REGISTER FOR SELVMORDSFORSØG 2012, 2013 & 2014

Transkript

1 CHRISTINA PETREA LARSEN & ANNE KATRINE THRUE MIKKELSEN REGISTER FOR SELVMORDSFORSØG 2012, 2013 & 2014 UDVIDELSE AF REGISTER FOR SELVMORDSFORSØG FRA ET REGIONALT TIL ET NATIONALT REGISTER Center for Selvmordsforskning 2015

2 Register for selvmordsforsøg 2012, 2013 & 2014 Udvidelse af Register for Selvmordsforsøg fra et regionalt til et nationalt register Sundhedsfaglig akademisk medarbejder, cand.scient.san. Christina Petrea Larsen Specialuddannet psykiatrisk sygeplejerske Anne Katrine T. Mikkelsen Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2015 Portrætfoto: Agnieszka Konieczna Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra denne rapport med tydelig kildehenvisning. Udgivet af Center for Selvmordsforskning Bangs Boder 28-30, st. th Odense C Tlf. (+45) Fax: (+45) info@cfsmail.dk Hjemmeside: med støtte Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold og H. Lundbeck A/S 1. udgave, 1. oplag december 2015 ISBN:

3 REGISTER FOR SELVMORDSFORSØG 2012, 2013 & 2014 UDVIDELSE AF REGISTER FOR SELVMORDSFORSØG FRA ET REGIONALT TIL ET NATIONALT REGISTER Center for Selvmordsforskning 2015

4 Forløbelige resultater 2012, 2013 & 2014 Indhentet fra sygehusene i: Fredericia Kolding Vejle Sønderborg Haderslev Aabenraa Region Nordjylland Region Sjælland

5 Indholdsfortegnelse Forord... 9 Indledning Resultater af registrerede selvmordsforsøg i 2012 for Region Nordjylland Antal selvmordsforsøg Metode Omstændigheder Alkohol Anvendelse af medicinpræparater Resultater af registrerede selvmordsforsøg i 2013 for Region Nordjylland Antal selvmordsforsøg Metode Omstændigheder Alkohol Anvendelse af medicinpræparater Resultater af registrerede selvmordsforsøg i 2012 for Sønderborg, Haderslev og Aabenraa Sygehus Antal selvmordsforsøg Metode Metode fordelt på alder Omstændigheder Alkohol Medicinforgiftning Resultater af registrerede selvmordsforsøg i 2013 for Sønderborg, Haderslev og Aabenraa Sygehus Antal selvmordsforsøg Metode Omstændigheder Alkohol Medicinforgiftning Resultater af registrerede selvmordsforsøg ved Fredericia, Kolding og Vejle sygehus i Antal selvmordsforsøg Metode... 99

6 Omstændigheder Alkohol Medicinforgiftning Resultater af registrerede selvmordsforsøg ved Fredericia, Kolding og Vejle sygehus i Antal selvmordsforsøg Metode Omstændigheder Alkohol Medicinforgiftning Resultater af registrerede selvmordsforsøg i 2012 for Region Sjælland Antal selvmordsforsøg Metode Omstændigheder Alkohol Anvendelse af medicinpræparater Resultater af registrerede selvmordsforsøg i 2013 for Region Sjælland Antal selvmordsforsøg Metode Metode fordelt på alder Omstændigheder Alkohol Anvendelse af medicinpræparater Resultater af registrerede selvmordsforsøg i 2014 for Region Sjælland Antal selvmordsforsøg Metode Metode fordelt på alder Omstændigheder Alkohol Anvendelse af medicinpræparater Register for selvmordsforsøg samlede resultater for 2012 og Antal selvmordsforsøg Tabel 1. Antal selvmordsforsøg i alt 2012/2013 fordelt på køn og alder Metode

7 Omstændigheder Alkohol Medicinforgiftning Sammenfatning

8

9 Forord Hvert år forsøger flere tusinde danskere at tage deres eget liv. Intentionen med handlingen er ikke nødvendigvis et ønske om at dø, men måske i lige så høj grad et råb om hjælp. Der kan ligge mange omstændigheder til grund for handlingen. Det kan være længere tids psykisk belastning, som har ført til forsøg på selvmord, men det kan også være en reaktion på pludselige omstændigheder/oplevelser, som udløser den ikke-vanlige selvskadende handling. Register for Selvmordsforsøg har siden 1990 indeholdt data omhandlende selvmordsforsøg i det tidligere Fyns Amt. I 2012 blev Registret udvidet til at dække hele Region Syddanmark. Siden 2014 har Center for Selvmordsforskning arbejdet på at gøre det før regionale register til et nationalt register og samtidig det første af sin slags. Der skal rettes en stor tak til H. Lundbeck A/S samt Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold som har ydet økonomisk støtte til projektet. En særlig tak til Professor, overlæge, dr. med. Jørgen Aagaard, Aalborg Universitetshospital. Tak til alle fagpersoner på sygehusene i hhv. Kolding, Vejle, Aabenraa og Aalborg. Tak til Psykiatriledelsen samt personale i psykiatrihuset Region Sjælland. Tak til Klaus E. Nielsen for teknisk support og udarbejdelse af registreringssystem. 9

