Energinet.dk. April 2015 VESTERHAV NORD HAVMØLLEPARK. VVM-redegørelse - baggrundsrapport Naturinteresser på land

Transkript

1 Energinet.dk April 2015 VESTERHAV NORD HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Naturinteresser på land

2 PROJEKT: VESTERHAV NORD HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse -baggrundsrapport Naturinteresser på land Projekt nr.: M496 Version 4. ( ) Udarbejdet af: Amphi Consult (Rune Sø Neergaard, Morten Larsen, John Frisenvænge, Julie Dahl Møller, Per Klit Christensen, Lars Chr. Adrados, Erik Arnfred Thomsen, Sabine Stosiek og Martin Hesselsøe) Forside: Lokalitet 133, delstrækning 6. Lokaliteten er et sandsynligt levested for birkemus (foto: Julie Dahl Møller) Amphi Consult biologisk rådgivning og planlægning. Amphi Consult har siden 1993 udført undersøgelser, vurderinger, rådgivning og planlægning indenfor biologi og natur. Vi arbejder i hele Danmark og mange lande i Europa (fx Tyskland, Polen, Sverige og Baltikum). Læs mere om vores arbejde på

3 Indholdsfortegnelse: 1 SAMMENFATNING Påvirkninger Afværgeforanstaltninger Påvirkninger efter implementering af afværgeforanstaltninger INDLEDNING Formål PROJEKTBESKRIVELSE Anlæg på land Projektaktiviteter, der kan påvirke naturinteresser på land Beskrivelse af påvirkningsgrader BAGGRUND Metode Regelgrundlag/lovgivning Beskrivelse af feltundersøgelser Worst case forudsætninger alternativet EKSISTERENDE FORHOLD Eksisterende viden generelt Delstrækning Delstrækning Delstrækning Delstrækning Delstrækning Delstrækning Delstrækning Delstrækning Delstrækning Delstrækning Delstrækning Delstrækning Delstrækning VURDERING AF PÅVIRKNINGERNE I ANLÆGSFASEN Generelle vurderinger Generelle afværgeforanstaltninger Delstrækning Delstrækning Delstrækning Delstrækning Delstrækning Delstrækning Delstrækning Delstrækning Delstrækning Delstrækning Delstrækning Delstrækning Delstrækning Samlet påvirkning VURDERING AF PÅVIRKNINGERNE I DRIFTSFASEN VURDERING AF PÅVIRKNINGERNE I AFVIKLINGSFASEN KUMULATIVE EFFEKTER AFVÆRGEFORANSTALTNINGER

4 11 SAMLET VURDERING AF INTERNATIONAL NATURBESKYTTELSE Natura Bilag IV-arter OVERVÅGNING Overvågning under anlæg Overvågning efter anlæg MANGLENDE OPLYSNINGER KONKLUSION (AF SAMLET PÅVIRKNING) REFERENCER BILAG 1. LOKALITETSNUMMERERING (KORT) BILAG 2. VURDERING AF PÅVIRKNING (KORT) BILAG 3. UNDERSØGELSENS OMFANG (TABEL) BILAG 4. RESULTATER (TABEL) BILAG 5. VURDERING AF PÅVIRKNINGER (TABEL)

5 1 SAMMENFATNING Naturinteresser er undersøgt og vurderet i forbindelse med kabelanlæg på land, som er tilknyttet etablering af Vesterhav Nord Havmøllepark. Naturinteresser omfatter bl.a. forhold vedrørende beskyttet natur, bilag IV-arter og Natura 2000-områder samt f.eks. forekomst af rødlistede arter eller fåtallige ynglefugle. Yderligere er behovet for afværgeforanstaltninger vurderet for de lokaliteter, hvor det vurderes, at projektet kan medføre en moderat eller væsentlig negativ påvirkning. Hovedparten af projektets indgreb i naturen er af midlertidig karakter og er tilknyttet aktiviteter i anlægsfasen, hvor kablet skal nedgraves og samles. Således er der flere moderate og væsentligt negative påvirkninger på naturinteresser i anlægsfasen, som kræver implementering af afværgeforanstaltninger. Det vurderes, at projektet ikke vil påvirke på naturinteresser i driftsfasen. 1.1 Påvirkninger Undersøgelsesområdet er for hele strækningen omkring 300 m bredt eller mere. Kabelanlæggets udstrækning er væsentligt mindre end undersøgelsesområdets bredde, og kabelanlæggets placering inden for undersøgelsesområdet er ukendt. Således kan alle arealer inden for undersøgelsesområdet i princippet blive berørt af anlægget. Omvendt er der meget stor sandsynlighed for, at langt de fleste af naturområderne inden for undersøgelsesområdet ikke vil blive berørt af anlægget, når det etableres. Påvirkningerne er på den baggrund generelt vurderet ud fra en worst-case betragtning, hvor alle lokaliteter inden for undersøgelsesområdet vil blive påvirket af projektet. De relevante påvirkninger af naturinteresser er kun knyttet til anlægs- og afviklingsfasen. Påvirkninger sker primært på arealer, som midlertidigt graves op i forbindelse med nedlægning eller fjernelse af kablet. Det vurderes, at der ikke er forskel på påvirkninger i anlægs- og afviklingsfasen. Påvirkninger kan opdeles i følgende grupper: - Påvirkninger og ændringer af den eksisterende vegetation og hydrologi de steder, hvor kablet ønskes nedgravet (herunder behov for at fjerne træer). - Risiko for at smådyr, som f.eks. beskyttede arter, fanges og omkommer i åbentstående udgravninger, eller dyr der omkommer under arbejdskørsel. Såfremt et større antal dyr omkommer, kan dette potentielt påvirke lokale bestande af arterne i negativ grad. Denne påvirkning gælder i de fleste tilfælde også, når kablet blot passerer en lokalitet med beskyttede arter, uden at der sker direkte indgreb i lokaliteten. - Forstyrrelse af naturinteresser i forbindelse med støj og færdsel under anlægsarbejde. Som udgangspunkt for miljøvurderingen har undersøgelserne identificeret arealer, hvor de enkelte påvirkninger fra projektet er relevante. Påvirkningen af de enkelte lokaliteter er vurderet ud fra et worst case scenarie, hvor kablet altid vil ramme ethvert naturområde inden for undersøgelsesområdet. Projektet kan således medføre påvirkning af naturinteresser på en del lokaliteter. Disse er geografisk nogenlunde jævnt fordelt over hele udstrækningen af undersøgelsesområdet. Da vurderingerne af påvirkningerne netop er baseret på et worst-case scenarie, vil det endelige projekt påvirke færre lokaliteter, end det fremgår af gennemgangen i kapitel 6, idet projektet naturligvis ikke vil påvirke samtlige naturområder inden for undersøgelsesområdet. Omfanget af påvirkningerne vil således afhænge af den konkrete linjeføring for kablet som udføres i praksis. I dette projekt skal der være særligt fokus på bilag IV-arten birkemus, der netop er kendt fra dette område. Arten er kun fundet ganske få steder i Danmark, og den er omfattet af habitatdirektivets artsbeskyttelse (bilag IV-art). De største bestande i landet er kendt fra Sydthy og det nordlige Vestjylland, netop i det område, som kabelprojektet skal passere. Dette forhold giver anledning til, at en række lokaliteter i området kan blive væsentligt påvirket af projektet, da de er vurderet som egnede levesteder for birkemus, selvom artens forekomst ikke er påvist aktuelt i forbindelse med feltundersøgelserne. 5

6 De fleste væsentligt påvirkede lokaliteter ligger i områder langs vandløb, der gennemskærer undersøgelsesområdet. De fleste lokaliteter er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 og samtidig i mange tilfælde potentielle levesteder for birkemus. Kabelnedgravning kan for disse lokaliteter medføre en væsentlig påvirkning af naturinteresserne på disse lokaliteter. Derudover er der på strækningen enkelte lokaliteter, hvor kabelnedgravning vil medføre væsentlig påvirkning af botaniske forhold eller kan medføre ødelæggelse af æglægningssteder for ynglende markfirben (bilag IVart). En del lokaliteter vil blive moderat påvirket af projektet. Disse er primært vandhuller, hvor der er registreret forekomst af enten spidssnudet frø eller stor vandsalamander (begge er bilag IV-arter). Kabelnedgravning der passerer ynglelokaliteter for disse arter vurderes som en moderat påvirkning, da større andele af lokalitetens ynglebestand i nogle tilfælde kan falde ned i den åbentstående kabelgrav under vandring fra og især til ynglelokaliteten. Påvirkningen er dermed kun indirekte knyttet til lokaliteten, og gælder derfor en større del af undersøgelseskorridoren. Forekomsten af lokaliteter med bilag IVpadder er ikke jævnt fordelt over hele udstrækningen af undersøgelsesområdet. Således er lokaliteter med stor vandsalamander begrænset til den nordvestlige del af undersøgelsesområdet (delstrækning 1-5), mens alle forekomster af spidssnudet frø er på lokaliteter vest og syd for Holstebro (delstrækning 8-10) samt i et mindre område nord for Skibbild (delstrækning 13) Særlige konfliktområder På trods af en nogenlunde jævn fordeling af lokaliteter, der vil blive væsentligt eller moderat påvirket ved kabelnedgravning, er der enkelte områder, hvor tætheden af påvirkede lokaliteter og dermed naturinteresser er særligt stor. I det nedenstående fremhæves disse områder. Område nord for Vejlby Dette område ligger i den vestlige halvdel af delstrækning 1, nærmere bestemt i det lavtliggende område fra Vesterhavet og til skrænten (2,3 km øst for kysten). I området er der en stor koncentration af væsentlige påvirkninger. De lokaliteter, der kan blive påvirket af projektet, er dels lokaliteter med sandsynlig forekomst af birkemus og dels lokaliteter med forekomst af markfirben. Område vest for Bonnet I den østlige del af delstrækning 2 og sydlige del af delstrækning 3 er der en del vandhuller og moser med forekomst af stor vandsalamander. Kabelnedgravning der passerer ynglelokaliteter for stor vandsalamander, vurderes som en moderat påvirkning, da større andele af lokalitetens ynglebestand i nogle tilfælde kan falde ned i den åbentstående kabelgrav under vandring fra og især til ynglelokaliteten. Påvirkningen er dermed kun indirekte knyttet til lokaliteten. Derudover er der to lokaliteter med potentiel forekomst af birkemus, der kan blive påvirket. Område nord for Skibbild I den nordvestlige del af delstrækning 13 er der en særlig tæt koncentration af lokaliteter, der kan blive påvirket væsentligt af projektet. Langt hovedparten af de lokaliteter, der kan blive påvirket er lokaliteter med sandsynlig forekomst af birkemus. Derudover er der enkelte lokaliteter med forekomst af spidssnudet frø. Område øst og syd for Gødstrup Sø ved Herning I den østligste del af delstrækning 12 og den sydøstlige del af delstrækning 13 er der rigtig mange lokaliteter, der kan blive påvirket væsentligt af projektet. Disse er alle lokaliteter, hvor forekomst af birkemus er vurderet som sandsynlig. Sammenligninger mellem alternativer Flere steder i undersøgelsesområdet kan de forskellige delstrækninger ses som alternativer. Således vil projektet i flere tilfælde kun medføre, at der etableres en kabelføring i det ene alternativ. Dette er tilfældet tre steder i undersøgelsesområdet. Defor kan en sammenligning mellem disse delstrækninger være relevant. o Kabelføring på hhv. delstrækning 1 og 2 er potentielle alternativer. Overordnet set er der kun en mindre forskel på antallet af moderat/væsentligt påvirkede lokaliteter på de to delstrækninger (15 for delstrækning 1 og 12 for delstrækning 2). 6

7 Kabelføring på hhv. delstrækning 3 og 4 er potentielle alternativer til hinanden. Overordnet set er der kun en mindre forskel på antallet moderat/væsentligt påvirkede lokaliteter på de to delstrækninger (11 for delstrækning 3 og 9 for delstrækning 4). Kabelføring på hhv. delstrækning 12 og 13 er potentielle alternativer til hinanden. Der er meget stor forskel i antallet af moderat/væsentligt påvirkede lokaliteter på de to delstrækninger. På delstrækning 12 er der blot 17 moderat/væsentligt påvirkede lokaliteter, mens hele 46 lokaliteter på delstrækning 13 er moderat/væsentligt påvirkede. I forbindelse med sammenligningerne mellem alternative delstrækninger er det dog vigtigt at huske, at de enkelte lokaliteter kan være overlappende, samt at der kan være stor forskel i størrelsen af de enkelte lokaliteter. Lokaliteter, der er undersøgt for birkemus, overlapper således ofte flere andre mindre lokaliteter. Desuden er der for enkelte lokaliteter flere moderate/væsentlige påvirkninger. Dette gælder dog kun for et meget lille antal lokaliteter, idet der normalt kun er én moderat/væsentlig påvirkning for hver lokalitet. Ovenstående sammenligninger mellem de alternative delstrækninger kan derfor kun anvendes til at skitsere de overordnede forskelle i antallet af moderat/væsentligt påvirkede lokaliteter på de enkelte delstrækninger. 1.2 Afværgeforanstaltninger For at minimere eller forhindre påvirkningerne beskrevet ovenfor er der for alle 149 lokaliteter, der kan blive væsentligt påvirket af projektet beskrevet afværgeforanstaltninger. Dog er mange af disse lokaliteter geografisk overlappende. Af de 149 lokaliteter er de 109 omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, mens forekomst af birkemus er vurderet som sandsynlig eller mulig på 51 af lokaliteterne. Enkelte af de 149 lokaliteter rummer desuden andre naturinteresser såsom forekomst af markfirben eller spidssnudet frø, der begge er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. For 145 af lokaliteterne er det eneste mulige forslag til afværgeforanstaltning at undgå eller underbore lokaliteten, så der ikke foretages kabelnedgravning gennem lokaliteten. For de lokaliteter, der kan blive moderat påvirket af projektet, er det i hvert enkelt tilfælde vurderet nøje, om afværgeforanstaltninger er nødvendige. For i alt 53 lokaliteter er det vurderet, at påvirkningen kan blive moderat. Af disse 53 lokaliteter er der foreslået afværgeforanstaltninger for 49. Disse foranstaltninger omfatter blandt andet, at den givne lokalitet underbores eller undgås, at der er tidmæssige restriktioner på eventuel kabelnedgravning gennem lokaliteten, eller at det sikres, at vandrende padder omfattet af Habitatdirektivets bilag IV ikke omkommer i den åbentstående kabelgrav i et omfang, der kan påvirke områdets økologiske funktion for den beskyttede art. Afværgeforanstaltning i forhold til beskyttede paddearter kan omfatte, at der på en bestemt strækning enten graves om vinteren, graves med gravekasse eller sættes midlertidigt paddehegn op langs udgravningen. Alternativt kan der etableres et nyt ynglevandhul til spidssnudet frø som kompensation for øget risiko for dødelighed. Flere af disse afværgeforanstaltninger kan dog undgås, såfremt kabelføringen undgår specifikke områder. De 4 lokaliteter med moderat påvirkning, hvor afværgeforanstaltninger ikke vurderes nødvendige, er alle søer med forekomst af spidssnudet frø. I disse konkrete tilfælde vurderes det, at kabelføringen ikke kan medføre risiko for, at større dele af bestanden dræbes i anlægsfasen. Dette skyldes lokalitetens placering i undersøgelsesområdet i forhold til placering af egnede levesteder for padder på land. 1.3 Påvirkninger efter implementering af afværgeforanstaltninger Ved korrekt implementering af de foreslåede afværgeforanstaltninger vurderes det, at påvirkningen vil blive mindre eller ubetydelig for alle lokaliteter i undersøgelsesområdet. Lokaliteter, der vurderes moderat påvirket, kan dog forsat forekomme de steder, hvor der ikke er behov et konkret behov for afværgeforanstaltninger. Projektet kan således ved implementering af de beskrevne afværgeforanstaltninger gennemføres uden væsentlige påvirkninger af naturinteresser på land. Denne vurdering gælder i alle projektets faser (anlæg, drift og afvikling). 7

8 2 INDLEDNING Den 22. marts 2012 vedtog et bredt politisk flertal i Folketinget en energipolitisk aftale for perioden Som et led i opfyldelsen af energiaftalen og omstillingen til en grøn energiforsyning skal der inden 2020 opstilles 450 MW kystnære havmølleparker i Danmark. Den 28. november 2012 udpegede regeringen og forligskredsen 6 områder for kystnære havmølleparker, hvor der skal gennemføres undersøgelser og udbud for i alt 450 MW produktionsmøller samt planlægning for ilandføringsanlæg. De seks områder er Bornholm, Smålandsfarvandet, Sejerø Bugt, Sæby, Vesterhav Syd og Vesterhav Nord. Energistyrelsen står for udbuddet af de 450 MW på de seks kystnære havmølleområder. Med pålæg fra Energistyrelsen den 29. januar 2013 skal Energinet.dk varetage og kontrahere udarbejdelse af baggrundsrapporter, konsekvensvurderinger, VVMredegørelser, tilhørende plandokumenter samt udkast til miljørapport for de seks udpegede områder. Arbejdet vil omfatte vurderinger af anlæg og installationer såvel på søterritoriet som på land. Denne rapport omhandler Vesterhav Nord Havmøllepark, og gennemgangen skal belyse projektets påvirkning af naturinteresser på land. 2.1 Formål Formålet med denne baggrundsrapport er at skabe overblik over naturinteresser på land inden for det definerede undersøgelsesområde. Naturinteresser omfatter bl.a. forhold vedrørende beskyttet natur, bilag IV-arter og Natura 2000-områder samt f.eks. forekomst af rødlistede arter eller fåtallige ynglefugle. På baggrund af dette redegøres der for eventuelle konfliktområder inden for undersøgelsesområdet. De undersøgelser, som afrapporteres, skal bidrage til at skabe et fagligt tilstrækkeligt grundlag for miljøvurderingen i forhold til emnet naturinteresser på land. Særligt vigtigt for vurderingerne er påvirkninger af nationalt beskyttet natur, internationalt beskyttede arter og Natura 2000-områder. 8

9 3 PROJEKTBESKRIVELSE Vesterhav Nord Havmøllepark omfatter etablering af en havmøllepark med tilhørende ilandføringsanlæg inklusiv anlæg for nettilslutning på land. Den samlede anlægsperiode forventes at strække sig over en periode på ca. 3½ år fra medio 2016 til ultimo 2019, og havmølleparken forventes sat i drift i 2020 med en forventet levetid på ca. 30 år. Det samlede undersøgelsesområde fremgår af Figur 1. Figur 1. Undersøgelsesområdet for Vesterhav Nord Havmøllepark. 3.1 Anlæg på land Ilandføring af søkabler vil kunne ske nord for Ferring og/eller nord for Vejlby. Nær begge ilandføringspunkter skal det være muligt at etablere en ny kabelstation for at samle søkablerne i et mindre antal landkabler. Arealbehovet for den nye kabelstation vil være ca. 125 m x 80 m svarende til ca m 2. Kabelanlægget føres videre til Station Idomlund nær Holstebro og herfra videre til Station Herning. Såfremt der sker yderligere udbygning af vindkraft i Vestjylland (end etablering af Vesterhav Nord Havmøllepark), skal der etableres et nyt kabel mellem Station Idomlund og Station Herning for at undgå, at der sker overbelastning i nettet. Som konsekvens heraf vil der ikke længere være behov for det eksisterende luftledningssystem mellem Struer og Herning, og dette vil derfor blive taget ned. Miljøpåvirkninger fra demontering af 9

10 luftledningsforbindelsen behandles ikke i nærværende baggrundsrapport. Der henvises til en samlet beskrivelse og vurdering af emnet i VVM rapporten, Del 3: Miljøforhold på land. (Præcis reference indsættes i den endelige revision af rapporten). På landjorden beskrives alle de relevante muligheder for placering af landanlæg inden for et 300 m bredt undersøgelsesområde, fordi land-anlæggene afhænger af valg, der først tages senere i processen afhængig af havmølleparkens størrelse. Dette afgøres først ved Energistyrelsens udbud for de seks kystnære havmølleparker. Derfor arbejdes der med beskrivelser af forskellige mulige anlæg i form af kabeltracéer, der afhænger af det endelige valg af havmølleparkens størrelse. Detailinformationer om det tekniske projekt fremgår af den tekniske projektbeskrivelse (Energinet.dk, 2015). Fakta om projektet på land Kabler Hovedforslag, kabelanlæg: ca. 79 km Alternativ ved DNV-Gødstrup, kabelanlæg: ca. 11 km Luftledning Eksisterende luftledning mellem Struer og Herning, der demonteres: ca. 45 km Stationsanlæg Omfatter både udvidelse af eksisterende stationer samt etablering af nye stationsanlæg. Følgende stationsanlæg kan blive omfattet af projektet: To kabelstationer nær ilandføringspunkterne ved kysten (nye stationer). Koblingsstation (knudepunkt) øst for Ramme nær Lomborg (ny station). Station Idomlund (udvidelse). Station Herning (udbygning inden for det eksisterende stationsområde). 3.2 Projektaktiviteter, der kan påvirke naturinteresser på land Projektbeskrivelsen af anlægsarbejdet på land ses i anlægsbeskrivelserne fra Energinet.dk (Energinet.dk, 2015). I det følgende gennemgås de aktiviteter i forbindelse med anlægsarbejdet, der kan medføre potentielle påvirkninger af naturinteresser på land Støjgener og forstyrrelse i forbindelse med anlægsarbejde I forbindelse med anlægsarbejdet vil der forekomme støjgener, kørsel med arbejdsmaskiner og andre aktiviteter langs kabeltracéet. På steder, hvor kabeltracéet passerer nær områder med større mængder af rastende fugle eller ynglesteder for mere fåtallige arter, kan dette være et problem, idet anlægsarbejdet vil kunne medføre, at disse forstyrres eller skræmmes bort i en kortvarig periode. Støj fra anlægsarbejde nær vandløb og vådområder vil potentielt kunne medføre forstyrrelser af dyrelivet, der opholder sig i disse områder Sænkning af grundvandsspejlet I forbindelse med anlægsarbejdet vil grundvandet blive sænket midlertidigt på strækninger med et højt grundvandspejl. Dette sker enten ved installering af sugespidsanlæg (kun ved sandrige jordbundsforhold) eller ved en forudgående nedpløjning af et plastdræn under kabelgraven (ca. 2,0 m under terræn). Plastdrænet tilsluttes en række pumper placeret langs kabelgraven med passende afstand. Når kablerne er lagt, lukkes plastdrænet, så det ikke længere bliver benyttet. Hvis der er tale om en mere lokal forekomst af vandrige jordlag, foretages oppumpningen eventuelt via et sugespids-anlæg direkte i kabelgraven. 10

11 For begge metoder gælder, at det oppumpede vand ikke må ledes direkte til søer eller vandløb, da der kan ske sedimentspredning eller spredning af okker, som skader vandmiljøet. Det oppumpede vand kan ledes ud over det åbne terræn til passiv nedsivning efter aftale med lodsejeren, og efter der er opnået relevante udledningstilladelser fra den ansvarlige miljømyndighed. Hvis der er risiko for okkerudfældning fra oppumpet grundvand, skal dette håndteres som beskrevet i andet fagnotat om Påvirkning af miljøet i øvrigt (NIRAS, 2015b). Langs kabeltracéet er der tale om helt lokale grundvandssænkninger af meget begrænset varighed (1-2 dage). Ved muffesamlinger på kablerne kan der være tale om grundvandssænkninger på op til 10 dages varighed. Den midlertidige sænkning af grundvandsspejlet beskrevet i det ovenstående medfører en risiko for en temporær dræning af vådområder tæt på udgravningen. Det forudsættes i vurderingerne, at denne påvirkning ikke har et omfang, der kan påvirke 3-beskyttede søer og vandhuller Gennembrydning af vandstandsende jordlag ved udgravning I bunden af den ca. 2 meter dybe kabelgrav bliver der udlagt et ca. 10 cm komprimeret sandlag, som kablet udtrækkes og udlægges ovenpå. Når kabler og lyslederrør er placeret i kabelgraven, dækkes denne med 20 cm komprimeret sand, hvorefter den opgravede råjord fyldes tilbage og komprimeres for at undgå luftlommer omkring kablet. Til sidst lukkes kabelgraven med muldjord. Jordlag bestående overvejende af ler fungerer ofte som et vandstandsende lag. Såfremt et lerlag i de nederste 30 cm af kabelgraven gennembrydes og efterfølgende fyldes op med sand, vil det kunne betyde, at vådområder kan blive udsat for en øget dræning/afvanding på langt sigt. Risikoen er især stor i områder med forskellige blandinger af ler- og sandbund. For at minimere denne risiko vil man i forbindelse med anlægsarbejdet etablere propper af ler (bentonit), der bryder sandlaget og dermed forhindrer den horisontale drænvirkning. På den baggrund er der ikke foretaget separate risikovurderinger for dette scenarie for de enkelte naturarealer Forstyrrelse af jordbunden i forbindelse med anlægsarbejdet Vegetationen i kabeltracéet vil i forbindelse med anlægsarbejdet blive helt eller delvist forstyrret. Bredden på arbejdsbæltet er på de første par kilometer fra kysten og ind til en kystnær kabelstation 53 m bredt (evt. to arbejdsbælter og to kystnære kabelstationer), mens det er 18 m bredt på den resterende strækning fra den kystnære kabelstation og til den eksisterende endestation. Hertil kommer etableringen af en række depotpladser og tromledepoter samt et antal midlertidige arbejdsveje, som muliggør adgang til kabeltracéet fra eksisterende veje. Forstyrrelse af jordlaget i forbindelse med ovennævnte aktiviteter vil i områder med artsrig og/eller næringsfattig flora betyde, at disse ødelægges eller forringes væsentligt. Truslerne består dels i, at plantearter med en fåtallig forekomst på de disse lokaliteter bliver fjernet, hvilket kan have en negativ effekt på bestandene af de pågældende arter eller i værste fald føre til, at arterne forsvinder fra de givne lokaliteter. I forbindelse med udgravningen til kablet vil jord blive fjernet og efterfølgende blive fyldt ned i kabelgraven. Dette vil ofte føre til, at de forskellige jordlag bliver blandet sammen. I visse situationer kan dette være meget uhensigtsmæssigt og umuliggøre reetablering af arealer med vigtige botaniske forekomster. Dette kan afværges ved, at de forskellige jordlag lægges tilbage i hullet i samme rækkefølge, som de blevet gravet op. Fjernes der græstørv midlertidigt, er det vigtigt at vande tørvene, inden de nedlægges igen, så den naturlige vegetation holdes intakt. Udgravningen af kabelgraven skønnes i høj grad at kunne påvirke eventuelle bestande af birkemus, idet deres yngle- og overvintringsreder er placeret i jorden i ca centimeters dybde. Disse underjordiske reder benyttes til overvintring i vinterhalvåret, og af hunner og unger i sommerens ynglesæson. Så vidt vides benyttes rederne af hunnerne hele året rundt (altså også i den aktive forårs- og efterårsperiode uden for ynglesæsonen om sommeren) og i vid udstrækning også af ungerne i sensommer og efterår, efter de er blevet selvstændige. Opgravning af reder med birkemus vil i langt de fleste tilfælde resultere i, at individerne dør. 11

12 3.2.5 Underboringer af vandhuller, vandløb og andre naturtyper Generelle principper for underboring Der vil blive underborets alle de steder, hvor i alle tilfælde, når et kabelanlæg passerer et beskyttet vandløb og/eller et Natura 2000-område.Generelt føres kabelanlægget uden om vandhuller, således at disse ikke bliver direkte påvirket af projektet. I sjældne tilfælde, hvor det ikke er muligt at føre kabelanlægget uden om et vandhul, vil vandhullet blive underboret. Underboring anbefales som afværgeforanstaltning for at forhindre effekter af sænket grundvandstand, forstyrrelse af jordbunden og vegetationen, træfældning mm. For hver enkelt beskyttet og følsomt naturområde er det vurderet om underboring er nødvendigt hvis kablet skal passere. Der er dog ikke lavet vurderinger af vandløb, søer og Natura 2000-områder, som altid underbores ved passage. De følgende beskrivelser af underboring er delvist hentet fra en tidligere VVM-analyse af et tilsvarende kabelprojekt (Orbicon A/S, 2014). Sammenlignet med et nedgravet kabel vil en underboring være en betydelig mere skånsom anlægsteknik. I de tilfælde, hvor der anbefales underboring i forbindelse med et naturområde, skal arbejdsarealerne altid placeres uden for naturområdet. Dette kan f.eks. være på dyrket mark eller på befæstede arealer, for at undgå uønskede påvirkninger af beskyttet og følsom natur. Energinet.dk vurderer ud fra erfaringer med underboringer andre steder, herunder f.eks. fra Horns Rev 2-projektet, at terrænet over de underborede strækninger er fuldstændigt uberørt i såvel anlægsfasen som derefter. Udstyr Underboring sker med særligt boregrej, som kræver etablering af en arbejdsplads på ca. 25 m 2 i den ene ende af underboringen, samt en plads til samling af rør i den anden ende af underboringen. Underboring sker ved, at der bores et plastforingsrør for hvert kabel. Kablet trækkes derpå igennem foringsrøret, og foringsrøret fyldes efterfølgende med bentonit. Dette gøres af hensyn til kravet om varmeafledning fra kablerne. Den indvendige diameter på et foringsrør kan være ca. 300 mm, og den udvendige diameter kan ligge mellem 350 mm og 400 mm. Dette kan dog ændre sig under projekteringen. Længde af underboringer Normalt er underboringer mellem 15 og 300 m længde. I særlige situationer kan længere strækninger på op til ca m dog underbores (eller lidt længere om nødvendigt), hvilket i det aktuelle projekt er tilstrækkeligt til, at alle følsomme naturområder kan underbores, uanset hvilket alternativ der vælges. Der er flere forhold, som afgør den mulige længde af en underboring. Det er derfor nødvendigt at lave en konkret vurdering af behovet for underboring i hvert enkelt tilfælde. Underboring ved vandløb skal holde mindst 1 meters afstand til den regulativmæssige fastsatte bundkote for vandløbet. Forundersøgelser, uheld og forholdregler Jordbundsforholdene kan være afgørende for, om underboring kan udføres. For at fastlægge placering og boredybde (boreprofil) kan der udtages enkelte jordbundsprøver. Forundersøgelserne skal medvirke til en sikker gennemførelse af underboringen og mindske risikoen for blow-outs, det vil sige, at boremudderet (bentonit) skyder op i det terræn, som boringen føres under Blow-out kan medføre suspension i vandfasen af partikler fra udboringen og af det bentonit, som boremaskinen bruger, hvilket kan have en negativ indvirkning på flora og fauna, særligt i vådområder. For fisk er der eksempelvis en risiko forbundet med, at de meget små bentonit-partikler kan sætte sig i gællerne og hindre iltoptagelsen. Endvidere kan ophvirvlet bentonit i værste fald lægge sig som et lag over vandplanter i en periode, hvilket kan minimere lysindfaldet og dermed fotosyntensen. Forundersøgelserne af jordbundsforholdene gennemføres for at minimere risikoen for blow-outs mest muligt. Såfremt der sker blow out på jorddækkede arealer, skal boremudderet opsamles og bortskaffes på linje med øvrigt opsamlet boremudder til deponi eller anden kontrolleret jordhåndteringsplads. Inden endelig bortskaffelse laves der en prøvetagning af boremudderet.ved blow-outs i eller nær vandmiljø skal boringen stoppes hurtigst muligt, hvorefter der skal iværksættes foranstaltninger til hindring af yderligere udslip, f.eks. dybere boring eller ændret sammensætning af boremudder, idet risikoen for blow-outs generelt set er mindre, jo trægere det anvendte boremudder er. 12

13 Risikoen for blow-out er analyseret nærmere i anden baggrundsrapport (NIRAS, 2015b). Det konkluderes der, at risikoen er så lille, at den er uden betydning for naturinteresserne. Alternativet til at underbore, der oftest vil bestå i en gennemgravning af følsomme naturtyper, vil have større og længerevarende konsekvenser for naturinteresserne. Risikoen for uheld er derfor ikke analyseret nærmere i denne sammenhæng. Der vil dog altid være en risiko for, at en planlagt underboring ikke lader sig gennemføre. Hvis f.eks. borehovedet går fast undervejs, kan der foretages tilbagetrækning. Retningsændringer kan i så fald forsøges, uden at der graves nogen steder. Sten er den værste hindring for underboring, mens forskellige jordarter gennem en boret strækning dog ikke behøver at give anledning til problemer. Behov for supplerende tilladelser og dialog med myndighederne må altså påregnes, hvis en planlagt underboring viser sig umulig. Tidsforbrug og støj ved underboring En ca. 300 meter lang underboring forventes at vare godt 2 dages boring og tilbagetrækning pr. rør. Da der skal etableres 3 rør á 100m, vil der være 6-8 dages aktivitet omkring borestedet. Erfaringsmæssigt vides, at boremaskinen som støjkilde betragtet er at sammenligne med en traktor. Der bores kun i dagtimerne. Naturundersøgelser i forbindelse med underboringer På ovenstående grundlag antages det, at vandhuller og vandløb ikke vil blive påvirket af eventuelle underboringer, og der er derfor ikke er foretaget generelle naturundersøgelser af vandhuller og vandløb i undersøgelsesområdet. I vandhullerne er paddefaunaen undersøgt på grund af andre risikofaktorer (se afsnit 3.2.8). Øvrige naturtyper er generelt undersøgt, da underboring kun udføres, hvis det bl.a. på baggrund af de biologiske undersøgelser vurderes nødvendigt Fældning af træer i forbindelse med anlægsarbejde I forbindelse med anlægsarbejdet skal der etableres et 18 m bredt arbejdsbælte. Dog vil arbejdsbæltet på de første par km fra kysten være op til 53 m bredt (evt. to arbejdsbælter). Desuden vil der blive etableret en række depotpladser og tromledepoter samt et antal midlertidige arbejdsveje, som muliggør adgang til kabeltracéet fra eksisterende veje. Ovennævnte aktiviteter kan potentielt medføre, at der skal fældes træer i forbindelse med anlægsarbejdet. Store, gamle træer og træer med sprækker, spættehuller eller andre hulheder benyttes ofte af flagermus som rastested. Derfor kan træfældning i forbindelse med anlægsarbejdet potentielt være forbundet med negative konsekvenser for flagermus. Anvendelsen af træer som rastested for flagermus varierer gennem året og fra art til art. De mest sårbare perioder er om sommeren og om vinteren. Alle danske arter af flagermus er opført på habitatdirektivets bilag IV Arbejdskørsel Der vil forekomme en del arbejdskørsel i forbindelse med anlægsarbejdet. Dette indebærer en risiko for, at padder og andre smådyr bliver kørt over. Risikoen er størst i de perioder, hvor padderne vandrer til og fra ynglevandhullerne, dvs. om foråret om efteråret. Endvidere spredes nyforvandlede padder (frøer og tudser) i landskabet om sommeren, hvor der også er risiko for, at de trafikdræbes. Paddevandringer foregår hovedsageligt i døgnets mørke timer. Arbejdskørsel indebærer desuden en risiko for, at birkemus bliver kørt over. er primært aktive fra solnedgang til solopgang. Individer, som raster over jorden (typisk hanner og ungdyr), f.eks. i en græstue, risikerer også at blive kørt over om dagen Åbne grøfter under nedgravning af kabler I forbindelse med nedgravningen af kablerne vil kabelgravene efterlades som åbentstående udgravninger i terrænet. Det forventes, at de enkelte kabelgrave maksimalt vil stå åben i en periode på en arbejdsuge. For hver kabellængde ( m) skal kablerne samles. Dette foregår ved hjælp af en montagecontainer. Arbejdsperioden for en muffesamling er på ca. 5-6 arbejdsdage. 13

14 Kabelgraven ved hver muffesamling vil således stå åben i en periode på minimum én uge. Den åbentstående kabelgrav udgør en risiko for padder og andre smådyr, der kan blive fanget i kabelgraven. Risikoen for, at padder fanges i åbne grøfter, er størst om foråret, hvor padderne vandrer i en meget koncentreret periode. Der er dog også en tilsvarende risiko om efteråret samt om sommeren, hvor nyforvandlede padder spredes i landskabet. Paddevandringer foregår hovedsageligt i døgnets mørke timer. Eventuelle birkemus risikerer at falde i grøfterne hele året undtagen i dvaleperioden om vinteren. Til gengæld har birkemusen ikke årstidsbestemte vandringer hvor hele bestanden flytter sig mellem ynglested og terrestriske levesteder på samme tid. Dermed er risikoen for at en bestand påvirkes på grund af en åbentstående udgravning mindre end for padderne. 3.3 Beskrivelse af påvirkningsgrader Til beskrivelse af projektets påvirkning af naturinteresser på land er anvendt nedenstående terminologi for at beskrive påvirkningens relative størrelse (Tabel 1). Påvirkningens relative størrelse Positive påvirkninger Eksempler på dominerende effekter Afværgeforanstaltning Ingen Væsentlig negativ påvirkning Moderat negativ påvirkning Mindre negativ påvirkning Ubetydelig påvirkning og neutral / uden påvirkning Der forekommer påvirkninger, som har et stort omfang og/eller langvarig karakter, er hyppigt forekommende eller sandsynlige, og der vil være mulighed for irreversible skader i betydeligt omfang. Der forekommer påvirkninger, som enten har et relativt stort omfang eller langvarig karakter (f.eks. i hele anlæggets levetid), sker med tilbagevendende hyppighed eller er relativt sandsynlige og måske kan give visse irreversible, men helt lokale skader på eksempelvis bevaringsværdige kultur- eller naturinteresser. Der forekommer påvirkninger, som kan have et vist omfang eller kompleksitet, en vis varighed ud over helt kortvarige effekter, og som har en vis sandsynlighed for at indtræde, men med stor sandsynlighed ikke medfører irreversible skader. Der forekommer småpåvirkninger, som er lokalt afgrænsede, ukomplicerede, kortvarige eller uden langtidseffekt og helt uden irreversible effekter. Påvirkning der anses for så alvorlig, at man bør overveje at ændre projektet eller gennemføre afværgeforanstaltninger for at mindske denne påvirkning. Påvirkning af en grad, hvor afværgeforanstaltninger overvejes. I nogle tilfælde anbefales afværgeforanstaltninger ikke gennemført. Påvirkning af en grad, hvor det er usandsynligt, at afværgeforanstaltninger er nødvendige. Påvirkninger der anses for så små, at de ikke er relevante at tage højde for ved implementering af projektet. Tabel 1. Oversigt over sammenhængen mellem påvirkningsgrad og brug af afværgeforanstaltninger. Alle påvirkninger, der nævnes i rapporten, er negative, medmindre andet specifikt er nævnt. 14

15 4 BAGGRUND 4.1 Metode Feltbesigtigelser Feltbesigtigelserne af naturområder i undersøgelsesområdet for Vesterhav Nord på land er planlagt på baggrund af indsamlet eksisterende viden. Den eksisterende viden er anvendt til at fokusere feltarbejde mod de punkter, hvor det forventes, at der kan opstå særlige konflikter med beskyttede arter samt beskyttede naturtyper. Tillige anvendes den eksisterende viden i vurderingerne i det omfang den anses for aktuel. Feltarbejdet er gennemført inden for afgrænsningen af undersøgelsesområdet, og hovedparten af feltarbejdet er gennemført i eksisterende naturområder. De besigtigede lokaliteter fremgår af kort i Bilag 1. Vurdering af påvirkningsgrader fremgår af kort i Bilag 2. Omfanget af besigtigelser fremgår af tabeller i Bilag 3. Feltarbejdet er gennemført i perioden april-juli 2014, som for arter og naturtyper er den mest optimale sæson for feltundersøgelser. Der er udfyldt besigtigelsesskemaer for hver besigtigelse. Ved de botaniske besigtigelser er der anvendt de besigtigelsesskemaer, som anvendes i den offentlige naturforvaltning ved besigtigelse af beskyttede naturtyper ( 3-skemaer), dog med enkelte modifikationer. Ved besigtigelser for padder, markfirben, flagermus og birkemus er der anvendt Amphi Consults egne specialdesignede besigtigelsesskemaer. Relevante konklusioner på besigtigelserne fremgår for hver lokalitet af tabellen i Bilag 4. I alt er der foretaget 501 besigtigelser. Der indgår 357 lokaliteter i datagrundlaget (se Bilag 3). Ikke alle lokaliteter er besigtiget i forbindelse med felttarbejdet. Således omfatter de 161 lokaliteter også to lokaliteter, der kun er blevet besigtiget i forbindelse med Naturstyrelsens 3-serviceeftersyn (se kapitel 4.1.2). Af de 357 lokaliteter er 229 omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, baseret på den aktuelle tilstand (207 lokaliteter fremgår af den vejledende udpegning af beskyttet natur). I afsnit 4.3er de anvendte metoder ved de forskellige typer af besigtigelser gennemgået. Samtidig er der udarbejdet en kort beskrivelse af, hvilke typer af arealer, der er besigtiget Eksisterende viden Feltbesigtigelserne vedrørende natur er ikke fuldstændigt udtømmende da der suppleres med eksisterende viden fra andre kilder: o Besigtigelsesdata fra Naturstyrelsens 3-serviceeftersyn udført i perioden (Naturstyrelsen, 2014). o o o o Oplysninger om fugleobservationer via siden år 2000 (Dansk Ornitologisk Forening, 2014). Oplysninger om fund af rødlistede arter og arter opført på bilag II og IV på EU s habitatdirektiv via Naturdata, Danmark Miljøportal (Danmarks Miljøportal, 2014). Oplysninger fremsendt fra de berørte kommuner. Oplysninger fra basisanalyser om eventuelle Natura 2000-områder. o Habitathåndbogen (Søgaard & Asferg, 2007). o Atlasprojektet for dagsommerfugle (Stoltze, 1996). o Dansk Pattedyratlas (Baagøe & Jensen, 2007). o Projekt birkemus (Møller, Asbirk, Baagøe, Håkonson, & Jensen, 2011). o Overvågning af arter , NOVANA (Søgaard, et al., 2013). Ved fremsøgning af oplysninger på Miljøportalen er der foretaget søgninger på Naturdata via en udvidet læseradgang. Den udvidede læseradgang har i den forbindelse gjort det muligt at lave udtræk på et ubegrænset antal artsobservationer pr udtræk (ellers blot 2000 artsobservationer pr udtræk). Derudover har det været muligt at fremsøge data, der endnu ikke er blevet offentliggjort, samt data, der ikke er synlige for offentligheden. De fremsøgte artsoplysninger er desuden blevet fagligt valideret for at undgå fejl. 15

