Samvær med mennesker med demens
|
|
- Maja Danielsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Samvær med mennesker med demens NOTAT OM KURSUSFORLØBETS TEORETISKE STÅ- STED, Af Bente Weberskov, sygeplejerske, Marte Meo terapeut, selvstændig konsulent og Aase Marie Ottesen, sygeplejerske, ph.d., post doc ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet 2017
2 Samvær med mennesker med demens NOTAT OM KURSUSFORLØ- BETS TEORETISKE STÅSTED, LÆRINGSSYN OG GENNEM- FØRELSE Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S LÆRINGSSYN OG GENNEMFØRELSE
3 Indhold 1 Indledning 4 2 Kursets teoretiske ståsted og læringssyn 5 3 Opmærksomhedspunkter Gennemgående perspektiv på formidling af indhold og undervisningsproces Den gruppedynamiske proces Transferproces Den personcentrerede tilgang En udviklingspsykologisk forståelse af afviklingen hos personer med demens Anvendelse af Marte Meo-metoden At være pårørende til en person med demens og de ændrede livsbetingelser 12 4 Referencer 14 SIDE 3/16
4 1 Indledning Dette notat er tænkt som en hjælp for underviserne i deres forberedelse, planlægning og afvikling af kurser for pårørende. I notatet beskrives kursets teoretiske ståsted og læringssyn, hvor der er sammenfald og overensstemmelse i værdi-, lærings- og udviklingssyn i forhold til det, der undervises i, og den måde der undervises på. Ligeledes indeholder notatet opmærksomhedspunkter om indhold, undervisningsform og tilrettelæggelse af undervisningen. SIDE 4/16
5 2 Kursets teoretiske ståsted og læringssyn Helt overordnet har kurset det udgangspunkt, at kvaliteten af kommunikationen og relationen mellem mennesker er afgørende for det enkelte menneskes trivsel og selvrealisering. Det gælder såvel relationen mellem de pårørende og personen med demens, som relationen mellem kursister og undervisere. Hele fundamentet og den røde tråd i kursusforløbet bygger på en værdimæssig og teoretisk tilgang, som er forankret i Tom Kitwoods personorienterede tilgang (Kitwood 2003). 1. Den personorienterede tilgang indeholder et helhedsorienteret perspektiv på det at være en person med demens, hvor fokus er på at bevare identitet, selvbestemmelsesret, værdighed, selvværdsfølelse og inklusion. Det handler om, at have opmærksomheden rettet mod hele mennesket og at sætte den enkelte i stand til at få størst muligt udbytte af sine ressourcer (Kitwood 2003; Løgstrup 1991). 2. Ud over at den personorienterede tilgang er rettet mod måden at se og møde personen med demens på, er den også rettet mod den måde, som kursisterne ses og mødes på af underviserne - nemlig ud fra hver kursists personlighed, aktuelle livssituation, oplevelser og livserfaringer (Falk 2010; Miller & Scholdager 2012; Sundhedsstyrelsen 2016 a; Sundhedsstyrelsen 2016 b). Denne tilgang skaber fundamentet for et trygt og anerkendende læringsmiljø, som muliggør åbenhed omkring svære personlige problemstillinger, hvilket er en forudsætning for at kunne tale om de ændrede livsbetingelser, samt for at kunne indgå i videooptagelser sammen med sin demensramte pårørende. Ligeledes vil denne tilgang, under de individuelle og gruppedynamiske læringsprocesser kurset igennem, muliggøre, at underviserne bliver rollemodeller for den måde, hvorpå kursisterne fremadrettet kan justere sig i deres samspil og kommunikation med deres demensramte pårørende. 3. Demens forbindes næsten udelukkende med afvikling af praktiske, kognitive og følelsesmæssige funktioner og færdigheder, hvilket til dels også er fuldt berettiget. Ses denne afvikling derimod i et udviklingspsykologisk perspektiv, vil personen, der har demenssygdommen, fortsat være i et udviklingsforløb rent menneskeligt og eksistentielt. Her vil fokus være på den positive afviklingspsykologi ; det vil sige på personens ressourcer og potentialer, samt kvaliteten af de relationer, som virker fremmende på personens trivsel (Nors et al. 2009; Sundhedsstyrelsen 2016 c). Den personorienterede tilgang og Marte Meo Metoden har netop tilsammen denne værdimæssige og udviklingspsykologiske tilgang, hvor alle mennesker ses med et iboende udviklingspotentiale og hvor menneskers følelser og adfærd altid tillægges mening, og hvor der ikke vurderes ud fra om følelser og handlinger er rigtige eller forkerte. Det at blive mødt og set ud fra sine initiati- SIDE 5/16
6 ver gør, at man vokser ved sin egen kraft (Aarts 2000; Kitwood 2003; Kristensen 2006; Sørensen 2002). 4. Marte Meo Metoden anvendes i kursusforløbet som en kombineret lærings- og supervisionsmetode (Aarts 2000; Roug 2003; Sørensen 2000; Sørensen 2002). Igennem brug af metoden får kursisterne en helt unik mulighed for at få indblik i deres demensramte pårørendes udviklingspotentialer, ressourcer og funktionsnedsættelser samt behov for nye måder at blive set og mødt på. Samtidig bliver kursisterne bevidstgjort om egne kompetencer og udviklingspunkter, hvor metoden eksempelvis kan medvirke til at få internaliseret anerkendelse hos kursisterne, hvor der gives plads og rum til at udvikle selvværdsfølelsen og opleve selvværd. Metoden udspringer af relationsparadigmet, der rummer den tilgang, at vi mennesker eksisterer i en nær og gensidig sammenhæng med andre. Med relationen som omdrejningspunkt flyttes fokus derfor fra det enkelte menneske til de sociale processer, det er involveret i (Møller 2008). Dermed bliver begreber som interaktion, kontakt og samspil centrale udviklingspsykologiske perspektiver, når Marte Meo Metoden praktiseres ud fra en personorienteret tilgang. Udfordringer og vanskelige situationer i hverdagen må derfor anskues som relationsproblematikker, hvor kursisternes fokus må være på at få vendt situationen ved selv at ændre adfærd/væremåde frem for, at det er den demensramte person, der skal (Kitwood 2003). 