 1. Knækket majsstængel, med hul i stænglen. Ved meget plantemasse f.eks. efter kernemajs og CCM majs, er der dog oftest så meget plantemateriale, at effektiv nedpløjning ikke er mulig. Det er kun skadedyrsmidlet Steward, der er godkendt til bekæmpelse af majshalvmøl i majs. Det er vanskeligt at time bekæmpelsen med Steward, selvom der opsættes duftfælder (fælder med duftstoffet feromon). Billede 2. Majshalvmøl larve i majskolbe. Steward er et kontakt middel, og påvirkning sker når larverne er klækket og søger mod stængel samt kolber. Er bladet ikke ramt tilstrækkeligt med midlet vil larverne overleve. Hjælp os med Havrerødsot du kan nå det endnu! Vi ønsker at forbedre vejledningsgrundlaget i forhold til bekæmpelse af bladlus om efteråret og Havrerødsot. En af måderne er, at få et overblik over udbredelse og de faktorer som kan have haft betydning for spredningen i Planteavlschef Bo JM Secher Telefon Mail: bms@dlsyd.dk Vi har derfor sat en spørgeundersøgelse sammen, som samler oplysninger om marker, forekomst og behandlinger. Vi har en særlig mulighed for at lære mere om Havrerødsot efter efteråret 2014 og sæsonen 2015, hvor vi har set usædvanligt kraftige angreb. Som en del af, at samle viden op, har vi planlagt at høste et stort antal parceller med varierende angreb, for at samle tal på udbytte og tab. 8
9 Som omtalt i Plantenyt nr. 18, forsøger vi også at samle informationer gennem en spøgeundersøgelse, vi gennemfører på nettet. Har du ikke været forbi, kan du stadig nå at udfylde skemaet for nogle af dine marker, og på den måde hjælpe os med at finde de faktorer som kan have betydning for en effektiv forebyggelse. Du kan vælge op til 4 hvede marker, 4 vinterbyg marker og 3 vinterrug marker. Når du vælger marker, så vælg gerne marker med forskellige behandlinger, sorter, såtider eller forekomst af havrerødsot. Derved for vi flere aspekter med, til at belyse problemstillingen. Hav din markbog klar inden du går i gang, da der er specifikke spørgsmål i forhold til f.eks. middelvalg, datoer og doseringer. Du kan komme til undersøglesen via nedenstående link: Du kan også finde undersøgelsen på vores hjemmeside Tak for hjælpen på forhånd. Husk frist 31. juli for tilmelding til Register for Gødningsregnskaber Frist for oprettelse i gødningsregistret er 31. juli for planperioden 2014/15. Charlotte Hansen Telefon Mail: chh@dlsyd.dk Det kan være aktuelt for nystartede virksomheder, ændring af virksomhed, ved oprettelse af I/S eller genrationsskifte. Elektronisk tilmelding til Register for Gødningsregnskab for planperioden 2014/15 Du skal tilmelde dig elektronisk til registret i Tast selv-service, hvis du i perioden 1. august 2014 til 31. juli 2015 : er blevet ejer af en nystartet virksomhed med landbrugsjord eller dyrehold på dit CVR-nr. har ændret din virksomhed, så du har fået nyt CVR-nr. er blevet bobestyrer for et døds-, konkursbo eller brugeligt pant med et tilknyttet SE-nr. Fristen for tilmelding er 31. juli 2015 Derefter er der lukket for tilmelding til denne planperiode undtaget i tilfælde af force majeure Det er vigtigt at få tilmeldt sig, da der ikke generelt gives dispensation, og man derfor kommer til at betale afgift af købt handelsgødning. Når du er tilmeldt registret, kan du købe afgiftsfri handelsgødning. Virksomheder, der leverer husdyrgødning til en virksomhed, der er tilmeldt registret, kan fratrække den leverede mængde husdyrgødning i sit gødningsregnskab. Hvis din virksomhed allerede er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, behøver du ikke at tilmelde virksomheden igen. 9