10 10

11 Indledning Data for årene 2012 og 2013 er indhentet fra følgende sygehuse i Region Syddanmark: Sønderborg, Haderslev, Aabenraa, Vejle, Fredericia og Kolding sygehus. Fra Region Nordjylland er der indsamlet data for årene 2012 samt 2013, og fra Region Sjælland er der indsamlet for årene 2012, 2013 og Data er indhentet på baggrund af dataudtræk fra Landspatientregistret på kontaktårsagskoden 4 (selvmordsforsøg) med skadehandling EUW (somatisk), samt på ICD-10 koderne X60-X84. To medarbejdere fra Center for Selvmordsforskning har via dataudtrækket samt journaladgang indhentet oplysninger omkring det enkelte selvmordsforsøg. På denne måde er der samtidig foretaget validering af data. Dvs. at der er foretaget en vurdering af hvert enkelt selvmordsforsøg i relation til, hvorvidt det ER et selvmordsforsøg. Denne validering er yderst vigtig, da erfaringen fra registreringen til registret er, at der er et større antal selvmordsforsøg, som ikke opfylder den anvendte definition. På Center for Selvmordsforskning arbejdes ud fra WHO s definition af selvmordsforsøg. Samme definition anvendes og ligger til grund for registrering (Basisregistrering af sygehuspatienter) af selvmordsforsøg på sygehusene. WHO s definition oversat til dansk: En handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis medicin eller lignende eller udviser anden ikke-vanemæssig adfærd, der vil være skadevoldende, hvis andre ikke griber ind, og hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser. Omstændighederne ved selvmordsforsøget er registreret ud fra de udsagn, som personen, der har forsøgt at begå selvmord, er fremkommet med under journaloptagelsen på sygehuset og dermed også ud fra den lægefaglige vurdering af personen ved denne kontakt. Ud fra journalmaterialet har to af Center for Selvmordsforsknings medarbejdere registreret omstændighederne omkring den enkeltes selvmordsforsøg. Registreringen er således baseret på de oplysninger, der fremgår af personens journal, og dermed ikke direkte fra personen selv. Derfor skal eventuelle konklusioner, på baggrund af de registrerede omstændigheder, drages med forsigtighed og forbehold. De 11

12 indsamlede data skal altid anskues som minimumstal. Der vil være personer, der forsøger selvmord, og efterfølgende ikke har kontakt med en skadestue. Personen har måske efterfølgende kontakt til egen læge, og da der ikke indsamles data fra de praktiserende læger, vil disse tal ikke indgå i Register for Selvmordsforsøg. Ligeledes skal det understreges at cutting, dvs. selvskadende vanemæssig adfærd hvor personen skærer sig selv gentagende gange for at lindre psykisk smerte, ikke registreres og dermed ikke indgår i Register for Selvmordsforsøg. Resultaterne er opdelt ud fra hvilke sygehuse, data er registreret ved. Resultaterne bliver efterfølgende tilsendt som tilbagemeldinger til de respektive sygehuse, hvor dataindsamlingen har fundet sted. Resultaterne fremsendes endvidere til Forebyggelsescentrene i sygehusenes nærområder. I det følgende præsenteres Center for Selvmordsforsknings resultater af de indsamlede registrerede data ved selvmordsforsøg. Denne rapport er opdelt således, at de enkelte tilbagemeldinger præsenteres, og der vil derfor forekomme gentagelser af fremgangsmåden. Hver enkelt tilbagemelding kan læses som et separat afsnit. Slutteligt præsenteres de samlede resultater fra 2012, 2013 og Den enkelte tilbagemelding er opdelt med afsnittene: Antal selvmordsforsøg, Metode, Omstændigheder, Alkohol og Anvendelse af medicinpræparater. Såfremt der er spørgsmål samt brug for yderligere information om projektet kan der rettes henvendelse til Centerleder ved Center for Selvmordsforskning Ph.D. Lilian Zøllner, tlf , lz@cfsmail.dk, samt sundhedsfaglig akademisk medarbejder Christina Petrea Larsen, tlf , crpe@cfsmail.dk og sygeplejerske Anne Katrine Thrue Mikkelsen, tlf , akm@cfsmail.dk 12

13 Resultater af registrerede selvmordsforsøg i 2012 for Region Nordjylland Center for Selvmordsforskning har afsluttet beregningerne for registrerede selvmordsforsøg i Region Nordjylland (Region Nord) for året Data er indhentet på baggrund af dataudtræk fra Landspatientregistret på kontaktårsagskoden 4 (EUW). To medarbejdere fra Center for Selvmordsforskning har via dataudtrækket og journaladgang indhentet oplysninger omkring det enkelte selvmordsforsøg. Beregningerne præsenteres i afsnittene: Antal selvmordsforsøg, Metode, Omstændigheder, Alkohol og Medicinforgiftning. Antal selvmordsforsøg Antal selvmordsforsøg fordelt på alder Som det fremgår af nedenstående tabel 1 samt figur 1, er antallet af selvmordsforsøg registreret i Region Nordjylland i 2012 beregnet til i alt: 226 selvmordsforsøg. Det højeste antal selvmordsforsøg er registreret blandt de årige. Færrest antal selvmordsforsøg finder man i aldersgruppen år. Alder Antal år år år år år år år I alt 226 Tabel 1. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder Region Nord

14 Figur 1. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder Region Nord 2012 Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn Nedenstående tabel 2 samt figur 2 viser de registrerede selvmordsforsøg fordelt på alder og køn. Det samlede antal registrerede selvmordsforsøg blandt mænd er: 86. For kvinderne er tallet: 140. Således er der flest kvinder, der har forsøgt selvmord. Den største kønsmæssige forskel på antallet af selvmordsforsøg, finder man i aldersgruppen år, hvor der her er markant flere selvmordsforsøg blandt kvinder (n=32) end mænd (n=11). I aldersgrupperne år finder man, at mændene er registreret for flere selvmordsforsøg end kvinderne, dog er differencen meget lille (n=4). Alder Mænd Kvinder år år år år år år år I alt Tabel 2. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn Region Nord

15 Figur 2. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn Region Nord 2012 Metode I registreringen af selvmordsforsøg registreres de eller den metode, personerne har anvendt i et forsøg på at tage deres eget liv eller jf. den anvendte definition: hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser. Metoderne inddeles i: Forgiftning, Skær eller stik, Hængning, Drukning, Skydning eller Anden metode, herunder bl.a. udspring fra højt sted eller foran kørende objekt. Metode fordelt på alder Af tabel og figur 3, fremgår det, at den hyppigst anvendte metode for alle aldersgrupper er metoden Forgiftning, hvilken dækker over medicinforgiftning samt forgiftning med andre stoffer som fx opløsningsmidler, euforiserende stoffer og CO2. Den anden hyppigste metode er Skær eller stik, hvor personen fx har forsøgt selvmord ved at skære sig i pulsåren ved håndledet. 15