16 4.1.3 Temaer, der ikke undersøges i felten For nogle naturinteresser vurderes det, at den eksisterende viden er tilstrækkelig til beskrivelse af eksisterende forhold i undersøgelsesområdet. Denne vurdering baseres dels på omfanget af eksisterende viden og dels på, hvilke påvirkninger projektet maksimalt kan påføre disse naturinteresser. Derfor er der ikke foretaget feltundersøgelser af følgende: o o o o Forekomst af fuglelokaliteter for rastende fugle samt forekomst af fåtallige ynglefugle Vandløb og vandløbstilknyttede arter (herunder odder) Søer (dog undtaget padder som er undersøgt) Levende hegn og diger I forbindelse med anlægsarbejdet underbores alle vandløb, der skal passeres af kabellægningen. På den baggrund vurderes det, at projektet ikke vil kunne påvirke hverken vandløb eller arter knyttet til disse negativt. Af denne grund foretages der ikke besigtigelser af vandløb eller besigtigelser for vandløbstilknyttede arter, f.eks. bilag IVarten grøn kølleguldsmed. I forbindelse med anlægsarbejdet føres kabellægningen generelt uden om søer. Hvor dette ikke kan lade sig gøre, underbores søerne. På den baggrund vurderes det, at projektet ikke vil kunne indvirke negativt på hverken søer eller arter som udelukkende lever i disse. Af denne grund foretages der ikke botaniske besigtigelser af søer eller besigtigelser for bilag IV-arterne grøn mosaikguldsmed, bred vandkalv og lys skivevandkalv. Undersøgelser af søer omfatter kun paddearter. Padderne yngler i søer og kan nemmest kortlægges dér. Padderne lever imidlertid hovedparten af deres liv på land, og er afhængige af at kunne spredes over land til og fra søerne. Kabelprojektet kan potentielt påvirke paddernes adgang til og fra søerne. Derfor er forekomst af padder inddraget i undersøgelsen. Levende hegn og diger er ikke systematisk undersøgt. I de tilfælde, hvor det vurderes, at diger kan være levesteder for f.eks. markfirben, er de inddraget i undersøgelsen. I de tilfælde, hvor det vurderes, at der kan være yngle- og rasteområder for flagermus i levende hegn, er de inddraget i undersøgelsen. Det vurderes derudover generelt, at mindre indgreb, der afbryder levende hegn eller diger i forbindelse med gennembrud af kabelanlægget (18 meter), ikke vil påvirke spredningskorridorer væsentligt for flagermus og andre beskyttede arter. Generelt noteres det under feltarbejdet, hvis der observeres arter ud over dem, som er det primære fokus for undersøgelserne. 4.2 Regelgrundlag/lovgivning Denne rapport om naturinteresser på land tager især udgangspunkt i love, EU-direktiver og vejledninger som nævnes i det følgende Naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelsesloven (Miljøministeriet, 2013) har til formål at værne om landets natur og miljø, og tilsigter særligt at beskytte naturen med dens bestand af planter og dyr samt deres levesteder. Mange naturområder i Danmark er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Beskyttelsen medfører, at der ikke må foretages ændringer af naturtypernes tilstand. Det gælder for: o Søer med areal på over 100 m 2 o o Udpegede vandløb Heder, enge, strandenge, moser og overdrev med et samlet areal på mindst m 2 (eller mindre arealer i forbindelse med andre beskyttede naturtyper). Forekomst af 3 beskyttede områder fremgår bl.a. af den vejledende udpegning af beskyttede arealer på miljøportalen (Danmarks Miljøportal, 2014). Det er arealernes aktuelle tilstand som definerer beskyttelsesstatus. Den vejledende registrering er imidlertid det bedste tilgængelige udgangspunkt, for at vurdere omfanget af beskyttet natur i undersøgelsesområdet. 16

17 En stor del af de kystnære områder er omfattet af klitfredning i henhold til Naturbeskyttelseslovens 8. Hovedparten af de klitfredede områder er også 3 beskyttede, men det er ikke altid tilfældet. Myndighed for Naturbeskyttelseslovens 8 (klitfredningen) er Naturstyrelsen, mens 3-beskyttelsen administreres af kommunerne. De arealer, som fremgår af den vejledende udpegning af beskyttet natur eller klitfredning indenfor undersøgelsesområdet, er undersøgt og vurderet, hvis projektet forventes enten at kunne påvirke arealerne eller de dyrearter, der lever heri. For gennemgang af alle arealer i undersøgelsesområdet, der er omfattet af generelle arealrestriktioner f.eks. i henhold til bestemmelser i Naturbeskyttelsesloven (beskyttede naturtyper og beskyttelseslinjer), Museumsloven (beskyttede sten- og jorddiger) og Skovloven (fredskovspligtige arealer), henvises til anden baggrundsrapport i VVM redegørelsen (NIRAS, 2015a) Habitatdirektivet Habitatdirektivet har til formål at fremme biodiversiteten i EUs medlemslande ved at definere en fælles ramme for beskyttelsen af arter og naturtyper, der er af betydning for EU. Direktivets bestemmelser er primært implementeret i dansk lov gennem bestemmelserne i habitatbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2007). Habitatdirektivets beskyttelsesbestemmelser omfatter dels udpegning af de særlige beskyttelsesområder kaldet Habitatområder og dels direktivets artsbeskyttelse. Bestemmelserne er nærmere forklaret i vejledning til habitatbekendtgørelsen (Naturstyrelsen, 2011). Områdebeskyttelsen I Habitatområderne skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de arter eller naturtyper, som området er udpeget for at beskytte. Der er udpeget 254 habitatområder i Danmark. Direktivet beskytter bestemte naturtyper inden for habitatområderne, opført på direktivets bilag I. Det gælder naturtyper, der er i fare for at forsvinde i deres naturlige udbredelsesområde, har et begrænset naturligt udbredelsesområde, fordi de er gået tilbage, eller fordi de fra naturens hånd er begrænsede og er karakteristiske for forskellige områder af Europa. Direktivet beskytter desuden bestemte dyre- og plantearter indenfor Habitatområderne, opført på direktivets bilag II. Disse arter kan være truede, sårbare eller sjældne og findes kun på et mindre afgrænset område. Arterne kræver særlig opmærksomhed på grund af deres særlige levested og/eller de mulige følger, som en udnyttelse af områderne kan have for deres bevaringsstatus. I det omfang, projektet berører eller påvirker Habitatområder, er der udført undersøgelser af arter og naturtyper, som indgår i områdets udpegningsgrundlag, hvis projektet kan påvirke disse. Artsbeskyttelsen Habitatdirektivets artsbeskyttelse pålægger medlemslandene at sikre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om de forekommer indenfor et af de udpegede Habitatområder eller udenfor. Disse arter fremgår af direktivets bilag IV, og de kaldes derfor ofte for bilag IV-arter. Beskyttelsen indebærer bl.a. forbud mod at beskadige og ødelægge yngle- og rasteområder for arterne. Bilag IV-arterne undersøges i hele undersøgelsesområdet for at vurdere projektets påvirkning af disse. En lang række forskellige arealtyper der kan påvirkes af projektet er undersøgt, hvor det vurderes at der kan findes levesteder for bilag IV-arterne. Arealerne kan både være beskyttet af anden lovgivning (f.eks. Naturbeskyttelsesloven eller Skovloven), eller det kan være områder, som ikke er omfattet af anden beskyttelse. Ved risiko for påvirkning af yngle- og rasteområder for bilag IV-arterne skal der indbygges afværgeforanstaltninger i projektet for at sikre, at områdets økologiske funktion for bilag IV-arterne vil blive opretholdt Fuglebeskyttelsesdirektivet Fuglebeskyttelsesdirektivet har til formål at beskytte og forbedre vilkårene for de vilde fuglearter i EU. Dette sker bl.a. ved at medlemslandene forpligter sig til at udpege fuglebeskyttelsesområder. I Danmark er der udpeget 113 fuglebeskyttelsesområder. 17

18 4.2.4 Natura 2000 Habitatområderne og Fuglebeskyttelsesområderne udgør til sammen Natura områderne. Alle reglerne i Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne er implementeret i dansk lovgivning hovedsageligt gennem Habitatbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2007). I tilfælde, hvor en foreløbig videnskabelig vurdering (også kaldet væsentlighedsvurdering) viser, at der kan være risiko for væsentlige påvirkninger af arter eller naturtyper i Natura områder, kan et projekt først vedtages eller tillades, når der er udført en konsekvensvurdering. Konsekvensvurderingen skal udføres ud fra det bedst tilgængelige videnskabelige grundlag. Forsigtighedsprincippet indebærer, at det i konsekvensvurderingen uden rimelig tvivl kan fastslås, at projektet ikke skader Natura 2000-området. 4.3 Beskrivelse af feltundersøgelser Botaniske besigtigelser Der er foretaget en botanisk besigtigelse af alle terrestriske 3-beskyttede arealer inden for undersøgelsesområdet, der fremgår af den vejledende udpegning af beskyttet natur (Danmarks Miljøportal, 2014). Det vil sige 3-beskyttede enge, strandenge, moser, overdrev og heder. Derudover er enkelte klitarealer udvalgt til botanisk besigtigelse. Den botaniske undersøgelse følger generelt beskrivelsen af basisregistrering, som det fremgår af teknisk anvisning for besigtigelse af naturarealer (Fredshavn, Nygaard, & Ejrnæs, 2010). Ved besigtigelsen er forekommende arter af karplanter og mosser samt strukturindikatorer registreret. Der er ikke lavet artslister for dokumentationscirkler. Inventøren har indføjet egen vurdering af arealets naturtilstand (estimeret naturtilstand), uden brug af beregnede arts- og strukturindeks (Fredshavn, Nygaard, & Ejrnæs, 2012). Vurderingen af naturtilstand omfatter fem tilstandsklasser som tidligere defineret (Fredshavn, Nygaard, & Ejrnæs, 2009). Definition af tilstandsklasserne fremgår af Tabel 2 Naturstilstand (Estimeret naturværdi) Høj tilstand (1) God tilstand (2) Moderat tilstand (3) Ringe tilstand (4) Dårlig tilstand (5) Generel definition af tilstandsklasse Der er ingen eller kun meget små menneskeskabte ændringer i værdierne for de fysisk-kemiske og hydromorfologiske kvalitetselementer for den pågældende naturtype i forhold til, hvad der normalt gælder for denne naturtype under uberørte forhold. Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for naturområdet svarer til, hvad der normalt gælder for den pågældende naturtype under uberørte forhold, og der er ingen eller kun meget små tegn på forandringer. Der forekommer typespecifikke forhold og samfund. Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende naturtype udviser lave niveauer af forandringer som følge af menneskelig aktivitet, men afviger kun lidt fra, hvad der normalt gælder for denne naturtype under uberørte forhold. Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende naturtype afviger i moderat grad fra, hvad der normalt gælder for denne naturtype under uberørte forhold. Værdierne viser middelstore tegn på forandringer som følge af menneskelig aktivitet og er betydeligt mere forstyrrede end under forhold med god tilstand. Naturområder der viser tegn på større ændringer i værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende naturtype, og hvori de relevante biologiske samfund afviger væsentligt fra, hvad der normalt gælder for den pågældende naturtype under uberørte forhold. Naturområder der viser tegn på alvorlige ændringer i værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende naturtype, og hvori store dele af de relevante biologiske samfund, der normalt karakteriserer den pågældende naturtype under uberørte forhold, ikke forekommer. 18

19 Tabel 2. Definition af tilstandsklasser som er anvendt ved botaniske besigtigelser til angivelse af estimeret naturværdi for de undersøgte lokaliteter (Fredshavn, Nygaard, & Ejrnæs, 2009). Større 3-beskyttede arealer, der rækker ind i undersøgelsesområdet flere gange med en afstand på mere end ca. 100 m mellem de enkelte arealer inden for undersøgelsesområdet, er besigtiget separat. Dette gælder dog for kun for få arealer. Der er ikke foretaget botaniske besigtigelser af arealer inden for Natura 2000-områder, da disse i henhold til projektbeskrivelsen altid vil blive underboret. Der er heller ikke foretaget botaniske besigtigelser af søer og vandhuller, da disse altid vil blive underboret i de tilfælde, hvor det ikke er muligt føre kablet uden om. Alle de botaniske besigtigelser er foretaget i perioden maj til juli Kun den del af naturområderne, der ligger inden for undersøgelsesområdet, er besigtiget. Ved besigtigelsen er det generelt angivet, hvor i lokalitetens tværsnit de botanisk mest interessante delområder findes. Samtidig har inventøren ved besigtigelsen vurderet, hvor lang tid lokaliteten vil være påvirket ved eventuel gennemgravning Besigtigelser for padder Besigtigelse for padder generelt Som udgangspunkt er alle vandhuller inden for undersøgelsesområdet besigtiget for at eftersøge padder, således både 3-beskyttede vandhuller og andre vandhuller, der ikke fremgår af den vejledende 3-registrering. Derudover er de fleste 3- beskyttede moser blevet besigtiget for yngleforekomst af padder. Eftersøgningen af padder er særligt fokuseret på forekomster af bilag IV-beskyttede arter. I størstedelen af undersøgelsesområdet er spidssnudet frø den mest almindelige bilag IVpaddeart. I disse områder er foretaget den første paddebesigtigelse i april. På det tidspunkt fokuseres der på at eftersøge ægklumper af brune frøer (spids- og butsnudet frø) og kvækkende hanner samt evt. æg af stor vandsalamander. Syd og vest for Klosterheden Plantage forekommer spidssnudet frø spredt, hvorfor den første paddebesigtigelse i dette område i overvejende grad er foretaget i juni-juli med henblik på at registrere larver af stor vandsalamander samt eventuelle haletudser af spidssnudet frø. Besigtigelser for løgfrø Arten er eftersøgt i de mest egnede lokaliteter, ofte udvalgt på baggrund af observationer fra den generelle besigtigelse. Eftersøgningen af løgfrø er foretaget ved at lytte efter kvækkende hanner. Løgfrø kvækker typisk kun i en periode på ca. 14 dage - typisk medio april til ultimo maj. Hertil kommer, at kvækkeaktivitet primært sker på aftener efter varme solrige dage, hvor vandet i ynglevandhullerne er blevet godt opvarmet. Løgfrø kvækker mere eller mindre altid under vand. Hvis de sidder dybt i vandhullet, er det umuligt at høre kvækken med det menneskelige øre. I disse tilfælde høres kvækken kun ved hjælp af en undervandsmikrofon, en såkaldt hydrofon. Besigtigelser for strandtudse På baggrund af eksisterende viden om forekomst af strandtudse og kendskab til artens habitatpræferencer er udvalgt et antal større områder ( lokaliteter ) til besigtigelse. Arten yngler i lavvandede, temporære vandsamlinger, såsom oversvømmelser på enge, strandenge og marker. Det er ofte arealer, som ikke er omfattet af 3-beskyttelse. Arten yngler således normalt i en anden type lokaliteter end de andre padder. Arten er eftersøgt ved natlytning efter kvækkende tudser i perioden ultimo april til og medio juni Besigtigelser for markfirben Stort set alle 3- beskyttede heder og overdrev inden for undersøgelsesområdet er blevet besigtiget for markfirben. Dog er arealer, hvor det ud fra luftfotos kunne erkendes, at disse var totalt tilgroede i skov ikke blevet besigtiget. Derudover er enkelte andre relevante arealer blevet besigtiget for markfirben. 19

20 Den enkelte lokalitet er i gennemsnit blevet besigtiget to gange (dog varierende antal afhængigt af lokalitetens størrelse) i løbet af perioden april til juni for voksne markfirben. For de lokaliteter, hvor det i felten med det samme har kunnet kan erkendes, at forekomst af markfirben er helt usandsynlig, er der kun foretaget en meget kort besigtigelse. Ved besigtigelsen er det blevet noteret, hvor mange markfirben (antal individer og antal familiegrupper), der er registreret, samt antal oplagte æglægningssteder. Placering af disse oplagte æglægningssteder er blevet noteret. Lokalitetens rolle i forhold til artens generelle forekomst i området og andre eventuelle nærtliggende lokaliteter med forekomst af markfirben er om muligt blevet vurderet. Derudover har inventøren (med udgangspunkt i worst case scenario) vurderet varigheden af påvirkningen af den lokale bestand af markfirben, hvis anlægsarbejdet føres gennem lokaliteten. Såfremt arten ikke registreres, er sandsynligheden for, at arten kan være overset, blevet vurderet Besigtigelser for flagermus Ud fra luftfotos er der udvalgt en række lokaliteter med ældre løvskov til en indledende screening for forekomst af potentielle rastesteder for flagermus. Disse lokaliteter er gennemgået i dagtimerne. Ud fra lokalitetens tilstand er det vurderet, om der findes potentielle rastesteder for flagermus, som skal undersøges nærmere om natten. Lokaliteter med potentielle rastesteder for flagermus er undersøgt ved en yderligere besigtigelse, som er gennemført i perioden ultimo juni til primo juli. Denne besigtigelse er primært foregået i perioden fra solnedgang og 1-2 timer frem samt i de sidste 2 timer før solopgang. Ved besigtigelserne er flagermus eftersøgt med ultralydsdetektor (Pettersson d240x). Som dokumentation og hjælp ved artsbestemmelsen er nogle af flagermuskaldene optaget og analyseret med programmet BatSound. I nogle tilfælde er anvendt supplerende lyttebokse med automatiske detektorer for at dokumentere flagermusaktivitet på udvalgte punkter gennem natten. Der er ikke foretaget hverken screeninger eller besigtigelser af arealer inden for Natura 2000-områder, da disse altid vil blive underboret Besigtigelser for birkemus På baggrund af eksisterende viden anses arten for udbredt på egnede lokaliteter i store dele af undersøgelsesområdet (Møller, Asbirk, Baagøe, Håkonson, & Jensen, 2011). Områder til besigtigelse af birkemus blev udvalgt dels på baggrund af viden om artens levesteder, dels ud fra luftfotos, historiske kort og topografiske kort med højdekurver. Lokaliteterne spænder over en lang række habitater, men er primært relativt åbne, udyrkede habitattyper i nærheden af fugtige områder samt skrænter og diger. Forekomst af birkemus i undersøgelsesområdet kan kun påvises ved fældefangst, som er meget tidskrævende. Da arten er vanskelig at fange, kan man ikke fuldstændig udelukke forekomst af birkemus i et område, hvor arten ikke fanges. Derfor blev sandsynligheden for artens tilstedeværelse vurderet på baggrund af en besigtigelse naturforholdene på de udvalgte lokaliteter. Besigtigelsen foregik i juni-juli Ved hver besigtigelse har inventøren grupperet lokaliteterne som følger: o o o Sandsynlig forekomst: På baggrund af lokalitetens aktuelle tilstand og kendskab til forekomster af arten fra andre undersøgelser i nærheden og historiske optegnelser vurderes det, at arten sandsynligvis forekommer i området. Mulig forekomst: Denne kategori anvendes i områder, hvor der er ringe kendskab til artens forekomst i nærheden, men lokaliteten vurderes aktuelt egnet til arten. Kategorien anvendes også i områder, hvor arten er generelt udbredt, men hvor lokalitetens tilstand er mindre egnet. Forekommer sandsynligvis ikke: Anvendes hvor det vurderes usandsynligt at arten forekommer. 20

21 4.4 Worst case forudsætninger Det fremgår af projektbeskrivelsen, at kabelanlæggets maksimale bredde er ca. 18 m, dog op til 53 m på de første par km fra kysten. Undersøgelsesområdet er betydeligt bredere end det. Kabeltracéets præcise placering inden for undersøgelsesområdet er ukendt. Således kan alle arealer inden for undersøgelsesområdet i princippet blive berørt af anlægget. Omvendt er det helt sikkert, at langt fra alle områder vil blive berørt af anlægget, når dette etableres. På den baggrund vurderes projektets påvirkninger generelt ud fra en worst case betragtning. Dette uddybes i det følgende for forskellige arealtyper Natura 2000, vandløb og søer Generelt angives det i projektbeskrivelsen at Natura 2000-områder, vandløb og søer ikke vil blive direkte berørt af anlægget. Disse områder underbores, hvis kabeltracéet skal passere dem. Worst case for disse arealtyper er altså underboring. Undersøgelserne af disse arealtyper er udeladt på baggrund af denne forudsætning. Vurderingerne indgår som et selvstændigt kapitel i baggrundsrapporten og sammenfatter relevante komponenter i forhold til en vurdering for bilag IV-arter og Natura 2000-områder (se kapitel 11) Andre naturområder Alle andre arealer inden for undersøgelsesområdet end de, som er nævnt ovenfor, kan potentielt blive direkte påvirket af anlægget. Generelt vurderes alle arealer i forhold til worst case, dvs. at kabeltracéet passerer igennem naturområdet. For alle naturområder vil passage af kabeltracéet være problematisk, men i varierende grad. Vurderingerne af påvirkninger i anlægsfasen som præsenteres i kapitel 6 skalerer påvirkningens omfang for hvert af de naturområder der indgår i beskrivelsen af eksisterende forhold (kapitel 5). I afsnit 6.2 om afværgeforanstaltninger gives forslag til afværgeforanstaltninger for alle potentielle påvirkninger, der er vurderet moderat eller væsentlig. Den mest effektive afværgeforanstaltning vil i alle tilfælde være, at kabeltracéet helt undgår den aktuelle lokalitet, eller at lokaliteten underbores. I flere tilfælde vil disse to muligheder være de eneste forslag, som er til rådighed for at afværge en moderat eller væsentlig påvirkning af naturinteresser på land alternativet I denne VVM består 0-alternativet i, at projektet ikke gennemføres. Alle vurderinger er kun holdt op mod 0-alternativet, dvs. at kabelanlægget ikke etableres. Når projektet vurderes i forhold til 0-alternativet, forventes den eksisterende drift af arealerne fortsat i fremtiden at være uden ændringer, medmindre der specifikt er andre oplysninger til rådighed. Det må understreges, at 0-alternativet ikke indebærer, at den nuværende tilstand bevares uændret, men af den eksisterende drift og påvirkning af arealet fra f.eks. landbrug fremskrives. Der er ikke udført sammenlignende vurderinger af forskellige linjeføringer for kabeltracéet inden for undersøgelsesområdet. I de tilfælde, hvor forskellige delstrækninger repræsenterer parallelle kabelforløb, kan vurderingerne dog sammenlignes ved at sammenligne delstrækningerne. 21

22 5 EKSISTERENDE FORHOLD Beskrivelsen af eksisterende forhold baseres dels på resultaterne af feltundersøgelser udført i forbindelse med VVM-arbejdet i 2014, og dels på baggrund af andre tilgængelige informationer om naturforhold. Undersøgelsesområdet er opdelt i delstrækninger som vist på Figur 2. For hver delstrækning omtales de mest betydende naturforhold. På kortbilag vises de undersøgte lokaliteter fordelt på delstrækninger (Bilag 1). De feltbesigtigelser, som er udført på hver lokalitet, fremgår af Bilag 3, mens resultatet af besigtigelserne fremgår af Bilag 4. Figur 2. Undersøgelsesområdet er opdelt i delstrækninger som vist på figuren. Delstrækningerne vises også på de detaljerede kort i Bilag 1 og Bilag Eksisterende viden generelt I dette afsnit opsummeres relevante oplysninger fra andre kilder end de gennemførte undersøgelser, f.eks. forekomsten af beskyttede arter. Opsummeringen gælder hele undersøgelsesområdet. De forhold, som nævnes her, bliver ikke gentaget under de enkelte delstrækninger. I de tilfælde, hvor der omtales forekomst af arter i kvadrater, henvises til 10x10 km kvadratnet i Danmark, som er anvendt i flere af de landsdækkende kortlægninger, der er henvist til (Baagøe & Jensen, 2007) beskyttede områder Udgangspunktet for kortlægning af beskyttet natur er den vejledende udpegning, som er tilgængelig på Miljøportalen (Danmarks Miljøportal, 2014). Undersøgelserne er kun rettet mod disse områder samt mod nogle få supplerende, ikke vejledende 3-beskyttede arealer oplyst af de enkelte kommuner. Der er således ikke gennemført en systematisk gennemgang af undersøgelsesområdet for forekomst af 3-beskyttet natur, der ikke er registreret i forvejen. For at begrænse betydningen af dette er inddraget informationer fra Naturstyrelsens 3- registreringsprojekt (Naturstyrelsen, 2014). I dette projekt er hele Danmark gennemgået i 22

23 perioden for blandt andet at vurdere forekomst af overset 3-beskyttet natur, dels ud fra luftfoto, og dels ud fra omfattende feltgennemgang af udvalgte arealer. Alle disse informationer fra undersøgelsesområdet er inkluderet i gennemgangen af eksisterende forhold for hvert delområde. Det må på det grundlag vurderes, at 3- beskyttede arealer i undersøgelsesområdet er tilfredsstillende kortlagt. 3-status for et konkret areal afhænger altid af den aktuelle tilstand. Det kan derfor fortsat ikke afvises, at der forekommer 3-beskyttede arealer inden for undersøgelsesområdet, som ikke er inkluderet i undersøgelse og vurderinger, da naturtyper/arealer kan vokse sig ind i beskyttelsen Odder Ifølge Dansk Pattedyratlas er bilag IV-arten odder registreret i alle de kvadrater, der berøres af undersøgelseskorridoren (Baagøe & Jensen, 2007). I DOFbasen er der en enkelte observationer af arten inden for få km fra undersøgelsesområdet f.eks. fra området ved Veserne (delstrækning 1), Klosterheden Plantage og Storå-systemet (Dansk Ornitologisk Forening, 2014). Det må forventes, at arten er udbredt forekommende langs alle vandløb inden for undersøgelseskorridoren Flagermus Alle danske arter af flagermus er opført på Habitatdirektivets bilag IV. Ifølge Dansk Pattedyratlas er følgende arter registreret i de kvadrater, der berøres af undersøgelseskorridoren (Baagøe & Jensen, 2007): o o o o o Damflagermus Vandflagermus Troldflagermus Brunflagermus Sydflagermus Alle forekomster af flagermus i undersøgelsesområdet er ikke undersøgt. Undersøgelserne er fokuseret de få steder, hvor undersøgelsesområdet passerer ældre træbevoksninger. Det vurderes, at de udførte undersøgelser er tilstrækkelige til at vurdere projektets konsekvenser er generelt sjælden i Danmark, men netop i forbindelse med undersøgelsesområdet for Vesterhav Nord havmøllepark passeres nogle af de områder i Danmark, hvorfra de fleste forekomster er kendt (Møller, Asbirk, Baagøe, Håkonson, & Jensen, 2011). en forekommer med sikkerhed i den vestlige del af undersøgelsesområdet, dvs. omkring Harboøre, Ferring, Klosterheden, Struer og Holstebro (Møller, Asbirk, Baagøe, Håkonson, & Jensen, 2011). Øst for Holstebro er arten endnu ikke påvist, hvilket kan skyldes, at den aldrig er blevet eftersøgt der. Det må anses for sandsynligt, at arten forekommer i undersøgelsesområdet øst for Holstebro, dels pga. nyere, positive erfaringer med eftersøgning af arten i egnede områder uden hidtidige fund (NOVANA undersøgelser i 2013, upubl.) og dels på grund af en udokumenteret observation af birkemus ved Gødstrup Sø ved Herning. Undersøgelser, der kan dokumentere artens forekomst på et konkret areal, er meget tidskrævende. Forekomst af birkemus er ikke undersøgt i dette projekt. Alle vurderinger i denne rapport i forhold til birkemus er således alene baseret på en ekspertbesigtigelse af arealet, hvor lokalitetens potentiale som levested for birkemus er vurderet. Som et forsigtighedsprincip antages birkemus at forekomme alle de steder, hvor egnede levesteder findes. De anbefalede afværgeforanstaltninger er dimensioneret efter det. For at kompensere for den manglende viden er der således anbefalet betydeligt flere afværgeforanstaltninger for birkemus, end man må forvente reelt er nødvendigt for at beskytte arten. Inden anlægsarbejdet igangsættes kan man overveje at udføre undersøgelser hvor birkemus eftersøges de steder, hvor kabeltracéet skal passere områder med potentiel 23

24 betydning for birkemus (sandsynlige og/eller mulige forekomster). Hvis birkemus ikke findes ved sådanne undersøgelser, kan kravene til afværgeforanstaltninger lempes Markfirben Ifølge Habitathåndbogen er bilag IV-arten registreret i næsten alle de kvadrater, der berøres af undersøgelseskorridoren (Søgaard & Asferg, 2007). I forbindelse med den nyere NOVANA-kortlægning er arten også fundet i undersøgelsesområdet i perioden (Søgaard, et al., 2013). Arten kan derfor potentielt forekomme i relevante habitater inden for hele undersøgelseskorridoren Strandtudse Ifølge Habitathåndbogen er arten registreret i flere kvadrater både langs den nordlige og sydlige del af Ringkøbing Fjord (Søgaard & Asferg, 2007). I forbindelse med den nyere NOVANA-kortlægning er arten kun fundet i få kvadrater meget tæt på vestkysten i perioden (Søgaard, et al., 2013) Spidssnudet frø Ifølge Habitathåndbogen er arten registreret i alle de kvadrater, der berøres af undersøgelseskorridoren (Søgaard & Asferg, 2007). Derfor må det forventes, at arten er vidt udbredt på relevante habitater inden for undersøgelseskorridoren Løgfrø Løgfrø er tidligere eftersøgt forgæves flere steder i oplandet omkring undersøgelsesområdet i Herning og Holstebro Kommuner (Hesselsøe & Christensen, 2011) (Christensen, 2009). Løgfrø findes dog både syd for Herning og i et område nordøst for Holstebro, og det kan derfor ikke på forhånd udelukkes, om arten forekommer i dele af undersøgelsesområdet Stor vandsalamander Udbredelsen af stor vandsalamander er tidligere undersøgt ved stikprøveregistreringer og eftersøgning i udvalgte områder i dele af Herning, Holstebro, Struer og Lemvig Kommune (Christensen, 2004). Arten er desuden eftersøgt nær dele af undersøgelsesområdet (Hesselsøe & Christensen, 2011) (Christensen, 2009). Ved tidligere undersøgelser er stor vandsalamander fundet nær Vind vest for kabeltraceet (Christensen, 2004) og arten er desuden fundet mellem Holstebro og Aulum (Hesselsøe & Christensen, 2011). Desuden er arten fundet i flere vandhuller i Lemvig Kommune ved undersøgelser i 2002 og 2004 (Christensen, 2004). På den baggrund forventes det, at stor vandsalamander forekommer i undersøgelsesområdet. I området omkring Lemvig var en del vandhuller udtørrede eller næsten udtørrede ved sommerundersøgelsen i I samme område blev fundet mange andre forekomster af stor vandsalamander. Det kan derfor i dette område ikke udelukkes, at der findes oversete forekomster af stor vandsalamander. I de tilfælde hvor det vurderes at stor vandsalamander kan være overset, antages det, at arten forekommer se i øvrigt vurderingen i kapitel 6. Som et forsigtighedsprincip antages stor vandsalamander at forekomme alle de steder, hvor det vurderes, at den kan være overset på grund af udtørring. De anbefalede afværgeforanstaltninger er dimensioneret efter det Forekomster af fugle Alle oplysninger vedrørende fugle inden for undersøgelsesområdet er baseret på observationer fra DOFbasen ( 2014). Der er ikke anvendt data fra før år Delstrækning Eksisterende viden Fugle I de to lidt større søer i den vestlige del af delstrækningen (044 Noret og 046 Mellemvese ) raster der til tider en del vandfugle. Især er der registreret store flokke af taffeland, således op til fugle i perioden februar-marts. Derudover tyder de regelmæssige observationer af sorthalset lappedykker fra området på, at arten er 24

25 nogenlunde regelmæssig ynglefugl i området med op til 5-10 ynglepar. Der er regelmæssige observationer af både rørhøg og rørdrum, hvilket indikerer, at begge arter yngler i området, dvs. i rørskovsarealerne, der omkranser de to søer. På de lavtliggende arealer med dyrkede marker og enge i den vestlige del af delstrækningen raster der ofte større antal af gæs og vadefugle. Der er således registreret op til kortnæbbede gæs primært i februar og marts. Større antal af bramgås (>1.000) er kun registreret en enkelt gang, hvor der sås en flok på fugle i november. Der er endvidere registreret op til 390 brushøns (medio april/primo maj) og hjejler i området (primært oktober). Odder I DOFbasen foreligger der en observation af odder fra sommeren 2014 i søen Nørrevese, der ligger ca. 150 m nord for undersøgelsesområdet og 300 m nord for Mellemvese (lokalitet 046). Botaniske forekomster Eng-hejre, der opført som sårbar på den danske rødliste, er i forbindelse med en kommunal 3-besigtelse 15. juni 2011 blevet registreret på lokalitet Undersøgelsens omfang og resultater Lokaliteternes placering på delstrækningen fremgår af kort i Bilag 1. Der er udført besigtigelser som det fremgår af Bilag 3. Resultater af feltundersøgelserne på den aktuelle delstrækning fremgår af Bilag 4. Alle data fra feltarbejdet findes yderligere i besigtigelsesskemaer, som er vedlagt rapporten. Undersøgelsernes vigtigste resultater på delstrækningen er beskrevet i det følgende afsnit, og anvendes til vurdering af projektets påvirkning af naturinteresser i kapitel Beskrivelse af vigtigste naturinteresser på delstrækningen 3-beskyttede arealer Alle de beskyttede, terrestriske lokaliteter ligger i den vestlige ende af delstrækningen. Længst mod vest på delstrækningen ligger der et botanisk interessant klitareal. Området er delt op på tre forskellige lokaliteter: Yderst mod havet ligger lokalitet 001, der omfatter hvid klit samt grøn/grå klit. Lokaliteten har en god naturtilstand, er domineret af sand-hjælme og huser desuden andre naturtypekarakteristiske arter såsom marehalm, gråris og sand-star. Øst for 001 ligger 002, der dels består af grøn/grå klit og klithede med god naturtilstand og flere naturtypekarakteristiske arter såsom hedelyng, sandskæg og arter af rensdyrlav. Den sydlige del af lokaliteten er botanisk set mere værdifuld end den nordlige del. Øst for Strandvejen, i den sydlige halvdel af undersøgelsesområdet, ligger lokalitet 003, der er et rigtig godt botanisk areal med høj naturtilstand og med en varieret flora og mange karakteristiske arter såsom tidlig dværgbunke, vellugtende gulaks, hedelyng, revling, rensdyrlav og smalbladet høgeurt. I forbindelse med passage af området Noret/Veserne er der flere lokaliteter med beskyttet natur, bl.a. de to englokaliteter 005 og 007. Sidstnævnte lokalitet omfatter hovedsageligt natureng i en moderat tilstand, hvor der dog er registreret den rødlistede art enghejre. På skrænten øst for Veserne er der et kalkoverdrev (lokalitet 009) med flere overdrevskarakteristiske arter som fåre-svingel, vellugtende gulaks, kornet stenbræk, knold-ranunkel og liden klokke. Bilag IV-arter Markfirben er registreret på to lokaliteter (001 og 003) i den vestligste ende af delstrækningen. Især klitområdet, der udgøres af lokalitet 001, er et fint område til arten, og der er rigtig mange potentielle æglægningssteder. Strandtudse er ikke blevet registreret på delstrækning 1 i forbindelse med feltundersøgelserne. For strandtudses vedkommende gælder, at 2014 var et meget tørt år med meget få temporære vandsamlinger sammenlignet med de fleste år. Derfor har der har været meget få potentielle ynglelokaliteter for arten, og mange individer af arten har af samme grund muligvis slet ikke forsøgt at yngle i Dette kan være årsagen til, 25

26 at arten ikke er blevet registreret ved feltundersøgelserne. Der er registreret stor vandsalamander på lokaliteterne 047, 048 og 049 i den østlige del af delstrækningen. Lokaliteterne 122, 123 og 124 huser alle velegnede habitater for birkemus. Arten er kendt fra arealer meget nær delstrækningen fra tidligere observationer (Julie Dahl Møller pers. medd.). Alle tre lokaliteter må derfor anses som værende potentielle levesteder med sandsynlig forekomst for arten. Odder vurderes ud fra artens generelle forekomst på egnen at forekomme regelmæssigt på delstrækningen. Især i området Veserne, der består af flere søer (bl.a. lokalitet 044, 045 og 046) og tilstødende vandløb, moser (004 og 008) samt enge (005, 006 og 007) udgør et særdeles oplagt levested for arten. Figur 3. Lokalitet 003, delstrækning 1. Klitområde med høj naturtilstand. Forekomst af markfirben på lokaliteten Andre naturinteresser I de to søer (044 og 046) er der registreret en del rastende vandfugle. Af størst vigtighed er regelmæssige forekomster af taffeland, hvor der flere gange er set op til individer. Lokaliteterne huser desuden fåtallige ynglefugle såsom sorthalset lappedykker, rørhøg og rørdrum. De tre arter har danske bestande på hhv , og ca. 650 ynglepar. Rørdrum og rørhøg er begge opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. På de lavtliggende arealer mod vest på delstrækningen er der registreret større antal af gæs og vadefugle, således op til individer af både kortnæbbet gås og bramgås i februar, marts og november samt op 390 brushøns i april/maj og hjejler i oktober. Bramgås, hjejle og brushane er alle opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. 26

27 Figur 4. Lokalitet 124, delstrækning 1. Sandsynlig forekomst af birkemus. 5.3 Delstrækning Eksisterende viden Fugle Der er flere registreringer fra lokaliteterne Ferring, Ferring Sø, Bovbjerg og Flansmose, der alle ligger inden for eller i nær tilknytning til delstrækning 2. Af nævneværdige arter for disse lokaliteter er det hovedsageligt arter af gæs, bl.a. kortnæbbet og bramgås, der forekommer i store flokke af op til individer af begge arter. Rastende flokke af disse arter kan forventes inden for hele delstrækningen, da området er delvist lavbundsenge med flere søområder nord for delstrækningen, hvorfra arterne vil opsøge nærtliggende dyrkede arealer inden for delstrækningen Undersøgelsens omfang og resultater Lokaliteternes placering på delstrækningen fremgår af kort i Bilag 1. Der er udført besigtigelser som det fremgår af Bilag 3. Resultater af feltundersøgelserne på den aktuelle delstrækning fremgår af Bilag 4. Alle data fra feltarbejdet findes yderligere i besigtigelsesskemaer, som er vedlagt rapporten. Undersøgelsernes vigtigste resultater på delstrækningen er beskrevet i det følgende afsnit, og anvendes til vurdering af projektets påvirkning af naturinteresser i kapitel Beskrivelse af vigtigste naturinteresser på delstrækningen 3-beskyttede arealer På delstrækning 2 er der to 3-beskyttede lokaliteter med høj naturkvalitet: Lokalitet 010 er et klitlareal ved kysten med en moderat naturtilstand og naturtypekarakteristiske planter som sand-star, strand-fladbælg, sandhjælme, marehalm og klitrose. Bag klitterne ligger lokalitet 011. Dette areal er en afgræsset, nærigsfattig, fersk eng af stor botanisk værdi. Lokaliteten har en estimeret høj naturtilstand og naturtypekarakteristiske plantearter som krybende pil, kragefod, vandnavle smalbladet kæruld og hirse-star. Arealet trues dog både af afvanding og af sommerhusbebyggelse inden for det vejledende registrerede areal. 27