10 Frister for udarbejdelse og underskrift på Skema A og B1 Skema B1 skal være underskrevet senest den 31. juli 2015, hvis der er harmoniproblemer. Der skal altid være en underskrevet kopi af Skema A på bedriften, medmindre gødningsplanlægningen er foretaget i Tast-selv service. Charlotte Hansen Telefon Mail: chh@dlsyd.dk Skema B1: Kvittering for overførsel af husdyrgødning Der skal altid findes en underskrevet kopi af Skema B1 på virksomheden, efter gødnings regnskabet er indsendt. Afsætning pga. harmoniproblemer Hvis virksomheden har harmoniproblemer, skal der foreligge en skriftlig aftale, eller en kvittering i form af et underskrevet Skema B1. Disse skriftlige aftaler skal være underskrevet af modtager senest den 31. juli 2015 for planperioden 2014/15. Hvis der findes en skriftlig overførselsaftale, skal skema B1 ikke være underskrevet før den 31. marts året efter den planperiode, som overførslen tilhører. Afsætning uden harmoniproblemer Hvis der afsættes husdyrgødning, uden at det er nødvendigt for at opfylde harmonikravet, skal der foreligge et underskrevet Skema B1 senest den 31. marts 2016 for planperioden 2014/15. Forpagtningsaftaler Hvis forpagtet jord er med til at opfylde et harmonikrav, skal forpagtningsaftalen være skriftlig. Skema A: Gødningsplanlægning Der skal foreligge et underskrevet Skema A på virksomheden. Det er f.eks. ikke tilstrækkeligt, hvis landmanden har skemaet liggende elektronisk i Mark Online eller Næsgaard Mark. Udbetaling af landbrugsstøtte 2014 NaturErhvervstyrelsen udbetaler i disse dage penge til landbrugere, som har søgt om Enkeltbetaling i I 2013 blev der opkrævet en procentdel af den direkte støtte til EU s krisereserve. Den del, som ikke er blevet brugt tilbagebetales. Charlotte Hansen Telefon Mail: chh@dlsyd.dk Der tilbagebetales i gennemsnit ca kroner pr. landmand, hvor det aktuelle beløb afhænger af det oprindelige søttebeløb. Det er kun landmænd, som i 2014 fik mere end kr. i Enkeltbetaling og anden direkte støtte, der får penge tilbage. 10
11 Hvad er EU s krisereserve? Formålet med reserven er at kunne give støtte til landbruget i tilfælde af større kriser. I 2014 var reserven tiltænkt landmænd, der ikke kunne eksportere letfordærvelige produkter, som frugt og grønt, til Rusland pga. de russiske handelsrestriktioner. EUkommissionen gav støtte til at give produkterne væk til velgørenhed og til privat oplagring, men da det kunne holdes inden for de normale budgetter, blev krisereserven derfor ikke brugt. Hvert år går en del af landmændenes direkte støtte til EU s krisereserve, dog kun penge fra støttebeløb, der overstiger kr. det år. Se udbetalingsbrevet i Tast selv-service De landmænd, som skal have penge tilbage, modtager et brev i Tast selv-service. Brevet kommer et par dage efter, at beløbet er kommet ind på kontoen. Bestil jordprøver nu Det er nu, der skal bestilles udtagning af jordprøver, så efterårets arbejde i forsøgsafdelingen kan planlægges. Du kan også låne bøtter og jordspyd, hvis du selv vil udtage prøverne. Jordprøveanalyserne er et vigtigt redskab til at planlægge kalknings- og gødskningsstrategi på bedriften. Som noget nyt, vil du i 2015 kunne bestille jordprøver på DLS hjemmeside: Vi har oprettet et arrangement med titlen Jordbundsanalyser. Følg vejledningen når du tilmelder dig det arrangement, så kommer du på listen vi kører efter i efteråret. Følg eventuelt dette link: 09Jordbundsanalyser.htm Eller ring til planteavlskontoret på tlf , så skriver vi dig på listen. Jordprøvepriser efterår/vinter Standard(Rt, Pt, Kt og Mgt) Udtagning med GPS og motorcykel (ikke ved selvudtagning) Ekspeditonsgebyr pr. bedrift Kørselsgebyr pr. bedrift(ikke ved selvudtagning) Korttegning 90 kr./stk. 95 kr./stk. 350 kr. 375 kr. 850 kr./time 11
GrovfoderNyt. Bedriften lige nu. Aktuelt i marken INDHOLD. Bedriften lige nu Svampebekæmpelse i majs Muligt alligevel at udnytte MFO-græsefterafgrøder
GrovfoderNyt Nr. 5-19.juni 2017 INDHOLD Aktuelt i marken Bedriften lige nu Svampebekæmpelse i majs Muligt alligevel at udnytte MFO-græsefterafgrøder Bedriften lige nu 2. slæt græs har været sat i stå under
Læs meredet stærkeste svampemiddel til byg
2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det
Læs mereSituationen i marken. Plantenyt nr. 23 den 21. juni 2016