16 Aldersgrupper Metode I alt Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode I alt Tabel 3. Metode fordelt på alder Region Nord 2012 Figur 3. Metode fordelt på alder Region Nord 2012 Kvinder Som det fremgår af tabel 4 og figur 4 er den hyppigst anvendte metode blandt kvinderne Forgiftning (n=129), hvilket dækker over medicinforgiftning samt forgiftning med andre stoffer som eksempelvis opløsningsmidler, euforiserende stoffer samt CO². Den aldersgruppe, hvor der er registreret flest selvmordsforsøg ved anvendelse af metoden forgiftning, er blandt de årige. 16

17 Den næst hyppigste metode blandt kvinderne er Skær eller stik (n=9), denne metode dækker over, at personerne har forsøgt selvmord med skarpe genstande som fx ved at skære sig ved pulsåren i håndleddet. Ingen kvinder er registreret i kategorierne Drukning, Skydning eller Anden metode. Til gengæld er der registreret to selvmordsforsøg under kategorien Hængning, hvilket ikke er en typisk anvendt metode blandt kvinder. Kvinder Metode I alt Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode I alt Tabel 4. Metode fordelt på køn og alder Region Nord 2012 Figur 4. Metode fordelt på køn og alder Region Nord

18 Mænd Som det fremgår af tabel 5 og figur 5, er den hyppigst anvendte metode ved selvmordsforsøg blandt mænd Forgiftning (n=66), hvilket også gjorde sig gældende for kvindernes vedkommende. Den næst hyppigste metode for mændene er Skær eller stik (n=11), hvilket også er sammenligneligt med resultatet for kvinderne. Der hvor mændene adskiller sig fra kvinderne er ved metoden Skydning, under hvilken to selvmordsforsøg er registreret. Mænd Metode I alt Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode I alt Tabel 5. Metode fordelt på køn og alder Region Nord Metode fordelt på køn (mænd) og alder 2012 Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode Figur 5. Metode fordelt på køn og alder Region Nord

19 Omstændigheder Via journaladgang har der været mulighed for at finde oplysninger omkring den enkeltes situation, og derved mulighed for at opnå et større kendskab til den udløsende faktor for den enkeltes selvmordsforsøg og de bagvedliggende omstændigheder. Registreringerne af omstændighederne ved selvmordsforsøg er foretaget af to af centrets medarbejdere. Det er på baggrund af disse medarbejderes vurdering af journalmaterialet, samt den pågældende læges lægefaglige vurdering af personen der har forsøgt selvmord, samt personens egne udsagn, at omstændighederne er registreret. Registreringen er således baseret på vurderinger, der er foretaget af flere personer og ikke direkte fra personen, der har forsøgt selvmord; derfor skal eventuelle konklusioner på baggrund af de registrerede omstændigheder drages med forsigtighed og forbehold. På baggrund af kendte risikofaktorer samt Center for Selvmordsforsknings tidligere års registrering af selvmordsforsøg i det gamle Fyns Amt, er der udarbejdet nedenstående kategorier, som anvendes i registreringen af omstændigheder. Kategorierne anvendes som mulige omstændigheder under både Distale- (bagvedliggende) og Proximale- (udløsende) faktorer. Herunder fremstilles de anvendte kategorier: Kategorier Ukendt Psykisk sygdom Psykiske problemer Livet er hårdt Beskrivelse Hvis der af journalmaterialet ikke fremgår nogen oplysning vedr. omstændighederne for selvmordsforsøget. Hvis patienten er diagnosticeret med en psykisk sygdom. Hvis denne fremgår som distal, anskues sygdommen her som en bagvedliggende risikofaktor. Hvis psykisk sygdom fremgår som proximal faktor, er det på baggrund af en beskrivelse i journalen, som direkte beskriver den psykiske sygdom som udløsende faktor. Hvis patienten har det psykisk dårligt, men ikke er diagnosticeret med en psykisk lidelse fx. patienten udviser depressive symptomer, er depressiv, oplever indre uro, er rastløs, oplever søvnbesvær osv. Eksempler taget fra journalgennemgang. Denne kategori er meget bred. Ofte vil denne registreres som en proximal faktor frem for distal faktor. Herunder registreres selvmordsforsøget, hvis der i journalen står beskrevet, at patienten udtrykker at være: Træt af livet, 19