28 Bilag IV-arter Lokalitet 125 er et kendt område med mange tidligere observationer af birkemus (Julie Dahl Møller pers. medd.). Området rummer mange mulige ynglesteder i form af skrænter, diger og havdiget. På lokalitet 010 er der registreret et enkelt individ af markfirben. Lokaliteten er et kystnært klitområde, og det er vurderet, at området har op til 50 egnede æglægningssteder. Lokaliteterne 051, 052, 053 og 056 er alle søer, hvor der er registreret stor vandsalamander, og alle lokaliteter beskrives som fine med en god vandkvalitet. Lokaliteterne 054, 055, 057 og 504 var alle udtørrede ved besigtigelsen. Dog må alle fire lokaliteter med stor sandsynlighed forventes at være ynglelokaliteter for stor vandsalamander i mere våde år end Dette skyldes lokaliteternes tilstand og den nære beliggenhed i forhold til 053 og 056, hvor der blev registreret stor vandsalamander. Vurderingerne tager derfor udgangspunkt i, at stor vandsalamander kan yngle i lokaliteterne 054, 055, 057 og 504 Strandtudse er ikke registreret på delstrækningen, da ingen af de undersøgte lokaliteter har været vanddækkede, hvilket skyldes, at første halvår i 2014 var et ekstraordinært tørt. Odder er vidt udbredt i området, og nord for delstrækningen er der oplagte levesteder for arten f.eks. Ferring Sø og omkransende arealer. Derfor må arten forventes at forekomme regelmæssigt inden for delstrækningen, særligt i den vestlige del af denne, som ligger inden for kort afstand af Ferring Sø (lokalitet 125). Andre naturinteresser Alle enge og dyrkede arealer inden for delstrækning 2 kan forventes indimellem at huse rastende flokke af kortnæbbede gæs og bramgæs (op til fugle) især i perioden januar og februar. Bramgås er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. Figur 5. Lokalitet 10, delstrækning 2. Området er levested for markfirben, og der er fundet 50 egnede æglægningssteder. 5.4 Delstrækning Eksisterende viden Ingen relevante data fundet Undersøgelsens omfang og resultater Lokaliteternes placering på delstrækningen fremgår af kort i Bilag 1. Der er udført besigtigelser som det fremgår af Bilag 3. Resultater af feltundersøgelserne på den aktuelle delstrækning fremgår af Bilag 4. Alle data fra feltarbejdet findes yderligere i besigtigelsesskemaer, som er vedlagt rapporten. 28

29 Undersøgelsernes vigtigste resultater på delstrækningen er beskrevet i det følgende afsnit, og anvendes til vurdering af projektets påvirkning af naturinteresser i kapitel Beskrivelse af vigtigste naturinteresser på delstrækning 3 3-beskyttede arealer Alle de beskyttede, terrestriske lokaliteter (fire moser) ligger i den sydlige del af delstrækningen. Blot én af disse lokaliteter udgør et botanisk interessant areal, nemlig mosearealet lokalitet 019. Denne lokalitet er en veludviklet hængesæk med flere naturtypekarakteristiske arter som dyndpadderok, stiv og næb-star. Bilag IV-arter Stor vandsalamander er registreret på hele syv forskellige lokaliteter på delstrækningen, og arten er således udbredt forekommende på egnede lokaliteter inden for delstrækningen. Lokalitet 126 vurderes at være et muligt levested for birkemus. Denne vurdering skal især ses i den kontekst, at arten tidligere var meget almindelig i området (Julie Dahl Møller pers. medd.). Andre naturinteresser Intet. Figur 6. Stor vandsalamander. Arten er registreret på syv lokaliteter på delstrækning Delstrækning Eksisterende viden Ingen relevante data fundet Undersøgelsens omfang og resultater Lokaliteternes placering på delstrækningen fremgår af kort i Bilag 1. Der er udført besigtigelser som det fremgår af Bilag 3. Resultater af feltundersøgelserne på den aktuelle delstrækning fremgår af Bilag 4. Alle data fra feltarbejdet findes yderligere i besigtigelsesskemaer, som er vedlagt rapporten. Undersøgelsernes vigtigste resultater på delstrækningen er beskrevet i det følgende afsnit, og anvendes til vurdering af projektets påvirkning af naturinteresser i kapitel Beskrivelse af vigtigste naturinteresser på delstrækningen 3-beskyttede arealer (terrestrisk natur) På delstrækning 4 er især to lokaliteter værd at fremhæve. Lokalitet 015 er en fersk natureng med en estimeret god naturtilstand og flere naturtypekarakteristiske plantearter som knæbøjet rævehale, kær-padderok, vand-pileurt, 29

30 almindelige star og sump-karse. Dog udgør naturengen kun den sydlige halvdel af arealet, idet det nordlige halvdel er kultureng, der er præget af omlægning og isåede arter som hvid-kløver og almindelig rajgræs. Lokalitet 021 er en mose med en estimeret god naturtilstand. Arealet omkranser et vandhul (lokalitet 078) og består af hængesæk samt højstaude-/rørsump. Der vokser flere naturtypekarakteristiske arter på lokaliteten så som dynd-padderok, toradet og næbstar samt bukkeblad. Bilag IV-arter Stor vandsalamander er registreret på fire forskellige lokaliteter på delstrækningen, og arten er således spredt forekommende på relevante lokaliteter inden for delstrækningen. Hertil vurderes flere lokaliteter at være relevante for arten i andre år, hvor der er mere nedbør. Flere vandhuller var udtørrede ved besigtigelsen på grund af den sparsomme nedbørsmængde i år. Der er ikke registreret potentielle rastesteder for flagermus på delstrækningen. Eneste registrerede art er sydflagermus, som er blevet registreret, men denne benytter ikke træer som rastested. Andre naturinteresser Ingen relevante data fundet. Figur 7. Lokalitet 015, delstrækning 4. Fersk eng med god naturtilstand. 5.6 Delstrækning Eksisterende viden Fugle På de dyrkede marker omkring landsbyen Ramme i den sydlige ende af delstrækningen er der registreret op til 670 sangsvane og op 425 kortnæbbede gæs. Observationerne af begge arter er dog få, og antal på over 200 sangsvaner er blot registreret i december Ellers fordeler observationerne af begge arter sig inden for perioden november til marts. 30

31 5.6.2 Undersøgelsens omfang og resultater Lokaliteternes placering på delstrækningen fremgår af kort i Bilag 1. Der er udført besigtigelser som det fremgår af Bilag 3. Resultater af feltundersøgelserne på den aktuelle delstrækning fremgår af Bilag 4. Alle data fra feltarbejdet findes yderligere i besigtigelsesskemaer, som er vedlagt rapporten. Undersøgelsernes vigtigste resultater på delstrækningen er beskrevet i det følgende afsnit, og anvendes til vurdering af projektets påvirkning af naturinteresser i kapitel Beskrivelse af vigtigste naturinteresser på delstrækning 5 3-beskyttede arealer Inden for delstrækningen er der blot tre beskyttede, terrestriske lokaliteter (lokalitet 023, 024 og 025). Af disse er lokalitet 025 den botanisk mest interessante og har en estimeret god naturtilstand. Arealet udgøres egentligt af et vandhul under tilgroning med en hængesæk, som domineres af sideskærm, tagrør samt dynd-padderok. Derudover kan det nævnes, at der blandt andet vokser næb-star og dusk-fredløs på arealet. Bilag IV-arter Stor vandsalamander er registreret i to vandhuller på delstrækningen (lokalitet 090 og 096). Begge disse lokaliteter er gode vandhuller uden forekomster af fisk. Lokaliteterne 023, 024, 091, 131 og 132 er alle potentielle levesteder for birkemus. Arten var tidligere meget almindelig i området, som delstrækningen går gennem (Julie Dahl Møller pers. medd.). Især lokalitet 131 og 132 huser meget sandsynlige levesteder for arten, mens lokalitet 023, 024 og 091 må anses for mulige levesteder for birkemus. Andre naturinteresser Der er enkelte registreringer af lidt større antal af sangsvane og kortnæbbede gæs fra de dyrkede marker omkring landsbyen Ramme i den sydlige ende af delstrækningen. Observationerne er dog så få, at det ikke tyder på, at der regelmæssigt forekommer større antal af de to arter inden for delstrækningen. Sangsvane er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. 5.7 Delstrækning Eksisterende viden Ingen relevante data fundet Undersøgelsens omfang og resultater Lokaliteternes placering på delstrækningen fremgår af kort i Bilag 1. Der er udført besigtigelser som det fremgår af Bilag 3. Resultater af feltundersøgelserne på den aktuelle delstrækning fremgår af Bilag 4. Alle data fra feltarbejdet findes yderligere i besigtigelsesskemaer, som er vedlagt rapporten. Undersøgelsernes vigtigste resultater på delstrækningen er beskrevet i det følgende afsnit, og anvendes til vurdering af projektets påvirkning af naturinteresser i kapitel Beskrivelse af vigtigste naturinteresser på delstrækning 6 3-beskyttede arealer Inden for delstrækningen er der blot to beskyttede, terrestriske lokaliteter (lokalitet 026 og 027). Begge disse er ferske enge, der ligger i forbindelse med passagen af et mindre vandløb ca. midt på delstrækningen. Lokalitet 026 har en estimeret god naturtilstand med naturtypekarakteristiske arter såsom mose-bunke, lyse-siv, knæbøjet rævehale og kær-tidsel. Dog udgøres størstedelen (70 %) af lokaliteten af højereliggende, mere tørre arealer med kultureng. Lokalitet 027 er en veludviklet, afgræsset natureng med en estimeret høj naturtilstand og flere naturtypekarakteristiske arter blandt andet trævlekrone, knæbøjet rævehale, mosebunke og manna-sødgræs. Bilag IV-arter Der er ikke registreret sikre forekomster af bilag IV-arter inden for delstrækningen. 31

32 Tre forskellige steder inden for delstrækningen gennemskæres undersøgelsesområdet af beskyttede vandløb. Jævnfør den generelle udbredelse af odder i landsdelen må det antages, at arten jævnligt forekommer i disse ådalpassager og således forekommer regelmæssigt inden for delstrækningen. Én af disse passager ligger i den nordlige del af delstrækningen (Glarbjerg Bæk ved lokalitet 133), mens de to andre passager ligger omtrent midt på delstrækningen ved hhv. Fåre Mølleå, lokalitet 134, og Møltrup Grøft, lokalitet135. De to lokaliteter 133 og 135 udgør begge meget velegnede levesteder for birkemus. Arten er kendt fra arealer nær delstrækningen fra flere tidligere observationer, og fra lokalitet 133 foreligger en udokumenteret andenhånds iagttagelse fra 2012 (Julie Dahl Møller pers. medd.). Begge lokaliteter må derfor anses som værende sandsynlige levesteder for arten. Andre naturinteresser Intet. Figur 8. Lokalitet 133, delstrækning 6. Sandsynlig forekomst af birkemus på lokaliteten. 5.8 Delstrækning Eksisterende viden NST-besigtigelser I forbindelse med Naturstyrelsens 3-tjek er der registreret én lokalitet, som ikke fremgår af den vejledende 3-registrering, men som ved statens besigtigelse er vurderet til at være beskyttet natur. Lokaliteten 665_00_ er en mose med god naturtilstand og flere naturtypekarakteristiske planter som høj sødgræs, angelik, kragefod og vandnavle. Bilag IV-arter Odder og bæver forekommer i Klosterheden, der ligger nord for delstrækning 7. Botaniske forekomster Lav rapgræs, der opført som kritisk truet på den danske rødliste, er i forbindelse med en kommunal 3-besigtelse 22. august 2011 blevet registreret på en lokalitet, hvis nordligste femtedel dækkes af lokalitet Undersøgelsens omfang og resultater Lokaliteternes placering på delstrækningen fremgår af kort i Bilag 1. Der er udført besigtigelser som det fremgår af Bilag 3. Resultater af feltundersøgelserne på den 32

33 aktuelle delstrækning fremgår af Bilag 4. Alle data fra feltarbejdet findes yderligere i besigtigelsesskemaer, som er vedlagt rapporten. Undersøgelsernes vigtigste resultater på delstrækningen er beskrevet i det følgende afsnit, og anvendes til vurdering af projektets påvirkning af naturinteresser i kapitel Beskrivelse af vigtigste naturinteresser på delstrækningen 3-beskyttede arealer Delstrækning 7 har ni lokaliteter med terrestrisk, beskyttet natur. Langt størstedelen af disse er botanisk værdifulde lokaliteter. Lokalitet 028 er en afgræsset natureng med estimeret god naturtilstand. Arealet er en veludviklet naturtype med flere plantearter, der er karakteristiske for natureng såsom mose-bunke, almindelig star, næb-star, kær-tidsel og trævlekrone. Derudover er lokaliteten muligvis voksested for den meget sjældne art lav rapgræs. Lokalitet 029 er en bæverpåvirket mose med en estimeret god naturtilstand og naturtypekarakteristiske arter såsom amindelig mjødurt, eng-nellikerod, øret pil, dyndpadderok og kær-tidsel. Lokaliteterne 030, 031, 032 og 033 ligger alle i ådalen langs Dride Å. Bæver er særdeles aktiv i ådalen, og der er flere bæverboer samt dæmninger i åløbet. Lokalitet 030, 031 og 033 er alle ferske naturenge med en estimeret god eller høj naturtilstand, vældpåvirkede rigkærsagtige partier og flere naturtypekarakteristiske arter f.eks. mose-bunke, kær-tidsel, sump-kællingetand, almindelig star, eng-nellikerod, kærpadderok og trævlekrone. Dele af både lokalitet 031 og 033 udgøres dog af omlagt kultureng (henholdsvis 80 % og 20 %). Lokalitet 032 er et særdeles veludviklet mose med partier med kildevæld, trykvandspåvirkning og rigkær. Lokaliteten estimerede naturtilstand er høj, og der vokser mange naturtypekarakteristiske plantearter såsom eng-nellikerod, top-star, eng-viol, øret pil og smalbladet mangeløv på arealet. Længere mod øst på delstrækningen er der en hede (lokalitet 036), der ligeledes har en estimeret god naturtilstand. Der er registreret flere typiske hedearter på lokaltiteten såsom blåhat, bølget bunke, ene, hedelyng, lyng-snerre, revling og tormentil. Der er desuden, som tidligere beskrevet, i forbindelse med statens 3-tjek registreret en mose (lokalitet 665_00_404218) af væsentlig botanisk værdi. Bilag IV-arter Der er tre søer på delstrækningen, der dog ikke har forekomst af bilag IV-arter, sandsynligvis pga. forekomst af hundestejler. Markfirben er registreret på heden, lokaliteten 036, der også vurderes at have flere egnede æglægningssteder. Ingen af de undersøgte bevoksninger på delstrækningen er fundet egnede som lokaliteter for flagermus under screeningsundersøgelsen og hertil er der heller ikke registreret flagermus under selve undersøgelserne. Delstrækning 7 har seks lokaliteter, der vurderes som egnede yngle- og rasteområder for birkemus (sandsynlig forekomst). Odder forekommer i Klosterheden, der ligger nord for delstrækning 7. Det kan således forventes, at denne benytter vandløbsstrækninger i Flynder Å-systemet, der ligger tæt på delstrækningen og således frekventerer fugtige områder inden for en større del af denne. I forbindelse med ovennævnte vandløbsstrækninger er der registreret tegn på bæveraktivitet i tre områder på delstrækningen. Disse omfatter lokaliteterne 029, 138 og

34 Figur 9. Lokalitet 031, delstrækning 7. Mose med høj naturværdi. Spidssnudet frø og spor af bæver er observeret. Andre naturinteresser Intet. 5.9 Delstrækning Eksisterende viden NST-arealer I forbindelse med Naturstyrelsens 3-tjek er der registreret én lokalitet, som ikke fremgår af den vejledende 3-registrering, og som ved statens undersøgelse vurderes at være beskyttet natur. Dette er lokalitet 9106, som er en afgræsset mose med alm. mjødurt, angelik og rød-el samt en estimeret moderat naturtilstand. Odder Arten er velkendt og veldokumenteret i Storå-systemet (Hammershøj, et al., 1996) Undersøgelsens omfang og resultater Lokaliteternes placering på delstrækningen fremgår af kort i Bilag 1. Der er udført besigtigelser som det fremgår af Bilag 3. Resultater af feltundersøgelserne på den aktuelle delstrækning fremgår af Bilag 4. Alle data fra feltarbejdet findes yderligere i besigtigelsesskemaer, som er vedlagt rapporten. Undersøgelsernes vigtigste resultater på delstrækningen er beskrevet i det følgende afsnit, og anvendes til vurdering af projektets påvirkning af naturinteresser i kapitel Beskrivelse af vigtigste naturinteresser på delstrækning 8 3-beskyttede arealer Inden for delstrækningen er der tre botanisk interessante lokaliteter. I den nordvestlige ende af delstrækningen ligger lokalitet 037, som er en næringsfattig mose (fattigkær) med en estimeret god naturtilstand. På arealet vokser der flere naturtypekarakteristiske arter f.eks. blåtop, smalbladet kæruld og arter af tørvemosslægten. Kun ca. 60 % af arealet er mose, mens den resterende del er tør skov og plantage. I forbindelse med en passage af Storå ligger et rigtig fint moseareal (lokalitet 040) med estimeret høj naturtilstand og med karakter af rigkær/kildevæld. Her er der registreret arter såsom bukkeblad, kær-dueurt, maj-gøgeurt, top-star og trævlekrone. I den sydøstlige del af delstrækningen ligger lokalitet 043. Dette er en tør, ugræsset hede (lokalitet 043) med karakteristiske plantearter såsom mosebølle, lyng-snerre, revling, 34

35 fåre-svingel og tormentil. Dog ligger kun ca. 1 % af lokaliteten inden for undersøgelsesområdet. Bilag IV-arter Der er kun én lokalitet med ynglende bilag IV-padder inden for delstrækningen. Dette er lokalitet 104, hvor der er observeret haletudser af spidssnudet frø. Lokaliteterne 141, 142, 143 og 145 udgør alle meget egnede levesteder for birkemus. Arten er kendt fra arealer nær delstrækningen fra flere tidligere observationer (Julie Dahl Møller pers. medd.). Alle fire lokaliteter må anses som potentielle levesteder for arten (141, 142 og 143 har sandsynlig forekomst og 145 har mulig forekomst). Der er ikke registreret potentielle rasteforekomster af flagermus. Seks forskellige steder inden for delstrækningen gennemskæres undersøgelsesområdet af beskyttede vandløb. Jævnfør den generelle udbredelse af odder i landsdelen må det antages, at arten jævnligt forekommer i disse vandløbspassager og således forekommer regelmæssigt inden for delstrækningen. De tre sydlige af disse passager er sågar vandløb, der indgår i Storå-systemet, hvor forekomst af odder er velkendt og særdeles veldokumenteret. Figur 10. Lokalitet 143, delstrækning 8. Sandsynlig forekomst af birkemus. Andre naturinteresser Intet Delstrækning Eksisterende viden Odder Odder forekommer i Storåen, hvorfra Grydeå udløber og har sit forløb gennem delstrækningen. Det kan således forventes, at arten forekommer i området omkring de to steder, hvor Grydeå løber gennem delstrækningen Undersøgelsens omfang og resultater Lokaliteternes placering på delstrækningen fremgår af kort i Bilag 1. Der er udført besigtigelser som det fremgår af Bilag 3. Resultater af feltundersøgelserne på den aktuelle delstrækning fremgår af Bilag 4. Alle data fra feltarbejdet findes yderligere i besigtigelsesskemaer, som er vedlagt rapporten. 35

36 Undersøgelsernes vigtigste resultater på delstrækningen er beskrevet i det følgende afsnit, og anvendes til vurdering af projektets påvirkning af naturinteresser i kapitel Beskrivelse af vigtigste naturinteresser på delstrækningen 3-beskyttede arealer På delstrækning 9 er der hele 16 beskyttede terrestriske lokaliteter fordelt på tre naturtyper. Ferske eng og mose udgør hhv. fem og seks af lokaliteterne på delstrækningen. Størstedelen af disse ligger omkring Grydeå og har en estimeret god naturtilstand. Flere af lokaliteterne har rigkærsvegetation med bl.a. trævlekrone og eng-viol samt andre karakteristiske plantearter såsom bukkeblad og tørvemosser. Lokalitet 207 er en veludviklet, trykvandspåvirket mose med kildevæld, hvor der vokser arter som eng-nellikerod, trævlekrone og engblomme. Lokaliteten er i øvrigt den eneste på delstrækningen med en estimeret høj naturtilstand. På sydsiden af Grydeå ligger den botanisk set mest værdifulde del af eng-lokaliteten 202, der er forbundet med eng-lokaliteten 203. Begge lokaliteter afgræsses af heste og har en estimeret god naturtilstand og flere naturtypekarakteristiske plantearter f.eks. almindelig mjødurt, angelik, kær-tidsel og liden skjaller. Længere mod syd er begge lokaliteter forbundet med den mest værdifulde del af mose-lokaliteten 204, der ligeledes ligger syd for åen. Denne lokalitet har en estimeret god naturtilstand med plantearter som kragefod, engkabbeleje og trævlekrone. På delstrækningen er der desuden fem lokaliteter med heder. Ud af disse har de fire (201, 213, 215 og 216) en estimeret god naturtilstand. med arter som hedelyng, håret høgeurt, tormentil, sand-star, katteskæg, mosebølle og arter af rensdyrlavfamilien. Bilag IV-arter På delstrækningen er syv søer blevet besigtiget for padder. Der er fundet spidssnudet frø i tre søer (lokalitet 261, 262 og 263), der alle ligger på samme eng. Der er registreret markfirben på lokaliteterne 518 og 213. Af de undersøgte bevoksninger er der kun registreret flagermus i form af sydflagermus og en ubestemt Myotis sp. (sandsynligvis vandflagermus) på lokalitet 314, der vurderes som en god transportrute for arterne. Der er dog ikke fundet potentielle rastesteder for flagermus på denne lokalitet. Der ligger flere lokaliteter spredt over hele delstrækningen, der er vurderet som egnede levesteder for birkemusen. Lokaliteterne 210, 215, 216, 331, 339 og 340 har sandsynlig forekomst af birkemus. Tre forskellige steder inden for delstrækningen gennemskæres undersøgelsesområdet af beskyttede vandløb. Jævnfør den generelle udbredelse af odder i landsdelen må det antages, at arten jævnligt forekommer ved disse vandløbspassager og således forekommer regelmæssigt inden for delstrækningen. Andre naturinteresser Intet. 36

37 Figur 11. Lokalitet 202, delstrækning 9. Lokaliteten omfatter engarealer med høj naturværdi på sydsiden af Grydeå Delstrækning Eksisterende viden Ingen relevante data fundet Undersøgelsens omfang og resultater Lokaliteternes placering på delstrækningen fremgår af kort i Bilag 1. Der er udført besigtigelser som det fremgår af Bilag 3. Resultater af feltundersøgelserne på den aktuelle delstrækning fremgår af Bilag 4. Alle data fra feltarbejdet findes yderligere i besigtigelsesskemaer, som er vedlagt rapporten. Undersøgelsernes vigtigste resultater på delstrækningen er beskrevet i det følgende afsnit, og anvendes til vurdering af projektets påvirkning af naturinteresser i kapitel Beskrivelse af vigtigste naturinteresser på delstrækning 10 3-beskyttede arealer Inden for delstrækningen er der 14 terrestriske 3-beskyttede arealer. Af disse er halvdelen botanisk værdifulde lokaliteter, som fordeler sig nogenlunde jævnt inden for delstrækningen. De syv lokaliteter fordeler sig på én hede, to engarealer og fire moser. Lokalitet 219 er en fin, tør, ugræsset hede med flere naturtypekarakteristiske arter såsom mosebølle, hedelyng, revling, tormentil og tyttebær. Den sydlige halvdel af lokaliteten ligger uden for undersøgelsesområdet. Lokalitet 220 og 403 er begge engarealer i god tilstand. Lokalitet 403 ligger i den nordvestlige del af delstrækningen og består på den sydlige del af arealet af en fin næringsfattig eng, mens den nordlige del blevet opdyrket. Lokalitet 220 ligger ca. midt på delstrækningen og har flere karakteristiske plantearter som sump-kællingetand og engnellikerod. Lokalitet 218, 224 og 405 er alle mosearealer med karakter af rigkær og en estimeret god naturtilstand. Lokalitet 218 huser f.eks. arter som trævlekrone, smalbladet mangeløv og eng-nellikerod, mens der på lokalitet 405 vokser naturtypekarakteristiske arter såsom trævlekrone, angelik og engkabbeleje. På lokalitet 224 er der registreret arter som knold- 37

38 star, kær-snerre og trævlekrone. Dog udgøres tre fjerdedele af sidstnævnte lokalitet af krat uden væsentlig botanisk værdi. Lkalitet 222 er en trykvandspåvirket mose af væsentlig botanisk interesse. Således er den estimererede naturtilstand på arealet god, og der er mange naturtypekarakteristiske arter på arealet f.eks. trævlekrone, tykbladet ærenpris, kær-galtetand, sumpkællingetand, sideskærm og næb-star. Dog er den nordvestlige del af lokaliteten inden for undersøgelsesområdet et mere kulturpåvirket areal. Bilag IV-arter Der er kun én lokalitet med ynglende bilag IV-padder inden for delstrækningen. Dette er lokalitet 266, hvor der er registreret to adulte spidssnudede frøer. Lokaliteterne 221, 224, 342, 343, 344, 345, 347 og 348 udgør alle potentielle levesteder for birkemus. De to førstnævnte og 345 har mulig forekomst og de resterende har sandsynlig forekomst af birkemus. Især lokalitet 343, 344, 347 og 348 huser oplagte habitater for arten. Fire forskellige steder inden for delstrækningen gennemskæres undersøgelsesområdet af beskyttede vandløb (Bærkær Bæk og tilløb, Lundbæk og Vegen Å/Vognstrup Bæk). Jævnfør den generelle udbredelse af odder i landsdelen, må det antages, at arten jævnligt forekommer i disse ådalspassager. Passager af 3-beskyttede vandløb fremgår af baggrundsrapport vedrørende arealinteresser (NIRAS, 2015a). Andre naturinteresser Intet. Figur 12. Lokalitet 266, delstrækning 10. Lokaliteten er ynglested for spidssnudet frø Delstrækning Eksisterende viden Ingen relevante data fundet Undersøgelsens omfang og resultater Lokaliteternes placering på delstrækningen fremgår af kort i Bilag 1. Der er udført besigtigelser som det fremgår af Bilag 3. Resultater af feltundersøgelserne på den 38

39 aktuelle delstrækning fremgår af Bilag 4. Alle data fra feltarbejdet findes yderligere i besigtigelsesskemaer, som er vedlagt rapporten. Undersøgelsernes vigtigste resultater på delstrækningen er beskrevet i det følgende afsnit, og anvendes til vurdering af projektets påvirkning af naturinteresser i kapitel Beskrivelse af vigtigste naturinteresser på delstrækningen 3-beskyttede arealer På delstrækning 11 er der registreret flere enge og moser, hvoraf blot enkelte har en vis botanisk værdi. Her er lokaliteterne 225 og 226 ferske enge med en estimeret god naturtilstand og naturtypekarakteristiske plantearter som engkabbeleje, kærtidsel og trævlekrone. Lokaliteterne 227 og 228 er moser med et næringsfattigt præg. Begge har ligeledes med en estimeret god naturtilstand og arter som blåtop, kragefod, smalbladet kæruld og mose-pors. Bilag IV-arter På delstrækning 11 er der mange spredte vandhuller, men der ikke er registreret bilag IVpaddearter under besigtigelserne. Flere af disse vandhuller vurderes dog at være af så god en kvalitet, at de har potentiale som ynglelokaliteter for stor vandsalamander og løgfrø, hvis disse forekommer i området. Løgfrø er eftersøgt på flere lokaliteter, men ikke observeret ved undersøgelsen. Lokalitet 318 er den eneste lokalitet med bevoksning, hvor der er registreret flagermus i form af en Myotis sp., der vurderes at være vandflagermus. Det vurderes dog som usandsynligt, at arten raster på lokaliteten. Der er således ikke registreret rasteforekomster af flagermus inden for delstrækningen. Lokalitet 227 er et sandsynligt levested for birkemus. Der er yderligere fire lokaliteter på delstrækningen, som vurderes som mulige levesteder for birkemus (lokalitet 351, 352, 353 og 375). Odder kan arten også forventes at frekventere Rødding Å og Tranholm Bæk, der løber gennem delstrækningen i hhv. den vestlige og østlige ende. Andre naturinteresser Intet. Figur 13. Lokalitet 226, delstrækning 11. Fersk eng med god naturtilstand. 39

40 5.13 Delstrækning Eksisterende viden Fugle På de dyrkede marker mellem Snejbjerg og Gødstrup er der registreret flokke på op til 600 sangsvaner i perioden november til januar og flokke på op til 600 hjejler - primært i oktober Undersøgelsens omfang og resultater Lokaliteternes placering på delstrækningen fremgår af kort i Bilag 1. Der er udført besigtigelser som det fremgår af Bilag 3. Resultater af feltundersøgelserne på den aktuelle delstrækning fremgår af Bilag 4. Alle data fra feltarbejdet findes yderligere i besigtigelsesskemaer, som er vedlagt rapporten. Undersøgelsernes vigtigste resultater på delstrækningen er beskrevet i det følgende afsnit, og anvendes til vurdering af projektets påvirkning af naturinteresser i kapitel Beskrivelse af vigtigste naturinteresser på delstrækning 12 3-beskyttede arealer Inden for delstrækningen er der 11 terrestriske 3-beskyttede arealer. Af disse er de syv lokaliteter botanisk værdifulde lokaliteter. De syv lokaliteter fordeler sig på én hede, tre enge og tre moser. Lokalitet 256 er et lille, men godt (estimeret god naturtilstand) hedeareal med naturtypekarakteristiske arter såsom mosebølle, hedelyng, mose-pors, tormentil og tyttebær. Lokalitet 420 og 422 er begge engarealer med en estimeret god naturtilstand. For lokalitet 420 gælder, at under 2 % af lokaliteten ligger inden for undersøgelsesområdet, således blot ca. 5 m 2. Lokalitet 422 er en afgræsset natureng med flere naturtypekarakteristiske arter såsom mose-bunke, sump-kællingetand, almindelig star, kærsnerre og kær-tidsel. Lokalitet 247 er en kultureng med rajgræs og hvidkløver. Dog er der på den nordvestlige del af arealet udover de isåede arter også indslag af arter, der normalt associeres med veludviklede naturenge. Blandt andet er der registreret maj-gøgeurt, trævlekrone, sumpkællingetand og kær-padderok. Lokalitet 251, 253 og 255 er alle mosearealer med en estimeret god naturtilstand. Lokalitet 251 beliggende østligst på delstrækningen og er dels pilekrat, dels tilgroet eng/højstaudesump. Den nordvestlige del af det oprindeligt vejledende registrerede areal (30 %) er en tør granplantage, der vurderes ikke at være 3-beskyttet. Lokalitet 253 er et veludviklet kær med høj vandstand, trykvand samt blandet rig- og fattigkærsvegetation, mens lokalitet 255 er en afgræsset, næringsfattig mose med flere arter af star, eng-viol, mose-pors, hedelyng og smalbladet kæruld. Bilag IV-arter Der er ingen lokaliteter med forekomster af bilag IV-paddearter inden for delstrækningen. Lokaliteterne 257, 310, 368, 369, 370, 371, 372 og 423 huser alle oplagte habitater for birkemus og er sandsynlige levesteder for arten. Der foreligger en udokumenteret, men troværdig, observation af birkemus fra Gøstrup Sø, som ligger ca. 750 m nord for undersøgelsesområdet i den østlige del af delstrækningen (Møller, Asbirk, Baagøe, Håkonson, & Jensen, 2011). Tre forskellige steder inden for delstrækningen gennemskæres undersøgelsesområdet af beskyttede vandløb (Lækmose Bæk, Skibbild Sønderbæk og Herningsholm Å). Jævnfør den generelle udbredelse af odder i landsdelen, må det antages, at arten jævnligt forekommer i disse ådalspassager. Der er ingen lokaliteter med potentielle rasteforekomster af flagermus inden for delstrækningen. 40

41 Andre naturinteresser På de dyrkede marker mellem Snejbjerg og Gødstrup er der registreret flokke på op til 600 sangsvaner i perioden november til januar og flokke på op til 600 hjejler - primært i oktober. Hjejler er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. Figur 14. Lokalitet 368, delstrækning 12. Sandsynligt levested for birkemus Delstrækning Eksisterende viden Fugle Fra Gødstrup Sø er der registreringer på op til 650 overnattende sangsvaner i perioden november til februar, samt observationer af flokke på op til hjejler på markarealerne rundt om søen, primært i de tre efterårsmåneder. Fra 2001 foreligger der en udokumenteret, men troværdig, observation af birkemus fra området ved Gøstrup Sø, som grænser op til undersøgelsesområdet i den østligste ende af delstrækningen (Møller, Asbirk, Baagøe, Håkonson, & Jensen, 2011) Undersøgelsens omfang og resultater Lokaliteternes placering på delstrækningen fremgår af kort i Bilag 1. Der er udført besigtigelser som det fremgår af Bilag 3. Resultater af feltundersøgelserne på den aktuelle delstrækning fremgår af Bilag 4. Alle data fra feltarbejdet findes yderligere i besigtigelsesskemaer, som er vedlagt rapporten. Undersøgelsernes vigtigste resultater på delstrækningen er beskrevet i det følgende afsnit, og anvendes til vurdering af projektets påvirkning af naturinteresser i kapitel Beskrivelse af vigtigste naturinteresser på delstrækningen 3-beskyttede arealer Inden for delstrækning 13 er der rigtig mange beskyttede arealer, hvoraf adskillige er af væsentlig botanisk værdi. Flere af er eng-mosearealer, der ligger i forbindelse med Herningsholm Å, der skærer gennem delstrækningen fire forskellige steder. Eng-lokaliteterne 246, 249 og 418 ligger i de sydlige ådale, mens lokalitet 410 og 414 ligger mere nordligt. Alle disse lokaliteter har en estimeret god naturtilstand, og huser flere naturtypekarakteristiske plantearter såsom trævlekrone, kær-tidsel og flere arter af star. De mose-lokaliteter, hvor den estimerede naturtilstand er enten høj eller god, ligger alle i forbindelse med alle Herningsholm Ås forgreninger gennem delstrækningen. 41

42 Lokaliteterne 231, 235, 242, 243 er birkemose eller aske/ellesumpe med en naturtypekarakteristisk vegetation med birk, el og eg samt fugtigbundsarter såsom mosepors, mose-bunke, kær-tidsel og eng-nellikerod. Lokaliteterne 232, 244, 245 og 413 er åbne moseområder med karakteristiske plantearter som krybende baldrian, mose-bunke og kær-tidsel. Tre af mose-lokaliteterne (248, 250 og 234) har en estimeret høj naturtilstand. Lokalitet 248 og 250 ligger langs den sydligste forgrening af Herningsholm Å. Lokalitet 248 har naturtypekarakteristiske arter som kær-dueurt, kragefod og sump-kællingetand, mens der på lokalitet 250 bl.a. vokser kragefod og bukkeblad. På lokalitet 234 forekommer fattigkærsvegetation med arter som grå star, kragefod og blåtop, dog kun på en mindre del af arealet. På delstrækningen er der registreret to heder med en estimeret naturtilstand, der er enten høj eller god. På lokalitet 233 er der registreret plantearter som katteskæg, tormentil og plettet gøgeurt, mens lokalitet 415 huser naturtypekarakteristiske arter såsom hedelyng og lyng-snerre. Inden for delstrækning 13 er der desuden lokaliteter med overdrev. Den ene af disse, lokalitet 411, har en estimeret god naturtilstand. Dette på trods af, at overdrevet er ret ungt, og at der vokser flere næringstolerante arter på arealet. Dog vokser der også mere typsiske overdrevsarter som blåmunke, fåresvingel og musevikke. Bilag IV-arter I fem af de undersøgte søer på delstrækningen er der registreret spidssnudet frø. Dette er lokaliteterne 231, 286, 294, 507 og 514. Forekomsten af spidssnudet frø på lokalitet 231 ligger uden for undersøgelsesområdet, men inden for mosepolygonen (Figur 15). Der er ved feltundersøgelserne ikke lokaliseret nogen rastesteder for flagermus. I området mellem Lille Kvindvad og Bredkær i vest til Bjalderbækvej i øst, er der dog noteret flere rigtig gode sammenhængende fourageringsområder og ledelinjer for flagermus i form af småskove, søer og levende hegn (omtrent området mellem lokaliteterne 360 i vest og 329 i øst). Dette område er meget usædvanligt pga. de mange små skove, der indeholder træer, som enten allerede er potentielle rastesteder for flagermus, eller som kan blive det indenfor en relativt kort årrække. De potentielle rastesteder og fourageringsområder er utrolig godt forbundet via levende hegn. Hegnene fungerer som transportveje for flagermus og er vigtige for, at området bevarer sin helhed som et stort og godt flagermushabitat. Der er registreret i alt 11 lokaliteter, der udgør potentielle levesteder for birkemus (herunde lokalitet 358, se Figur 16). Langt størstedelen af disse er områder ligger i forbindelse ådale langs forgreninger af Herningsholm Å. I den forbindelse er det relevant at nævne, at der foreligger en udokumenteret registrering af birkemus fra 2001 fra området ved Gøstrup Sø umiddelbart vest for Herning og meget tæt på undersøgelsesområdet. Det må forventes, at odder regelmæssigt forekommer inden for delstrækningen. Dette skyldes især, at Herningsholm Å har sit forløb med flere forgreninger gennem delstrækningen. Det kan derfor forventes, at odder benytter en stor del af ådalsområderne til fouragering. Andre naturinteresser Gødstrup Sø og omgivelser udgør et område, der byder på både observationer af lidt større antal af rastende fugle. Sangsvane er registreret med op til 650 fugle på overnatningsplads i Gødstrup Sø inden for månederne november til februar. På de dyrkede arealer i Gødstrup Søs omgivelser er der flere registreringer af rastende flokke af hjejler - i enkelte tilfælde op til på op til 1500 fugle. De største antal af arten er observeret i perioden september til november. Både sangsvane og hjejle er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. 42

43 Figur 15. Detailkort af lokalitet 231 der viser yngleforekomst af spidssnudet frø lige på kanten af undersøgelsesområdet. Undersøgelsesområdet er markeret med rød stiplet linje. Figur 16. Lokalitet 358, delstrækning 13. Sandsynlig forekomst af birkemus på skråningen ned mod åen. 43

44 6 VURDERING AF PÅVIRKNINGERNE I ANLÆGSFASEN Vurdering af påvirkningerne følger opdelingen på delstrækninger som defineret i forrige afsnit. Derudover er forskellige generelle påvirkninger forklaret i indledende afsnit. Forklaringer er ikke repeteret ved gennemgangen af de enkelte lokaliteter. Der anvendes en generaliseret metode til vurdering af påvirkningsgrad (NIRAS, 2014). I denne metode er projektets påvirkning opdelt i fire forskellige komponenter: Forstyrrelse: Ved forstyrrelse forstås det vurderede omfang af forstyrrelsen, som projektet forårsager i forhold til 0-alternativet. Forstyrrelsen kan være lav, middel eller høj. Vigtighed: Vigtigheden afgøres ud fra en vurdering af, om forstyrrelsen er vigtig for internationale, nationale/regionale eller blot helt lokale interesser. Sandsynlighed: Sandsynligheden inddeles i kategorierne lav (<25 %), middel (25-75 %) eller høj (>75 %) på baggrund af sandsynligheden for, at den vurderede forstyrrelse vil opstå. I dette projekt betragtes sandsynligheden generelt for høj. Dette skyldes, at vurderingerne tager udgangspunkt i et worst case scenarie, hvor den præcise linjeføring af kablet ikke kendes. Som et forsigtighedsprincip antages sandsynligheden for forstyrrelse af en konkret lokalitet derfor for høj (>75 %). Varighed: Varighed definerer, hvor længe effekten fra en forstyrrelse vil vare ved. Varigheden inddeles i kortvarig (0-1 år), midlertidig (1-5 år) eller permanent (>5 år). Påvirkningen af lokaliteterne er vist på kort i Bilag 2. Bemærk at flere lokaliteter overlapper geografisk. I kortbilaget (Bilag 2) vises væsentlige påvirkninger som det øverste lag med rød. Derunder vises moderate påvirkninger med gul. Mindre og ubetydelige påvirkninger vises med grøn som de nederste lag i kortet. I det følgende afsnit med generelle vurderinger fremgår argumenter for hovedparten af de vurderinger af påvirkninger, som efterfølgende opremses for hver lokalitet i Bilag Generelle vurderinger beskyttede arealer (undtaget søer og vandløb) Generelt anvendes følgende vurdering af påvirkninger for arealer i undersøgelsesområdet, der aktuelt vurderes som 3-beskyttet. Vurdering af 3-status baseres på besigtigelser udført indenfor de seneste ca. 2 år. Nogle af disse lokaliteter indgår ikke i den vejledende udpegning af 3-beskyttet natur (Danmarks Miljøportal, 2014). o o o o Væsentlig påvirkning : Lokaliteter, hvor enten hele lokaliteten eller dele af lokaliteten er en veludviklet naturtype (estimeret naturkvalitet høj, god eller moderat), og hvor påvirkningen har så stort omfang og/eller langvarig karakter, at der er risiko for irreversible skader i betydeligt omfang. Det forventes, at vare mere end 5 år, før lokaliteten er regenereret, og dens florasammensætning er vendt tilbage til udgangspunktet fra før, indgrebet fandt sted. Moderat påvirkning : Lokaliteter, som består af er en mindre veludviklet naturtype (estimeret naturkvalitet ringe eller dårlig), som forventes at kunne regenerere efter gennemgravning inden for en periode på 1-5 år. Mindre påvirkning : Anvendes for lokaliteter, hvor det vurderes, at naturtypen kan regenereres inden for en periode under ét år (f.eks. ferske kulturenge, som i forvejen omlægges med jævne mellemrum). Bemærk at der i denne kategori kan forekomme arealer, som er ændret uden dispensation (f.eks. pløjet op for få år siden), og som ved besigtigelsen i 2014 fremstår med en tilstand, som er påvirket af dette. Ubetydelig påvirkning : Anvendes for lokaliteter, der fremgår af den vejledende udpegning, men som aktuelt ikke har 3-tilstand. Denne påvirkning anvendes kun, hvis resultatet af besigtigelsen peger på, at arealets aktuelle tilstand ikke er 3-beskyttet. Det kan både være situationer, hvor arealet er fejlregistreret på 44