Plantenyt nr. 23 den 21. juni 2016 - Situationen i marken - Svampesygdomme i sukkerroer - Etablering af efterafgrøder før- og efter høst - Produktion af egen udsæd Situationen i marken - Svampe- og skadedyrssprøjtning
Læs mereBestilling af roefrø til 2015
Information fra Nordic Sugar - Januar 2015 Bestilling af roefrø til 2015 Der er åbent for bestilling fra onsdag den 21. januar 2015 fra kl. 6.30 og bestilling skal være afgivet, så vi har modtaget den
Læs mereNr. 5 - uge 24. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om:
Nr. 5 - uge 24 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bor og mangan til majs i det tørre vejr Svampebekæmpelse i majs Skadedyr i majs Slætstrategi i græsmarken i det tørre vejr Koldt fuldfoder
Læs mereVarsling mod bladsvampe
407-2013 Annual Report Leaf disease warning in sugar beet Anne Lisbet Hansen alh@nordicbeetresearch.nu +45 21 68 95 88 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby
Læs mereSvampestrategi 2017 Dit nettoudbytte
Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Hkg/ha 14 12 10 8 Bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i mest dyrkede hvedesorter, landsforsøg i vinterhvede Omkostninger til delt akssprøjtning med samlet 75 procent
Læs mereErfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012
Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye
Læs mereBejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby
Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Fusarium angrebne hhv. uangrebne planter 2... 20. november 2014 Forsøg
Læs mereFocus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen
Focus på udbyttejagt - tænk anderledes 1 DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Gefion s Planteavlsmøde - d. 22.11.2012 Set focus på udbyttejagt! Afgrødernes værdi forøget med ~1.300.000 kr. hos en
Læs mereGhita Cordsen Nielsen. Nye midler nye strategier. Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede.
Ghita Cordsen Nielsen Nye midler nye strategier Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede. Smittetrykket var stort, som vi ser her. I gennemsnit af godt 400 forsøg er der i 2002 opnået et bruttomerudbytte
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 24
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 24 Side 1 af 10 En fantastisk god vækstsæson Ja det vil jeg faktisk driste mig til at
Læs mereAktuelt i marken. Husk næste sprøjtebeviskursus i foråret er den 13. maj.
Indhold: Aktuelt i marken Svampebekæmpelse i vinterhvede, side 3 Svampebekæmpelse i vinterbyg, side 8 Aktuelt i marken Husk næste sprøjtebeviskursus i foråret er den 13. maj. Vinterbyg Meget vinterbyg
Læs mereLandskonsulent Ghita Cordsen Nielsen
Nyt fra Landsforsøgene: Strategier for bekæmpelse af svampe og skadedyr i korn, raps og majs Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereHAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015
Webinar 10. december kl. 9.15 GHITA CORDSEN NIELSEN, GCN@SEGES.DK HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse
Læs mereDet Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Nye svampemidler i korn 2010 1,5 l Ceando = 1,0 l Opus + 0,5 l Flexity 1,0 l Prosaro
Læs mere...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige
...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere
Læs mereOpera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere
Forvent mere i majs - resultatet bliver bare bedre! - svampemidlet til majs. Høst de mange fordele: Flere foderenheder Bedre ensilagekvalitet Mere kvalitet i stak anvendes i majs stadie 32-65. Anbefales
Læs mereStrategi for planteværn 2016 v/ planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen
Strategi for planteværn 2016 v/ planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen Disposition: Erfaringer fra 2015 Havrerødsot Smittetryk af bladsvampe Septoria i hvede Gulrust i hvede Ukrudtsbekæmpelse forår i
Læs mereSvampe- og skadedyrsbekæmpelse Bornholms Landbrug. i korn, raps, hestebønner og frøgræs. Indlæg af Carsten Mouritsen den 21 febr.