5. Under de individuelle og gruppedynamiske læringsprocesser indgår, at underviserne praktiserer de fem Marte Meo principper samt en superviserende, coachende og faciliterende tilgang, som bl.a. indebærer: At de stiller sig til rådighed og er nysgerrige overfor det fremmede i den andens/den enkelte kursists perspektiv At de sætter processer i gang At de har ansvar for processen og at de udfolder deres evner som mødeledere og spilfordeler i forhold til gruppen af kursister At underviserne udviser en indbygget tro på, at vi mennesker har flere muligheder, end vi selv er bevidste om, at vores motivation er afgørende for, om vi når det, vi gerne vil, og endelig at vi selv er i stand til at finde de løsninger, der skaber de bedste resultater for os. At underviserne udfordrer og støtter den enkelte kursist, således at han/hun motiveres til at se nye muligheder i den hverdag, der omgiver vedkommende og derigennem baner vejen for at formulere fremadrettede mål, løsninger og handlinger (Rosdahl 2013; Schilling 2007; Svedberg 2008). SIDE 6/16
7 6. Igennem alle kursets faser understøtter underviserne, at der kan ske transfer og implementering af den nye viden (Wahlgren 2009). Den superviserende, coachende og faciliterende tilgang kan netop, koblet med Marte Meo Metoden, være med til at sikre, at der sker transfer og implementering af den nye viden, således at refleksioner og handlinger kan anvendes af kursisterne i deres hverdag sammen med den demensramte pårørende (Ottesen & Weberskov 2007; Ottesen 2009). Kursets gennemgående processer og formidling af viden giver på denne måde ikke blot redskaber og værktøjer, men der arbejdes på at skabe selvindsigt og forandringer, der kommer indefra hos den enkelte kursist. Der kan således ske internalisering og implementering af den nye viden ud fra hver kursists individuelle og aktuelle ståsted. Kursets teoretiske fundament og læringssyn er indbygget i både kursets indhold, undervisningsform og metode. I det følgende fremstilles der nogle opmærksomhedspunkter, der kan være en støtte til at få kursets teoretiske ståsted og læringssyn indarbejdet i gennemførelsen af de 8 kursusdage som helhed. SIDE 7/16
8 3 Opmærksomhedspunkter I det følgende skitseres generelle opmærksomhedspunkter i forhold til formidling af kursets indhold og undervisningsproces. 3.1 Gennemgående perspektiv på formidling af indhold og undervisningsproces Igennem hele kursusforløbet formidles teorien til kursisterne på en forståelig og enkel måde, hvor det, der formidles, hele tiden afstemmes niveaumæssigt og kobles til kursisternes egne oplevelser og erfaringer. Underviserne sætter kursisterne ind i, at teorien ikke er noget, der skal læres udenad/på én gang. Kursisternes viden bygges op henad vejen på kurset og skal gerne føre til, at de kommer i en proces, hvor de opbygger viden og får mere klarhed. Der bliver arbejdet med teorisættet under hele kursusforløbet; f.eks. bliver det relateret til og brugt i forhold til Marte Meo-metoden, når der arbejdes med videooptagelser af kursusdeltagernes samspil med deres demensramte pårørende. Under kursusforløbet afsættes der tid til pauser. Det er vigtigt, at underviserne sammen med kursisterne løbende vurderer og afstemmer behovet for pauser og disses varighed. Dog hele tiden med hensyntagen til at kursusdagenes samlede program overholdes. Der kan med fordel indlægges en længere kaffepause/frokostpause, hvor kursisterne får mulighed for at være sammen under mere uformelle former. 3.2 Den gruppedynamiske proces Kvaliteten af den gruppedynamiske proces under kurset er af afgørende betydning for, at der kan skabes tryghed og åbenhed en proces som understøttes gennem, at underviserne praktiserer en superviserende, coachende og faciliterende tilgang (Schilling 2007). Hele kurset bygges op omkring stor deltagelse af kursisterne en deltagelse som forudsætter, at kursisterne er trygge ved at åbne op omkring den sårbare livssituation, som det er at være pårørende til en person med demens. Denne tryghed er ligeledes en forudsætning for at arbejde med egne samspilskompetencer gennem videooptagelser sammen med sin demensramte pårørende. Gennem alle kursets faser lægges der op til dialog, hvor kursisterne bidrager med egne oplevelser og erfaringer og samtidig forholder sig til medkursisternes situation. Underviserne må her være opmærksomme på både den enkelte kursist samt det at få gruppen af kursister til at forholde sig til hinanden. På grund af kursisternes aktuelle situation, hvor svære ting fra deres hverdagsliv med den demensramte fylder meget, kan det være svært at holde fokus på det emne, som underviserne ønsker at formidle. Her er det vigtigt, at underviserne formidler betydningen af, at den enkelte åbent kan udtrykke, hvordan de har det. Det vil give underviserne mulighed for at stoppe op og give plads til bekymringerne og problemstillingerne (Stokkebæk 2011). SIDE 8/16