20 Brud i forhold Affekt handling Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person. Somatisk sygdom Alkohol/euforiserende stoffer Økonomiske problemer Sociale problemer Traumatisk oplevelse Arbejds-/skole-/udd.- relationer/problemer Problemer i barndommen (incest) Barndommen: Andre problemer FSH (Familiær selvmordshistorik) trist, ked af det, stresset, at have skyldfølelse, at opleve at hverdagen er uoverskuelig, beskriver forsøget som: Et råb om hjælp, eller ønsker: En pause fra det hele. Når et selvmordsforsøg har rod i et opløst parforhold (kæresteforhold/ægteskab). Selvmordsforsøget er sket i affekt. Personen kan ikke redegøre for hvorfor han/hun forsøgte selvmord dette skal udtrykkes eksplicit, et øjebliks uoverskuelighed/en pludselig indskydelse. Når et selvmordsforsøg har rod i et skænderi eller i uoverensstemmelser med en nær person. Fx familiemedlemmer (far/mor/bror/søster/datter/søn/mand/hustru) eller en god ven/veninde. Hvis patienten angiver, at det er en somatisk lidelse, som er årsagen til, at personen forsøger selvmord. Hvis der ligger et misbrugsproblem til grund for patientens selvmordsforsøg. Hvis patienten angiver at hans/hendes økonomiske problemer er årsagen til, at personen har forsøgt selvmord. Kategorien dækker i dette projekt fx over: Oplevet mobning, ensomhed, problemer vedr. bopæl. En oplevelse som for patienten har været traumatisk, fx dødsfald, voldtægt, tortur eller vidne til en voldsom hændelse. Hvis patienten angiver problemer med skolen/arbejdet/uddannelsesinstitutionen eller de samarbejdsrelationer som er på de enkelte steder, fx kollegaer, klassekammerater eller lærer, som belastende i sådan en grad, at personen har forsøgt selvmord. Hvis patienten angiver at have været/er udsat for incest i barndommen. Hvis patienten angiver at have oplevet belastende forhold i barndommen. Fx vold i hjemmet eller forældre med alkohol problemer. Forældres skilsmisse. Hvis det fremgår af journalmaterialet, at familiemedlemmer til patienten tidligere har forsøgt eller begået selvmord. Ved distale faktorer er det muligt at registrere op til to faktorer pr. selvmordsforsøg. For proximale faktorer kan der registreres én faktor. 20

21 Proximale faktorer fordelt på køn De proximale faktorer er betegnelsen for den udløsende faktor for, at personen har forsøgt selvmord. Kvinder Af tabel 6 og figur 6 fremgår det, at den hyppigste proximale faktor for kvinderne er Psykisk sygdom. Hvis patienten er diagnosticeret med en psykisk sygdom og det fremgår af journalmaterialet at selvmordsforsøget er en direkte konsekvens af denne, registreres den proximale faktor som Psykisk sygdom. Den næst hyppigste proximale faktor hos kvinderne er Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person. Denne kategori dækker over, når et selvmordsforsøg har rod i et skænderi eller i uoverensstemmelser med en nær person, fx familiemedlemmer (far/mor/bror/søster/datter/søn/mand/hustru) eller en god ven/veninde. Den 3. hyppigste proximale faktor for kvindernes vedkommende er kategorien Ukendt. Mændene Af tabel 6 og figur 6 fremgår det, at den hyppigste proximale faktor for mændene er Psykisk sygdom. Hvis Psykisk sygdom fremgår som distal, anskues sygdommen her som en bagvedliggende risikofaktor. Hvis psykisk sygdom fremgår som proximal faktor, er det på baggrund af en beskrivelse i journalen, som direkte beskriver den psykiske sygdom som udløsende faktor. Den næst hyppigste proximale faktor hos mændene er kategorien Sociale problemer. Denne kategori dækker bl.a. over: Oplevet mobning, ensomhed, problemer vedr. bopæl. Den 3. hyppigste proximale faktor for mændenes vedkommende er fordelt på følgende tre kategorier: Affekt dvs. at selvmordsforsøget er sket i affekt. Personen kan ikke redegøre for 21

22 hvorfor han/hun forsøgte selvmord dette skal udtrykkes eksplicit, et øjebliks uoverskuelighed/en pludselig indskydelse. Brud i forhold som dækker over, når et selvmordsforsøg har rod i et opløst parforhold (kæresteforhold/ægteskab). Og til sidst Livet er hårdt. Denne kategori er meget bred, og ofte vil denne registreres som en proximal faktor frem for distal faktor. Herunder registreres selvmordsforsøget, hvis der i journalen står beskrevet, at patienten udtrykker at være: Træt af livet, trist, ked af det, stresset, at have skyldfølelse, at opleve at hverdagen er uoverskuelig, beskriver forsøget som: Et råb om hjælp, eller ønsker: En pause fra det hele. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøget fordelt på køn Proximal faktor Mænd Kvinder I alt Affekt Arbejds-/skole/udd.-relationer/problemer Barndommen, andre problemer Brud i forhold Livet er hårdt Psykiske problemer Psykisk sygdom Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person Sociale problemer Somatisk sygdom Traumatisk oplevelse Ukendt I alt Tabel 6. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Region Nord Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg Mænd Kvinder Figur 6. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg i Region Nord

23 Distale faktorer fordelt på køn De distale faktorer er betegnelsen for de bagvedliggende risikofaktorer, som er til stede hos den enkelte person, som har forsøgt selvmord. Som tidligere nævnt er der i alt registreret 226 selvmordsforsøg i Region Nordjylland. Grunden til, at der i nedenstående tabel 7 fremkommer et højere antal end dette er, at der under de distale faktorer kan registreres op til to faktorer. Dvs., at der for nogle af de registrerede personer har været flere bagvedliggende risikofaktorer, som kan have haft betydning for, at personen har forsøgt selvmord. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Distal faktor Mænd Kvinder I alt Psykisk sygdom Psykiske problemer FSH (Familiær selvmords historik) Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person Barndommen: Andre problemer Økonomiske problemer Livet er hårdt Sociale problemer Traumatisk oplevelse Somatisk sygdom Brud i forhold Arbejds-/skole/udd. -relationer Ukendt I alt Tabel 7. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Region Nord

24 Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Mænd Kvinder Figur 7. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Region Nord Kvinderne Af tabel 7 og figur 7 fremgår det, at den hyppigste distale faktor for kvinderne er Psykisk sygdom (n=90). Dvs. at personen er diagnosticeret med en psykisk sygdom, hvilken er en kendt risikofaktor for selvmordsforsøg. Den næst hyppigste distale faktor hos kvinderne er kategorien Ukendt (n=35). Den 3. hyppigste distale faktor for kvindernes vedkommende er Psykiske problemer (n=11). Dvs. at personen har det dårligt, men ikke er diagnosticeret med en psykisk lidelse, fx, oplever indre uro, er rastløs, oplever søvnbesvær osv. Eksemplerne er taget fra journalgennemgang. Med samme antal registreringer optræder Sociale problemer (n=11), som bl.a. dækker over: Oplevet mobning, ensomhed, problemer vedr. bopæl. Mændene Af tabel 7 og figur 7 fremgår det, at den hyppigste distale faktor for mændene er Psykisk sygdom (n=44), hvilket også gjorde sig gældende for kvindernes vedkommende. Den næst hyppigste distale faktor hos mændene er kategorien Ukendt (n=28). 24