Svampe- og skadedyrsbekæmpelse Bornholms Landbrug i korn, raps, hestebønner og frøgræs Indlæg af Carsten Mouritsen den 21 febr. 2017 Vejrforholdene Bornholm 2016 Bornholms Landbrug Svampe og skadedyr Bornholms
Læs mereMARK. Indhold. Svampesygdomme i korn. TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 16, 20. juni Af planterådgiver Marie Uth
TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 16, 20. juni 2019 Indhold MARK Aktuelt i marken Aflugning af flyvehavre De problematiske græsser VANDING Vandbalancen MARK Aktuelt i marken Af planterådgiver Marie Uth Svampesygdomme
Læs mereSukkerroer. Konklusioner. Sortsvalg. Tabel 1. Forholdstal for udbytte af polsukker og for stabilitet
Tabel 1. Forholdstal for udbytte af polsukker og for stabilitet Sort Sortsvalg En oversigt over de seneste fire års afprøvning af sorter ses i tabel 1. Sorterne er rangeret efter deres udbytte af polsukker
Læs mereAfgrødeNyt nr maj Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 9 21. maj 2014 Indhold Aktuelt i marken Vækstregulering i vårsæd Bekæmpelse af aksfusarium i hvede Vigtige datoer Aktuelt i marken De fleste har gennemført 1 eller 2 svampebekæmpelser i
Læs mereSortsvalg til marker med nematoder
Information fra Nordic Sugar - Januar 2014 Bestilling af roefrø til 2014 Der er åbent for bestilling fra onsdag den 8. januar 2014 fra kl. 6.00 og bestilling skal være afgivet, så vi har modtaget den senest
Læs mereMULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS
Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse
Læs mereAktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst
NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad
Læs mereDet første nye aktivstof i 10 år!
Det første nye aktivstof i 10 år! Siden introduktionen af strobilurinerne for 10 år siden har der ikke været nye og alternative aktive stoffer til rådighed for bekæmpelse af svampesygdomme i korn. Med
Læs mere3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger
3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger Bekæmpelse af septoria Forskellige midler blev afprøvet imod bekæmpelse af septoria i 2010. Forsøgene var også tilsigtet til at vurdere effekten
Læs mereFørste svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD)
Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD) er en videreudvikling af OD Bell, hvor pyraclostrobin (Comet) er integreret i formuleringen. er det første svampemiddel til korn i Danmark, som
Læs mereBladsvampe midler og doseringer
402-2016 Annual Report Leaf diseases products and doses Anne Lisbet Hansen alh@nbrf.nu +45 21 68 95 88 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg 11, SE-237
Læs mereBekæmpelse af bladsygdomme i majs
Anvendelsesorienteret Planteværn 2013 IV Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen, Sidsel Kirkegaard & Anders Almskou-Dahlgaard Med henblik på at undersøge effekten
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereBekæmpelse af sygdomme i korn 2015
Bekæmpelse af sygdomme i korn 2015 Havrerødsot Meldug Nye regler for triazoler Septoria Væske mængde Nye KO krav Rettigheder Pct. angrebne planter 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Forekomst af bladlus i
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 23 17. september 2014 Indhold Aktuelt i marken Vi følger med i tidligt sået vintersæd Handel med pligtige efterafgrøder Vigtige datoer Aktuelt i marken Vejrudsigten lover dage med ca. 20
Læs mereNyeste viden om betydning og bekæmpelse af skoldplet i byg
AARHUS UNIVERSITET Institut for Agroøkologi Nyeste viden om betydning og bekæmpelse af skoldplet i byg Lise Nistrup Jørgensen, Ghita C. Nielsen, Susanne Sindberg, Kristian Kristensen Indholdsfortegnelse
Læs mereSituationen i marken. Planteavlskonsulent Ole Hansen Telefon Mail: Rapsjordloppens larve bekæmpes fra ca.