9 Det kan ligeledes være af betydning, at underviserne får italesat, at de som undervisere har stor respekt for den smerte, der er forbundet med det at være pårørende til en person med demens, og at der ikke findes nogen lette løsninger i forhold hertil. Kurset kan være med til at give indsigter og redskaber, så det kan blive lidt lettere at håndtere både samvær med den demensramte og ens eget liv som pårørende. Skal der skabes forandring på disse to fronter, er det af afgørende betydning, at forandringen sker indefra hos den enkelte kursist. Underviserne må være eksponenter for, at der ikke gives konkrete anvisninger under disse processer, men at de i stedet for faciliterer mulige forandringsprocesser ud fra hver enkelt kursists individuelle behov, ressourcer og livssituation (Svedberg 2008). Kursisterne introduceres til den gruppedynamiske proces og betydningen heraf på kursets første dag. For at få en positiv start på denne proces kan der indledes med en præsentationsrunde, hvor kursisterne kort fortæller noget om, hvem de er, deres aktuelle situation i forhold til at være pårørende til en demensramt person, hvilke tanker de har gjort sig i forhold til kurset, og hvad de gerne vil have ud af kurset. Efterfølgende udveksles og afstemmes gensidige forventninger til kurset, hvor der også kan formuleres fælles spilleregler og aftaler om samarbejdsformen på kurset. Det kan f.eks. være i forhold til tavshedspligt/fortrolighed, kunsten både at tale og lytte, anerkendelse og respekt som grundsten i samværet på kurset samt at respektere både egne og andres grænser i den gruppedynamiske proces. 3.3 Transferproces Kurset har som målsætning, at den viden og de færdigheder, som kursisterne opnår på kurset, skal kunne omsættes til hverdagslivet med deres demensramte pårørende (Wahlgren 2009). Én af måderne at opnå dette på er, at underviserne lægger op til dialog med kursisterne, hvor de kan bidrage med egne oplevelser og erfaringer samt kan tilkendegive, hvordan de oplever og forholder sig til det emne, der aktuelt er i spil, så undervisningen kan blive så virkelighedsnær som mulig. Underviserne kan derudover løbende trække tråde fra det, kursisterne har bidraget med undervejs, og inddrage det i dialogen om de enkelte emner. Via brug af Marte Meo-metoden og forskellige individuelle og grupperefleksionsprocesser på kurset får den enkelte/gruppen mulighed for at sætte den nye viden i spil i forhold til egen situation, hvilket ligeledes kan bidrage til, at det, der arbejdes med på kurset, kan overføres til hverdagen med personen med demens. For at sikre den løbende transferproces under kursusforløbet indledes hver kursusdag med en opfølgning på den foregående kursusdag, som indeholder to punkter: 1) Siden sidst, hvor kursusdeltagerne udveksler, hvad der lige rører sig af betydningsfulde oplevelser i deres hverdag med deres demensramte pårørende og 2) en udveksling om hvorvidt der er afklarende spørgsmål eller oplevelser i forhold til indholdet ved forrige kursusdag, der ønskes drøftet eller yderligere uddybet. På hver kursusdag er der ligeledes en afrunding, hvor underviserne skaber et rum for, at kursisterne ved behov får mulighed for at udtrykke tanker/overvejelser affødt af dagens emner. Derudover om der er afklarende spørgsmål til kursusdagens indhold. SIDE 9/16
10 Kursusforløbet afsluttes med, at kursisterne individuelt arbejder med, hvordan de hver især kan få udarbejdet en konkret og fremadrettet handleplan for, hvad de ønsker at sætte i værk f.eks. i forhold til egen situation som pårørende. Udover den individuelle tilgang indgår ligeledes, at kursisterne får mulighed for at idéudveksle om deres fremadrettede handleplaner. 3.4 Den personcentrerede tilgang Kursisterne introduceres til Tom Kitwoods værdimæssige tilgang og forståelse af demens (Kitwood 2003). Omdrejningspunktet er den personorienterede tilgang; dvs. der fokuseres på det at være en person samt på relation, samspil og kommunikation og det socialpsykologiske miljø, som forudsætter, at omsorgsgiver har en anerkendende og positiv tilgang til interaktionen med personen med demens (Agger & Nielsen 2001; Brooker 2004, 2006; Brooker & Surr 2007; Buber 1997; Møller 2008). Gennem Kitwoods demensligning eksemplificeres betydningen af at have en kompleks forståelsesramme for demens, der inkluderer den demensramte persons personlighed, livshistorie, det neurologiske forfald og det socialpsykologiske miljø. Udover den værdimæssige tilgang hvor personen er i centrum, indeholder Kitwoods teori og forskning også praktiske bud på, hvordan kursisterne kan opnå et positivt samspil via viden om de psykosociale behov og de 12 positive interaktionsformer. Denne tilgang til personen med demens kan øge kursisternes bevidsthed og opmærksomhed på betydningen af at flytte deres fokus fra ændring af adfærd til fokus på relationen med deres demensramte pårørende. Daniel Sterns teori om det nuværende øjeblik og nuets betydning kan anvendes til at skærpe kursisternes fokus på vigtigheden af det, der er i samværet lige nu og her, og mindre på alt det, der var i fortiden og måske ikke længere kan huskes (Kristensen 2006; Stern 2004). I kombination hermed får kursisterne viden om, hvad der kan styrke identitet og om elementer, der kan indgå i samværet om hverdagsaktiviteter, der opleves meningsfyldte, og hvor der tages udgangspunkt i den demensramte persons livshistorie, præmisser, ressourcer, funktionsevner samt initiativer (Kitwood 2003; Ridder et al 2006). Dette med inspiration fra Antonovskys teori om betydningen af oplevelse af sammenhæng, hvori der indgår en følelse af begribelighed, håndtérbarhed og meningsfuldhed (Jensen & Johnsen 2000; Thybo 2003). Demens og de mest almindelige symptomer og funktionsevnetab ved demens gennemgås via de fem A er, der omhandler følgende funktionsevnetab: adfærd, apraksi, agnosi, amnesi og afasi (Gulmann 2004; Hasselbach et al. 2004). Barry Reisbergs teori om retrogenese med de syv demensstadier anvendes til at give kursisterne en forståelse af den afvikling af følelsesmæssige, kognitive og praktiske funktioner og færdigheder, der finder sted i forbindelse med demens (Reisberg et al. 1999). SIDE 10/16