45 miljøportalen, eller hvor arealet er forsvundet f.eks. ved en ulovlighed (der skelnes ikke mellem disse situationer) Søer I forhold til undersøgte søer vedrører vurderingen kun indirekte påvirkninger fra kabelprojektet som f.eks. kan skade bestanden af ynglende padder eller påvirke lokalitetens vandstand. Det skyldes at projektet i alle tilfælde undgår eller underborer søer Vandløb Vurderingerne omfatter ikke vandløb. Det skyldes, at projektet i alle tilfælde undgår eller underborer 3-beskyttede vandløb Levesteder for Bilag IV-arter De relevante Bilag IV-arter, som kan påvirkes af projektet i området, er: o o o o o o Flere arter af flagermus Padder (stor vandsalamander, spidssnudet frø) Markfirben Bæver Odder Øvrige bilag IV-arter forventes ikke at blive påvirket af projektet. Det gælder f.eks. arter, som kun lever i vandhuller og vandløb, da disse naturtyper ikke berøres af projektet. Arter, der i kortere perioder af deres livscyklus forlader vandhuller og vandløb for at flyve mellem lokaliteter (guldsmede og vandbiller), er heller ikke inddraget. Bilag IV-arterne er omfattet af international beskyttelse jf. Habitatdirektivet, hvilket i alle tilfælde placerer påvirkninger i den højeste kategori i forhold til vigtighed. Generelt anvendes følgende vurdering af påvirkninger af områder, hvor der forekommer eller kan forekomme bilag IV-arter: o o o Væsentlig påvirkning anvendes i følgende situationer: Hvis et yngle- og rasteområde for bilag IV-arter gennemgraves og ødelægges af kabelanlægget (dvs. høj forstyrrelse), vil påvirkningen være væsentlig, hvis konsekvensen af gennemgravningen har en varighed, der er større end 1 år. Det vil altid være tilfældet, hvis der sker udgravning gennem et område, der er eller kan være yngle- og rasteområde for bilag IV-arter. Kategorien anvendes også for områder, hvor det vurderes, at der er sandsynlig forekomst af birkemus. Moderat påvirkning anvendes i følgende situationer: Hvis kabelanlægget gennemgraver et område nær et ynglested for bilag IV-arter (Indenfor undersøgelseskorridoren), hvor dele af bestanden forventes at passere kabeltracéet i bestemte perioder. I denne situation er forstyrrelsen middel på grund af risikoen for, at dyrene dræbes i udgravningen, hvis denne etableres på et uheldigt tidspunkt. Varigheden af påvirkningen af yngle- og rasteområdet vil i den situation være midlertidig og påvirkningen dermed moderat. Varigheden af påvirkningen kan dog diskuteres, da funktionen af nærliggende yngle- og rasteområder indirekte kan påvirkes over længere perioder, hvis store dele af bestanden dræbes ved kabelarbejdet på et nærliggende areal. Kategorien anvendes også for områder, hvor det vurderes, at der er mulig forekomst af birkemus. Mindre påvirkning anvendes i følgende situationer: Hvis et område passeres, hvor f.eks. odder kan forekomme i bestemte perioder, så er forstyrrelsen lav, da arten er meget mobil, og udstrækningen af anlægsområdet er begrænset. Varigheden af påvirkningen i den situation vil være kortvarig og påvirkningen dermed mindre. Alle steder, hvor odder kan forekomme, placeres i denne kategori. Kategorien anvendes også for områder, hvor der f.eks. er observeret flagermus på lokaliteten, men hvor projektet vurderes ikke at kunne påvirke flagermusenes yngle- og rasteområder. 45

46 o Ubetydelig påvirkning : I nogle tilfælde anvendes denne påvirkningsgrad i forhold til markfirben. Det gælder de tilfælde, hvor markfirben er registreret, men ingen æglægningssteder er observeret i undersøgelsesområdet, eller hvor der vurderes at være potentiale for fouragerende markfirben. Det vurderes i de tilfælde, at anlæg af kablet kan give forbedringer for markfirben, da kabeltracéet i fremtiden holdes lysåbent. Samlet set indeholder projektet på den ene side risiko for, at nogle markfirben fanges i udgravningen og på den anden side muligheden for, at arbejdet efterlader lysåbne områder, hvor der i hvert fald i en årrække kan findes nye æglægningssteder. I forhold til andre bilag IV-arter vil denne påvirkningskategori ikke være relevant, da alle vurderinger er lavet efter en worst case betragtning (se afsnit 4.4). Dvs. alle vurderinger antager, at kabelprojektet vil komme så nær som muligt de undersøgte lokaliteter, kun begrænset af betingelserne defineret i projektbeskrivelsen (vandhuller, søer, vandløb og Natura 2000-områder undgås eller underbores) Fugle Fåtallige ynglefugle Enkelte steder passerer undersøgelsesområdet områder, der huser fåtallige ynglefuglearter. Dette er defineret som arter med en bestand på under 1000 ynglepar i Danmark. Arterne sorthalset lappedykker, rørdrum og rørhøg er alle relativt regelmæssige ynglefugle på lokaliteter, der til dels ligger inden for undersøgelsesområdet. Anlægsarbejde tæt på redesteder for fugle må anses som en høj forstyrrelse. Varigheden af påvirkningen vurderes til at være kortvarig, da det ikke forventes, at fejlslagne yngleforsøg eller bortskræmning af ynglefugle fra deres ynglested i yngleperioden kan føre til, at den pågældende art opgiver den aktuelle lokalitet som ynglested i en længere årrække. Derved bliver påvirkningen fra projektet moderat uanset, om arterne i det aktuelle område er af international (opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I) eller national interesse. Rastende fugle på dyrkede arealer På mange dyrkede arealer inden for undersøgelsesområdet er der regelmæssigt større antal af rastende og fouragerende svaner, gæs og vadefugle. Dette er især tilfældet i de vestligste dele af undersøgelsesområdet. Forstyrrelsen fra anlægsarbejde i områder med regelmæssigt forekomst af svaner, gæs og vadefugle vurderes altid at være lav. Dette skyldes delvist, at der på dyrkede arealer i forvejen ofte forekommer andre forstyrrelser, især trafik og støj fra landbrugsmaskiner. Derudover er der masser af lignende habitat andre steder udenfor undersøgelsesområdet, som de rastende fuglearter vil benytte i stedet. Alle de relevante arter er meget mobile, og de skifter ofte mellem flere forskellige marker i løbet af en enkelt dag. Forstyrrelsen vurderes at være klart størst i perioden oktober til april, hvor dyrkede arealer især anvendes af ovennævnte fuglegrupper. Varigheden af påvirkningen i den situation vil være kortvarig. Den samlede påvirkning bliver da enten mindre eller ubetydelig afhængig af, om der forekommer arter af international interesse (Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I) i det aktuelle område. Rastende fugle i vådområder Enkelte steder passerer undersøgelsesområdet vådområder og søer, hvor der er større antal af rastende vandfugle såsom sangsvane, arter af svømmeænder og taffeland. Disse områder vil jævnfør anlægsbeskrivelsen dog altid blive undgået eller underboret. Anlægsarbejdet vil derfor altid foregå på lidt afstand af disse områder, dvs. typisk på dyrkede arealer. På disse arealer vil der i forvejen regelmæssigt være andre lignende støjkilder, såsom trafik og støj fra landbrugsmaskiner. Derfor vurderes forstyrrelsen i alle tilfælde at være lav. Varigheden af påvirkningen i den situation vil være kortvarig, hvorved påvirkningen bliver enten mindre eller ubetydelig, alt afhængig af, om der forekommer arter af international interesse (Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I) i det aktuelle område. 46

47 6.2 Generelle afværgeforanstaltninger I det følgende gennemgås anbefalede afværgeforanstaltninger i forhold til projektet i dets nuværende udformning. Dette betyder, at disse foranstaltninger ikke beskrives som afværgeforanstaltninger i dette afsnit (f.eks. de på forhånd planlagte underboringer af Natura 2000-områder, søer og vandløb). Der anbefales ikke afværgeforanstaltninger for ubetydelige og mindre påvirkninger. Såfremt der er tale om en væsentlige påvirkning skal der gennemføres afværgeforanstaltninger, og de nødvendige tiltag er beskrevet. Såfremt påvirkninger vurderes at være moderate skal der overvejes afværgeforanstaltninger og det er angivet om der er behov for afværgeforanstaltninger, og nødvendige tiltag er beskrevet. De afværgeforanstaltninger, der anbefales anvendt, er beskrevet generelt i de følgende dele af afsnit 6.2. De steder, hvor de enkelte foranstaltninger anbefales anvendt på hver delstrækning, fremgår af kapitel 10. Natura 2000-områder, vandløb og søer vil ikke blive direkte berørt af anlægget (Energinet.dk, 2015). Disse områder vil altid blive underboret, hvis kabeltracéet skal passere dem. Worst case for disse arealtyper er altså underboring. Ved underboring er der risiko for blow-outs, hvilket vil sige, at boremudderet (bentonit) skyder op i det terræn, som boringen føres under (se afsnit 3.2.5). Dog vurderes det, at underboring højst giver anledning til mindre eller ingen påvirkning, og dermed foreslås der ingen afværgeforanstaltninger i denne forbindelse. De bedste afværgeforanstaltninger vil i alle tilfælde være, at kabeltracéet undgår den aktuelle lokalitet, eller at lokaliteten underbores. I nogle tilfælde vil disse to muligheder være de eneste forslag, som er til rådighed, for at afværge en moderat eller væsentlig påvirkning. Underboring og alternativt kabeltracé angives kun som afværgeforanstaltning i det følgende, hvis andre muligheder ikke umiddelbart findes. Bemærk i øvrigt, at de angivne forslag til afværgeforanstaltninger, som nævnes, kun er relevante i det omfang det konkrete projekt vil påvirke naturinteresserne på den konkrete lokalitet direkte eller indirekte. Implementering af alle eller dele af afværgeforanstaltningerne vil ændre de vurderinger af påvirkninger, som er beskrevet i kapitel 6. Omfanget af de ændrede vurderinger fremgår af opsummeringen i kapitel 10. Det skal bemærkes, at flere af de omtalte lokaliteter overlapper geografisk. I de tilfælde angives afværgeforanstaltninger, som anbefalet for den lokalitet, hvor der stilles de største krav til afværgeforanstaltninger beskyttede arealer Muligheder for at gennemgrave 3-beskyttede arealer Tilstandsændring af 3-beskyttede arealer kræver altid dispensation fra den pågældende kommune. Kommunen har således myndighedsansvaret i forhold til hvilke situationer, der kan dispenseres til gennemgravning af et 3-beskyttet areal. Generelt anbefales følgende afværgeforanstaltninger i forhold til 3-beskyttede arealer, afhængigt af påvirkningsgraden. o o Væsentlig påvirkning : For disse områder foreslås som første prioritet, at kablet føres uden om, som anden prioritet i form af underboring. Dette er som udgangspunkt de to eneste muligheder. Dog findes lokaliteter, hvor bestemte dele er af ringere naturkvalitet. I visse tilfælde anbefales derfor som en tredje mulighed, at kablet kan nedgraves gennem den ringeste del af lokaliteten (enten delarealer, med estimeret naturtilstand som er dårlig (5) eller ringe (4), delarealer der fremstår som kultureng eller delarealer der slet ikke vurderes at have 3- tilstand). Såfremt denne tredje mulighed foreligger, er det kun denne, der angives. Alternativt eller i tillæg forventes der behov for en særlig indsats for reetablering og udlæg af erstatningsnatur, hvis kommunen udsteder dispensation til at kablet nedgraves gennem arealet. Moderat påvirkning : Her vurderes for den enkelte lokalitet, om afværgeforanstaltninger er nødvendige. For de lokaliteter, hvor afværgeforanstaltninger vurderes nødvendige, foreslås som første prioritet, at kablet føres uden om lokaliteten og som anden prioritet underboring. I visse tilfælde anbefales for disse 47

48 o o lokaliteter som en tredje mulighed, at kablet kan nedgraves gennem den ringeste del af lokaliteten (enten delarealer med estimeret naturtilstand som er dårlig (5) eller ringe (4), delarealer der fremstår som kultureng eller delarealer der slet ikke vurderes at have 3-tilstand). Såfremt denne tredje mulighed foreligger, er det kun denne, der angives. Mindre påvirkning : Der foreslås ingen afværgeforanstaltninger ved gennemgravning. Der forudsættes dog 3-dispensation eller afklaring af områdets 3-status. Ubetydelig påvirkning : Der foreslås ingen afværgeforanstaltninger ved gennemgravning. Der forudsættes dog 3-dispensation eller afklaring af områdets 3-status. Hensyn i forbindelse med gennemgravning I de tilfælde hvor gennemgravning tillades af kommunen, anbefales generelt følgende hensyn til beskyttede naturtyper. Udover de angivne generelle hensyn, vil kommunen typisk stille specifikke krav i forbindelse med en konkret dispensation. o o o o Naturbeskyttede arealer omkring kabelgraven sikres med køreplader under arbejdet. Lagene af opgravet jord og tørv lægges tilbage i hullet i samme rækkefølge, som de blevet gravet op. Evt. kan det være nødvebdigt at vande tørv med oprindelig vegetation under anlægsarbejdet, indtil lagene lægges tilbage i kabelgraven. Der kræves en særlig indsats for at undgå at udgravning medfører permanente ændringer af den lokale hydrologi. Det skal således sikres, at der ikke er risiko for, at området afvandes via sand som lægges i kabelgraven. Det kan f.eks. ske med lerforing på tværs af kabelgraven som tidligere beskrevet. Anlægsarbejde på tværs af et naturbeskyttet område gennemføres så indgrebet bliver så kortvarigt som muligt, f.eks. maksimalt en uge fra udgravning begynder til arbejdet er afsluttet Vandløb Ved den planlagte underboring af alle 3-beskyttede vandløb anbefales det, at der bores fra dyrket areal til dyrket areal på hver side af vandløbet, så indgreb i udyrkede randzone undgås eller begrænses mest muligt. Under anlægsarbejdet skal vandgennemstrømning i vandløb opretholdes af hensyn vandafledningen, samt af hensyn til fisk og andre vandlevende dyr. Midlertidigt oplag af jord bør ske på afstand af vandløb, så der ikke er risiko for, at materialer eroderes til vandløb. I de tilfælde, hvor grundvand må pumpes op af kabelgraven under anlægsarbejdet, skal der indhentes udledningstilladelse til recipient. Typisk vil udledningstilladelsen stille vilkår om f.eks. bundfældningsbassin inden udledning til vandløb for at undgå spredning af partikler. Der kan i nogle tilfælde være særlige problemer knyttet til okkerforekomster i forbindelse med midlertidig grundvandssænkning. Okker må ikke udledes til vandløb. Denne problemstilling er nærmere undersøgt i fagnotat om Påvirkning af miljøet i øvrigt (NIRAS, 2015a). I de tilfælde hvor vandløb, der kun er omfattet af vandløbslovens bestemmelser skal passeres (dvs. ikke- 3-beskyttede vandløb), må det i samarbejde med vandløbsmyndigheden besluttes, om der kan gives tilladelse efter vandløbsloven til gennemgravning, eller om underboring er påkrævet. Det fremgår ikke af den efterfølgende gennemgang af delstrækninger, hvor undersøgelsesområdet passerer vandløb. Passager af 3-beskyttede vandløb fremgår af fagnotat om Arealinteresser (NIRAS, 2015a) Levesteder for bilag IV-arter Levesteder og potentielle levesteder for bilag IV-arter er kortlagt i hele undersøgelsesområdet. Udbredelsen af disse områder fremgår af gennemgangen af delstrækninger. I det følgende gennemgås de hensyn, der anbefales specifikt i forhold til bestemte arter og grupper af arter, der potentielt kan påvirkes af projektet. Arter, der ikke forekommer i 48

49 området, eller som oplagt ikke påvirkes af projektet (f.eks. arter der kun lever i vandløb), omtales ikke. Markfirben På nogle lokaliteter med markfirben er der observeret særligt vigtige æglægningssteder. Disse steder anbefales underboring for at undgå at skade yngleområdet. Dette vil fremgå af den skematiske gennemgang af afværgeforanstaltninger i kapitel 10. Hvor der i øvrigt er registreret markfirben men ingen æglægningssteder i undersøgelsesområdet, eller hvor der vurderes at være potentiale for fouragerende markfirben, anbefales ingen afværgeforanstaltninger for denne art. Padder (spidssnudet frø og stor vandsalamander) Ynglesteder for padder vil i de fleste tilfælde aldrig blive direkte påvirket af projektet, da kabelføringen i alle tilfælde undgår eller underborer søer. På den baggrund er alle ynglesteder for padder vurderet moderat påvirket af projektet, medmindre der er andre naturinteresser i samme område (se afsnit 6.1.4). For alle lokaliteter med ynglende bilag IV-padder (moderat påvirket af projektet) er det i hvert enkelt tilfælde vurderet nøje, om afværgeforanstaltninger er nødvendige. Der anbefales ingen afværgeforanstaltninger i de konkrete tilfælde, hvor det vurderes, at kabelføringen ikke kan medføre risiko for, at større dele af bestanden dræbes i anlægsfasen. Denne vurdering baseres på ynglelokalitetens placering i undersøgelsesområdet i forhold til placering af egnede levesteder for padder på land. I de øvrige tilfælde hvor afværgeforanstatlinger ved ynglesteder for beskyttede padder er relevant, anbefales generelt, at anlægsarbejdet udføres udenfor paddernes aktive periode, dvs. i perioden november-februar. Hvis ikke dette er muligt (dvs. hvis arbejdet udføres i perioden marts-oktober) anbefales generelt én af de følgende tre afværgeformuligheder, for lokaliteter med ynglende bilag IV-padder, der passeres af kablet (generelt er det forudsat, at projektet ikke laver indgreb påvirker ynglestederne direkte ved gennemgravning eller vandstandsreduktion): 1. Der anvendes gravekasse på en strækning ved lokaliteten, hvor hullet til kablet løbende tildækkes, så der ikke efterlades åbentstående udgravninger om natten. Længden på denne strækning defineres som to gange afstanden fra kabeltracéet til lokaliteten plus lokalitetens bredde (Se Figur 17). 2. Der opsættes midlertidigt paddehegn på en strækning langs det åbentstående kabeltracé ved lokaliteten. I perioden marts-maj skal hegningen foretages på den modsatte side af kabeltracéet i forhold til lokaliteten, da padderne i denne periode vandrer til vandhullet. I perioden maj-oktober skal der hegnes på samme side af kabeltracéet, som lokaliteten ligger som skitseret i Figur 18, da padderne i denne periode vandrer fra vandhullet. Længden på den strækning, der skal hegnes, defineres som to gange afstanden fra kabeltracéet til lokaliteten plus lokalitetens bredde (Se Figur 17). Midlertidige paddehegn bør laves af fleksibel plastikdug. Det er vigtigt, at hegnet lever op til de specifikationer, der er nødvendige for, at padderne ikke kan passere hegnet (Vejdirektoratet, 2011). Således skal hegnet slutte helt tæt til jorden, og det er særligt vigtigt, at afslutningerne ombukkes i forhold til vandringsretningen, som anvist på Figur Der etableres et nyt ynglested ved nygravning eller forbedring af eksisterende vandhul i nærheden af den pågældende ynglelokalitet. Det nye vandhul skal som hovedregel etableres senest et år inden kablet nedgraves. Derudover skal det placeres på den modsatte side af kabeltracéet i forhold til den pågældende ynglelokalitet og gerne i nærheden af en formodet overvintringslokalitet. Desuden skal der sikres en udformning, så det er sandsynligt, at det vil koloniseres af bilag IV-padderne. Etablering af et nyt ynglested vil i mange tilfælde kunne øge bestanden, og dermed sikre at øget dødelighed i forbindelse med anlægsarbejdet ikke skader den økologiske funktion. Såfremt disse forholdsregler følges, eventuelt i kombination, vurderes det, at afværgeforanstaltningerne kan ændre projektets påvirkning fra moderat til mindre eller ubetydeligt. 49

50 Figur 17. Længde af midlertidig paddehegning eller strækninger hvor, der anvendes gravekasse ved passage af vandhuller med bilag-iv-padder. Der er kun behov for dette, hvis anlægsarbejdet udføres i perioden marts-oktober. Udføres arbejde i perioden november-februar er der ikke dette behov. Bemærk at midlertidigt hegn kun opsættes på den ene side af kabelgraven (se tekst). Figur 18. Anvendelse af midlertidigt paddehegn som afværgeforanstaltning i forbindelse med udgravning af kabeltracéet. Behov og placering afhænger af årstiden for arbejdet, der medfører åbentstående udgravninger. Bemærk at der kan være behov for hegn på begge sider af udgravningen i maj. 50

51 Figur 19. Principskitse for afslutningerne af midlertidige paddehegn. Det er vigtigt, at hegnet ombukkes som anvist, så man begrænser risikoen for, at de dyr, der følger hegnet, falder i kabelgraven ved hegnets afslutning. Hegnet skal ombukkes imod vandringsretningen som vist på Figur 18. Odder Arten lever i og omkring vandløb. Den er vidt udbredt i området. Arten er meget mobil og anvender større områder langs vandløb til fouragering. Forstyrrelsen fra anlægsprojektet er af begrænset varighed og begrænset udstrækning. Projektet medfører ikke direkte indgreb i de vandløb som er artens primære levested. Det er næppe sandsynligt, at en odder vil omkomme, hvis den forsøger at passere anlægsområdet. Støjen fra underboring er af begrænset omfang svarende til en normal landbrugsmaskine, som i forvejen ofte arbejder nær vandløbene. Generelt vurderes det i afsnit 6.1.4, at projektet kun vil medføre mindre påvirkninger af arten. Der anbefales derfor ikke specifikke afværgeforanstaltninger for denne art. Hvis der i forbindelse med anlægsarbejdet konstateres en ynglehule for odder lige op af det sted, hvor der skal bores, skal der tages særlige hensyn til dette. Dette kan omfatte, at borestedet flyttes, at der bores over en længere afstand, eller at borearbejdet udskydes til, at odderungerne har forladt hulen. Ungerne bliver normalt i hulen i 2-3 måneder. Bæver Arten lever i og omkring vandløb. Den er udbredt i nogle få områder inden for undersøgelsesområdet. Arten er udsat af Naturstyrelsen som led i et reintroduktionsprogram i området indenfor de seneste ca. 15 år. Forstyrrelsen fra anlægsprojektet er af begrænset varighed og begrænset udstrækning. Projektet medfører ikke direkte indgreb i de vandløb, som er artens primære levested. Støjen fra underboring er af begrænset omfang og varighed, svarende til en normal landbrugs- eller skovbrugsmaskine, som i forvejen kan arbejde nær vandløbene. Generelt vurderes det i afsnit 6.1.4, at projektet kun vil medføre mindre påvirkninger af arten. Der anbefales derfor ikke specifikke afværgeforanstaltninger for denne art. Flagermus Generelt anbefales det undgå passager af gammel løvskov, hvor der kan forekomme træer med hulheder der er levesteder for flagermus. Det vurderes generelt, at mindre indgreb, der afbryder levende hegn i forbindelse med gennembrud af kabelanlægget (18 meter), ikke vil påvirke spredningskorridorer væsentligt for flagermus. I de tilfælde hvor der er registreret træer og trægrupper i undersøgelsesområdet, som er levesteder for flagermus, anvises i gennemgangen af delområder, hvilke træer eller trægrupper som bør undgås ved anlægsarbejdet. I tilfælde af at disse trægrupper ikke kan undgås må bevoksningerne underbores, eller der må stilles helt særlige krav til specifikke hensyn i forbindelse med anlægsarbejdet. Disse særlige krav er ikke specificeret på forhånd. Undersøgelserne i forbindelse med denne opgave har kortlagt sandsynligheden for forekomster af birkemus på en række arealer. Afværgeforanstaltninger som beskrevet i det følgende bør udføres i de områder, der vurderes egnede (sandsynlig eller mulig forekomst) for birkemus, medmindre senere undersøgelser kan sandsynligøre, at arten ikke forekommer på det aktuelle areal. 51

52 er meget sårbare overfor gravearbejde, idet dyrene overvintrer, yngler og oftest også raster i underjordiske reder. Ved gravearbejde i områder med birkemus risikerer man således på alle årstider at opgrave reder med individer i, hvilket oftest vil være fatalt for dem. Vurdering af gravearbejdets konsekvenser på en konkret population kræver en vurdering af, om populationen kan bære dette tab. Det er vanskeligt at lave en sådan vurdering, uanset hvilke og hvor mange data, der er til rådighed. Når påvirkningen af den økologiske funktion i et konkret område vurderes, må man i praksis basere vurderingen på indgrebets omfang i forhold til lokalitetens størrelse og kvalitet. Da vurderingerne er meget vanskelige at lave, anbefales det, at man i høj udstrækning undgår områder, hvor der kan forekomme birkemus. Hvis områder, hvor der kan være birkemus (sandsynlig eller mulig forekomst), ikke kan undgås, bør de i stedet underbores. Underboring skal da foretages fra og til et dyrket areal, som regelmæssigt pløjes og derfor ikke kan indeholde birkemusreder. Intensivt græssede arealer vil sandsynligvis have ingen eller meget få reder, og der kan således evt. også underbores til/fra disse. Hvis borepladsen placeres på intensivt græssede eller dyrkede arealer, som ligger helt eller delvist indenfor lokaliteter, hvor der kan forekomme birkemus (sandsynlig eller mulig forekomst), så skal udgravningen til boremaskinen sikres så birkemus så vidt muligt ikke fanges i udgravningen. Dette kan ske ved etablering af skrå sider på udgravningerne (maksimalt 45 ). kan færdes og spredes langs åløb. Når disse underbores (som generelt planlagt), bør det så vidt muligt altid ske fra dyrkede arealer til dyrkede arealer, så den udyrkede bræmme langs vandløbene bevares. Dette gælder i hele traceet, også udenfor de lokaliteter, som specifikt er vurderet i forhold til birkemus. Kabelnedgravning i birkemusområder bør kun foretages i ganske få tilfælde, hvor underboring ikke er mulig, og kun i områder hvor der er noteret mulig forekomst af birkemus (svarende til moderat påvirkning, afsnit 6.1.4). Nedgravningen gennem området skal i så fald foretages udenfor overvintrings- og ynglesæsonen disse perioder er vejrafhængige, men gravning kan som tommelfingerregel tillades fra ca. 15. maj til ca. 15. juni og fra ca. 1. september til ca. 1. oktober (Søgaard & Asferg, 2007). Skrænter og diger, som er de mest oplagte redelokaliteter for birkemus, bør stadig undgås, og nedgravningshullet bør dækkes til omgående, f.eks. ved gravning med gravekasse. Andet I forhold til forekomster af fåtallige ynglefugle gives forslag til afværgeforanstaltninger der kan begrænse forstyrrelsen. F.eks. forslag til at arbejde udføres i bestemte perioder på året, hvor forstyrrelserne kan minimeres. Dette fremgår af gennemgangen af hver delstrækning. 6.3 Delstrækning 1 Nedgravning af et kabel gennem lokalitet 001 vil medføre en høj grad af forstyrrelse. Lokaliteten består af klit (hvid klit og grøn/grå klit), og det vurderes, at naturtypen vil kunne regenereres relativt hurtigt. Dette gælder især for områderne med hvid klit, da dette er en ustabil naturtype, der udvikles hurtigt uden en lang succession. Klitarealet er i forvejen voldsomt præget af vind og vejr, og desuden udsat for hyppig erosion. Derfor vurderes det, at nedgravning af kablet gennem lokalitet 001 kun vil medføre en midlertidig påvirkning af de botaniske værdier, da den naturlige vegetation forventes at kunne indfinde sig igen over en periode på under fem år. At de åbne, sandede dele generelt er de lettest at dele af klitområder at reetablere er således også fundet i eksempelvis et studie fra Italien (Landi, Ricceri, & Angiolini, 2012). Lokalitet 001 huser desuden bilag IV-arten markfirben. Gravearbejde i klitterne vil kunne ødelægge æglægningssteder for arten. Dette er særlig relevant i denne del af undersøgelsesområdet, hvor kabeltracéet forventes at være op til 53 m bredt og dermed kan ødelægge adskillige æglægningssteder for markfirben. Ud fra et worst case scenarie kan dette have længerevarende negative konsekvenser for bestanden af markfirben i området. Derfor vurderes påvirkningen af lokaliteten at være væsentlig, og der skal iværksættes afværgeforanstaltninger for at mindske påvirkningsgraden, se Bilag 5. Den eneste mulige afværgeforanstaltning er at underbore lokalitet 001, da denne udfylder hele undersøgelsesområdets bredde. 52

53 På lokaliteterne 122, 123 og 124 er forekomst af bilag IV-arten birkemus sandsynlig. Lokaliteterne 122 og 124 dækker ret store arealer og dermed også flere lokaliteter med 3-beskyttede naturtyper. Således ligger lokaliteterne 002 og 003 inden for lokalitet 122, mens lokaliteterne ligger inden for lokalitet 124. Det vurderes, at nedgravning af et kabel gennem lokaliteterne 122, 123 og 124 vil medføre en høj grad af forstyrrelse, der i værste fald kan medføre en permanent negativ påvirkning af eventuelle bestande af birkemus på de givne lokaliteter. Lokalitet 003 (del af lokalitet 122) er desuden et meget botanisk værdifuldt klitområde med en heterogen artssammensætning. Derfor forventes det, at det vil tage væsentlig længere tid end fem år for lokaliteten at regenere fuldstændigt i tilfælde af kabelnedgravning gennem den. Endvidere kan kabelnedgravning gennem lokaliteten ud fra et worst case scenarie få længerevarende negative konsekvenser for bestanden af markfirben, der forekommer på lokaliteten. Påvirkningen af de tre lokaliteter (122, 123 og 124) vurderes derfor at være væsentlig, og der skal iværksættes afværgeforanstaltninger for at mindske påvirkningsgraden, se Bilag 5. Afværgeforanstaltningerne kan enten være helt at undgå kabelføring igennem disse lokaliteter eller at underbore kablet. Lokalitet 122 og 124 udfylder hele undersøgelsesområdets bredde, og her vil underboring være den eneste mulige afværgeforanstaltning. Korrekt implementering af afværgeforanstaltningerne for lokaliteterne 001, 122, 123 og 124 vil nedbringe vurderingen af påvirkningen til mindre. I de tre søer (lokalitet 047, 048 og 049) er bilag IV-arten stor vandsalamander registreret. Gravearbejde nær søerne kan medføre en middel grad af forstyrrelse i den periode, hvor gravearbejdet foregår. Påvirkningen vurderes at være moderat, se Bilag 5, hvilket medfører at det skal overvejes, om der er behov for afværgeforanstaltninger. For lokalitet 048 vurderes det, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger, da det på grund af lokalitetens placering i forhold til egnede levesteder for padder på land vurderes, at kabelføring ikke vil kunne medføre, en større andel af lokalitetens bestand af stor vandsalamander vil blive fanget og dræbt i den åbentstående kabelgrav. For lokalitet 047 og 049 er det vurderet, at det er nødvendigt at implementere afværgeforanstaltninger som generelt beskrevet i afsnit Såfremt disse afværgeforanstaltninger gennemføres, vil vurderingen af påvirkningerne for de to lokaliteter ændres til mindre. Lokalitet 044 er en større sø (Noret), der er en regelmæssig ynglelokalitet for flere fåtallige fuglearter. Selve søen vil jf. anlægsbeskrivelsen enten blive undgået eller underboret (se afsnit 3.2). Anlægsarbejde nær lokaliteten i fuglenes yngletid kan potentielt medføre en høj forstyrrelse og den samlede påvirkning af området vurderes derfor som moderat. Lokaliteten er omgivet af landbrugsland, hvor der er regelmæssig trafik fra landbrugsmaskiner mv. og endvidere ligger under 100 m øst for en gennemgående grusvej, hvor der regelmæssigt er trafik. Set i det lys vurderes det, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger i forhold til eventuelt anlægsarbejde i nærheden af søen (f.eks. underboring). Påvirkninger af øvrige naturinteresser på delstrækningen er vurderet som mindre eller ubetydelige jævnfør de generelle vurderinger beskrevet i afsnit 6.1 (se Bilag 5). 6.4 Delstrækning 2 På lokalitet 125 er forekomst af bilag IV-arten birkemus sandsynlig. Lokaliteten dækker et stort areal og dækker dermed også to lokaliteter (011 og 012) med 3-beskyttede naturtyper. Det vurderes, at nedgravning af et kabel gennem lokalitet 125 vil medføre en høj grad af forstyrrelse, der i værste fald kan medføre en permanent negativ påvirkning af en eventuel bestand af birkemus på lokaliteten. Påvirkningen af lokaliteten vurderes derfor at være væsentlig, og der skal iværksættes afværgeforanstaltninger for at mindske påvirkningsgraden, se Bilag 5. Eneste mulige afværgeforanstaltning er at foretage underboring, da lokaliteten udfylder hele undersøgelsesområdets bredde. Lokaliteten 010 er et klitområde med dels hvid klit og dels grøn/grå klit. Kabelnnedgravning gennem lokaliteten vil medføre en høj grad af forstyrrelse, men det vurderes ud fra et botanisk perspektiv, at naturtypen vil kunne regenereres relativt hurtigt. Især den hvide klit er en ustabil naturtype, der udvikles hurtigt uden en lang succession. Lokaliteten er i forvejen voldsomt præget af vind og vejr, og desuden udsat for hyppig 53

54 erosion. Derfor vurderes det, at nedgravning af kablet gennem lokalitet 010 kun vil medføre en midlertidig påvirkning af de botaniske værdier, da den naturlige vegetation forventes at kunne indfinde sig igen over en periode på under fem år. I klitområdet er der endvidere forekomst af bilag IV-arten markfirben. Denne arts æglægningssteder kan potentielt blive ødelagt i forbindelse med gavearbejde gennem lokaliteten. Denne problemstilling er særlig relevant i denne del af undersøgelsesområdet, hvor kabeltracéet forventes at være op til 53 m bredt og dermed kan ødelægge adskillige æglægningssteder for markfirben. Dette kan ud fra et worst case scenarie have længerevarende negative konsekvenser for bestanden af markfirben i området. Derfor vurderes påvirkningen af lokaliteten at være væsentlig, og der skal iværksættes afværgeforanstaltninger for at mindske påvirkningsgraden, se Bilag 5. Den eneste mulige afværgeforanstaltning er at underbore lokalitet 001, da lokaliteten udfylder hele undersøgelsesområdets bredde. En korrekt implementering af afværgeforanstaltningerne for lokaliteterne 001 og 125 vil nedbringe vurderingen af påvirkningen til mindre. I fire søer (lokalitet 051, 052, 053 og 056) på delstrækningen er bilag IV-arten stor vandsalamander registreret. Søerne 054, 055, 057 og 504 var alle udtørrede i sommeren Set i lyset af forekomsten af stor vandsalamander på delstrækningen må det dog anses for overvejende sandsynligt, at lokaliteterne i mere normale (dvs. våde) år fungerer som ynglesteder for stor vandsalamander. Af denne grund antages det ud fra et worst case scenarie, at de fire udtørrede søer alle huser ynglende stor vandsalamander, og vurderes derfor på baggrund af dette. Gravearbejde nær ovennævnte otte lokaliteter kan medføre en middel grad af forstyrrelse i den periode, hvor gravearbejdet foregår. Påvirkningen vurderes at være moderat, se Bilag 5, hvilket medfører at det skal overvejes, om der er behov for afværgeforanstaltninger. For alle disse otte lokaliteter er det vurderet, at det er nødvendigt at implementere afværgeforanstaltninger. For lokalitet 051 og 052 er de foreslåede afværgeforanstaltninger generelt beskrevet i afsnit Såfremt disse afværgeforanstaltninger gennemføres, vil vurderingen af påvirkningerne for de to lokaliteter ændres til mindre. For de nærtliggende lokaliteter 053, 054, 055, 056, 057 og 504 anbefales en fælles afværgeforanstaltning. Denne består i, at der anvendes gravekasse eller opsættes hegn på en 800 m lang strækning (400 m både øst og vest for lokalitet 056), eller alternativt laves pleje af et eksisterende vandhul eller etablering af et nyt vandhul på strækningen. For lokalitet 047 og 049 anbefales de generelle afværgeforanstaltninger for lokaliteter med forekomst af bilag IV-paddearter som beskrevet i afsnit Såfremt ovenstående afværgeforanstaltninger gennemføres, vil vurderingen af påvirkningerne for de otte lokaliteter ændres til mindre. Påvirkninger af øvrige naturinteresser på delstrækningen er vurderet som mindre eller ubetydelige jævnfør de generelle vurderinger beskrevet i afsnit 6.1 (se Bilag 5). 6.5 Delstrækning 3 På lokalitet 126 er forekomst af bilag IV-arten birkemus mulig. Det vurderes, at nedgravning af et kabel gennem lokaliteten vil medføre en middel grad af forstyrrelse, der i værste fald kan medføre en midlertidig negativ påvirkning af en eventuel bestand af birkemus på lokaliteten. Påvirkningen af lokaliteten vurderes derfor at være moderat. For at mindske påvirkningsgraden i anlægsfasen iværksættes afværgeforanstaltninger (se Bilag 5), hvilket indebærer, at lokaliteten enten undgås eller underbores, dog tillades nedgravning af kablet gennem lokaliteten i særlige perioder (15. maj til 15. juni og 1. september til 1. oktober), som beskrevet generelt i afsnit Dette er dog under den forudsætning, at der ikke graves gennem eventuelle diger eller skrænter på lokaliteten. En korrekt implementering af afværgeforanstaltningerne vil nedbringe vurderingen af påvirkningen til mindre. Kabelnedgravning gennem mosearealerne (lokalitet 017 og 019) vurderes at ville medføre en høj grad af forstyrrelse, der med høj sandsynlighed vil give længerevarende påvirkninger af den beskyttede naturtype. For begge lokaliteter vurderes påvirkningen til at være væsentlig, og der skal iværksættes afværgeforanstaltninger for at mindske påvirkningsgraden, se Bilag 5. Afværgeforanstaltningen kan enten være at undgå lokaliteterne eller at underbore kablet. En korrekt implementering af afværgeforanstaltningerne for disse lokaliteter vil nedbringe vurderingen af påvirkningen til ubetydelig. 54

55 Lokalitet 016 er et meget lille moseareal med en ringe estimeret naturtilstand. Påvirkningen af lokaliteten vurderes som moderat, hvorfor det bør overvejes, om der skal foretages afværgeforanstaltninger for at mindske påvirkningsgraden, se Bilag 5. Da lokaliteten kun består af en smal bræmme på 5-10 m rundt om en sø (lokalitet 060) med forekomst af stor vandsalamander anbefales som afværgeforanstaltning, at lokalitet 016 enten undgås eller underbores. En korrekt implementering af afværgeforanstaltningerne vil nedbringe vurderingen af påvirkningen til ubetydelig. I de syv søer (lokalitet 018, 058, 059, 060, 064, 069 og 070) er bilag IV-arten stor vandsalamander registreret. Gravearbejde nær disse lokaliteter kan medføre en middel grad af forstyrrelse i den periode, hvor gravearbejdet foregår. Påvirkningen vurderes at være moderat, se Bilag 5, hvilket medfører, at det skal overvejes, om der er behov for afværgeforanstaltninger. For en del af lokaliteterne (058, 059, 060, 064 og 069) skal der kun indarbejdes afværgeforanstaltninger i tilfælde af bestemte placeringer af kabelføringen (se kapitel 10), mens for 018 og 070 skal der implementeres afværgeforanstaltninger uanset, hvordan placeringen af kabelføringen bliver. De foreslåede afværgeforanstaltninger for lokaliteterne 069 og 058 følger de generelle anbefalinger for lokaliteter med forekomst af bilag IV-paddearter som beskrevet i afsnit 6.2.3, mens der er små afvigelser herfra for de resterende 5 lokaliteter (se kapitel 10). En korrekt implementering af afværgeforanstaltningerne for de syv lokaliteter vil nedbringe vurderingen af påvirkningen til mindre. Påvirkninger af øvrige naturinteresser på delstrækningen er vurderet som mindre eller ubetydelige jævnfør de generelle vurderinger beskrevet i afsnit 6.1 (se Bilag 5). 6.6 Delstrækning 4 Nedgravning af kablet gennem mose- (lokalitet 021) og engarealerne (lokalitet 014 og 015) vurderes at ville medføre en høj grad af forstyrrelse, der med høj sandsynlighed vil give længerevarende påvirkninger af de beskyttede naturtyper. Påvirkningen af lokaliteterne vurderes til at være væsentlig, og der skal iværksættes afværgeforanstaltninger for at mindske påvirkningsgraden (se Bilag 5). Afværgeforanstaltningerne kan enten være at undgå lokaliteterne eller at underbore kablet. En korrekt implementering af afværgeforanstaltningerne for disse lokaliteter vil nedbringe vurderingen af påvirkningen til ubetydelig. Lokalitet 020 er et lille moseareal med en ringe estimeret naturtilstand. Påvirkningen af lokaliteten vurderes som moderat, hvorfor det bør overvejes, om der skal foretages afværgeforanstaltninger for at mindske påvirkningsgraden, se Bilag 5. Da lokaliteten omkranser en sø (lokalitet 074), der under alle omstændigheder alligevel enten skal undgås eller underbores, anbefales dette også for lokalitet 020. En korrekt implementering af afværgeforanstaltningerne vil nedbringe vurderingen af påvirkningen til ubetydelig. I de fire søer (lokalitet 022, 073, 081 og 088) er bilag IV-arten stor vandsalamander registreret. Lokalitet 086 var udtørret i sommeren Set i lyset af forekomsten af stor vandsalamander på delstrækningen må det dog anses for overvejende sandsynligt, at lokaliteten i mere normale (dvs. våde) år fungerer som ynglelokalitet for stor vandsalamander. Derfor tages der udgangspunkt i denne situation, hvormed den sidestilles de fire lokaliteter med sikker forekomst af arten. Gravearbejde nær ovennævnte fem lokaliteter kan medføre en middel grad af forstyrrelse i den periode, hvor gravearbejdet foregår. Påvirkningen vurderes at være moderat, se Bilag 5, hvilket betyder, at der skal foretages en vurdering af, om der er behov for afværgeforanstaltninger. For lokalitet 022 vurderes det, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger, da det vurderes, at kabelføring ikke vil kunne medføre, at en større andel af lokalitetens bestand af stor vandsalamander vil blive fanget og dræbt i den åbentstående kabelgrav. For lokalitet 073, 081, 086 og 081 vurderes det, at det er nødvendigt at lave afværgeforanstaltninger. For lokalitet 086 består afværgeforanstaltningen i, at det østvestgående læhegn umiddelbart nord for lokaliteten underbores, da dette må forventes at blive brugt som spredningskorridor i forbindelse med eventuelle individer af stor vandsalamander der vandrer til og fra lokaliteten (Figur 20). 55