Plantenyt nr. 34 den 27. september 2016 - Situationen i marken - Status på bladlus og havrerødsot - Vækstregulering og svampebekæmpelse i vinterraps - Mangan til vintersæd - Rabat markplanlægning - Vårbygsorter
Læs mereSvampe- og skadedyrsbekæmpelse (under bornholmske forhold) Bornholms Landbrug
Svampe- og skadedyrsbekæmpelse (under bornholmske forhold) Svampe- og skadedyrsbekæmpelse (under bornholmske forhold) Svampebekæmpelse i vinterhvede Skadevolder Bekæmpelse Meldug Ved forekomst over 10
Læs mereBladsvampe midler og doseringer Leaf diseases products and doses
402-2017 Annual Report Bladsvampe midler og doseringer Leaf diseases products and doses RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULT Anne Lisbet Hansen alh@nbrf.nu
Læs mereBekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard
Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 V Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard Majsarealet i Danmark er øget fra 10.000 ha i 1980
Læs mereNy emballage! Nyheder og ændringer
Nyt fra Ny emballage! Nyheder og ændringer Godkendt i frøgræs Godkendt i majs st. 32-51 Sprøjtefrist nedsat til 2 måneder Nyt svampemiddel forventes godkendt i korn inden sæson 2011 Revurderet i 2011 med
Læs mereAfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD
AfgrødeNyt NR. 5-13. april 2016 INDHOLD Aktuelt Vigtige datoer Svampebekæmpelse i vinterraps under blomstring Knækkefodssyge i vintersæd Ally og Express har mange navne Aktuelt i marken Selvom vi snart
Læs mereVækstregulering og svampebekæmpelse i korn. Hanne K. Kristensen 8. februar 2016
Vækstregulering og svampebekæmpelse i korn Hanne K. Kristensen 8. februar 2016 1 Sådan ser kornmarkerne høst 2016 ikke ud, vel? 2 9. februar 2016 Sorternes lejesædstendens Risiko for lejesæd stiger med
Læs mereDer har endnu ikke været den helt store indflyvning af rapsjordlopper til vinterrapsmarkerne. I registreringsnettet
AfgrødeNyt NR. 23-16. september 2015 INDHOLD Aktuelt Havrerødsot i vintersæd Vigtige datoer Aktuelt i marken Der er meget stor forskel på vinterrapsmarkerne. I øjeblikket ser vi marker på kimbladstadiet
Læs merenår temperaturen stiger, så det er tid til at holde øje med denne sygdom i vårbyggen.
AfgrødeNyt NR. 11-03. juni 2015 INDHOLD Aktuelt Bejdsning af vinterrapsfrø 2015 Oprydning i kemirummet Vigtige datoer Aktuelt i marken Hvis du synes, at maj har været våd, så har du helt ret. Maj-måned
Læs mereTilbage til 5 tons pr. ha. Dyrkning af vinterraps v. Planteavlskonsulent Jacob Møller
Tilbage til 5 tons pr. ha. Dyrkning af vinterraps v. Planteavlskonsulent Jacob Møller Disposition Hvorfor gik det så galt med rapsudbytterne i 2016? Hvilke erfaringer bør vi tage med tilbage til fremtiden
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22 Det går stærkt med væksten i alle afgrøder. Det er rigtig bladsvampe og skadedyrs vejr, så der skal holdes øje i alle afgrøder. I vinterrug er
Læs mereSå let kan det gøres To midler til alt korn. HVEDE: Septoria DTR Gulrust Brunrust Hvedemeldug. BYG: Bygbladplet Bygrust Skoldplet Bygmeldug
HVEDE: Septoria DTR Hvedemeldug BYG: Bygmeldug Så let kan det gøres To midler til alt korn Agricultural Products The Chemical Company pera og pus Team dækker samtlige behov for svampebekæmpelse i korn!