11 3.5 En udviklingspsykologisk forståelse af afviklingen hos personer med demens Daniel Sterns teori om selvfornemmelser og relateringsdomæner kobles til Barry Reisbergs teori om retrogenese med de syv demensstadier for at give indblik i, hvilken betydning afvikling af følelsesmæssige, kognitive og praktiske funktioner samt færdigheder hos den demensramte har for den demensramtes ressourcer til at forstå sig selv og være i relation til andre (Eide & Eide 2007; Mortensen 2001; Stern 2000; Reisberg et al. 1999). Ved at vende Sterns teori på hovedet tydeliggøres, at afviklingen hos personer med demens vil betyde en tilbagevenden til de tidligere måder at opleve sig selv på, samt måder hvorpå man er i stand til at være i relation til andre mennesker (Nors et al. 2009). Der kan netop hentes god inspiration i teorien om selvfornemmelser og relateringsdomæner i forhold til de kvaliteter og elementer, som samvær og samspil skal indeholde for, at den demensramte kan opretholde en positiv oplevelse af selvværd og identitet; på trods af afvikling af færdigheder. Det kan f.eks. være en nedtoning af det verbale sprog og øget betydning af affektiv afstemning (Gullestrup 2005; Mortensen 2001; Ottesen & Weberskov 2007; Ottesen 2009). Teorien om selvfornemmelser og relateringsdomæner kan være svær for kursisterne at forstå. Teorien skal præsenteres meget enkelt og med hovedvægten på at tale om forskellige måder at være sammen på og de elementer i samværet, som knytter sig til det aktuelle relateringsdomæne. 3.6 Anvendelse af Marte Meo-metoden Med det værdimæssige sammenfald der er mellem den personorienterede tilgang og Marte Meo-metoden, kan anvendelse af videoklip være med til, at teoretiske begreber fra teoridelen bliver anskueliggjort og italesat, hvilket medvirker til, at kursisterne får konkrete eksempler, der kan omsættes til samværet med deres demensramte pårørende i det daglige. Det kan være med til at den måske svære teori bedre kan forstås. Ved at kursisterne selv indgår i videooptagelser sammen med deres demensramte pårørende, vil viden fra kurset kunne omsættes til færdigheder. Kursisterne vil herigennem få en helt unik mulighed for at blive bevidstgjort om egne kompetencer og udviklingspunkter, samt få indblik i deres demensramte pårørendes både ressourcer og funktionsnedsættelser og behov for nye måder at blive set og mødt på. Der vil ligeledes foregå en læring hos de kursister, som overværer videooptagelserne. Gennem analyse og bearbejdningen af videoklip bliver det dermed muligt at implementere den personorienterede tilgang til kursisternes egne samværssituationer med deres demensramte pårørende i hverdagen (Miller & Scholdager 2012). Da videooptagelser af kursisternes hverdag sammen med deres demensramte pårørende hermed er et helt centralt element i hele kursusforløbet, bliver det af afgørende betydning, at en del af de, der visiteres til kurset ønsker at indgå i disse videooptagelser. SIDE 11/16
12 Da Marte Meo-metoden anvendes og udgør en væsentlig del af kurset, nødvendiggør det følgende praktiske overvejelser: Da det formentlig er nyt for kursisterne at skulle indgå i videooptagelser, er det nødvendigt, at introduktionen hertil giver en tydelig ramme og struktur samt et indblik i, hvad det indebærer, og hvordan det kan foregå. På 1. kursusdag gives den indledende introduktion, og der afsættes tid på 2. og 3. kursusdag til opsamling og eventuelle spørgsmål. På 4. kursusdag afklares det, hvilke situationer den enkelte kursist ønsker at blive videooptaget i sammen med deres demensramte pårørende. På kursusdag 5 og 7, hvor der gives tilbagemelding til kursisterne på deres videooptagelser, er der begge dage 4 timer til rådighed. Det vil her være realistisk, at max. 3 kursister bliver videooptaget. De vil skulle videooptages 2 gange: Første gang til 5. kursusdag og anden gang til 7. kursusdag. For at det praktisk og pædagogisk kan hænge sammen, er det vigtigt, at der minimum er 14 dage mellem 4. og 5. kursusdag og mellem 5. og 7. kursusdag, da der skal optages film, og filmen skal analyseres af Marte Meo-terapeuten. Det er en fordel, at underviserne har tidsplanen for videooptagelserne klar ved kursets start. Ligeledes skal der være taget stilling til følgende: Hvem filmer, kamera til rådighed, samtykkeerklæringer skal underskrives m.m. Selv om der i Marte Meo-metoden primært arbejdes med videoklip, hvor samspillet lykkes, skal der i forhold til pårørende til demensramte udvises særlig stor nænsomhed i måden, hvorpå informationerne i videoklippene formidles, idet de pårørende kan være meget sårbare. Det kan være følelsesmæssigt overvældende at se sig selv og sin demensramte pårørende på videoklippene. Det kan give anledning til følelsesreaktioner som sorg og gråd. Der gives en individuel Marte Meo-tilbagemelding til hver af de kursister, der er blevet videooptaget sammen med deres demensramte pårørende. De øvrige kursister overværer disse tilbagemeldinger, men deltager ikke i dialogen i selve tilbagemeldingen, men inddrages efterfølgende. Denne dialog skal i første omgang omhandle den aktuelle tilbagemelding og kan derefter føres over i de øvrige kursisters egne udfordringer. De opgaver, som de ikke-videooptagede kursister har lavet, kan evt. også gennemgås i forbindelse hermed. 3.7 At være pårørende til en person med demens og de ændrede livsbetingelser Igennem hele kurset er der fokus på kursisternes egne oplevelser og erfaringer med det at være pårørende til en person med demens. På kursusdag 6 arbejdes der mere målrettet med kursisternes egen livssituation og livsbetingelser, som bliver italesat og gjort til genstand for refleksion med henblik på at se nye muligheder i forhold til at bevare overskud til både eget liv og livet sammen med deres demensramte pårørende. Der hentes inspiration i Daniel Sterns livstemaer, som kan lægge op til dialog om, hvordan disse livstemaer evt. skal omdefineres i forhold til kursisternes aktuelle livssituation (Mortensen 2001; Stern 2000). Sorgteorien kaldet to-sporsmodellen kan inddrages til belysning af pårørendes oplevelse af sorg og smerte ved langsomt at miste den person, der var samt betydningen af at mestre de ændrede livsbetingelser, som SIDE 12/16
