REGISTER FOR SELVMORDSFORSØG 2012, 2013 & 2014

Transkript

1 CHRISTINA PETREA LARSEN & ANNE KATRINE THRUE MIKKELSEN REGISTER FOR SELVMORDSFORSØG 2012, 2013 & 2014 UDVIDELSE AF REGISTER FOR SELVMORDSFORSØG FRA ET REGIONALT TIL ET NATIONALT REGISTER Center for Selvmordsforskning 2015

2 Register for selvmordsforsøg 2012, 2013 & 2014 Udvidelse af Register for Selvmordsforsøg fra et regionalt til et nationalt register Sundhedsfaglig akademisk medarbejder, cand.scient.san. Christina Petrea Larsen Specialuddannet psykiatrisk sygeplejerske Anne Katrine T. Mikkelsen Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2015 Portrætfoto: Agnieszka Konieczna Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra denne rapport med tydelig kildehenvisning. Udgivet af Center for Selvmordsforskning Bangs Boder 28-30, st. th Odense C Tlf. (+45) Fax: (+45) [email protected] Hjemmeside: med støtte Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold og H. Lundbeck A/S 1. udgave, 1. oplag december 2015 ISBN:

3 REGISTER FOR SELVMORDSFORSØG 2012, 2013 & 2014 UDVIDELSE AF REGISTER FOR SELVMORDSFORSØG FRA ET REGIONALT TIL ET NATIONALT REGISTER Center for Selvmordsforskning 2015

4 Forløbelige resultater 2012, 2013 & 2014 Indhentet fra sygehusene i: Fredericia Kolding Vejle Sønderborg Haderslev Aabenraa Region Nordjylland Region Sjælland

5 Indholdsfortegnelse Forord... 9 Indledning Resultater af registrerede selvmordsforsøg i 2012 for Region Nordjylland Antal selvmordsforsøg Metode Omstændigheder Alkohol Anvendelse af medicinpræparater Resultater af registrerede selvmordsforsøg i 2013 for Region Nordjylland Antal selvmordsforsøg Metode Omstændigheder Alkohol Anvendelse af medicinpræparater Resultater af registrerede selvmordsforsøg i 2012 for Sønderborg, Haderslev og Aabenraa Sygehus Antal selvmordsforsøg Metode Metode fordelt på alder Omstændigheder Alkohol Medicinforgiftning Resultater af registrerede selvmordsforsøg i 2013 for Sønderborg, Haderslev og Aabenraa Sygehus Antal selvmordsforsøg Metode Omstændigheder Alkohol Medicinforgiftning Resultater af registrerede selvmordsforsøg ved Fredericia, Kolding og Vejle sygehus i Antal selvmordsforsøg Metode... 99

6 Omstændigheder Alkohol Medicinforgiftning Resultater af registrerede selvmordsforsøg ved Fredericia, Kolding og Vejle sygehus i Antal selvmordsforsøg Metode Omstændigheder Alkohol Medicinforgiftning Resultater af registrerede selvmordsforsøg i 2012 for Region Sjælland Antal selvmordsforsøg Metode Omstændigheder Alkohol Anvendelse af medicinpræparater Resultater af registrerede selvmordsforsøg i 2013 for Region Sjælland Antal selvmordsforsøg Metode Metode fordelt på alder Omstændigheder Alkohol Anvendelse af medicinpræparater Resultater af registrerede selvmordsforsøg i 2014 for Region Sjælland Antal selvmordsforsøg Metode Metode fordelt på alder Omstændigheder Alkohol Anvendelse af medicinpræparater Register for selvmordsforsøg samlede resultater for 2012 og Antal selvmordsforsøg Tabel 1. Antal selvmordsforsøg i alt 2012/2013 fordelt på køn og alder Metode

7 Omstændigheder Alkohol Medicinforgiftning Sammenfatning

8

9 Forord Hvert år forsøger flere tusinde danskere at tage deres eget liv. Intentionen med handlingen er ikke nødvendigvis et ønske om at dø, men måske i lige så høj grad et råb om hjælp. Der kan ligge mange omstændigheder til grund for handlingen. Det kan være længere tids psykisk belastning, som har ført til forsøg på selvmord, men det kan også være en reaktion på pludselige omstændigheder/oplevelser, som udløser den ikke-vanlige selvskadende handling. Register for Selvmordsforsøg har siden 1990 indeholdt data omhandlende selvmordsforsøg i det tidligere Fyns Amt. I 2012 blev Registret udvidet til at dække hele Region Syddanmark. Siden 2014 har Center for Selvmordsforskning arbejdet på at gøre det før regionale register til et nationalt register og samtidig det første af sin slags. Der skal rettes en stor tak til H. Lundbeck A/S samt Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold som har ydet økonomisk støtte til projektet. En særlig tak til Professor, overlæge, dr. med. Jørgen Aagaard, Aalborg Universitetshospital. Tak til alle fagpersoner på sygehusene i hhv. Kolding, Vejle, Aabenraa og Aalborg. Tak til Psykiatriledelsen samt personale i psykiatrihuset Region Sjælland. Tak til Klaus E. Nielsen for teknisk support og udarbejdelse af registreringssystem. 9

10 10

11 Indledning Data for årene 2012 og 2013 er indhentet fra følgende sygehuse i Region Syddanmark: Sønderborg, Haderslev, Aabenraa, Vejle, Fredericia og Kolding sygehus. Fra Region Nordjylland er der indsamlet data for årene 2012 samt 2013, og fra Region Sjælland er der indsamlet for årene 2012, 2013 og Data er indhentet på baggrund af dataudtræk fra Landspatientregistret på kontaktårsagskoden 4 (selvmordsforsøg) med skadehandling EUW (somatisk), samt på ICD-10 koderne X60-X84. To medarbejdere fra Center for Selvmordsforskning har via dataudtrækket samt journaladgang indhentet oplysninger omkring det enkelte selvmordsforsøg. På denne måde er der samtidig foretaget validering af data. Dvs. at der er foretaget en vurdering af hvert enkelt selvmordsforsøg i relation til, hvorvidt det ER et selvmordsforsøg. Denne validering er yderst vigtig, da erfaringen fra registreringen til registret er, at der er et større antal selvmordsforsøg, som ikke opfylder den anvendte definition. På Center for Selvmordsforskning arbejdes ud fra WHO s definition af selvmordsforsøg. Samme definition anvendes og ligger til grund for registrering (Basisregistrering af sygehuspatienter) af selvmordsforsøg på sygehusene. WHO s definition oversat til dansk: En handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis medicin eller lignende eller udviser anden ikke-vanemæssig adfærd, der vil være skadevoldende, hvis andre ikke griber ind, og hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser. Omstændighederne ved selvmordsforsøget er registreret ud fra de udsagn, som personen, der har forsøgt at begå selvmord, er fremkommet med under journaloptagelsen på sygehuset og dermed også ud fra den lægefaglige vurdering af personen ved denne kontakt. Ud fra journalmaterialet har to af Center for Selvmordsforsknings medarbejdere registreret omstændighederne omkring den enkeltes selvmordsforsøg. Registreringen er således baseret på de oplysninger, der fremgår af personens journal, og dermed ikke direkte fra personen selv. Derfor skal eventuelle konklusioner, på baggrund af de registrerede omstændigheder, drages med forsigtighed og forbehold. De 11

12 indsamlede data skal altid anskues som minimumstal. Der vil være personer, der forsøger selvmord, og efterfølgende ikke har kontakt med en skadestue. Personen har måske efterfølgende kontakt til egen læge, og da der ikke indsamles data fra de praktiserende læger, vil disse tal ikke indgå i Register for Selvmordsforsøg. Ligeledes skal det understreges at cutting, dvs. selvskadende vanemæssig adfærd hvor personen skærer sig selv gentagende gange for at lindre psykisk smerte, ikke registreres og dermed ikke indgår i Register for Selvmordsforsøg. Resultaterne er opdelt ud fra hvilke sygehuse, data er registreret ved. Resultaterne bliver efterfølgende tilsendt som tilbagemeldinger til de respektive sygehuse, hvor dataindsamlingen har fundet sted. Resultaterne fremsendes endvidere til Forebyggelsescentrene i sygehusenes nærområder. I det følgende præsenteres Center for Selvmordsforsknings resultater af de indsamlede registrerede data ved selvmordsforsøg. Denne rapport er opdelt således, at de enkelte tilbagemeldinger præsenteres, og der vil derfor forekomme gentagelser af fremgangsmåden. Hver enkelt tilbagemelding kan læses som et separat afsnit. Slutteligt præsenteres de samlede resultater fra 2012, 2013 og Den enkelte tilbagemelding er opdelt med afsnittene: Antal selvmordsforsøg, Metode, Omstændigheder, Alkohol og Anvendelse af medicinpræparater. Såfremt der er spørgsmål samt brug for yderligere information om projektet kan der rettes henvendelse til Centerleder ved Center for Selvmordsforskning Ph.D. Lilian Zøllner, tlf , [email protected], samt sundhedsfaglig akademisk medarbejder Christina Petrea Larsen, tlf , [email protected] og sygeplejerske Anne Katrine Thrue Mikkelsen, tlf , [email protected] 12

13 Resultater af registrerede selvmordsforsøg i 2012 for Region Nordjylland Center for Selvmordsforskning har afsluttet beregningerne for registrerede selvmordsforsøg i Region Nordjylland (Region Nord) for året Data er indhentet på baggrund af dataudtræk fra Landspatientregistret på kontaktårsagskoden 4 (EUW). To medarbejdere fra Center for Selvmordsforskning har via dataudtrækket og journaladgang indhentet oplysninger omkring det enkelte selvmordsforsøg. Beregningerne præsenteres i afsnittene: Antal selvmordsforsøg, Metode, Omstændigheder, Alkohol og Medicinforgiftning. Antal selvmordsforsøg Antal selvmordsforsøg fordelt på alder Som det fremgår af nedenstående tabel 1 samt figur 1, er antallet af selvmordsforsøg registreret i Region Nordjylland i 2012 beregnet til i alt: 226 selvmordsforsøg. Det højeste antal selvmordsforsøg er registreret blandt de årige. Færrest antal selvmordsforsøg finder man i aldersgruppen år. Alder Antal år år år år år år år I alt 226 Tabel 1. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder Region Nord

14 Figur 1. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder Region Nord 2012 Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn Nedenstående tabel 2 samt figur 2 viser de registrerede selvmordsforsøg fordelt på alder og køn. Det samlede antal registrerede selvmordsforsøg blandt mænd er: 86. For kvinderne er tallet: 140. Således er der flest kvinder, der har forsøgt selvmord. Den største kønsmæssige forskel på antallet af selvmordsforsøg, finder man i aldersgruppen år, hvor der her er markant flere selvmordsforsøg blandt kvinder (n=32) end mænd (n=11). I aldersgrupperne år finder man, at mændene er registreret for flere selvmordsforsøg end kvinderne, dog er differencen meget lille (n=4). Alder Mænd Kvinder år år år år år år år I alt Tabel 2. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn Region Nord

15 Figur 2. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn Region Nord 2012 Metode I registreringen af selvmordsforsøg registreres de eller den metode, personerne har anvendt i et forsøg på at tage deres eget liv eller jf. den anvendte definition: hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser. Metoderne inddeles i: Forgiftning, Skær eller stik, Hængning, Drukning, Skydning eller Anden metode, herunder bl.a. udspring fra højt sted eller foran kørende objekt. Metode fordelt på alder Af tabel og figur 3, fremgår det, at den hyppigst anvendte metode for alle aldersgrupper er metoden Forgiftning, hvilken dækker over medicinforgiftning samt forgiftning med andre stoffer som fx opløsningsmidler, euforiserende stoffer og CO2. Den anden hyppigste metode er Skær eller stik, hvor personen fx har forsøgt selvmord ved at skære sig i pulsåren ved håndledet. 15

16 Aldersgrupper Metode I alt Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode I alt Tabel 3. Metode fordelt på alder Region Nord 2012 Figur 3. Metode fordelt på alder Region Nord 2012 Kvinder Som det fremgår af tabel 4 og figur 4 er den hyppigst anvendte metode blandt kvinderne Forgiftning (n=129), hvilket dækker over medicinforgiftning samt forgiftning med andre stoffer som eksempelvis opløsningsmidler, euforiserende stoffer samt CO². Den aldersgruppe, hvor der er registreret flest selvmordsforsøg ved anvendelse af metoden forgiftning, er blandt de årige. 16

17 Den næst hyppigste metode blandt kvinderne er Skær eller stik (n=9), denne metode dækker over, at personerne har forsøgt selvmord med skarpe genstande som fx ved at skære sig ved pulsåren i håndleddet. Ingen kvinder er registreret i kategorierne Drukning, Skydning eller Anden metode. Til gengæld er der registreret to selvmordsforsøg under kategorien Hængning, hvilket ikke er en typisk anvendt metode blandt kvinder. Kvinder Metode I alt Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode I alt Tabel 4. Metode fordelt på køn og alder Region Nord 2012 Figur 4. Metode fordelt på køn og alder Region Nord

18 Mænd Som det fremgår af tabel 5 og figur 5, er den hyppigst anvendte metode ved selvmordsforsøg blandt mænd Forgiftning (n=66), hvilket også gjorde sig gældende for kvindernes vedkommende. Den næst hyppigste metode for mændene er Skær eller stik (n=11), hvilket også er sammenligneligt med resultatet for kvinderne. Der hvor mændene adskiller sig fra kvinderne er ved metoden Skydning, under hvilken to selvmordsforsøg er registreret. Mænd Metode I alt Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode I alt Tabel 5. Metode fordelt på køn og alder Region Nord Metode fordelt på køn (mænd) og alder 2012 Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode Figur 5. Metode fordelt på køn og alder Region Nord

19 Omstændigheder Via journaladgang har der været mulighed for at finde oplysninger omkring den enkeltes situation, og derved mulighed for at opnå et større kendskab til den udløsende faktor for den enkeltes selvmordsforsøg og de bagvedliggende omstændigheder. Registreringerne af omstændighederne ved selvmordsforsøg er foretaget af to af centrets medarbejdere. Det er på baggrund af disse medarbejderes vurdering af journalmaterialet, samt den pågældende læges lægefaglige vurdering af personen der har forsøgt selvmord, samt personens egne udsagn, at omstændighederne er registreret. Registreringen er således baseret på vurderinger, der er foretaget af flere personer og ikke direkte fra personen, der har forsøgt selvmord; derfor skal eventuelle konklusioner på baggrund af de registrerede omstændigheder drages med forsigtighed og forbehold. På baggrund af kendte risikofaktorer samt Center for Selvmordsforsknings tidligere års registrering af selvmordsforsøg i det gamle Fyns Amt, er der udarbejdet nedenstående kategorier, som anvendes i registreringen af omstændigheder. Kategorierne anvendes som mulige omstændigheder under både Distale- (bagvedliggende) og Proximale- (udløsende) faktorer. Herunder fremstilles de anvendte kategorier: Kategorier Ukendt Psykisk sygdom Psykiske problemer Livet er hårdt Beskrivelse Hvis der af journalmaterialet ikke fremgår nogen oplysning vedr. omstændighederne for selvmordsforsøget. Hvis patienten er diagnosticeret med en psykisk sygdom. Hvis denne fremgår som distal, anskues sygdommen her som en bagvedliggende risikofaktor. Hvis psykisk sygdom fremgår som proximal faktor, er det på baggrund af en beskrivelse i journalen, som direkte beskriver den psykiske sygdom som udløsende faktor. Hvis patienten har det psykisk dårligt, men ikke er diagnosticeret med en psykisk lidelse fx. patienten udviser depressive symptomer, er depressiv, oplever indre uro, er rastløs, oplever søvnbesvær osv. Eksempler taget fra journalgennemgang. Denne kategori er meget bred. Ofte vil denne registreres som en proximal faktor frem for distal faktor. Herunder registreres selvmordsforsøget, hvis der i journalen står beskrevet, at patienten udtrykker at være: Træt af livet, 19

20 Brud i forhold Affekt handling Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person. Somatisk sygdom Alkohol/euforiserende stoffer Økonomiske problemer Sociale problemer Traumatisk oplevelse Arbejds-/skole-/udd.- relationer/problemer Problemer i barndommen (incest) Barndommen: Andre problemer FSH (Familiær selvmordshistorik) trist, ked af det, stresset, at have skyldfølelse, at opleve at hverdagen er uoverskuelig, beskriver forsøget som: Et råb om hjælp, eller ønsker: En pause fra det hele. Når et selvmordsforsøg har rod i et opløst parforhold (kæresteforhold/ægteskab). Selvmordsforsøget er sket i affekt. Personen kan ikke redegøre for hvorfor han/hun forsøgte selvmord dette skal udtrykkes eksplicit, et øjebliks uoverskuelighed/en pludselig indskydelse. Når et selvmordsforsøg har rod i et skænderi eller i uoverensstemmelser med en nær person. Fx familiemedlemmer (far/mor/bror/søster/datter/søn/mand/hustru) eller en god ven/veninde. Hvis patienten angiver, at det er en somatisk lidelse, som er årsagen til, at personen forsøger selvmord. Hvis der ligger et misbrugsproblem til grund for patientens selvmordsforsøg. Hvis patienten angiver at hans/hendes økonomiske problemer er årsagen til, at personen har forsøgt selvmord. Kategorien dækker i dette projekt fx over: Oplevet mobning, ensomhed, problemer vedr. bopæl. En oplevelse som for patienten har været traumatisk, fx dødsfald, voldtægt, tortur eller vidne til en voldsom hændelse. Hvis patienten angiver problemer med skolen/arbejdet/uddannelsesinstitutionen eller de samarbejdsrelationer som er på de enkelte steder, fx kollegaer, klassekammerater eller lærer, som belastende i sådan en grad, at personen har forsøgt selvmord. Hvis patienten angiver at have været/er udsat for incest i barndommen. Hvis patienten angiver at have oplevet belastende forhold i barndommen. Fx vold i hjemmet eller forældre med alkohol problemer. Forældres skilsmisse. Hvis det fremgår af journalmaterialet, at familiemedlemmer til patienten tidligere har forsøgt eller begået selvmord. Ved distale faktorer er det muligt at registrere op til to faktorer pr. selvmordsforsøg. For proximale faktorer kan der registreres én faktor. 20

21 Proximale faktorer fordelt på køn De proximale faktorer er betegnelsen for den udløsende faktor for, at personen har forsøgt selvmord. Kvinder Af tabel 6 og figur 6 fremgår det, at den hyppigste proximale faktor for kvinderne er Psykisk sygdom. Hvis patienten er diagnosticeret med en psykisk sygdom og det fremgår af journalmaterialet at selvmordsforsøget er en direkte konsekvens af denne, registreres den proximale faktor som Psykisk sygdom. Den næst hyppigste proximale faktor hos kvinderne er Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person. Denne kategori dækker over, når et selvmordsforsøg har rod i et skænderi eller i uoverensstemmelser med en nær person, fx familiemedlemmer (far/mor/bror/søster/datter/søn/mand/hustru) eller en god ven/veninde. Den 3. hyppigste proximale faktor for kvindernes vedkommende er kategorien Ukendt. Mændene Af tabel 6 og figur 6 fremgår det, at den hyppigste proximale faktor for mændene er Psykisk sygdom. Hvis Psykisk sygdom fremgår som distal, anskues sygdommen her som en bagvedliggende risikofaktor. Hvis psykisk sygdom fremgår som proximal faktor, er det på baggrund af en beskrivelse i journalen, som direkte beskriver den psykiske sygdom som udløsende faktor. Den næst hyppigste proximale faktor hos mændene er kategorien Sociale problemer. Denne kategori dækker bl.a. over: Oplevet mobning, ensomhed, problemer vedr. bopæl. Den 3. hyppigste proximale faktor for mændenes vedkommende er fordelt på følgende tre kategorier: Affekt dvs. at selvmordsforsøget er sket i affekt. Personen kan ikke redegøre for 21

22 hvorfor han/hun forsøgte selvmord dette skal udtrykkes eksplicit, et øjebliks uoverskuelighed/en pludselig indskydelse. Brud i forhold som dækker over, når et selvmordsforsøg har rod i et opløst parforhold (kæresteforhold/ægteskab). Og til sidst Livet er hårdt. Denne kategori er meget bred, og ofte vil denne registreres som en proximal faktor frem for distal faktor. Herunder registreres selvmordsforsøget, hvis der i journalen står beskrevet, at patienten udtrykker at være: Træt af livet, trist, ked af det, stresset, at have skyldfølelse, at opleve at hverdagen er uoverskuelig, beskriver forsøget som: Et råb om hjælp, eller ønsker: En pause fra det hele. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøget fordelt på køn Proximal faktor Mænd Kvinder I alt Affekt Arbejds-/skole/udd.-relationer/problemer Barndommen, andre problemer Brud i forhold Livet er hårdt Psykiske problemer Psykisk sygdom Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person Sociale problemer Somatisk sygdom Traumatisk oplevelse Ukendt I alt Tabel 6. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Region Nord Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg Mænd Kvinder Figur 6. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg i Region Nord

23 Distale faktorer fordelt på køn De distale faktorer er betegnelsen for de bagvedliggende risikofaktorer, som er til stede hos den enkelte person, som har forsøgt selvmord. Som tidligere nævnt er der i alt registreret 226 selvmordsforsøg i Region Nordjylland. Grunden til, at der i nedenstående tabel 7 fremkommer et højere antal end dette er, at der under de distale faktorer kan registreres op til to faktorer. Dvs., at der for nogle af de registrerede personer har været flere bagvedliggende risikofaktorer, som kan have haft betydning for, at personen har forsøgt selvmord. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Distal faktor Mænd Kvinder I alt Psykisk sygdom Psykiske problemer FSH (Familiær selvmords historik) Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person Barndommen: Andre problemer Økonomiske problemer Livet er hårdt Sociale problemer Traumatisk oplevelse Somatisk sygdom Brud i forhold Arbejds-/skole/udd. -relationer Ukendt I alt Tabel 7. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Region Nord

24 Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Mænd Kvinder Figur 7. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Region Nord Kvinderne Af tabel 7 og figur 7 fremgår det, at den hyppigste distale faktor for kvinderne er Psykisk sygdom (n=90). Dvs. at personen er diagnosticeret med en psykisk sygdom, hvilken er en kendt risikofaktor for selvmordsforsøg. Den næst hyppigste distale faktor hos kvinderne er kategorien Ukendt (n=35). Den 3. hyppigste distale faktor for kvindernes vedkommende er Psykiske problemer (n=11). Dvs. at personen har det dårligt, men ikke er diagnosticeret med en psykisk lidelse, fx, oplever indre uro, er rastløs, oplever søvnbesvær osv. Eksemplerne er taget fra journalgennemgang. Med samme antal registreringer optræder Sociale problemer (n=11), som bl.a. dækker over: Oplevet mobning, ensomhed, problemer vedr. bopæl. Mændene Af tabel 7 og figur 7 fremgår det, at den hyppigste distale faktor for mændene er Psykisk sygdom (n=44), hvilket også gjorde sig gældende for kvindernes vedkommende. Den næst hyppigste distale faktor hos mændene er kategorien Ukendt (n=28). 24

25 Den 3. hyppigste distale faktor for mændenes vedkommende er kategorien Sociale problemer (n=13). Denne kategori dækker over at personen giver udtryk for fx oplevet mobning, ensomhed eller andre sociale problemer. Distale faktorer fordelt på køn og alder Af tabel 8 og 9 samt figur 8 og 9 fremgår de registrerede distale faktorer fordelt på køn og alder. Kvinderne Af tabel 8 fremgår det, at de hyppigste distale omstændigheder fordelt på køn og alder fordeler sig således blandt kvinderne: årige: Psykiske problemer årige: Ukendt , , , og årige: Psykisk sygdom. 70 +: Ukendt + Psykisk sygdom. Mændene Af tabel 9 fremgår det, at de hyppigste distale omstændigheder fordelt på køn og alder fordeler sig således blandt mændene: årige: Sociale problemer samt Psykisk sygdom årige: Psykisk sygdom & Ukendt , , , og årige: Psykisk sygdom. 70+: Ukendt. 25

26 Kvinder Distal faktor I alt Psykisk sygdom Psykiske problemer Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person FSH (Familiær selvmords historik) Barndommen: Andre problemer Brud i forhold Livet er hårdt Somatisk sygdom Sociale problemer Traumatisk oplevelse Arbejds-/skole/udd. relationer Ukendt I alt Tabel 8. Distale faktorer fordelt på køn (Kvinder) og alder i Region Nord 2012 Distale faktorer registret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (Kvinder) Figur 8. Distale faktorer fordelt på køn (kvinder) og alder i Region Nord

27 Mænd Distal faktor I alt Psykisk sygdom Psykiske problemer Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person FSH (Familiær selvmords historik) Livet er hårdt Sociale problemer Traumatisk oplevelse Somatisk sygdom Brud i forhold Økonomiske problemer Ukendt I alt Tabel 9. Distale faktorer fordelt på køn (mænd) og alder i Region Nord 2012 Distale faktorer registret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (mænd) Figur 9. Distale faktorer fordelt på køn (mænd) og alder i Region Nord

28 Alkohol Alkohol fordelt på køn og alder Nedenstående tabel 10 og 11 viser i hvor mange af de registrerede selvmordsforsøg, der har været indtaget alkohol. Hos kvinderne er der indtaget alkohol ved 29 forsøg ud af de i alt 140 selvmordsforsøg. Alkoholindtaget er registeret indenfor alle aldersgrupper med undtagelse af grupperne fra de årige samt 70+ årige. Hos mændene er der indtaget alkohol ved 19 forsøg ud af de i alt 86 selvmordsforsøg. Som det fremgår af tabel 11 er der ikke registreret alkoholindtag blandt mænd i alderen år samt de 70+ årige. Begge tabeller viser, at det ofte ikke er muligt at få oplyst, hvor mange genstande der er indtaget derfor Ukendt antal. Kvinder Antal år år år år år år år 70+ I alt genstande > Ukendt I alt Tabel 10. Antal genstande fordelt på kvinder Region Nord