Læs mereEfterafgrøder og MFO-efterafgrøder
Plantenyt nr. 30 den 16. august 2016 - Situationen i marken - MFO- efterafgrøder og pligtige efterafgrøder - Produktion af egen udsæd - Kerb i vinterraps - Høstresultater vinterraps- opdateret - Vigtige
Læs mereRisikovurdering af goldfodsyge i hvede
Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for
Læs mereDet begynder med os. www.kws.com
www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: j.philipps@kws.de www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse
Læs mereYderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63
Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob
Læs mereOverfrodig hvede og raps:
Overfrodig hvede og raps: Hvordan får vi dem gennem vinteren? v/ H. Aagaard haa@gefion.dk Skredet vårbyg i en stubmark 11/11-14 Dårlig luftskifte i vintersæd Foto: JL, Gefion Vintersæd svækket i striber
Læs mereROER Sorter, sukkerroer
ROER Sorter, roer > > KARSTEN A. NIELSEN, SEGES OG JENS NYHOLM THOMSEN, NORDIC BEET RESEARCH Blandt roe sorterne, der har været i afprøvning i mere end et år, er den største forskel i dækningsbidrag 1.141
Læs mereKernemajs dyrkning og fodring i praksis
Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,
Læs mereVINTERRUG OG VINTERBYG: Side 2 af 5
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 23 Nu går det rigtig stærkt. Med den meget varme har afgrøderne gået fra begyndende strækning til skridning på meget kort tid. Det er rigtig skadedyrs
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2010
Oversigt over Landssøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se
Læs mereDet er vigtigt, at du har lagt en strategi, inden du begynder at svampebekæmpe vintersæden
Nr. 11 19. april 2016 Svampebekæmpelse i vintersæd 2016 Aktuelt i vinterraps o Er din raps velforsynet med næringsstoffer o Hold rapsen sund med svampebekæmpelse Vær i år også opmærksom på lys bladplet
Læs mereCanyon er højestydende i 2009
sorter Canyon er højestydende i 2009 Canyon er den højestydende havresort i årets landsforsøg. Sorten præsterer et merudbytte på 7 procent i forhold til målesorten Pergamon. I sidste års landsforsøg gav
Læs mereOptimeret brug af svampemidler i korn
Optimeret brug af svampemidler i korn AgroPro Planteavlsdag Comwell 31. Januar 2018 v/hans Jørgen Bak, agropro Historiske merudbytter i 2017 Ikke set større siden 1998 Skyldes det fugtige år, med stort
Læs mereHvedebladplet - biologi og bekæmpelse
Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse Indlæg til seminar om Planteværn 28-31 Januar 2002 Charlotte H. Hansen & Karen Frænde Jensen Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg Hvedebladplet Kønnede stadium:
Læs mereMARK. Indhold. TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 10, 3. maj Af planterådgiver Christian Hansen. Aktuelt i marken
TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 10, 3. maj 2019 Indhold MARK Aktuelt i marken REGLER OG TILSKUD Oprydning i dine beholdninger af planteværnsmidler VANDING Vandbalancen MARK Aktuelt i marken Af planterådgiver
Læs mereDyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen
Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående
Læs mereAfgrødeNyt nr. 4. 9. april 2014. Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 4 9. april 2014 Indhold Aktuelt i marken Der er meget stor forskel på hvor langt vintersæden er fremme. Vi ser alt fra vinterhvede, der endnu ikke er begyndt at strække sig, til vinterhvede
Læs mereForskellige bekæmpelsesstrategier i korn. Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning
Forskellige bekæmpelsesstrategier i korn Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning Hvordan behandlede I hvede med fungicider i 2002 92 % af hele arealet blev behandlet med fungicider I gennemsnit
Læs mereNOGLE SVAMPE- OG INSEKTMIDLER VIRKER IKKE!