25 Den 3. hyppigste distale faktor for mændenes vedkommende er kategorien Sociale problemer (n=13). Denne kategori dækker over at personen giver udtryk for fx oplevet mobning, ensomhed eller andre sociale problemer. Distale faktorer fordelt på køn og alder Af tabel 8 og 9 samt figur 8 og 9 fremgår de registrerede distale faktorer fordelt på køn og alder. Kvinderne Af tabel 8 fremgår det, at de hyppigste distale omstændigheder fordelt på køn og alder fordeler sig således blandt kvinderne: årige: Psykiske problemer årige: Ukendt , , , og årige: Psykisk sygdom. 70 +: Ukendt + Psykisk sygdom. Mændene Af tabel 9 fremgår det, at de hyppigste distale omstændigheder fordelt på køn og alder fordeler sig således blandt mændene: årige: Sociale problemer samt Psykisk sygdom årige: Psykisk sygdom & Ukendt , , , og årige: Psykisk sygdom. 70+: Ukendt. 25

26 Kvinder Distal faktor I alt Psykisk sygdom Psykiske problemer Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person FSH (Familiær selvmords historik) Barndommen: Andre problemer Brud i forhold Livet er hårdt Somatisk sygdom Sociale problemer Traumatisk oplevelse Arbejds-/skole/udd. relationer Ukendt I alt Tabel 8. Distale faktorer fordelt på køn (Kvinder) og alder i Region Nord 2012 Distale faktorer registret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (Kvinder) Figur 8. Distale faktorer fordelt på køn (kvinder) og alder i Region Nord

27 Mænd Distal faktor I alt Psykisk sygdom Psykiske problemer Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person FSH (Familiær selvmords historik) Livet er hårdt Sociale problemer Traumatisk oplevelse Somatisk sygdom Brud i forhold Økonomiske problemer Ukendt I alt Tabel 9. Distale faktorer fordelt på køn (mænd) og alder i Region Nord 2012 Distale faktorer registret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (mænd) Figur 9. Distale faktorer fordelt på køn (mænd) og alder i Region Nord

28 Alkohol Alkohol fordelt på køn og alder Nedenstående tabel 10 og 11 viser i hvor mange af de registrerede selvmordsforsøg, der har været indtaget alkohol. Hos kvinderne er der indtaget alkohol ved 29 forsøg ud af de i alt 140 selvmordsforsøg. Alkoholindtaget er registeret indenfor alle aldersgrupper med undtagelse af grupperne fra de årige samt 70+ årige. Hos mændene er der indtaget alkohol ved 19 forsøg ud af de i alt 86 selvmordsforsøg. Som det fremgår af tabel 11 er der ikke registreret alkoholindtag blandt mænd i alderen år samt de 70+ årige. Begge tabeller viser, at det ofte ikke er muligt at få oplyst, hvor mange genstande der er indtaget derfor Ukendt antal. Kvinder Antal år år år år år år år 70+ I alt genstande > Ukendt I alt Tabel 10. Antal genstande fordelt på kvinder Region Nord

29 Mænd Antal år år år år år år år 70+ I alt genstande > Ukendt I alt Tabel 11. Antal genstande fordelt på kvinder Region Nord 2012 Anvendelse af medicinpræparater Ved registreringen af selvmordsforsøg registreres ligeledes hvilke medicinpræparater, der er anvendt, hvis metoden er Forgiftning. Tabel 12 viser de hyppigste medicinpræparater, der er registreret anvendt ved selvmordsforsøg hos kvinderne. De registrerede præparater dækker over medicinen: Paracetamol i denne gruppe er der registreret medicinnavnene: Pamol, Panodil, Pinex, Panodil Zapp. I gruppen Ibuprofen er der registreret følgende medicinnavne: Ibuprofen, Ibumetin, Ipren. I gruppen Opoid er der registreret medicinnavnene: Oxynorm, Morfin, Contalgin, Nobligan, Mandolgin, Dolol. De præparater der er registrerede i gruppen Antipsykotika dækker over medicinnavnene: Truxal, Risperdal, Nozinan, Alzen, Abilify, Cisordinol, Zeldox, Zyprexa, Fluanxol, Quetiapin. I gruppen Angstdæmpende er der registreret medicinnavnene: Risolid. Atarax, Alopam, Tafil, Stesolid, Alprax, Valium, Diazepam, Bromam. I gruppen Antidepressiv er der registreret medicinnavnene: Citalopram, Sertralin, Cipramil, Mirtazapin, Venlafaxin, Valdoxsan, Efexor, Cipralex. 29

30 I gruppen Sedativa/Hypnotika er der registreret medicinnavnene: Imovane, Imoclone, Stilnoct, Zolpidem, Imozop, Nitrazepam, Zopiclone. På baggrund af tabellerne 12 og 13 kan det konstateres, at det både for kvindernes og mændenes vedkommende er Paracetamol, som er det hyppigste anvendte medicinske præparat ved selvmordsforsøg registeret i Region Nordjylland. Blandt aldersgruppen år, som også er den aldersgruppe, hvor de fleste medicinforgiftninger optræder, er dette også det hyppigst anvendte præparat. Kvinder Præparatnavn år år år år år år år 70+ I alt Paracetamol Ibuprofen Opoid Antipsykotika Angstdæmpende Antidepressiv Sedativa/Hypnotica Tabel 12. Medicinske præparater fordelt på køn og alder Region Nord 2012 Mænd Præparatnavn år år år år år år år 70+ I alt Paracetamol Ibuprofen Opoid Antipsykotika Angstdæmpende Antidepressiv Sedativa/Hypnotica Tabel 13. Medicinske præparater fordelt på køn og alder Region Nord