29 Mænd Antal år år år år år år år 70+ I alt genstande > Ukendt I alt Tabel 11. Antal genstande fordelt på kvinder Region Nord 2012 Anvendelse af medicinpræparater Ved registreringen af selvmordsforsøg registreres ligeledes hvilke medicinpræparater, der er anvendt, hvis metoden er Forgiftning. Tabel 12 viser de hyppigste medicinpræparater, der er registreret anvendt ved selvmordsforsøg hos kvinderne. De registrerede præparater dækker over medicinen: Paracetamol i denne gruppe er der registreret medicinnavnene: Pamol, Panodil, Pinex, Panodil Zapp. I gruppen Ibuprofen er der registreret følgende medicinnavne: Ibuprofen, Ibumetin, Ipren. I gruppen Opoid er der registreret medicinnavnene: Oxynorm, Morfin, Contalgin, Nobligan, Mandolgin, Dolol. De præparater der er registrerede i gruppen Antipsykotika dækker over medicinnavnene: Truxal, Risperdal, Nozinan, Alzen, Abilify, Cisordinol, Zeldox, Zyprexa, Fluanxol, Quetiapin. I gruppen Angstdæmpende er der registreret medicinnavnene: Risolid. Atarax, Alopam, Tafil, Stesolid, Alprax, Valium, Diazepam, Bromam. I gruppen Antidepressiv er der registreret medicinnavnene: Citalopram, Sertralin, Cipramil, Mirtazapin, Venlafaxin, Valdoxsan, Efexor, Cipralex. 29

30 I gruppen Sedativa/Hypnotika er der registreret medicinnavnene: Imovane, Imoclone, Stilnoct, Zolpidem, Imozop, Nitrazepam, Zopiclone. På baggrund af tabellerne 12 og 13 kan det konstateres, at det både for kvindernes og mændenes vedkommende er Paracetamol, som er det hyppigste anvendte medicinske præparat ved selvmordsforsøg registeret i Region Nordjylland. Blandt aldersgruppen år, som også er den aldersgruppe, hvor de fleste medicinforgiftninger optræder, er dette også det hyppigst anvendte præparat. Kvinder Præparatnavn år år år år år år år 70+ I alt Paracetamol Ibuprofen Opoid Antipsykotika Angstdæmpende Antidepressiv Sedativa/Hypnotica Tabel 12. Medicinske præparater fordelt på køn og alder Region Nord 2012 Mænd Præparatnavn år år år år år år år 70+ I alt Paracetamol Ibuprofen Opoid Antipsykotika Angstdæmpende Antidepressiv Sedativa/Hypnotica Tabel 13. Medicinske præparater fordelt på køn og alder Region Nord

31 Resultater af registrerede selvmordsforsøg i 2013 for Region Nordjylland. Center for Selvmordsforskning har afsluttet beregningerne for registrerede selvmordsforsøg i Region Nordjylland (Region Nord) for året Data er indhentet på baggrund af dataudtræk fra Landspatientregistret på kontaktårsagskoden 4 (EUW). To medarbejdere fra Center for Selvmordsforskning har via dataudtrækket og journaladgang indhentet oplysninger omkring det enkelte selvmordsforsøg. Beregningerne præsenteres i afsnittene: Antal selvmordsforsøg, Metode, Omstændigheder, Alkohol og Medicinforgiftning. Antal selvmordsforsøg Antal selvmordsforsøg fordelt på alder Som det fremgår af nedenstående tabel 1 samt figur 1, er antallet af selvmordsforsøg registreret i Region Nordjylland i 2013 beregnet til i alt: 204 selvmordsforsøg. Det højeste antal selvmordsforsøg er registreret blandt de årige (n=47). Færrest antal selvmordsforsøg finder man i aldersgruppen år (n=6). Alder Antal år år år år år år år I alt 204 Tabel 1. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder Region Nord

32 Antal selvmordsforsøg fordelt på alder Antal år15-19 år20-29 år30-39 år40-49 år50-59 år60-69 år 70+ Figur 1. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder Region Nord Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn Nedenstående tabel 2 samt figur 2 viser de registrerede selvmordsforsøg fordelt på alder og køn. Det samlede antal registrerede selvmordsforsøg blandt mænd er: 68. For kvinderne er tallet: 136. Således er der flest kvinder, der har forsøgt selvmord. Den største kønsmæssige forskel på antallet af selvmordsforsøg finder man i aldersgruppen år, hvor der her er markant flere selvmordsforsøg blandt kvinder (n=33) end mænd (n=9). Kun i aldersgrupperne år samt 70+ finder man, at mændene er registreret for flere selvmordsforsøg end kvinderne, dog er differencen meget lille. Alder Mænd Kvinder år år år år år år år I alt Tabel 2. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn Region Nord

33 Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn Mænd Kvinder år år år år år år år 70+ Figur 2. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn Region Nord 2013 Metode I registreringen af selvmordsforsøg registreres de eller den metode, folk har anvendt i et forsøg på at tage deres eget liv eller jf. den anvendte definition: hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser. Metoderne inddeles i: Forgiftning, Skær eller stik, Hængning, Drukning, Skydning eller Anden metode, herunder bl.a. udspring fra højt sted eller foran kørende objekt. Metode fordelt på alder Af tabel 3 og figur 3 fremgår det, at den hyppigste anvendte metode for alle aldersgrupper er metoden Forgiftning, hvilken dækker over medicinforgiftning samt forgiftning med andre stoffer som fx opløsningsmidler, euforiserende stoffer og CO2. Den anden hyppigste metode er Skær eller stik, hvor personen fx har forsøgt selvmord ved at skære sig i pulsåren ved håndledet. 33

34 Aldersgrupper Metode I alt Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode I alt Tabel 3. Metode fordelt på alder Region Nord 2013 Metode fordelt på alder Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode Figur 3. Metode fordelt på alder Region Nord 2013 Kvinder Som det fremgår af tabel 4 og figur 4 er den hyppigste anvendte metode blandt kvinderne Forgiftning (n=108), hvilken dækker over medicinforgiftning samt forgiftning med andre stoffer som eksempelvis opløsningsmidler, euforiserende stoffer samt CO². Den aldersgruppe, hvor der er registreret flest selvmordsforsøg ved anvendelse af metoden Forgiftning, er blandt de årige. Den næst hyppigste metode blandt kvinderne er Skær eller stik (n=21), denne metode dækker over, at personerne har forsøgt selvmord med skarpe genstande som fx ved at skære sig ved 34

35 pulsåren i håndleddet. Ingen kvinder er registreret i kategorierne Drukning, Skydning eller Anden metode. Kvinder Metode I alt Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode I alt Tabel 4. Metode fordelt på køn (kvinder) og alder Region Nord Metode fordelt på køn (kvinder) og alder 2013 Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode Figur 4. Metode fordelt på køn (kvinder) og alder Region Nord 2013 Mænd Som det fremgår af tabel 5 og figur 5, er den hyppigste anvendte metode ved selvmordsforsøg blandt mænd Forgiftning (n=49), hvilket også gjorde sig gældende for kvindernes vedkommende. 35

36 Den næst hyppigste metode hos mændene er Skær eller stik (n=16), hvilket også er sammenligneligt med resultatet for kvinderne. Mænd Metode I alt Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode I alt Tabel 5. Metode fordelt på køn (mænd) og alder Region Nord Metode fordelt på køn (mænd) og alder Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode Figur 5. Metode fordelt på køn (mænd) og alder Region Nord 2013 Omstændigheder Via journaladgang har der været mulighed for at finde oplysninger omkring den enkeltes situation, og derved mulighed for at opnå et større kendskab til den udløsende faktor for den enkeltes selvmordsforsøg og de bagvedliggende omstændigheder. 36

37 Registreringerne af omstændighederne ved selvmordsforsøg er foretaget af to af centrets medarbejdere. Det er på baggrund af disse medarbejderes vurdering af journalmaterialet, samt den pågældende læges lægefaglige vurdering af personen der har forsøgt selvmord, samt personens egne udsagn, at omstændighederne er registreret. Registreringen er således baseret på vurderinger, der er foretaget af flere personer og ikke direkte fra personen, der har forsøgt selvmord; derfor skal eventuelle konklusioner på baggrund af de registrerede omstændigheder drages med forsigtighed og forbehold. På baggrund kendte risikofaktorer samt Center for Selvmordsforsknings tidligere års registrering af selvmordsforsøg i det gamle Fyns Amt, er der udarbejdet nedenstående kategorier, som anvendes i registreringen af omstændigheder. Kategorierne anvendes som mulige omstændigheder under både distale- (bagvedliggende) og proximale- (udløsende) faktorer. Herunder fremstilles de anvendte kategorier: Kategorier Ukendt Psykisk sygdom Psykiske problemer Livet er hårdt Brud i forhold Affekt handling Beskrivelse Hvis der af journalmaterialet ikke fremgår nogen oplysning vedr. omstændighederne for selvmordsforsøget. Hvis patienten er diagnosticeret med en psykisk sygdom. Hvis denne fremgår som distal, anskues sygdommen her som en bagvedliggende risikofaktor. Hvis psykisk sygdom fremgår som proximal faktor, er det på baggrund af en beskrivelse i journalen, som direkte beskriver den psykiske sygdom som udløsende faktor. Hvis patienten har det psykisk dårligt, men ikke er diagnosticeret med en psykisk lidelse fx. patienten udviser depressive symptomer, er depressiv, oplever indre uro, er rastløs, oplever søvnbesvær osv. Eksempler taget fra journalgennemgang. Denne kategori er meget bred. Ofte vil denne registreres som en proximal faktor frem for distal faktor. Herunder registreres selvmordsforsøget, hvis der i journalen står beskrevet, at patienten udtrykker at være: Træt af livet, trist, ked af det, stresset, at have skyldfølelse, at opleve at hverdagen er uoverskuelig, beskriver forsøget som: Et råb om hjælp, eller ønsker: En pause fra det hele. Når et selvmordsforsøg har rod i et opløst parforhold (kæresteforhold/ægteskab). Selvmordsforsøget er sket i affekt. Personen kan ikke redegøre for hvorfor han/hun forsøgte selvmord dette skal udtrykkes eksplicit, et øjebliks uoverskuelighed/en pludselig indskydelse. 37

38 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person. Somatisk sygdom Alkohol/euforiserende stoffer Økonomiske problemer Sociale problemer Traumatisk oplevelse Arbejds-/skole-/udd.- relationer/problemer Problemer i barndommen (incest) Barndommen: Andre problemer FSH (Familiær selvmordshistorik) Når et selvmordsforsøg har rod i et skænderi eller i uoverensstemmelser med en nær person. Fx familiemedlemmer (far/mor/bror/søster/datter/søn/mand/hustru) eller en god ven/veninde. Hvis patienten angiver, at det er en somatisk lidelse, som er årsagen til, at personen forsøger selvmord. Hvis der ligger et misbrugsproblem til grund for patientens selvmordsforsøg. Hvis patienten angiver at hans/hendes økonomiske problemer er årsagen til, at personen har forsøgt selvmord. Kategorien dækker i dette projekt fx over: Oplevet mobning, ensomhed, problemer vedr. bopæl. En oplevelse som for patienten har været traumatisk, fx dødsfald, voldtægt, tortur eller vidne til en voldsom hændelse. Hvis patienten angiver problemer med skolen/arbejdet/uddannelsesinstitutionen eller de samarbejdsrelationer som er på de enkelte steder, fx kollegaer, klassekammerater eller lærer, som belastende i sådan en grad, at personen har forsøgt selvmord. Hvis patienten angiver at have været/er udsat for incest i barndommen. Hvis patienten angiver at have oplevet belastende forhold i barndommen. Fx vold i hjemmet eller forældre med alkohol problemer. Forældres skilsmisse. Hvis det fremgår af journalmaterialet, at familiemedlemmer til patienten tidligere har forsøgt eller begået selvmord. Ved distale faktorer er det muligt at registrere op til to faktorer pr. selvmordsforsøg. For proximale faktorer kan der registreres én faktor. Proximale faktorer fordelt på køn De proximale faktorer er betegnelsen for den udløsende faktor for, at personen har forsøgt selvmord. 38

39 Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøget fordelt på køn Proximal faktor Mænd Kvinder I alt Affekt Arbejds-/skole/udd.-relationer/problemer Brud i forhold Livet er hårdt Psykiske problemer Psykisk sygdom Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person Sociale problemer Somatisk sygdom Traumatisk oplevelse Økonomiske problemer Ukendt I alt Tabel 6. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Region Nord Proximal faktorer registreret ved selvmordsforsøg Mænd Kvinder Figur 6. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg i Region Nord 2013 Kvinder Af tabel 6 og figur 6 fremgår det, at den hyppigste proximale faktor for kvinderne er Ukendt (n=35). 39

40 Den næst hyppigste proximale faktor hos kvinderne er Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person (n=28). Denne kategori dækker over, når et selvmordsforsøg har rod i et skænderi eller i uoverensstemmelser med en nær person, fx familiemedlemmer (far/mor/bror/søster/datter/søn/mand/hustru) eller en god ven/veninde. Den 3. hyppigste proximale faktor for kvindernes vedkommende er kategorien Psykisk sygdom (n=20). Hvis patienten er diagnosticeret med en psykisk sygdom, og det fremgår af journalmaterialet at selvmordsforsøget er en direkte konsekvens af denne, registreres dette som en proximal faktor. Mændene Af tabel 6 og figur 6 fremgår det, at den hyppigste proximale faktor for mændene er Ukendt (n=26). Den næst hyppigste proximale faktor hos mændene er: Livet er hårdt (n=12). Denne kategori er meget bred. Herunder registreres selvmordsforsøget, hvis der i journalen står beskrevet, at patienten udtrykker at være: Træt af livet, trist, ked af det, stresset, at have skyldfølelse, at opleve at hverdagen er uoverskuelig, beskriver forsøget som: Et råb om hjælp, eller ønsker En pause fra det hele. Den 3. hyppigste proximale faktor for mændenes vedkommende er Psykisk sygdom (n=8). Hvis Psykisk sygdom fremgår som distal faktor, anskues sygdommen her som en bagvedliggende risikofaktor. Hvis Psykisk sygdom fremgår som proximal faktor, er det på baggrund af en beskrivelse i journalen, som direkte beskriver den psykiske sygdom som udløsende faktor. Proxsimale faktorer fordelt på køn og alder Af tabellerne og figurerne 7 og 8 fremgår de registrerede proximale faktorer fordelt på køn og alder. 40

41 Kvinderne Af tabel og figur 7 fremgår det, at de hyppigste proximale omstændigheder fordelt på køn og alder fordeler sig således blandt kvinderne: årige: Sociale problemer årige: Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person årige: Ukendt årige: Psykisk sygdom årige: Ukendt årige: Livet er hårdt årige: Ukendt. 70 +: Livet er hårdt. 41

42 Kvinder Proximal faktor I alt Affekt Arbejds-/skole/udd.-relationer/problemer Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person Psykisk sygdom Brud i forhold Livet er hårdt Somatisk sygdom Sociale problemer Traumatisk oplevelse Psykiske problemer Økonomiske problemer Ukendt I alt Tabel 7. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på kvinder og alder, Region Nord

43 Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (Kvinder) og alder I alt Figur7. Proximaler faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på kvinder og alder, Region Nord Mændene Af tabel og figur 8 fremgår de hyppigste proximale omstændigheder fordelt på køn og alder. Fordelingen ser således ud blandt mændene: årige: Psykisk sygdom årige: Ukendt årige: Ukendt årige: Psykisk sygdom, Brud i forhold, Ukendt årige: Ukendt årige: Psykisk sygdom, Sociale problemer, Psykiske problemer, Livet er hårdt og Ukendt. 70+: Livet er hårdt. 43

44 Mænd Proximal faktor I alt Affekt Arbejds-/skole/udd.-relationer/problemer Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person Psykisk sygdom Brud i forhold Livet er hårdt Somatisk sygdom Sociale problemer Traumatisk oplevelse Psykiske problemer Økonomiske problemer Ukendt I alt Tabel 8. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på mænd og alder, Region Nord

45 Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (Mænd) og alder I alt Figur 8. Proximaler faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på mænd og alder Region Nord

46 Distale faktorer fordelt på køn De distale faktorer er betegnelsen for de bagvedliggende risikofaktorer, som er til stede hos den enkelte person, som har forsøgt selvmord. Som tidligere nævnt er der i alt registreret 204 selvmordsforsøg i Region Nordjylland. Grunden til, at der i nedenstående tabel og figur 9 fremkommer et højere antal end dette er, at der under de distale faktorer kan registreres op til to faktorer. Dvs., at der for nogle af de registrerede personer har været flere bagvedliggende risikofaktorer, som kan have haft betydning for, at personen har forsøgt selvmord. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Distal faktor Mænd Kvinder I alt Alkohol/euforiserende stoffer Psykisk sygdom Psykiske problemer FSH (Familiær selvmords historik) Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person Barndommen: Incest Barndommen: Andre problemer Økonomiske problemer Livet er hårdt Sociale problemer Traumatisk oplevelse Somatisk sygdom Brud i forhold Arbejds-/skole/udd. -relationer Ukendt I alt Tabel 9. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Region Nord

47 Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Mænd Kvinder Figur 9. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Region Nord 2013 Kvinderne Af tabel 9 og figur 9 fremgår det, at den hyppigste distale faktor for kvinderne er Psykisk sygdom (n=93). Dvs., at personen er diagnosticeret med en psykisk sygdom, hvilket er en kendt risikofaktor for selvmordsforsøg. Den næst hyppigste distale faktor hos kvinderne er kategorien Alkohol og euforiserende stoffer (n=17). Dette betyder, at der ligger et misbrugsproblem til grund for patientens selvmordsforsøg. Den 3. hyppigste distale faktor for kvindernes vedkommende er kategorien Ukendt (n=12). Mændene Af tabel 9 og figur 9 fremgår det, at den hyppigste distale faktor for mændene er Psykisk sygdom (n=36), hvilket også gjorde sig gældende for kvindernes vedkommende. Den næst hyppigste distale faktor hos mændene er kategorien Alkohol og euforiserende stoffer (n=18). 47

48 Den 3. hyppigste distale faktor for mændenes vedkommende er kategorien Psykiske problemer (n=9). Denne kategori anvendes, når patienten har det psykisk dårligt, men ikke er diagnosticeret med en psykisk lidelse fx.: Patienten udviser depressive symptomer, er depressiv, oplever indre uro, er rastløs, oplever søvnbesvær osv. Eksemplerne taget fra journalgennemgang. Distale faktorer fordelt på køn og alder Af tabel og figur 10 og 11 fremgår de registrerede distale faktorer fordelt på køn og alder. Kvinderne Af tabel 10 og figur 10 fremgår det, at de hyppigste distale omstændigheder fordelt på køn og alder fordeler sig således blandt kvinderne: I alle aldersgrupperne fra årige er Psykisk sygdom den hyppigst registrerede distale omstændighed. I aldersgruppen 70+ årige er der ligeledes registreret Ukendt. 48

49 Kvinder Distal faktor I alt Psykisk sygdom Psykiske problemer Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person FSH (Familiær selvmords historik) Barndommen: Incest Barndommen: Andre problemer Brud i forhold Livet er hårdt Somatisk sygdom Sociale problemer Traumatisk oplevelse Alkohol/euforiserende stoffer Økonomiske problemer Ukendt I alt Tabel 10. Distale faktorer fordelt på køn (Kvinder) og alder i Region Nord

50 Distale faktorer registret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (Kvinder) Figur 10. Distale faktorer fordelt på køn (kvinder) og alder i Region Nord

51 Mændene Af tabel og figur 11 fremgår det, at de hyppigste distale omstændigheder fordelt på køn og alder fordeler sig således blandt mændene: årige: Ukendt årige: Psykisk sygdom. For aldersgruppen årige er der udover Psykisk sygdom også registreret Alkohol/euforiserende stoffer. Mænd Distal faktor I alt Psykisk sygdom Psykiske problemer Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person FSH (Familiær selvmords historik) Traumatisk oplevelse Somatisk sygdom Barndommen: Incest Barndommen: Andre problemer Arbejds-/skole/udd. -relationer Alkohol/euforiserende stoffer Økonomiske problemer Sociale problemer Ukendt I alt Tabel 11. Distale faktorer fordelt på køn (mænd) og alder i Region Nord

52 Distale faktorer registret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (mænd) Figur 11. Distale faktorer fordelt på køn (mænd) og alder i Region Nord 2013 Alkohol Alkohol fordelt på køn og alder Nedenstående tabel 12 viser i hvor mange af de registrerede selvmordsforsøg, der har været indtaget alkohol. Hos kvinderne er der indtaget alkohol ved 31 forsøg ud af de i alt 136 selvmordsforsøg. Alkoholindtaget er registeret indenfor alle aldersgrupper. Kvinder Antal genstande år år år år år år år 70+ I alt > Ukendt I alt Tabel 12. Antal genstande fordelt på kvinder Region Nord

53 Hos mændene er der indtaget alkohol ved 25 forsøg ud af de i alt 68 selvmordsforsøg. Som det fremgår af tabel 13, er der ikke registreret alkoholindtag blandt mænd i alderen årige. Begge tabeller viser, at det ofte ikke er muligt at få oplyst, hvor mange genstande der er indtaget derfor Ukendt antal. Mænd Antal genstande år år år år år år år 70+ I alt > Ukendt I alt Tabel 13. Antal genstande fordelt på mænd Region Nord 2013 Anvendelse af medicinpræparater Ved registreringen af selvmordsforsøg registreres ligeledes hvilke medicinpræparater, der er anvendt, hvis metoden er Forgiftning. Tabel 12 og 13 viser de hyppigste medicinpræparater, der er registreret anvendt ved selvmordsforsøg hos kvinder og mænd. De registrerede præparater dækker over medicinen: Paracetamol i denne gruppe er der registreret medicinnavnene: Pamol, Panodil, Pinex, Panodil Zapp. I gruppen Ibuprofen er der registreret følgende medicinnavne: Ibuprofen, Ibumetin, Ipren. 53

54 I gruppen Opoid er der registreret medicinnavnene: Oxycontin, Morfin, Contalgin, Nobligan, Mandolgin, Dolol, Ketogan, Dolol Retard, Tramadol, Oxycodone. De præparater der er registrerede i gruppen Antipsykotika dækker over medicinnavnene: Truxal, Seroquel, Nozinan, Cisordinol, Zyprexa, Quetiapin, Ziprasidon. I gruppen Angstdæmpende er der registreret medicinnavnene: Alopam, Tafil, Stesolid, Alprax, Valium, Diazepam, Bromam, Hexalid, Oxapax, Klopoxid, Aprazolam. I gruppen Antidepressiv er der registreret medicinnavnene: Citalopram, Sertralin,Mirtazapin, Venlafaxin, Efexor, Fluoxetin, xeristar, Saroten, Anafranil, Noritren, Paroxetin. I gruppen Sedativa/Hypnotika er der registreret medicinnavnene: Imovane, Imoclone, Stilnoct, Zolpidem, Imozop, Nitrazepam, Zopiclone, circadin, Melatonin, Rohypnol, Nimadorm. Som det fremgår af tabel 14, er Paracetamol det hyppigst anvendte præparat, blandt kvinderne i aldersgruppen år, som også er den aldersgruppe, hvor de fleste medicinforgiftninger optræder. På baggrund af tabellerne 14 og 15 kan det konstateres, at det både for kvindernes og mændenes vedkommende er Paracetamol, som er det hyppigste anvendte medicinske præparat ved selvmordsforsøg registeret i Region Nordjylland. Kvinder Præparatnavn år år år år år år år 70+ I alt Paracetamol Ibuprofen Syntetisk opoid Antipsykotika Angstdæmpende Antidepressiv Sedativa/Hypnotica Tabel 14. Medicinske præparater fordelt på køn (kvinder) og alder i Region Nord

55 Mænd Præparatnavn år år år år år år år 70+ I alt Paracetamol Ibuprofen Syntetisk opoid Antipsykotika Angstdæmpende Antidepressiv Sedativa/Hypnotica Tabel 15. Medicinske præparater fordelt på køn (mænd) og alder Region Nord

56 Resultater af registrerede selvmordsforsøg i 2012 for Sønderborg, Haderslev og Aabenraa Sygehus Center for Selvmordsforskning har afsluttet beregningerne for registrerede selvmordsforsøg på Sønderborg, Haderslev og Aabenraa sygehus for året Data er indhentet på baggrund af dataudtræk fra Landspatientregistret på kontaktårsagskoden 4 (EUW) samt ICD-10, X60-X84. To medarbejdere fra Center for Selvmordsforskning har via dataudtrækket og journaladgang indhentet oplysninger omkring de enkelte selvmordsforsøg. Beregningerne præsenteres i afsnittene: Antal selvmordsforsøg, Metode, Omstændigheder, Alkohol og Medicinforgiftning. Antal selvmordsforsøg Antal selvmordsforsøg fordelt på alder Som det fremgår af nedenstående tabel 1 samt figur 1, er antallet af selvmordsforsøg registreret på de ovennævnte sygehuse i 2012 beregnet til i alt 107 selvmordsforsøg. Det højeste antal selvmordsforsøg er registreret blandt de årige (n=32). Færrest antal selvmordsforsøg finder man i aldersgruppen år (n=4). Alder Antal år år år år år år år I alt 107 Tabel 1. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder,

57 Antal selvmordsforsøg fordelt på alder år år år år år år år 70+ Antal Figur 1. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder, 2012 Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn Nedenstående tabel 2 samt figur 2 viser de registrerede selvmordsforsøg fordelt på alder og køn. Det samlede antal registrerede selvmordsforsøg blandt mænd er 38. For kvinderne er antallet 69. Således er der flest kvinder, der har forsøgt at begå selvmord. Den største kønsmæssige forskel på antallet af selvmordsforsøg finder man i aldersgruppen år, hvor der her er markant flere selvmordsforsøg blandt kvinder (n=28) end mænd (n=4). I aldersgrupperne år samt år finder man, at mændene er registreret for flere selvmordsforsøg end kvinderne, dog er differencen meget lille. Alder Mænd Kvinder år år år år år år år Tabel 2. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn,

58 år år år år år år år 70+ Mænd Kvinder Figur 2. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn, 2012 Metode I registreringen af selvmordsforsøg registreres de eller den metode personer har anvendt i et forsøg på at tage deres eget liv eller jf. den anvendte definition: hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser. Metoderne inddeles i: Forgiftning, Skær eller stik, Hængning, Drukning, Skydning eller Anden metode, herunder bl.a. udspring fra højt sted eller foran kørende objekt. Metode fordelt på alder Af tabel og figur 3 fremgår det, at den hyppigste anvendte metode for alle aldersgrupper er metoden Forgiftning, hvilken dækker over medicinforgiftning samt forgiftning med andre stoffer som fx opløsningsmidler, euforiserende stoffer og CO2. Den anden hyppigste metode er Skær eller stik, hvor personen fx har forsøgt selvmord ved at skære sig i pulsåren ved håndledet. 58