NOGLE SVAMPE- OG INSEKTMIDLER VIRKER IKKE! Nye resistenser og regler, hvordan anvendes midlerne i 2015 Lars Skovgaard Larsen, lsl@gefion.dk Rapporterede tilfælde af resistens Skadedyr Resistens mod Fundet
Læs mereVelkommen til Maskinstationsdag 2015
Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 Nyt om gylleudbringning Kl. 10.00 Krydsoverensstemmelse Pause Kl. 10.30 EU-reform
Læs mereResultater med forskellige bekæmpelsesstrategier i korn
Indlæg på Seminar om Planteværn 3 arrangeret af Landbrugets Rådgivningscenter Resultater med forskellige bekæmpelsesstrategier i korn Lise Nistrup Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning Hvordan bekæmpes
Læs merePesticidhandlingsplan II. Landskonsulent Poul Henning Petersen og Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen
Pesticidhandlingsplan II Landskonsulent Poul Henning Petersen og Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Pesticidhandlingsplan II Status Landmandens økonomi Kan vi reducere forbruget yderligere? Mekanisk
Læs mereROER Sukkerroer, Sorter
ROER Sukkerroer, sorter > > DESIRÉE BÖRJESDOTTER, NORDIC BEET RESEARCH OG TORBEN S. FRANDSEN, SEGES Når der skal vælges roesort, er et stabilt højt udbytte en af de vigtigste parametre. I tabel 1 vises
Læs mereSygdomme og skadedyr i korn
Sygdomme og skadedyr i korn Ghita Cordsen Nielsen Jeg har valgt at koncentrere mig om svampebekæmpelse i hvede og bekæmpelse af agersnegle. Forsøgene med bladlusbekæmpelse i hvede og vårbyg er der ikke
Læs mereSvampestrategier i korn
Svampestrategier i korn Disposition: Svampestrategier i vinterhvede Svampebekæmpelse i vårbyg Strategi i vinterrug Svampestrategier i korn - 2017 og 2018 atypiske år på hver deres måde. - 2018 ekstremt
Læs mereForebyggelse af resistens mod fungicider i bladsvampe Prevention of resistance to fungicide resistance in leaf diseases
494-2017 Forebyggelse af resistens mod fungicider i bladsvampe Prevention of resistance to fungicide resistance in leaf diseases RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES
Læs mereSorter Varieties Annual Report. Desirée Borjesdotter Jens Nyholm Thomsen
101 103 109 114-2015 Annual Report Sorter 2015 Varieties 2015 Jens Nyholm Thomsen jnt@nbrf.nu +45 21 26 61 67 Desirée Borjesdotter db@nbrf.nu +46 70 542 70 26 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond)
Læs mereI vinterhvede, foreløbig i sorten Torp, har vi et par steder fundet meldug over skadetærsklen.
AfgrødeNyt NR. 4-11. april 2017 INDHOLD Aktuelt i marken Triazolreglen Svampebekæmpelse i vinterhvede Svampebekæmpelse i vinterrug Ukrudt i vårbyg Kommende arrangementer Vigtige datoer Aktuelt i marken
Læs mereKatalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer
Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer Trips Kål, porre Fangst af trips på de blå limplader kan give et fingerpeg om, at det er tid for en nærmere kontrol af kålhovederne. Det samme gælder trips
Læs mereKoldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS
Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS 2... Ny udbyttefremgang i vinterhvede på Ultanggård ved Haderslev De kraftigst gødede parceller
Læs mereHoveddata på bygsygdommenes biologi
Bygsygdomme Hoveddata på bygsygdommenes biologi Spredning Krav til vært latentstid Temperatur optimum Meldug Vind, spildkorn Grøn, Biotrof Bygrust Bipolaris Fusarium spp. Skoldplet Bygbladplet Ramularia
Læs mereSkal vi altid vækstregulere i korn?
Skal vi altid vækstregulere i korn? Planterådgiver Lars Møller-Christensen Mobil: 5137 7606 Mail: lmc@vjl.dk Lejesæd er uønsket Kan resultere i: Udbyttetab Høstbesvær Nedsat høstkapacitet Øgede maskinomkostninger
Læs mereMARK. Indhold. TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 9, 25. april Af planterådgiver Henning Frostholm. Aktuelt i marken Svampebekæmpelse i vintersæd 2019
TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 9, 25. april 2019 Indhold MARK Aktuelt i marken Svampebekæmpelse i vintersæd 2019 ARRANGEMENTER OG KURSER SØRVAD - Opfølgning på så-demo Sprøjteopfølgningskursus - Herning 8.
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 30
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 30 Side 1 af 11 Høst imellem bygerne Mejetærskerne snurrede i sidste uge men nu er der
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereNyt til sæsonen Strategi mod svampesygdomme i korn Opera i majs
Nyt til sæsonen Strategi mod svampesygdomme i korn Opera i majs Ny vækstregulator Forventes godkendt til 2012 Aktive stoffer: prohexadione-ca (50 g/l) + mepiquat chlorid (300 g/l) Afgrøder: Dosering: vinterhvede,
Læs mereKartoffelafgiftsfonden
Afrapportering af KAF projekt 8. Titel Hvordan stoppes begyndende angreb af kartoffelskimmel 2. Projektdeltagere Bent J. Nielsen, Forskningscenter Flakkebjerg, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Læs mereHans Kristian Skovrup. www.slf.dk
Hans Kristian Skovrup Krav helsædssorter til malkekøer Højt udbytte af FEN Høj FK NDF > 60 % Min. 6,10 MJ pr. kg tørstof 1,12 kg ts/fe og lavere Min 2 år i forsøg Vælg sort efter beliggenhed REKLAME Forsøg
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landssøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se i øvrigt
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereVækstvilkår. Growth conditions Annual Report. Jens Nyholm Thomsen
Annual Report Vækstvilkår 2014 Growth conditions 2014 Jens Nyholm Thomsen jnt@nordicbeetresearch.nu NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg 11, SE-237
Læs mereLise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen
2 Sygdomsangreb 2012 Lise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen I dette afsnit nævnes fortrinsvist hvilke forekomster, der har været af svampesygdomme
Læs mereBillede 1: Majsmark den 21. maj efter 40 mm regn/hagl på en time (Foto: Christina S. Jørgensen, SAGRO).
TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 13, 23. maj 2019 Indhold MARK Aktuelt i marken Svampebekæmpelse i vårsæd Skadedyr i korn Vanding MARK Aktuelt i marken Af planterådgiver Henning Frostholm Så kom der endelig
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 42
Aktuelt MarkNYT v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 42 Side 1 af 11 Æv hvor det driller! En ting er, at det er og har været svært at få
Læs mereBekæmpelsestærskler for svampesygdomme
Bekæmpelsestærskler for svampesygdomme Nedenfor ses en oversigt over vejledende bekæmpelsestærskler for sygdomme i korn. Tærsklerne er fra Planteværn Online og disse tærskler er relativt godt belyst. Tærsklerne
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,
Læs mereSikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl
Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter
Læs mereMeldug er almindelig udbredt...
Meldug er almindelig udbredt......nedbryder svampemyceliet Meldug er almindelig udbredt, og en svampesygdom som de fleste genkender. Tab i forbindelse med meldugangreb er afhængig af 1. sortens modtagelighed
Læs mereBladsvampe midler og doseringer Leaf diseases products and doses
402-2018 Annual Report Leaf diseases products and doses RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULT Anne Lisbet Hansen alh@nbrf.nu +45 21 68 95 88 Nordic Beet
Læs mereTirsdag d. 6 feb. kl , Hotel Limfjorden. Tirsdag d. 6 feb. kl , Hotel Limfjorden
Tirsdag d. 6 feb. kl. 9.30-15.00, Hotel Limfjorden Tirsdag d. 6 feb. kl. 9.30-15.00, Hotel Limfjorden Kan god gylle gøres bedre? Nye og gamle additivers effekt Kerneudbytte, hkg pr. ha. Effekt af a. nitrifikationshæmmere
Læs mereSituationen i marken. Plantenyt nr. 29 den 9. august 2016
Plantenyt nr. 29 den 9. august 2016 - Situationen i marken - Prisen på sukkerroer i 2017 - Variabel afregning og transport - Sukkerroer skal, skal ikke? - Tidlig såning af vinterbyg - Høstresultater vinterraps-
Læs mere