56 Figur 20. Ved lokalitet 086 anbefales det, at det øst-vestgående læhegn underbores. De foreslåede afværgeforanstaltninger for lokaliteterne 073, 081 og 088 følger de generelle anbefalinger for lokaliteter med forekomst af bilag IV-paddearter som beskrevet i afsnit For lokalitet 081 og 088 skal der dog kun iværksættes afværgeforanstaltninger i tilfælde af bestemte placeringer af kabelføringen (se kapitel 10). Såfremt ovenstående afværgeforanstaltninger gennemføres, vil vurderingen af påvirkningerne for de omtalte lokaliteter ændres til mindre. Påvirkninger af øvrige naturinteresser på delstrækningen er vurderet som mindre eller ubetydelige jævnfør de generelle vurderinger beskrevet i afsnit 6.1 (se Bilag 5). 6.7 Delstrækning 5 På lokaliteterne 131 og 132 er forekomst af bilag IV-arten birkemus sandsynlig. Det vurderes, at nedgravning af et kabel gennem lokaliteterne vil medføre en høj grad af forstyrrelse, der i værste fald kan medføre en permanent negativ påvirkning af eventuelle bestande af birkemus på de givne lokaliteter. Påvirkningen af de tre lokaliteter vurderes derfor at være væsentlig, og der skal iværksættes afværgeforanstaltninger for at mindske påvirkningsgraden, se Bilag 5. For lokalitet 132 kan afværgeforanstaltningen være enten at undgå kabelføring igennem lokaliteten eller at underbore kablet. For lokalitet 131 skal kabelnedgravning nord for Lomborgvej undgås. Da lokaliteten nord for denne Lomborgvej udfylder hele undersøgelsesområdets bredde, er den eneste mulige afværgeforanstaltning for denne del af lokaliteten at foretage underboring. Syd for Lomborgvej kan det tillades, at der foretages nedgravning af kablet (se Figur 21). 56

57 Figur 21. Ved lokalitet 131 anbefales undgå eller underboring nord for Lomborgvej. Syd for Lomborgvej kan kabelnedgravning foretages inden for lokaliteten. På lokalitet 373, 023 og 024 er forekomst af bilag IV-arten birkemus mulig. Det vurderes, at nedgravning af et kabel gennem lokaliteterne vil medføre en middel grad af forstyrrelse, der i værste fald kan medføre en midlertidig negativ påvirkning af en eventuel bestand af birkemus på lokaliteten. Påvirkningen vurderes derfor at være moderat. For at mindske påvirkningsgrad iværksættes afværgeforanstaltninger (se se Bilag 5). Disse indebærer, at lokaliteterne enten undgås eller underbores, dog tillades nedgravning af kablet gennem lokaliteten i særlige perioder (15. maj til 15. juni og 1. september til 1. oktober), som beskrevet generelt i afsnit Dette er dog under den forudsætning, at der ikke graves gennem eventuelle diger eller skrænter på lokaliteten. En korrekt implementering af afværgeforanstaltningerne for ovennævnte 5 lokaliteter vil nedbringe vurderingen af påvirkningen for disse lokaliteter til mindre. Kabelnedgravning gennem moselokaliteten 025 vurderes at ville medføre en høj grad af forstyrrelse, der med høj sandsynlighed vil give længerevarende påvirkninger af den beskyttede naturtype. Derfor vurderes påvirkningen til at være væsentlig, og der skal iværksættes afværgeforanstaltninger for at mindske påvirkningsgraden, se se Bilag 5. Denne foranstaltning kan enten være, at kabelføring gennem lokaliteten undgås eller, at kablet underbores lokaliteten. En korrekt implementering af afværgeforanstaltningerne vil nedbringe påvirkningen til ubetydelig. Det skal nævnes, at lokalitet 025 udgør en delmængde af lokalitet 373, der er beskrevet i det ovenstående. I de to søer (lokalitet 090 og 096) er bilag IV-arten stor vandsalamander registreret. Gravearbejde nær disse lokaliteter kan medføre en middel grad af forstyrrelse i den periode, hvor gravearbejdet foregår. Påvirkningen vurderes at være moderat, se Bilag 5, hvilket medfører at det skal overvejes, om der er behov for afværgeforanstaltninger. For lokalitet 096 vurderes det, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger, da det vurderes, at kabelføringen ikke vil kunne medføre, at større antal af lokalitetens bestand af stor vandsalamander vil blive fanget og dræbt i den åbentstående kabelgrav. For lokalitet 090 vurderes det nødvendigt, at der foretages afværgeforanstaltninger. Disse følger de generelle anbefalinger for lokaliteter med forekomst af bilag IV-paddearter som beskrevet i afsnit Dog er yderligere pleje af lokalitet 090 ikke relevant som 57

58 afværgeforanstaltning. En korrekt implementering af afværgeforanstaltningerne for disse lokaliteter vil nedbringe vurderingen af påvirkningen for disse lokaliteter til mindre eller ubetydelig. Påvirkninger af øvrige naturinteresser på delstrækningen er vurderet som mindre eller ubetydelige jævnfør de generelle vurderinger beskrevet i afsnit 6.1 (se Bilag 5). 6.8 Delstrækning 6 På lokaliteterne 133 og 135 er forekomst af bilag IV-arten birkemus sandsynlig. Begge lokaliteter udfylder hele undersøgelsesområdets bredde og dækker tillige ret store arealer. Således dækker lokalitet 135 to lokaliteter med 3-beskyttede naturtyper (026 og 027). Det vurderes, at nedgravning af et kabel gennem lokaliteterne 133 og 135 vil medføre en høj grad af forstyrrelse, der i værste fald kan medføre en permanent negativ påvirkning af eventuelle bestande af birkemus på de givne lokaliteter. Påvirkningen af de to lokaliteter vurderes derfor at være væsentlig, og der skal iværksættes afværgeforanstaltninger for at mindske påvirkningsgraden, se Bilag 5. For begge lokaliteter er den eneste mulige afværgeforanstaltning, at kablet underbores lokaliteterne. En korrekt implementering af afværgeforanstaltningerne for disse lokaliteter vil nedbringe vurderingen af påvirkningen for disse lokaliteter til mindre. Påvirkninger af øvrige naturinteresser på delstrækningen er vurderet som mindre eller ubetydelige jævnfør de generelle vurderinger beskrevet i afsnit 6.1 (se Bilag 5). 6.9 Delstrækning 7 Forekomst af birkemus er sandsynlig på en række lokaliteter på delstrækningen. Dette gælder således for lokaliteterne 029, 136, 138, 139, 140 og 374. Flere af lokaliteterne dækker ret store arealer og dermed også flere lokaliteter med 3-beskyttedet naturtyper. Således ligger lokaliteterne inden for lokalitet 138, lokalitet 034 ligger inden for lokalitet 139 og lokaliteterne 035 og 665_00_ ligger inden for lokalitet 140. Det vurderes, at kabelnedgravning gennem lokaliteterne 029, 136, 138, 139, 140 og 374 vil medføre en høj grad af forstyrrelse, der i værste fald kan medføre en permanent negativ påvirkning af eventuelle bestande af birkemus på de givne lokaliteter. Endvidere forekommer bilag IV-arterne spidssnudet frø og bæver på lokalitet 138. Påvirkningen af lokaliteterne vurderes derfor at være væsentlig, og der skal iværksættes afværgeforanstaltninger for at mindske påvirkningsgraden, se Bilag 5. Afværgeforanstaltningen kan enten være at undgå kabelføring igennem disse lokaliteter eller at underbore kablet. Lokalitet 136, 138, 139 og 140 udfylder hele undersøgelsesområdets bredde, og her vil underboring være den eneste mulige afværgeforanstaltning. En korrekt implementering af afværgeforanstaltningerne for disse lokaliteter vil nedbringe vurderingen af påvirkningen for disse lokaliteter til mindre. Kabelnedgravning gennem lokalitet 028 (fersk eng) og 036 (hede) vurderes at ville medføre en høj grad af forstyrrelse, der med høj sandsynlighed vil give længerevarende påvirkninger af de beskyttede naturtyper. På lokalitet 036 er bilag IV-arten markfirben endvidere registreret. For begge lokaliteter vurderes påvirkningen til at være væsentlig, og der skal iværksættes afværgeforanstaltninger for at mindske påvirkningsgraden, se Bilag 5. Afværgeforanstaltningen kan bestå i undgå kabelføring igennem de to lokaliteter eller at underbore kablet. En korrekt implementering af afværgeforanstaltningerne vil nedbringe vurderingen af påvirkningen til ubetydelig. Påvirkninger af øvrige naturinteresser på delstrækningen er vurderet som mindre eller ubetydelige jævnfør de generelle vurderinger beskrevet i afsnit 6.1 (se Bilag 5) Delstrækning 8 Forekomst af birkemus er sandsynlig på tre lokaliteter på delstrækningen. Dette gælder således for lokaliteterne 141, 142 og 143. Flere af lokaliteterne dækker ret store arealer og dermed også flere lokaliteter med 3-beskyttede naturtyper. Således ligger lokalitet 038 og 039 inden for lokalitet 142, og lokaliteterne 040, 041, 042 og 9160 ligger inden for lokalitet

59 Det vurderes, at kabelnedgravning gennem lokaliteterne 141, 142 og 143 vil medføre en høj grad af forstyrrelse, der i værste fald kan medføre en permanent negativ påvirkning af eventuelle bestande af birkemus på de givne lokaliteter. Påvirkningen af lokaliteterne vurderes derfor at være væsentlig, og der skal iværksættes afværgeforanstaltninger for at mindske påvirkningsgraden, se Bilag 5. Både lokalitet 141, 142 og 143 udfylder hele undersøgelsesområdets bredde, og her vil underboring være den eneste mulige afværgeforanstaltning. Dog kan kabelnedgravning gennem lokalitet 141 tillades, såfremt det sker umiddelbart nord for Donskærvej, da de mest potentielle ynglesteder derved undgås (Se Figur 22). Figur 22. Ved lokalitet 141 anbefales underboring. Dog kan kabelnedgravning langs nordsiden af Donskærvej accepteres, da de mest potentielle ynglesteder derved undgås. På lokalitet 145 er forekomst af bilag IV-arten birkemus mulig. Det vurderes, at nedgravning af et kabel gennem lokaliteterne vil medføre en middel grad af forstyrrelse, der i værste fald kan medføre en midlertidig negativ påvirkning af en eventuel bestand af birkemus på lokaliteten. Påvirkningen vurderes derfor at være moderat. For at mindske påvirkningsgrad iværksættes afværgeforanstaltninger (se Bilag 5). Disse indebærer, at lokaliteten enten undgås eller underbores, dog tillades nedgravning af kablet gennem lokaliteten i særlige perioder (15. maj til 15. juni og 1. september til 1. oktober), som beskrevet generelt i afsnit Dette er dog under den forudsætning, at der ikke graves gennem eventuelle diger eller skrænter på lokaliteten. En korrekt implementering af afværgeforanstaltningerne for lokalitet 141, 142 og 143 og 145 vil nedbringe vurderingen af påvirkningen for disse lokaliteter til mindre. Nedgravning af kablet gennem mosearealet (lokalitet 037) vurderes at medføre en høj grad af forstyrrelse, der med høj sandsynlighed vil give længerevarende påvirkninger af den beskyttede naturtype. Lokaliteten udgør desuden et muligt levested for birkemus. Påvirkningen af lokaliteten vurderes til at være væsentlig, og der skal iværksættes afværgeforanstaltninger for at mindske påvirkningsgraden, se Bilag 5. Afværgeforanstaltningen kan enten være at undgå kabelføring igennem lokaliteten eller 59

60 at underbore kablet. En korrekt implementering af afværgeforanstaltningerne vil nedbringe vurderingen af påvirkningen til ubetydelig. Omkranset af lokalitet 037 ligger en sø (lokalitet 104) med forekomst af bilag IV-arten spidssnudet frø. Gravearbejde nær søen kan medføre en middel grad af forstyrrelse i den periode, hvor gravearbejdet foregår. Påvirkningen vurderes at være moderat, se Bilag 5, hvilket medfører at det skal overvejes, om der er behov for afværgeforanstaltninger. Det vurderes, at der ikke er behov for yderligere afværgeforanstaltninger, hvis den anbefalede afværgeforanstaltning for lokalitet 037 implementeres korrekt. I tilfælde af dette vil vurderingen af påvirkningen for lokalitet 104 nedbringes til mindre. Påvirkninger af øvrige naturinteresser på delstrækningen er vurderet som mindre eller ubetydelige jævnfør de generelle vurderinger beskrevet i afsnit 6.1 (se Bilag 5) Delstrækning 9 På 6 lokaliteter på delstrækningen er forekomst af birkemus sandsynlig. Dette gælder således for lokaliteterne 210, 215, 216, 311, 339 og 340. Flere af lokaliteterne dækker ret store arealer og dermed også flere lokaliteter med 3-beskyttede naturtyper. Således ligger lokalitet 208 og 209 inden for lokalitet 311, lokaliteterne 202, 203 og 204 ligger inden for lokalitet 339, og lokaliteterne 205, 206 og 207 ligger inden for lokalitet 339. Det vurderes, at kabelnedgravning gennem lokaliteterne 210, 215, 216, 311, 339 og 340 vil medføre en høj grad af forstyrrelse, der i værste fald kan medføre en permanent negativ påvirkning af eventuelle bestande af birkemus på de givne lokaliteter. Påvirkningen af lokaliteterne vurderes derfor at være væsentlig, og der skal iværksættes afværgeforanstaltninger for at mindske påvirkningsgraden, se Bilag 5. Afværgeforanstaltningen kan enten være at undgå kabelføring igennem disse lokaliteter eller at underbore kablet. Lokalitet 210 og 340 udfylder hele undersøgelsesområdets bredde, og her vil underboring være den eneste mulige afværgeforanstaltning. En korrekt implementering af afværgeforanstaltningerne for disse 6 lokaliteter vil nedbringe vurderingen af påvirkningen til mindre. Kabelnedgravning gennem hedearealerne (lokaliteterne 201, 212, 213 og 214) og engarealet (lokalitet 211) vurderes at ville medføre en høj grad af forstyrrelse, der med høj sandsynlighed vil give længerevarende påvirkninger af de beskyttede naturtyper. På lokalitet 213 forekommer bilag IV-arten markfirben desuden. Påvirkningen af lokaliteterne vurderes at være væsentlig, hvormed der skal iværksættes afværgeforanstaltninger for at mindske påvirkningsgraden, se Bilag 5. Afværgeforanstaltningerne kan enten være at undgå kabelføring igennem lokaliteterne eller at underbore kablet. En korrekt implementering af afværgeforanstaltningerne vil nedbringe vurderingen af påvirkningen for de 5 lokaliteter til mindre. Omkranset af lokalitet 210 ligger 3 søer (lokalitet 261, 262 og 263) med forekomst af bilag IV-arten spidssnudet frø. Gravearbejde nær søerne kan medføre en middel grad af forstyrrelse i den periode, hvor gravearbejdet foregår. Påvirkningen vurderes at være moderat, se Bilag 5, hvilket medfører at det skal overvejes, om der er behov for afværgeforanstaltninger. Det vurderes, at der ikke er behov for yderligere afværgeforanstaltninger, hvis den anbefalede afværgeforanstaltning (underboring) for lokalitet 210 implementeres. I tilfælde af dette vil vurderingen af påvirkningen for lokalitet 261, 262 og 263 nedbringes til mindre. På lokalitet 518 er der registreret forekomst af bilag IV-arten markfirben. Det vurderes, at nedgravning af et kabel gennem lokaliteten vil medføre en høj grad af forstyrrelse, der i værste fald kan medføre en permanent negativ påvirkning af bestande af markfirben på lokaliteten. Derfor vurderes påvirkningen af lokaliteten at være væsentlig, og der skal iværksættes afværgeforanstaltninger for at mindske påvirkningsgraden, se Bilag 5. Afværgeforanstaltningerne kan enten være at undgå kabelføring igennem lokaliteterne eller at underbore kablet og en korrekt implementering heraf vil nedbringe vurderingen af påvirkningen til mindre. Påvirkninger af øvrige naturinteresser på delstrækningen er vurderet som mindre eller ubetydelige jævnfør de generelle vurderinger beskrevet i afsnit 6.1 (se Bilag 5). 60

61 6.12 Delstrækning 10 Forekomst af birkemus er sandsynlig på 5 lokaliteter på delstrækningen. Dette gælder således for lokaliteterne 342, 343, 344, 347 og 348. Flere af lokaliteterne dækker ret store arealer og dermed også flere lokaliteter med 3-beskyttede naturtyper. Således ligger lokalitet 401 inden for lokalitet 342, lokaliteterne 217 og 218 ligger inden for lokalitet 343, lokalitet 402 ligger inden for lokalitet 344, lokalitet 404 ligger inden for lokalitet 347, og lokaliteterne 222, 223 og 405 ligger inden for lokalitet 348. Det vurderes, at kabelnedgravning gennem lokaliteterne 342, 343, 344, 347 og 348 vil medføre en høj grad af forstyrrelse, der i værste fald kan medføre en permanent negativ påvirkning af eventuelle bestande af birkemus på de givne lokaliteter. Påvirkningen af lokaliteterne vurderes derfor at være væsentlig, og der skal iværksættes afværgeforanstaltninger for at mindske påvirkningsgraden, se Bilag 5. Disse indebærer, at den enkelte lokalitet enten undgås eller underbores. Både lokalitet 343, 344, 347 og 348 udfylder hele undersøgelsesområdets bredde, og her vil underboring være den eneste mulige afværgeforanstaltning. En korrekt implementering af afværgeforanstaltningerne for lokalitet 342, 343, 344, 347 og 348 vil ændre vurderingen af påvirkningen for disse lokaliteter fra væsentlig til mindre. Nedgravning af kablet gennem en række lokaliteter med beskyttet natur på delstrækningen vurderes at medføre en høj grad af forstyrrelse, der med høj sandsynlighed vil give længerevarende påvirkninger af de beskyttede naturtyper. Dette gør sig gældende for lokalitet 219 (hede), 220 og 403 (fersk eng) samt 426, 221 og 224 (mose). Flere af disse lokaliteter udgør desuden mulige levesteder for birkemus. Påvirkningen af lokaliteterne vurderes at være væsentlig, og der skal iværksættes afværgeforanstaltninger for at mindske påvirkningsgraden, se Bilag 5. Afværgeforanstaltningen kan enten være at undgå kabelføring igennem lokaliteterne eller at underbore kablet. En korrekt implementering af afværgeforanstaltningerne vil nedbringe vurderingen af påvirkningen til mindre eller ubetydelig. På lokalitet 266 er bilag IV-arten spidssnudet frø registreret. Gravearbejde nær lokaliteten kan medføre en middel grad af forstyrrelse i den periode, hvor gravearbejdet foregår. Påvirkningen vurderes at være moderat, se Bilag 5, hvilket medfører at det skal overvejes, om der er behov for afværgeforanstaltninger. Det anbefales, at der gennemføres afværgeforanstaltninger i form af, at der enten skal graves med gravekasse eller opsættes midlertidige paddehegn på en strækning på ca. 500 m, dvs. langs hele plantagen syd for lokalitet 266. Alternativt og måske mest optimalt kan der etableres et erstatningsvandhul. En korrekt implementering af afværgeforanstaltningerne vil nedbringe vurderingen af påvirkningen til mindre. Påvirkninger af øvrige naturinteresser på delstrækningen er vurderet som mindre eller ubetydelige jævnfør de generelle vurderinger beskrevet i afsnit 6.1 (se Bilag 5) Delstrækning 11 På lokalitet 227, der er en 3-beskyttet mose, er forekomst af birkemus sandsynlig. Det vurderes, at nedgravning af kablet gennem lokaliteten vil medføre en høj grad af forstyrrelse, der i værste fald kan medføre en permanent negativ påvirkning af en eventuel bestand af birkemus på lokaliteten. Påvirkningen af lokaliteten vurderes derfor at være væsentlig, og der skal iværksættes afværgeforanstaltninger for at mindske påvirkningsgraden, se Bilag 5. Disse indebærer, at den enkelte lokalitet enten undgås eller underbores. Lokaliteterne 351, 352, 353 og 375 udgør mulige levesteder for bilag IV-arten birkemus. Det vurderes, at nedgravning af et kabel gennem lokaliteterne vil medføre en middel grad af forstyrrelse, der i værste fald kan medføre en midlertidig negativ påvirkning af eventuelle bestande af birkemus på lokaliteterne. Påvirkningen vurderes derfor at være moderat. For at mindske påvirkningsgrad iværksættes afværgeforanstaltninger. Disse indebærer, at lokaliteterne enten undgås eller underbores, dog tillades nedgravning af kablet gennem lokaliteten i særlige perioder (15. maj til 15. juni og 1. september til 1. oktober), som beskrevet generelt i afsnit Dette er dog under den forudsætning, at der ikke graves gennem eventuelle diger eller skrænter på lokaliteterne. En korrekt implementering af afværgeforanstaltningerne for lokalitet 227, 351, 352, 353 og 375 vil nedbringe vurderingen af påvirkningen for disse lokaliteter til mindre. 61

62 Nedgravning af kablet gennem en række lokaliteter med beskyttet natur på delstrækningen vurderes at ville medføre en høj grad af forstyrrelse, der med høj sandsynlighed vil give længerevarende påvirkninger af de beskyttede naturtyper. Dette gør sig gældende for lokaliteterne 225, 226 og 409 (fersk eng) samt 228 (mose). Påvirkningen af lokaliteterne vurderes til at være væsentlig, og der skal iværksættes afværgeforanstaltninger for at mindske påvirkningsgraden, se Bilag 5. Afværgeforanstaltningen kan enten være at undgå kabelføring igennem lokaliteterne eller at underbore kablet. En korrekt implementering af afværgeforanstaltningerne vil nedbringe vurderingen af påvirkningen til mindre eller ubetydelig. Lokaliteterne 229 og 230 er begge små mosearealer med en ringe estimeret naturtilstand. Påvirkningen af lokaliteterne vurderes som moderat, hvorfor det bør overvejes, hvorvidt afværgeforanstaltninger bør foretages for at mindske påvirkningsgraden, se Bilag 5. For begge lokaliteter vurderes det, at der ikke er nogen væsentlige naturinteresser, der kan påvirkes, hvorfor det vurderes, at afværgeforanstaltninger ikke er nødvendige i den konkrete situation. Påvirkninger af øvrige naturinteresser på delstrækningen er vurderet som mindre eller ubetydelige jævnfør de generelle vurderinger beskrevet i afsnit 6.1 (se Bilag 5) Delstrækning 12 Forekomst af birkemus er sandsynlig på 8 lokaliteter på delstrækningen. Dette gælder således for lokaliteterne 257, 310, 368, 369, 370, 371, 372 og 423. Flere af lokaliteterne dækker ret store arealer og dermed også flere lokaliteter med 3-beskyttede naturtyper. Således ligger lokalitet 251 og 252 inden for lokalitet 368, lokaliteterne 253 og 422 ligger inden for lokalitet 370, lokalitet ligger inden for lokalitet 371, lokalitet 404 ligger inden for lokalitet 347, og lokaliteterne 222, 223 og 405 ligger inden for lokalitet 348. Det vurderes, at kabelnedgravning gennem lokaliteterne 257, 310, 368, 369, 370, 371, 372 og 423 vil medføre en høj grad af forstyrrelse, der i værste fald kan medføre en permanent negativ påvirkning af eventuelle bestande af birkemus på de givne lokaliteter. Påvirkningen af lokaliteterne vurderes derfor at være væsentlig, og der skal iværksættes afværgeforanstaltninger for at mindske påvirkningsgraden, se Bilag 5. Disse indebærer, at den enkelte lokalitet enten undgås eller underbores. Dog kan kabelnedgravning gennem lokalitet 372 tillades, såfremt dette sker vest for Donskærvej, og diget retableres efter gravning (Figur 23). Det skal her nævnes, at lokalitet 310 er en 3-beskyttet sø, der jævnfør anlægsbeskrivelsen altid enten vil blive undgået eller underboret (se afsnit 3.2). En korrekt implementering af afværgeforanstaltningerne vil nedbringe vurderingen af påvirkningen for lokaliteterne 257, 310, 368, 369, 370, 371, 372 og 423 til mindre. Figur 23. Ved lokalitet 372 anbefales det at undgå lokaliteten eller udføre underboring, såfremt kabelføring er øst for Bassumgårdvej. Vest for Bassumgårdvej kan kabelnedgravning gennemføres uden væsentlig påvirkning af birkemus, såfremt diget retableres efter gravning. 62

63 Kabelnedgravning gennem lokalitet 421 (fersk eng) vurderes at ville medføre en høj grad af forstyrrelse, der med høj sandsynlighed vil give længerevarende påvirkninger af de beskyttede naturtyper. Påvirkningen af lokaliteten vurderes til at være væsentlig, hvormed der skal iværksættes afværgeforanstaltninger for at mindske påvirkningsgraden, se Bilag 5. Afværgeforanstaltningerne kan enten være at undgå kabelføring igennem lokaliteterne eller at underbore kablet. En korrekt implementering af afværgeforanstaltningerne vil nedbringe vurderingen af påvirkningen til ubetydelig. Påvirkninger af øvrige naturinteresser på delstrækningen er vurderet som mindre eller ubetydelige jævnfør de generelle vurderinger beskrevet i afsnit 6.1 (se Bilag 5) Delstrækning 13 På denne delstrækning er der rigtig mange lokaliteter, der vil blive påvirket moderat eller væsentligt af projektet. Forekomst af birkemus er sandsynlig på 10 lokaliteter på delstrækningen. Dette gælder således for lokaliteterne 354, 355, 356, 358, 359, 360, 363, 364, 366 og 367. Flere af lokaliteterne dækker ret store arealer og dermed også flere lokaliteter med 3-beskyttede naturtyper (se Tabel 3). Lokalitet med sandsynlig forekomst af birkemus og , 234, 411, 424 og , 237, 238, 412 og Lokaliteter med beskyttet natur inden for afgrænsningen af lokaliteter med sandsynligvis forekomst af birkemus , 240, 241, 242, 243, 416 og og nordlige del af Midterste del af Sydligste del af , 249, 250 og 418 Tabel 3. Delstrækning 13. Oversigt over lokaliteter med beskyttet natur inden for afgrænsningen af lokaliteter med sandsynlig forekomst af birkemus. Det vurderes, at kabelnedgravning gennem lokaliteterne 354, 355, 356, 358, 359, 360, 363, 364, 366 og 367 vil medføre en høj grad af forstyrrelse, der i værste fald kan medføre en permanent negativ påvirkning af eventuelle bestande af birkemus på de givne lokaliteter. Påvirkningen af lokaliteterne vurderes derfor at være væsentlig, og der skal iværksættes afværgeforanstaltninger for at mindske påvirkningsgraden, se Bilag 5. Afværgeforanstaltningerne indebærer, at de enkelte lokaliteter enten undgås eller underbores. For lokalitet 363 er dette dog ikke nødvendigt på flade arealer, der ved anlægstidspunktet er intensivt afgræssede, idet disse arealer ikke er relevante som redested for birkemus. Både lokalitet 356, 363, 366 og 367 udfylder hele undersøgelsesområdets bredde, og her vil underboring være den eneste mulige afværgeforanstaltning. Lokalitet 361 udgør et muligt levesteder for birkemus. Det vurderes, at nedgravning af et kabel gennem lokaliteterne vil medføre en middel grad af forstyrrelse, der i værste fald kan medføre en midlertidig negativ påvirkning af en eventuel bestand af birkemus på lokaliteten. Påvirkningen vurderes derfor at være moderat påvirket af projektet. For at mindske påvirkningsgrad iværksættes afværgeforanstaltninger. Disse indebærer, at lokaliteten enten undgås eller underbores, dog tillades nedgravning af kablet gennem lokaliteten i særlige perioder (15. maj til 15. juni og 1. september til 1. oktober), som beskrevet generelt i afsnit Dette er dog under den forudsætning, at der ikke graves gennem eventuelle diger eller skrænter på lokaliteterne. En korrekt implementering af afværgeforanstaltningerne for lokaliteterne 354, 355, 356, 358, 359, 360, 361, 363, 364, 366 og 367 vil nedbringe vurderingen af påvirkningen til mindre. 63

64 Nedgravning af kablet gennem en række lokaliteter med beskyttet natur på delstrækningen vurderes at ville medføre en høj grad af forstyrrelse, der med høj sandsynlighed vil give længerevarende påvirkninger af de beskyttede naturtyper. Dette gør sig gældende for lokaliteterne 233 og 415 (hede) samt 235, 244 og 247 (mose). Påvirkningen af lokaliteterne vurderes til at være væsentlig, og der skal iværksættes afværgeforanstaltninger for at mindske påvirkningsgraden, se Bilag 5. Afværgeforanstaltningen kan enten være at undgå kabelføring igennem lokaliteterne eller at underbore kablet. En korrekt implementering af afværgeforanstaltningerne vil nedbringe vurderingen af påvirkningen til ubetydelig. Bilag IV-arten spidssnudet frø er registreret på 4 lokaliteter (286, 294, 507 og 514) på delstrækningen. Gravearbejde nær lokaliteten kan medføre en middel grad af forstyrrelse i den periode, hvor gravearbejdet foregår. Påvirkningen vurderes at være moderat, se Bilag 5, hvilket medfører at det skal overvejes, om der er behov for afværgeforanstaltninger. For lokaliteterne 294, 507 og 514 vurderes det, at der ikke er behov for yderligere afværgeforanstaltninger, hvis de anbefalede afværgeforanstaltninger for lokaliteterne 239, 356 og 241 implementeres. I tilfælde af dette vil vurderingen af påvirkningen for lokaliteterne 294, 507 og 514 nedbringes til mindre. For lokalitet 286 skal der kun gennemføres afværgeforanstaltninger, hvis placeringen af kabelføringen ligger øst for lokalitet 286. I tilfælde heraf skal afværgeforanstaltninger foretages som beskrevet generelt i afsnit En korrekt implementering af afværgeforanstaltningerne vil nedbringe vurderingen af påvirkningen for lokalitet 286 til mindre. Påvirkninger af øvrige naturinteresser på delstrækningen er vurderet som mindre eller ubetydelige jævnfør de generelle vurderinger beskrevet i afsnit 6.1 (se Bilag 5) Samlet påvirkning Generel gennemgang Projektet vil medføre påvirkning på et stort antal lokaliteter. Disse er rent geografisk nogenlunde jævnt fordelt over hele udstrækningen af undersøgelsesområdet. Vurderingen af påvirkningen af de enkelte lokaliteter er baseret på worst case, hvor det forudsættes, at kablet altid vil ramme et hvert naturområde indenfor undersøgelsesområdet. Dette er naturligvis ikke realistisk. Det endelige projekt vil således påvirke færre lokaliteter, end det fremgår af gennemgangen i dette kapitel. er særligt problem i forhold til dette projekt. Arten er kun fundet ganske få steder i Danmark, og den er omfattet af Habitatdirektivets artsbeskyttelse (bilag IV-art). De største bestande i landet er kendt fra Sydthy og det nordlige Vestjylland, netop i det område som kabelprojektet skal passere. Dette forhold giver anledning til, at en række lokaliteter i området kan påvirkes væsentligt af projektet. Den fleste af de væsentligt påvirkede lokaliteter ligger i områder langs vandløb, der gennemskærer undersøgelsesområdet. De fleste lokaliteter er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 og samtidig i mange tilfælde potentielle levesteder for birkemus. Kabelnedgravning kan for disse lokaliteter medføre en væsentlig påvirkning. Derudover er der på strækningen enkelte lokaliteter, hvor kabelnedgravning ved medføre væsentlig påvirkning af botaniske forhold eller kan medføre ødelæggelse af æglægningssteder for ynglende markfirben (opført på Habitatdirektivets bilag IV). En del lokaliteter vil blive moderat påvirket af projektet. Disse er primært vandhuller, hvor der er registreret forekomst af enten spidssnudet frø eller stor vandsalamander (begge arter er opført på Habitatdirektivets bilag IV). Kabelnedgravning der passerer ynglelokaliteter for disse arter vurderes som en moderat påvirkning, da større andele af lokalitetens ynglebestand i nogle tilfælde kan falde ned i den åbentstående kabelgrav under vandring fra og især til ynglelokaliteten. Påvirkningen er dermed kun indirekte knyttet til lokaliteten, og gælder for en større del af undersøgelsesområdet. Forekomsten af lokaliteter med bilag IV-paddearter er ikke jævnt fordelt over hele udstrækningen af undersøgelsesområdet. Således er forekomster af lokaliteter med stor vandsalamander begrænset til den nordvestlige del af undersøgelsesområdet (delstrækning 1-5), mens alle forekomster af spidssnudet frø er på lokaliteter vest og syd for Holstebro (delstrækning 8-10) samt i et mindre område nord for Skibbild (delstrækning 13). 64

65 Særlige konfliktområder På trods af en nogenlunde jævn fordeling af lokaliteter, der vil blive væsentligt eller moderat påvirket ved kabelnedgravning, er der enkelte områder, hvor tætheden af påvirkede lokaliteter er særligt stor. I det nedenstående fremhæves disse områder, der i den sammenhæng kaldes konfliktområder. Område nord for Vejlby (delstrækning 1) Dette område ligger i den vestlige halvdel af delstrækning 1, i det lavtliggende område fra Vesterhavet og til skrænten (2,3 km øst for kysten). I området er der en stor koncentration af væsentlige påvirkninger. De lokaliteter, der kan blive påvirket af projektet er dels lokaliteter med sandsynlig forekomst af birkemus og dels lokaliteter med forekomst af markfirben. Område vest for Bonnet (delstrækning 2 og 3) I den østlige del af delstrækning 2 og sydlige del af delstrækning 3 er der en del vandhuller og moser med forekomst af stor vandsalamander. Kabelnedgravning i nærheden af ynglelokaliteter for stor vandsalamander vurderes som en moderat påvirkning, da større andele af lokalitetens ynglebestand i nogle tilfælde kan falde ned i den åbentstående kabelgrav under vandring fra og især til ynglelokaliteten. Påvirkningen er dermed kun indirekte knyttet til lokaliteten. Derudover er der to lokaliteter med potentiel forekomst af birkemus, der kan blive påvirket. Område øst og syd for Gødstrup Sø ved Herning (delstrækning 12 og 13) I den østligste del af delstrækning 12 og den sydøstlige del af delstrækning 13 er der rigtig mange lokaliteter, der kan blive påvirket væsentligt af projektet. Disse er alle lokaliteter, hvor forekomst af birkemus er vurderet som sandsynlig. Område nord for Skibbild (delstrækning 13) I den nordvestlige del af delstrækning 13 er der en usædvanlig tæt koncentration af lokaliteter, der kan blive påvirket væsentligt af projektet. Langt hovedparten af de lokaliteter, der kan blive påvirket, er lokaliteter med sandsynlig forekomst af birkemus. Derudover er der enkelte lokaliteter med forekomst af spidssnudet frø. Sammenligninger mellem alternativer Flere steder i undersøgelsesområdet kan de forskellige delstrækninger ses som alternativer. Således vil projektet i flere tilfælde kunne medføre, at der blot foretages kabelføring i det ene alternativ. Dette er tilfældet tre steder i undersøgelsesområdet, hvilket fremgår af de nedenstående tabeller (Tabel 4, Tabel 5 og Tabel 6). Bemærk særligt den meget store forskel på antallet af påvirkede lokaliteter, hvis man vælger passagen syd om Gødstrup Sø (se sammenligning af delområde 12 og 13 i Tabel 6). Antal moderate og væsentligt påvirkede lokaliteter Moderat Væsentlige Totalt Delstrækning Delstrækning Tabel 4. I tabellen sammenlignes antallet af påvirkninger mellem alternativerne delstrækning 1 og delstrækning 2. Der er potentielt flest væsentlige konflikter ved kablets passage af delstrækning 1. Antal moderate og væsentligt påvirkede lokaliteter Moderat Væsentlige Totalt Delstrækning Delstrækning Tabel 5. I tabellen sammenlignes antallet af påvirkninger mellem alternativerne delstrækning 3 og delstrækning 4. Der er umiddelbart kun marginale forskelle på disse delstrækninger. 65

66 Antal moderate og væsentligt påvirkede lokaliteter Moderat Væsentlige Totalt Delstrækning Delstrækning Tabel 6. I tabellen sammenlignes antallet af påvirkninger mellem alternativerne delstrækning 12 og delstrækning 13. Det fremgår tydeligt, at der er mange flere påvirkninger af naturområder ved kablets passage på delstrækning 13, nord om Gødstrup Sø, sammenlignet med alternativet syd om søen (delstrækning 12). 66

67 7 VURDERING AF PÅVIRKNINGERNE I DRIFTSFASEN Der forventes ikke påvirkninger af naturinteresser på land, der specifikt knytter sig til driftsfasen. Enkelte påvirkninger i forbindelse med anlægsfasen kan være længerevarende og således tidsmæssigt fortsætte ind i driftsfasen, men skyldes som sådan ikke aktiviteter forbundet med driftsfasen. Påvirkninger i driftsfasen vil primært være relateret til udbedring af eventuelle skader på kabelanlægget og vil være begrænset i varighed og udstrækning. På det konkrete areal vil der derfor være tale om samme påvirkninger som i anlægsfasen. Der er derfor ikke foretaget yderligere arealspecifikke vurderinger af driftsfasen. 8 VURDERING AF PÅVIRKNINGERNE I AFVIKLINGSFASEN På det aktuelle grundlag vurderes påvirkningerne i afviklingsfasen at være identiske med påvirkningerne i anlægsfasen. Der er derfor ikke foretaget yderligere arealspecifikke vurderinger af afviklingsfasen. 9 KUMULATIVE EFFEKTER Der er indhentet oplysninger om andre anlægsprojekter i nærheden af undersøgelsesområdet, som kan have kumulative effekter med dette projekt. Herunder er de berørte kommuner blevet spurgt om input til nærliggende projekter. De væsentligste projekter, der kan medføre kumulative effekter findes i området vest for Herning. Her planlægges etablering af nyt sygehus (DNV Gødstrup), samt flere nye veje der passerer undersøgelsesområdet for landkablet til Vesterhav Nord Havmøllepark. Dele af dette arbejde er allerede under udførelse. Samlet set forventes på den baggrund meget store ændringer af området omkring Gødstrup Sø vest for Herning i de kommende år. På nuværende tidspunkt er det uvist, om der kan være et tidsmæssigt sammenfald af forstyrrelser fra anlægsarbejder for forskellige projekter, eller om der kan blive tale om gentagne forstyrrelser af naturinteresser indenfor samme geografiske områder. Anlægsarbejdet ved et kabelprojekt er dog af meget begrænset omfang i det enkelte geografiske område, sammenlignet med anlægsarbejderne ved de øvrige projekter. Med implementering af de anbefalede afværgeforanstaltninger vil påvirkningerne af naturinteresser fra kabellægningen være meget begrænsede. På det grundlag er kumulative effekter i forhold til naturinteresser på land ikke analyseret nærmere. 67