59 Aldersgrupper Metode I alt Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode I alt Tabel 3, Metode fordelt på alder Metode fordelt på alder Forgiftning Hængning Drukning Skydning Figur 3, Metode fordelt på alder 2012 Kvinder Som det fremgår af tabel 4 og figur 4, er den hyppigste anvendte metode blandt kvinderne Forgiftning (n=61), hvilken dækker over medicinforgiftning samt forgiftning med andre stoffer som eksempelvis opløsningsmidler, euforiserende stoffer samt CO². Den aldersgruppe, hvor der er registreret flest selvmordsforsøg ved anvendelse af metoden Forgiftning, er blandt de årige (n=27). Den næst hyppigste metode blandt kvinderne er Skær eller stik (n=7). Denne metode dækker over, at personerne har forsøgt selvmord med skarpe genstande som fx ved at skære sig i pulsåren i håndleddet. Ingen kvinder er registreret i kategorierne Hængning, Drukning og Skydning. 59

60 Kvinder Metode I alt Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode I alt Tabel 4. Selvmordsforsøg fordelt på køn (kvinder), alder og metode, Metode fordelt på køn (kvinder) og alder Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode Figur 4. Selvmordsforsøg fordelt på køn (kvinder), alder og metode, Mænd Som det fremgår af tabel 5 og figur 5, er den hyppigste anvendte metode ved selvmordsforsøg blandt mænd Forgiftning (n=29), hvilket også gjorde sig gældende for kvindernes vedkommende. Den næst hyppigste metode for mændene er Skær eller stik (n=5), hvilket også er sammenligneligt med resultatet for kvinderne. Der hvor mændene adskiller sig fra kvinderne er ved metoden Hængning, under hvilken 4 selvmordsforsøg er registreret. 60

61 Mænd Metode I alt Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode I alt Tabel 5. Selvmordsforsøg fordelt på køn (mænd), alder og metode, Metode fordelt på køn (mænd) og alder Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode Figur 5. Selvmordsforsøg fordelt på køn (mænd), alder og metode, 2012 Omstændigheder Via journaladgang har der været mulighed for at finde oplysninger omkring den enkeltes situation, og derved mulighed for at opnå et større kendskab til den udløsende faktor for den enkeltes selvmordsforsøg og de bagvedliggende omstændigheder. Registreringerne af omstændighederne ved selvmordsforsøg er foretaget af to af centrets medarbejdere. Det er på baggrund af disse medarbejderes vurdering af journalmaterialet, samt 61

62 den pågældende læges lægefaglige vurdering af personen der har forsøgt at begå selvmord, samt personens egne udsagn, at omstændighederne er registreret. Registreringen er således baseret på vurderinger, der er foretaget af flere personer og ikke direkte fra personen, der har forsøgt at begå selvmord; derfor skal eventuelle konklusioner på baggrund af de registrerede omstændigheder drages med forsigtighed og forbehold. På baggrund af kendte risikofaktorer samt Center for Selvmordsforsknings tidligere års registrering af selvmordsforsøg i det gamle Fyns Amt, er der udarbejdet nedenstående kategorier, som anvendes i registreringen af omstændigheder. Kategorierne anvendes som mulige omstændigheder under både distale- (bagvedliggende) og proximale- (udløsende) faktorer. Herunder fremstilles de anvendte kategorier: Kategorier Ukendt Psykisk sygdom Psykiske problemer Livet er hårdt Brud i forhold Affekt handling Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person. Beskrivelse Hvis der af journalmaterialet ikke fremgår nogen oplysning vedr. omstændighederne for selvmordsforsøget. Hvis patienten er diagnosticeret med en psykisk sygdom. Hvis denne fremgår som distal anskues sygdommen her som en bagvedliggende risikofaktor. Hvis psykisk sygdom fremgår som proximal faktor, er det på baggrund af en beskrivelse i journalen, som direkte beskriver den psykiske sygdom som udløsende faktor. Hvis patienten har det psykisk dårligt, men ikke er diagnosticeret med en psykisk lidelse fx. patienten udviser depressive symptomer, oplever indre uro, er rastløs, oplever søvnbesvær osv. Eksempler taget fra journalgennemgang. Denne kategori er meget bred. Ofte vil denne registreres som en proximal faktor frem for distal faktor. Herunder registreres selvmordsforsøget, hvis der i journalen står beskrevet, at patienten udtrykker at være: Træt af livet, trist, ked af det, stresset, at have skyldfølelse, at opleve at hverdagen er uoverskuelig, beskriver forsøget som: Et råb om hjælp, eller ønsker: En pause fra det hele. Når et selvmordsforsøg har rod i et opløst parforhold (kæresteforhold/ægteskab). Selvmordsforsøget er sket i affekt. Personen kan ikke redegøre for hvorfor han/hun forsøgte selvmord dette skal udtrykkes eksplicit, et øjebliks uoverskuelighed/en pludselig indskydelse. Når et selvmordsforsøg har rod i et skænderi eller i uoverensstemmelser med en nær person. Fx familiemedlemmer 62

63 Somatisk sygdom Alkohol/euforiserende stoffer Økonomiske problemer Sociale problemer Traumatisk oplevelse Arbejds-/skole-/udd.- relationer/problemer Problemer i barndommen (incest) Barndommen: Andre problemer FSH (Familiær selvmordshistorik) (far/mor/bror/søster/datter/søn/mand/hustru) eller en god ven/veninde. Hvis patienten angiver, at det er en somatisk lidelse, som er årsagen til, at personen forsøger selvmord. Hvis der ligger et misbrugsproblem til grund for patientens selvmordsforsøg. Hvis patienten angiver at hans/hendes økonomiske problemer er årsagen til, at personen har forsøgt selvmord. Kategorien dækker i dette projekt fx over: Oplevet mobning, ensomhed, problemer vedr. bopæl. En oplevelse som for patienten har været traumatisk, fx dødsfald, voldtægt, tortur eller vidne til en voldsom hændelse. Hvis patienten angiver problemer med skolen/arbejdet/uddannelsesinstitutionen eller de samarbejdsrelationer som er på de enkelte steder, fx kollegaer, klassekammerater eller lærer, som belastende i sådan en grad, at personen har forsøgt selvmord. Hvis patienten angiver at have været/er udsat for incest i barndommen. Hvis patienten angiver at have oplevet belastende forhold i barndommen. Fx vold i hjemmet eller forældre med alkohol problemer. Forældres skilsmisse. Hvis det fremgår af journalmaterialet, at familiemedlemmer til patienten tidligere har forsøgt eller begået selvmord. Ved distale faktorer er det muligt at registrere op til to faktorer pr. selvmordsforsøg. For proximale faktorer kan der registreres én faktor. Proximale faktorer fordelt på køn De proximale faktorer er betegnelsen for den udløsende faktor for, at personen har forsøgt at begå selvmord. 63

64 Kvinder Af tabel 6 og figur 6 fremgår det, at den hyppigste proximale faktor for kvinderne er Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person (n=21). Denne kategori dækker over, når et selvmordsforsøg er udløst af et skænderi eller uoverensstemmelse med en nær person, fx. samlever, forældre, børn eller venner. Den næst hyppigste proximale faktor hos kvinderne er kategorien Ukendt (n=12). Den 3. hyppigste proximale faktor for kvindernes vedkommende er kategorien Livet er hårdt (n=11). Denne kategori dækker bredt over forskellige tilstande; Fx at være træt af livet, trist, ked af det, stresset, at have skyldfølelse, at opleve at hverdagen er uoverskuelig, eller beskrivelse af selvmordsforsøget som en pause fra det hele. Mænd Af tabel 6 og figur 6 fremgår det, at den hyppigste proximale faktor for mændene er Ukendt (n=14). Den næst hyppigste proximale faktor hos mændene er kategorien Livet er hårdt (n=7). Den 3. hyppigste proximale faktor for mændenes vedkommende er Brud i forhold (n=5), denne kategori dækker over, når selvmordsforsøget er udløst af et opløst parforhold (kæresteforhold/ægteskab). Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøget fordelt på køn Proximal faktor Mænd Kvinder I alt Affekt Arbejds-/skole/udd.-relationer/problemer Barndommen: Andre problemer Brud i forhold Livet er hårdt Psykisk sygdom Råb om hjælp Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person

65 Sociale problemer Somatisk sygdom Traumatisk oplevelse Ukendt I alt Tabel 6. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøget fordelt på køn, Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Mænd Kvinder Figur 6. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøget fordelt på køn, 2012 Distale faktorer fordelt på køn De distale faktorer er betegnelsen for de bagvedliggende risikofaktorer, som er til stede hos den enkelte person, som har forsøgt at begå selvmord. Som tidligere nævnt er der i alt registreret 107 selvmordsforsøg på Aabenraa, Haderslev og Sønderborg sygehus. Grunden til, at der i nedenstående tabel 7 fremkommer et højere antal end dette, er, at der under de distale faktorer kan registreres op til to faktorer. Dvs., at der for nogle af de registrerede personer har været flere bagvedliggende risikofaktorer, som kan have haft betydning for, at personen har forsøgt at begå selvmord. 65

66 Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Distal faktor Mænd Kvinder I alt Psykisk sygdom Psykiske problemer Alkohol/euforiserende stoffer Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person Barndommen: Andre problemer Livet er hårdt Sociale problemer Traumatisk oplevelse Somatisk sygdom Brud i forhold Arbejds-/skole/udd. -relationer Ukendt Tabel 7. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøget fordelt på køn, Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Mænd Kvinder Figur 7. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøget fordelt på køn, 2012 Kvinder Af tabel 7 og figur 7 fremgår det, at den hyppigste distale faktor for kvinderne er Psykisk sygdom (n=28). Dvs. at personen er diagnosticeret med en psykisk sygdom, hvilke er en kendt risikofaktor for selvmordsforsøg. 66

67 Den næst hyppigste distale faktor hos kvinderne er kategorien Ukendt (n=15). Den 3. hyppigste distale faktor for kvindernes vedkommende er kategorien Psykiske problemer (n=11). Dvs., at personen har det dårligt, men ikke er diagnosticeret med en psykisk lidelse, fx, oplever indre uro, er rastløs, oplever søvnbesvær osv. Eksemplerne er taget fra journalgennemgang. Mænd Af tabel 7 og figur 7 fremgår det, at den hyppigste distale faktor for mændene er Psykisk sygdom (n=19), hvilket også gjorde sig gældende for kvindernes vedkommende. Den næst hyppigste distale faktor hos mændene er kategorien Ukendt (n=8). Den 3. hyppigste distale faktor for mændenes vedkommende er kategorien Alkohol/euforiserende stoffer (n=5) samt Sociale problemer (n=5). Disse kategorier dækker henholdsvis over, at personen har et misbrugsproblem eller, at personen giver udtryk for fx at have oplevet mobning, ensomhed eller andre sociale problemer. Distale faktorer fordelt på køn og alder Af tabel 8 og 9 samt figur 8 og 9 fremgår de registrerede distale faktorer fordelt på køn og alder. De angivne kategorier skal ses i relation til det samlede antal registreringer indenfor den enkelte aldersgruppe. Kvinderne Af tabel 8 og figur 8 fremgår det, at de hyppigste distale omstændigheder fordelt på køn og alder fordeler sig således blandt kvinderne: årige: Psykisk sygdom. 67

68 15-19 årige: Psykiske problemer , og årige: Psykisk sygdom årige: Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person årige: Psykisk Sygdom. 70+: Ukendt. Mændene Af tabel 9 og figur 9 fremgår det, at de hyppigste distale omstændigheder fordelt på køn og alder fordeler sig således blandt mændene: årige: Sociale problemer samt Somatisk sygdom. Sidst nævnte kategori dækker over, at personen angiver, at en somatisk lidelse er den bagvedliggende årsag til personens selvmordsforsøg årige: Psykisk sygdom, Alkohol/euforiserende stoffer, Barndommen: Andre problemer, Sociale problemer og Traumatisk oplevelse , , og årige: Psykisk sygdom årige: Psykisk sygdom samt Sociale problemer. 70+: Psykiske problemer samt Livet er hårdt. Sidst nævnte kategori - hvis det fremgår af journalmaterialet, at personen fx har udtrykt, at han/hun er træt af livet, trist, ked af det, stresset eller oplever at hverdagen er uoverskuelig. 68

69 Kvinder Distal faktor I alt Psykisk sygdom Psykiske problemer Alkohol/euforiserende stoffer Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person Barndommen: Andre problemer Livet er hårdt Sociale problemer Traumatisk oplevelse Arbejds-/skole/udd. -relationer Ukendt Tabel 8, Distale faktorer fordelt på køn (kvinder) og alder, 2012 Mænd Distal faktor I alt Psykisk sygdom Psykiske problemer Alkohol/euforiserende stoffer Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person Barndommen: Andre problemer Livet er hårdt Sociale problemer Traumatisk oplevelse Somatisk sygdom Brud i forhold Ukendt Tabel 9, Distale faktorer fordelt på køn (mænd) og alder,

70 Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på alder og køn (kvinder) Ukendt Kvinder 70+ Arbejds-/skole/udd. -relationer Kvinder Traumatisk oplevelse Kvinder Sociale problemer Kvinder Livet er hårdt Barndommen: Andre problemer Kvinder Skænderi/uoverensstemmelse/k Kvinder Alkohol/euforiserende stoffer Kvinder Psykiske problemer Kvinder Psykisk sygdom Figur 8, Distale faktorer fordelt på køn (kvinder) og alder, 2012 Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på alder og køn (mænd) Ukendt Brud i forhold Mænd 70+ Somatisk sygdom Mænd Traumatisk oplevelse Mænd Sociale problemer Mænd Livet er hårdt Mænd Barndommen: Andre problemer Mænd Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med Mænd Alkohol/euforiserende stoffer Mænd Psykiske problemer Psykisk sygdom Figur 9, Distale faktorer fordelt på køn (mænd) og alder,

71 Alkohol Alkohol fordelt på køn og alder Nedenstående tabel 10 og 11 viser i hvor mange af de registrerede selvmordsforsøg, der har været indtaget alkohol. Hos kvinderne er der indtaget alkohol ved 19 forsøg ud af de i alt 69 selvmordsforsøg. Alkoholindtaget er registeret indenfor alle aldersgrupper med undtagelse af 70+ årige. Hos mændene er der indtaget alkohol ved 11 forsøg ud af de i alt 38 selvmordsforsøg. Alkoholindtaget er registeret blandt mænd i alderen år. Som begge tabeller viser, er det ofte ikke muligt at få at vide, hvor mange genstande der er indtaget derfor et højt antal Ukendt. Kvinder Antal år år år år år år år 70+ I alt genstande Ukendt I alt Tabel 10, Alkoholindtag fordelt på køn (kvinder) og alder,

72 Mænd Antal år år år år år år år 70+ I alt genstande Ukendt I alt Tabel 11, Alkoholindtag fordelt på køn (mænd) og alder, 2012 Medicinforgiftning Anvendelse af medicinpræparater Ved registreringen af selvmordsforsøg registreres ligeledes hvilke medicinpræparater, der er anvendt, hvis metoden er Forgiftning. Tabel 12 og 13 viser de hyppigste medicinpræparater, der er registreret anvendt ved selvmordsforsøg hos kvinder og mænd. I lægemiddelgruppen Paracetamol er følgende præparatnavne registreret: Pamol, Panodil, Pinex. I gruppen Ibuprofen er der registreret følgende præparatnavne: Ibuprofen, Ibumetin, Ipren. I gruppen Opoid er der registreret præparatnavnene: Morfin, Mandolgin, Ketogan, Dolol, Tramadol. Registrerede præparater i lægemiddelgruppen Antipsykotika : Truxal, Seroquel, Quetiapin. I lægemiddelgruppen Angstdæmpende er der registreret: Tafil retard, Oxapax, Aprazolam, Buspiron. 72

73 I gruppen Antidepressiv er der registreret: Citalopram, Sertralin, Venlafaxin, Anafranil, Noritren, Mianserin. I gruppen Sedativa/Hypnotika er der registreret: Imovane, Imozop, circadin. Som det fremgår af tabel 12 er Paracetamol hyppigst anvendt blandt kvinderne i aldersgruppen år. Det er samtidig også den aldersgruppe, hvor de fleste medicinforgiftninger optræder. På baggrund af tabel 13 kan det konstateres, at det for mændenes vedkommende er medicinpræparater fra lægemiddelgruppen Antidepressiv, der hyppigst blev anvendt ved de registrerede selvmordsforsøg. Kvinder Præparatnavn år år år år år år år 70+ I alt Paracetamol Ibuprofen Opoider Antipsykotika Angstdæmpende Antidepressiv Sedativa/Hypnotica Tabel 12, Anvendelse af medicin præparater fordelt på køn (kvinder) og alder, Mænd Præparatnavn år år år år år år år 70+ I alt Paracetamol Ibuprofen Opoider Antipsykotika Angstdæmpende Antidepressiv Sedativa/Hypnotica Tabel 13, Anvendelse af medicin præparater fordelt på køn (mænd) og alder,

74 Resultater af registrerede selvmordsforsøg i 2013 for Sønderborg, Haderslev og Aabenraa Sygehus Center for Selvmordsforskning har afsluttet beregningerne for registrerede selvmordsforsøg på Sønderborg, Haderslev og Aabenraa sygehus for året Data er indhentet på baggrund af dataudtræk fra Landspatientregistret på kontaktårsagskoden 4 (EUW) samt ICD-10, X60-X84. To medarbejdere fra Center for Selvmordsforskning har via dataudtrækket og journaladgang indhentet oplysninger omkring det enkelte selvmordsforsøg. Beregningerne præsenteres i afsnittene: Antal selvmordsforsøg, Metode, Omstændigheder, Alkohol og Medicinforgiftning. Antal selvmordsforsøg Antal selvmordsforsøg fordelt på alder Som det fremgår af nedenstående tabel 1 samt figur 1, er antallet af selvmordsforsøg registreret på de ovennævnte sygehuse i 2013 beregnet til i alt 98 selvmordsforsøg. Det højeste antal selvmordsforsøg er registreret blandt de årige (n=26). Færrest antal selvmordsforsøg finder man i aldersgruppen årige (n=4) og 70+ årige (n=4). Alder Antal år år år år år år år I alt 98 Tabel 1. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder,

75 Antal selvmordsforsøg fordelt på alder Antal år15-19 år20-29 år30-39 år40-49 år50-59 år60-69 år 70+ Figur 1. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder, 2013 Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn Nedenstående tabel 2 samt figur 2 viser de registrerede selvmordsforsøg fordelt på alder og køn. Det samlede antal registrerede selvmordsforsøg blandt mænd er 35. For kvinderne er antallet 63. Således er der flest kvinder, der har forsøgt at begå selvmord. Den største kønsmæssige forskel på antallet af selvmordsforsøg finder man i aldersgruppen år, hvor der her er markant flere selvmordsforsøg blandt kvinder (n=15) end mænd (n=3). I aldersgrupperne år finder man, at mændene er registreret for flere selvmordsforsøg end kvinderne, dog er differencen lille. Alder Mænd Kvinder år år år år år år år I alt Tabel 2. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn,

76 Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn år år år år år år år 70+ Mænd Kvinder Figur 2. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn, 2013 Metode I registreringen af selvmordsforsøg registreres de eller den metode, personer har anvendt i et forsøg på at begå selvmord eller jf. den anvendte definition: hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser. Metoderne inddeles i: Forgiftning, Skær eller stik, Hængning, Drukning, Skydning eller Anden metode, herunder bl.a. udspring fra højt sted eller foran kørende objekt. Metode fordelt på alder Af tabel 3 og figur 3 fremgår det, at den hyppigste anvendte metode for alle aldersgrupper er metoden Forgiftning, (n=90) hvilken dækker over medicinforgiftning samt forgiftning med andre stoffer som fx opløsningsmidler, euforiserende stoffer og CO2. Den anden hyppigste metode er Skær eller stik (n=8), hvor personen fx har forsøgt at begå selvmord ved at skære sig i pulsåren ved håndledet. 76

77 Aldersgrupper Metode I alt Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode I alt Tabel 3. Metode fordelt på alder, 2013 Metode fordelt på alder Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode Figur 3. Metode fordelt på alder, 2013 Kvinder Som det fremgår af tabel 4 og figur 4 er den hyppigste anvendte metode blandt kvinderne Forgiftning (n=59), hvilken dækker over medicinforgiftning samt forgiftning med andre stoffer som eksempelvis opløsningsmidler, euforiserende stoffer samt CO². Den aldersgruppe, hvor der er registreret flest selvmordsforsøg ved anvendelse af metoden Forgiftning er blandt de årige (n=17). 77

78 Den næst hyppigste metode blandt kvinderne er Skær eller stik, (n=4) denne metode dækker over, at personerne har forsøgt selvmord med skarpe genstande som fx ved at skære sig i pulsåren i håndleddet. Ingen kvinder er registreret i kategorierne Drukning, Skydning Hængning eller Anden metode. Kvinder Metode I alt Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode I alt Tabel 4. Metode fordelt på køn (kvinder) og alder, Metode fordelt på køn (kvinder) og alder 2013 Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode Figur 4. Metode fordelt på køn (kvinder) og alder,

79 Mænd Som det fremgår af tabel 5 og figur 5, er den hyppigste anvendte metode ved selvmordsforsøg blandt mænd Forgiftning (n=31), hvilket også gjorde sig gældende for kvindernes vedkommende. Den næst hyppigste metode for mændene er Skær eller stik (n=4), hvilket også er sammenligneligt med resultatet for kvinderne. Mænd Metode I alt Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode I alt Tabel 5. Metode fordelt på køn (mænd) og alder, 2013 Metode fordelt på køn (mænd) og alder Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode Figur 5. Metode fordelt på køn (mænd) og alder,

80 Omstændigheder Via journaladgang har der været mulighed for at finde oplysninger omkring den enkeltes situation, og derved mulighed for at opnå et større kendskab til den udløsende faktor for den enkeltes selvmordsforsøg og de bagvedliggende omstændigheder. Registreringerne af omstændighederne ved selvmordsforsøg er foretaget af to af centrets medarbejdere. Det er på baggrund af disse medarbejderes vurdering af journalmaterialet, samt den pågældende læges lægefaglige vurdering af personen, der har forsøgt at begå selvmord, samt personens egne udsagn, at omstændighederne er registreret. Registreringen er således baseret på vurderinger, der er foretaget af flere personer og ikke direkte fra personen, der har forsøgt at begå selvmord; derfor skal eventuelle konklusioner på baggrund af de registrerede omstændigheder drages med forsigtighed og forbehold. På baggrund af kendte risikofaktorer samt Center for Selvmordsforsknings tidligere års registrering af selvmordsforsøg i det gamle Fyns Amt, er der udarbejdet nedenstående kategorier, som anvendes i registreringen af omstændigheder. Kategorierne anvendes som mulige omstændigheder under både distale- (bagvedliggende) og proximale- (udløsende) faktorer. Herunder fremstilles de anvendte kategorier: Kategorier Ukendt Psykisk sygdom Psykiske problemer Livet er hårdt Beskrivelse Hvis der af journalmaterialet ikke fremgår nogen oplysning vedr. omstændighederne for selvmordsforsøget. Hvis patienten er diagnosticeret med en psykisk sygdom. Hvis denne fremgår som distal, anskues sygdommen her som en bagvedliggende risikofaktor. Hvis psykisk sygdom fremgår som proximal faktor, er det på baggrund af en beskrivelse i journalen, som direkte beskriver den psykiske sygdom som udløsende faktor. Hvis patienten har det psykisk dårligt, men ikke er diagnosticeret med en psykisk lidelse fx. patienten udviser depressive symptomer, oplever indre uro, er rastløs, oplever søvnbesvær osv. Eksempler taget fra journalgennemgang. Denne kategori er meget bred. Ofte vil denne registreres som en proximal faktor frem for distal faktor. Herunder registreres selvmordsforsøget, hvis der i journalen står beskrevet, at patienten udtrykker at være: Træt af livet, 80

81 Brud i forhold Affekt handling Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person. Somatisk sygdom Alkohol/euforiserende stoffer Økonomiske problemer Sociale problemer Traumatisk oplevelse Arbejds-/skole-/udd.- relationer/problemer Problemer i barndommen (incest) Barndommen: Andre problemer FSH (Familiær selvmordshistorik) trist, ked af det, stresset, at have skyldfølelse, at opleve at hverdagen er uoverskuelig, beskriver forsøget som: Et råb om hjælp, eller ønsker: En pause fra det hele. Når et selvmordsforsøg har rod i et opløst parforhold (kæresteforhold/ægteskab). Selvmordsforsøget er sket i affekt. Personen kan ikke redegøre for hvorfor han/hun forsøgte selvmord dette skal udtrykkes eksplicit, et øjebliks uoverskuelighed/en pludselig indskydelse. Når et selvmordsforsøg har rod i et skænderi eller i uoverensstemmelser med en nær person. Fx familiemedlemmer (far/mor/bror/søster/datter/søn/mand/hustru) eller en god ven/veninde. Hvis patienten angiver, at det er en somatisk lidelse, som er årsagen til, at personen forsøger selvmord. Hvis der ligger et misbrugsproblem til grund for patientens selvmordsforsøg. Hvis patienten angiver at hans/hendes økonomiske problemer er årsagen til, at personen har forsøgt selvmord. Kategorien dækker i dette projekt fx over: Oplevet mobning, ensomhed, problemer vedr. bopæl. En oplevelse som for patienten har været traumatisk, fx dødsfald, voldtægt, tortur eller vidne til en voldsom hændelse. Hvis patienten angiver problemer med skolen/arbejdet/uddannelsesinstitutionen eller de samarbejdsrelationer som er på de enkelte steder, fx kollegaer, klassekammerater eller lærer, som belastende i sådan en grad, at personen har forsøgt selvmord. Hvis patienten angiver at have været/er udsat for incest i barndommen. Hvis patienten angiver at have oplevet belastende forhold i barndommen. Fx vold i hjemmet eller forældre med alkohol problemer. Forældres skilsmisse. Hvis det fremgår af journalmaterialet, at familiemedlemmer til patienten tidligere har forsøgt eller begået selvmord. Ved distale faktorer er det muligt at registrere op til to faktorer pr. selvmordsforsøg. For proximale faktorer kan der registreres én faktor. 81