31 Resultater af registrerede selvmordsforsøg i 2013 for Region Nordjylland. Center for Selvmordsforskning har afsluttet beregningerne for registrerede selvmordsforsøg i Region Nordjylland (Region Nord) for året Data er indhentet på baggrund af dataudtræk fra Landspatientregistret på kontaktårsagskoden 4 (EUW). To medarbejdere fra Center for Selvmordsforskning har via dataudtrækket og journaladgang indhentet oplysninger omkring det enkelte selvmordsforsøg. Beregningerne præsenteres i afsnittene: Antal selvmordsforsøg, Metode, Omstændigheder, Alkohol og Medicinforgiftning. Antal selvmordsforsøg Antal selvmordsforsøg fordelt på alder Som det fremgår af nedenstående tabel 1 samt figur 1, er antallet af selvmordsforsøg registreret i Region Nordjylland i 2013 beregnet til i alt: 204 selvmordsforsøg. Det højeste antal selvmordsforsøg er registreret blandt de årige (n=47). Færrest antal selvmordsforsøg finder man i aldersgruppen år (n=6). Alder Antal år år år år år år år I alt 204 Tabel 1. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder Region Nord

32 Antal selvmordsforsøg fordelt på alder Antal år15-19 år20-29 år30-39 år40-49 år50-59 år60-69 år 70+ Figur 1. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder Region Nord Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn Nedenstående tabel 2 samt figur 2 viser de registrerede selvmordsforsøg fordelt på alder og køn. Det samlede antal registrerede selvmordsforsøg blandt mænd er: 68. For kvinderne er tallet: 136. Således er der flest kvinder, der har forsøgt selvmord. Den største kønsmæssige forskel på antallet af selvmordsforsøg finder man i aldersgruppen år, hvor der her er markant flere selvmordsforsøg blandt kvinder (n=33) end mænd (n=9). Kun i aldersgrupperne år samt 70+ finder man, at mændene er registreret for flere selvmordsforsøg end kvinderne, dog er differencen meget lille. Alder Mænd Kvinder år år år år år år år I alt Tabel 2. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn Region Nord

33 Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn Mænd Kvinder år år år år år år år 70+ Figur 2. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn Region Nord 2013 Metode I registreringen af selvmordsforsøg registreres de eller den metode, folk har anvendt i et forsøg på at tage deres eget liv eller jf. den anvendte definition: hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser. Metoderne inddeles i: Forgiftning, Skær eller stik, Hængning, Drukning, Skydning eller Anden metode, herunder bl.a. udspring fra højt sted eller foran kørende objekt. Metode fordelt på alder Af tabel 3 og figur 3 fremgår det, at den hyppigste anvendte metode for alle aldersgrupper er metoden Forgiftning, hvilken dækker over medicinforgiftning samt forgiftning med andre stoffer som fx opløsningsmidler, euforiserende stoffer og CO2. Den anden hyppigste metode er Skær eller stik, hvor personen fx har forsøgt selvmord ved at skære sig i pulsåren ved håndledet. 33

34 Aldersgrupper Metode I alt Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode I alt Tabel 3. Metode fordelt på alder Region Nord 2013 Metode fordelt på alder Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode Figur 3. Metode fordelt på alder Region Nord 2013 Kvinder Som det fremgår af tabel 4 og figur 4 er den hyppigste anvendte metode blandt kvinderne Forgiftning (n=108), hvilken dækker over medicinforgiftning samt forgiftning med andre stoffer som eksempelvis opløsningsmidler, euforiserende stoffer samt CO². Den aldersgruppe, hvor der er registreret flest selvmordsforsøg ved anvendelse af metoden Forgiftning, er blandt de årige. Den næst hyppigste metode blandt kvinderne er Skær eller stik (n=21), denne metode dækker over, at personerne har forsøgt selvmord med skarpe genstande som fx ved at skære sig ved 34

35 pulsåren i håndleddet. Ingen kvinder er registreret i kategorierne Drukning, Skydning eller Anden metode. Kvinder Metode I alt Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode I alt Tabel 4. Metode fordelt på køn (kvinder) og alder Region Nord Metode fordelt på køn (kvinder) og alder 2013 Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode Figur 4. Metode fordelt på køn (kvinder) og alder Region Nord 2013 Mænd Som det fremgår af tabel 5 og figur 5, er den hyppigste anvendte metode ved selvmordsforsøg blandt mænd Forgiftning (n=49), hvilket også gjorde sig gældende for kvindernes vedkommende. 35

36 Den næst hyppigste metode hos mændene er Skær eller stik (n=16), hvilket også er sammenligneligt med resultatet for kvinderne. Mænd Metode I alt Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode I alt Tabel 5. Metode fordelt på køn (mænd) og alder Region Nord Metode fordelt på køn (mænd) og alder Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode Figur 5. Metode fordelt på køn (mænd) og alder Region Nord 2013 Omstændigheder Via journaladgang har der været mulighed for at finde oplysninger omkring den enkeltes situation, og derved mulighed for at opnå et større kendskab til den udløsende faktor for den enkeltes selvmordsforsøg og de bagvedliggende omstændigheder. 36