68 10 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Der henvises til nedenstående tabel (Tabel 7) for gennemgang af afværgeforanstaltninger på samtlige lokaliteter der vurderes moderat eller væsentligt påvirket af projektet før implementering af afværgeforanstaltninger. Tabellen viser den vurderede påvirkning uden og med implementering af afværgeforanstaltninger. Samtidig introduceres i tabellen relevante noter om afværgeforanstaltningerne. For uddybende information om generelle afværgeforanstaltninger henvises til informationerne afsnit 6.2. Lokalitet / tema Del Naturtype Påvirkning (u. afværge) Klit Væsentlig Forslag til afværgeforanstaltning Undgå eller underboring. Kommunen skal vurdere 3-status. Påvirkning (m. afværge) Mindre Klit Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Klit Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Mose Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Fersk eng Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Fersk eng Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Mose Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Overdrev Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Sø Moderat Sø Moderat Sø Moderat Sø Moderat Klit Væsentlig Afværgeforanstaltninger vurderes ikke nødvendige i den konkrete situation. Afværgeforanstaltninger som beskrevet generelt i afsnit Afværgeforanstaltninger vurderes ikke nødvendige i den konkrete situation. Afværgeforanstaltninger som beskrevet generelt i afsnit Mindre Mindre Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Undgå eller underboring. Kommunen skal vurdere 3-status. Mindre Fersk eng Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Mose Moderat Undgå eller underboring Ubetydelig Sø Moderat Sø Moderat Sø Moderat Sø Moderat Afværgeforanstaltninger som beskrevet generelt i afsnit Afværgeforanstaltninger som beskrevet generelt i afsnit Fælles forslag til afværgeforanstaltning for lokalitet 053, 054, 055, 056, 057 og 504. Der skal anvendes gravekasse eller opsættes hegn på en 800 m lang strækning (400 m både øst og vest for lokalitet 056), eller alternativt laves pleje af eksisterende vandhul eller etablering af nyt vandhul på strækningen. Fælles forslag til afværgeforanstaltning for lokalitet 053, 054, 055, 056, 057 og 504. Der skal anvendes gravekasse eller opsættes hegn på en 800 m lang strækning (400 m både øst og vest for lokalitet 056), eller alternativt laves pleje af eksisterende vandhul eller etablering af nyt vandhul på strækningen. Mindre Mindre Mindre Mindre 68

69 Lokalitet / tema Del Naturtype Påvirkning (u. afværge) Sø Moderat Sø Moderat Sø Moderat Sø Moderat Forslag til afværgeforanstaltning Fælles forslag til afværgeforanstaltning for lokalitet 053, 054, 055, 056, 057 og 504. Der skal anvendes gravekasse eller opsættes hegn på en 800 m lang strækning (400 m både øst og vest for lokalitet 056), eller alternativt laves pleje af eksisterende vandhul eller etablering af nyt vandhul på strækningen. Fælles forslag til afværgeforanstaltning for lokalitet 053, 054, 055, 056, 057 og 504. Der skal anvendes gravekasse eller opsættes hegn på en 800 m lang strækning (400 m både øst og vest for lokalitet 056), eller alternativt laves pleje af eksisterende vandhul eller etablering af nyt vandhul på strækningen. Fælles forslag til afværgeforanstaltning for lokalitet 053, 054, 055, 056, 057 og 504. Der skal anvendes gravekasse eller opsættes hegn på en 800 m lang strækning (400 m både øst og vest for lokalitet 056), eller alternativt laves pleje af eksisterende vandhul eller etablering af nyt vandhul på strækningen. Påvirkning (m. afværge) Mindre Mindre Mindre Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Fælles forslag til afværgeforanstaltning for lokalitet 053, 054, 055, 056, 057 og 504. Der skal anvendes gravekasse eller opsættes hegn på en 800 m lang strækning (400 m både øst og vest for lokalitet 056), eller alternativt laves pleje af eksisterende vandhul eller etablering af nyt vandhul på strækningen. Mindre Mose Moderat Undgå eller underboring Ubetydelig Mose Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Mose Moderat Undgå eller underboring. Derudover afværgeforanstaltninger som beskrevet generelt i afsnit Plejetiltag relevante på lokaliteterne 018, 070 eller 068. Mindre Mose Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Sø Moderat Sø Moderat Sø Moderat Sø Moderat Kun afværgeforanstaltninger, såfremt kabeltracé løber mellem vandhul og haven, der ligger 80 m syd for dette. Afværgeforanstaltninger som beskrevet generelt i afsnit Kun afværgeforanstaltninger, såfremt kabeltracé løber øst for gård syd for lokaliteten. Afværgeforanstaltninger som beskrevet generelt i afsnit 6.2.3, dog anbefales paddehegn ikke anvendt. Såfremt gravekasse ikke anvendes anbefales pleje af eksisterende vandhuller 060 eller 059. Kun afværgeforanstaltninger, såfremt kabeltracé løber øst for gård syd for lokalitet 059 (250 m SV for lokalitet 060). Afværgeforanstaltninger som beskrevet generelt i afsnit 6.2.3, dog anbefales paddehegn ikke anvendt. Såfremt gravekasse ikke anvendes anbefales pleje af eksisterende vandhuller 060 eller 059. Kun afværgeforanstaltninger, såfremt kabeltracé løber under 300 meter syd for eller under 150 øst for lokaliteten. Afværgeforanstaltninger som beskrevet generelt i afsnit Afværgeforanstaltningen vil dog mest oplagt bestå i, at det tørlagte vandhul lokalitet 503 reetableres. Mindre Mindre Mindre Mindre 69

70 Lokalitet / tema Del Naturtype Påvirkning (u. afværge) Sø Moderat Sø Moderat Moderat Forslag til afværgeforanstaltning Kun afværgeforanstaltninger, såfremt kabeltracé løber mellem denne lokalitet og lokalitet 063 (400 m øst for lokalitet 064). Afværgeforanstaltninger som beskrevet generelt i afsnit Afværgeforanstaltninger som beskrevet generelt i afsnit Såfremt, der ikke vælges gravekasse, består afværgeforanstaltninger bedst i, at der laves plejetiltag på en af de eksisterende lokaliteter (018, 070 eller 068). Særlige hensyn nødvendige ved eventuel gennemgravning. Påvirkning (m. afværge) Mindre Mindre Mindre Fersk eng Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Fersk eng Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Mose Moderat Undgå eller underboring Ubetydelig Mose Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Mose Moderat Sø Moderat Sø Moderat Sø Moderat Sø Moderat Afværgeforanstaltninger vurderes ikke nødvendige i den konkrete situation. Afværgeforanstaltninger som beskrevet generelt i afsnit Kun afværgeforanstaltninger, såfremt kabeltracé løber mellem vandhullet og gård, der ligger 100 m øst for vandhullet. Afværgeforanstaltninger som beskrevet generelt i afsnit Det øst-vestgående læhegn umiddelbart nord for lokaliteten bør underbores, da dette forventeligt bruges som spredningskorridor for eventuelle store vandsalamandres vandring til og fra lokaliteten. Kun afværgeforanstaltninger, såfremt kabeltracé løber øst for vandhullet. Afværgeforanstaltninger som beskrevet generelt i afsnit Mindre Mindre Mindre Mindre Mose Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Mose Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Mose Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Sø Moderat Sø Moderat Væsentlig Afværgeforanstaltninger som beskrevet generelt i afsnit , dog ikke potentielt med pleje af eksisterende fine vandhul som afværgeforanstaltning. Afværgeforanstaltninger vurderes ikke nødvendige i den konkrete situation. Undgå eller underboring nord for Lomborgvej. Syd for Lomborgvej kan kabelnedgravning foretages. Mindre Mindre Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Moderat Undgå eller underboring. Nedgravning af kabel kan dog tillades i særlige perioder, dog aldrig i skrænter eller diger (se afsnit 6.2.3). Mindre Fersk eng Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Fersk eng Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Mose Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Fersk eng Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Mose Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Mose Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig 70

71 Lokalitet / tema Del Naturtype Påvirkning (u. afværge) Forslag til afværgeforanstaltning Påvirkning (m. afværge) Fersk eng Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Mose Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Mose Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Hede Væsentlig Undgå eller underboring Mindre _00_ Mose Væsentlig Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Undgå eller underboring. Kommunen skal vurdere 3-status. Ubetydelig Mose Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Mose Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Fersk eng Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Mose Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Mose Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Hede Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Sø Moderat Væsentlig Undgå kabelføring gennem hele lokalitet 037. Undgå eller underboring, dog kan kabelnedgravning langs nordsiden af Donskærvej accepteres, da de mest potentielle ynglesteder for birkemus derved undgås. Mindre Mindre Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Moderat Mose Væsentlig Undgå eller underboring. Nedgravning af kabel kan dog tillades i særlige perioder, dog aldrig i skrænter eller diger (se afsnit 6.2.3). Undgå eller underboring. Kommunen skal vurdere 3-status. Mindre Ubetydelig Hede Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Fersk eng Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Fersk eng Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Mose Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Mose Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Fersk eng Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Mose Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Mose Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Mose Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Fersk eng Væsentlig Underboring Mindre Fersk eng Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Hede Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Hede Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Hede Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Mose Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Hede Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Sø Moderat Underboring af hele lokalitet 210. Mindre Sø Moderat Underboring af hele lokalitet 210. Mindre 71

72 Lokalitet / tema Del Naturtype Påvirkning (u. afværge) Forslag til afværgeforanstaltning Påvirkning (m. afværge) Sø Moderat Underboring af hele lokalitet 210. Mindre Mose Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Diverse Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Mose Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Hede Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Fersk eng Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Mose Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Mose Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Mose Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Mose Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Sø Moderat Afværgeforanstaltninger som beskrevet generelt i afsnit , dog skal der graves med gravekasse/hegnes på en strækning langs hele plantagen syd for lokaliteten, dvs. en strækning på ca. 500 m, såfremt denne afværgeforanstaltning vælges. Alternativt og måske mest optimalt etableres erstatningsvandhul. Mindre Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Moderat Fersk eng Moderat Fersk eng Væsentlig Undgå eller underboring. Nedgravning af kabel kan dog tillades i særlige perioder, dog aldrig i skrænter eller diger (se afsnit 6.2.3). Mindre Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Undgå eller underboring. Kommunen skal vurdere 3-status. Undgå eller underboring. Kommunen skal vurdere 3-status. Ubetydelig Ubetydelig Fersk eng Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Fersk eng Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Mose Væsentlig Mose Væsentlig Undgå eller underboring. Kommunen skal vurdere 3-status. Undgå eller underboring. Kommunen skal vurdere 3-status. Ubetydelig Ubetydelig Fersk eng Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Fersk eng Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Mose Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Mose Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Mose Moderat Mose Moderat Moderat Afværgeforanstaltninger vurderes ikke nødvendige i den konkrete situation. 3- dispensation kræves. Afværgeforanstaltninger vurderes ikke nødvendige i den konkrete situation. 3- dispensation kræves. Undgå eller underboring. Nedgravning af kabel kan dog tillades i særlige perioder, dog aldrig i skrænter eller diger (se afsnit 6.2.3). Mindre 72

73 Lokalitet / tema Del Naturtype Påvirkning (u. afværge) Moderat Moderat Moderat Forslag til afværgeforanstaltning Undgå eller underboring. Nedgravning af kabel kan dog tillades i særlige perioder, dog aldrig i skrænter eller diger (se afsnit 6.2.3). Undgå eller underboring. Nedgravning af kabel kan dog tillades i særlige perioder, dog aldrig i skrænter eller diger (se afsnit 6.2.3). Undgå eller underboring. Nedgravning af kabel kan dog tillades i særlige perioder, dog aldrig i skrænter eller diger (se afsnit 6.2.3). Påvirkning (m. afværge) Mindre Mindre Mindre Fersk eng Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Mose Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Mose Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Mose Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Mose Moderat Undgå eller underboring Ubetydelig Mose Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Hede Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Fersk eng Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Sø Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Væsentlig Fersk eng Væsentlig Fersk eng Væsentlig Fersk eng Væsentlig Undgå eller underboring, såfremt kabelføring er øst for Bassumgårdvej. Vest for denne vej kan kabelnedgravning accepteres, såfremt diget retableres efter gravning (disp. fra museumsloven kræves). Undgå eller underboring. Kommunen skal vurdere 3-status. Undgå eller underboring. Kommunen skal vurdere 3-status. Undgå eller underboring. Kommunen skal vurdere 3-status. Mindre Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Fersk eng Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Mose Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Mose Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Hede Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Mose Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Mose Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Overdrev Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Fersk eng Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Mose Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Mose Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Mose Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Mose Moderat Undgå eller underboring Mindre Mose Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Mose Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Mose Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Mose Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Fersk eng Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Mose Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig 73

74 Lokalitet / tema Del Naturtype Påvirkning (u. afværge) Forslag til afværgeforanstaltning Påvirkning (m. afværge) Mose Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Fersk eng Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Mose Væsentlig Undgå eller underboring Ubetydelig Sø Moderat Kun afværgeforanstaltninger, såfremt kabeltracé løber øst for vandhullet. Afværgeforanstaltninger som beskrevet generelt i afsnit Mest oplagt som afværgeforanstaltning er pleje af lokalitet 289 eller etablering af nyt vandhul. Mindre Sø Moderat Underboring af hele lokalitet 239. Mindre Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Moderat Væsentlig Fersk eng Væsentlig Overdrev Væsentlig Mose Væsentlig Mose Væsentlig Fersk eng Væsentlig Hede Væsentlig Fersk eng Væsentlig Mose Væsentlig Fersk eng Væsentlig Undgå eller underboring. Nedgravning af kabel kan dog tillades i særlige perioder, dog aldrig i skrænter eller diger (se afsnit 6.2.3). Undgå eller underboring, dog ikke nødvendigt på flade arealer, der ved anlægstidspunktet er intensivt afgræssede. Mindre Mindre Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Væsentlig Undgå eller underboring Mindre Undgå eller underboring. Kommunen skal vurdere 3-status. Undgå eller underboring. Kommunen skal vurdere 3-status. Undgå eller underboring. Kommunen skal vurdere 3-status. Undgå eller underboring. Kommunen skal vurdere 3-status. Undgå eller underboring. Kommunen skal vurdere 3-status. Undgå eller underboring. Kommunen skal vurdere 3-status. Undgå eller underboring. Kommunen skal vurdere 3-status. Undgå eller underboring. Kommunen skal vurdere 3-status. Undgå eller underboring. Kommunen skal vurdere 3-status. Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Fersk eng Moderat Undgå eller underboring Ubetydelig Fersk eng Væsentlig Undgå eller underboring. Kommunen skal vurdere 3-status. Mindre Sø Moderat Underboring af hele lokalitet 356. Mindre Sø Moderat Underboring af hele lokalitet 241. Mindre Tabel 7. Gennemgang af afværgeforanstaltninger for lokaliteter, der er vurderet væsentligt eller moderat påvirket af projektet. 74

75 11 SAMLET VURDERING AF INTERNATIONAL NATURBESKYTTELSE 11.1 Natura 2000 Der er foretaget en vurdering af projektets påvirkning af Natura 2000-områder. Vurderingen er gennemført som en foreløbig vurdering i henhold til den aktuelle vejledning fra myndighederne (Naturstyrelsen, 2011). Vurderingen omfatter alle faser af projektet (anlæg, drift og afvikling). Som tidligere beskrevet forventes dog ingen effekter på naturinteresser på land under driftsfasen, mens effekter i afviklingsfasen ikke på det nuværende grundlag forventes at adskille sig fra effekter af anlægsfasen (se kapitel 7 og 8). Den foreløbige vurdering udføres for at klarlægge, om projektplanen kan have en væsentlig påvirkning på et Natura 2000-område. Projektet berører eller passerer ingen habitatområder (nærmeste habitatområder findes i Klosterheden plantage og Nissum Fjord). Afstanden fra tracéet til nærmeste fuglebeskyttelsesområde er mere 2 km (F38 - Nissum Fjord), ved Bækmarksbro. Støj eller andre effekter fra anlægsarbejdet vil ikke kunne forstyrre fuglelivet væsentligt på den afstand. Det vurderes derfor, at projektet ikke kan have en væsentlig påvirkning af Natura områder. På det grundlag er der ikke behov for en konsekvensvurdering Bilag IV-arter Vurderingen af projektets påvirkning på bilag IV-arter er foretaget for alle delstrækninger af projektet, som det fremgår af kapitel 6. I kapitel 10 er der for hver delstrækning angivet afværgeforanstaltninger, som kan begrænse projektets påvirkninger af de beskyttede arter. De anbefalede afværgeforanstaltninger kan sikre, at områdes økologiske funktion for de beskyttede arter opretholdes. I dette afsnit vurderes projektet generelt på tværs af alle delstrækninger i forhold til de bilag IV-arter som forekommer i undersøgelsesområdet Odder Ifølge Dansk Pattedyratlas er bilag IV-arten odder registreret i alle de kvadrater, der berøres af undersøgelseskorridoren (Baagøe & Jensen, 2007). I DOFbasen er der en enkelte observationer af arten inden for få km fra undersøgelsesområdet f.eks. fra området ved Veserne (delstrækning 1), Klosterheden Plantage og Storå-systemet (Dansk Ornitologisk Forening, 2014). Det må forventes, at arten er udbredt forekommende langs alle vandløb inden for undersøgelseskorridoren. Det kan ikke afvises, at denne art kan blive påvirket af den midlertidige forstyrrelse i forbindelse med anlægsarbejdet, hvilket især er relevant i yngletiden (primært i perioden juni til januar). Odderen færdes især langs vandløb, og alle vandløb underbores i projektet. Boremaskinen larmer fra borestedet svarende til en traktor. Men arbejdet foregår i etaper, og i behørig afstand til åbrinken, så der vil altid være adgang til uforstyrrede strækninger, som dyrene kan fortrække til. Der til kommer at odder primært er aktiv i perioden fra skumring til solopgang, dvs. på tidspunkter hvor der normalt ikke pågår anlægsarbejder. På det grundlag vurderes det, at områdets økologiske funktion for denne art ikke vil blive negativt påvirket af projektet Markfirben Ifølge Habitathåndbogen er bilag IV-arten registreret i næsten alle de kvadrater, der berøres af undersøgelseskorridoren (Søgaard & Asferg, 2007). Arten kan derfor potentielt forekomme i relevante habitater inden for hele undersøgelseskorridoren, men især på steder, hvor denne løber tæt på Vesterhavet. Den specifikke forekomst i undersøgelsesområdet er undersøgt i De steder, hvor arten er fundet, skal der tages hensyn til forekomsten i forbindelse med anlægsarbejdet, som det fremgår af kapitel 10. Alle steder, hvor der er fundet æglægningssteder for markfirben i undersøgelsesområdet, anbefales underboring. 75

76 De steder, hvor markfirben forekommer men ikke har æglægningssteder, kan projektet medføre positiv påvirkning af markfirben, da kabeltracéet i fremtiden holdes lysåbent. Dette vil generelt gavne arten. Der er også risiko for en negativ påvirkning i anlægsperioden, da nogle markfirben kan fanges i udgravningen til kabeltracéet. Da alle indgreb i kortlagte æglægningssteder forhindres gennem de angivne afværgeforanstaltninger, vurderes det, at områdets økologiske funktion for denne art ikke vil blive negativt påvirket af projektet Strandtudse Ifølge Habitathåndbogen er arten registreret i flere kvadrater både langs den nordlige og sydlige del af Ringkøbing Fjord (Søgaard & Asferg, 2007). Den specifikke forekomst i undersøgelsesområdet er grundigt undersøgt i Arten er ikke fundet i undersøgelsesområdet i På det grundlag vurderes det, at områdets økologiske funktion for denne art ikke vil blive negativt påvirket af projektet Spidssnudet frø Ifølge Habitathåndbogen er arten registreret i alle de kvadrater, der berøres af undersøgelseskorridoren (Søgaard & Asferg, 2007). Derfor må det forventes, at arten er vidt udbredt på relevante habitater inden for undersøgelseskorridoren. Den specifikke forekomst i undersøgelsesområdet er undersøgt i De steder, hvor arten er fundet, skal der tages hensyn til forekomsten i forbindelse med anlægsarbejdet. De relevante hensyn er defineret generelt og lokalitetsspecifikt i kapitel 10. Det forudsættes, at disse hensyn følges. På det grundlag vurderes det, at områdets økologiske funktion for denne art ikke vil blive negativt påvirket af projektet Stor vandsalamander Den specifikke forekomst i undersøgelsesområdet er undersøgt i De steder, hvor arten er fundet, skal der tages hensyn til forekomsten i forbindelse med anlægsarbejdet. De relevante hensyn er defineret generelt og lokalitetsspecifikt i kapitel 10. Det forudsættes, at disse hensyn følges. På dette grundlag vurderes det, at områdets økologiske funktion for denne art ikke vil blive negativt påvirket af projektet Løgfrø Den specifikke forekomst i undersøgelsesområdet er undersøgt i Undersøgelserne er udført på lokaliteter, der på forhånd er vurderet særligt egnede for arten (se kapitel 5). Arten er ikke fundet i området og forventes ikke at være overset. I tilfælde af at arten er overset, vil afværgeforanstaltninger for f.eks. spidssnudet frø i nogen grad også hjælpe denne art. På dette grundlag vurderes det, at områdets økologiske funktion for denne art ikke vil blive negativt påvirket af projektet Flagermus Alle danske arter af flagermus er opført på bilag IV. Ved undersøgelserne er potentielle steder screenet, og de mest egnede levesteder for flagermus er efterfølgende undersøgt. Undersøgelserne har fokuseret på levesteder i tilknytning til træer, da projektet ikke vil påvirke bygninger. De steder hvor arterne er fundet skal der tages hensyn til forekomsten i forbindelse med anlægsarbejdet. De relevante hensyn er defineret generelt og lokalitetsspecifikt i kapitel 10. Det forudsættes, at disse hensyn følges. På det grundlag vurderes det, at områdets økologiske funktion for disse arter ikke vil blive negativt påvirket af projektet. 76

77 Ifølge projekt birkemus (Møller, Asbirk, Baagøe, Håkonson, & Jensen, 2011) findes arten vidt udbredt i den del af Danmark som kablet skal passere. Artens konkrete forekomster er ikke kortlagt i undersøgelsesområdet. En række arealer indenfor undersøgelsesområdet er udvalgt, gennemgået og vurderet af en ekspert. For hvert område er det vurderet om arealet er egnet for birkemus, og om den potentielt kan forekomme på arealet. Under generelle afværgeforanstaltninger (afsnit 6.2) angives anbefalinger for de tiltag som bør udføres i forbindelse med passage af arealer, hvor birkemus kan forekomme. I det omfang de angivne forslag til afværgeforanstaltninger følges de steder hvor det vurderes at birkemus kan forekomme, vurderes det, at områdets økologiske funktion for denne art ikke vil blive negativt påvirket af projektet. Antallet af steder, hvor afværgeforanstaltninger for denne art udføres kan reduceres, hvis der inden anlægsarbejdet udføres undersøgelser, der peger på, at arten ikke findes i et område, hvor kablet planlægges at passere Bæver Bestanden af bæver i Nordvestjylland er udsat af Naturstyrelsen som led i et reintroduktionstiltag. Arten forsvandt fra Danmark for 2000 til 2500 år siden (Baagøe & Jensen, 2007). Det kan således diskuteres om den udsatte forekomst lever indenfor det naturlige udbredelsesområde. På det grundlag er arten næppe omfattet af beskyttelsesbestemmelserne i habitatdirektivets artikel 12, selvom den er opført på direktivets bilag IV. Uanset dette forhold vurderes det generelt at projektet ikke vil skade bestanden i området, da alle beskyttede vandløb underbores. Der kan dog ikke afvises midlertidige forstyrrelser i kortere perioder på grund af støj fra anlægsarbejdet. Men da arbejdet foregår i etaper i behørig afstand til åbrinken, vil der altid være uforstyrrede strækninger, som dyrene kan fortrække til. På dette grundlag vurderes det, at områdets økologiske funktion for denne art ikke vil blive negativt påvirket af projektet. 77

78 12 OVERVÅGNING VVM-redegørelsen for projektet udarbejdes som en kombineret VVM- og miljørapport efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Dette indebærer, at der skal udarbejdes et særskilt afsnit om overvågning. Overvågning bør fokusere på implementering og effekt af afværgeforanstaltninger i forhold til de påvirkningsgrader, som vurderes væsentlige eller moderate Overvågning under anlæg Under anlægsarbejdet skal overvågningen fokusere på, hvordan afværgeforanstaltninger implementeres i forhold til det konkrete kabeltracé, når det er fastlagt. Fokuspunkter kan under hensyntagen til gennemgang af dispensationer og vilkår fra myndighederne være som følger: o o o o At overvåge/kvalitetssikre den præcise geografisk fastlæggelse af alle planlagte underboringer i forhold til forekomst af beskyttede og følsomme arealer. At overvåge/kvalitetssikre den præcise geografiske fastlæggelse af alle permanente afværgeforanstaltninger (f.eks. vandhuller som beskrevet i afsnit 6.2) samt overvåge/kvalitetssikre udførelsen af disse afværgeforanstaltninger ved kontrolbesøg i felten. At overvåge/kvalitetssikre den præcise geografiske fastlæggelse af alle midlertidige afværgeforanstaltninger (f.eks. midlertidige hegn som beskrevet i afsnit 6.2) samt overvåge/kvalitetssikre udførelsen af disse afværgeforanstaltninger ved kontrolbesøg i felten. Overvågningen/kvalitetssikringen skal indgå i en organisatorisk ramme der sikrer mulighed for at iværksætte korrigerende handlinger Overvågning efter anlæg De lokaliteter, hvor der uden afværgeforanstaltninger vurderes risiko for moderat eller væsentlig påvirkning, bør indgå i overvågning efter anlæg (se Bilag 5). Overvågningen skal dog begrænses, så der kun fokuseres på de lokaliteter, der ligger i eller nær det præcise kabeltracé, som er valgt ved anlægsarbejdet. Alle søer i undersøgelsesområdet, der udgør ynglesteder for bilag IV-arter, bør dog inddrages i overvågningen. Overvågningen af projektets påvirkning, inkl. effekten af implementerede afværgeforanstaltninger, kan udføres ved at gentage dele af de undersøgelser, som er udført i forbindelse med VVM-arbejdet, som er beskrevet i denne rapport. Overvågningen kan f.eks. udføres første gang 1 år efter afsluttet anlægsfase, og igen efter en periode på ca. 5 år efter anlægsfasen. Der rettes kun overvågning mod lokaliteter der specifikt er undersøgt for bestemte biologiske forhold i forbindelse med VVM-arbejdet. Lokaliteter hvor vurderingerne er baseret på eksisterende data fra andre kilder eller vurderinger af lokalitetens potentiale, prioriteres ikke i en efterfølgende overvågning. Ud fra ovenstående bør overvågning fokusere på besigtigelser af: o o Botaniske forhold: Undersøgelse af vegetationen i de lokaliteter, hvor der er blevet gravet, for at belyse, hvordan vegetationen udvikler sig, og hvor hurtigt arter genindvandrer, og naturtyper genskabes. Bilag IV-arter: Padder undersøges i nærliggende ynglevandhuller, for at belyse i hvilket omfang afværgeforanstaltningerne har haft den planlagte effekt. Markfirben undersøges på nærliggende lokaliteter, hvor der ikke er foretaget underboring, for at belyse i hvilket omfang, anlægget har påvirket tilstedeværelsen. Flagermus undersøges på nærliggende lokaliteter, for at belyse i hvilket omfang, anlægget har påvirket tilstedeværelsen. 78

79 13 MANGLENDE OPLYSNINGER Ved vurdering af projektets påvirkninger af naturinteresser på land er der gennemført grundige undersøgelser af de eksisterende forhold i perioden april-juli Der er endvidere inddraget tilgængelige oplysninger fra andre datakilder som f.eks. Miljøportalen og Naturstyrelsens nyeste 3-registrering. Indsamlingen af viden har fokuseret på de naturinteresser, der potentiel kan påvirkes af projektet. Der er således ikke udført en generel kortlægning af alle naturinteresser inden for undersøgelsesområdet. Det må bemærkes, at udbredelse og aktuel forekomst af arter altid er dynamisk. Kortlægningen er således et øjebliksbillede, og forekomster af natur og beskyttede arter må forventes at ændre sig over tid. Trods grundige undersøgelser kan det aldrig garanteres, at forekomst af væsentlige arter eller naturtyper ikke er overset. Sammenfattende vurderes det, at de indsamlede data, der fremgår af kapitel om eksisterende forhold (Kapitel 5), er tilstrækkelige til at vurdere projektets påvirkning af naturinteresser på land. Tilsvarende er oplysningerne tilstrækkelige til at vurdere behovet for afværgeforanstaltninger. Dog må det understreges, at omfanget af afværgeforanstaltninger beskrevet for birkemus, sandsynligvis vil kunne reduceres, hvis der gennemføres undersøgelser af artens forekomst på udvalgte steder, inden anlægsarbejdet påbegyndes. 79

80 14 KONKLUSION (AF SAMLET PÅVIRKNING) Nedenstående tabel (Tabel 8) opsummerer projektets samlede påvirkning af naturinteresser på land med og uden implementering af de afværgeforanstaltninger, som er beskrevet. Emne Fase Forstyrrelse Påvirkning Afværgeforanstaltninger Natura 2000 Anlæg Ingen/lav Ubetydelig Ingen Drift Ingen Ubetydelig Ingen Afvikling Ingen/lav Ubetydelig Ingen Påvirkning inkl. afværgeforanstaltninger Bilag IV-arter Anlæg Høj Moderat/væsentlig Flere; se kap. 10 Drift Ingen Ubetydelig Ingen Afvikling Høj Moderat/væsentlig Flere; se kap. 10 Moderat*/Mindre/ubetydelig Moderat*/Mindre/ubetydelig Naturbeskyttede arealer Andre naturinteresser Anlæg Høj Moderat/væsentlig Flere; se kap. 10 Drift Lav Ubetydelig Ingen Afvikling Høj Moderat/væsentlig Flere; se kap. 10 Anlæg Lav Mindre Ingen Drift Lav Ubetydelig Ingen Afvikling Lav Mindre Ingen Moderat*/Mindre/ubetydelig Moderat*/Mindre/ubetydelig Tabel 8. Samlede påvirkninger af naturinteresser på land. Det angives i tabellen, om den samlede påvirkning kræver afværgeforanstaltninger udover de, som fremgår af anlægsbeskrivelsen. Der henvises til kapitel 10 for information om afværgeforanstaltninger. Bemærk at afviklingsfasen forventes at svare til anlægsfasen (se kapitel 8). * De steder, hvor moderat påvirkning fortsat gælder, er det konkret vurderet, at afværgeforanstaltninger ikke er nødvendige (se kapitel 6) 80

81 15 REFERENCER Baagøe, H., & Jensen, T. (2007). Dans Pattedyr Atlas. Gyldendal. Christensen, P. (2004). Undersøgelse af padder i Ringkjøbing Amt Amphi Consult (rapporter udarbejdet for Ringkjøbing Amt). Christensen, P. (2009). Padderegistreringer i et område mellem Herning og Holstebro langs kommunegrænsen med fokus på eftersøgning af spidssnudet frø, stor vandsalamander og løgfrø i 117 vandhuller. Amphi Consult for Herning og Holstebro Kommune. Danmarks Miljøportal. (2014). Arealinformation & Naturdata. Dansk Ornitologisk Forening. (2014). Hentet fra Dofbasen: Energinet.dk. (2015). Vesterhav Nord Havmøllepark. Projekt- og anlægsbeskrivelse, anlæg på land. Fredshavn, J., Nygaard, B., & Ejrnæs, R. (2009). Naturtilstand på terrestriske naturarealer -besigtigelse af 3 arealer (Faglig rapport fra DMU nr 736). Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Fredshavn, J., Nygaard, B., & Ejrnæs, R. (2010). Teknisk anvisning til besigtigelse af naturarealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 mv. (Version 1.04). Fredshavn, J., Nygaard, B., & Ejrnæs, R. (2012). Naturstyrelsens registreringsprojekt Tabt, ny og overset natur. Teknisk anvisning til feltregistrering, version Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Hammershøj, M., Madsen, A., Bruun-Schmidt, I., Gaardmand, B., Jensen, A., Jensen, B., et al. (1996). Overvågning af odder (Lutra lutra) i Danmark 1996 (Faglig rapport fra DMU, Vol. 172). Danmrks Miljøundersøgelser. Hesselsøe, M., & Christensen, P. (2011). Kortlægning af padder og krybdyr. Rute 18, Herning Holstebro. Amphi Consult for Vejdirektoratet. Landi, M., Ricceri, C., & Angiolini, C. (September 2012). Evaluation of Dune Rehabilitation after 95 Years by Comparison of Vegetation in Disturbed and Natural Sites. Journal of Coastal Research. Miljøministeriet. (2007). Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter BEK nr 408 af 01/05/2007. Miljøministeriet. (2013). Naturbeskyttelsesloven LBK nr 951 af 03/07/2013. Møller, J., Asbirk, S., Baagøe, H., Håkonson, B., & Jensen, T. (2011). Projekt - Afrapportering af projekt birkemus Århus: Naturhistorisk Museum. Naturstyrelsen. (2011). Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj Miljøministreriet. Naturstyrelsen. (2014). Opdatering af 3 natur Hentet fra Naturstyrelsen.dk: NIRAS. (2014). Vurderingsmetode VVM Kystnære Havmølleparker. Energinet.dk. NIRAS. (2015a). Arealinteresser. Baggrundsrapport til VVM-redegørelse for Vesterhav Nord Havmøllepark. Energinet.dk. NIRAS. (2015b). Påvirkning af miljøet i øvrigt. Baggrundsrapport til VVM-redegørelse for Vesterhav Nord Havmøllepark. Energinet.dk. Orbicon A/S. (2014). Horns Rev 3 Havmøllepark -Naturintersser på land. Energinet.dk. Stoltze, M. (1996). Danske dagsommerfugle. København: Gyldendal. 81

82 Søgaard, B., & Asferg, T. (2007). Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser. Søgaard, B., Wind, P., Elmeros, M., Bladt, J., Mikkelsen, P., Wibjerg-Larsen, P., et al. (2013). Overvågning af arter NOVANA. Aargus Universitet, DCE. Nationalt center for Miljø og Energi. Vejdirektoratet. (2011). Vejledning: Hegning langs veje (anlæg og planlægning). 82

83 BILAG 1. LOKALITETSNUMMERERING (KORT) Se separat fil (15 sider) BILAG 2. Se separat fil (15 sider) VURDERING AF PÅVIRKNING (KORT) Bilag 1: Lokalitetsnummerering (Kort), Side 83

84 BILAG 3. UNDERSØGELSENS OMFANG (TABEL) Lokalitet / tema Del Naturtype Botanik Padder generelt Antal besigtigtigelser Løgfrø Strandtudse Markfirben Flagermus Klit Klit Klit Mose Fersk eng Fersk eng Fersk eng Mose Overdrev Sø Sø Sø Sø Sø Sø Diverse Diverse 1 Dyrkede marker inden for hele delstrækningen 1 Diverse Klit Fersk eng Mose Overdrev Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Diverse Sø Sø Sø Mose Mose Bilag 3: Undersøgelsens omfang (Tabel), Side 84

85 Lokalitet / tema Del Naturtype Botanik Padder generelt Mose Mose Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Antal besigtigtigelser Løgfrø Strandtudse Markfirben Flagermus Fersk eng Fersk eng Mose Mose Mose Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø 1 1 Bilag 3: Undersøgelsens omfang (Tabel), Side 85

86 Lokalitet / tema Del Naturtype Botanik Padder generelt Antal besigtigtigelser Løgfrø Strandtudse Markfirben Flagermus Bevoksning Mose (skov) Mose Mose Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Bevoksning Dyrkede marker omkring byen Ramme 5 Diverse Fersk eng Fersk eng Sø Bevoksning Lok. Vandløbspassager 6 Ådale Fersk eng Mose Fersk eng Mose Mose Fersk eng Mose Mose Hede Sø Sø Sø Bilag 3: Undersøgelsens omfang (Tabel), Side 86

87 Lokalitet / tema Del Naturtype Botanik Padder generelt Antal besigtigtigelser Løgfrø Strandtudse Markfirben Flagermus Bevoksning Bevoksning _00_ Mose Vandløbspassager 7 Ådale Mose Mose Fersk eng Mose Mose (skov) Fersk eng Hede Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Bevoksning Bevoksning Bevoksning Mose Vandløbspassager 8 Ådale Hede Fersk eng Fersk eng Mose Mose Bilag 3: Undersøgelsens omfang (Tabel), Side 87

88 Lokalitet / tema Del Naturtype Botanik Fersk eng 1 Padder generelt Antal besigtigtigelser Løgfrø Strandtudse Markfirben Flagermus Mose Mose Mose Fersk eng Fersk eng Hede Hede Hede Mose Hede Sø Sø Sø Sø Sø Sø Mose Bevoksning Bevoksning Bevoksning Sø Diverse 1 Vandløbspassager 9 Ådale Fersk eng Mose Hede Fersk eng Mose Mose Mose Mose Sø Sø Sø Bilag 3: Undersøgelsens omfang (Tabel), Side 88

89 Lokalitet / tema Del Naturtype Botanik Fersk eng Fersk eng Fersk eng Fersk eng Mose Mose 1 Vandløbspassager 10 Ådale Fersk eng Fersk eng 1 Padder generelt Antal besigtigtigelser Løgfrø Strandtudse Markfirben Flagermus Mose Mose Mose Mose Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Bevoksning Bevoksning Bilag 3: Undersøgelsens omfang (Tabel), Side 89

90 Lokalitet / tema Del Naturtype Botanik Fersk eng Fersk eng 1 Padder generelt Sø Sø Sø Sø 1 Vandløbspassager 11 Ådale Dyrkede marker mellem Snejbjerg og Gødstrup 12 Diverse Antal besigtigtigelser Løgfrø Strandtudse Markfirben Flagermus Mose Mose Mose Mose Mose Hede Fersk eng Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Bevoksning Bevoksning Bevoksning Bevoksning Bevoksning Fersk eng Fersk eng Fersk eng Fersk eng Sø 1 Vandløbspassager 12 Ådale Bilag 3: Undersøgelsens omfang (Tabel), Side 90

91 Lokalitet / tema Del Naturtype Botanik Gødstrup Sø og omgivende dyrkede marker Diverse Mose (skov) Padder generelt Mose 1 1 Antal besigtigtigelser Løgfrø Strandtudse Markfirben Flagermus Hede Mose Mose (skov) Overdrev Fersk eng Mose Mose Mose Mose Mose (skov) Mose (skov) Mose Mose Fersk eng Mose Mose Fersk eng Mose Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Bevoksning 2 Bilag 3: Undersøgelsens omfang (Tabel), Side 91

92 Lokalitet / tema Del Naturtype Botanik Padder generelt Antal besigtigtigelser Løgfrø Strandtudse Markfirben Flagermus Bevoksning Bevoksning Bevoksning Bevoksning Bevoksning Bevoksning Fersk eng Overdrev Mose Mose Fersk eng Hede Fersk eng Mose Fersk eng Fersk eng Fersk eng Sø Sø Sø Sø Sø Sø 1 Vandløbspassager 13 Ådale 1 1 Bilag 3: Undersøgelsens omfang (Tabel), Side 92

93 BILAG 4. Lokalitet / tema Del Naturtype RESULTATER (TABEL) 3 Vejl status 3 aktuel status Bilag IV-arter Klit Nej Ja Markfirben Klit Ja Ja Nej Klit Ja Ja Markfirben Mose Ja Ja Nej Fersk eng Ja Ja Nej Fersk eng Ja Nej Nej Fersk eng Ja Ja Nej Mose Ja Ja Nej Overdrev Ja Ja Nej Sø Ja Ja Sø Ja Ja Sø Ja Ja Sandsynlig regelmæssig forekomst af odder Sandsynlig regelmæssig forekomst af odder Sandsynlig regelmæssig forekomst af odder Sø Ja Ja Stor vandsalamander Sø Ja Ja Stor vandsalamander Sø Ja Ja Stor vandsalamander Sandsynlig forekomst af birkemus Sandsynlig forekomst af birkemus Sandsynlig forekomst af birkemus Kommentar (Definition af estimeret naturtilstand fremgår af tabel 2 i afsnit 4.1.3) Fint botanisk areal med hvid/grøn/grå klit, domineret af sand-hjælme. Estimeret naturtilstand 2. Markfirben på lokaliteten. Fint botanisk areal med grøn/grå klit/klithede. Norddel bedre end sydlige del og med flere naturtypekarakteristiske arter. Estimeret naturtilstand 2. Potentielt levested for birkemus (del af lokalitet 122). Rigtig godt botanisk areal, varieret flora, mange gode arter. Estimeret naturtilstand 1. Forekomst af markfirben og potentielt levested for birkemus (del af lokalitet 122). Rørsump med estimeret naturtilstand på 3. Potentielt levested for birkemus (del af lokalitet 124). Dele af arealet er natureng med estimeret naturtilstand på 3. Potentielt levested for birkemus (del af lokalitet 124). Nypløjet, ingen vegetation. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Natureng med estimeret naturtilstand på 3, dog er mindre del af arealet kultureng af meget lille naturværdi. Voksested for den rødlistede karplante eng-hejre. Potentielt levested for birkemus (del af lokalitet 124). Rørsump med estimeret naturtilstand 3. Potentielt levested for birkemus (del af lokalitet 124). Fint kalkoverdrev med flere overdrevskarakteristiske arter. Estimeret naturtilstand på 2. Potentielt levested for birkemus (del af lokalitet 124). Store antal af rastende taffelænder, fåtallige ynglefugle, såsom sorthalset lappedykker, rørhøg og rørdrum. Odder formodes at forekomme regelmæssigt. Odder formodes at forekomme regelmæssigt. Store antal af rastende taffelænder, fåtallige ynglefugle, såsom sorthalset lappedykker, rørhøg og rørdrum. Odder formodes at forekomme regelmæssigt. Noget eutrofieret vandhul med andefodring. Stor og lille vandsalamander registreret. Fint lille vandhul, både stor og lille vandsalamander registreret. Noget næringspåvirket vandhul, men stadig ganske fin ynglelokalitet for stor vandsalamander. Meget potentielt levested for birkemus, da der foreligger et dokumenteret fund af birkemus meget tæt på området. Levende hegn på dige og overdrev på bakke. Potentielt levested for birkemus. Område med mange potentielle ynglesteder for birkemus, særligt i skrænter og diger Diverse - - Nej Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes Diverse - - Nej Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Dyrkede marker inden for hele delstrækningen 1 Diverse - - Nej Klit Nej Ja Markfirben Fersk eng Ja Ja Nej Mose Ja Ja Nej Større antal af bram- og kortnæbbet gås i perioden oktober til marts. Klit med flere naturtypekarakteristiske plantearter. Estimeret naturtilstand 3. Potentiel forekomst af birkemus (del af lokalitet 125). Næringsfattig fersk eng med høj naturtilstand. Estimeret naturtilstand 1. Potentiel forekomst af birkemus (del af lokalitet 125). Mose med rørsump. Estimeret naturtilstand 4. Potentiel forekomst af birkemus (del af lokalitet 125). Bilag 4: Resultater (tabel), Side 93