82 Proximale faktorer fordelt på køn De proximale faktorer er betegnelsen for den udløsende faktor for, at personen har forsøgt at begå selvmord. Kvinder Af tabel 6 og figur 6 fremgår det, at den hyppigste proximale faktor for kvinderne er Livet er hårdt (n=19). Denne kategori registreres, hvis der i journalen står beskrevet, at patienten udtrykker at være: Træt af livet, trist, ked af det, stresset, at have skyldfølelse, at opleve at hverdagen er uoverskuelig, beskriver forsøget som: Et råb om hjælp, eller ønsker en pause fra det hele. Den næst hyppigste proximale faktor hos kvinderne er Psykisk sygdom (n=12). Hvilket betyder, at patienten er diagnosticeret med en psykisk sygdom, og at det fremgår af journalmaterialet, at selvmordsforsøget er en direkte konsekvens af denne. Den 3. hyppigste proximale faktor for kvindernes vedkommende er kategorien Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person (n=9). Når et selvmordsforsøg er udløst af et skænderi eller uoverensstemmelser med en nær person, fx familiemedlemmer (far/mor/bror/søster/datter/søn/mand/hustru) eller en god ven/veninde, anvendes denne kategori. Mændene Af tabel 6 og figur 6 fremgår det at den hyppigste proximale faktor for mændene er Ukendt (n=10). Den næst hyppigste proximale faktor hos mændene er Livet er hårdt (n=8). Herunder registreres selvmordsforsøget, hvis der i journalen står beskrevet, at patienten udtrykker at være: Træt af 82

83 livet, trist, ked af det, stresset, at have skyldfølelse, oplever at hverdagen er uoverskuelig, beskriver forsøget som: Et råb om hjælp, eller ønsker: En pause fra det hele. Den 3. hyppigste proximale faktor for mændenes vedkommende er Brud i forhold (n=6). Denne kategori anvendes, når et opløst parforhold (kæresteforhold/ægteskab) er den udløsende faktor for selvmordsforsøget. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøget fordelt på køn Proximal faktor Mænd Kvinder I alt Affekt Brud i forhold Livet er hårdt Psykiske problemer Psykisk sygdom Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person Sociale problemer Somatisk sygdom Traumatisk oplevelse Økonomiske problemer Ukendt I alt Tabel 6. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn, Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Mænd Kvinder Tabel 6. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn,

84 Proximale faktorer fordelt på køn og alder Af tabellerne og figurerne 7 og 8 fremgår de registrerede proximale faktorer fordelt på køn og alder. Kvinderne Af tabel 7 og figur 7 fremgår det, at de hyppigste proximale omstændigheder fordelt på køn og alder fordeler sig således blandt kvinderne: årige: Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person årige: Ukendt årige: Psykisk sygdom årige: Psykisk sygdom & Livet er hårdt årige: Psykisk sygdom årige: Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person & Ukendt årige: Livet er hårdt. 70 +: Livet er hårdt. Mændene Af tabel 8 og figur 8 fremgår de hyppigste proximale omstændigheder fordelt på køn og alder. Fordelingen ser således ud blandt mændene: årige: Ingen registreret årige: Ukendt, Brud i forhold & Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person. 84

85 20-29 årige: Ukendt, Livet er hårdt årige: Livet er hårdt, Brud i forhold & Ukendt årige: Ukendt årige: Somatisk sygdom, Sociale problemer & Affekt årige: Livet er hårdt. 70+: Psykisk sygdom. 85

86 Kvinder Proximal faktor I alt Affekt Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person Psykisk sygdom Brud i forhold Livet er hårdt Somatisk sygdom Sociale problemer Traumatisk oplevelse Økonomiske problemer Ukendt I alt Tabel 7. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (kvinder) og alder, Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (Kvinder) og alder Figur7. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (kvinder) og alder,

87 Mænd Proximal faktor I alt Affekt Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person Psykisk sygdom Brud i forhold Livet er hårdt Somatisk sygdom Sociale problemer Traumatisk oplevelse Psykiske problemer Ukendt I alt Tabel 8. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (mænd) og alder, ,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (Mænd) og alder Figur 8. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (mænd) og alder,

88 Distale faktorer fordelt på køn De distale faktorer er betegnelsen for de bagvedliggende risikofaktorer, som er til stede hos den enkelte person, som har forsøgt at begå selvmord. Som tidligere nævnt er der i alt registreret 97 selvmordsforsøg ved Sønderborg, Haderslev og Aabenraa sygehus for året Grunden til, at der i nedenstående tabel og figur 9 fremkommer et højere antal end dette (n=112) er, at der under de distale faktorer kan registreres op til to faktorer. Dvs. at der for nogle af de registrerede personer har været flere bagvedliggende risikofaktorer, som kan have haft betydning for, at personen har forsøgt at begå selvmord. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Distal faktor Mænd Kvinder I alt Alkohol/euforiserende stoffer Psykisk sygdom Psykiske problemer Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person Barndommen: Incest Barndommen: Andre problemer Økonomiske problemer Livet er hårdt Sociale problemer Traumatisk oplevelse Somatisk sygdom Ukendt I alt Tabel 9. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn,

89 Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Mænd Kvinder Figur 9. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn, 2013 Kvinderne Af tabel 9 og figur 9 fremgår det, at den hyppigste distale faktor for kvinderne er Psykisk sygdom (n=41). Dvs. at personen er diagnosticeret med en psykisk sygdom, hvilken er en kendt risikofaktor for selvmordsforsøg. Den næst hyppigste distale faktor hos kvinderne er kategorien Ukendt (n=12). Den 3. hyppigste distale faktor for kvindernes vedkommende er kategorien Alkohol og euforiserende stoffer (n=4). Dette betyder, at der ligger et misbrugsproblem til grund for patientens selvmordsforsøg. Mændene Af tabel 9 og figur 9 fremgår det, at den hyppigste distale faktor for mændene er Psykisk sygdom (n=17), hvilket også gjorde sig gældende for kvindernes vedkommende. Den næst hyppigste distale faktor hos mændene er Alkohol og euforiserende stoffer (n=9). Den 3. hyppigste distale faktor for mændenes vedkommende er kategorien Ukendt (n=4) samt Psykiske problemer (n=4). Sidst nævnte registreres, når patienten har det psykisk dårligt, men 89

90 ikke er diagnosticeret med en psykisk lidelse. Fx: Patienten udviser depressive symptomer, oplever indre uro, er rastløs, oplever søvnbesvær osv. Eksemplerne er taget fra journalgennemgang. Distale faktorer fordelt på køn og alder Af tabel og figur 10 og 11 fremgår de registrerede distale faktorer fordelt på køn og alder. Kvinderne Af tabel og figur 10 fremgår det, at de hyppigste distale omstændigheder fordelt på køn og alder fordeler sig blandt kvinderne således, at der i aldersgruppen år er registreret Barndommen andre problemer. For de årige er Psykisk sygdom den hyppigst registrerede distale omstændighed. I alderen år er der yderligere registreret Økonomiske problemer samt Alkohol/euforiserende stoffer. I alderen 70+ årige er der også registreret Ukendt samt Somatisk sygdom. Mændene Af tabel og figur 11 fremgår det, at de hyppigste distale omstændigheder fordelt på køn og alder fordeler sig således blandt mændene: årige: Ingen registreringer årige: Barndommen andre problemer årige: Psykisk sygdom. 70+ årige: Psykisk sygdom. 90

91 For aldersgruppen årige er der udover Psykisk sygdom også registreret kategorierne Alkohol/euforiserende stoffer, Psykiske problemer, og Traumatisk oplevelse. For de årige er der registreret Psykisk sygdom samt Alkohol og euforiserende stoffer. 91

92 Kvinder Distal faktor I alt Psykisk sygdom Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person Barndommen: Andre problemer Somatisk sygdom Sociale problemer Alkohol/euforiserende stoffer Økonomiske problemer Ukendt I alt Tabel 10. Distale faktorer fordelt på køn (Kvinder) og alder, Distale faktorer registret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (Kvinder) og alder Figur 10. Distale faktorer fordelt på køn (kvinder) og alder,

93 Mænd Distal faktor I alt Psykisk sygdom Psykiske problemer Livet er hårdt Traumatisk oplevelse Sociale problemer Somatisk sygdom Barndommen: Incest Barndommen: Andre problemer Alkohol/euforiserende stoffer Økonomiske problemer Ukendt I alt Tabel 11. Distale faktorer fordelt på køn (mænd) og alder, Distale faktorer registret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (mænd) og alder Figur 11. Distale faktorer fordelt på køn (mænd) og alder,

94 Alkohol Alkohol fordelt på køn og alder Nedenstående tabel 12 viser i hvor mange af de registrerede selvmordsforsøg, der har været indtaget alkohol. Hos kvinderne er der indtaget alkohol ved 16 forsøg ud af de i alt 62 selvmordsforsøg. I aldersgrupperne år, år samt 70+ årige blev der ikke registeret alkoholindtag i forbindelse med selvmordsforsøg. Kvinder Antal år år år år år år år 70+ I alt genstande > Ukendt I alt Tabel 12. Antal genstande fordelt på køn (kvinder), 2013 Hos mændene er der indtaget alkohol ved 17 forsøg ud af de i alt 35 selvmordsforsøg. Som det fremgår af tabel 13, er der ikke registreret alkoholindtag blandt mænd i alderen årige samt de årige. Begge tabeller viser, at det ofte ikke er muligt at få oplyst, hvor mange genstande der er indtaget derfor er der et stort Ukendt antal. 94

95 Mænd Antal år år år år år år år 70+ I alt genstande > Ukendt I alt Tabel 13. Antal genstande fordelt på køn (mænd), 2013 Medicinforgiftning Anvendelse af medicinpræparater Ved registreringen af selvmordsforsøg registreres ligeledes hvilke medicinpræparater, der er anvendt, hvis metoden er Forgiftning. Tabel 14 og 15 viser de hyppigste medicinpræparater, der er registreret anvendt ved selvmordsforsøg hos kvinder og mænd. I lægemiddelgruppen Paracetamol er følgende præparatnavne registreret: Pamol, Panodil, Pinex, Panodil Zapp. I gruppen Ibuprofen er der registreret følgende medicinnavne: Ibuprofen, Ibumetin, Ipren. I gruppen Opoid er der registreret medicinnavnene: Oxycontin, Morfin, Dolol Retard, Tramadol, Oxycodone, Oxynorm, Tradolan, Petidin. De præparater der er registrerede i gruppen Antipsykotika dækker over præparatnavnene: Truxal, Seroquel, Abilify, Cisordinol, Quetiapin, Risperidon. 95

96 I gruppen Angstdæmpende er der registreret medicinnavnene: Alprox, I gruppen Antidepressiv er der registreret medicinnavnene: Citalopram, Cipramil Sertralin, Mirtazapin, Venlafaxin, Efexor, Anafranil, Paroxetin, Cymbalta, Maldolgin, Amitryptolin, Tolmin. I gruppen Sedativa/Hypnotika er der registreret medicinnavnene: Imozop, Zopiclone. Som det fremgår af tabel 14, er Paracetamol hyppigst anvendt blandt kvinderne i aldersgruppen år. Det er også denne aldersgruppe, hvori de fleste medicinforgiftninger optræder. På baggrund af tabellerne 14 og 15 kan det konstateres, at det både for kvindernes og mændenes vedkommende var det Paracetamol, som hyppigst blev anvendt ved selvmordsforsøg registeret på Sønderborg, Haderslev og Aabenraa sygehus for året Kvinder Præparatnavn år år år år år år år 70+ I alt Paracetamol Ibuprofen Opoider Antipsykotika Angstdæmpende Antidepressiv Sedativa/Hypnotica Tabel 14. Medicinske præparater fordelt på køn (kvinder) og alder, 2013 Mænd Præparatnavn år år år år år år år 70+ I alt Paracetamol Ibuprofen Opoider Antipsykotika Angstdæmpende Antidepressiv Sedativa/Hypnotica Tabel 15. Medicinske præparater fordelt på køn (mænd) og alder,

97 Resultater af registrerede selvmordsforsøg ved Fredericia, Kolding og Vejle sygehus i 2012 Center for Selvmordsforskning har afsluttet beregningerne for registrerede selvmordsforsøg på sygehusene i hhv. Fredericia, Kolding og Vejle for året Data er indhentet på baggrund af dataudtræk fra Landspatientregistret på kontaktårsagskoden 4 (EUW) samt ICD-10, X60-X84. To medarbejdere fra Center for Selvmordsforskning har via dataudtrækket og journaladgang indhentet oplysninger omkring de enkelte selvmordsforsøg. Beregningerne præsenteres i afsnittene: Antal selvmordsforsøg, Metode, Omstændigheder, Alkohol og Medicinforgiftning. Antal selvmordsforsøg Antal selvmordsforsøg fordelt på alder Som det fremgår af nedenstående tabel 1 samt figur 1, er antallet af selvmordsforsøg registreret på de ovennævnte sygehuse i 2012 beregnet til i alt 290 forsøg. Forsøgene er endvidere fordelt på aldersgrupper, hvorved det fremgår, at der er flest selvmordsforsøg blandt de årige (n=76) og færrest blandt de årige (n=1) samt aldersgruppen 70+ årige (n=11). Alder Antal år år år år år år år I alt 290 Tabel 1. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder,

98 Antal selvmordsforsøg fordelt på alder år år år år år år år 70+ Antal Figur 1. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder, 2012 Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn Af tabel 2 samt figur 2 fremgår selvmordsforsøgene fordelt på alder og køn. Det samlede antal registrerede selvmordsforsøg blandt mænd er 111. For kvinderne er antallet 179. Således viser opgørelsen, at der er flest kvinder, der har forsøgt at begå selvmord. De største kønsmæssige forskelle i antallet af selvmordsforsøg finder man i aldersgrupperne år og år. I aldersgruppen år ses en markant difference i antal registrerede selvmordsforsøg: 58 selvmordsforsøg blandt kvinder mod 6 selvmordsforsøg blandt mænd. I aldersgruppen år udgør antallet af selvmordsforøg blandt kvinder 49 mod 27 selvmordsforsøg blandt mænd. Alder Mænd Kvinder år år år år år år år Tabel 2. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn,

99 Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn år år år år år år år 70+ Mænd Kvinder Figur 2. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn, 2012 Metode I registreringen af selvmordsforsøg registreres de eller den metode, personer har anvendt i et forsøg på at begå selvmord eller jf. den anvendte definition: hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser. Metoderne inddeles i: Forgiftning, Skær eller stik, Hængning, Drukning, Skydning eller Anden metode, herunder bl.a. udspring fra højt sted eller foran kørende objekt. Metode fordelt på alder Af tabel 3 og figur 3 fremgår det, at den hyppigste anvendte metode for alle aldersgrupper er metoden Forgiftning, hvilken dækker over medicinforgiftning samt forgiftning med andre stoffer som fx opløsningsmidler, euforiserende stoffer og CO2. Den anden hyppigste metode er Skær eller stik, hvor personen fx har forsøgt at begå selvmord ved at skære sig i pulsåren ved håndledet. 99

100 Aldersgrupper Metode I alt Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode I alt Tabel 3. Metode fordelt på alder, Metode fordelt på alder Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode Figur 3. Metode fordelt på alder, 2012 Kvinder Som det fremgår af tabel 4 og figur 4 er den hyppigst anvendte metode blandt kvinderne Forgiftning (n=149). Den aldersgruppe hvor der er registreret flest selvmordsforsøg ved anvendelse af metoden Forgiftning, er blandt de årige (n=49). Den næst hyppigste metode blandt kvinderne er Skær eller stik, som i registreringen hyppigst var at finde i aldersgruppen år (n=10) og dernæst år (n=7). Ingen kvinder er registreret i kategorierne Hængning, Drukning eller Skydning. 100

101 Kvinder Metode I alt Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode I alt Tabel 4. Metode fordelt på køn (kvinder) og alder, 2012 Metode fordelt på køn (kvinder) og alder Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode Figur 4. Metode fordelt på køn (kvinder) og alder, 2012 Mænd Som det fremgår af tabel 5 og figur 5, er den hyppigst anvendte metode ved selvmordsforsøg blandt mænd Forgiftning (n=96), hvilket også gjorde sig gældende for kvindernes vedkommende. Den næst hyppigste metode blandt mændene er Skær eller stik (n=9), hvilket også er sammenligneligt med resultatet for kvinderne. Mændene adskiller sig fra kvinderne ved metoden Hængning, og Drukning. Disse metoder bliver hyppigere anvendt ved selvmordsforsøg blandt mænd end blandt kvinder. 101

102 Mænd Metode I alt Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode I alt Tabel 5. Metode fordelt på køn (mænd) og alder, 2012 Metode fordelt på køn (mænd) og alder Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode Figur 5: Metode fordelt på køn (mænd) og alder, 2012 Omstændigheder Via journaladgang har det været muligt at finde oplysninger omkring den enkeltes situation, og derved mulighed for at opnå et større kendskab til den udløsende faktor for den enkelte persons selvmordsforsøg og de bagvedliggende omstændigheder. Registreringerne af omstændighederne ved selvmordsforsøg er foretaget af to af centrets medarbejdere. Det er på baggrund af disse medarbejderes vurdering af journalmaterialet, samt den pågældende læges lægefaglige vurdering af personen der har forsøgt selvmord, samt personens egne udsagn, at omstændighederne er registreret. Registreringen er således baseret på vurderinger, der er foretaget af flere personer og ikke direkte fra personen, der har forsøgt at begå 102

103 selvmord, derfor skal eventuelle konklusioner på baggrund af de registrerede omstændigheder drages med forsigtighed og forbehold. På baggrund af kendte risikofaktorer samt Center for Selvmordsforsknings tidligere års registreringer af selvmordsforsøg i det gamle Fyns Amt, er der udarbejdet nedenstående kategorier, som anvendes i registreringen af omstændigheder. Kategorierne anvendes som mulige omstændigheder under både distale- (bagvedliggende) og proximale- (udløsende) faktorer. Herunder fremstilles de anvendte kategorier: Kategorier Ukendt Psykisk sygdom Psykiske problemer Livet er hårdt Brud i forhold Affekt handling Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person. Somatisk sygdom Alkohol/euforiserende stoffer Beskrivelse Hvis der af journalmaterialet ikke fremgår nogen oplysning vedr. omstændighederne for selvmordsforsøget. Hvis patienten er diagnosticeret med en psykisk sygdom. Hvis denne fremgår som distal, anskues sygdommen her som en bagvedliggende risikofaktor. Hvis psykisk sygdom fremgår som proximal faktor, er det på baggrund af en beskrivelse i journalen, som direkte beskriver den psykiske sygdom som udløsende faktor. Hvis patienten har det psykisk dårligt, men ikke er diagnosticeret med en psykisk lidelse fx. patienten udviser depressive symptomer, oplever indre uro, er rastløs, oplever søvnbesvær osv. Eksempler taget fra journalgennemgang. Denne kategori er meget bred. Ofte vil denne registreres som en proximal faktor frem for distal faktor. Herunder registreres selvmordsforsøget, hvis der i journalen står beskrevet, at patienten udtrykker at være: Træt af livet, trist, ked af det, stresset, at have skyldfølelse, at opleve at hverdagen er uoverskuelig, beskriver forsøget som: Et råb om hjælp, eller ønsker: En pause fra det hele. Når et selvmordsforsøg har rod i et opløst parforhold (kæresteforhold/ægteskab). Selvmordsforsøget er sket i affekt. Personen kan ikke redegøre for hvorfor han/hun forsøgte selvmord dette skal udtrykkes eksplicit, et øjebliks uoverskuelighed/en pludselig indskydelse. Når et selvmordsforsøg har rod i et skænderi eller i uoverensstemmelser med en nær person. Fx familiemedlemmer (far/mor/bror/søster/datter/søn/mand/hustru) eller en god ven/veninde. Hvis patienten angiver, at det er en somatisk lidelse, som er årsagen til, at personen forsøger selvmord. Hvis der ligger et misbrugsproblem til grund for patientens selvmordsforsøg. 103

104 Økonomiske problemer Sociale problemer Traumatisk oplevelse Arbejds-/skole-/udd.- relationer/problemer Problemer i barndommen (incest) Barndommen: Andre problemer FSH (Familiær selvmordshistorik) Hvis patienten angiver at hans/hendes økonomiske problemer er årsagen til, at personen har forsøgt selvmord. Kategorien dækker i dette projekt fx over: Oplevet mobning, ensomhed, problemer vedr. bopæl. En oplevelse som for patienten har været traumatisk, fx dødsfald, voldtægt, tortur eller vidne til en voldsom hændelse. Hvis patienten angiver problemer med skolen/arbejdet/uddannelsesinstitutionen eller de samarbejdsrelationer som er på de enkelte steder, fx kollegaer, klassekammerater eller lærer, som belastende i sådan en grad, at personen har forsøgt selvmord. Hvis patienten angiver at have været/er udsat for incest i barndommen. Hvis patienten angiver at have oplevet belastende forhold i barndommen. Fx vold i hjemmet eller forældre med alkohol problemer. Forældres skilsmisse. Hvis det fremgår af journalmaterialet, at familiemedlemmer til patienten tidligere har forsøgt eller begået selvmord. Ved distale faktorer er det muligt at registrere op til to faktorer pr. selvmordsforsøg. For proximale faktorer kan der registreres én faktor. Proximale faktorer fordelt på køn De proximale faktorer er betegnelsen for den udløsende faktor for, at personen har forsøgt selvmord. Kvinder Af tabel 6 og figur 6 fremgår det, at den hyppigste proximale faktor for kvinderne er Ukendt. Den 2. hyppigste proximale faktor hos kvinderne er kategorien Livet er hårdt. Den 3. hyppigste proximale faktor for kvindernes vedkommende er kategorien Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person. 104

105 Mænd Af tabel 6 og figur 6 fremgår det, at den hyppigste proximale faktor for mændene er Ukendt. Den 2. hyppigste proximale faktor hos mændene kategorien Livet er hårdt. Den 3. hyppigste proximale faktor for mændenes vedkommende er Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøget fordelt på køn Proximal faktor Mænd Kvinder I alt Affekt Arbejds-/skole/udd.-relationer/problemer Barndommen, andre problemer Brud i forhold Livet er hårdt Psykisk sygdom Psykiske problemer Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person Sociale problemer Somatisk sygdom Traumatisk oplevelse Ukendt Økonomiske problemer I alt Tabel 6. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn,

106 Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Mænd Kvinder Figur 6. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn, 2012 Distale faktorer fordelt på køn De distale faktorer er betegnelsen for de bagvedliggende risikofaktorer, som er til stede hos den enkelte person, som har forsøgt at begå selvmord. Som tidligere nævnt er der i alt registreret 290 selvmordsforsøg i Grunden til at der i nedenstående tabel 7 fremkommer et højere antal end dette er, at der under distale faktorer kan registreres op til to faktorer. Dvs., at der for nogle af de registrerede personer har været flere bagvedliggende risikofaktorer, som kan have haft betydning for, at personen har forsøgt at begå selvmord. Kvinder Af tabel 7 og figur 7 fremgår det, at den hyppigste distale faktor for kvinderne er Psykisk sygdom (n=109). Dvs., at personen er diagnosticeret med en psykisk sygdom, hvilket er en kendt risikofaktor for selvmordsforsøg. Den 2. hyppigste distale faktor hos kvinderne er kategorien Ukendt (n=34). Den 3. hyppigste distale faktor hos kvinderne er kategorien Sociale problemer (n=14). 106

107 Mænd Af tabel 7 og figur 7 fremgår det, at den hyppigste distale faktor for mændene er Psykisk sygdom (n=45), hvilket også gjorde sig gældende for kvindernes vedkommende. Den 2. hyppigste distale faktor hos mændene er kategorien Ukendt (n=31). Den 3. hyppigste distale faktor for mændenes vedkommende er kategorien Alkohol/euforiserende stoffer (n=19) der dækker over, at personen har et misbrugsproblem. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Distal faktor Mænd Kvinder I alt Psykisk sygdom Psykiske problemer Alkohol/euforiserende stoffer Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person Barndommen: Andre problemer Barndommen: Incest Livet er hårdt Sociale problemer Traumatisk oplevelse Somatisk sygdom Brud i forhold Arbejds-/skole/udd. -relationer Ukendt Økonomiske problemer I alt Tabel 7. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn,

108 Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Mænd Kvinder Figur 7. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn, 2012 Distale faktorer fordelt på køn og alder Af tabel og figur 8 og 9 fremgår de registrerede distale faktorer fordelt på køn og alder. De angivne kategorier skal ses i relation til det samlede antal registreringer indenfor den enkelte aldersgruppe. Kvinder Tabel 8 og figur 8 viser de hyppigste distale omstændigheder blandt kvinderne: årige: Ukendt årige: Psykisk sygdom. 70+ årige: Psykisk sygdom samt Somatisk sygdom. 108

109 Mænd Tabel 9 og figur 9 viser de hyppigste distale omstændighed blandt mænd: årige: ingen registrering årige: Ukendt årige: Psykisk sygdom. 70+ årige: Ukendt. 109

110 Distale faktorer registret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (kvinder) og alder Kvinder Distal faktor I alt Psykisk sygdom Psykiske problemer Alkohol/euforiserende stoffer Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person Barndommen: Andre problemer Barndommen: Incest Livet er hårdt Sociale problemer Somatisk sygdom Traumatisk oplevelse Arbejds-/skole/udd. -relationer Brud i forhold Ukendt Tabel 8. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (kvinder) og alder, 2012 Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (kvinder) og alder Figur 8: Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (kvinder) og alder,

111 Distale faktorer registret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (mænd) og alder Mænd Distal faktor I alt Psykisk sygdom Psykiske problemer Alkohol/euforiserende stoffer Barndommen: Incest Livet er hårdt Sociale problemer Somatisk sygdom Traumatisk oplevelse Brud i forhold Ukendt Økonomiske problemer Tabel 9. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (mænd) og alder, 2012 Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (mænd) og alder Figur 9: Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (mænd) og alder,

112 Alkohol Alkohol fordelt på køn og alder Nedenstående tabel 10 og 11 viser i hvor mange af de registrerede selvmordsforsøg, der har været indtaget alkohol. Hos kvinderne (tabel 10) er der indtaget alkohol ved 31 forsøg ud af de i alt 179 selvmordsforsøg. Alkoholindtaget er registeret indenfor alle aldersgrupper med undtagelse af de årige. Kvinder Antal I alt genstande år år år år år år år Ukendt I alt Tabel 10. Alkohol fordelt på køn (kvinder) og alder, 2012 Tabel 11 viser, at der hos mændene er indtaget alkohol ved 35 forsøg ud af de i alt 111 selvmordsforsøg. Alkoholindtaget er registeret blandt mænd i alderen år. Som begge tabeller viser, er det ofte ikke muligt, at få at vide, hvor mange genstande der er indtaget derfor figurerer Ukendt antal genstande højest hos både mænd og kvinder. 112