37 Registreringerne af omstændighederne ved selvmordsforsøg er foretaget af to af centrets medarbejdere. Det er på baggrund af disse medarbejderes vurdering af journalmaterialet, samt den pågældende læges lægefaglige vurdering af personen der har forsøgt selvmord, samt personens egne udsagn, at omstændighederne er registreret. Registreringen er således baseret på vurderinger, der er foretaget af flere personer og ikke direkte fra personen, der har forsøgt selvmord; derfor skal eventuelle konklusioner på baggrund af de registrerede omstændigheder drages med forsigtighed og forbehold. På baggrund kendte risikofaktorer samt Center for Selvmordsforsknings tidligere års registrering af selvmordsforsøg i det gamle Fyns Amt, er der udarbejdet nedenstående kategorier, som anvendes i registreringen af omstændigheder. Kategorierne anvendes som mulige omstændigheder under både distale- (bagvedliggende) og proximale- (udløsende) faktorer. Herunder fremstilles de anvendte kategorier: Kategorier Ukendt Psykisk sygdom Psykiske problemer Livet er hårdt Brud i forhold Affekt handling Beskrivelse Hvis der af journalmaterialet ikke fremgår nogen oplysning vedr. omstændighederne for selvmordsforsøget. Hvis patienten er diagnosticeret med en psykisk sygdom. Hvis denne fremgår som distal, anskues sygdommen her som en bagvedliggende risikofaktor. Hvis psykisk sygdom fremgår som proximal faktor, er det på baggrund af en beskrivelse i journalen, som direkte beskriver den psykiske sygdom som udløsende faktor. Hvis patienten har det psykisk dårligt, men ikke er diagnosticeret med en psykisk lidelse fx. patienten udviser depressive symptomer, er depressiv, oplever indre uro, er rastløs, oplever søvnbesvær osv. Eksempler taget fra journalgennemgang. Denne kategori er meget bred. Ofte vil denne registreres som en proximal faktor frem for distal faktor. Herunder registreres selvmordsforsøget, hvis der i journalen står beskrevet, at patienten udtrykker at være: Træt af livet, trist, ked af det, stresset, at have skyldfølelse, at opleve at hverdagen er uoverskuelig, beskriver forsøget som: Et råb om hjælp, eller ønsker: En pause fra det hele. Når et selvmordsforsøg har rod i et opløst parforhold (kæresteforhold/ægteskab). Selvmordsforsøget er sket i affekt. Personen kan ikke redegøre for hvorfor han/hun forsøgte selvmord dette skal udtrykkes eksplicit, et øjebliks uoverskuelighed/en pludselig indskydelse. 37

38 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person. Somatisk sygdom Alkohol/euforiserende stoffer Økonomiske problemer Sociale problemer Traumatisk oplevelse Arbejds-/skole-/udd.- relationer/problemer Problemer i barndommen (incest) Barndommen: Andre problemer FSH (Familiær selvmordshistorik) Når et selvmordsforsøg har rod i et skænderi eller i uoverensstemmelser med en nær person. Fx familiemedlemmer (far/mor/bror/søster/datter/søn/mand/hustru) eller en god ven/veninde. Hvis patienten angiver, at det er en somatisk lidelse, som er årsagen til, at personen forsøger selvmord. Hvis der ligger et misbrugsproblem til grund for patientens selvmordsforsøg. Hvis patienten angiver at hans/hendes økonomiske problemer er årsagen til, at personen har forsøgt selvmord. Kategorien dækker i dette projekt fx over: Oplevet mobning, ensomhed, problemer vedr. bopæl. En oplevelse som for patienten har været traumatisk, fx dødsfald, voldtægt, tortur eller vidne til en voldsom hændelse. Hvis patienten angiver problemer med skolen/arbejdet/uddannelsesinstitutionen eller de samarbejdsrelationer som er på de enkelte steder, fx kollegaer, klassekammerater eller lærer, som belastende i sådan en grad, at personen har forsøgt selvmord. Hvis patienten angiver at have været/er udsat for incest i barndommen. Hvis patienten angiver at have oplevet belastende forhold i barndommen. Fx vold i hjemmet eller forældre med alkohol problemer. Forældres skilsmisse. Hvis det fremgår af journalmaterialet, at familiemedlemmer til patienten tidligere har forsøgt eller begået selvmord. Ved distale faktorer er det muligt at registrere op til to faktorer pr. selvmordsforsøg. For proximale faktorer kan der registreres én faktor. Proximale faktorer fordelt på køn De proximale faktorer er betegnelsen for den udløsende faktor for, at personen har forsøgt selvmord. 38

39 Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøget fordelt på køn Proximal faktor Mænd Kvinder I alt Affekt Arbejds-/skole/udd.-relationer/problemer Brud i forhold Livet er hårdt Psykiske problemer Psykisk sygdom Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person Sociale problemer Somatisk sygdom Traumatisk oplevelse Økonomiske problemer Ukendt I alt Tabel 6. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Region Nord Proximal faktorer registreret ved selvmordsforsøg Mænd Kvinder Figur 6. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg i Region Nord 2013 Kvinder Af tabel 6 og figur 6 fremgår det, at den hyppigste proximale faktor for kvinderne er Ukendt (n=35). 39

40 Den næst hyppigste proximale faktor hos kvinderne er Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person (n=28). Denne kategori dækker over, når et selvmordsforsøg har rod i et skænderi eller i uoverensstemmelser med en nær person, fx familiemedlemmer (far/mor/bror/søster/datter/søn/mand/hustru) eller en god ven/veninde. Den 3. hyppigste proximale faktor for kvindernes vedkommende er kategorien Psykisk sygdom (n=20). Hvis patienten er diagnosticeret med en psykisk sygdom, og det fremgår af journalmaterialet at selvmordsforsøget er en direkte konsekvens af denne, registreres dette som en proximal faktor. Mændene Af tabel 6 og figur 6 fremgår det, at den hyppigste proximale faktor for mændene er Ukendt (n=26). Den næst hyppigste proximale faktor hos mændene er: Livet er hårdt (n=12). Denne kategori er meget bred. Herunder registreres selvmordsforsøget, hvis der i journalen står beskrevet, at patienten udtrykker at være: Træt af livet, trist, ked af det, stresset, at have skyldfølelse, at opleve at hverdagen er uoverskuelig, beskriver forsøget som: Et råb om hjælp, eller ønsker En pause fra det hele. Den 3. hyppigste proximale faktor for mændenes vedkommende er Psykisk sygdom (n=8). Hvis Psykisk sygdom fremgår som distal faktor, anskues sygdommen her som en bagvedliggende risikofaktor. Hvis Psykisk sygdom fremgår som proximal faktor, er det på baggrund af en beskrivelse i journalen, som direkte beskriver den psykiske sygdom som udløsende faktor. Proxsimale faktorer fordelt på køn og alder Af tabellerne og figurerne 7 og 8 fremgår de registrerede proximale faktorer fordelt på køn og alder. 40

41 Kvinderne Af tabel og figur 7 fremgår det, at de hyppigste proximale omstændigheder fordelt på køn og alder fordeler sig således blandt kvinderne: årige: Sociale problemer årige: Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person årige: Ukendt årige: Psykisk sygdom årige: Ukendt årige: Livet er hårdt årige: Ukendt. 70 +: Livet er hårdt. 41

42 Kvinder Proximal faktor I alt Affekt Arbejds-/skole/udd.-relationer/problemer Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person Psykisk sygdom Brud i forhold Livet er hårdt Somatisk sygdom Sociale problemer Traumatisk oplevelse Psykiske problemer Økonomiske problemer Ukendt I alt Tabel 7. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på kvinder og alder, Region Nord

43 Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (Kvinder) og alder I alt Figur7. Proximaler faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på kvinder og alder, Region Nord Mændene Af tabel og figur 8 fremgår de hyppigste proximale omstændigheder fordelt på køn og alder. Fordelingen ser således ud blandt mændene: årige: Psykisk sygdom årige: Ukendt årige: Ukendt årige: Psykisk sygdom, Brud i forhold, Ukendt årige: Ukendt årige: Psykisk sygdom, Sociale problemer, Psykiske problemer, Livet er hårdt og Ukendt. 70+: Livet er hårdt. 43

44 Mænd Proximal faktor I alt Affekt Arbejds-/skole/udd.-relationer/problemer Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person Psykisk sygdom Brud i forhold Livet er hårdt Somatisk sygdom Sociale problemer Traumatisk oplevelse Psykiske problemer Økonomiske problemer Ukendt I alt Tabel 8. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på mænd og alder, Region Nord

45 Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (Mænd) og alder I alt Figur 8. Proximaler faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på mænd og alder Region Nord

46 Distale faktorer fordelt på køn De distale faktorer er betegnelsen for de bagvedliggende risikofaktorer, som er til stede hos den enkelte person, som har forsøgt selvmord. Som tidligere nævnt er der i alt registreret 204 selvmordsforsøg i Region Nordjylland. Grunden til, at der i nedenstående tabel og figur 9 fremkommer et højere antal end dette er, at der under de distale faktorer kan registreres op til to faktorer. Dvs., at der for nogle af de registrerede personer har været flere bagvedliggende risikofaktorer, som kan have haft betydning for, at personen har forsøgt selvmord. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Distal faktor Mænd Kvinder I alt Alkohol/euforiserende stoffer Psykisk sygdom Psykiske problemer FSH (Familiær selvmords historik) Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person Barndommen: Incest Barndommen: Andre problemer Økonomiske problemer Livet er hårdt Sociale problemer Traumatisk oplevelse Somatisk sygdom Brud i forhold Arbejds-/skole/udd. -relationer Ukendt I alt Tabel 9. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Region Nord

47 Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Mænd Kvinder Figur 9. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Region Nord 2013 Kvinderne Af tabel 9 og figur 9 fremgår det, at den hyppigste distale faktor for kvinderne er Psykisk sygdom (n=93). Dvs., at personen er diagnosticeret med en psykisk sygdom, hvilket er en kendt risikofaktor for selvmordsforsøg. Den næst hyppigste distale faktor hos kvinderne er kategorien Alkohol og euforiserende stoffer (n=17). Dette betyder, at der ligger et misbrugsproblem til grund for patientens selvmordsforsøg. Den 3. hyppigste distale faktor for kvindernes vedkommende er kategorien Ukendt (n=12). Mændene Af tabel 9 og figur 9 fremgår det, at den hyppigste distale faktor for mændene er Psykisk sygdom (n=36), hvilket også gjorde sig gældende for kvindernes vedkommende. Den næst hyppigste distale faktor hos mændene er kategorien Alkohol og euforiserende stoffer (n=18). 47

48 Den 3. hyppigste distale faktor for mændenes vedkommende er kategorien Psykiske problemer (n=9). Denne kategori anvendes, når patienten har det psykisk dårligt, men ikke er diagnosticeret med en psykisk lidelse fx.: Patienten udviser depressive symptomer, er depressiv, oplever indre uro, er rastløs, oplever søvnbesvær osv. Eksemplerne taget fra journalgennemgang. Distale faktorer fordelt på køn og alder Af tabel og figur 10 og 11 fremgår de registrerede distale faktorer fordelt på køn og alder. Kvinderne Af tabel 10 og figur 10 fremgår det, at de hyppigste distale omstændigheder fordelt på køn og alder fordeler sig således blandt kvinderne: I alle aldersgrupperne fra årige er Psykisk sygdom den hyppigst registrerede distale omstændighed. I aldersgruppen 70+ årige er der ligeledes registreret Ukendt. 48

49 Kvinder Distal faktor I alt Psykisk sygdom Psykiske problemer Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person FSH (Familiær selvmords historik) Barndommen: Incest Barndommen: Andre problemer Brud i forhold Livet er hårdt Somatisk sygdom Sociale problemer Traumatisk oplevelse Alkohol/euforiserende stoffer Økonomiske problemer Ukendt I alt Tabel 10. Distale faktorer fordelt på køn (Kvinder) og alder i Region Nord

50 Distale faktorer registret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (Kvinder) Figur 10. Distale faktorer fordelt på køn (kvinder) og alder i Region Nord