13 det at have en demensramt pårørende medfører. Den dynamiske vekslen mellem tabsfokusering og genopbygningsfokusering, der ligger i to-sporsmodellen, kan danne udgangspunkt for en dialog om kursisternes egen livssituation (Haarløw 1987; Ravnsborg 2013). Når der tages udgangspunkt i kursisternes viden, oplevelser og erfaringer, er det vigtigt, at underviserne er særligt opmærksomme på deres sårbarhed og deres følelsesmæssige involvering og reaktioner, som må håndteres med respekt og nænsomhed (Smebye 2008). SIDE 13/16
14 4 Referencer Agger, C. & Nielsen E. B. (2001). Kvalitetssikring af omsorg for svage ældre: Pilotafprøvning af DCM-metoden. Dementia Care Mapping, i Danmark. København: Daniæ og Sundhedsforvaltningen Københavns Kommune. Aarts, M. (2000). Marte Meo Grundbog. Harderwijk Holland: Aarts productions. Brooker, D. (2004). What is person-centred care in dementia? Reviews in clinical gerontology, 13 (3), Brooker, D. (2006). Person-centred dementia care: making services better. London: Jessica Kingsley Publishers. Brooker, Dawn, C. Surr (2007). Dementia Care Mapping: Principper og praksis. Birkerød: Danmarks Institut for Ældrepædagogik (Daniæ). Buber, M. (1997). Jeg og du. København: Hans Reitzel Forlag. Eide, T., & Eide, H. (2007). Kommunikation i praksis: relationer, samspil og etik i socialfagligt arbejde. Århus: Klim. Kapitel 5: Relationsteorier, s Falk, B. (2010). At være der hvor du er. Opmærksomhed, grænser og kontakt i den hjælpende samtale. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Gullestrup, L. (2005). At blive et med sig selv. Frederiksberg C: Forlaget Frydenlund. Gulmann, N. C. (2004). Praktisk gerontopsykiatri. København: Hans Reitzel. Haarløw, W. (1987). Sorgteori I: Kaplan, B. Den tomme stol. København: Fremad. Hasselbach SG, Engelbrecht N. & Thage O. (2004). Forstå demens. Alzheimerforeningen, København: Lindhardt og Ringhof. Jensen, T.K. & Johnsen, T.J. (2000). Sundhedsfremme i teori og praksis: en lære-, debat- og brugsbog på grundlag af teori og praksisbeskrivelser (2. udgave). Århus: Philosophia. Kitwood, T. (2003). En revurdering af demens personen kommer i første række. Munksgaard, Danmark. Kristensen, R. Red. (2006). Fantastiske Forbindelser relationer i undervisning og læringssamvær. Frederikshavn: Forlaget Dafolo. Løgstrup, K.E. (1991). Den etiske fordring. København: Gyldendal. Miller, T. og Scholdager, H. (2012). Evalueringsrapport. Nærværende kommunikation og samvær. Nye muligheder for pårørende til demensramte og for frivillige. Aalborg: Videncenter for evaluering i praksis CEPRA, University College Nordjylland SIDE 14/16
15 Mortensen, K.M. (2001). Fra neuroser til relationsforstyrrelse. København: Forlaget Gyldendal. Møller, L. (2008). Anerkendelse i praksis om udviklingsstøttende relationer. København: Akademisk Forlag. Nors, A., Ottesen A. M. & Weberskov, B. (2009). Demens: Den anden frekvens. Inspiration til pårørende. København: Fænø Lighthouse Projects, IT Universitetet. Ottesen, A. M. (2009). Støtte til kommunikationen med demensramte borgere ved hjælp af Marte Meo Metoden. Aalborg: Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren. Ottesen, A. M. & Weberskov, B. (2007). Praksisudvikling og dokumentation af omsorgen for personer med demens ved hjælp af Marte Meo Metoden. Aalborg: Videnscenter for Demens, Region Nordjylland. Ravnsborg, S. (2013). Ny sorgforståelse stiller krav til sygeplejersker. Sygeplejersken (10), s Reisberg, B., Kenowsky, S., Franssen, E. H., Auer, S. R., & Souren, L. E. (1999). Towards a Science of Alzheimers Disease Management: A Model Based upon current knowledge of Retrogenesis. International Psychogeriatrics, Vol. 11 No. 1, 1999, pp Ridder, H. M. O., Ottesen, A. M., & Wigram, T. (2006). Pilotprojekt: Musikterapi som personcentreret terapiform med frontotemporalt demensramte. Aalborg: Videnscenter for Demens, Region Nordjylland. Rosdahl, G. (2013). Den motiverende samtale i teori og praksis. København: Munksgaards Forlag. Roug, P. (2003): Marte Meo I praksis. Bedre samspil ved egen kraft. København: Nordisk Forlag. Schilling, B. (2007). Systemisk supervisionsmetodik. Et sprogspil for professionelle der anvender supervision. København: Dansk Psykologisk Forlag. Smebye, K. L. (2008). Samarbejde med pårørende. I: Rokstadt, A. M. M & Smebye, K. L. (red). Personer med demens. Møte og samhandling. Oslo: Akribe, s Stern, D. (2000). Spædbarnets interpersonelle verden. København: Hans Reitzels Forlag. Stern, D. (2004). Det nuværende øjeblik i psykoterapi og hverdagsliv. København: Hans Reitzels Forlag. Stokkebæk, A. (2011). Korttidsterapi i grupper på dynamisk relationelt grundlag. København: Hans Reitzels Forlag. SIDE 15/16