113 Mænd Antal I alt genstande år år år år år år år > Ukendt I alt Tabel 11. Alkohol fordelt på mænd og alder, 2012 Medicinforgiftning Anvendelse af medicinpræparater Ved registreringen af selvmordsforsøg registreres ligeledes hvilke medicinpræparater, der er anvendt, hvis metoden er Forgiftning. Tabel 12 og 13 viser de hyppigste medicinpræparater, der er registreret anvendt ved selvmordsforsøg hos kvinder og mænd. De registrerede præparater dækker over medicinen: Paracetamol i denne gruppe er der registreret medicinnavnene: Pamol, Panodil, Pinex, Panodil Zapp, Pinex Retard. I gruppen Ibuprofen er der registreret følgende medicinnavne: Ibuprofen, Ibumetin, Ipren, Burana. I gruppen Opoid er der registreret medicinnavnene: Oxynorm, Contalgin, Mandolgin, Ketogan, Dolol, Tramadol, Dolol Retard, Oxycontin, Oxycodone, Tradolan. 113

114 De præparater der er registrerede i gruppen Antipsykotika dækker over medicinnavnene: Truxal, Risperdal, Nozinan, Seroquel, Quetiapin, Abilify, Zyprexa, Serdolect. I gruppen Angstdæmpende er der registreret medicinnavnene: Atarax, Alopam, Hexalid, Alprox, Oxabenz, Oxapax, Bromazepam, Lexotan. I gruppen Antidepressiv er der registreret medicinnavnene: Citalopram, Sertralin, Cipramil, Mirtazapin, Venlafaxin, Valdoxan, Efexor, Cipralex, Saroten, Noritren, Cymbalta, Imipramin. I gruppen Sedativa/Hypnotika er der registreret medicinnavnene: Imovane, Imoclone, Stillnoct, Zolpidem,Imozop, circadin, Zopiclone,Nimadorm, Apodorm. Som det fremgår af tabel 12 er Paracetamol det hyppigst anvendte præparat blandt kvinderne i aldersgruppen år, som også er den aldersgruppe, hvor de fleste medicinforgiftninger optræder. På baggrund af tabel 12 og 13 kan det konstateres, at det både for mændenes og kvindernes vedkommende er Paracetamol, som er det hyppigst anvendte medicinske præparat ved de registrerede selvmordsforsøg. Blandt mændene er det de årige, der er registreret for flest selvmordsforsøg ved anvendelsen af Paracetamol. Kvinder Præparatnavn år år år år år år år 70+ I alt Paracetamol Ibuprofen opoider Antipsykotika Angstdæmpende Antidepressiv Sedativa/Hypnotica Tabel 12. Hyppigste anvendte medicinpræparater kvinder,

115 Mænd Præparatnavn år år år år år år år 70+ I alt Paracetamol Ibuprofen opoider Antipsykotika Angstdæmpende Antidepressiv Sedativa/Hypnotica Tabel 13. Hyppigste anvendte medicinpræparater mænd,

116 Resultater af registrerede selvmordsforsøg ved Fredericia, Kolding og Vejle sygehus i 2013 Center for Selvmordsforskning har afsluttet beregningerne for registrerede selvmordsforsøg ved Fredericia, Kolding og Vejle sygehus. Data er indhentet på baggrund af dataudtræk fra Landspatientregistret på kontaktårsagskoden 4 (EUW) samt ICD-10, X60-X84. To medarbejdere fra Center for Selvmordsforskning har via dataudtrækket og journaladgang indhentet oplysninger omkring det enkelte selvmordsforsøg. Beregningerne præsenteres i afsnittene: Antal selvmordsforsøg, Metode, Omstændigheder, Alkohol og Medicinforgiftning. Antal selvmordsforsøg Antal selvmordsforsøg fordelt på alder Som det fremgår af tabel 1 samt figur 1, er antallet af selvmordsforsøg, registreret på de ovennævnte sygehuse, i 2013 beregnet til i alt 226 selvmordsforsøg. Det højeste antal selvmordsforsøg er registreret blandt de årige (n=51). Færrest antal selvmordsforsøg finder man i aldersgruppen år (n=7). Alder Antal år år år år år år år I alt 226 Tabel 1. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder

117 Antal selvmordsforsøg fordelt på alder Antal år15-19 år20-29 år30-39 år40-49 år50-59 år60-69 år 70+ Figur 1. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder 2013 Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn Tabel 2 samt figur 2 viser de registrerede selvmordsforsøg fordelt på alder og køn. Det samlede antal registrerede selvmordsforsøg blandt mænd er 72. For kvinderne er antallet 154. Således er der flest kvinder, der har forsøgt at begå selvmord. Den største kønsmæssige forskel på antallet af selvmordsforsøg finder man i aldersgruppen år, hvor der er markant flere selvmordsforsøg blandt kvinder (n=41) end mænd (n=10). I aldersgrupperne år finder man, at mændene er registreret for flere selvmordsforsøg end kvinderne, forskellen er 5 selvmordsforsøg mere for mændenes vedkommende. Alder Mænd Kvinder år år år år år år år I alt Tabel 2. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn

118 Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn år år år år år år år 70+ Mænd Kvinder Figur 2. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn 2013 Metode I registreringen af selvmordsforsøg registreres de eller den metode, personen har anvendt i et forsøg på at begå selvmord eller jf. den anvendte definition: hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser. Metoderne inddeles i: Forgiftning, Skær eller stik, Hængning, Drukning, Skydning eller Anden metode, herunder bl.a. udspring fra højt sted eller foran kørende objekt. Metode fordelt på alder Af tabel 3 og figur 3 fremgår det, at den hyppigste anvendte metode for alle aldersgrupper er metoden Forgiftning, (n=180) hvilken dækker over medicinforgiftning samt forgiftning med andre stoffer som fx opløsningsmidler, euforiserende stoffer og CO2. Den anden hyppigste metode er Skær eller stik (n=32), hvor personen fx har forsøgt selvmord ved at skære sig i pulsåren ved håndledet. 118

119 Aldersgrupper Metode I alt Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode I alt Tabel 3. Metode fordelt på alder, 2013 Metode fordelt på alder Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode Figur 3. Metode fordelt på alder, 2013 Kvinder Som det fremgår af tabel 4 og figur 4 er den hyppigste anvendte metode blandt kvinderne Forgiftning (n=129), hvilken, som tidligere nævnt, dækker over medicinforgiftning samt forgiftning med andre stoffer som eksempelvis opløsningsmidler, euforiserende stoffer samt CO². 119

120 Der er registreret flest selvmordsforsøg ved anvendelse af metoden Forgiftning blandt de årige (n=33). Den næst hyppigste metode blandt kvinderne er Skær eller stik, (n=19) denne metode dækker over, at personerne har forsøgt selvmord med skarpe genstande som fx ved at skære sig ved pulsåren i håndleddet. Ingen kvinder er registreret i kategorierne Drukning, Skydning Hængning eller Anden metode. Kvinder Metode I alt Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode I alt Tabel 4. Metode fordelt på køn (kvinder) og alder, 2013 Metode fordelt på køn (kvinder) og alder Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode Figur 4. Metode fordelt på køn (kvinder) og alder,

121 Mænd Som det fremgår af tabel 5 og figur 5, er den hyppigste anvendte metode ved selvmordsforsøg blandt mænd Forgiftning (n=51), hvilket også gjorde sig gældende for kvindernes vedkommende. Den næst hyppigste metode for mændene er Skær eller stik (n=13), hvilket også er sammenligneligt med resultatet for kvinderne. Mænd Metode I alt 14 Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode I alt Tabel 5. Metode fordelt på køn (mænd) og alder Metode fordelt på køn (mænd) og alder 2013 Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode Figur 5. Metode fordelt på køn (mænd) og alder

122 Omstændigheder Via journaladgang har der været mulighed for at finde oplysninger omkring den enkeltes situation, og derved mulighed for at opnå et større kendskab til den udløsende faktor for den enkeltes selvmordsforsøg og de bagvedliggende omstændigheder. Registreringerne af omstændighederne ved selvmordsforsøg er foretaget af to af centrets medarbejdere. Det er på baggrund af disse medarbejderes vurdering af journalmaterialet, samt den pågældende læges lægefaglige vurdering af personen der har forsøgt at begå selvmord, samt personens egne udsagn, at omstændighederne er registreret. Registreringen er således baseret på vurderinger, der er foretaget af flere personer og ikke direkte fra personen, der har forsøgt at begå selvmord; derfor skal eventuelle konklusioner på baggrund af de registrerede omstændigheder drages med forsigtighed og forbehold. På baggrund af kendte risikofaktorer samt Center for Selvmordsforsknings tidligere års registrering af selvmordsforsøg i det gamle Fyns Amt, er der udarbejdet nedenstående kategorier, som anvendes i registreringen af omstændigheder. Kategorierne anvendes som mulige omstændigheder under både distale- (bagvedliggende) og proximale- (udløsende) faktorer. Herunder fremstilles de anvendte kategorier: Kategorier Ukendt Psykisk sygdom Psykiske problemer Livet er hårdt Beskrivelse Hvis der af journalmaterialet ikke fremgår nogen oplysning vedr. omstændighederne for selvmordsforsøget. Hvis patienten er diagnosticeret med en psykisk sygdom. Hvis denne fremgår som distal, anskues sygdommen her som en bagvedliggende risikofaktor. Hvis psykisk sygdom fremgår som proximal faktor, er det på baggrund af en beskrivelse i journalen, som direkte beskriver den psykiske sygdom som udløsende faktor. Hvis patienten har det psykisk dårligt, men ikke er diagnosticeret med en psykisk lidelse fx. patienten udviser depressive symptomer, oplever indre uro, er rastløs, oplever søvnbesvær osv. Eksempler taget fra journalgennemgang. Denne kategori er meget bred. Ofte vil denne registreres som en proximal faktor frem for distal faktor. Herunder 122

123 Brud i forhold Affekt handling Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person. Somatisk sygdom Alkohol/euforiserende stoffer Økonomiske problemer Sociale problemer Traumatisk oplevelse Arbejds-/skole-/udd.- relationer/problemer Problemer i barndommen (incest) Barndommen: Andre problemer FSH (Familiær selvmordshistorik) registreres selvmordsforsøget, hvis der i journalen står beskrevet, at patienten udtrykker at være: Træt af livet, trist, ked af det, stresset, at have skyldfølelse, at opleve at hverdagen er uoverskuelig, beskriver forsøget som: Et råb om hjælp, eller ønsker: En pause fra det hele. Når et selvmordsforsøg har rod i et opløst parforhold (kæresteforhold/ægteskab). Selvmordsforsøget er sket i affekt. Personen kan ikke redegøre for hvorfor han/hun forsøgte selvmord dette skal udtrykkes eksplicit, et øjebliks uoverskuelighed/en pludselig indskydelse. Når et selvmordsforsøg har rod i et skænderi eller i uoverensstemmelser med en nær person. Fx familiemedlemmer (far/mor/bror/søster/datter/søn/mand/hustru) eller en god ven/veninde. Hvis patienten angiver, at det er en somatisk lidelse, som er årsagen til, at personen forsøger selvmord. Hvis der ligger et misbrugsproblem til grund for patientens selvmordsforsøg. Hvis patienten angiver at hans/hendes økonomiske problemer er årsagen til, at personen har forsøgt selvmord. Kategorien dækker i dette projekt fx over: Oplevet mobning, ensomhed, problemer vedr. bopæl. En oplevelse som for patienten har været traumatisk, fx dødsfald, voldtægt, tortur eller vidne til en voldsom hændelse. Hvis patienten angiver problemer med skolen/arbejdet/uddannelsesinstitutionen eller de samarbejdsrelationer som er på de enkelte steder, fx kollegaer, klassekammerater eller lærer, som belastende i sådan en grad, at personen har forsøgt selvmord. Hvis patienten angiver at have været/er udsat for incest i barndommen. Hvis patienten angiver at have oplevet belastende forhold i barndommen. Fx vold i hjemmet eller forældre med alkohol problemer. Forældres skilsmisse. Hvis det fremgår af journalmaterialet, at familiemedlemmer til patienten tidligere har forsøgt eller begået selvmord. Ved distale faktorer er det muligt at registrere op til to faktorer pr. selvmordsforsøg. For proximale faktorer kan der registreres én faktor. 123

124 Proximale faktorer fordelt på køn De proximale faktorer er betegnelsen for den udløsende faktor for, at personen har forsøgt at begå selvmord. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøget fordelt på køn Proximal faktor Mænd Kvinder I alt Affekt Brud i forhold Livet er hårdt Psykiske problemer Psykisk sygdom Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person Sociale problemer Somatisk sygdom Traumatisk oplevelse Økonomiske problemer Ukendt I alt Tabel 6. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn, Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Mænd Kvinder Tabel 6. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn,

125 Kvinder Af tabel 6 og figur 6 fremgår det, at den hyppigste proximale faktor for kvinderne er Ukendt (n=41). Den næst hyppigste proximale faktor hos kvinderne er Psykisk sygdom (n=39). Hvilket betyder, at patienten er diagnosticeret med en psykisk sygdom, og det fremgår af journalmaterialet, at selvmordsforsøget er en direkte konsekvens af denne. Den 3. hyppigste proximale faktor for kvindernes vedkommende er kategorien Livet er hårdt (n=22). Denne kategori registreres, hvis der i journalen står beskrevet, at patienten udtrykker at være: Træt af livet, trist, ked af det, stresset, at have skyldfølelse, at opleve at hverdagen er uoverskuelig, beskriver forsøget som: Et råb om hjælp, eller ønsker en pause fra det hele. Mændene Af tabel 6 og figur 6 fremgår det, at den hyppigste proximale faktor for mændene er Ukendt (n=21). Den næst hyppigste proximale faktor hos mændene er kategorien Psykisk sygdom (n=14). Denne kategori dækker over, at patienten er diagnosticeret med en psykisk sygdom, og det fremgår af journalmaterialet, at selvmordsforsøget er en direkte konsekvens af denne. Den 3. hyppigste proximale faktor for mændenes vedkommende er Brud i forhold (n=11). Denne kategori dækker over, at selvmordsforsøget har rod i et opløst parforhold (kæresteforhold/ægteskab). Proximale faktorer fordelt på køn og alder Af tabellerne og figurerne 7 og 8 fremgår de registrerede proximale faktorer fordelt på køn og alder. 125

126 Kvinderne Af tabel og figur 7 fremgår det, at de hyppigste proximale omstændigheder fordelt på køn og alder fordeler sig således blandt kvinderne: årige: Ukendt årige: Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person årige: Psykisk sygdom årige & årige: Ukendt årige: Livet er hårdt årige & 70 + årige: Ukendt. Mændene Af tabel og figur 8 fremgår de hyppigste proximale omstændigheder fordelt på køn og alder. De fordeler sig således blandt mændene: årige: Ukendt årige: Ukendt, Livet er hårdt & Affekt årige: Ukendt årige: Skænderi/uoverensstemmelse med nær person årige: Ukendt årige: Psykisk sygdom årige: Ukendt. 126

127 70+ årige: Psykisk sygdom, Affekt, Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person, Brud i forhold & Ukendt. 127

128 Kvinder Proximal faktor I alt Affekt Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person Psykisk sygdom Brud i forhold Livet er hårdt Somatisk sygdom Sociale problemer Traumatisk oplevelse Psykiske problemer Økonomiske problemer Ukendt I alt Tabel 7. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (kvinder) og alder Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (Kvinder) og alder Figur7. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (kvinder) og alder

129 Mænd Proximal faktor I alt Affekt Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person Psykisk sygdom Brud i forhold Livet er hårdt Somatisk sygdom Sociale problemer Traumatisk oplevelse Økonomiske problemer Ukendt I alt Tabel 8. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på mænd og alder Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (Mænd) og alder Figur 8. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (mænd) og alder

130 Distale faktorer fordelt på køn De distale faktorer er betegnelsen for de bagvedliggende risikofaktorer, som er til stede hos den enkelte person, der har forsøgt at begå selvmord. Som tidligere nævnt er der i alt registreret 226 selvmordsforsøg i Grunden til, at der i nedenstående tabel og figur 9 fremkommer et højere antal end dette er, at der under de distale faktorer kan registreres op til to faktorer. Dvs., at der for nogle af de registrerede personer har været flere bagvedliggende risikofaktorer, som kan have haft betydning for, at personen har forsøgt at begå selvmord. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Distal faktor Mænd Kvinder I alt Psykisk sygdom Psykiske problemer FSH (Familiær selvmords historik) Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person Barndommen: Andre problemer Livet er hårdt Sociale problemer Traumatisk oplevelse Somatisk sygdom Brud i forhold Arbejds-/skole/udd. -relationer Alkohol Ukendt I alt Tabel 9. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn

131 Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Mænd Kvinder Figur 9. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn 2013 Kvinderne Af tabel 9 og figur 9 fremgår det, at den hyppigste distale faktor for kvinderne er Psykisk sygdom (n=77). Dvs., at personen er diagnosticeret med en psykisk sygdom, hvilken er en kendt risikofaktor for selvmordsforsøg. Den næst hyppigste distale faktor hos kvinderne er kategorien Ukendt (n=50). Den 3. hyppigste distale faktor for kvindernes vedkommende er kategorien Psykiske problemer (n=7). Dette er registreret, når patienten har det psykisk dårligt, men ikke er diagnosticeret med en psykisk lidelse fx.: patienten udviser depressive symptomer, er depressiv, oplever indre uro, er rastløs, oplever søvnbesvær osv. Eksemplerne taget fra journalgennemgang. Mændene Af tabel 9 og figur 9 fremgår det, at den hyppigste distale faktor for mændene er Psykisk sygdom (n=36), hvilket også gjorde sig gældende for kvindernes vedkommende. Den næst hyppigste distale faktor hos mændene er kategorien Ukendt (n=23). 131

132 Den 3. hyppigste distale faktor for mændenes vedkommende er kategorien Alkohol og euforiserende stoffer (n=8), således er der registreret, at der ligger et misbrugsproblem til grund for patientens selvmordsforsøg. Distale faktorer fordelt på køn og alder Af tabel og figur 10 og 11 fremgår de registrerede distale faktorer fordelt på køn og alder. Kvinderne Af tabel og figur 10 fremgår det, at de distale omstændigheder fordelt på køn og alder fordeler sig således blandt kvinderne, at der i aldersgrupperne år hyppigst er registreret Ukendt. For de resterende aldersgrupper er Psykisk sygdom den hyppigst registrerede distale omstændighed. Mændene Af tabel og figur 11 fremgår det, at de hyppigste distale omstændigheder fordelt på køn og alder fordeler sig således blandt mændene: I aldersgrupperne fra årige er der registret Psykisk sygdom som hyppigste distale omstændighed. I aldersgrupperne årige optræder Ukendt også som hyppig distal omstændighed. 132

133 Kvinder Distal faktor I alt Arbejds-/skole/udd. -relationer Psykisk sygdom Psykiske problemer Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person FSH (Familiær selvmords historik) Barndommen: Andre problemer Brud i forhold Livet er hårdt Somatisk sygdom Sociale problemer Traumatisk oplevelse Alkohol/euforiserende stoffer Ukendt I alt Tabel 10. Distale faktorer fordelt på køn (Kvinder) og alder, Distale faktorer registret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (Kvinder) og alder Figur 10. Distale faktorer fordelt på køn (kvinder) og alder,

134 Mænd Distal faktor I alt Psykisk sygdom Psykiske problemer Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person Livet er hårdt Traumatisk oplevelse Sociale problemer Somatisk sygdom Barndommen: Andre problemer Alkohol/euforiserende stoffer Ukendt I alt Tabel 11. Distale faktorer fordelt på køn (mænd) og alder, 2013 Distale faktorer registret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (mænd) og alder Figur 11. Distale faktorer fordelt på køn (mænd) og alder,

135 Alkohol Alkohol fordelt på køn og alder Nedenstående tabel 12 viser i hvor mange af de registrerede selvmordsforsøg, der har været indtaget alkohol. Hos kvinderne er der indtaget alkohol ved 25 forsøg ud af de i alt 154 selvmordsforsøg. I aldersgrupperne år samt 70+ årige blev der ikke registeret alkoholindtag i forbindelse med selvmordsforsøg. Kvinder Antal genstande år år år år år år år 70+ I alt > Ukendt I alt Tabel 12. Antal genstande fordelt på kvinder, 2013 Hos mændene er der indtaget alkohol ved 21 forsøg ud af de i alt 72 selvmordsforsøg. Som det fremgår af tabel 13, er der ikke registreret alkoholindtag blandt mænd i alderen årige samt de 70+ årige. Det høje antal Ukendt er udtryk for, at det ikke altid er muligt, at få at vide hvor meget patienten har fået at drikke. Patienten ønsker måske ikke at fortælle det, eller patienten kan være ude af stand til at besvare spørgsmålet. 135

136 Mænd Antal genstande år år år år år år år 70+ I alt > Ukendt I alt Tabel 13. Antal genstande fordelt på mænd, 2013 Medicinforgiftning Anvendelse af medicinpræparater Ved registrering af selvmordsforsøg registreres ligeledes hvilke medicinpræparater, der er anvendt, hvis metoden er Forgiftning. Tabel 14 og 15 viser de hyppigste medicinpræparater, der er registreret anvendt ved selvmordsforsøg hos kvinder og mænd De registrerede præparater dækker over medicinen: Paracetamol i denne gruppe er der registreret medicinnavnene: Pamol, Panodil, Pinex. I gruppen Ibuprofen er der registreret følgende medicinnavne: Ibuprofen, Ibumetin, Ipren, Burana. I gruppen Opoid er der registreret medicinnavnene: Oxycontin, Morfin, Ketogan, Dolol Retard, Tramadol, Oxynorm, Tradolan, Petidin, Mandolgin, Dolol. 136

137 De præparater, der er registrerede i gruppen Antipsykotikum, dækker over medicinnavnene: Truxal, Seroquel, Zeldox, Cisordinol, Quetiapin, Risperdal, Clozapine, Leponex, Solian, Litarex, Serdolect, Risperidon. I gruppen Angstdæmpende er der registreret medicinnavnene: Alprax, Risolid, Alopam, Stesolid, Diazepam, Oxapax, Alprox, Oxacepam. I gruppen Antidepressiv er der registreret medicinnavnene: Citalopram, Cipralex, Sertralin, Mirtazapin, Venlafaxin, Valdoxan, Efexor, Xeristar, Saroten Retard. I gruppen Sedativa/Hypnotika er der registreret medicinnavnene: Imovane, Imoclone, Imozop, Zopiclone, Nitrazepam, Zonoct, Halcion. Som det fremgår af tabel 14 er Paracetamol det hyppigst anvendte præparat blandt kvinderne og hyppigst i aldersgruppen år. Det er også i denne aldersgruppe, hvor man finder flest medicinforgiftninger. På baggrund af tabellerne 14 og 15 kan det konstateres, at det både for kvindernes og mændenes vedkommende er Paracetamol, der er det mest anvendte medicinske præparat ved selvmordsforsøg registeret hos de omhandlende sygehuse. Kvinder Præparatnavn år år år år år år år 70+ I alt Paracetamol Ibuprofen opoider Antipsykotika Angstdæmpende Antidepressiv Sedativa/Hypnotica Tabel 14. Medicinske præparater fordelt på kvinder og alder

138 Mænd Præparatnavn år år år år år år år 70+ I alt Paracetamol Ibuprofen opoider Antipsykotika Angstdæmpende Antidepressiv Sedativa/Hypnotica Tabel 15. Medicinske præparater fordelt på mænd og alder

139 Resultater af registrerede selvmordsforsøg i 2012 for Region Sjælland Center for Selvmordsforskning har afsluttet beregningerne for registrerede selvmordsforsøg i Region Sjælland for året Data er indhentet på baggrund af dataudtræk fra Landspatientregistret på kontaktårsagskoden 4 (EUW). To medarbejdere fra Center for Selvmordsforskning har via dataudtrækket og journaladgang indhentet oplysninger omkring det enkelte selvmordsforsøg. Beregningerne præsenteres i afsnittene: Antal selvmordsforsøg, Metode, Omstændigheder, Alkohol og Medicinforgiftning. Antal selvmordsforsøg Antal selvmordsforsøg fordelt på alder Som det fremgår af nedenstående tabel 1 samt figur 1, er antallet af selvmordsforsøg registreret i Region Sjælland i 2012 beregnet til i alt: 229 selvmordsforsøg. Det højeste antal selvmordsforsøg er registreret blandt de årige. Færrest antal selvmordsforsøg finder man i aldersgruppen 70+ her er antallet 7. Alder Antal år år år år år år år I alt 229 Tabel 1. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder Region Sjælland

140 Antal Region Sjælland Antal år15-19 år20-29 år30-39 år40-49 år50-59 år60-69 år 70+ Figur 1. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder Region Sjælland 2012 Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn Nedenstående tabel 2 samt figur 2 viser de registrerede selvmordsforsøg fordelt på alder og køn. Det samlede antal registrerede selvmordsforsøg blandt mænd er: 64. For kvinderne er tallet: 165. Således er der flest kvinder, der har forsøgt selvmord. Den største kønsmæssige forskel på antallet af selvmordsforsøg, finder man i aldersgruppen år, hvor der her er markant flere selvmordsforsøg blandt kvinder (n=55) end mænd (n=11). I aldersgrupperne år finder man, at mændene er registreret for flere selvmordsforsøg end kvinderne, dog er differencen ikke stor. (n=9). Ligeledes ses en mindre difference ved de årige samt de årige mænd og kvinder, hvor det også her er mændene der tegner sig for flest selvmordsforsøg. Alder Mænd Kvinder år år år år år år år I alt Tabel 2. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn Region Sjælland

141 Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn Mænd Kvinder år år år år år år år 70+ Figur 2. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn Region Sjælland 2012 Metode I registreringen af selvmordsforsøg registreres de eller den metode, personerne har anvendt i et forsøg på at tage deres eget liv eller jf. den anvendte definition: hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser. Metoderne inddeles i: Forgiftning, Skær eller stik, Hængning, Drukning, Skydning eller Anden metode, herunder bl.a. udspring fra højt sted eller foran kørende objekt. Metode fordelt på alder Af tabel og figur 3, fremgår det, at den hyppigst anvendte metode for alle aldersgrupper er metoden Forgiftning, hvilken dækker over medicinforgiftning samt forgiftning med andre stoffer som fx opløsningsmidler, euforiserende stoffer og CO2 (n=184). Den anden hyppigste metode er Skær eller stik, hvor personen fx har forsøgt selvmord ved at skære sig i pulsåren ved håndledet (n=29). 141