94 Lokalitet / tema Del Naturtype 3 Vejl status 3 aktuel status Overdrev Ja Nej Nej Bilag IV-arter Sø Ja Ja Stor vandsalamander Sø Ja Ja Stor vandsalamander Sø Ja Ja Stor vandsalamander Sø Ja Ja Sø Ja Ja Sandsynligt ynglested for stor vandsalamander i mere våde år. Sandsynligt ynglested for stor vandsalamander i mere våde år Sø Ja Ja Stor vandsalamander Sø Ja Ja Diverse - - Nej Sø Nej - Nej Sø Nej Ja Nej Sø Nej Mose Ja Ja Nej Mose Ja Ja Nej Sandsynligt ynglested for stor vandsalamander i mere våde år. Sandsynlig forekomst af birkemus Sandsynligt ynglested for stor vandsalamander i mere våde år Mose Ja Ja Stor vandsalamander Mose Ja Ja Nej Sø Nej Ja Stor vandsalamander Sø Ja Ja Stor vandsalamander Sø Ja Ja Stor vandsalamander Sø Nej Ja Nej Sø Ja Nej Nej Sø Ja Nej Sø Ja Stor vandsalamander Kommentar (Definition af estimeret naturtilstand fremgår af tabel 2 i afsnit 4.1.3) Lokalitetens vegetation er ikke overdrev. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Meget fint vandhul, fint klart vand. Stor vandsalamander på lokaliteten. Meget fint vandhul, fint klart vand. Stor vandsalamander på lokaliteten. Fint ynglested. Beliggende ved jorddige/skel. Stor vandsalamander på lokaliteten. Vandhullet er sommerudtørret, hængesæk med bukkeblad. Må forventes at fungere som ynglested for stor vandsalamander i mere våde år. Sommerudtørret vandhul - udtørret kort tid forinden besigtigelse. Må forventes at fungere som ynglested for stor vandsalamander i mere våde år. Meget fint vandhul. Fin vandkvalitet, klart vand og fin vegetation. Stor vandsalamander på lokaliteten. Sommerudtørret vandhul, udtørret kort forinden besigtigelsen. Under opfyldning i nordenden. Må forventes at fungere som ynglested for stor vandsalamander i mere våde år. Dette område er kendt for mange birkemusobservationer førhen. Lokaliteten rummer mange mulige ynglesteder for birkemus i form af skrænter, diger og havdiget. Ingen aktuelle ynglesteder for strandtudse. Desuden må regelmæssig forekomst af odder forventes. Landbrugsområde med naturlige terrænlavninger, som er karakteristisk for det kystnære morænelandskab i denne del af undersøgelsesområdet. Ingen aktuelle oversvømmelser med potentiale for strandtudse Naturlig lavning (tidligere vandhul?) med åben afvandingsgrøft. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Udtørret vandhul. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Udtørret vandhul - afvanding mod vest. Må forventes at fungere som ynglested for stor vandsalamander i mere våde år. Lille moseareal omkransende vandhul. Estimeret naturtilstand 4. Rørskov med estimeret naturtilstand 3. Kunne evt. fungere som spredningskorridor for birkemus. Nyligt opgravet grøft dræner mosen. Estimeret naturtilstand 4. Stor vandsalamander i fugtigt område midt på lokaliteten. Fin mose med padderok og star. Estimeret naturtilstand 2. Fin mose med padderok og star. Estimeret naturtilstand 2. Noget næringspåvirket vandhul. Stor vandsalamander på lokaliteten. Fint ynglested, der dog fra omgivelserne har fået tilført næring. Stor vandsalamander på lokaliteten. Meget næringspåvirket, lav vandstand. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Eksisterer ikke længere. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Grumset vand, mange karusser. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Fint vandhul - dog er vandstanden forholdsvis lav og en stor del af lokaliteten er udtørret. Stor vandsalamander tilstede. Bilag 4: Resultater (tabel), Side 94

95 Lokalitet / tema Del Naturtype 3 Vejl status 3 aktuel status Sø Ja Nej Sø Ja Nej Sø Ja Nej Sø Ja Nej Bilag IV-arter Sø Ja Stor vandsalamander Sø Ja Stor vandsalamander Sø Ja Nej Sø Ja Nej Nej Mulig forekomst af birkemus Kommentar (Definition af estimeret naturtilstand fremgår af tabel 2 i afsnit 4.1.3) Tilgroet med tagrør. Sommerudtørret på besigtigelsestidspunktet. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Dybere vandhul uden flydebladsvegetation, omkranses af pilebuske/tagrør. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Næsten udtørret vandhul, som i mere våde år end 2014 måske kan være ynglested for stor vandsalamander. Vandhullet er under tilgroning. Tilgroet med tagrør, udtørret. Afvandes af drængrøft. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Størstedelen af lokaliteten sommerudtørret, men i central del to små vandhuller med yngel af stor vandsalamander. Fin lokalitet. Vandhullet er under tilgroning og også under langsom opfyldning. Stor vandsalamander tilstede. Flot vandhul desværre med mange fisk. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Særdeles mange fisk. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Muligt levested for birkemus. Suboptimalt habitat, men arten tidligere var meget almindelig i dette område. Dyrket mark med lille vandhul i. Højst marginal betydning for birkemus. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes Fersk eng Ja Ja Nej Fersk eng under tilgroning. Estimeret naturtilstand Fersk eng Ja Ja Nej Mose Ja Ja Nej Mose Ja Ja Nej Mose Ja Ja Stor vandsalamander Sø Ja Ja Nej Sø Ja Ja Stor vandsalamander Sø Ja Ja Nej Sø Ja Ja Nej Sø Ja Ja Nej Sø Ja Ja Nej Sø Ja Ja Nej Sø Nej Nej Nej Sø Nej Nej Nej Primært natureng, vinteroversvømmet af åen. Estimeret naturtilstand 2. Rørskov og højstaudesump. Nipigget hundestejle talrig. Estimeret naturtilstand 4. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Mose bestående af hængesæk og rørsump. Estimeret naturtilstand 2. Lokaliteten vurderes som helt uegnet som rastested for flagermus. Gravet, meget eutrof sø og tilstødende højstaudesump omfattet af skemaet. Estimeret naturtilstand 4. Stor vandsalamander på lokaliteten. Eutrofieret vandhul med lav vandstand. Dog et tilbageværende forholdsvist dybt hul i det ellers sommerudtørrede vandhul. I vådere år potentielt ynglested for både lille og stor vandsalamander. Fint vandhul, fin vandkvalitet, dog forholdsvis lav vandstand og delvist tilgroet med tagrør. Stor vandsalamander på lokaliteten. Nipigget hundestejle talrig. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Næsten tilgroet med tagrør. Udtørret få dage før besigtigelse. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Næsten tilgroet med tagrør. Udtørret - dog er der vand i udgravning ved dræntilløb. Lokaliteten afvandes. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Fint vandhul - fin vandkvalitet - dog ret dyb og formentligt er der fisk. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Fremstår umiddelbart som potentielt ynglested for stor vandsalamander. Formodes at være fisk, når der hverken er fundet lille eller stor vandsalamander. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Findes ikke - fremstår som fugtig lavning i dyrket mark. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Findes ikke - fremstår som fugtig lavning i dyrket mark. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Bilag 4: Resultater (tabel), Side 95

96 Lokalitet / tema Del Naturtype 3 Vejl status 3 aktuel status Bilag IV-arter Sø Ja Ja Stor vandsalamander Sø Ja Ja Nej Sø Ja Ja Nej Sø Ja Ja Nej Sø Ja Ja Nej Sø Ja Ja Sø Ja Ja Nej Sandsynligt ynglested for stor vandsalamander i mere våde år Sø Ja Ja Stor vandsalamander Sø Ja Ja Nej Bevoksning - - Sydflagermus Nej Mose Ja Ja Mose Ja Ja Mose Ja Ja Nej Mulig forekomst af birkemus Mulig forekomst af birkemus Sø Ja Ja Stor vandsalamander Sø Ja Ja Sø Ja Ja Nej Sø Ja Ja Nej Sø Ja Nej Sø Ja Nej Mulig forekomst af birkemus Kommentar (Definition af estimeret naturtilstand fremgår af tabel 2 i afsnit 4.1.3) Fint vandhul - selvom der er tale om en tidligere gyllebeholder! Tilgroet med tagrør. Helt udtørret. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Klarvandet - omgives af rørskov - fin vegetation i tagrørszone, men ellers et dybere vandhul, hvor der formodes at være fisk, da der ikke er fanget en eneste salamanderlarve. Område vurderes højst en marginal betydning for birkemus. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Ret tilgroet med tagrør. Næsten udtørret, men vandhullet kan muligvis være ynglested for stor vandsalamander i "normale" år. Vandhullet er udtørret. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Sommerudtørret. Må forventes at fungere som ynglested for stor vandsalamander i mere våde år. Det meste af lokaliteten er udtørret - dog er der vand i et uddybet område. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Fint vandhul, dog noget næringsberiget. Stor vandsalamander på lokaliteten, overvintringssted formodes at være øst for vandhullet. Vandhul under opfyldning med jord og bygningsaffald (beton og asbest). Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Tilgroet område op til lille vandhul. Ingen potentielle rasteforekomster af flagermus i træer. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Område vurderes højst en marginal betydning for birkemus og helt uegnet som rastested for flagermus. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Gammel tilgroet råstofgrav med stejle kanter, under succession til elle/askesump. Estimeret naturtilstand 3. Området kan sammen med lokalitet 024 og 091 udgøre et refugie for birkemus, hvor den lige præcis klarer sig. en var engang meget almindelig i dette område. Virker som bortdrænet kunstig sø, da firkant med stejl kant. Estimeret naturtilstand 3. Kan muligvis være ynglested for stor vandsalamander i år, hvor der er mindre tørt end i Kan måske udgøre et refugie for birkemus. Vandhul under tilgroning med mose og hængesæk, domineres af sideskærm, tagrør og dyndpadderok. Estimeret naturtilstand 2. Nipigget hundestejle talrig, ikke relevant for bilag IV-padder. Meget fint vandhul - fin vandkvalitet og vegetation. Stor vandsalamander tilstede. Dybere vandhul med mange fisk. Kan måske udgøre et refugie for birkemus. Eutrofieret, dyndfyldt vandhul med hængesæk af dyndpadderok og forholdsvis lav vandstand. I mere våde år end 2014 kan lokaliteten muligvis være ynglested for stor vandsalamander. Tilgroet med tagrør. Udtørret. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Næsten udtørret, kun 4 m2 vandspejl ved besigtigelsen. Vandhullet kan muligvis være ynglested for stor vandsalamander i mere våde år end Fint vandhul, men 9-pigget hundestejle særdeles talrig. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Bilag 4: Resultater (tabel), Side 96

97 Lokalitet / tema Del Naturtype 3 Vejl status 3 aktuel status Bilag IV-arter Sø Ja Stor vandsalamander Sø Ja Nej Bevoksning - - Nej Nej Dyrkede marker omkring byen Ramme Diverse - - Nej Fersk eng Ja Ja Nej Fersk eng Ja Ja Nej Sø Ja Ja Nej Bevoksning - - Nej Lok Vandløbspassager 6 Ådale Fersk eng Ja Ja Nej Mose Ja Ja Fersk eng Ja Ja Nej Sandsynlig forekomst af birkemus Sandsynlig forekomst af birkemus Mulig forekomst af birkemus Sandsynlig forekomst af birkemus Sandsynlig regelmæssig forekomst af odder Sandsynlig forekomst af birkemus Sandsynlig regelmæssig forekomst af odder Sandsynlig forekomst af birkemus Mose Ja Ja Spidssnudet frø Mose Ja Ja Nej Kommentar (Definition af estimeret naturtilstand fremgår af tabel 2 i afsnit 4.1.3) Fint vandhul, som anvendes som vandingshul for kreaturer. Stor vandsalamander tilstede. Udtørret vandhul, som måske kan være ynglested for stor vandsalamander i mere våde år end Træbevoksning i by nær ved ådal. Yngre, mindre træer ikke relevant for flagermus. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Dyrket mark. Højst marginal betydning for birkemus. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Fint habitat for birkemus især i ådalsstrækningen nord for vejen, mens området syd for vejen byder på mindre oplagte habitater. Potentielt levested for birkemus på diverse diger. Området er potentielt levested for birkemus, dog er habitatet langt fra optimalt til arten, som dog tidligere har været meget almindelig i området. Ikke særligt regelmæssige observationer af lidt større antal af rastende sangsvaner og kortnæbbede gæs. Inden for undersøgelsesområdet primært kultureng på skrænt og tørbund, hvoraf den øverste del er omlagt. Estimeret naturtilstand 4. Potentielt levested for birkemus (del af lokalitet 135). Meget fin afgræsset natureng bl.a. med trævlekrone. Estimeret naturtilstand 1. Potentielt levested for birkemus (del af lokalitet 135). Meget eutrofieret vandhul. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Levende hegn i ådal. Ingen potentielle rastesteder, men det levende hegn fungerer sandsynligvis som ledelinie for eventuelle flagermus i området. Troværdig andenhåndsberetning om birkemus på lokaliteten for to år siden. Arten desuden kendt fra mange ældre observationer i området. Ådalsskrænterne udgør fine ynglehabitater. Forventet regelmæssig forekomst af odder langs vandløbet. Å med lille skrænt ned til. Intensiv dyrkning på begge sider. Kun marginal betydning for birkemus, men forventet regelmæssig forekomst af odder i ådalen. De stejle skrænter på ådalens sydside er særligt egnede som ynglesteder. en kendes fra området via nyere observationer fra Fåre-egnen. Forventet regelmæssig forekomst af odder langs vandløbet. Fire vandløbspassager forskellige steder inden for delstrækningen. Forventet regelmæssig forekomst af odder. Fin lavtliggende natureng med en mindre del kultureng. Estimeret naturtilstand 2. Måske voksested for den meget sjældne karplante lav rapgræs. Der er bæver i mosen, små dæmninger i bækken, bæverbo i pilekrattet. Potentielt område for birkemus. Estimeret naturtilstand 2. Fint rigkær under tilgroning. Estimeret naturtilstand 2. Spor efter bæver ved åen. Potentielt levested for birkemus (del af lokalitet 138). Masser af bæverspor, dæmninger i åen og stor bæverbo i nordspidsen. Estimeret naturtilstand 1. Potentielt levested for birkemus (del af lokalitet 138). Stærkt trykvandspåvirket skråning, i sydspidsen decideret kildevæld. Masser af bæverspor, dæmning i åen, bæverbo ved åen i nordspidsen. Estimeret naturtilstand 1. Potentielt levested for birkemus (del af lokalitet 138). Bilag 4: Resultater (tabel), Side 97

98 Lokalitet / tema Del Naturtype 3 Vejl status 3 aktuel status Fersk eng Ja Ja Nej Mose Ja Ja Nej Mose Ja Ja Nej Bilag IV-arter Hede Ja Ja Markfirben Sø Ja Ja Nej Sø Ja Ja Nej Sø Ja Ja Nej Bevoksning - - Nej Bevoksning - - Nej Nej _00_ Mose Nej Ja Nej Vandløbspassager 7 Ådale Mose Ja Ja Nej Mose Ja Ja Nej Fersk eng Ja Ja Nej Mose Ja Ja Nej Mose Ja Ja Nej Fersk eng Ja Ja Nej Sandsynlig forekomst af birkemus Sandsynlig forekomst af birkemus Sandsynlig forekomst af birkemus Sandsynlig forekomst af birkemus Sandsynlig forekomst af birkemus Sandsynlig regelmæssig forekomst af odder Kommentar (Definition af estimeret naturtilstand fremgår af tabel 2 i afsnit 4.1.3) Masser af bæverspor. Rigkær med engblomme. Estimeret naturtilstand 1. Potentielt levested for birkemus (del af lokalitet 138). Bæverspor lige udenfor lokaliteten og undersøgelsesområdet. Ellers meget eutrofieret mose med estimeret naturtilstand 3. Potentielt levested for birkemus (del af lokalitet 139). Kun vestlige kant indenfor undersøgelsesområdet A-areal, der har været græsset for år tilbage. Påvirket af tilgroning og "bæver-hydrologi" + bæverdæmning og huller. Estimeret naturtilstand 3. Potentielt levested for birkemus (del af lokalitet 140). Tør hede med lille del våd hede i nordlig kant, udenfor undersøgelsesområdet. Især kantzonen mød NØ og SØ er egnet for markfirben. Estimeret naturtilstand 2. Forbindelse til Dride Å - nipigget hundestejle talrig. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Andefodring. Ingen flydebladsvegetation. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Fin flydebladsvegetation men talrig forekomst af nipigget hundestejle fundet ved sommerbesøg. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Lokaliteten vurderes som helt uegnet som rastested for flagermus. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Træer i udkant af have. Lokaliteten vurderes som helt uegnet som rastested for flagermus. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Lokalitet med potentielle yngle-, raste- og fourageringsområder for birkemus. Område vurderes højst en marginal betydning for birkemus. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Område med flere potentielle yngle- og rasteområder for birkemus. Flere tegn på bæver på lokaliteten. Område med flere potentielle yngle- og rasteområder for birkemus. Område med flere potentielle yngle-, raste- og fourageringsområder for birkemus. Område med flere potentielle yngle-, raste- og fourageringsområder for birkemus. Mose med flere naturtypekarakteristiske arter. Estimerest naturtilstand 2. Potentielt levested for birkemus (del af lokalitet 136). Fem vandløbspassager forskellige steder inden for delstrækningen. Forventet regelmæssig forekomst af odder. Dele af området er næringsfattig mose med estimeret naturtilstand på 2. Ingen potentielle rastesteder for flagermus, mulig forekomst af birkemus. Ugræsset mose i lavning med arter såsom mosebunke, alm. mjødurt og kærtidsel. Estimeret naturtilstand 3. Potentielt levested for birkemus (del af lokalitet 142). Natureng under tilgroning. Blot 1-5 % (mod øst) af lokaliteten ligger inden for undersøgelsesområdet. Estimeret naturtilstand 3. Potentielt levested for birkemus (del af lokalitet 135). Rigtig fint moseareal med karakter af rigkær/kildevæld og arter som bukkeblad, kærdueurt, majgøgeurt, topstar og trævlekrone. Estimeret naturtilstand 1. Potentielt levested for birkemus (del af lokalitet 143). Stejl skovbevokset skrænt stedvist med trykvand. Estimeret naturtilstand 3. Potentielt levested for birkemus (del af lokalitet 143). Afgræsset kultureng, estimeret naturtilstand 4. Potentielt levested for birkemus (del af lokalitet 143). Bilag 4: Resultater (tabel), Side 98

99 Lokalitet / tema Del Naturtype 3 Vejl status 3 aktuel status Hede Ja Ja Nej Sø Ja Ja Nej Bilag IV-arter Kommentar (Definition af estimeret naturtilstand fremgår af tabel 2 i afsnit 4.1.3) Tør, ugræsset hede, hvoraf kun få % mod nord ligger inden for undersøgelsesområdet. Estimeret naturtilstand 2. Lav vandstand, delvist sommerudtørret. Fast bund. Tilgroet med tagrør. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes Sø Ja Ja Spidssnudet frø Fin lokalitet - dog under tilgroning Sø Ja Ja Nej Sø Ja Ja Nej Sø Ja Ja Nej Sø Ja Ja Nej Sø Ja Ja Nej Bevoksning - - Sydflagermus Bevoksning Bevoksning - - Nej Nej Mose Nej Ja Nej Vandløbspassager 8 Ådale Hede Ja Ja Nej Fersk eng Ja Ja Nej Fersk eng Ja Ja Nej Mose Ja Ja Nej Sydflagermus og troldflagermus Sandsynlig forekomst af birkemus Sandsynlig forekomst af birkemus Sandsynlig forekomst af birkemus Mulig forekomst af birkemus Sandsynlig regelmæssig forekomst af odder Gennemløb af dræn. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Brune frø æg (sandsynligvis butsnudet frø), der dog ikke kunne bestemmes ved første besøg. Kun haletudser af butsnudet frø fundet ved andet besøg. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Klarvandet - lokaliteten vurderes at være tidligt udtørrende. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Nyligt oprenset vandhul. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Næringspåvirket vandhul, helt dækket af andemad og svømmende vandaks. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Fouragerende sydflagermus, men ingen tegn på forekomst af rastesteder for flagermus. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Lille skov bestående af blandet løv/nål. De fleste træer er for små til at rumme flagermus. Der er ingen tegn på rasteforekomster af flagermus på lokaliteten. Ret ung løvskovsbeplantning. Ingen tegn på forekomst af rastesteder for flagermus. Lokaliteten huser flere potentielle levesteder for birkemus især på ådalsskrænterne syd for Donsdalvej. Ådal ned spredningsøkologisk forbindelse til ådal v Naur med nyt (2013) fund af birkemus. Meget fine birkemushabitater. Meget fine birkemushabitater og yngleskrænter. Området ligger ganske tæt på sidedal med birkemusfund fra Ingen potentielle levesteder for birkemus, kun relevant som en eventuel spredningskorridor. Ingen tegn på forekomst af rastesteder for flagermus. Ikke optimalt habitat for birkemus, men dog stadig potentielt levested og især funktion som eventuel spredningskorridor for arten. Afgræsset mose med alm. mjødurt, angelik og rød-el. Estimeret naturtilstand 3. Potentielt levested for birkemus (del af lokalitet 143). Seks vandløbspassager forskellige steder inden for delstrækningen. Forventet regelmæssig forekomst af odder. Areal med tør og våd hede i kanten af skydeterræn. Ingen markfirben registreret, men der kan måske forekomme enkelte fouragerende individer fra militærterræn øst for lokaliteten. Estimeret naturtilstand 2. Næringsfattig eng, hvor A-areal syd for åen afgræsses af heste. Egnet lokalitet for birkemus (overlappes af 339). Estimeret naturtilstand 2. Eng med engmyretuer. Græsses af heste. Egnet lokalitet for birkemus (del af lokalitet 339). Estimeret naturtilstand 2. Påvirket af trykvand og meget vådt, med hængesækpartier. Egnet lokalitet for birkemus (del af lokalitet 339). Estimeret naturtilstand 2. Bilag 4: Resultater (tabel), Side 99

100 Lokalitet / tema Del Naturtype 3 Vejl status 3 aktuel status Mose Ja Ja Nej Fersk eng Ja Ja Nej Mose Ja Ja Nej Mose Ja Ja Nej Mose Ja Ja Nej Fersk eng Ja Ja Fersk eng Ja Ja Nej Hede Ja Ja Nej Bilag IV-arter Sandsynlig forekomst af birkemus Hede Ja Ja Markfirben Hede Ja Ja Nej Mose Ja Ja Hede Ja Ja Sø Ja Ja Nej Sø Ja Ja Nej Sandsynlig forekomst af birkemus Sandsynlig forekomst af birkemus Sø Ja Ja Spidssnudet frø Sø Ja Ja Spidssnudet frø Sø Ja Ja Spidssnudet frø Sø Ja Ja Nej Mose Ja - Sandsynlig forekomst af birkemus Kommentar (Definition af estimeret naturtilstand fremgår af tabel 2 i afsnit 4.1.3) Fin trykvandspåvirket mose, men under tilgroning. Areal med en del ældre startuer, hvor der kan forekomme vindelsnegle omfattet af bilag IV. Estimeret naturtilstand 2. Potentielt levested for birkemus (del af lokalitet 340). Eng med stor potentiale hvis afgræsset. A-areal ligger vestligt mod å, B-areal østlige kant mod mark. Estimeret naturtilstand 2. Potentielt levested for birkemus (del af lokalitet 340). Rigtig god trykvandspåvirket mose, væld i siderne. Flere ældre, markante startuer, hvor der kan forekomme vindelsnegle omfattet af bilag IV. Estimeret naturtilstand 1. Ingen oplagte rastesteder for flagermus, men potentielt levested for birkemus (del af lokalitet 340). Meget tør, dyb grøft. Hedemose. I våde år kan der muligvis stedvis være ynglemuligheder for brune frøer. Potentiel lokalitet for birkemus (del af lokalitet 311). Estimeret naturtilstand 2. Meget tør, dyb grøft på arealet. Størstedel er ensformig blåtop-domineret (B-areal). Hedemose uden klokkelyng. I våde år kan der i afvandingsgrøfter med stillestående vand være ynglemuligheder for brune frøer. Potentiel lokalitet for birkemus (del af lokalitet 311). Estimeret naturtilstand 2. Eng med 3 søer. A-areal, lille del mod øst, har været græsset/slået for få år siden (øst for lokalitet 261), resterende del mod vest er B-areal under tilgroning. Hele arealet er et meget fint levested for birkemus. Estimeret naturtilstand 3. Eng med sø i nordspids. Under 100 m2 af lokaliteten ligger inden for undersøgelsesområdet. Estimeret naturtilstand 3. Gammel grusgrav. A-areal er lysåbne skrænter i syd og vest, B-areal (30%) er beplantning i nord. Estimeret naturtilstand 3. Gammel sandgrav. Estimeret naturtilstand 2. Forekomst af markfirben. Gammel sandgrav med 50% B-areal, der er bund med bålplads. A-areal er højere areal omkring. Markfirben fra lokalitet 213 fouragerer givetvis på lokaliteten indimellem. Estimeret naturtilstand 3. Mose med fin hydrologi, artsrigt pilekrat og fattigkær. Muligt fødesøgningsområde for en eventuel bestand af spidssnudet frø. Potentielt område for birkemus. Estimeret naturtilstand 2. Delvist egebevokset hede, med estimeret naturtilstand 2. Potentielt område for birkemus. Noget næringspåvirket af gennemløbende dræn. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Meget fint vandhul og muligt ynglested for stor vandsalamander, da kun få km til nærmeste kendte ynglested for stor vandsalamander, men arten er tilsyneladende ikke til stede. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Klarvandet vandhul, hvor der forekommer et område med fin lavvandet bredzone. Spidssnudet frø tilstede. Klarvandet vandhul, hvor der forekommer et område med fin lavvandet bredzone. Spidssnudet frø tilstede. Klarvandet vandhul med et lavvandet område i den vestlige ende. Spidssnudet frø tilstede. Fin vandkvalitet og klarvandet. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Potentielt område for birkemus, men ikke markfirben. Bilag 4: Resultater (tabel), Side 100

101 Lokalitet / tema Del Naturtype 3 Vejl status 3 aktuel status Bevoksning - - Nej Bevoksning Bevoksning - - Nej Nej Sø Nej Ja Nej Bilag IV-arter Sydflagermus + Myotis sp. (sandsynligvis vandflagermus) Sandsynlig forekomst af birkemus Sandsynlig forekomst af birkemus Kommentar (Definition af estimeret naturtilstand fremgår af tabel 2 i afsnit 4.1.3) Levende hegn af nåletræer. Lille løvskovstykke tæt på hus ved den nordøstlige ende af markering kan have værdi som fourageringsområde for flagermus. Arealet påvirkes sandsynligvis ikke af gravning, da det ligger tæt på et hus. Bredt fint levende hegn, primært løvtræer, der benyttes som transportrute af flagermus, mens der ikke var tegn på rasteforekomster af flagermus på lokaliteten. Tæt kratskov på skråning med enkelte større træer, men ingen oplagte rastesteder for flagermus. Område med flere potentielle yngle-, raste- og fourageringsområder samt spredningskorridorer for birkemus. Område med flere potentielle yngle-, raste- og fourageringsområder samt spredningskorridorer for birkemus. Planteskole. Jord påvirket af dyrkning. Område vurderes højst en marginal betydning for birkemus. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Tilgroet vandhul (gammel åslynge). Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes Diverse - - Markfirben Forekomst af markfirben. Del af større metapopulation. Vandløbspassager 9 Ådale Fersk eng Ja Nej Nej Mose Ja Ja Nej Sandsynlig regelmæssig forekomst af odder Tre vandløbspassager forskellige steder inden for delstrækningen. Forventet regelmæssig forekomst af odder. Dyrket kornmark. Potentielt levested for birkemus (del af lokalitet 343). Vestlige og centrale del af mosen med fin uforstyrret hydrologi, med karakter af rigkær og estimeret naturtilstand 2. Østlige del af lokalitet af ringere naturmæssig værdi og estimeret naturtilstand 4. Potentielt levested for birkemus (del af lokalitet 343) Hede Ja Ja Nej Tør, ugræsset hede. Estimeret naturtilstand Fersk eng Ja Ja Nej Natureng med estimeret naturtilstand på Mose Ja Ja Mose Ja Ja Nej Mose Ja Ja Nej Mose Ja Ja Sø Ja Ja Nej Mulig forekomst af birkemus Mulig forekomst af birkemus Sø Ja Ja Spidssnudet frø Sø Ja Ja Nej Sandsynlig forekomst af birkemus Sandsynlig forekomst af birkemus Sandsynlig forekomst af birkemus Kun den sydligste tredjedel af lokaliteten ligger inden for for undersøgelsesområdet. Østlige del af dette areal er mose tenderende eng med estimeret naturtilstand 3. Vestlige halvdel er krat med haveaffald og estimeret naturtilstand 4. Potentielt levested for birkemus. Trykvandspåvirket mose med bl.a. næbstar, trævlekrone og sideskærm samt estimeret naturtilstand 2. Potentielt levested for birkemus (del af lokalitet 348). Kun den nordligste 1/4 ligger inden for undersøgelsesområdet. Tør natureng med estimeret naturtilstand på 3. Potentielt levested for birkemus (del af lokalitet 348). Mod nordvest lysåben mose med karakter af rigkær og estimeret naturtilstand på 2. Mod sydøst krat af ringe naturværdi. Det kan ikke udelukkes, at lokaliteten huser en bestand af birkemus. Vurderes ikke at være ynglested for bilag IV-padder. Formentligt forholdsvis lav ph. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Fint klarvandet vandhul. 2 adulte spidssnudede frøer registreret. Lavvandet vandhul - ingen padder observeret, men ligger tæt på område lokalitet 266 med forekomst af spidssnudet frø. Lokaliteten huser flere potentielle levesteder for birkemus. Meget fine birkemus-habitater på lokaliteten. Lokaliteten huser flere potentielle levesteder for birkemus. Bilag 4: Resultater (tabel), Side 101

102 Lokalitet / tema Del Naturtype Vejl status 3 aktuel status Fersk eng Nej Ja Nej Fersk eng Nej Ja Nej Fersk eng Nej Delvis Nej Fersk eng Ja Ja Nej Mose Nej Ja Nej Mose Nej Ja Nej Vandløbspassager 10 Ådale - - Bilag IV-arter Mulig forekomst af birkemus Sandsynlig forekomst af birkemus Sandsynlig forekomst af birkemus Sandsynlig regelmæssig forekomst af odder Kommentar (Definition af estimeret naturtilstand fremgår af tabel 2 i afsnit 4.1.3) Kun lidt tilgroet mose tilbage, som dog stadig er et potentielt levested for birkemus. Ådal med potentielle levesteder for birkemus på begge sider af åen, dog størst areal på vestsiden. Ugræsset ådal - potentielt levested for birkemus. Brakmark og vandløb-randzone uden drift, estimeret naturtilstand 4. Potentielt levested for birkemus (del af lokalitet 342). Vandløbsbræmme og ældre brakmark, estimeret naturtilstand 3. Potentielt levested for birkemus (del af lokalitet 344). Fin næringsfattig eng i den sydlige del af lokaliteten. Estimeret naturtilstand 2. Den nordlige del af lokaliteten er opdyrket, men der vokser stadig trævlekrone mm imellem afgrøderne. Potentielt levested for birkemus (del af lokalitet 345). Eng langs med bæk. Nordlige del er ret fugtig med estimeret naturtilstand på 3. Den sydlige, højereliggende del af arealet er mere tør og uden botanisk værdi. Potentielt levested for birkemus (del af lokalitet 347). Fint ugræsset rigkær med flere gode arter såsom sumpkællingetand, næbstar og trævlekrone. Estimeret naturtilstand 2. Potentielt levested for birkemus (del af lokalitet 348). Næsten udtørret pilekrat med estimeret naturtilstand 3. Potentielt levested for birkemus (del af lokalitet 345). Fire vandløbspassager forskellige steder inden for delstrækningen. Forventet regelmæssig forekomst af odder Fersk eng Ja Ja Nej Eng græsset af kvæg. Estimeret naturtilstand Fersk eng Ja Ja Nej Mose Ja Ja Mose Ja Ja Nej Mose Ja Ja Nej Sandsynlig forekomst af birkemus Fersk eng med flere star-arter og trævlekrone. Dele af arealet har været omlagt. Estimeret naturtilstand 2. Sumpet moseareal tilgroet med pilekrat. Estimeret naturtilstand 2. Potentielt levested for birkemus - det meste udenfor undersøgelsesområde. Naturhave indrettet med stier, dam og beplantning. A- areal er hvor der skønnes mindst forandret. Estimeret naturtilstand 3. Ikke relevant for birkemus. Kanten mod nord og øst er opdyrket, resterende mose dårlig. Estimeret naturtilstand Mose Ja Ja Nej Pilekrat. Estimeret naturtilstand Sø Ja Ja Nej Sø Ja Ja Nej Sø Ja Ja Nej Sø Ja Ja Nej Sø Ja Ja Nej Klarvandet fint vandhul, men vandstanden er dog lav og vandhullet er tæt på sommerudtørring ved besigtigelse i juli. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Vandhullet er eutrofieret, men vurderes som gammel mergelgrav, der kan udgøre potentielt ynglested for en evt. reliktforekomst af stor vandsalamander og løgfrø. Vandhullet vurderes ikke at være et potentielt ynglested for bilag-iv-padder. Næringspåvirket vandhul pga. dræntilløb. Vurderes sammen med nærliggende vandhuller at kunne rumme relikter af eventuelle forekomster af stor vandsalamander eller løgfrø, selvom tilstanden ikke er god. Vandhul med et vist potentiale for stor vandsalamander eller løgfrø - dog skygges en del af vandfladen. En del dynd og mange mosesnegle Sø Ja Ja Nej Vandhul delvist under opfyldning. Ringe vandkvalitet Sø Ja Ja Nej Sø Ja Ja Nej Tilgroet med tagrør, gennemløb af dræn. Under opfyldning med jord. Fint vandhul med fin vandkvalitet og med et vist potentiale for løgfrø og stor vandsalamander, hvis de findes området. Vandhullet er sommer-udtørret 22/7. Bilag 4: Resultater (tabel), Side 102

103 Lokalitet / tema Del Naturtype 3 Vejl status 3 aktuel status Sø Ja Ja Nej Sø Nej Ja Nej Sø Ja Ja Nej Sø Ja Ja Nej Sø Ja Ja Nej Sø Ja Ja Nej Sø Ja Ja Nej Sø Ja Ja Nej Sø Ja Ja Nej Bevoksning Bevoksning - - Nej Nej - - Nej Fersk eng Nej Nej Nej Fersk eng Ja Ja Nej Bilag IV-arter Myotis sp. (sandsynligvis vandflagermus) Mulig forekomst af birkemus Mulig forekomst af birkemus Mulig forekomst af birkemus Mulig forekomst af birkemus Kommentar (Definition af estimeret naturtilstand fremgår af tabel 2 i afsnit 4.1.3) Lav vandstand - formentligt afvanding. Deponering af træaffald ved kanten af vandhullet. Vandhullet kan tidligere have været ynglested for en evt. forekomst af stor vandsalamander og løgfrø. Vandhullet er sommerudtørret 22/7. Vandhul med et vist potentiale for eventuelle forekomster af stor vandsalamander eller løgfrø. Sommer-udtørret 22/7. Gammel mergel - næsten helt tilgroet med tagrør. Vandhullet afvandes (overløb). Fint vandhul, dog med en for årstiden forholdsvis lav vandstand. Næsten udtørret 22/7 - kun et mindre område med lav vandstand. Nipigget hundestejle registreret. Næsten tilgroet med pilekrat, men der er et mindre lysåbent område. Under afvanding af overløb. Næsten tilgroet med pilekrat - under opfyldning/afvanding. Et mindre, lavvandet området er fint soleksponeret, mens resten af vandhullet er ret tilvokset med pilekrat. kompleks af flere små vandhuller ved et vandhul, som er tilgroet med pilekrat. Afvanding via overløb. Fint vandhul. Vandhullet fremstår meget fint med fin vandkvalitet og vegetation i forbindelse med sommerbesøget. Zooplankton talrig d. 22/7. Området består af to delområder på hver sin side af en mindre vej. Få vandflagermus blev registreret. Arten raster i træer, men grundet den ringe aktivitet fra arten, betragtes det som usandsynligt at den raster på lokaliteten. Yngle- og rasteområder for flagermus ikke observeret ved undersøgelsen, og det vurderes at sådanne områder aktuelt ikke forekommer på lokaliteten Dyrkede marker. Højst marginal betydning for birkemus. Ingen væsentlige naturværdier kan påvirkes. Ikke relevant som yngleområde for birkemus. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Potentielt levested for birkemus. Potentielt levested for birkemus. Potentielt levested for birkemus. Hvis der er birkemus i området, har disse tilbageværende diger sandsynligvis stor betydning. For nylig omlagt/opdyrket. p3-arter kun spredte skud mellem kornplanter. Delvist glyphosat-sprøjtet. Estimeret naturtilstand 5. Kultureng græsset af kvæg. Estimeret naturtilstand 3. Godt levested for birkemus (del af lokalitet 352) Sø Nej Ja Nej Vandhul delvist tilgroet med pilekrat Sø Nej Ja Nej Sø Nej Ja Nej Sø Nej Nej Nej Vandløbspassager 11 Ådale - - Dyrkede marker mellem Snejbjerg og Gødstrup 12 Diverse - - Nej Sandsynlig regelmæssig forekomst af odder Fint vandhul med et vist potentiale for evt. forekomst af stor vandsalamander og løgfrø. Fint vandkvalitet og fine flade kanter, men dog ret lavvandet. Lille nyanlagt havebassin og vandsamling ved gammelt staldanlæg. Ingen væsentlige naturværdier kan påvirkes. Tre vandløbspassager forskellige steder inden for delstrækningen. Forventet regelmæssig forekomst af odder. Større antal af rastende sangsvaner og sjældnere flokke af rastende hjejler. Bilag 4: Resultater (tabel), Side 103

104 Lokalitet / tema Del Naturtype 3 Vejl status 3 aktuel status Mose Ja Ja Nej Mose Ja Ja Nej Mose Ja Ja Nej Mose Ja Ja Nej Mose Ja Ja Nej Hede Ja Ja Nej Fersk eng Ja Delvist Sø Ja Ja Nej Sø Ja Ja Nej Sø Ja Ja Nej Sø Ja Ja Nej Sø Nej Ja Nej Sø Ja Ja Nej Sø Ja Ja Nej Sø Ja Ja Bevoksning Bevoksning Bevoksning - - Bilag IV-arter Sandsynlig forekomst af birkemus Sandsynlig forekomst af birkemus Sandsynligvis vandflagermus Sydflagermus og sandsynligvis vandflagermus Sydflagermus og sandsynligvis vandflagermus Kommentar (Definition af estimeret naturtilstand fremgår af tabel 2 i afsnit 4.1.3) Dels pilekrat, dels tilgroet eng/højstaudesump, estimeret naturtilstand 2. Potentielt levested for birkemus (del af lokalitet 368). Ingen tegn på forekomst af rastesteder for flagermus. Den nordvestlige del af den oprindelige vejledende beskyttede areal (30 %) er en tør granplantage, der vurderes til ikke at være 3. Lille moseareal, påvirket af industriomgivelser. Estimeret naturtilstand 3. Potentielt levested for birkemus (del af lokalitet 368). Meget fint kær med høj vandstand, trykvand samt blandet rig- og fattigkærsvegetation. Estimeret naturtilstand 1. Potentielt levested for birkemus (del af lokalitet 370). Lille mose, der omkranser vandhul (lokalitet 308). Estimeret naturtilstand 4. Potentielt levested for birkemus (del af lokalitet 371). Fin mose med fugtigt krat og fattigkær. Estimeret naturtilstand 2. Ingen tegn på rasteforekomster af flagermus. Potentielt levested for birkemus (del af lokalitet 371). Fin lille hede, dog lidt granplantage i kanten. Estimeret naturtilstand 2. Potentielt levested for birkemus (del af lokalitet 371). Kultureng med indslag af gode arter såsom sumpkællingetand, kær-padderok, trævlekrone og majgøgeurt. 70 % af arealet er blevet omlagt og er er nu rajgræsmark. På østsiden af vandløbet er der en lille stejl skrænt med oplagte levesteder for birkemus. Næsten udtørret. Ingen væsentlige naturværdier kan påvirkes. Tidligere andehul i bevoksning. Ingen væsentlige naturværdier kan påvirkes. Mindre vandhul under tilgroning - beliggende på beskyttet eng. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Ret tilgroet vandhul på eng. Ingen væsentlige naturværdier kan påvirkes. Fint vandhul - god vandkvalitet og vegetation. Ingen væsentlige naturværdier kan påvirkes. Vandfladen helt dækket af liden andemad. Ingen væsentlige naturværdier kan påvirkes. Helt overskygget vandhul uden aktuel værdi som ynglested for bilag IV-padder. Ingen væsentlige naturværdier kan påvirkes. Meget fint vandhul med god vandkvalitet/vegetation. Stor vandsalamander ikke registreret på trods af intensiv eftersøgning. Potentielt levested for birkemus, da der findes en troværdig, men udokumenteret observation af birkemus fra området ved Gødstrup Sø, som ligger ca. 1,3 km væk. Lokalitet 310 kan fungere som levested for birkemus i sammenhæng med Lokalitet 368. Meget få individer af Myotis sp. blev registreret (sandsynligvis vandflagermus), men ingen tegn på rasteforekomster. Kun lille sandsynlighed for at markfirben forekommer på lokaliteten. Ingen væsentlige naturinteresser på lokaliteten. Der blev hørt én fjern sydflagermus. Enkelte forbiflyvende Myotis sp., sandsynligvis vandflagermus, men ingen tegn på rasteforekomster af flagermus. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Enkelte forbiflyvende sydflagermus og Myotis sp., sandsynligvis vandflagermus, men ingen tegn på rasteforekomster af flagermus. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Bilag 4: Resultater (tabel), Side 104

105 Lokalitet / tema Del Naturtype 3 Vejl status 3 aktuel status Bevoksning - - Nej Bevoksning - - Nej Fersk eng Nej Ja Nej Fersk eng Nej Ja Nej Fersk eng Nej Ja Nej Fersk eng Nej Ja Sø Nej Ja Nej Vandløbspassager 12 Ådale - - Gødstrup Sø og omgivende dyrkede marker 13 Diverse - - Nej Bilag IV-arter Sandsynlig forekomst af birkemus Sandsynlig forekomst af birkemus Sandsynlig forekomst af birkemus Sandsynlig forekomst af birkemus Sandsynlig forekomst af birkemus Sandsynlig forekomst af birkemus Sandsynlig regelmæssig forekomst af odder Mose Ja Ja Spidssnudet frø Mose Ja Ja Nej Hede Ja Ja Nej Mose Ja Ja Nej Mose Ja Ja Nej Overdrev Ja Ja Nej Fersk eng Ja Ja Nej Mose Ja Ja Nej Kommentar (Definition af estimeret naturtilstand fremgår af tabel 2 i afsnit 4.1.3) Ingen potentielle rastesteder for flagermus, da kun mindre træer til stede. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Ingen potentielle rastesteder for flagermus. Potentielt levested for birkemus (del af lokalitet 372). Potentielt levested for birkemus, da der findes en troværdig, men udokumenteret observation af birkemus fra området ved Gødstrup Sø, som ligger ca. 1,3 km væk. Ugræsset jorddige, der udgør et potentielt levested for birkemus. Ådal med ugræssede og ekstensivt græssede skrænter, der udgør potentielle levesteder for birkemus. Diverst areal med mange potentielle levesteder for birkemus. Ugræsset jorddige, der udgør potentielt levested for birkemus. Øst for Bassumgårdvej er diget meget højt, mens diget vest for vejen er mere fladt. Meget våd eng, estimeret naturtilstand 2. Langt størstedelen af lokaliteten ligger uden for undersøgelsesområdet, og kun ca. 5 m2 allerlængst mod vest er inden for dette. Potentielt levested for birkemus (del af lokalitet 371). Afgræsset eng, estimeret naturtilstand 3. Kun en mindre del af lokaliteten ligger inden for undersøgelsesområdet. Mindre areal med natureng omkransende vandhul. Estimeret naturtilstand 2. Potentielt levested for birkemus (del af lokalitet 370). Kultureng, estimeret naturtilstand 4. Arealer med ugræssede og ekstensivt græssede skrænter, der udgør potentielle levesteder for birkemus. Vandhul på afgræsset mark, næringspåvirket men fin, flad bredzone. Ingen væsentlige naturværdier kan påvirkes. Tre vandløbspassager forskellige steder inden for delstrækningen. Forventet regelmæssig forekomst af odder. Overnatningsplads for sangsvaner og rastende hjejler på dyrkede marker rundt om søen. Birkemose. Estimeret naturtilstand 2. Sandsynligt levested for birkemus (del af lokalitet 355), men ingen potentielle rastforekomster af flagermus. Forekomst af spidssnudet frø, dog ca. 35 uden for undersøgelsesområdet. Kvægafgræsset mose med estimeret naturtilstand 2. Sandsynligt levested for birkemus (del af lokalitet 356). Partier lettere fugtige. Har måske tidligere været græsset, når omkringliggende græsmark stadig var det. Estimeret naturtilstand 1. Dele af arealet er meget fint fattigkær, resten er fugtig kratskov. Estimeret naturtilstand 1. Sandsynligt levested for birkemus (del af lokalitet 356). Aske/ellesump. Højst marginal betydning for birkemus. Estimeret naturtilstand 2. Overdrev dels isået med hvid kløver, estimeret naturtilstand 3. Sandsynligt levested for birkemus (del af lokalitet 358). Eng, tidvis brakpudset, estimeret naturtilstand 3. Sandsynligt levested for birkemus (del af lokalitet 358). Centralt tørt pilekrat med omgivet af lavere vådt areal. Estimeret naturtilstand 3. Sandsynligt levested for birkemus (del af lokalitet 358), men ingen potentielle rastesteder for flagermus. Bilag 4: Resultater (tabel), Side 105

106 Lokalitet / tema Del Naturtype 3 Vejl status 3 aktuel status Mose Ja Ja Nej Mose Ja Ja Nej Mose Ja Ja Nej Mose Ja Ja Nej Mose Ja Ja Nej Mose Ja Ja Nej Mose Ja Ja Nej Fersk eng Ja Ja Nej Mose Ja Ja Nej Mose Ja Ja Nej Fersk eng Ja Ja Nej Mose Ja Ja Nej Sø Nej Ja Nej Bilag IV-arter Sø Ja Ja Spidssnudet frø Sø Nej Ja Nej Sø Ja Ja Nej Sø Ja Ja Nej Sø Ja Ja Nej Sø Ja Ja Nej Kommentar (Definition af estimeret naturtilstand fremgår af tabel 2 i afsnit 4.1.3) Areal der anvendes til jagtinteresser. Dels lysåben sump, dels mere tørt krat. Estimeret naturtilstand 3. Fint terrestrisk habitat for spidssnudet frø, der yngler i området. Sandsynligt levested for birkemus (del af lokalitet 360). Ikke i drift og meget vådt med tørvebund. Dels natureng, dels opgivet kultureng. Estimeret naturtilstand 3. Sandsynligt levested for birkemus (del af lokalitet 360). Areal tilgroet i høje græsser, for størstedelens vedkommende ensformigt, men mindre areal mod nordøst er mere artsrigt. Estimeret naturtilstand 4. Sandsynligt levested for birkemus (del af lokalitet 360). Birkemose med tørvebund, gammel stævningsskov. Estimeret naturtilstand 2. Sandsynligt levested for birkemus (del af lokalitet 360). Birkemose. Estimeret naturtilstand 2. Sandsynligt levested for birkemus (del af lokalitet 360). Dels hængesæk, dels tilgroet eng. Estimeret naturtilstand 2. Størstedelen er vældpåvirket gammelt krat. Estimeret naturtilstand 2. Sandsynligt levested for birkemus (del af lokalitet 363). Stort vejbyggeri lige syd for. Stort uplejet areal under tilgroning med græsser, kun lille trykvandspåvirket delareal (A-areal, 35%) i nordøst er vådt, græsset og i god tilstand. Stort potentiale for græsningsprojekt! Estimeret naturtilstand 2. Sandsynlig levested for birkemus (del af lokalitet 363, 364 og 366). Pilekrat omkring samling af flere mindre vandhuller, hvoraf nogle er helt tilgroede med pilekrat. Estimeret naturtilstand 3. Ingen potentielle rastesteder for flagermus. Lokaliteten fremstår aktuelt ikke som ynglested for padder. Fint vældpræget rigkær, meget vådt i centrum, trykvand. Estimeret naturtilstand 1. Sandsynligt levested for birkemus (del af lokalitet 367). Under tilgroning, langt størstedelen af området er overgangsrigkær. Estimeret naturtilstand 2. Sandsynligt levested for birkemus (del af lokalitet 367). Rigkær og væld, dels tilgroet med pilekrat. Estimeret naturtilstand 1. Sandsynligt levested for birkemus (del af lokalitet 367). Havebassin uden særlig værdi i forhold til bilag IV-padder. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Fin lokalitet - overraskende at der ikke blev fundet larver af lille vandsalamander. Oplagt et vandhul hvor stor vandsalamander og løgfrø kunne have været, hvis arterne fandtes i området. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Vandhul med potentiale for både stor vandsalamander og løgfrø - hvis de ellers fandtes i området. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Fint vandhul med et vist potentiale for stor vandsalamander - men arten er ikke fundet i de mest oplagte nærliggende vandhuller. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Tilgroet vandhul uden aktuel betydning som ynglested for padder. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Fint vandhul, oplagt lokalitet for stor vandsalamander, der dog ikke blev registreret trods intensiv eftersøgning. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Ret tilgroet og overskygget vandhul. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Bilag 4: Resultater (tabel), Side 106

107 Lokalitet / tema Del Naturtype 3 Vejl status 3 aktuel status Sø Ja Ja Nej Sø Ja Ja Nej Bilag IV-arter Sø Nej Ja Spidssnudet frø Sø Nej Nej Nej Sø Ja Ja Nej Sø Ja Ja Nej Sø Ja Ja Nej Sø Ja Ja Nej Sø Ja Ja Nej Sø Nej Nej Nej Sø Ja Ja Nej Bevoksning - - Sydflagermus Bevoksning - - Nej Bevoksning - - Nej Bevoksning Bevoksning Bevoksning Bevoksning Nej Sydflagermus + Myotis sp. (sandsynligvis vandflagermus) Sydflagermus + Myotis sp. (sandsynligvis vandflagermus) Sydflagermus, Eptesicus serotinus Sydflagermus + Myotis sp. (sandsynligvis vandflagermus) Sandsynlig forekomst af birkemus Sandsynlig forekomst af birkemus Sandsynlig forekomst af birkemus Sandsynlig forekomst af birkemus Sandsynlig forekomst af birkemus Sandsynlig forekomst af birkemus Mulig forekomst af birkemus Sandsynlig forekomst af birkemus Kommentar (Definition af estimeret naturtilstand fremgår af tabel 2 i afsnit 4.1.3) Vandhullet er ret eutrofieret og skygget. Ikke længere et oplagt ynglested for løgfrø. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Eutrofieret vandhul med dræn-gennemløb. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Fin lavvandet bredzone i vandhullets østlige ende. Forekomst af spidssnudet frø. Intet vandhul. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Ligger nær vandhul med forekomst af spidssnudet frø. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Fint klart vand - dog under tilgroning/overskygning af omkringstående buske. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Eutrofieret vandhul under tilgroning. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Eutrofieret vandhul under tilgroning. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Helt overskygget. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Regnvandsbassin - meget okkerholdigt. Ikke et oplagt ynglested for bilag IV-padder. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Næsten overskygget vandhul. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Ingen potentielle rastforekomster af flagermus. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Ingen potentielle rastforekomster af flagermus. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Ingen potentielle rastforekomster af flagermus. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Kratskov domineret af eg. Jagende sydflagermus og vandflagermus i skovbrynet, men ingen tegn på rastforekomster af flagermus på lokaliteten. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Et begrænset antal jagende individer af sydflagermus og vandflagermus registreret, men ingen tegn på rastforekomster af flagermus på lokaliteten. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Meget få flagermus blev registreret, og der er ingen tegn på rasteforekomster. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Meget få flagermus blev registreret, og der er ingen tegn på rasteforekomster. Kreaturgræsset eng, sandsynligt levested for birkemus. Sandsynligt yngleområde for birkemus. Sandsynligt levested for birkemus. Ingen potentielle rastforekomster af flagermus. Pilemose med afgræssede enge/overdrev omkring. Potentielt levested for birkemus på skråning fra mose ned mod å. Græsarealer ned til åen. Afgræssede eller slåede. Potentielt yngleområde for birkemus. Mange fine potentielle birkemushabitater. Ugræsset jorddige, potentielt levested for birkemus. Majsmark. Vurderes højst en marginal betydning for birkemus. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Potentielt birkemushabitat. Bilag 4: Resultater (tabel), Side 107

108 Lokalitet / tema Del Naturtype Vejl status 3 aktuel status Nej Fersk eng Nej Ja Nej Overdrev Nej Ja Nej Mose Nej Ja Nej Mose Nej Ja Nej Fersk eng Nej Ja Nej Bilag IV-arter Sandsynlig forekomst af birkemus Sandsynlig forekomst af birkemus Sandsynlig forekomst af birkemus Kommentar (Definition af estimeret naturtilstand fremgår af tabel 2 i afsnit 4.1.3) Potentielt birkemushabitat. Ingen potentielle rastforekomster af flagermus. Mark med kulturgræsset og høslæt. Vurderes højst en marginal betydning for birkemus. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Mange fine potentielle birkemushabitater. Potentielt birkemushabitat. Der findes en troværdig, men udokumenteret observation af birkemus fra området ved nærliggende Gødstrup Sø. Fin dels trykvandpåvirket eng, hvor sydvestlige 25 % er rigkær. Estimeret naturtilstand 2. Sandsynligt levested for birkemus (del af lokalitet 355). Relativt ungt overdrev, estimeret naturtilstand 2. Sandsynligt levested for birkemus (del af lokalitet 356). Ret tør, overgangsfattigkær/natureng uden trykvand. Estimeret naturtilstand 3. Sandsynligt levested for birkemus (del af lokalitet 358). Trykvandspåvirket. Østlige halvdel er bedst med estimeret naturtilstand 2, mens den vestlige halvdel er mere tør og med estimeret naturtilstand 4. Hele lokaliteten er sandsynligt levested for birkemus (del af lokalitet 358). Kvægafgræsset, næringsfattig eng. Estimeret naturtilstand 2. Sandsynligt levested for birkemus (del af lokalitet 359) Hede Nej Ja Nej Tør hede. Estimeret naturtilstand Fersk eng Nej Ja Nej Mose Nej Ja Nej Fersk eng Nej Ja Nej Fersk eng Nej Ja Nej Fersk eng Nej Ja Nej Sø Nej Ja Spidssnudet frø Sø Nej Ja Nej Sø Nej Ja Nej Sø Nej Ja Nej Sø Nej Ja Spidssnudet frø Sø Nej Ja Nej Vandløbspassager 13 Ådale - - Sandsynlig regelmæssig forekomst af odder Slået natureng, estimeret naturtilstand 3. Sandsynligt levested for birkemus (del af lokalitet 360). Våd eng under tilgroning. Estimeret naturtilstand 3. Sandsynligt levested for birkemus (del af lokalitet 360). Meget stor, fin, fugtig eng, dog uden trykvand. Estimeret naturtilstand 2. Sandsynligt levested for birkemus (del af lokalitet 367). Ikke ret meget af polygonet er beskyttet, det meste er brakmark. Kun de laveste arealer (bræmme på ca. 15% mod øst) har 3-karakter. Estimeret naturtilstand 4. Sandsynligt levested for birkemus (del af lokalitet 356). Tilgroet eng, estimeret naturtilstand 3. Sandsynligt levested for birkemus (del af lokalitet 356). En lille delbestand af spidssnudet frø i området omkring "Store Skjoldbjerg". Mere eller mindre overskygget vandhul i mose (lokalitet 234). Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Nyere regnvandsbassin, som dog ser forholdsvist fint ud. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Regnvandsbassin uden aktuelle betydning som ynglested for padder. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Lavvandet vandhul på P3-eng. Forekomst af spidssnudet frø. Vandhullet er noget påvirket af okker og en del af vandfladen skygges af omkringstående træer og buske. Ingen væsentlige naturinteresser kan påvirkes. Seks vandløbspassager forskellige steder inden for delstrækningen. Forventet regelmæssig forekomst af odder. Bilag 4: Resultater (tabel), Side 108

109 BILAG 5. Lokalitet / tema Del Naturtype Klit Klit Klit Mose Fersk eng Fersk eng Fersk eng Mose Overdrev Sø Sø Sø Sø Sø Sø VURDERING AF PÅVIRKNINGER (TABEL) Kategorisering af påvirkning (worst case) Permanent Permanent sandsynlighed. Korvarig( 0-1 år) Kortvarig (0-1 år) Kortvarig (0-1 år) Kortvarig (0-1 år) Middel grad af forstyrrelse. Internationale interesser. Høj sandsynlighed. Midlertidig (1-5 år) Middel grad af forstyrrelse. Internationale interesser. Høj sandsynlighed. Midlertidig (1-5 år) Middel grad af forstyrrelse. Internationale interesser. Høj sandsynlighed. Midlertidig (1-5 år) ANTAGET bilag IVart Påvirkning Afværgeforanstaltninger Ja Moderat Ikke nødvendig Ja Mindre Ikke nødvendig Ja Mindre Ikke nødvendig Nej Moderat Bør overvejes Nej Moderat Bør overvejes Nej Moderat Bør overvejes Bilag 5: Vurdering af påvirkninger (tabel), Side 109

110 Lokalitet / tema Del Naturtype Diverse Diverse Dyrkede marker inden for hele delstrækningen 1 Diverse Klit Fersk eng Mose Overdrev Sø Sø Sø Sø Kategorisering af påvirkning (worst case) Permanent Permanent Permanent (0-1 år) (0-1 år) Kortvarig (0-1 år) Permanent Middel grad af forstyrrelse. Nationale interesser. Høj sandsynlighed. Korvarig( 0-1 år) Middel grad af forstyrrelse. Internationale interesser. Høj sandsynlighed. Midlertidig (1-5 år) Middel grad af forstyrrelse. Internationale interesser. Høj sandsynlighed. Midlertidig (1-5 år) Middel grad af forstyrrelse. Internationale interesser. Høj sandsynlighed. Midlertidig (1-5 år) Middel grad af forstyrrelse. Internationale interesser. Høj sandsynlighed. Midlertidig (1-5 år) ANTAGET bilag IVart Påvirkning Afværgeforanstaltninger Ja Væsentlig Skal foretages Ja Væsentlig Skal foretages Ja Væsentlig Skal foretages Nej Mindre Ikke nødvendig Nej Moderat Bør overvejes Nej Moderat Bør overvejes Nej Moderat Bør overvejes Nej Moderat Bør overvejes Ja Moderat Bør overvejes Bilag 5: Vurdering af påvirkninger (tabel), Side 110

111 Lokalitet / tema Del Naturtype Sø Sø Sø Diverse Sø Sø Sø Mose Mose Mose Mose Sø Sø Kategorisering af påvirkning (worst case) Middel grad af forstyrrelse. Internationale interesser. Høj sandsynlighed. Midlertidig (1-5 år) Middel grad af forstyrrelse. Internationale interesser. Høj sandsynlighed. Midlertidig (1-5 år) Middel grad af forstyrrelse. Internationale interesser. Høj sandsynlighed. Midlertidig (1-5 år) Permanent (0-1 år) Middel grad af forstyrrelse. Internationale interesser. Høj sandsynlighed. Midlertidig (1-5 år) Middel grad af forstyrrelse. Nationale interesser. Høj Middel grad af forstyrrelse. Internationale interesser. Høj sandsynlighed. Midlertidig (1-5 år) Middel grad af forstyrrelse. Internationale interesser. Høj sandsynlighed. Midlertidig (1-5 år) Middel grad af forstyrrelse. Internationale interesser. Høj sandsynlighed. Midlertidig (1-5 år) ANTAGET bilag IVart Påvirkning Afværgeforanstaltninger Ja Moderat Bør overvejes Nej Moderat Bør overvejes Ja Moderat Bør overvejes Ja Væsentlig Skal foretages Ja Moderat Bør overvejes Nej Moderat Bør overvejes Nej Moderat Bør overvejes Nej Moderat Bør overvejes Nej Moderat Bør overvejes Bilag 5: Vurdering af påvirkninger (tabel), Side 111

112 Lokalitet / tema Del Naturtype Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Kategorisering af påvirkning (worst case) Middel grad af forstyrrelse. Internationale interesser. Høj sandsynlighed. Midlertidig (1-5 år) Middel grad af forstyrrelse. Internationale interesser. Høj sandsynlighed. Midlertidig (1-5 år) Middel grad af forstyrrelse. Internationale interesser. Høj sandsynlighed. Midlertidig (1-5 år) Middel grad af forstyrrelse. Internationale interesser. Høj sandsynlighed. Midlertidig (1-5 år) Middel forstyrrelse. Midlertidig (1-5 år) ANTAGET bilag IVart Påvirkning Afværgeforanstaltninger Nej Moderat Bør overvejes Nej Moderat Bør overvejes Nej Moderat Bør overvejes Nej Moderat Bør overvejes Ja Moderat Bør overvejes Bilag 5: Vurdering af påvirkninger (tabel), Side 112

113 Lokalitet / tema Del Naturtype Fersk eng Fersk eng Mose Mose Mose Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Kategorisering af påvirkning (worst case) Middel grad af forstyrrelse. Nationale interesser. Høj Middel grad af forstyrrelse. Internationale interesser. Høj sandsynlighed. Midlertidig (1-5 år) Middel grad af forstyrrelse. Internationale interesser. Høj sandsynlighed. Midlertidig (1-5 år) Middel grad af forstyrrelse. Internationale interesser. Høj sandsynlighed. Midlertidig (1-5 år) ANTAGET bilag IVart Påvirkning Afværgeforanstaltninger Nej Moderat Bør overvejes Nej Moderat Bør overvejes Nej Moderat Bør overvejes Nej Moderat Bør overvejes Bilag 5: Vurdering af påvirkninger (tabel), Side 113

114 Lokalitet / tema Del Naturtype Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Bevoksning Mose Mose Mose Sø Sø Kategorisering af påvirkning (worst case) Middel grad af forstyrrelse. Internationale interesser. Høj sandsynlighed. Midlertidig (15 år) Middel grad af forstyrrelse. Internationale interesser. Høj sandsynlighed. Midlertidig (1-5 år) Kortvarig (0-1 år) (0-1 år) Middel grad af forstyrrelse. Internationale interesser. Høj sandsynlighed. Midlertidig (1-5 år) (0-1 år) ANTAGET bilag IVart Påvirkning Afværgeforanstaltninger Nej Moderat Bør overvejes Nej Moderat Bør overvejes Nej Mindre Ikke nødvendig Ja Væsentlig Skal foretages Ja Væsentlig Skal foretages Nej Moderat Bør overvejes Ja Ubetydelig Ikke nødvendig Bilag 5: Vurdering af påvirkninger (tabel), Side 114

115 Lokalitet / tema Del Naturtype Sø Sø Sø Sø Sø Sø Bevoksning Dyrkede marker omkring byen Ramme 5 Diverse Fersk eng Fersk eng Sø Kategorisering af påvirkning (worst case) Middel grad af forstyrrelse. Internationale interesser. Høj sandsynlighed. Midlertidig (1-5 år) (0-1 år) Permanent Permanent Middel forstyrrelse. Midlertidig (1-5 år) Kortvarig (0-1 år) ANTAGET bilag IVart Påvirkning Afværgeforanstaltninger Nej Moderat Bør overvejes Ja Væsentlig Skal foretages Ja Væsentlig Skal foretages Ja Moderat Bør overvejes Nej Mindre Ikke nødvendig Nej Mindre Ikke nødvendig Bilag 5: Vurdering af påvirkninger (tabel), Side 115

116 Lokalitet / tema Del Naturtype Bevoksning Lok. Vandløbspassager 6 Ådale Fersk eng Mose Fersk eng Mose Mose Fersk eng Mose Mose Hede Sø Sø Kategorisering af påvirkning (worst case) (0-1 år) Permanent Kortvarig Permanent Kortvarig Permanent ANTAGET bilag IVart Påvirkning Afværgeforanstaltninger Nej Mindre Ikke nødvendig Ja Væsentlig Skal foretages Ja Mindre Ikke nødvendig Ja Væsentlig Skal foretages Ja Mindre Ikke nødvendig Ja Væsentlig Skal foretages Ja Væsentlig Skal foretages Bilag 5: Vurdering af påvirkninger (tabel), Side 116

117 Lokalitet / tema Del Naturtype Sø Bevoksning Bevoksning _00_ Mose Vandløbspassager 7 Ådale Mose Mose Fersk eng Mose Mose Kategorisering af påvirkning (worst case) (0-1 år) (0-1 år) Permanent Permanent Permanent Permanent Permanent Kortvarig ANTAGET bilag IVart Påvirkning Afværgeforanstaltninger Ja Væsentlig Skal foretages Ja Væsentlig Skal foretages Ja Væsentlig Skal foretages Ja Væsentlig Skal foretages Ja Væsentlig Skal foretages Ja Mindre Ikke nødvendig Bilag 5: Vurdering af påvirkninger (tabel), Side 117

118 Lokalitet / tema Del Naturtype Fersk eng Hede Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Bevoksning Bevoksning Bevoksning Kategorisering af påvirkning (worst case) Middel grad af forstyrrelse. Internationale interesser. Høj sandsynlighed. Midlertidig (1-5 år) Kortvarig (0-1 år) Kortvarig (0-1 år) (0-1 år) Permanent Permanent Permanent ANTAGET bilag IVart Påvirkning Afværgeforanstaltninger Nej Mindre Bør overvejes Nej Moderat Bør overvejes Nej Mindre Ikke nødvendig Nej Mindre Ikke nødvendig Ja Væsentlig Skal foretages Ja Væsentlig Skal foretages Ja Væsentlig Skal foretages Bilag 5: Vurdering af påvirkninger (tabel), Side 118

119 Lokalitet / tema Del Naturtype Mose Vandløbspassager 8 Ådale Hede Fersk eng Fersk eng Mose Mose Fersk eng Mose Mose Mose Fersk eng Fersk eng Hede Kategorisering af påvirkning (worst case) (0-1 år) Middel forstyrrelse. Midlertidig (1-5 år) Kortvarig Permanent ANTAGET bilag IVart Påvirkning Afværgeforanstaltninger Ja Moderat Bør overvejes Ja Mindre Ikke nødvendig Ja Væsentlig Skal foretages Bilag 5: Vurdering af påvirkninger (tabel), Side 119

120 Lokalitet / tema Del Naturtype Hede Hede Mose Hede Sø Sø Sø Sø Sø Sø Mose Bevoksning Bevoksning Bevoksning Kategorisering af påvirkning (worst case) Permanent Permanent Permanent Middel grad af forstyrrelse. Internationale interesser. Høj sandsynlighed. Midlertidig (1-5 år) Middel grad af forstyrrelse. Internationale interesser. Høj sandsynlighed. Midlertidig (1-5 år) Middel grad af forstyrrelse. Internationale interesser. Høj sandsynlighed. Midlertidig (1-5 år) Permanent (0-1 år) Kortvarig (0-1 år) (0-1 år) Permanent ANTAGET bilag IVart Påvirkning Afværgeforanstaltninger Ja Væsentlig Skal foretages Ja Væsentlig Skal foretages Nej Moderat Bør overvejes Nej Moderat Bør overvejes Nej Moderat Bør overvejes Ja Væsentlig Skal foretages Nej Mindre Ikke nødvendig Nej Mindre Skal foretages Nej Mindre Ikke nødvendig Ja Væsentlig Skal foretages Bilag 5: Vurdering af påvirkninger (tabel), Side 120

121 Lokalitet / tema Del Naturtype Sø Diverse Vandløbspassager 9 Ådale Fersk eng Mose Hede Fersk eng Mose Mose Mose Mose Sø Sø Kategorisering af påvirkning (worst case) Permanent Permanent Kortvarig sandsynlighed. Korvarig( 0-1 år) Middel grad af forstyrrelse. Internationale interesser. Høj sandsynlighed. Midlertidig (1-5 år) ANTAGET bilag IVart Påvirkning Afværgeforanstaltninger Ja Væsentlig Skal foretages Ja Mindre Ikke nødvendig Ja Væsentlig Skal foretages Ja Væsentlig Skal foretages Ja Væsentlig Skal foretages Nej Moderat Bør overvejes Bilag 5: Vurdering af påvirkninger (tabel), Side 121

122 Lokalitet / tema Del Naturtype Sø Fersk eng Fersk eng Fersk eng Fersk eng Mose Mose Vandløbspassager 10 Ådale Fersk eng Kategorisering af påvirkning (worst case) Permanent Permanent Permanent Middel forstyrrelse. Midlertidig (1-5 år) Permanent Permanent Middel grad af forstyrrelse. Nationale interesser. Høj Kortvarig ANTAGET bilag IVart Påvirkning Afværgeforanstaltninger Ja Væsentlig Skal foretages Ja Væsentlig Skal foretages Ja Væsentlig Skal foretages Ja Moderat Bør overvejes Ja Væsentlig Skal foretages Ja Væsentlig Skal foretages Nej Moderat Bør overvejes Ja Mindre Ikke nødvendig Bilag 5: Vurdering af påvirkninger (tabel), Side 122

123 Lokalitet / tema Del Naturtype Fersk eng Mose Mose Mose Mose Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Kategorisering af påvirkning (worst case) Permanent Middel grad af forstyrrelse. Nationale interesser. Høj Middel grad af forstyrrelse. Nationale interesser. Høj ANTAGET bilag IVart Påvirkning Afværgeforanstaltninger Ja Væsentlig Skal foretages Nej Moderat Bør overvejes Nej Moderat Bør overvejes Bilag 5: Vurdering af påvirkninger (tabel), Side 123

124 Lokalitet / tema Del Naturtype Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Bevoksning Bevoksning Kategorisering af påvirkning (worst case) Kortvarig (0-1 år) (0-1 år) Middel forstyrrelse. Midlertidig (1-5 år) Middel forstyrrelse. Midlertidig (1-5 år) Middel forstyrrelse. Midlertidig (1-5 år) Middel forstyrrelse. Midlertidig (1-5 år) ANTAGET bilag IVart Påvirkning Afværgeforanstaltninger Nej Mindre Ikke nødvendig Nej Mindre Ikke nødvendig Ja Moderat Bør overvejes Ja Moderat Bør overvejes Ja Moderat Bør overvejes Ja Moderat Bør overvejes Bilag 5: Vurdering af påvirkninger (tabel), Side 124

125 Lokalitet / tema Del Naturtype Fersk eng Fersk eng Sø Sø Sø Sø Vandløbspassager 11 Ådale Dyrkede marker mellem Snejbjerg og Gødstrup 12 Diverse Mose Mose Mose Mose Mose Hede Fersk eng Kategorisering af påvirkning (worst case) Middel grad af forstyrrelse. Nationale interesser. Høj (0-1 år) Kortvarig Kortvarig (0-1 år) Middel grad af forstyrrelse. Nationale interesser. Høj Permanent ANTAGET bilag IVart Påvirkning Afværgeforanstaltninger Nej Mindre Ikke nødvendig Ja Væsentlig Skal foretages Ja Mindre Ikke nødvendig Nej Mindre Ikke nødvendig Nej Moderat Bør overvejes Ja Væsentlig Skal foretages Bilag 5: Vurdering af påvirkninger (tabel), Side 125

126 Lokalitet / tema Del Naturtype Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Bevoksning Bevoksning Bevoksning Bevoksning Bevoksning Kategorisering af påvirkning (worst case) Permanent Kortvarig (0-1 år) Kortvarig (0-1 år) Kortvarig (0-1 år) (0-1 år) (0-1 år) Permanent Permanent Permanent ANTAGET bilag IVart Påvirkning Afværgeforanstaltninger Ja Væsentlig Skal foretages Nej Mindre Ikke nødvendig Nej Mindre Ikke nødvendig Nej Mindre Ikke nødvendig Nej Mindre Ikke nødvendig Nej Mindre Ikke nødvendig Ja Væsentlig Skal foretages Ja Væsentlig Skal foretages Ja Væsentlig Skal foretages Bilag 5: Vurdering af påvirkninger (tabel), Side 126

127 Lokalitet / tema Del Naturtype Fersk eng Fersk eng Fersk eng Fersk eng Sø Vandløbspassager 12 Ådale Gødstrup Sø og omgivende dyrkede marker 13 Diverse Mose Mose Hede Mose Mose Overdrev Fersk eng Kategorisering af påvirkning (worst case) Permanent Permanent Permanent Kortvarig Kortvarig (0-1 år) Permanent ANTAGET bilag IVart Påvirkning Afværgeforanstaltninger Ja Væsentlig Skal foretages Ja Væsentlig Skal foretages Ja Væsentlig Skal foretages Ja Mindre Ikke nødvendig Nej Mindre Ikke nødvendig Bilag 5: Vurdering af påvirkninger (tabel), Side 127

128 Lokalitet / tema Del Naturtype Mose Mose Mose Mose Mose Mose Mose Mose Fersk eng Mose Mose Fersk eng Mose Sø Sø Kategorisering af påvirkning (worst case) Middel grad af forstyrrelse. Nationale interesser. Høj Middel grad af forstyrrelse. Internationale interesser. Høj sandsynlighed. Midlertidig (1-5 år) ANTAGET bilag IVart Påvirkning Afværgeforanstaltninger Nej Moderat Bør overvejes Nej Moderat Bør overvejes Bilag 5: Vurdering af påvirkninger (tabel), Side 128

129 Lokalitet / tema Del Naturtype Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Kategorisering af påvirkning (worst case) Middel grad af forstyrrelse. Internationale interesser. Høj sandsynlighed. Midlertidig (1-5 år) ANTAGET bilag IVart Påvirkning Afværgeforanstaltninger Nej Moderat Bør overvejes Bilag 5: Vurdering af påvirkninger (tabel), Side 129

130 Lokalitet / tema Del Naturtype Sø Bevoksning Bevoksning Bevoksning Bevoksning Bevoksning Bevoksning Bevoksning Kategorisering af påvirkning (worst case) Kortvarig (0-1 år) (0-1 år) (0-1 år) Kortvarig (0-1 år) Kortvarig (0-1 år) Kortvarig (0-1 år) Kortvarig (0-1 år) Permanent Permanent Permanent Permanent Permanent Permanent Permanent ANTAGET bilag IVart Påvirkning Afværgeforanstaltninger Nej Mindre Ikke nødvendig Nej Mindre Ikke nødvendig Nej Mindre Ikke nødvendig Nej Mindre Ikke nødvendig Nej Mindre Ikke nødvendig Nej Mindre Ikke nødvendig Nej Mindre Ikke nødvendig Ja Væsentlig Skal foretages Ja Væsentlig Skal foretages Ja Væsentlig Skal foretages Ja Væsentlig Skal foretages Ja Væsentlig Skal foretages Ja Væsentlig Skal foretages Ja Moderat Bør overvejes Bilag 5: Vurdering af påvirkninger (tabel), Side 130

131 Lokalitet / tema Del Naturtype Fersk eng Overdrev Mose Mose Fersk eng Hede Fersk eng Mose Fersk eng Fersk eng Kategorisering af påvirkning (worst case) Permanent Permanent Permanent Permanent Middel grad af forstyrrelse. Nationale interesser. Høj ANTAGET bilag IVart Påvirkning Afværgeforanstaltninger Ja Væsentlig Skal foretages Ja Væsentlig Skal foretages Ja Væsentlig Skal foretages Ja Væsentlig Skal foretages Nej Moderat Bør overvejes Bilag 5: Vurdering af påvirkninger (tabel), Side 131

132 Lokalitet / tema Del Naturtype Fersk eng Sø Sø Sø Sø Sø Sø Vandløbspassager 13 Ådale Kategorisering af påvirkning (worst case) Middel grad af forstyrrelse. Internationale interesser. Høj sandsynlighed. Midlertidig (1-5 år) Middel grad af forstyrrelse. Internationale interesser. Høj sandsynlighed. Midlertidig (1-5 år) Kortvarig ANTAGET bilag IVart Påvirkning Afværgeforanstaltninger Nej Moderat Bør overvejes Nej Moderat Bør overvejes Ja Mindre Ikke nødvendig Bilag 5: Vurdering af påvirkninger (tabel), Side 132

133 Besigtigelsestype Mere end 1 type Botanisk Strandtudse Andre padder Bilag 1: Lokalitetsnummerering Flagermus Projekt: Vesterhav Nord Markfirben Delstrækning: 1 ± NST besigtigelse Undersøgelsesområde Meters

134 Besigtigelsestype Mere end 1 type Botanisk Strandtudse Andre padder Bilag 1: Lokalitetsnummerering Flagermus Projekt: Vesterhav Nord Markfirben Delstrækning: 2-3 ± NST besigtigelse Undersøgelsesområde Meters

135 Besigtigelsestype Mere end 1 type Botanisk Strandtudse Andre padder Bilag 1: Lokalitetsnummerering Flagermus Projekt: Vesterhav Nord Markfirben Delstrækning: 3-4 ± NST besigtigelse Undersøgelsesområde Meters

136 Besigtigelsestype Mere end 1 type Botanisk Strandtudse Andre padder Bilag 1: Lokalitetsnummerering Flagermus Projekt: Vesterhav Nord Markfirben Delstrækning: 4-5 ± NST besigtigelse Undersøgelsesområde Meters

137 Besigtigelsestype Mere end 1 type Botanisk Strandtudse Andre padder Bilag 1: Lokalitetsnummerering Flagermus Projekt: Vesterhav Nord Markfirben Delstrækning: 6 ± NST besigtigelse Undersøgelsesområde Meters

138 _00_ Besigtigelsestype Mere end 1 type Botanisk Strandtudse Andre padder Bilag 1: Lokalitetsnummerering Flagermus Projekt: Vesterhav Nord Markfirben Delstrækning: 7 ± NST besigtigelse Undersøgelsesområde Meters

139 Besigtigelsestype Mere end 1 type Botanisk Strandtudse Andre padder Bilag 1: Lokalitetsnummerering Flagermus Projekt: Vesterhav Nord Markfirben Delstrækning: 7-8 ± NST besigtigelse Undersøgelsesområde Meters

140 Besigtigelsestype Mere end 1 type Botanisk Strandtudse Andre padder Bilag 1: Lokalitetsnummerering Flagermus Projekt: Vesterhav Nord Markfirben Delstrækning: 8-9 ± NST besigtigelse Undersøgelsesområde Meters

141 Besigtigelsestype Mere end 1 type Botanisk Strandtudse Andre padder Bilag 1: Lokalitetsnummerering Flagermus Projekt: Vesterhav Nord Markfirben Delstrækning: 9 ± NST besigtigelse Undersøgelsesområde Meters

142 Besigtigelsestype Mere end 1 type Botanisk Strandtudse Andre padder Bilag 1: Lokalitetsnummerering Flagermus Projekt: Vesterhav Nord Markfirben Delstrækning: 9-10 ± NST besigtigelse Undersøgelsesområde Meters

143 Besigtigelsestype Mere end 1 type Botanisk Strandtudse Andre padder Bilag 1: Lokalitetsnummerering Flagermus Projekt: Vesterhav Nord Markfirben Delstrækning: 10 ± NST besigtigelse Undersøgelsesområde Meters

144 Besigtigelsestype Mere end 1 type Botanisk Strandtudse Andre padder Bilag 1: Lokalitetsnummerering Flagermus Projekt: Vesterhav Nord Markfirben Delstrækning: 11 ± NST besigtigelse Undersøgelsesområde Meters

145 Besigtigelsestype Mere end 1 type Botanisk Strandtudse Andre padder Bilag 1: Lokalitetsnummerering Flagermus Projekt: Vesterhav Nord Markfirben Delstrækning: ± NST besigtigelse Undersøgelsesområde Meters

146 Besigtigelsestype Mere end 1 type Botanisk Strandtudse Andre padder Bilag 1: Lokalitetsnummerering Flagermus Projekt: Vesterhav Nord Markfirben Delstrækning: 12 ± NST besigtigelse Undersøgelsesområde Meters

147 Besigtigelsestype Mere end 1 type Botanisk Strandtudse Andre padder Bilag 1: Lokalitetsnummerering Flagermus Projekt: Vesterhav Nord Markfirben Delstrækning: 13 ± NST besigtigelse Undersøgelsesområde Meters

148 Bilag 2: Vurdering af påvirkning Påvirkningsgrad Væsentlig Projekt: Vesterhav Nord Moderat Delstrækning: Mindre 1 ± Ubetydelig Undersøgelsesområde Meters

149 Bilag 2: Vurdering af påvirkning Påvirkningsgrad Væsentlig Projekt: Vesterhav Nord Moderat Delstrækning: Mindre 2-3 ± Ubetydelig Undersøgelsesområde Meters

150 Bilag 2: Vurdering af påvirkning Påvirkningsgrad Væsentlig Projekt: Vesterhav Nord Moderat Delstrækning: Mindre 3-4 ± Ubetydelig Undersøgelsesområde Meters

151 Bilag 2: Vurdering af påvirkning Påvirkningsgrad Væsentlig Projekt: Vesterhav Nord Moderat Delstrækning: Mindre 4-5 ± Ubetydelig Undersøgelsesområde Meters