16 Sundhedsstyrelsen (2016). Pårørende: Lokaliseret på: Sundhedsstyrelsen (2016). Rådgivningsmodellen. Lokaliseret på: Sundhedsstyrelsen (2016). Tema om Marte Meo Metoden. Lokaliseret på Svedberg, L. (2008). Gruppepsykologi. Om grupper, organisationer og lederskab. Frederikshavn: Forlaget Dafolo. Sørensen, J. B. (2002). Marte Meo Metodens teori og praksis. Aarhus: Forlaget Systime. Thybo, P.(2003). Sygdom er hvordan man har det - Sundhed er hvordan man ta'r det - Om Antonovskys salutogenetiske idé. Kognition og pædaogik. nr.49. Wahlgren, B. (2009). Transfer mellem uddannelse og arbejde. København: Nationalt Center for Kompetenceudvikling. SIDE 16/16
Samvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 5
Samvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 5 2017 Indholdsoversigt: Forslag til kursusprogram Oversigt over litteratur Oversigt over undervisningsmaterialer Undervisningsmaterialer
Læs mereSamvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 7
Samvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 7 2017 Indholdsoversigt: Forslag til kursusprogram Oversigt over litteratur Forslag til kursusprogram Kursusdag 7: Marte
Læs mereSamvær med mennesker med demens INSPIRATION TIL KURSUSFORLØB TIL PÅRØRENDE
Samvær med mennesker med demens INSPIRATION TIL KURSUSFORLØB TIL PÅRØRENDE 2017 Samvær med mennesker med demens INSPIRATION TIL KURSUSFORLØB TIL PÅRØRENDE Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit
Læs mereSamvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 1
Samvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 1 2017 Indholdsoversigt: Forslag til kursusprogram Oversigt over litteratur Oversigt over undervisningsmaterialer Undervisningsmaterialer
Læs mereSamvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 4
Samvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 4 2017 Indholdsoversigt: Forslag til kursusprogram Oversigt over litteratur Oversigt over undervisningsmaterialer Undervisningsmaterialer
Læs mereSamvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 3
Samvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 3 2017 Indholdsoversigt: Forslag til kursusprogram Oversigt over litteratur Oversigt over undervisningsmaterialer Undervisningsmaterialer
Læs mereSamvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 8
Samvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 8 2017 Indholdsoversigt: Forslag til kursusprogram Oversigt over litteratur Oversigt over undervisningsmaterialer Undervisningsmaterialer
Læs mereSamvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 2
Samvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 2 2017 Indholdsoversigt: Forslag til kursusprogram Oversigt over litteratur Oversigt over undervisningsmaterialer Undervisningsmaterialer
Læs mereSamvær med mennesker med demens kurser til pårørende. Seminar onsdag d. 9. september 2015 Demenskoordinatorernes Årskursus
Samvær med mennesker med demens kurser til pårørende Seminar onsdag d. 9. september 2015 Demenskoordinatorernes Årskursus 07.09.2015 Aftenens program Kl. 19.00-19.05 Velkomst Kl. 19.05-19.20 Bag om projektet
Læs mereSymposium. At mødes i musikken Nærvær og kommunikation med personer med demens
Symposium At mødes i musikken Nærvær og kommunikation med personer med demens Sang: Er du trist og har du sorg i sinde Ove Bager Er du trist og har du sorg i sinde så ta' med mig ned til Lundeborg for
Læs mereDemensdagene 2013. Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar
Demensdagene 2013 Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar Titel Fokus på fremme af livskvalitet og trivsel hos personer med demens gennem læringsmodel med musikterapi og Dementia Care Mapping som det
Læs mereABC Demens -forstå demens i et helhedsperspektiv
ABC Demens -forstå demens i et helhedsperspektiv Symposium 4 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET Elsebeth Refsgaard Uddannelseskonsulent Nationalt Videnscenter for Demens ABC Demens og personcentreret omsorg
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereFælles fagligt fundament på voksenhandicapområdet i Aarhus kommune
Familie Læring & Livsmestring Venner Etik & Værdier Dialektisk Handicapforståelse Samfund Fælles fagligt fundament på voksenhandicapområdet i Aarhus kommune veje til Livsmestring PIXI-Version 1. Udgave
Læs mereLANDKORT OVER OPLÆGGETS FORMÅL OG BUDSKABER. indledning
00 UNDERVISNINGSEKSEMPLER Velkomst og LANDKORT OVER OPLÆGGETS FORMÅL OG BUDSKABER indledning Introduktion til kursets formål og fokusområder Velkomst, herunder anerkendelse af forældrenes beslutning om
Læs mereSundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser
Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i
Læs merePrincipper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland
Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereDen sunde arbejdsplads
Den sunde arbejdsplads Sundheds- og omsorgsområdet Områdeudvalget marts 2017 15-03-2017 Side 1 Indledning Følgende notat er udarbejdet af områdeudvalget på Sundheds- og omsorgsområdet og præsenteres på
Læs mereTemadag 1: Personcentreret omsorg for mennesker med demens. Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold
Temadag 1: Personcentreret omsorg for mennesker med demens Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold Dagens emner Indhold - Hvad skal vi tale om? Praktiske og relationelle opgaver Trivsel Kognitive funktioner
Læs mereANVENDELSE AF MUSIKTERAPI OG DEMENTIA CARE MAPPING I EN LÆRINGSMODEL
ANVENDELSE AF MUSIKTERAPI OG DEMENTIA CARE MAPPING I EN LÆRINGSMODEL TIL UDVIKLING AF MUSISKE OG INTERPERSONELLE KOMPETENCER HOS OMSORGSGIVERE TIL PERSONER MED DEMENS ET CASESTUDIE MED EN ETNOGRAFISK TILGANG
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mere1. Titel: (Emne/overskrift til elektronisk tilmelding) - indsendes senest 12. marts kl. 10.00 til anha21@ucl.dk og c.c. til hems@ucl.
Projektskabelon Afdeling/enhed: Blangstedgårdsvej Oprettelsesdato: 07.02.2012 Udarbejdet af: anha21 Journalnummer: 1900.1960-408-2011 Dokumentnavn: Dokumentnummer: Skabelon Beskrivelse af emne til Tværprofessionelt
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereLæseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik
Læs mereVision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune
Forslag til: J.nr. 27.00.00.G01-49-12 Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune har længe haft fokus på demensområdet. Med visioner og pejlemærker for demensområdet
Læs mereMusik og sang som psykosocial indsats i demensomsorg
Musik og sang som psykosocial indsats i demensomsorg Aase Marie Ottesen, sygeplejerske, ph.d. postdoc Aalborg Universitet. Julie K. Krøier, musikterapeut, Ph.d. stud. Aalborg Universitet. JEG VED EN LÆRKEREDE
Læs mereDemensstrategi
Demensstrategi 2019-2025 Indhold Forord 3 Solrød Kommune - en demensvenlig kommune 3 Indledning 5 En strategi bygget på involvering 5 Fokusområder 6 1. Støtte til mennesker med demens 7 2. Støtte til pårørende
Læs mereRehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune
Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune Formål: At borgere med kronisk sygdom opnår at øge deres handlekompetencer i forhold til deres generelle sundhed, via teoretisk viden, praktiske øvelser og erfaringsudveksling.
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereBliv en stærk leder. for børnenes skyld. Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen.
Bliv en stærk leder for børnenes skyld Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen. 1 Bliv en stærk leder for børnenes skyld Det er i barnets
Læs mereWorkshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler
Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,
Læs mereDemenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.
Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte
Læs mereInspirationshæfte. Hvis vi bare havde fået det her kursus noget før
Inspirationshæfte Planlægning af kommunikations- og samværskursus for personer med demens og pårørende Hvis vi bare havde fået det her kursus noget før Indhold Indledning... 3 Kursustilbud for personer
Læs mereVærdighedspolitik, Vejle Kommune
Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk
Læs mereNORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016
NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og
Læs mereFælles - om en god skolestart
Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereBørnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.
1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske
Læs mereGør tanke til handling VIA University College PRAKTIK START EFTERÅR 2019
Gør tanke til handling VIA University College PRAKTIK START EFTERÅR 2019 1 VELKOMMEN Klikforatredigerei master 4 5 Gad vide, hvordan man gør ting på mit praktiksted? Gad vide, hvordan min praktikvejleder
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik April 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereUnderviser / Emne
Psykisk sygdom og sygepleje Elevernes forudsætninger fra GF2: Fokus på Gf2 er det raske menneske Eleverne har grundlæggende viden om livsstilssygdomme, men ikke om psykiske sygdomme De elever, der på GF2
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,
Læs mereVelkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2
Velkomme dag 2 Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug for at samle op
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereAnerkendelsens betydning for os alle - og det at være nærværende i kommunikationen.
For yderligere information om projektet kontakt: Lokal tovholder for projektet Ergoterapeut og demenskoordinator Marianne Finderup Rebild Kommune Sund Rebild, træning og trivsel Telefon 9988 8450 mfni@rebild.dk
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereMennesker med svær demens hvad har de brug for?
Mennesker med svær demens hvad har de brug for? Mette Borresen, konsulent, Videnscenter for demens, Aalborg kommune Mit rum bliver ikke rigtig stort mere«(jan Lindhart) Der er sådan en forfærdelig tristhed
Læs mereDEN SIDSTE TID OG TIDEN EFTER
Manual Pårørendekursus om DEN SIDSTE TID OG TIDEN EFTER Tillægsmoduler til kurset Livet med demens i plejebolig 1 Manual til tillægsmodulet: Den sidste tid og tiden efter Værktøjskasse til rådgivning,
Læs mereLÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI
LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side
Læs mereSide 1 af
Side 1 af 7 Bilag 2 Kræftrehabilitering i Viborg Kommune Formål: At medvirke til at skabe et sammenhængende rehabiliteringsforløb, der bygger på fysisk, psykisk og social tilpasning til hverdags- og arbejdslivet,
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
Læs mereBørne- og læringssyn i Allerød Kommune
Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med
Læs mereDemenspolitik. Lolland Kommune 2017
Einer, demensramt: Da jeg fik at vide, at jeg havde demens, gik alt ned i et sort hul, men der er ikke noget at gøre, andet end at komme op på hesten igen og ud Demenspolitik Lolland Kommune 2017 Godkendt
Læs mereFÆLLES OM EN GOD SKOLESTART
FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs merePsykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.
Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse
Læs mereSupervisoruddannelse på DFTI
af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse
Læs merePædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE
Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk og didaktisk grundlag er fundamentet for det skole-og studiemiljø som TECHCOLLEGE vil kendes på - en fælles pædagogisk kultur. Grundlaget afspejler
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereOPLÆG TIL EN KOMMUNES SYGEPLEJERSKER Uddannelse af sygeplejersken frem mod konsulent- og udviklerrollen
OPLÆG TIL EN KOMMUNES SYGEPLEJERSKER Uddannelse af sygeplejersken frem mod konsulent- og udviklerrollen KORT OM BAGGRUNDEN Nuværende situation NN Kommunes ca.?? sygeplejersker har rigtig mange opgaver
Læs mereSystemisk lederuddannelse
Systemisk lederuddannelse Styrk din ledelsespraksis, og vær med til at udvikle din organisation. Professionel ledelsespraksis Deltag på denne 1-årige systemiske lederuddannelse, og få professionaliseret
Læs mereSamvær med mennesker med demens OMKOSTNINGSVURDERING AF KURSUSFORLØB TIL PÅRØRENDE
Samvær med mennesker med demens OMKOSTNINGSVURDERING AF KURSUSFORLØB TIL PÅRØRENDE 2017 Samvær med mennesker med demens Omkostningsvurdering af kursusforløb til pårørende Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereOmsorg for personer med demens
Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mere+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse
Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til
Læs merePeer Reviewed artikel Vitalitetsformer og spejlneuroner anvendt i læringsmodel for professionelle omsorgsgivere
Peer Reviewed artikel Vitalitetsformer og spejlneuroner anvendt i læringsmodel for professionelle omsorgsgivere Hanne Mette Ochsner Ridder, ph.d., professor mso ved Musikterapiuddannelsen og Forskerprogrammet
Læs mereDagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune
2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg
Læs mereHandleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019
Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019 Indledning Rødovres demenshandleplan afspejler de nye tanker og visioner på området, både lokalt, regionalt og nationalt. Lokalt bygger den på Rødovres
Læs mereUdkast - maj Politik for voksne med særlige behov
Udkast - maj 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og afstikker retningen for indsatser og initiativer på området
Læs mereVærdighedspolitik FORORD
VÆRDIGHEDSPOLITIK Værdighedspolitik FORORD Hvad er et godt og værdigt ældreliv, og hvordan støtter borgere, foreningsliv, medarbejdere og politikere op om et sundt og aktivt ældreliv? I Esbjerg Kommune
Læs mereMISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND
Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er
Læs mereMARTE MEO & FUNKTIONEL SPROGTILEGNELSE. Klik her for kursusoversigt. Kurser v. Mette Isager
MARTE MEO & FUNKTIONEL SPROGTILEGNELSE Klik her for kursusoversigt Kurser v. Mette Isager FUNKTIONELT SPROGSYN V. METTE ISAGER Et funktionelt sprogsyn betyder, at et barn har brug for at lære sprog med
Læs mereForsidebillede: Andreas Bro
Forsidebillede: Andreas Bro Forord Skrives af formand for Social- og Sundhedsudvalget Vicky Holst Rasmussen (A), når politikken er endelig godkendt. Indledning Alle kommuner har siden 2016 været forpligtet
Læs mereIndikator A. Kontakten bevares til 90 % af de borgere, der er Vista Balboas målgruppe, dvs. uden et endeligt drop out.
Indikator A. Kontakten bevares til 90 % af de borgere, der er Vista Balboas målgruppe, dvs. uden et endeligt drop out. STANDARD 2: Alle indvisiterede borgere (henviste der har sagt ja til et samarbejde
Læs mereVelkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri
Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs mereDYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag
DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske
Læs mereDEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE SAMMEN OM DEMENS
DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE 2019-2023 SAMMEN OM DEMENS 2 Forord Den strategi, som du sidder med i hænderne her, er resultatet af et grundigt arbejde. Strategien tager sit udgangspunkt i Holbæk Kommunes
Læs mereMaj Nærværende kommunikation og samvær nye muligheder for pårørende til demensramte og for frivillige
Maj 2012 Nærværende kommunikation og samvær nye muligheder for pårørende til demensramte og for frivillige Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Tanja Miller, Videncenterleder, ph.d. Helle Højbo Schjoldager,
Læs mereFaglig Referenceramme for pædagogikken på Granbohus
Granbohus, august 2018 Når vi på Granbohus taler om aflastningspædagogik, så tager det sit afsæt i en fælles faglig referenceramme. Faglighed skal i dette perspektiv ses som midlet hvormed målet - Granbohus
Læs mereMålbillede for socialområdet
Målbillede for socialområdet En ramme for en flerårig planlægning af det regionale socialområde Et socialområde med borgeren som aktiv medborger Faglig indsats af høj kvalitet, målrettet den enkelte borger
Læs mereOpsummering af fokusområder for demensindsatsen i Gladsaxe Kommune 2015 og 2016:
GLADSAXE KOMMUNE Trænings- og Plejeafdelingen Demensindsatsen til kvalitetsstandarderne NOTAT Dato: 25. marts 2015 Af: Charlotte Holm Opsummering af fokusområder for demensindsatsen i Gladsaxe Kommune
Læs mere