142 Aldersgrupper Metode I alt Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode I alt Tabel 3. Metode fordelt på alder Region Sjælland 2012 Metode fordelt på alder Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode Figur 3. Metode fordelt på alder Region Sjælland 2012 Kvinder Som det fremgår af tabel 4 og figur 4 er den hyppigst anvendte metode blandt kvinderne Forgiftning (n=139), hvilket dækker over medicinforgiftning samt forgiftning med andre stoffer som eksempelvis opløsningsmidler, euforiserende stoffer samt CO². Den aldersgruppe, hvor der er registreret flest selvmordsforsøg ved anvendelse af metoden forgiftning, er blandt de årige. Den næst hyppigste metode blandt kvinderne er Skær eller stik (n=19), denne metode dækker over, at personerne har forsøgt selvmord med skarpe genstande som fx ved at skære sig ved pulsåren i håndleddet. Ingen kvinder er registreret i kategorierne Drukning, Skydning. Til 142

143 gengæld er der registreret 4 selvmordsforsøg under kategorien Hængning, hvilket ikke er en typisk anvendt metode blandt kvinder. Kvinder Metode I alt Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode I alt Tabel 4. Metode fordelt på køn og alder Region Sjælland Metode fordelt på køn (kvinder) og alder 2012 Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode Figur 4. Metode fordelt på køn og alder Region Sjælland 2012 Mænd Som det fremgår af tabel 5 og figur 5, er den hyppigst anvendte metode ved selvmordsforsøg blandt mænd Forgiftning (n=45), hvilket også gjorde sig gældende for kvindernes vedkommende. Den næst hyppigste metode for mændene er Skær eller stik (n=10), hvilket også er sammenligneligt med resultatet for kvinderne. Der hvor mændene adskiller sig fra kvinderne er 143

144 ved metoden Skydning og Drukning under hvilken to selvmordsforsøg er registreret Hvorimod der ingen kvinder var registreret i disse kategorier. Mænd Metode I alt Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode I alt Tabel 5. Metode fordelt på køn og alder Region Sjælland Metode fordelt på køn (mænd) og alder Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode Figur 5. Metode fordelt på køn og alder Region Sjælland 2012 Omstændigheder Via journaladgang har der været mulighed for at finde oplysninger omkring den enkeltes situation, og derved mulighed for at opnå et større kendskab til den udløsende faktor for den enkeltes selvmordsforsøg og de bagvedliggende omstændigheder. 144

145 Registreringerne af omstændighederne ved selvmordsforsøg er foretaget af to af centrets medarbejdere. Det er på baggrund af disse medarbejderes vurdering af journalmaterialet, samt den pågældende læges lægefaglige vurdering af personen der har forsøgt selvmord, samt personens egne udsagn, at omstændighederne er registreret. Registreringen er således baseret på vurderinger, der er foretaget af flere personer og ikke direkte fra personen, der har forsøgt selvmord; derfor skal eventuelle konklusioner på baggrund af de registrerede omstændigheder drages med forsigtighed og forbehold. På baggrund af kendte risikofaktorer samt Center for Selvmordsforsknings tidligere års registrering af selvmordsforsøg i det gamle Fyns Amt, er der udarbejdet nedenstående kategorier, som anvendes i registreringen af omstændigheder. Kategorierne anvendes som mulige omstændigheder under både Distale- (bagvedliggende) og Proximale- (udløsende) faktorer. Nedenstående skema adskiller sig fra de foregående ved tilføjelse af to ekstra kategorier. Dette er gældende for dataindsamling i Region Sjælland. Herunder fremstilles de anvendte kategorier: Kategorier Ukendt Psykisk sygdom Psykiske problemer Livet er hårdt Brud i forhold Affekt handling Beskrivelse Hvis der af journalmaterialet ikke fremgår nogen oplysning vedr. omstændighederne for selvmordsforsøget. Hvis patienten er diagnosticeret med en psykisk sygdom. Hvis denne fremgår som distal, anskues sygdommen her som en bagvedliggende risikofaktor. Hvis psykisk sygdom fremgår som proximal faktor, er det på baggrund af en beskrivelse i journalen, som direkte beskriver den psykiske sygdom som udløsende faktor. Hvis patienten har det psykisk dårligt, men ikke er diagnosticeret med en psykisk lidelse fx. patienten udviser depressive symptomer, er depressiv, oplever indre uro, er rastløs, oplever søvnbesvær osv. Eksempler taget fra journalgennemgang. Denne kategori er meget bred. Ofte vil denne registreres som en proximal faktor frem for distal faktor. Herunder registreres selvmordsforsøget, hvis der i journalen står beskrevet, at patienten udtrykker at være: Træt af livet, trist, ked af det, stresset, at have skyldfølelse, at opleve at hverdagen er uoverskuelig, beskriver forsøget som: Et råb om hjælp, eller ønsker: En pause fra det hele. Når et selvmordsforsøg har rod i et opløst parforhold (kæresteforhold/ægteskab). Selvmordsforsøget er sket i affekt. Personen kan ikke redegøre for hvorfor han/hun forsøgte selvmord dette skal udtrykkes eksplicit, et øjebliks uoverskuelighed/en pludselig indskydelse. 145

146 Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person. Somatisk sygdom Alkohol/euforiserende stoffer Økonomiske problemer Sociale problemer Traumatisk oplevelse Arbejds-/skole-/udd.- relationer/problemer Problemer i barndommen (incest) Barndommen: Andre problemer FSH (Familiær selvmordshistorik) Kærestevold Forældres skilsmisse Når et selvmordsforsøg har rod i et skænderi eller i uoverensstemmelser med en nær person. Fx familiemedlemmer (far/mor/bror/søster/datter/søn/mand/hustru) eller en god ven/veninde. Hvis patienten angiver, at det er en somatisk lidelse, som er årsagen til, at personen forsøger selvmord. Hvis der ligger et misbrugsproblem til grund for patientens selvmordsforsøg. Hvis patienten angiver at hans/hendes økonomiske problemer er årsagen til, at personen har forsøgt selvmord. Kategorien dækker i dette projekt fx over: Oplevet mobning, ensomhed, problemer vedr. bopæl. En oplevelse som for patienten har været traumatisk, fx dødsfald, voldtægt, tortur eller vidne til en voldsom hændelse. Hvis patienten angiver problemer med skolen/arbejdet/uddannelsesinstitutionen eller de samarbejdsrelationer som er på de enkelte steder, fx kollegaer, klassekammerater eller lærer, som belastende i sådan en grad, at personen har forsøgt selvmord. Hvis patienten angiver at have været/er udsat for incest i barndommen. Hvis patienten angiver at have oplevet belastende forhold i barndommen. Fx vold i hjemmet eller forældre med alkohol problemer. Hvis det fremgår af journalmaterialet, at familiemedlemmer til patienten tidligere har forsøgt eller begået selvmord. Hvis selvmordsforsøget er udløst af vold fra kæreste/samlever/ægtefælle. Hvis patienten angiver at selvmordsforsøget er udløst af forældres skilsmisse, eller hvis skilsmissen påvirker patienten i en sådan grad, at det kan betegnes som en bagvedliggende omstændighed. Ved distale faktorer er det muligt at registrere op til to faktorer pr. selvmordsforsøg. For proximale faktorer kan der registreres én faktor. Proximale faktorer fordelt på køn De proximale faktorer er betegnelsen for den udløsende faktor for, at personen har forsøgt selvmord. 146

147 Kvinder Af tabel 6 og figur 6 fremgår det, at den hyppigste proximale faktor for kvinderne er Psykisk sygdom (n=36). Hvis patienten er diagnosticeret med en psykisk sygdom og det fremgår af journalmaterialet at selvmordsforsøget er en direkte konsekvens af denne, registreres den proximale faktor som Psykisk sygdom. Den næst hyppigste proximale faktor hos kvinderne er Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person (n=32). Denne kategori dækker over, når et selvmordsforsøg har rod i et skænderi eller i uoverensstemmelser med en nær person, fx familiemedlemmer (far/mor/bror/søster/datter/søn/mand/hustru) eller en god ven/veninde. Den 3. hyppigste proximale faktor for kvindernes vedkommende er kategorien Ukendt (n=28). Kategorien Ukendt anvendes hvis der af journalmaterialet ikke fremgår nogen oplysning vedr. omstændighederne for selvmordsforsøget. Mændene Af tabel 6 og figur 6 fremgår det, at den hyppigste proximale faktor for mændene er Psykisk sygdom (n=16) samt Ukendt (n=16). Hvis Psykisk sygdom fremgår som distal, anskues sygdommen her som en bagvedliggende risikofaktor. Hvis psykisk sygdom fremgår som proximal faktor, er det på baggrund af en beskrivelse i journalen, som direkte beskriver den psykiske sygdom som udløsende faktor. Kategorien Ukendt anvendes hvis der af journalmaterialet ikke fremgår nogen oplysning vedr. omstændighederne for selvmordsforsøget. Den næst hyppigste proximale faktor hos mændene er kategorien Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person (n=12). Denne kategori dækker bl.a. over: Når et selvmordsforsøg har rod i et skænderi eller i uoverensstemmelser med en nær person. Fx familiemedlemmer (far/mor/bror/søster/datter/søn/mand/hustru) eller en god ven/veninde. 147

148 Den 3. hyppigste proximale faktor for mændenes vedkommende er under kategorien Livet er hårdt (n=8). Denne kategori er meget bred, og ofte vil denne registreres som en proximal faktor frem for distal faktor. Herunder registreres selvmordsforsøget, hvis der i journalen står beskrevet, at patienten udtrykker at være: Træt af livet, trist, ked af det, stresset, at have skyldfølelse, at opleve at hverdagen er uoverskuelig, beskriver forsøget som: Et råb om hjælp, eller ønsker: En pause fra det hele. Proximal (udløsende) faktor registreret ved selvmordsforsøget fordelt på køn Proximal faktor Mænd Kvinder I alt Affekt Arbejds-/skole/udd.-relationer/problemer Barndommen, andre problemer Brud i forhold Livet er hårdt Psykiske problemer Psykisk sygdom Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person Sociale problemer Somatisk sygdom Traumatisk oplevelse Ukendt Barndommen: Incest Alkohol Økonomiske problemer I alt Tabel 6. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Region Sjælland

149 Proximal (udløsende) faktorer registreret ved selvmordsforsøg Mænd Kvinder Figur 6. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg i Region Sjælland 2012 Proxsimale faktorer fordelt på køn og alder Af tabellerne og figurerne 7 og 8 fremgår de registrerede proximale faktorer fordelt på køn og alder. Kvinderne Af tabel og figur 7 fremgår det, at de hyppigste proximale omstændigheder fordelt på køn og alder fordeler sig således blandt kvinderne: årige: Ukendt & Barndommen andre problemer årige: Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person årige: Psykisk sygdom årige: Psykisk sygdom årige: Psykisk sygdom årige: Psykiske problemer årige: Barndommen, andre problemer. 70 +: Barndommen andre problemer & Livet er hårdt. 149

150 Kvinder Proximal faktor I alt Affekt Arbejds-/skole/udd.-relationer/problemer Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person Psykisk sygdom Brud i forhold Livet er hårdt Somatisk sygdom Sociale problemer Traumatisk oplevelse Psykiske problemer Økonomiske problemer Ukendt Barndommen: Andre problemer Alkohol Barndommen: Incest I alt Tabel 7. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på kvinder og alder, Region Sjælland

151 Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Figur7. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på kvinder og alder, Region Sjælland Mændene Af tabel og figur 8 fremgår de hyppigste proximale omstændigheder fordelt på køn og alder. Fordelingen ser således ud blandt mændene: årige: Barndommen andre problemer årige: Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person årige: Psykisk sygdom årige: Ukendt årige: Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person & Livet er hårdt & Ukendt årige: Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person & Ukendt årige: Psykisk sygdom 70+: Psykiske problemer. 151

152 Mænd Proximal faktor I alt Affekt Arbejds-/skole/udd.-relationer/problemer Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person Psykisk sygdom Brud i forhold Livet er hårdt Somatisk sygdom Sociale problemer Traumatisk oplevelse Psykiske problemer Økonomiske problemer Ukendt Barndommen: Andre problemer I alt Tabel 8. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på mænd og alder, Region Sjælland Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Figur 8. Proximale faktorer fordelt på mænd og alder Region Sjælland

153 Distale faktorer fordelt på køn De distale faktorer er betegnelsen for de bagvedliggende risikofaktorer, som er til stede hos den enkelte person, som har forsøgt selvmord. Som tidligere nævnt er der i alt registreret 229 selvmordsforsøg i Region Sjælland. Grunden til, at der i nedenstående tabel 9 fremkommer et højere antal end dette er, at der under de distale faktorer kan registreres op til to faktorer. Dvs., at der for nogle af de registrerede personer har været flere bagvedliggende risikofaktorer, som kan have haft betydning for, at personen har forsøgt selvmord. Distal faktor registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Distal faktor Mænd Kvinder I alt Psykisk sygdom Psykiske problemer FSH (Familiær selvmords historik) Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person Barndommen: Andre problemer Økonomiske problemer Livet er hårdt Sociale problemer Traumatisk oplevelse Somatisk sygdom Brud i forhold Arbejds-/skole/udd. -relationer Ukendt Alkohol Barndommen: Incest Forældres skilsmisse I alt Tabel 9. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Region Sjælland

154 Distal faktor registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Mænd Kvinder Figur 9. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Region Sjælland Kvinderne Af tabel 9 og figur 9 fremgår det, at den hyppigste distale faktor for kvinderne er Psykisk sygdom (n=91). Dvs. at personen er diagnosticeret med en psykisk sygdom, hvilken er en kendt risikofaktor for selvmordsforsøg. Den næst hyppigste distale faktor hos kvinderne er kategorien Ukendt (n=27). Den 3. hyppigste distale faktor for kvindernes vedkommende er Alkohol (n=21). Dvs. at der ligger et misbrugsproblem til grund for patientens selvmordsforsøg. Mændene Af tabel 9 og figur 9 fremgår det, at den hyppigste distale faktor for mændene er Psykisk sygdom (n=28), hvilket også gjorde sig gældende for kvindernes vedkommende. Den næst hyppigste distale faktor hos mændene er kategorien Alkohol (n=18). Dvs. at der ligger et misbrugsproblem til grund for patientens selvmordsforsøg. 154

155 Den 3. hyppigste distale faktor for mændenes vedkommende er kategorien Ukendt (n=10). Distale faktorer fordelt på køn og alder Af tabel og figur 8 og 9 fremgår de registrerede distale faktorer fordelt på køn og alder. Kvinderne Af tabel og figur 10 fremgår det, at de hyppigste distale omstændigheder fordelt på køn og alder fordeler sig således blandt kvinderne: , , , , årige: Psykisk sygdom årige: Ukendt årige: Psykisk sygdom & Alkohol 70 +: Alkohol. Mændene Af tabel og figur 11 fremgår det, at de hyppigste distale omstændigheder fordelt på køn og alder fordeler sig således blandt mændene: årige: Psykisk sygdom årige: Ukendt årige: Psykisk sygdom & årige: Alkohol & årige: Psykisk sygdom. 70+: Alkohol. 155

156 Kvinder Distal faktor I alt Psykisk sygdom Psykiske problemer Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person FSH (Familiær selvmords historik) Barndommen: Andre problemer Brud i forhold Livet er hårdt Somatisk sygdom Sociale problemer Traumatisk oplevelse Arbejds-/skole/udd. -relationer Ukendt Alkohol Økonomiske problemer Barndommen: Incest Forældres skilsmisse I alt Tabel 10. Distale faktorer fordelt på køn (Kvinder) og alder i Region Sjælland 2012 Distale faktorer registret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (Kvinder)

157 Figur 10. Distale faktorer fordelt på køn (kvinder) og alder i Region Sjælland 2012 Distal faktor I alt Psykisk sygdom Psykiske problemer Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person FSH (Familiær selvmords historik) Livet er hårdt Sociale problemer Traumatisk oplevelse Somatisk sygdom Brud i forhold Økonomiske problemer Alkohol Ukendt I alt Tabel 11. Distale faktorer fordelt på køn (mænd) og alder i Region Sjælland 2012 Mænd Distale faktorer registret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (mænd) Figur 11. Distale faktorer fordelt på køn (mænd) og alder i Region Sjælland

158 Alkohol Alkohol fordelt på køn og alder Nedenstående tabel 12 og 13 viser i hvor mange af de registrerede selvmordsforsøg, der har været indtaget alkohol. Hos kvinderne er der indtaget alkohol ved 35 forsøg ud af de i alt 165 selvmordsforsøg. Alkoholindtaget er registeret indenfor alle aldersgrupper med undtagelse af grupperne fra de årige. Hos mændene er der indtaget alkohol ved 15 forsøg ud af de i alt 64 selvmordsforsøg. Som det fremgår af tabel 13 er der ikke registreret alkoholindtag blandt mænd i alderen år samt de årige. Begge tabeller viser, at det ofte ikke muligt at få oplyst, hvor mange genstande der er indtaget derfor Ukendt antal. Kvinder Antal genstande år år år år år år år 70+ I alt > Ukendt I alt Tabel 12. Antal genstande fordelt på kvinder Region Sjælland

159 Mænd Antal genstande år år år år år år år 70+ I alt > Ukendt I alt Tabel 13. Antal genstande fordelt på mænd Region Sjælland 2012 Anvendelse af medicinpræparater Ved registreringen af selvmordsforsøg registreres ligeledes hvilke medicinpræparater, der er anvendt, hvis metoden er Forgiftning. Tabel 14 viser de hyppigste medicinpræparater, der er registreret anvendt ved selvmordsforsøg hos kvinderne. De registrerede præparater dækker over medicinen: Paracetamol i denne gruppe er der registreret medicinnavnene: Pamol, Panodil, Pinex, Panodil Zapp, Paracetamol. I gruppen Ibuprofen er der registreret følgende medicinnavne: Ibuprofen, Ibumetin, Ipren, Brufen, Burana. I gruppen Opoid er der registreret medicinnavnene: Oxynorm, Morfin, Contalgin, Dolol, Oxynorm, Oxycontin, Ketogan, Tradolan. De præparater der er registrerede i gruppen Antipsykotika dækker over medicinnavnene: Truxal, Risperidon, Seroquel, Abilify, Quetiapin, Cisordinol, Nozinan, Dogmatil, Alzen. I gruppen Angstdæmpende er der registreret medicinnavnene: Oxapax, Alprazolam, Alopam, Benzodiazepin, Stesolid, Oxazepam, Atarax. 159

160 I gruppen Antidepressiv er der registreret medicinnavnene: Citalopram, Sertralin, Mirtazapin, Venlafaxin, Amitryptolin, Cipralex. I gruppen Sedativa/Hypnotika er der registreret medicinnavnene: Hypnotika, Imovane, Imoclone, Stilnoct, Zolpidem, Imozop, Nitrazepam, Zopiclone, Circadin. På baggrund af tabellerne 14 og 15 kan det konstateres, at det både for kvindernes og mændenes vedkommende er Paracetamol, som er det hyppigste anvendte medicinske præparat ved selvmordsforsøg registeret i Region Sjælland. Kvinder Præparatnavn år år år år år år år 70+ I alt Paracetamol Ibuprofen Syntetisk opoid Antipsykotika Angstdæmpende Antidepressiv Sedativa/Hypnotica Tabel 14. Medicinske præparater fordelt på køn og alder Region Sjælland 2012 Mænd Præparatnavn år år år år år år år 70+ I alt Paracetamol Ibuprofen Syntetisk opoid Antipsykotika Angstdæmpende Antidepressiv Sedativa/Hypnotica Tabel 15. Medicinske præparater fordelt på køn og alder Region Sjælland

161 Resultater af registrerede selvmordsforsøg i 2013 for Region Sjælland. Center for Selvmordsforskning har afsluttet beregningerne for registrerede selvmordsforsøg i Region Sjælland for året Data er indhentet på baggrund af dataudtræk fra Landspatientregistret på kontaktårsagskoden 4 (EUW). To medarbejdere fra Center for Selvmordsforskning har via dataudtrækket og journaladgang indhentet oplysninger omkring det enkelte selvmordsforsøg. Beregningerne præsenteres i afsnittene: Antal selvmordsforsøg, Metode, Omstændigheder, Alkohol og Medicinforgiftning. Antal selvmordsforsøg Antal selvmordsforsøg fordelt på alder Som det fremgår af nedenstående tabel 1 samt figur 1, er antallet af selvmordsforsøg registreret i Region Sjælland i 2013 beregnet til i alt: 258 selvmordsforsøg. Det højeste antal selvmordsforsøg er registreret blandt de årige (n=57). Færrest antal selvmordsforsøg finder man i aldersgruppen år (n=13). Alder Antal år år år år år år år I alt 258 Tabel 1. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder Region Sjælland

162 Antal Region Sjælland Antal år15-19 år20-29 år30-39 år40-49 år50-59 år60-69 år 70+ Figur 1. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder Region Sjælland Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn Nedenstående tabel 2 samt figur 2 viser de registrerede selvmordsforsøg fordelt på alder og køn. Det samlede antal registrerede selvmordsforsøg blandt mænd er: 98. For kvinderne er tallet: 160. Således er der flest kvinder, der har forsøgt selvmord. Den største kønsmæssige forskel på antallet af selvmordsforsøg finder man i aldersgruppen år, hvor der her er markant flere selvmordsforsøg blandt kvinder (n=47) end mænd (n=7). I aldersgrupperne år, år samt år finder man, at mændene er registreret for flere selvmordsforsøg end kvinderne. Alder Mænd Kvinder år år år år år år år I alt Tabel 2. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn Region Sjælland

163 Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn år år år år år år år 70+ Mænd Kvinder Figur 2. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn Region Sjælland 2013 Metode I registreringen af selvmordsforsøg registreres de eller den metode, folk har anvendt i et forsøg på at tage deres eget liv eller jf. den anvendte definition: hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser. Metoderne inddeles i: Forgiftning, Skær eller stik, Hængning, Drukning, Skydning eller Anden metode, herunder bl.a. udspring fra højt sted eller foran kørende objekt. Metode fordelt på alder Af tabel 3 og figur 3 fremgår det, at den hyppigste anvendte metode for alle aldersgrupper er metoden Forgiftning, hvilken dækker over medicinforgiftning samt forgiftning med andre stoffer som fx opløsningsmidler, euforiserende stoffer og CO2. Den anden hyppigste metode er Skær eller stik, hvor personen fx har forsøgt selvmord ved at skære sig i pulsåren ved håndledet. Tredje hyppigste metode er Hængning. 163

164 Aldersgrupper Metode I alt Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode I alt Tabel 3. Metode fordelt på alder Region Sjælland 2013 Metode fordelt på alder Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode Figur 3. Metode fordelt på alder Region Sjælland 2013 Kvinder Som det fremgår af tabel 4 og figur 4 er den hyppigste anvendte metode blandt kvinderne Forgiftning (n=143), hvilken dækker over medicinforgiftning samt forgiftning med andre stoffer som eksempelvis opløsningsmidler, euforiserende stoffer samt CO². Den aldersgruppe, hvor der er registreret flest selvmordsforsøg ved anvendelse af metoden Forgiftning, er blandt de årige (n=45). Den næst hyppigste metode blandt kvinderne er Skær eller stik (n=13), denne metode dækker over, at personerne har forsøgt selvmord med skarpe genstande som fx ved at skære sig ved pulsåren i håndleddet. Ingen kvinder er registreret i kategorierne Skydning eller Anden metode. 164

165 Tredje hyppigste metode blandt kvinderne er Hængning (n=3), hvilket er atypisk for kvinder ved selvmordsforsøg. Kvinder Metode I alt Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode I alt Tabel 4. Metode fordelt på køn (kvinder) og alder Region Sjælland Metode fordelt på køn (kvinder) og alder 2013 Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode Figur 4. Metode fordelt på køn (kvinder) og alder Region Sjælland 2013 Mænd Som det fremgår af tabel 5 og figur 5, er den hyppigste anvendte metode ved selvmordsforsøg blandt mænd Forgiftning (n=69), hvilket også gjorde sig gældende for kvindernes vedkommende. 165

166 Den næst hyppigste metode hos mændene er Skær eller stik (n=21), hvilket også er sammenligneligt med resultatet for kvinderne. Ingen mænd er registreret i kategorierne Drukning, Skydning eller Anden metode. Tredje hyppigste metode blandt mændene er Hængning (n=8). Dette gjorde sig også gældende for kvindernes vedkommende. Mænd Metode I alt Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode I alt Tabel 5. Metode fordelt på køn (mænd) og alder Region Sjælland Metode fordelt på køn (mænd) og alder 2013 Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode Figur 5. Metode fordelt på køn (mænd) og alder Region Sjælland

167 Omstændigheder Via journaladgang har der været mulighed for at finde oplysninger omkring den enkeltes situation, og derved mulighed for at opnå et større kendskab til den udløsende faktor for den enkeltes selvmordsforsøg og de bagvedliggende omstændigheder. Registreringerne af omstændighederne ved selvmordsforsøg er foretaget af to af centrets medarbejdere. Det er på baggrund af disse medarbejderes vurdering af journalmaterialet, samt den pågældende læges lægefaglige vurdering af personen der har forsøgt selvmord, samt personens egne udsagn, at omstændighederne er registreret. Registreringen er således baseret på vurderinger, der er foretaget af flere personer og ikke direkte fra personen, der har forsøgt selvmord; derfor skal eventuelle konklusioner på baggrund af de registrerede omstændigheder drages med forsigtighed og forbehold. På baggrund kendte risikofaktorer samt Center for Selvmordsforsknings tidligere års registrering af selvmordsforsøg i det gamle Fyns Amt, er der udarbejdet nedenstående kategorier, som anvendes i registreringen af omstændigheder. Kategorierne anvendes som mulige omstændigheder under både distale- (bagvedliggende) og proximale- (udløsende) faktorer. Herunder fremstilles de anvendte kategorier: Kategorier Ukendt Psykisk sygdom Psykiske problemer Livet er hårdt Beskrivelse Hvis der af journalmaterialet ikke fremgår nogen oplysning vedr. omstændighederne for selvmordsforsøget. Hvis patienten er diagnosticeret med en psykisk sygdom. Hvis denne fremgår som distal, anskues sygdommen her som en bagvedliggende risikofaktor. Hvis psykisk sygdom fremgår som proximal faktor, er det på baggrund af en beskrivelse i journalen, som direkte beskriver den psykiske sygdom som udløsende faktor. Hvis patienten har det psykisk dårligt, men ikke er diagnosticeret med en psykisk lidelse fx. patienten udviser depressive symptomer, er depressiv, oplever indre uro, er rastløs, oplever søvnbesvær osv. Eksempler taget fra journalgennemgang. Denne kategori er meget bred. Ofte vil denne registreres som en proximal faktor frem for distal faktor. Herunder registreres selvmordsforsøget, hvis der i journalen står beskrevet, at patienten udtrykker at være: Træt af livet, 167

168 Brud i forhold Affekt handling Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person. Somatisk sygdom Alkohol/euforiserende stoffer Økonomiske problemer Sociale problemer Traumatisk oplevelse Arbejds-/skole-/udd.- relationer/problemer Problemer i barndommen (incest) Barndommen: Andre problemer FSH (Familiær selvmordshistorik) Kærestevold Forældres skilsmisse trist, ked af det, stresset, at have skyldfølelse, at opleve at hverdagen er uoverskuelig, beskriver forsøget som: Et råb om hjælp, eller ønsker: En pause fra det hele. Når et selvmordsforsøg har rod i et opløst parforhold (kæresteforhold/ægteskab). Selvmordsforsøget er sket i affekt. Personen kan ikke redegøre for hvorfor han/hun forsøgte selvmord dette skal udtrykkes eksplicit, et øjebliks uoverskuelighed/en pludselig indskydelse. Når et selvmordsforsøg har rod i et skænderi eller i uoverensstemmelser med en nær person. Fx familiemedlemmer (far/mor/bror/søster/datter/søn/mand/hustru) eller en god ven/veninde. Hvis patienten angiver, at det er en somatisk lidelse, som er årsagen til, at personen forsøger selvmord. Hvis der ligger et misbrugsproblem til grund for patientens selvmordsforsøg. Hvis patienten angiver at hans/hendes økonomiske problemer er årsagen til, at personen har forsøgt selvmord. Kategorien dækker i dette projekt fx over: Oplevet mobning, ensomhed, problemer vedr. bopæl. En oplevelse som for patienten har været traumatisk, fx dødsfald, voldtægt, tortur eller vidne til en voldsom hændelse. Hvis patienten angiver problemer med skolen/arbejdet/uddannelsesinstitutionen eller de samarbejdsrelationer som er på de enkelte steder, fx kollegaer, klassekammerater eller lærer, som belastende i sådan en grad, at personen har forsøgt selvmord. Hvis patienten angiver at have været/er udsat for incest i barndommen. Hvis patienten angiver at have oplevet belastende forhold i barndommen. Fx vold i hjemmet eller forældre med alkohol problemer. Hvis det fremgår af journalmaterialet, at familiemedlemmer til patienten tidligere har forsøgt eller begået selvmord. Hvis selvmordsforsøget er udløst af vold fra kæreste/samlever/ægtefælle. Hvis patienten angiver at selvmordsforsøget er udløst af forældres skilsmisse, eller hvis skilsmissen påvirker patienten i en sådan grad, at det kan betegnes som en bagvedliggende omstændighed. Ved distale faktorer er det muligt at registrere op til to faktorer pr. selvmordsforsøg. For proximale faktorer kan der registreres én faktor. 168

169 Proximale faktorer fordelt på køn De proximale faktorer er betegnelsen for den udløsende faktor for, at personen har forsøgt selvmord. Proximal (udløsende) faktor registreret ved selvmordsforsøget fordelt på køn Proximal faktor Mænd Kvinder I alt Affekt Arbejds-/skole/udd.-relationer/problemer Barndommen, andre problemer Brud i forhold Livet er hårdt Psykiske problemer Psykisk sygdom Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person Sociale problemer Somatisk sygdom Traumatisk oplevelse Ukendt Økonomiske problemer Forældres skilsmisse Kærestevold Alkohol/euforiserende stoffer I alt Tabel 6. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Region Sjælland Proximal (udløsende) faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Mænd Kvinder Figur 6. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg i Region Sjælland

170 Kvinder Af tabel 6 og figur 6 fremgår det, at den hyppigste proximale faktor for kvinderne er Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person (n=35). Denne kategori dækker over, når et selvmordsforsøg har rod i et skænderi eller i uoverensstemmelser med en nær person, fx familiemedlemmer (far/mor/bror/søster/datter/søn/mand/hustru) eller en god ven/veninde. De næst hyppigste proximale faktorer hos kvinderne er Ukendt og Livet er hårdt (n=23). Sidstnævnte kategori er meget bred. Herunder registreres selvmordsforsøget, hvis der i journalen står beskrevet, at patienten udtrykker at være: Træt af livet, trist, ked af det, stresset, at have skyldfølelse, at opleve at hverdagen er uoverskuelig, beskriver forsøget som: Et råb om hjælp, eller ønsker En pause fra det hele. Den 3. hyppigste proximale faktor for kvindernes vedkommende er kategorien Psykisk sygdom (n=17). Hvis patienten er diagnosticeret med en psykisk sygdom, og det fremgår af journalmaterialet at selvmordsforsøget er en direkte konsekvens af denne, registreres dette som en proximal faktor. Mændene Af tabel 6 og figur 6 fremgår det, at den hyppigste proximale faktor for mændene er Psykisk sygdom (n=23). De næst hyppigste proximale faktorer hos mændene er: Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person (n=15) og Ukendt (n=15). Den 3. hyppigste proximale faktor for mændenes vedkommende er Psykiske problemer (n=12). Hvis patienten har det psykisk dårligt, men ikke er diagnosticeret med en psykisk lidelse fx. patienten udviser depressive symptomer, er depressiv, oplever indre uro, er rastløs, oplever søvnbesvær osv. og dette angives som udløsende årsag til selvmordsforsøget. 170

171 Proxsimale faktorer fordelt på køn og alder Af tabellerne og figurerne 7 og 8 fremgår de registrerede proximale faktorer fordelt på køn og alder. Kvinderne Af tabel og figur 7 fremgår det, at de hyppigste proximale omstændigheder fordelt på køn og alder fordeler sig således blandt kvinderne: årige: Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person årige: Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person årige: Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person årige: Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person årige: Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person og Psykisk sygdom årige: Ukendt årige: Ukendt og Somatisk sygdom. 70 +: Livet er hårdt og Psykiske problemer. 171

172 Kvinder Proximal faktor I alt Affekt Arbejds-/skole/udd.-relationer/problemer Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person Psykisk sygdom Brud i forhold Livet er hårdt Somatisk sygdom Sociale problemer Traumatisk oplevelse Psykiske problemer Økonomiske problemer Ukendt Barndommen: Andre problemer Forældres skilsmisse Kærestevold I alt Tabel 7. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på kvinder og alder, Region Sjælland

173 Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (Kvinder) og alder Figur7. Proximaler faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på kvinder og alder, Region Sjælland Mændene Af tabel og figur 8 fremgår de hyppigste proximale omstændigheder fordelt på køn og alder. Fordelingen ser således ud blandt mændene: årige: Barndommen: Andre problemer årige: Affekt, Psykisk sygdom og Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person årige: Psykiske problemer årige: Psykisk sygdom, Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person årige: Psykisk sygdom årige: Psykiske problemer og Ukendt. 70+: Psykisk sygdom, Livet er hårdt og Ukendt. 173

174 Mænd Proximal faktor I alt Affekt Arbejds-/skole/udd.-relationer/problemer Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person Psykisk sygdom Brud i forhold Livet er hårdt Somatisk sygdom Sociale problemer Traumatisk oplevelse Psykiske problemer Økonomiske problemer Ukendt Barndommen: Andre problemer Alkohol/euforiserende stoffer I alt Tabel 8. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på mænd og alder, Region Sjælland

175 Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Figur 8. Proximaler faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på mænd og alder Region Sjælland

176 Distale faktorer fordelt på køn De distale faktorer er betegnelsen for de bagvedliggende risikofaktorer, som er til stede hos den enkelte person, som har forsøgt selvmord. Som tidligere nævnt er der i alt registreret 258 selvmordsforsøg i Region Sjælland. Grunden til, at der i nedenstående tabel og figur 9 fremkommer et højere antal end dette er, at der under de distale faktorer kan registreres op til to faktorer. Dvs., at der for nogle af de registrerede personer har været flere bagvedliggende risikofaktorer, som kan have haft betydning for, at personen har forsøgt selvmord. Distal faktor registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Distal faktor Mænd Kvinder I alt Psykisk sygdom Psykiske problemer FSH (Familiær selvmords historik) Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person Barndommen: Andre problemer Økonomiske problemer Livet er hårdt Sociale problemer Traumatisk oplevelse Somatisk sygdom Brud i forhold Arbejds-/skole/udd. -relationer Ukendt Forældres skilsmisse Barndommen: Incest Alkohol/euforiserende stoffer I alt Tabel 9. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Region Sjælland

177 Distal faktor registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Mænd Kvinder Figur 9. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Region Sjælland 2013 Kvinderne Af tabel 9 og figur 9 fremgår det, at den hyppigste distale faktor for kvinderne er Psykisk sygdom (n=83). Dvs., at personen er diagnosticeret med en psykisk sygdom, hvilket er en kendt risikofaktor for selvmordsforsøg. Den næst hyppigste distale faktor hos kvinderne er kategorien Alkohol og euforiserende stoffer (n=21). Dette betyder, at selvmordsforsøgeren har en bagvedliggende misbrugsproblematik. Den 3. hyppigste distale faktor for kvindernes vedkommende er kategorien Ukendt (n=18) samt Psykiske problemer (n=18). Mændene Af tabel 9 og figur 9 fremgår det, at den hyppigste distale faktor for mændene er Psykisk sygdom (n=47), hvilket også gjorde sig gældende for kvindernes vedkommende. Den næst hyppigste distale faktor hos mændene er kategorien Alkohol og euforiserende stoffer (n=29). Den 3. hyppigste distale faktor for mændenes vedkommende er kategorien Ukendt. 177

178 Distale faktorer fordelt på køn og alder Af tabel og figur 10 og 11 fremgår de registrerede distale faktorer fordelt på køn og alder. Kvinderne Af tabel 10 og figur 10 fremgår det, at de hyppigste distale omstændigheder fordelt på køn og alder fordeler sig således blandt kvinderne: I alle aldersgrupperne fra årige er Psykisk sygdom den hyppigst registrerede distale omstændighed. I aldersgruppen 70+ årige er der ligeledes registreret Ukendt. 178

179 Kvinder Distal faktor I alt Psykisk sygdom Psykiske problemer Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person FSH (Familiær selvmords historik) Barndommen: Andre problemer Brud i forhold Livet er hårdt Somatisk sygdom Sociale problemer Traumatisk oplevelse Arbejds-/skole/udd. -relationer Ukendt Forældres skilsmisse Barndommen: Incest Alkohol/euforiserende stoffer I alt Tabel 10. Distale faktorer fordelt på køn (Kvinder) og alder i Region Sjælland Distale faktorer registret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (Kvinder) Figur 10. Distale faktorer fordelt på køn (kvinder) og alder i Region Sjælland

180 Mændene Af tabel og figur 11 fremgår det, at de hyppigste distale omstændigheder fordelt på køn og alder fordeler sig således blandt mændene: årige: Ukendt årige: Psykisk sygdom årige: Alkohol/euforiserende stoffer årige: Psykisk sygdom. Distal faktor I alt Psykisk sygdom Psykiske problemer Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person FSH (Familiær selvmords historik) Livet er hårdt Sociale problemer Traumatisk oplevelse Somatisk sygdom Brud i forhold Økonomiske problemer Ukendt Barndommen: Andre problemer Alkohol/euforiserende stoffer Barndommen: Incest I alt Tabel 11. Distale faktorer fordelt på køn (mænd) og alder i Region Sjælland 2013 Mænd 180

181 Distale faktorer registret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Figur 11. Distale faktorer fordelt på køn (mænd) og alder i Region Sjælland 2013 Alkohol Alkohol fordelt på køn og alder Nedenstående tabel 12 viser i hvor mange af de registrerede selvmordsforsøg, der har været indtaget alkohol. Hos kvinderne er der indtaget alkohol ved 30 forsøg ud af de i alt 160 selvmordsforsøg. Alkoholindtaget er registeret indenfor alle aldersgrupper med undtagelse af aldersgruppen år. Kvinder Antal genstande år år år år år år år 70+ I alt > Ukendt I alt Tabel 12. Antal genstande fordelt på kvinder Region Sjælland

182 Hos mændene er der indtaget alkohol ved 34 forsøg ud af de i alt 98 selvmordsforsøg. Som det fremgår af tabel 13, er der ikke registreret alkoholindtag blandt mænd i alderen år og 70+ årige. Begge tabeller viser, at det ofte ikke er muligt at få oplyst, hvor mange genstande der er indtaget derfor figurerer Ukendt antal højst. Mænd Antal genstande år år år år år år år 70+ I alt > Ukendt I alt Tabel 13. Antal genstande fordelt på mænd Region Sjælland 2013 Anvendelse af medicinpræparater Ved registreringen af selvmordsforsøg registreres ligeledes hvilke medicinpræparater, der er anvendt, hvis metoden er Forgiftning. Tabel 14 og 15 viser de hyppigste medicinpræparater, der er registreret anvendt ved selvmordsforsøg hos kvinder og mænd. De registrerede præparater dækker over medicinen: Paracetamol i denne gruppe er der registreret medicinnavnene: Pamol, Panodil, Pinex, Panodil retard. I gruppen Ibuprofen er der registreret følgende medicinnavne: Ibuprofen, Ibumetin, Ipren. 182

183 I gruppen Opoid er der registreret medicinnavnene: Oxycontin, Morfin, Contalgin, Mandolgin, Dolol, Ketogan, Tramadol, Tradolan, Oxynorm. De præparater der er registrerede i gruppen Antipsykotika dækker over medicinnavnene: Truxal, Seroquel, Nozinan, Zyprexa, Quetiapin, Risperidon, Abilify, Trilafon, Risperdal, Serenase. I gruppen Angstdæmpende er der registreret medicinnavnene: Alopam, Stesolid, Diazepam, Bromam, Oxapax, Klopoxid, Alprazolan, Atarax, Apozepam, Oxazepam, Alprox, Oxabenz. I gruppen Antidepressiv er der registreret medicinnavnene: Citalopram, Sertralin,Mirtazapin, Venlafaxin, Fluoxetin, Saroten, Paroxetin, Tolmin, Cymbalta, Imipramin. I gruppen Sedativa/Hypnotika er der registreret medicinnavnene: Imovane, Imoclone, Stilnoct, Zolpidem, Imozop, Nitrazepam. Som det fremgår af tabel 14, er Paracetamol det hyppigst anvendte præparat, blandt kvinderne i aldersgruppen år, som også er den aldersgruppe, hvor de fleste medicinforgiftninger optræder. På baggrund af tabellerne 14 og 15 kan det konstateres, at det både for kvindernes og mændenes vedkommende er Paracetamol, som er det hyppigste anvendte medicinske præparat ved selvmordsforsøg registeret i Region Sjælland. Dog blev der indtaget/anvendt markant mere Paracetamol hos kvinderne end hos mændene. Kvinder Præparatnavn år år år år år år år 70+ I alt Paracetamol Ibuprofen Syntetisk opoid Antipsykotika Angstdæmpende Antidepressiv Sedativa/Hypnotica Tabel 14. Medicinske præparater fordelt på køn (kvinder) og alder i Region Sjælland

184 Mænd Præparatnavn år år år år år år år 70+ I alt Paracetamol Ibuprofen Syntetisk opoid Antipsykotika Angstdæmpende Antidepressiv Sedativa/Hypnotica Tabel 15. Medicinske præparater fordelt på køn (mænd) og alder Region Sjælland

185 Resultater af registrerede selvmordsforsøg i 2014 for Region Sjælland. Center for Selvmordsforskning har afsluttet beregningerne for registrerede selvmordsforsøg i Region Sjælland for året Data er indhentet på baggrund af dataudtræk fra Landspatientregistret på kontaktårsagskoden 4 (EUW). To medarbejdere fra Center for Selvmordsforskning har via dataudtrækket og journaladgang indhentet oplysninger omkring det enkelte selvmordsforsøg. Beregningerne præsenteres i afsnittene: Antal selvmordsforsøg, Metode, Omstændigheder, Alkohol og Medicinforgiftning. Antal selvmordsforsøg Antal selvmordsforsøg fordelt på alder Som det fremgår af nedenstående tabel 1 samt figur 1, er antallet af selvmordsforsøg registreret i Region Sjælland i 2014 beregnet til i alt: 218 selvmordsforsøg. Det højeste antal selvmordsforsøg er registreret blandt de årige (n=45). Færrest antal selvmordsforsøg finder man i aldersgruppen år (n=12). Alder Antal år år år år år år år I alt 218 Tabel 1. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder Region Sjælland

186 Antal Region Sjælland Antal år15-19 år20-29 år30-39 år40-49 år50-59 år60-69 år 70+ Figur 1. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder Region Sjælland Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn Nedenstående tabel 2 samt figur 2 viser de registrerede selvmordsforsøg fordelt på alder og køn. Det samlede antal registrerede selvmordsforsøg blandt mænd er: 73. For kvinderne er tallet: 145. Således er der flest kvinder, der har forsøgt selvmord. Den største kønsmæssige forskel på antallet af selvmordsforsøg finder man i aldersgruppen år, hvor der her er markant flere selvmordsforsøg blandt kvinder (n=47) end mænd (n=4). I aldersgrupperne år, år finder man, at mændene er registreret for flere selvmordsforsøg end kvinderne. Alder Mænd Kvinder år år år år år år år I alt Tabel 2. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn Region Sjælland

187 Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn år år år år år år år 70+ Mænd Kvinder Figur 2. Antal selvmordsforsøg fordelt på alder og køn Region Sjælland 2014 Metode I registreringen af selvmordsforsøg registreres de eller den metode, folk har anvendt i et forsøg på at tage deres eget liv eller jf. den anvendte definition: hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser. Metoderne inddeles i: Forgiftning, Skær eller stik, Hængning, Drukning, Skydning eller Anden metode, herunder bl.a. udspring fra højt sted eller foran kørende objekt. Metode fordelt på alder Af tabel 3 og figur 3 fremgår det, at den hyppigste anvendte metode for alle aldersgrupper er metoden Forgiftning, hvilken dækker over medicinforgiftning samt forgiftning med andre stoffer som fx opløsningsmidler, euforiserende stoffer og CO2. Den anden hyppigste metode er Skær eller stik, hvor personen fx har forsøgt selvmord ved at skære sig i pulsåren ved håndledet. Tredje hyppigste metode er Hængning. 187

188 Aldersgrupper Metode I alt Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode I alt Tabel 3. Metode fordelt på alder Region Sjælland 2014 Metode fordelt på alder Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode Figur 3. Metode fordelt på alder Region Sjælland 2014 Kvinder Som det fremgår af tabel 4 og figur 4 er den hyppigste anvendte metode blandt kvinderne Forgiftning (n=113), hvilken dækker over medicinforgiftning samt forgiftning med andre stoffer som eksempelvis opløsningsmidler, euforiserende stoffer samt CO². Den aldersgruppe, hvor der er registreret flest selvmordsforsøg ved anvendelse af metoden Forgiftning, er blandt de årige (n=43). Den næst hyppigste metode blandt kvinderne er Hængning (n=15), hvilket er en atypisk metode blandt kvinderne. Ingen kvinder er registreret i kategorierne Skydning. 188

189 Tredje hyppigste metode blandt kvinderne er Skær eller stik (n=12), denne metode dækker over at personerne har forsøgt selvmord med skarpe genstande som fx ved at skære sig ved pulsåren i håndleddet. Kvinder Metode I alt Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode I alt Tabel 4. Metode fordelt på køn (kvinder) og alder Region Sjælland Metode fordelt på køn (kvinder) og alder 2014 Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode Figur 4. Metode fordelt på køn (kvinder) og alder Region Sjælland

190 Mænd Som det fremgår af tabel 5 og figur 5, er den hyppigste anvendte metode ved selvmordsforsøg blandt mænd Forgiftning (n=41), hvilket også gjorde sig gældende for kvindernes vedkommende. Den næst hyppigste metode hos mændene er Skær eller stik (n=20), hvilket også er sammenligneligt med resultatet for kvinderne. Ingen mænd er registreret i kategorierne Drukning, Skydning eller Anden metode. Tredje hyppigste metode blandt mændene er Hængning (n=8). Dette gjorde sig også gældende for kvindernes vedkommende. Mænd Metode I alt Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode I alt Tabel 5. Metode fordelt på køn (mænd) og alder Region Sjælland Metode fordelt på køn (mænd) og alder Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode Figur 5. Metode fordelt på køn (mænd) og alder Region Sjælland

191 Omstændigheder Via journaladgang har der været mulighed for at finde oplysninger omkring den enkeltes situation, og derved mulighed for at opnå et større kendskab til den udløsende faktor for den enkeltes selvmordsforsøg og de bagvedliggende omstændigheder. Registreringerne af omstændighederne ved selvmordsforsøg er foretaget af to af centrets medarbejdere. Det er på baggrund af disse medarbejderes vurdering af journalmaterialet, samt den pågældende læges lægefaglige vurdering af personen der har forsøgt selvmord, samt personens egne udsagn, at omstændighederne er registreret. Registreringen er således baseret på vurderinger, der er foretaget af flere personer og ikke direkte fra personen, der har forsøgt selvmord; derfor skal eventuelle konklusioner på baggrund af de registrerede omstændigheder drages med forsigtighed og forbehold. På baggrund kendte risikofaktorer samt Center for Selvmordsforsknings tidligere års registrering af selvmordsforsøg i det gamle Fyns Amt, er der udarbejdet nedenstående kategorier, som anvendes i registreringen af omstændigheder. Kategorierne anvendes som mulige omstændigheder under både distale- (bagvedliggende) og proximale- (udløsende) faktorer. Herunder fremstilles de anvendte kategorier: Kategorier Ukendt Psykisk sygdom Psykiske problemer Livet er hårdt Beskrivelse Hvis der af journalmaterialet ikke fremgår nogen oplysning vedr. omstændighederne for selvmordsforsøget. Hvis patienten er diagnosticeret med en psykisk sygdom. Hvis denne fremgår som distal, anskues sygdommen her som en bagvedliggende risikofaktor. Hvis psykisk sygdom fremgår som proximal faktor, er det på baggrund af en beskrivelse i journalen, som direkte beskriver den psykiske sygdom som udløsende faktor. Hvis patienten har det psykisk dårligt, men ikke er diagnosticeret med en psykisk lidelse fx. patienten udviser depressive symptomer, er depressiv, oplever indre uro, er rastløs, oplever søvnbesvær osv. Eksempler taget fra journalgennemgang. Denne kategori er meget bred. Ofte vil denne registreres som en proximal faktor frem for distal faktor. Herunder registreres selvmordsforsøget, hvis der i journalen står beskrevet, at patienten udtrykker at være: Træt af livet, 191

192 Brud i forhold Affekt handling Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person. Somatisk sygdom Alkohol/euforiserende stoffer Økonomiske problemer Sociale problemer Traumatisk oplevelse Arbejds-/skole-/udd.- relationer/problemer Problemer i barndommen (incest) Barndommen: Andre problemer FSH (Familiær selvmordshistorik) Kærestevold Forældres skilsmisse trist, ked af det, stresset, at have skyldfølelse, at opleve at hverdagen er uoverskuelig, beskriver forsøget som: Et råb om hjælp, eller ønsker: En pause fra det hele. Når et selvmordsforsøg har rod i et opløst parforhold (kæresteforhold/ægteskab). Selvmordsforsøget er sket i affekt. Personen kan ikke redegøre for hvorfor han/hun forsøgte selvmord dette skal udtrykkes eksplicit, et øjebliks uoverskuelighed/en pludselig indskydelse. Når et selvmordsforsøg har rod i et skænderi eller i uoverensstemmelser med en nær person. Fx familiemedlemmer (far/mor/bror/søster/datter/søn/mand/hustru) eller en god ven/veninde. Hvis patienten angiver, at det er en somatisk lidelse, som er årsagen til, at personen forsøger selvmord. Hvis der ligger et misbrugsproblem til grund for patientens selvmordsforsøg. Hvis patienten angiver at hans/hendes økonomiske problemer er årsagen til, at personen har forsøgt selvmord. Kategorien dækker i dette projekt fx over: Oplevet mobning, ensomhed, problemer vedr. bopæl. En oplevelse som for patienten har været traumatisk, fx dødsfald, voldtægt, tortur eller vidne til en voldsom hændelse. Hvis patienten angiver problemer med skolen/arbejdet/uddannelsesinstitutionen eller de samarbejdsrelationer som er på de enkelte steder, fx kollegaer, klassekammerater eller lærer, som belastende i sådan en grad, at personen har forsøgt selvmord. Hvis patienten angiver at have været/er udsat for incest i barndommen. Hvis patienten angiver at have oplevet belastende forhold i barndommen. Fx vold i hjemmet eller forældre med alkohol problemer. Hvis det fremgår af journalmaterialet, at familiemedlemmer til patienten tidligere har forsøgt eller begået selvmord. Hvis selvmordsforsøget er udløst af vold fra kæreste/samlever/ægtefælle. Hvis patienten angiver at selvmordsforsøget er udløst af forældres skilsmisse, eller hvis skilsmissen påvirker patienten i en sådan grad, at det kan betegnes som en bagvedliggende omstændighed. Ved distale faktorer er det muligt at registrere op til to faktorer pr. selvmordsforsøg. For proximale faktorer kan der registreres én faktor. 192

193 Proximale faktorer fordelt på køn De proximale faktorer er betegnelsen for den udløsende faktor for, at personen har forsøgt selvmord. Proximal (udløsende) faktor registreret ved selvmordsforsøget fordelt på køn Proximal faktor Mænd Kvinder I alt Affekt Arbejds-/skole/udd.-relationer/problemer Barndommen, andre problemer Brud i forhold Livet er hårdt Psykiske problemer Psykisk sygdom Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person Sociale problemer Somatisk sygdom Traumatisk oplevelse Ukendt Forældres skilsmisse Økonomiske problemer Alkohol/euforiserende stoffer I alt Tabel 6. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Region Sjælland Proximal (udløsende) faktorer registreret ved selvmordsforsøg Mænd Kvinder Figur 6. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg i Region Sjælland

194 Kvinder Af tabel 6 og figur 6 fremgår det, at den hyppigste proximale faktor for kvinderne er Psykisk sygdom (n=37). Denne kategori dækker over, hvis patienten er diagnosticeret med en psykisk sygdom. Når psykisk sygdom fremgår som proximal faktor, er det på baggrund af en beskrivelse i journalen, som direkte beskriver den psykiske sygdom som udløsende faktor. Den næst hyppigste proximale faktor hos kvinderne er Ukendt (n=30). Den 3. hyppigste proximale faktor for kvindernes vedkommende er kategorien Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person'(n=16).. Denne kategori dækker over når et selvmordsforsøg har rod i et skænderi eller i uoverensstemmelser med en nær person. Fx familiemedlemmer (far/mor/bror/søster/datter/søn/mand/hustru) eller en god ven/veninde. Mændene Af tabel 6 og figur 6 fremgår det, at den hyppigste proximale faktor for mændene er Ukendt (n=13). Den næst hyppigste proximale faktor hos mændene er: Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person (n=10). Den 3. hyppigste proximale faktor for mændenes vedkommende er Psykisk sygdom (n=7). Proxsimale faktorer fordelt på køn og alder Af tabellerne og figurerne 7 og 8 fremgår de registrerede proximale faktorer fordelt på køn og alder. Kvinderne Af tabel og figur 7 fremgår det, at de hyppigste proximale omstændigheder fordelt på køn og alder fordeler sig således blandt kvinderne: 194

195 10-14 årige: Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person årige: Psykisk sygdom årige: Psykisk sygdom årige: Psykisk sygdom årige: Psykisk sygdom årige: Ukendt årige: Psykisk sygdom. 70 +: Livet er hårdt og Ukendt. 195

196 Kvinder Proximal faktor I alt Affekt Arbejds-/skole/udd.-relationer/problemer Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person Psykisk sygdom Brud i forhold Livet er hårdt Somatisk sygdom Sociale problemer Traumatisk oplevelse Psykiske problemer Ukendt Barndommen: Andre problemer Forældres skilsmisse I alt Tabel 7. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på kvinder og alder, Region Sjælland

197 Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (Kvinder) og alder Figur7. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på kvinder og alder, Region Sjælland 2014 Mændene Af tabel og figur 8 fremgår de hyppigste proximale omstændigheder fordelt på køn og alder. Fordelingen ser således ud blandt mændene: årige: Affekt og Sociale problemer årige: Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person årige: Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person, Brud i forhold og Livet er hårdt årige: Psykisksygdom og Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person årige: Somatisk sygdom, Ukendt årige: Ukendt årige: Psykisk sygdom og Sociale problemer. 70+: somatisk sygdom, Livet er hårdt og Ukendt. 197

198 Mænd Proximal faktor I alt Affekt Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person Psykisk sygdom Brud i forhold Livet er hårdt Somatisk sygdom Sociale problemer Traumatisk oplevelse Psykiske problemer Økonomiske problemer Ukendt Alkohol/euforiserende stoffer I alt Tabel 8. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på mænd og alder, Region Sjælland Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (mænd) og alder Figur 8. Proximale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på mænd og alder Region Sjælland

199 Distale faktorer fordelt på køn De distale faktorer er betegnelsen for de bagvedliggende risikofaktorer, som er til stede hos den enkelte person, som har forsøgt selvmord. Som tidligere nævnt er der i alt registreret 218 selvmordsforsøg i Region Sjælland. Grunden til, at der i nedenstående tabel og figur 9 fremkommer et højere antal end dette er, at der under de distale faktorer kan registreres op til to faktorer. Dvs., at der for nogle af de registrerede personer har været flere bagvedliggende risikofaktorer, som kan have haft betydning for, at personen har forsøgt selvmord. Distal faktor registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Distal faktor Mænd Kvinder I alt Psykisk sygdom Psykiske problemer FSH (Familiær selvmords historik) Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person Barndommen: Andre problemer Økonomiske problemer Livet er hårdt Sociale problemer Traumatisk oplevelse Somatisk sygdom Brud i forhold Arbejds-/skole/udd. -relationer Ukendt Barndommen: Incest Alkohol/euforiserende stoffer Kærestevold Forældres skilsmisse I alt Tabel 9. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Region Sjælland

200 Distal faktor registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Mænd Kvinder Figur 9. Distale faktorer registreret ved selvmordsforsøg fordelt på køn Region Sjælland 2014 Kvinderne Af tabel 9 og figur 9 fremgår det, at den hyppigste distale faktor for kvinderne er Psykisk sygdom (n=82). Dvs., at personen er diagnosticeret med en psykisk sygdom, hvilket er en kendt risikofaktor for selvmordsforsøg. Den næst hyppigste distale faktor hos kvinderne er kategorien Ukendt (n=17). Den 3. hyppigste distale faktor for kvindernes vedkommende er kategorien Sociale problemer (n=16), samt Psykiske problemer (n=16). Mændene Af tabel 9 og figur 9 fremgår det, at den hyppigste distale faktor for mændene er Psykisk sygdom (n=20), hvilket også gjorde sig gældende for kvindernes vedkommende. Desuden er kategorien Ukendt (n=20) også repræsenteret som hyppigste distale faktor. Den næst hyppigste distale faktor hos mændene er kategorien Alkohol og euforiserende stoffer (n=18). Dette betyder, at selvmordsforsøgeren har en bagvedliggende misbrugsproblematik. 200

201 Den 3. hyppigste distale faktor for mændenes vedkommende er kategorien Livet er hårdt (n=9). Denne kategori er meget bred. Herunder registreres selvmordsforsøget, hvis der i journalen står beskrevet, at patienten udtrykker at være: Træt af livet, trist, ked af det, stresset, at have skyldfølelse, at opleve at hverdagen er uoverskuelig, beskriver forsøget som: Et råb om hjælp, eller ønsker: En pause fra det hele. Distale faktorer fordelt på køn og alder Af tabel og figur 10 og 11 fremgår de registrerede distale faktorer fordelt på køn og alder. Kvinderne Af tabel 10 og figur 10 fremgår det, at de hyppigste distale omstændigheder fordelt på køn og alder fordeler sig således blandt kvinderne: I alle aldersgrupperne fra årige er Ukendt den hyppigst registrerede distale omstændighed. I aldersgruppen årige er det Psykisk sygdom der er den hyppigste distale omstændighed. aldersgruppen 70+ årige er der ligeledes registreret Ukendt samt Psykiske problemer. 201

202 Kvinder Distal faktor I alt Psykisk sygdom Psykiske problemer Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person FSH (Familiær selvmords historik) Barndommen: Andre problemer Brud i forhold Livet er hårdt Somatisk sygdom Sociale problemer Traumatisk oplevelse Arbejds-/skole/udd. -relationer Ukendt Barndommen: Incest Økonomiske problemer Alkohol/euforiserende stoffer Kærestevold I alt Tabel 10. Distale faktorer fordelt på køn (Kvinder) og alder i Region Sjælland

203 Distale faktorer registret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (Kvinder) Figur 10. Distale faktorer fordelt på køn (kvinder) og alder i Region Sjælland 2014 Mændene Af tabel og figur 11 fremgår det, at de hyppigste distale omstændigheder fordelt på køn og alder fordeler sig således blandt mændene: årige: Barndommen: Andre problemer samt Forældres skilsmisse årige: Psykiske problemer årige: Ukendt årige: Psykisk sygdom. 203

204 40-49 årige: Alkohol/euforiserende stoffer årige: Psykisk sygdom årige: Psykisk sygdom samt Alkohol/euforiserende stoffer. 70+ årige: Ukendt. Mænd Distal faktor I alt Psykisk sygdom Psykiske problemer Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person Livet er hårdt Sociale problemer Traumatisk oplevelse Somatisk sygdom Økonomiske problemer Ukendt Barndommen: Andre problemer Forældres skilsmisse Alkohol/euforiserende stoffer I alt Tabel 11. Distale faktorer fordelt på køn (mænd) og alder i Region Sjælland

205 Distale faktorer registret ved selvmordsforsøg fordelt på køn (mænd) Figur 11. Distale faktorer fordelt på køn (mænd) og alder i Region Sjælland 2014 Alkohol Alkohol fordelt på køn og alder Nedenstående tabel 12 viser i hvor mange af de registrerede selvmordsforsøg, der har været indtaget alkohol. Hos kvinderne er der indtaget alkohol ved 16 forsøg ud af de i alt 145 selvmordsforsøg. Alkoholindtaget er registeret indenfor alle aldersgrupper med undtagelse af aldersgrupperne år. Kvinder Antal genstande år år år år år år år 70+ I alt > Ukendt I alt Tabel 12. Antal genstande fordelt på kvinder Region Sjælland

206 Hos mændene er der indtaget alkohol ved 30 forsøg ud af de i alt 73 selvmordsforsøg. Som det fremgår af tabel 13, er der ikke registreret alkoholindtag blandt mænd i alderen år. Begge tabeller viser, at det ofte ikke er muligt at få oplyst, hvor mange genstande der er indtaget derfor figurerer Ukendt antal højst. Mænd Antal genstande år år år år år år år 70+ I alt > Ukendt I alt Tabel 13. Antal genstande fordelt på mænd Region Sjælland 2014 Anvendelse af medicinpræparater Ved registreringen af selvmordsforsøg registreres ligeledes hvilke medicinpræparater, der er anvendt, hvis metoden er Forgiftning. Tabel 14 og 15 viser de hyppigste medicinpræparater, der er registreret anvendt ved selvmordsforsøg hos kvinder og mænd. De registrerede præparater dækker over medicinen: Paracetamol i denne gruppe er der registreret medicinnavnene: Paracetamol, Pamol, Panodil, Pinex. I gruppen Ibuprofen er der registreret følgende medicinnavne: Ibuprofen, Ibumetin, Ipren, Burana, Brufen. 206

207 I gruppen Opoid er der registreret medicinnavnene: Morfin, Mandolgin, Dolol, Ketogan, Tradolan, Oxynorm, Doltard. De præparater der er registrerede i gruppen Antipsykotika dækker over medicinnavnene: Truxal, Dogmatil, Seroquel, Nozinan, Zyprexa, Quetiapin, Abilify, Serdolect, Cisordinol, Litarex. I gruppen Angstdæmpende er der registreret medicinnavnene: Stesolid, Bromam, Oxapax, Benzodiazepin, Klopoxid, Risolid, Lexotan, Alprox. I gruppen Antidepressiv er der registreret medicinnavnene: Citalopram, Sertralin,Mirtazapin, Venlafaxin, Saroten, Anafranil, Noritren. I gruppen Sedativa/Hypnotika er der registreret medicinnavnene: Imoclone, Zolpidem, Imozop, Hypnotika, Zopiclone, Circadin, Melatonin. Som det fremgår af tabel 14, er Paracetamol det hyppigst anvendte præparat, blandt kvinderne i aldersgruppen år, som også er den aldersgruppe, hvor de fleste medicinforgiftninger optræder. På baggrund af tabellerne 14 og 15 kan det konstateres, at det både for kvindernes og mændenes vedkommende er Paracetamol, som er det hyppigste anvendte medicinske præparat ved selvmordsforsøg registeret i Region Sjælland. Dog blev der indtaget/anvendt markant mere Paracetamol hos kvinderne end hos mændene. Kvinder Præparatnavn år år år år år år år 70+ I alt Paracetamol Ibuprofen Syntetisk opoid Antipsykotika Angstdæmpende Antidepressiv Sedativa/Hypnotica Tabel 14. Medicinske præparater fordelt på køn (kvinder) og alder i Region Sjælland

208 Mænd Præparatnavn år år år år år år år 70+ I alt Paracetamol Ibuprofen Syntetisk opoid Antipsykotika Angstdæmpende Antidepressiv Sedativa/Hypnotica Tabel 15. Medicinske præparater fordelt på køn (mænd) og alder Region Sjælland

209 Register for selvmordsforsøg samlede resultater for 2012 og I det følgende præsenteres de samlede resultater registreret på følgende sygehuse i Region Syddanmark: Sønderborg, Haderslev, Aabenraa, Vejle, Fredericia og Kolding sygehus samt sygehusene i Region Nord og Region Sjælland. Data fra Region Sjælland 2014 er ikke inkluderet i dette afsnit, da det er den eneste region, hvor der indtil nu er indsamlet data fra 2014, og derved er der intet sammenligningsgrundlag. Beregningerne er foretaget på baggrund af data for årene 2012 og 2013 og vedrører følgende: Antal selvmordsforsøg, Metode, Omstændigheder, Alkohol samt Medicinforgiftning. Antal selvmordsforsøg Det samlede antal selvmordsforsøg registreret på ovennævnte sygehuse i Region Syddanmark, Region Nord og Region Sjælland for årene 2012 og 2013, fordeler sig således (figur 1): I 2012 var der 553 selvmordsforsøg blandt kvinderne og 299 selvmordsforsøg blandt mændene, dvs. i alt 852 selvmordsforsøg. I 2013 var der 513 selvmordsforsøg blandt kvinderne samt 273 selvmordsforsøg blandt mændene, dvs. i alt 786. For begge køn gælder det, at antallet af selvmordsforsøg i 2013 er lavere end i Da dette kun er en periode på to år, kan man dog ikke drage konklusioner om muligt fald i antallet af selvmordsforsøg på denne baggrund Antal selvmordsforsøg 2012 og 2013 fordelt på køn Kvinder Mænd Figur 1. Antal selvmordsforsøg fordelt på køn, 2012/

210 Nedenstående tabel 1 viser den samlede fordeling mellem køn og alder for 2012 og Som tabellen viser, er der samlet flest selvmordsforsøg i aldersgruppen år og færrest i aldersgruppen år. Alder Mænd Kvinder I alt år år år år år år år I alt Tabel 1. Antal selvmordsforsøg i alt 2012/2013 fordelt på køn og alder Metode Metoden indgår i registreringen af selvmordsforsøg. Den hyppigst registrerede metode fordelt på køn, som er registreret i årene 2012 og 2013 for førnævnte indsamlings områder, er metoden Forgiftning, som det ses i tabel 1 og 2 samt figur 2 og 3. Dette er gældende for både kvinder og mænd. Metoden dækker over medicinforgiftning samt forgiftning med andre stoffer som fx opløsningsmidler, euforiserende stoffer og CO2. Næst hyppigste metode er Skær eller stik. Nedenstående tabeller viser resultaterne for henholdsvis 2012 og Aldersgrupper 2012 Metode I alt Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode I alt Tabel 2. Metode fordelt på alder

211 180 Metode fordelt på alder Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode Figur 2. Metode fordelt på alder Aldersgrupper 2013 Metode I alt Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode I alt Tabel 3. Metode fordelt på alder

212 Metode fordelt på alder Forgiftning Hængning Drukning Skydning Skær eller stik Anden metode Figur 3. Metode fordelt på alder Omstændigheder Via journaladgang har det været muligt at finde oplysninger omkring den enkelte persons situation forud for selvmordsforsøget, og derved opnå kendskab til de udløsende (proximale) omstændigheder samt de bagvedliggende (distale) omstændigheder. Som beskrevet under de enkelte registreringssteder bygger omstændighedskategorien på nedenstående opdeling af kategorier: Kategorier Ukendt Psykisk sygdom Psykiske problemer Beskrivelse Hvis der af journalmaterialet ikke fremgår nogen oplysning vedr. omstændighederne for selvmordsforsøget. Hvis patienten er diagnosticeret med en psykisk sygdom. Hvis denne fremgår som distal, anskues sygdommen her som en bagvedliggende risikofaktor. Hvis psykisk sygdom fremgår som proximal faktor, er det på baggrund af en beskrivelse i journalen, som direkte beskriver den psykiske sygdom som udløsende faktor. Hvis patienten har det psykisk dårligt, men ikke er diagnosticeret med en psykisk lidelse fx. patienten udviser depressive symptomer, er depressiv, oplever indre uro, er rastløs, oplever søvnbesvær osv. Eksempler taget fra journalgennemgang. 212

213 Livet er hårdt Brud i forhold Affekt handling Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person. Somatisk sygdom Alkohol/euforiserende stoffer Økonomiske problemer Sociale problemer Traumatisk oplevelse Arbejds-/skole-/udd.- relationer/problemer Problemer i barndommen (incest) Barndommen: Andre problemer FSH (Familiær selvmordshistorik) Kærestevold* Forældres skilsmisse* Denne kategori er meget bred. Ofte vil denne registreres som en proximal faktor frem for distal faktor. Herunder registreres selvmordsforsøget, hvis der i journalen står beskrevet, at patienten udtrykker at være: Træt af livet, trist, ked af det, stresset, at have skyldfølelse, at opleve at hverdagen er uoverskuelig, beskriver forsøget som: Et råb om hjælp, eller ønsker: En pause fra det hele. Når et selvmordsforsøg har rod i et opløst parforhold (kæresteforhold/ægteskab). Selvmordsforsøget er sket i affekt. Personen kan ikke redegøre for hvorfor han/hun forsøgte selvmord dette skal udtrykkes eksplicit, et øjebliks uoverskuelighed/en pludselig indskydelse. Når et selvmordsforsøg har rod i et skænderi eller i uoverensstemmelser med en nær person. Fx familiemedlemmer (far/mor/bror/søster/datter/søn/mand/hustru) eller en god ven/veninde. Hvis patienten angiver, at det er en somatisk lidelse, som er årsagen til, at personen forsøger selvmord. Hvis der ligger et misbrugsproblem til grund for patientens selvmordsforsøg. Hvis patienten angiver at hans/hendes økonomiske problemer er årsagen til, at personen har forsøgt selvmord. Kategorien dækker i dette projekt fx over: Oplevet mobning, ensomhed, problemer vedr. bopæl. En oplevelse som for patienten har været traumatisk, fx dødsfald, voldtægt, tortur eller vidne til en voldsom hændelse. Hvis patienten angiver problemer med skolen/arbejdet/uddannelsesinstitutionen eller de samarbejdsrelationer som er på de enkelte steder, fx kollegaer, klassekammerater eller lærer, som belastende i sådan en grad, at personen har forsøgt selvmord. Hvis patienten angiver at have været/er udsat for incest i barndommen. Hvis patienten angiver at have oplevet belastende forhold i barndommen. Fx vold i hjemmet eller forældre med alkohol problemer. Hvis det fremgår af journalmaterialet, at familiemedlemmer til patienten tidligere har forsøgt eller begået selvmord. Hvis selvmordsforsøget er udløst af vold fra kæreste/samlever/ægtefælle. Hvis patienten angiver at selvmordsforsøget er udløst af forældres skilsmisse, eller hvis skilsmissen påvirker patienten i en sådan grad, at det kan betegnes som en 213

214 bagvedliggende omstændighed. * Markeret tekst (Kategorier) er kun registreret i Region Sjælland. Proximale omstændigheder Kvinder: Den hyppigste udløsende (proximale) omstændighed registreret for kvinderne, ved ovenstående sygehuse for 2012 er Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person (n=101). De næst hyppigste proximale metoder er Psykisk sygdom (n=100) og Ukendt (n=89). I året 2013 fordeler tallene sig således: Ukendt (n=109), Psykisk sygdom (n=88) og Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person (n=63). Fordelingen af de enkelte proximale faktorer varierer imellem de enkelte sygehuse. Ovenstående fordeling er dermed et udtryk for de samlede hyppigste proximale faktorer indenfor det pågældende år. Hvis man ser på de proximale faktorer for begge år lagt sammen ser fordelingen således ud: Ukendt (n=198), Psykisk sygdom (n=188) og Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person (n=164) Hyppigste Proximale faktorer 2012/2013, kvinder Ukendt Psykisk sygdom Skænderi/uoverens. Figur 4. Hyppigste Proximale faktorer, kvinder 2012/2013. Mænd: Den hyppigste registrerede udløsende (proximale) omstændighed for mændene for 2012 er: Ukendt (n=78). De næst hyppigste udløsende registrerede omstændigheder er: Psykisk sygdom (n=50) og derefter Livet er hårdt (n=48). For år 2013 fordeler tallene sig således: Ukendt (n=72), Psykisk sygdom (n=47) og Livet er hårdt (n=35). For mændene gælder det ligeledes at fordelingen af de enkelte proximale faktorer varierer imellem de enkelte sygehuse. Ovenstående fordeling er dermed et udtryk for de samlede hyppigste proximale faktorer indenfor det pågældende år. Fordelingen af de proximale faktorer for år 2012 og 2013 sammenlagt ser således ud: Ukendt (n=150), Psykisk sygdom (n=97) og Livet er hårdt (n=83). 214

215 Hyppigste Proximale faktorer 2012/2013, mænd Ukendt Livet er hårdt Psykisk sygdom Figur 5. Hyppigste Proximale faktorer, mænd, 2012/2013. Distale omstændigheder Registreringerne af de bagvedliggende (distale) omstændigheder fordeler sig samlet for 2012 og 2013 således: Hos både kvinderne og mændene er den hyppigste registrerede bagvedliggende omstændighed ved et selvmordsforsøg: Psykisk sygdom (n=612) & (n=272) og den næst hyppigste er Ukendt (n=203) & (n=127). Den tredje hyppigst distale faktor er ligeledes for både kvindernes og mændenes vedkommende Alkohol/euforisende stoffer (n=81) & (n=106). 700 Hyppigste Distale faktorer 2012/2013, kvinder Psykisk sygdom Ukendt Alkohol Figur 6. Hyppigste Distale faktorer, kvinder, 2012/

216 Hyppigste Distale faktorer 2012/2013, mænd Psykisk sygdom Ukendt Alkohol Figur 7. Hyppigste Distale faktorer, mænd, 2012/2013. Alkohol Alkohol fordelt på køn og alder Af resultaterne for år 2012 og 2013 fremgår det endvidere, i hvor mange tilfælde der har været alkoholindtag i relation til et selvmordsforsøg. Det viser sig, at der hos kvinderne er indtaget alkohol i forbindelse med selvmordsforsøg i i alt 216 ud af de samlede 1066 registrerede selvmordsforsøg. Dette betyder med andre ord, at der har været en samtidig indtagelse af alkohol i 20,3 % af selvmordsforsøgene blandt kvinderne. For mændene viser resultatet, at der er indtaget alkohol ved 177 ud af de samlede 572 registrerede selvmordsforsøg, hvilket vil sige, at der hos mændene er indtaget alkohol i 30,9 % af selvmordsforsøgene. 216

217 250 Antal selvmordsforsøg med alkohol indtag Kvinder 177 Mænd Figur 8. Antal selvmordsforsøg med samtidig indtagelse af alkohol, 2012/2013. For de fleste registreringssteder gælder det, at det oftest er i aldersgruppen år, at alkoholindtagelsen i relation til et selvmordsforsøg finder sted. Som tidligere nævnt, er registreringen af alkohol indtag, på samme måde som de øvrige variable, afhængige af hvad som bliver registreret i journalen. Derfor kan det ikke udelukkes, at antallet er højere end det her angivne. Medicinforgiftning Anvendelse af medicinpræparater Ved registreringen af selvmordsforsøg registreres ligeledes hvilke medicinpræparater, der er anvendt, hvis metoden er Forgiftning. Resultaterne viser at det hyppigste medicinpræparat, der er registreret anvendt ved selvmordsforsøg hos både kvinder og mænd i 2012 og 2013 er Paracetamol. Blandt kvinderne er der flest selvmordsforsøg med Paracetamol i aldersgruppen år, mens det for mændene er i aldersgruppen år. Vi har valgt at lave en specifik optælling på Paracetamol grundet, at dette håndkøbspræparat ofte anvendes og særligt af de helt unge (piger) ved selvmordsforsøg. I 2013 ændrede man i Danmark lovgivningen således, at man nu kun kan købe Paracetamol i 20 stk. pakninger i håndkøb. Større 217

218 pakninger er blevet receptpligtige. I England har samme tiltag betydet et markant fald i antallet af leverskader samt dødsfald pga. indtagelse af Paracetamol. Om effekten bliver den samme i Danmark vil tiden vise, men forløbelige data melder om en nedgang i antallet af selvmordsforsøg med Paracetamol 1. Kvinder Præparatnavn år år år år år år år 70+ I alt Paracetamol Ibuprofen Syntetisk opoid Antipsykotika Angstdæmpende Antidepressiv Sedativa/Hypnotica Tabel 4. Medicinske præparater fordelt på køn (kvinder) og alder, 2012/2013 Mænd Præparatnavn år år år år år år år 70+ I alt Paracetamol Ibuprofen Syntetisk opoid Antipsykotika Angstdæmpende Antidepressiv Sedativa/Hypnotica Tabel 5. Medicinske præparater fordelt på køn (mænd) og alder, 2012/

219 Sammenfatning For årene 2012 og 2013 er der indtil videre registreret 1638 selvmordsforsøg i de før omtalte dataindsamlingsområder. Registreringen fortsætter, og data fra de resterende regioner vil løbende blive offentliggjort, når de foreligger. Fordelingen af antallet af selvmordsforsøg har vist sig at være sammenlignelige på tværs af regioner. Med undtagelse af Sønderborg, Haderslev og Aabenraa sygehus, 2012 og Region Sjælland, 2012 er det generelt blandt unge i alderen år, at de fleste selvmordsforsøg finder sted. Det er metoden Forgiftning, som anvendes ved de fleste selvmordsforsøg og mere specifikt, anvendes ofte medicinpræparatet Paracetamol. Alkoholindtag i relation til selvmordsforsøg udgør en større procentdel blandt mænd end blandt kvinder. Omstændighederne omkring den enkeltes selvmordsforsøg kan være komplekse, og der er ofte mange faktorer, som spiller ind, når en person forsøger at begå selvmord. Det er velvidende om og respekt for denne multifaktorelle kompleksitet, at vi via registreringen har forsøgt at blotlægge omstændighederne omkring det enkelte selvmordsforsøg. Gældende for både kvinderne og mændene er, at for hovedparten af selvmordsforsøgene var den udløsende faktor Ukendt. Hvorvidt dette bunder i, at oplysningerne ikke har været mulige at indhente på sygehuset, enten fordi der ikke har været tid til at tage denne samtale med patienten ved ankomsten i skadestuen, eller fordi patienten ikke har ønsket at fortælle om, hvad der har udløst forsøget, forbliver uvist. Psykisk sygdom figurer både hos kvinderne og mændene som henholdsvis den 2. hyppigste og den 3. hyppigste udløsende faktor. Psykisk sygdom spiller en stor rolle, når vi taler om selvskadende adfærd, både når vi taler om bagvedliggende omstændigheder samt udløsende omstændigheder, men denne kan ikke alene forklare adfærden. Via registrering af omstændighederne håber vi at kunne bidrage med viden og opmærksomhed på de mulige demografiske forskelle i Danmark. På denne måde vil man kunne specificere og optimere den forebyggende indsats i de enkelte regioner. 219

220 220

221 221

222 ISBN: