BRANDVÆSEN. Holder beredskabet balancen? Vi sætter fokus på kvalitet, økonomi og opgaver. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Transkript

1 NR. 6 August 2012 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Holder beredskabet balancen? Vi sætter fokus på kvalitet, økonomi og opgaver

2 BRANDVÆSEN NR. 6 August ÅRGANG ISSN Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: mobil: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: mobil: erik@0203.dk Ekspedition Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: fkb@fkbnet.dk Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet eks. Årsabonnement 2012 i Danmark: Kr. 395,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Offentliggørelse Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på Bladudvalg Beredskabschef Niels Mørup (formand) Beredskabschef Sven Urban Hansen Vicebredskabschef Ole Nedahl Beredskabschef Jørgen Pedersen Beredskabschef Claus Lund Viceberedskabschef Palle K. Tourell Viceberedskabschef Dennis Ottosen Layout Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: , Tryk Rosendahls, Esbjerg Telefon: fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN september 2012 er 27. august Indhold Leder: Et spændende efterår for redningsberedskabet Af Niels Mørup, formand for FKB.... side 3 Uddannelse: Nye kurser for indsatsledere og holdledere...side 4 FKB: Hvad skal programmet hedde?....side 5 Dimensionering: Hvad skal beredskabet kunne?....side 6 Danmark har et skrabet beredskab Af Ole Borch....side 6 RDB har givet lokale løsninger Af Diana Sørensen m.fl....side 10 ABA i Randers...side 12 Organisationen skal tilpasses opgaverne Af Diana Sørensen m.fl.... side 13 Vi skal tænke ud over kommunegrænserne Af Knud Børge Møller...side 14 Vil en central budgetanalyse kortslutte kommunernes RBD? Af Jørgen Pedersen....side 16 Erfaringer og udfordringer med RBD Af Sara Helene Holst....side 17 Naivt at tro, at RBD ikke benyttes til besparelser... side 19 En flytning af beredskabet vil få store konsekvenser Af Ivan Hansen....side 20 Stordrift giver fordele....side 20 Udbud og indkøb: Udbudsregler kan give kaos i garagen Af Niels Christensen...side 61 Storindkøb giver mening standardindkøb giver bedre mening Af Carsten Iversen...side 62 Udbudsreglernes jungle Af Carsten Iversen...side 63 Hvordan finansierer man store indkøb Af Carsten Iversen...side 64 På vej mod den robuste kommune Af Niels Johan Juhl-Nielsen....side 66 Beredskabskommission: Kommissionen er ikke venstrehåndsarbejde...side 68 Frivillige med ansvar...side 68 Studieture giver respekt....side 70 Forståelse giver god dialog...side 70 Ny branchevejledning...side 71 Kæderedning i Syd....side 71 Mobile sprinkleranlæg...side 71 Fjernstyret slukning....side 71 Kongerigets højeste lift....side 71 SINE: Skadestedssæt til alt med to myndigheder...side 72 Rigspolitiet samler kommunikationen....side 72 Gefahrenabwehr ohne Grenzen...side 73 Forebyggelsesstafet: Rettidig omhu i tanker og praksis Af Michael Jacobsen...side 76 Hvem sælger...side 78

3 August 2012 BRANDVÆSEN LEDER Et spændende efterår for redningsberedskabet En budgetanalyse kan ikke stå alene Siden foråret har Deloitte arbejdet med at samle information om redningsberedskabet i Danmark, således at de i sensommeren kan afgive en budgetanalyse af redningsberedskabet både det statslige og det kommunale. Vi har fra FKBs side deltaget både i en projektgruppe og i styregruppen, idet KL bad os om at repræsentere og tale kommunernes sag. Langt de fleste kommunale brandvæsener har bidraget med oplysninger om drift af kommunale redningsberedskaber ved at udfylde spørgeskemaer udsendt af Deloitte, og flere har endog bidraget yderligere ved at udfylde et udvidet spørgeskema og deltaget i interviewrunder. Jeg er overbevist om, at vi ved fælles indsats har leveret et retvisende billede af de kommunale redningsberedskabers vilkår, opgaver og hverdag. Tak til jer, der har bidraget - jeg ved, at det ikke har været en hurtigt overstået opgave at besvare skemaerne. Også andre faktorer Nu kan vi bare afvente Deloittes budgetanalyse, men med det input, de har fået fra os, er jeg sikker på, at vi får en god og brugbar analyse, som kan hjælpe redningsberedskabet videre ind i næste beredskabsforligsperiode. En budgetanalyse kan naturligvis aldrig stå alene. For at skabe et fuldstændigt og retvisende billede af, hvorledes vi bringer redningsberedskabet i Danmark videre, er man nødt til at inddrage andre faktorer, herunder brandvæsenernes forankring og opgaveløsning i den kommunale organisation. Jeg er overbevist om, at vi ved fælles indsats har leveret et retvisende billede af de kommunale redningsberedskabers vilkår, opgaver og hverdag. Tak til jer, der har bidraget. Når man tænker videre, skal et nyt beredskabsforlig jo heller ikke alene indeholde budgetmæssige tiltag, men også gerne punkter vedrørende fortsat innovation og udvikling, fortsat opbygning af viden og videndeling mellem de beredskabsfaglige aktører, forskning i beredskabsfaglige spørgsmål samt forsknings- og evidensbaseret uddannelse af beredskabsmedarbejdere. Vi ses til årsmødet Det bliver derfor en interessant sensommer vi går i møde, og mens vi venter på budgetanalysen, kan vi jo passende tage til årsmøde i Fredericia. Det er nemlig altid et godt sted at mødes med kollegaer på tværs af tilhørsforhold, og få sig en god samtale om dette og hint. En af de ting, vi kunne komme til at tale om i år, er den positive udvikling, der har været i statistikken vedrørende antal kørsel til blinde alarmer pr meldere. I 2001 kørte vi 17,1 gang pr meldere, og i 2011 var vi nede på 7,1 gang pr meldere. Det er endnu et bevis på, at redningsberedskabet i Danmark er inde i en positiv udvikling. Lad os få en god snak og et godt årsmøde og måske en god handel hos en af udstillerne. Vi ses Af Niels Mørup formand for FKB 3

4 uddannelse BRANDVÆSEN August 2012 Mange indsatsledere kan have behov for vedligeholdelse af deres kompetencer. Det behov vil Aarhus Brandskole gerne opfylde, så alle indsatsledere er klar til også store hændelser som her ved transformatorbranden i Aalborg i marts Nye kurser for holdledere og indsatsledere Brandskolen i Aarhus tilbyder vedligeholdelseskurser i konkurrence med Tinglev Af Erik Weinreich Beredskabsstyrelsens tekniske skole i Tinglev er ikke længere alene om kurser for indsatsledere og holdledere. I forbindelse med, at der nu skal betales fuld afgift for alle ikke-obligatoriske kurser hos Styrelsen, har landets omkring ti brandskoler pludselig mulighed for at konkurrere. Brandskolen i Aarhus er således klar med kurset Holdleder som teknisk REFIL... er en forkortelse af Retningslinier for indsatsledelse. leder, fortæller uddannelseschef Steen Bøje, Aarhus Brandvæsen, der har tilrettelagt kurset i forhold til et uddannelsesdirektiv fra Beredskabsstyrelsen. Kurser kan tilpasses Brandskolen har stort set de samme faciliteter som Tinglev i forhold til fx en ruinby, dog ikke i samme størrelse. Aarhus kan således kun køre et kursus ad gangen, men til gengæld er kursusprisen lavere end i Styrelsen, og det har bl.a. Brand & Redning Djursland benyttet sig af: Alle holdledere er nu uddannet som teknisk leder. En anden fordel ved kurserne i Aarhus er i følge Steen Bøje, at de kan tilpasses lokale forhold ud fra den hjemlige risikobaserede dimensionering og dermed risici, deltagerne bedre kan forholde sig til. Mere vedligehold Indsatsleder vedligehold er et andet uddannelsestilbud i Aarhus: - Vi synes, man har svigtet indsatslederne ved ikke at lave en vedligeholdelsesuddannelse for dem. Det er vigtigt, at de også får en opdatering på samme måde som brandmænd siger Steen Bøje og fortsætter: - Derfor har vi lavet en efteruddannelse for indsatsledere. Ganske vist skal gamle indsatsledere nu gennem en tvungen suppleringsuddannelse i Tinglev, og ikke alle er lige trygge ved risikoen for ikke at bestå. - Vores kursus forbereder deltagerne til suppleringskurset, idet vi mener, det er urimeligt, at en gammel indsatsleder, der har kørt i 20 år, skal være bange for at dumpe. - Vi lægger REFIL en til grund for undervisningen, hvoraf en del foregår ved vores planspilbord. REFIL en har været gennem en revision og indeholder en del nye begreber, mere viden om farlige stoffer samt regler for ledelse på større skadesteder med flere indsatsledere. Mens Holdleder som teknisk leder er et ugekursus, er Indsatsleder vedligehold et dagkursus. 4

5 August 2012 BRANDVÆSEN FKB Hvad skal barnet hedde? Navnekonkurrence for det digitale brandsyn Af Erik Weinreich Mens programmører har travlt med programmet til det nye, digitale brandsyn, lægges en lille del ud til konkurrence mellem alle de beredskaber/kommuner, der har tilmeldt sig på forhånd: Hvad skal programmet hedde? - Vi har ganske enkelt udskrevet en navnekonkurrence for den digitale platform til brandsyn, og på FKBs årsmøde vil vi finde en vinder, fortæller beredskabschef Henrik Jørgensen, Egedal, der er formand for arbejdsgruppen bag projektet. Forslagene skal begrundes, og de skal indsendes til FKBs sekretariat inden årsmødet. Vinderen modtager naturligvis en passende præmie. Store forventninger De høje forventninger til programmet lægger et vist pres på både arbejdsgruppen og på det firma, der udvikler det, indrømmer Henrik Jørgensen, der sammen med DBI følger arbejdet tæt. Der satses meget på, at det bliver en succes i første hug. Arbejdsgruppen havde håbet, at kunne præsentere en prøveversion på årsmødet, men det er for tidligt, siger han. Konkurrence Hvad skal programmet hedde? Medarbejdere ved alle beredskaber, der er tilmeldt det nye, digitale brandsyn, inviteres til at deltage i navngivningen af programmet. Om navnet skal være kort og mundret eller langt og forklarende er helt op til deltagerne. Send dit forslag med en forklaring om, hvorfor netop dét navn er godt, til: fkb@fkbnet.dk senest den 20. august 2012 og mærk mailen med ordet konkurrence. Husk navn + telefon + beredskab. Vinderen vælges og offentliggøres på FKBs årsmøde. Præmie: 6 flasker god rødvin God fornøjelse. Arbejdsgruppen Digitalt Brandsyn Nøglebokse - med eller uden nøgler Mekanisk & Elektronisk Ingen omlægninger Ingen risiko Ingen administration GODKENDT Vi ses i Fredericia 5

6 dimensionering BRANDVÆSEN August 2012 Hvad skal beredskabet kunne? Hvad betaler borgerne for? Og hvad forventer de? Af Erik Weinreich Redningsberedskabet er vores alle sammens forsikring for hele samfundet såvel som for den enkelte virksomhed og borger. I dette nummer af BRANDVÆSEN sætter vi fokus på, hvordan beredskabet dimensioneres, hvorfor beredskabet er forskelligt fra kommune til kommune, hvad beredskabet koster, og på organiseringen af hele redningsberedskabet. I takt med, at samfundet bliver mere og mere kompliceret, udvides redningsberedskabets opgaver. Hele tiden kommer nye brikker til den store kryds og tværs, og pludselig opstår der muligheder for med blot enkelte brikker at danne nye serviceopgaver. Den store ord-leg er dynamisk. Læs selv. Danmark har et skrabet beredskab I 2011 betalte hver dansker 339 kr. til det samlede redningsberedskab. I Sverige kostede redningsberedskab 568 kr. En ny budgetanalyse kulegraver redningsberedskabets økonomi. Måske vigtigere at undersøge, om serviceniveauet svarer til borgernes forventninger Af Ole Borch, beredskabschef i Vejle Ikommunerne kan vi igen se en analyse, der skal pege på besparelser og effektiviseringer. Det er vi vant til. Ikke kun statslige pålæg, men også den generelle økonomiske situation har i mange kommuner ført til besparelser på beredskabet. I kommunerne deltager vi naturligvis loyalt i samfundsudviklingen, og jeg vil efterfølgende pege på nogle forhold, der faktisk viser, at vi har indrettet os hensigtsmæssigt, både organisatorisk og økonomisk. 6

7 August 2012 BRANDVÆSEN dimensionering I den nuværende lovgivning har vi en relevant og praktisk arbejdsdeling, hvor staten, udover at varetage tilsynet med kommunerne, også varetager støtte i særlige situationer, hvor det ikke er relevant for den enkelte kommune at råde over ressourcer. Kommunerne varetager beredskabets niveau 1, stat og kommuner er fælles om niveau 2, mens de statslige centre står for niveau 3. I Danmark har vi en klar arbejdsdeling mellem stat og kommune, og i kommunerne har vi en lang tradition for samarbejde, privat udførelse af driftsopgaver m.v. Det valgte lokale serviceniveau er nu politisk forankret og kendt i kommunerne. Jeg vil her ikke se nærmere på den risikobaserede dimensionering, men blot anføre vigtigheden af den decentrale forankring af det serviceniveau, som den enkelte kommunalbestyrelse har vedtaget. Det har skabt en langt større fokus på beredskabet end de tidligere centralt fastsatte regler. Kommunalreformen, der trådte i kraft i 2007, har betydet væsentlige omlægninger, der sammen med 1. generation af den risikobaserede dimensionering har skabt både effektiviseringer og besparelser, vel at mærke uden et faldende aktivitetsniveau. Det er min opfattelse, at vi med 2. generation af den risikobaserede dimensionering vil se yderligere tilpasninger. Den danske model I Danmark har vi en klar arbejdsdeling mellem stat og kommune, og i kommunerne har vi en lang tradition for samarbejde, privat udførelse af driftsopgaver m.v. Det valgte lokale serviceniveau er nu politisk forankret og kendt i kommunerne. Denne model har bevist sin værdi. Det har ikke brændt mere i Danmark end i sammenlignelige lande, og vore bruttoudgifter til redningsberedskab har været væsentligt lavere end i andre, sammenlignelige lande. Hvad koster redningsberedskabet? Redningsberedskabet er en billig forsikring for det danske samfund, både når det gælder det kommunale og det statslige beredskab hver for sig, og når tallene lægges sammen. Sammenlignet med andre lande kunne det ligefrem give anledning til overvejelser, om vores serviceniveau er højt nok? Vores ønsker for fremtiden Måske vil det være på sin plads at se på kommunernes ønsker for redningsberedskabets fremtid? Vi ønsker flerårige aftaler med ro omkring økonomi og mulighed for langsigtet planlægning af investeringer m.v. Vi ønsker en klar arbejdsdeling mellem stat og kommune, hvor der er en afbalanceret opgavefordeling, og hvor vi sikrer de internationale opgaver. Vi ønsker fokus på lokale risici. Altså en forståelse for vigtigheden af de lokale risikovurderinger, der har fundet sted, og dermed den tilpasning, som både er sket m.h.t. forebyggelse og det afhjælpende beredskab. Vi ønsker fokus på nærhedsprincippet tæt på befolkningen og de Beredskabets dimensionering er en balancegang mellem behov og økonomi. Udvikling i redningsberedskabets kapaciteter Type Udvikling Brandstationer ,6 % Hjælpebrandstationer ,1 % Automobilsprøjter % Vandtankvogne ,8 % Slangetendere ,1 % Kilde: BRS Udvikling i redningsberedskabets aktivitetsniveau Type Udvikling Udrykninger, kommuner ,6 % Udrykninger pr indbyg., kommuner 6,3 7,1 + 12,6 % Udrykninger til blinde alarmer (ABA), kommuner ,1 % Pligtige brandsyn i kommunerne * + 15,7 % * *Brandsynstal er for 2010, idet 2011 ikke er tilgængeligt. Kilde: BRS Vi ønsker fokus på lokale risici. Altså en forståelse for vigtigheden af de lokale risikovurderinger, der har fundet sted, og dermed den tilpasning, som både er sket m.h.t. forebyggelse og det afhjælpende beredskab. 7

8 dimensionering BRANDVÆSEN August 2012 Det statslige redningsberedskab, udgifter Drift (mio. kr.) Omkostninger pr. indbygger (kr.) Udvikling i %, % Kilde: BRS Det kommunale redningsberedskab, udgifter Drift (mio. kr.) Anlæg (mio. kr.) I alt (mio. kr.) Omkostninger pr. indbygger (kr.) Udvikling i %, % Kilde: Danmarks Statistik Det samlede redningsberedskab i Danmark (kr.) Omkostninger pr. indbygger (kr.) Udvikling i %, % Udvikling i priser og løn 15 % Realvækst på området - 4 % Indbyggerantal i 2007: 5,547 mio. Indbyggerantal i 2011: 5,560 mio. Politiet, udgifter (til sammenligning) Drift (mio. kr.) 7.298, ,6 Drift pr. indbygger (kr.) Udvikling i %, ,6 % Realvækst i perioden + 3,6 % Kilde: Rigspolitiets årsberetninger Omkostninger til redningsberedskab sammenlignet med andre europæiske lande Land Omkostninger pr. indbygger i kr. Danmark 339 Holland 498 Norge 556 Sverige 568 Kilde: Federation of the European Union Fire Officer Associations, 2011 lokale risici samt lokal politisk forankring af det valgte serviceniveau. Vi ønsker langt større fokus på forebyggelse gerne en national strategi: Forebyggelse er en væsentlig forudsætning for et robust og sikkert samfund og er en vigtig del af samfundets samlede beredskab mod ulykker og Alle indikatorer peger i retning af, at der er et rationelt, veldrevet redningsberedskab, der hviler på fælles forståelse mellem stat og kommune og som udnytter samarbejdsmuligheder mellem det offentlige og det private, samt kommunerne imellem katastrofer. De enkelte sektormyndigheder forestår forebyggelse inden for egen sektor ved at følge og forholde sig til udviklingstendenser. En koordineret forebyggelsesindsats på tværs af og inden for de enkelte sektorer er væsentlig i forhold til at sikre en sammenhængende forebyggelsesindsats, ligesom eksempelvis forebyggelse i private virksomheder også bidrager til det samlede samfunds robusthed. (uddrag af regeringens redegørelse for beredskabet 2011) Vi ønsker en organisation, der fuldt ud tilgodeser loyaliteten overfor borgere, virksomheder, organisationer m.v., det kan vi kun, hvis vi har en dynamisk forebyggelsesindsats og et stærkt, operativt beredskab. Vi ønsker, at Danmark bliver kendt for at være et sikkert samfund at bo og drive virksomhed i Regeringen har i sin politik fastlagt otte overordnede prioriterede områder for beredskabet med henblik på særligt at styrke og udvikle disse områder: 1. Koordination af den operative indsats på alle niveauer, nationalt såvel som internationalt. 2. Forebyggelse for at mindske samfundets sårbarhed og dermed øge robustheden, især inden for energi-, tele-, it- og transportområdet. 3. Beredskabsplanlægning med særlig fokus på den dertil knyttede kommunikation i krisesituationer. 4. Fastholde Danmarks velfungerende indsatsberedskab og løbende justere det, så det til stadighed matcher samfundsudviklingen. 5. Uddannelse og øvelser inden for beredskabsområdet. 6. Arbejde målrettet med evaluering, analyse og vidensopbygning. 7. Inddragelse af den internationale udvikling og internationalt samarbejde i det samlede beredskabsarbejde. 8. Beredskabet mod CBRN-hændelser (kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare hændelser). (uddrag af regeringens redegørelse for beredskabet 2011) Vi ved, hvad vi har... Afslutningsvis vil jeg anføre, at alle indikatorer peger i retning af, at der er et rationelt, veldrevet redningsberedskab, der hviler på fælles forståelse mellem stat og kommune og som udnytter samarbejdsmuligheder mellem det offentlige og det private, samt kommunerne imellem. Jeg synes, at vore ansvarlige politikere bør se på, hvordan vi løser opgaven i dag og så grundigt overveje, om det er her, der skal spares og/eller omorganiseres for minimum 50 mill. kr.! 8

9 Kan et intelligent slukningssystem forhindre en brand i et edb-rum? Et intelligent slukningssystem arbejder hurtigt, pålideligt og effektivt og sikrer oppetid og arbejdsprocesser Effektive systemer kræver teknologi og ekspertise. Siemens har mere end 60 års erfaring med brandsikring. Vores løsninger er skræddersyet til den enkelte kundes helt specifikke behov. Med en brandslukningsløsning fra Siemens får en brand aldrig lov at udvikle sig! Ufarlige slukningsmidler og ingen skadelig effekt på mennesker, inventar og elektronik Anvendelse af naturlige gasser og ingen royalty på slukningsmidler Revolutionerende teknologi med minimal trykstigning Ring til os på telefon og hør mere om markedets mest innovative brandslukningsløsninger. Answers for infrastructure.

10 dimensionering BRANDVÆSEN August 2012 RBD har givet lokale løsninger Hjørrings serviceniveau styrket med HSE. Forsøg i Randers med reduceret udrykning og skæreslukker Af Torben Christensen og Bendt Trustrup, brandchefer i Falck og Diana Sørensen, regionsdirektør i Falck De første risikobaserede dimensioneringer faldt sammen med kommunesammenlægningerne og medførte fusion af kulturer, brandmænd, stationer og traditioner. Det var en stor udfordring for beredskaberne, hvor der kom fokus på en harmonisering af de eksisterende beredskaber mod et fælles serviceniveau i de nye kommuner. Falck oplevede denne udfordring på nærmeste hold og blev i mange sammenhænge involveret heri. Den mest generelle oplevelse i forbindelse med implementeringen af risikobaseret dimensionering er den høje grad af individuelle servicemål og hensyn ude i kommunerne. Falck kom med i processen Samtidig med den første RBD blev kontrakterne genforhandlet, så de kunne matche de politisk besluttede serviceniveauer i de nye kommuner. Resultaterne er meget forskellige og gav helt individuelle kontrakter og aftaler med de enkelte kommuner. I mange kommuner blev Falck inddraget i delprocesser i den risikobaserede dimensionering, og vi fik derved mulighed for at komme med forslag, der var baseret på driftserfaringerne Skæreslukkere vil fremover gøre det muligt for holdleder og en enkelt brandmand i Randers at begynde en udvendig indsats, mens der ventes på forstærkning. Forinden har brandmændene haft flere øvelser i brug af skæreslukker og dens mange muligheder. 10

11 August 2012 BRANDVÆSEN dimensionering Statistikken fortæller ikke noget om, hvorvidt der var fare for personer, men det er heldigvis sjældent, at der omkommer personer i bygninger med brandsikringsanlæg, idet man forudsætter, at personalet på stedet formodes at kunne håndtere situationen med redning og/eller påvirke brandforløbet i en tidlig fase, indtil brandmandskabet kommer frem. 11

12 dimensionering BRANDVÆSEN August 2012 fra andre kommuner. Det har været en positiv oplevelse både for de ledere, der har medvirket, og i høj grad også for brandmænd, der har fået en forståelse for årsagerne til de beredskabsmæssige ændringer. Falck har endvidere leveret store mængder udrykningsdata til en række kommuner og har bidraget med simuleringer af mulige ændringer at redningsberedskabets dimensionering og placering i den enkelte kommune. Som eksempler på vidt forskellige tiltag, vi har været involveret i, kan nævnes: Hjørrings HSE koncept Ved kommunesammenlægningen valgte den nye Hjørring Kommune at videreføre succesen med den nu 12 år gamle HSE fra Hjørring, så også stationen i Løkken fik en, sidstnævnte i en lidt ændret udgave, men ud fra samme koncept: Et lille hurtigt køretøj, bestykket med det nødvendige udstyr til at kunne påbegynde en indsats så hurtigt som overhovedet muligt. Mens Hjørrings HSE er bemandet med to brandmænd, kører HSE en i Løkken med HL og to brandmænd. HSE en i Løkken fungerer desuden som trækker for redningsbåden. Studerende på Katastrofe- og risikomanageruddannelsen, Anders Lolk Larsen, har netop som modulprojekt gennemført en evaluering af de to HSE er. I sin opgave har han kigget bredt på de to enheder, blandt andet ud fra Hjørring Kommunes beskrivelse af Teknik og taktik ved anvendelse af Hurtig Slukningsenhed. En af konklusionerne er, at HSE erne har medført en hurtigere respons. Faktisk er de to HSE er fremme på skadestederne før automobilsprøjten ved henholdsvis 85 % (Hjørring) og 87 % (Løkken) af udrykningerne. Hjørrings HSE ankommer i gennemsnit 1 min. og 53 sek. før sprøjten, Løkkens HSE 2 min. og 9 sek. før sprøjten. Randers sender to mand til ABA Et andet spændende tiltag er fra Randers, hvor beredskabschef Peter Allentoft som så mange af sine kolleger har oplevet en stigning i antallet af blinde alarmer fra brandsikringsanlæg. Kun ved et fåtal af alarmerne var der ild eller overhængende fare for brand. Statistikken fortæller ikke noget om, hvorvidt der var fare for personer, men det er heldigvis sjældent, at der omkommer personer i bygninger med brandsikringsanlæg, idet man forudsætter, at personalet på stedet formodes at kunne håndtere situationen med redning og/ eller påvirke brandforløbet i en tidlig fase, indtil brandmandskabet kommer frem. ABA i Randers I årene havde Randers Brandvæsen i gennemsnitlig 207 udrykninger om året til brandsikringsanlæg (ABA). I perioden udgjorde disse udrykninger mellem 23 % og 40 % af samtlige udrykninger. Af ABA-udrykningerne var mellem 12,8 % og 17,1 % reelle alarmer med brand eller overhængende fare for brand, mens resten var såkaldte blinde alarmer. På mange ABA alarmer havde man hidtil kørt med indsatsleder, autosprøjte, drejestige og vandtankvogn, og efterhånden var det blevet en væsentlig belastning, at dele af brandmandskabet var optaget af udrykninger, hvor der statistisk sjældent har været et væsentligt brandforløb. Nu er de ændret i station Randers dækningsområde, så ABA alarmer giver udkald til indsatsleder og autosprøjte med holdleder og én mand. Ved alarmer fra bygninger med natophold, i anvendelseskategori 5 og 6 i bygningsreglementet, sendes der dog 3 brandmænd i de sene timer, hvor der må forventes at være mindre personale på stedet. Ved alarm fra sygehuset sendes der fortsat udrykning med indsatsleder, autosprøjte, drejestige og vandtankvogn. Fra hjælpestationerne Langå og Øster Tørslev bliver alle ABA udrykninger kørt med indsatsleder samt autosprøjte med holdleder og tre mand. Indsats fra to mand Samtidig med ovenstående ændring indføres skæreslukker på førstesprøjten i Randers, så holdleder med en enkelt brandmand kan iværksætte en udvendig indsats, hvis behovet skulle opstå. Ordningen medfører således en omlægning af beredskabet, der indebærer, at kræfterne anvendes bedst muligt, og hvor de er til mest glæde for de borgere, der har hjælp behov. Beredskabschef Peter Allentoft er spændt på, om en periode med fokus på ABA udrykningerne og årsagerne til de mange blinde alarmer, kan nedbringe antallet af disse udrykninger. Han lægger i denne periode op til yderligere dialog med alarmstederne, myndighederne og brandvæsenet med henblik på at optimere anlæggene, så alarmerne fra disse bliver mere valide og i højere grad udløses, når der virkelig er behov herfor. Et rigtigt godt eksempel på, hvordan man lokalt kan finde gode løsninger i et komplekst beredskab, der består af en kombination af øjeblikkeligt beredskab suppleret med deltidsansatte på hovedstationen, samt hjælpestationer med deltidsansatte. Lovende forsøg i Hillerød Hillerød Kommune og stationen i Hillerød har ofte været innovative og prøvet nye metoder. Aktuelt er man i gang med et forsøg med det brandhæmmende stof, Burnblock. Stationen eftersøgte en brandhæmmer til anvendelse på HSE en, og valget er faldet på Burnblock, der er en såkaldt grøn brandhæmmer, som er ugiftig og nedbrydes i naturen på 2-3 uger. Produktet afprøves nu i samarbejde med Teknologisk Institut. De foreløbige erfaringer tyder på, at der er store fordele ved anvendelse af Burnblock, særligt ved brande i faste stoffer og i naturen. Slukningsarbejdet forekommer mere effektivt ved tilsætning af stoffet, der bruges mindre vand og meget vigtigt, så modvirkes genantændelse. Det bliver spændende at følge ikke blot de tre nævnte eksempler, men også de mange andre, der kunne nævnes. Specielt interessant bliver det efter en tid at evaluere på de meget forskellige udrykningssammensætninger, biler og mandskab til de samme hændelser. 12

13 August 2012 BRANDVÆSEN dimensionering Organisationen skal tilpasses opgaverne Falck forudser ændring i brugen af deltidsstyrker, mere samarbejde over kommunegrænserne og øget fokus på vand både til og fra brandslukning Af Torben Christensen og Bendt Trustrup, brandchefer i Falck og Diana Sørensen, regionsdirektør i Falck IFalck har forskelligheden kommunerne imellem betydet øget fokus på at overholde den enkelte kontrakts særlige kendetegn det valgte serviceniveau. Det gælder fx indenfor ankomsttid, uddannelsesniveau, specialudstyr samt udrykning til særlige risikoobjekter. På den baggrund har vi ændret organisationen, så ansvaret for kontrakter og drift i dag er placeret hos de samme ledere. Behovet for at kunne sammensætte specielle udrykninger til særlige risikoobjekter har på vagtcentralerne betydet ændringer, så vi automatisk kan koble en 112 pickliste-melding sammen med forud fastlagte adresser. Og de mange forskellige udrykningssammensætninger har ligeledes ført til en udviklingsproces i udkalde-systemerne til brandmandskabet, så den enkelte brandmand snart vil kunne se, hvilke køretøjer, der skal afgå, og hvordan disse skal bemandes. Vi skal med andre ord løbende tilpasse både organisation og arbejdsgange i forhold til opgaverne, og vi skal hele tiden være på forkant med den dynamiske proces, som samfundet gennemlever. Nye fokusområder Falck forudser, at der ved revideringer af den risikobaserede dimensionering vil ske yderligere ændringer i forhold til køretøjer, materiel, stationer og udrykningssammensætninger. Et af de emner, som vi forventer, vil få mere opmærksomhed i fremtiden, vil være tværkommunale løsninger eller nabohjælp, således at det altid er nærmeste beredskab, der rykker ud. Det vil i højere grad blive samarbejdet på tværs af kommunegrænserne dels omkring de generelle opgaver og dels i forhold til opgaver, der kræver specialiseret udstyr og uddannelse. Beredskaberne må også forventes at få nogle klart definerede roller og opgaver, grundet de klimaafledte ændringer, særligt i skybrudssituationer. Fra Falcks side anbefaler vi et øget fokus på de forebyggende tiltag og ser muligheder i højere grad af erfaringsudveksling mellem kommunerne om resultater af den forebyggende indsats. Endvidere tror vi, at brandmænd i endnu højere grad vil kunne anvendes i forskellige sammenhænge i det forebyggende arbejde både i forhold til uddannelse og eksempelvis ved brandsynsopgaver. Blinde alarmer fylder meget Et af de emner, som på den forebyggende side endnu ikke er lykkedes, er reduktion i antallet af udkald til ABAanlæg. Kørsel til blinde alarmer fra ABAanlæg er stigende og fylder meget i den samlede opgavemængde for beredskaberne. Det er Falcks anbefaling, af der søges initiativer, der kan nedbringe det stigende antal, og vi afventer lige nu erfaringerne fra Randers Kommune. Fokus på vandet Mange kommuner forsøger sig med alternative løsninger i vandforsyningen, og i Falck mener vi, at der med fordel kan findes mere effektive løsninger, som vil kunne forsvare en yderligere reduktion i det landsdækkende net af brandhaner. Mange kommuner arbejder allerede med helt nye strategier for såvel vandet til et brandsted, som vandet fra et brandsted, og vi tror på en fortsat fokus på vandet i tråd med de udfordringer, samfundet har såvel for at skaffe rent drikkevand, som for at undgå nedsivning af forurenet vand. Ændret brug af deltidsstyrken FKB og Falck har i de seneste år samarbejdet om projektet med rekruttering og fastholdelse af brandmænd. Det er lykkes os at rekruttere mange dygtige brandmænd til deltidsstyrken og at fastholde mange af de eksisterende. Der er dog ingen tvivl om, at vi fremover får en udfordring i at sikre fremmødet ved deltidsstyrken i dagtiden. Fraværet fra primær arbejdsgiver fylder meget, ligesom antallet af brandmænd, der arbejder i samme by, som de bor i, bliver færre. Falck forudser derfor, at vi i de kommende år vil se forsøg med ændret brug af deltidsstyrken ved eksempelvis dagvagtsbrandmænd og aften/nat/weekendsbrandmænd på nogle stationer. Nye krav til ledelse I Falck forventer vi, at begrebet ledelse vil få fornyet fokus. I mange år har vi i forhold til holdlederne næsten udelukkende satset på den operative ledelse, altså at kunne lede eget mandskab under indsats. Det er naturligvis også første prioritet. Men med de øgede krav til driftsstyring, og øgede krav generelt om at kunne udøve god ledelse forudser vi, at der vil komme yderligere fokus på holdledernes kompetencer som drifts- og personaleledere. Vi skal fortsat udvikle Når der er økonomi og mod til at afprøve nye, innovative modeller og metoder, skabes fundamentet for nye, udviklende og driftsbesparende løsninger. Men Falck erkender, at det kan være en udfordring at skabe udvikling og højere faglighed sammen med lavere omkostninger. Vi mener, at vi alle i det danske beredskab har et ansvar for at tænke innovation selv i krisetider. Innovation kan skabes på mange niveauer. Vi finder det oplagt at søge videndeling og inspiration fra andre landes brandberedskaber. Der er ingen tvivl om, at kravene til kvalitet, drifts- og leverancesikkerhed til den helt rette pris vil øges yderligere. 13

14 dimensionering BRANDVÆSEN August 2012 Vi skal tænke ud over kommunegrænserne Der er plads til meget mere samarbejde, ikke mindst ved planer for store og sjældne hændelser. Dimensionering skal tage hensyn til geografiske afstande Af Knud Børge Møller, beredskabschef i Hjørring Lige nu er mange kommuner i gang med 2. generation af plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet. Med første generation havde vi nok at gøre med at finde ud af, hvad det var for en størrelse: Hvordan vi greb arbejdet an? Hvordan strukturen skulle være. Hvad var vigtigt? og hvad var egentlig ligegyldigt? Vi havde stor fokus på dimensionering af kommunens afhjælpende beredskab. Nu er tiden måske inde til at lukke pakken mere op. Husk de meget store hændelser I første generation gennemførte vi en lang række scenarie-analyser med det formål at få fastlagt et serviceniveau for beredskabet. I langt de fleste kommuner har dette billede ikke ændret sig meget, så dermed kunne man jo hævde, at beredskabet er på plads. For Hjørring Kommunes vedkommende har der ikke været ændringer i risikoprofilen, der giver anledning til de helt store, beredskabsmæssige overvejelser. Så kunne man jo mene, at vi bare kan fortsætte med den plan, vi har. Men i første generation havde vi blikket stift rettet mod vores egen kommune. Hvad var risikoen? og hvilket beredskab skulle der til? Nogle af scenarierne gik vi lidt let hen over. Det kunne være meget komplicerede miljøuheld og større skibsbrand i en færge i Hirtshals Havn. Fælles for disse hændelser er, at de vil kræve meget store ressourcer, også mere end hvad vi lige selv kan stille med. Vigtigt er det, at dimensioneringen fastlægges, så vi selv har udstyr og køretøjer, hvor tiden er altafgørende. Fx skal vi have kemikaliedragter, så vi kan indsætte forsvarligt, indtil assistance når frem på en måde, uden at der kommer slip i indsatsen. Vi kan ikke alt alene I 2. generation skal vi have lavet nøje analyser af, hvad der skal til også meget store hændelser, og en tidslinje, der godtgør, at vi kan skaffe de nødvendige styrker, så der ikke bliver slip i indsatsen. Intet kunne være nemmere end at forudsætte, at vi selv råder over det nødvendige beredskab. Men det vil være dyrt og samfundsmæssigt uhensigtsmæssigt. Vi har en lang tradition for ikke kun af se på egne styrker, men også at se ud over kommunegrænserne. Naboaftaler For år tilbage, da det blev muligt at afskaffe slangetenderne, gik det meget stærkt med at udfase dem. Men i Vendsyssel lykkedes det at lave en aftale mellem otte kommuner (Brovst, Fjerritslev, Aabybro, Pandrup, Løkken-Vrå, Hirtshals, Sindal og Hjørring) om fælles drift af tre slangetendere og to redningsbåde. Et oplæg, som borgmestrene fuldt ud godkendte. Økonomi og nytteværdi for den enkelte kommune kunne vi have diskuteret i årevis, men her blev udvist en large holdning fra borgmestrene, der uden smålig skelen, godkendte aftalen. Nærmeste slukker I Hjørring Kommune er slukningsdistrikterne lagt, så nærmeste station altid rykker ud. Det gælder internt i kommunen og også over kommunegrænsen. Vi har således en aftale med Frederikshavn om at slukke fra stationerne i Aalbæk, Frederikshavn og Øster Vrå. Aftalen betyder, at både ved den primære alarm og ved assistance kaldes nærmeste station. En større gårdbrand i den østlige del af Hjørring kommune blev således slukket af stationerne Sindal og Hjørring fra Hjørring kommune og stationerne Frederikshavn og Sæby fra Frederikshavn kommune. 14

15 August 2012 BRANDVÆSEN dimensionering En gennemgang af køretiden fra brandstationer til forskellige områder i Hjørring kommune resulterede i ret store ændringer i slukningsdistrikter, men betydningen for antal udrykninger fra den enkelte brandstation er minimal. I et af de større områder, der er flyttet, har der således kun været en enkelt udrykning de sidste fire år. De kraftige linjer viser de nye slukningsgrænser. Hjørring kommune betaler et fast årligt vederlag til Frederikshavn kommune for aftalen. Sådan tilkalder vi hjælp Ved større hændelser hvor tre stationer er tømt, har vi en praksis, hvor vi kalder nærmeste station bestykket med to slukningstog til at dække det tomme område. Vi kalder ikke blot nærmeste station, da det ville skabe endnu et hul, men nærmeste med to slukningstog, da der så stadig er et beredskab hjemme. I praksis vil det sige Frederikshavn eller Brønderslev. Beredskabsstyrelsen har et niveau 2 beredskab i Aalborg og niveau 2 og 3 i Thisted. Geografien er her ikke helt med os. Der er 60 kilometer fra Aalborg med en til tider problematisk passage af Limfjorden, og fra Thisted er der 130 kilometer. Dette betyder på ingen måde, at vi afskriver hjælp herfra, blot at vi skal være meget hurtige til at bede om assistance. Styrelsen gør rigtig fin gavn med materiel og topmotiveret mandskab. Vi venter gerne. På visse meldinger fx større kemikalieuheld og færgebrand, vil de blive kaldt med det samme. Med hensyn til lederuddannelse og træning af holdledere og indsatsledere er der gevinster ved et større og tættere samarbejde. Ligesom der kunne være på indsatsleder- og chefvagtniveau. Bredere planlægning Dette blot nogle eksempler på tværkommunal tænkning. I vores næste generation af risikobaseret dimensionering skal vi tænke meget mere i den retning. Vi behøver ikke kun at dimensionere tankvognskapaciteten, så vi kan klare os selv. Højderedning er en yderst sjælden forekommen opgave, som det ikke giver mening at alle kan, og redningsarbejde fx ved færdselsuheld kunne måske også opbygges i trin, som vi har gjort med så meget andet. Vigtigt er det, at dimensioneringen fastlægges, så vi selv har udstyr og køretøjer, hvor tiden er altafgørende. Fx skal vi have kemikaliedragter, så vi kan indsætte forsvarligt, indtil assistance når frem på en måde, uden at der kommer slip i indsatsen. Med hensyn til lederuddannelse og træning af holdledere og indsatsledere er der gevinster ved et større og tættere samarbejde. Ligesom der kunne være på indsatsleder- og chefvagtniveau. Mange muligheder, hvor vi kunne gøre ting bedre, og måske oven i købet billigere, ved at se ud over kommune grænserne. 15

16 dimensionering BRANDVÆSEN August 2012 Vil en central budgetanalyse kortslutte kommunernes risikodimensionering? Vejer økonomien tungere end borgernes sikkerhed? Kommunernes redningsberedskaber er dimensioneret ud fra lokale risici. Vi mangler en risikoanalyse af det statslige redningsberedskab Af Jørgen Pedersen, beredskabschef i Aalborg Budgetanalyser bruges til at skaffe et bedre grundlag at træffe beslutninger på. Det har vi brugt i kommunerne i rigtig mange år, og i forbindelse med forarbejdet til en ny aftale for det statslige redningsberedskab er også kommunernes redningsberedskab kommet i spil. Begge har de seneste måneder været under den økonomiske lup. Et nyt beredskabsforlig har naturligvis altid vores store interesse, og kommunerne har via KL og FKB altid haft gode, faglige bemærkninger forud for forligene, men som regel uden den store, synlige effekt. Vores indflydelse er stort set udeblevet, og vi har da også fået besked på, at det var et statsligt område, som kommunerne ikke var en del af. Vi forventer medindflydelse Sådan er det åbenbart ikke mere, idet vi nu må gå ud fra, at de kommunale beredskaber indgår i beslutningsgrundlaget for et nyt beredskabsforlig. Vi forventer derfor en demokratisk indflydelse på beredskabsforliget. Kommunerne har ydet et ikke uvæsentligt bidrag i analysefasen, så det er naturligt, at vi får indflydelse også i beslutningsfasen, hvor indstillingen til politisk beslutning skal skrives. Kommunernes Landsforening, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer og Seks by-samarbejdet bidrager gerne med gode råd og forslag. Jeg undrer mig Vi har udfyldt en masse regneark med tal og værdier og det er fint nok. Men vi må samtidig advare konsulenterne om, at beredskab ikke kan dimensioneres alene ud fra disse kriterier, men i højere grad med udgangspunkt i det beredskabsniveau, som sikrer vore borgere bedst muligt. Det, som undrer mig mest, er, at vi i kommunerne allerede har været igennem en risikodimensionering flere gange, og service-niveauet er skåret til, hvor det efter kommunalbestyrelsernes vurdering skal være. Jeg finder det besynderligt, hvis vi skal dimensioneres efter en central udarbejdet økonomisk analyse i stedet for de identificerede lokale risici. Har vi i brandvæsenerne og vore kommunalpolitikere ikke gjort vores arbejde godt nok, det har jo ellers været til høring mange steder - også hos staten? Hvad er analysens egentlige formål? Nu giver det jo som anført ingen mening at dimensionere alene ud fra økonomiske hensyn, så der må ligge andre parametre bag formålet med analysen. Økonomien kunne man let skære til uden at bekoste en analyse. Er besparelsen på forsvarsområdet da ikke fastlagt uden budget-analyse? Nu er forsvaret jo også meget større tal, mens beredskabsområdet i Danmark kun er en lille parentes i landets økonomi, og en besparelse her har kun indflydelse på borgernes sikkerhed ikke på landets økonomi. Usikkerheden i processen ligger i, hvad analysen bliver anvendt til efterfølgende? Kommissoriet er allerede låst på nogle områder uden hensyn til analysens resultat. Hvad med en risikoanalyse hos Staten? Vi har i kommunerne fastlagt et forsvarligt serviceniveau på beredskabsområdet, der sikrer borgerne et robust kommunalt redningsberedskab. For at sikre sammenhæng og robusthed i Danmarks redningsberedskab kunne man i stedet analysere det statslige redningsberedskab på samme måde, som det kommunale er blevet, og så derudfra fastlægge en samlet dimensionering af redningsberedskabet i Danmark. Det var utvivlsomt tanken, da vi ændrede lovgivningen fra at være dimensionering ud fra en tabel til at være risikostyret. Det niveaudelte redningsberedskab skulle hele vejen rundt dimensioneres efter en risikoanalyse. Indtil videre er det kun det kommunale redningsberedskab, der har efterlevet dette. Robustheden er vigtig Risikoen er selvfølgelig, at en sådan analyse kan vise, at man ikke kan spare uden at svække sikkerheden og robustheden udover det, man finder rimeligt. Danmark har et unikt og billigt og effektivt beredskab netop i kraft af det niveaudelte beredskab, hvor opgaverne er delt mellem kommunale og statslige myndigheder. Så jo budgetanalyser er et værktøj, vi bruger jævnligt i kommunerne men det kan ikke stå alene. Vi skal samtidig tage hensyn til borgerne, nærhedsprincippet, de lokale risici, virksomheder og institutioner mv. og samtidig sikre et forsvarligt kommunalt såvel som statsligt redningsberedskab. 16

17 August 2012 BRANDVÆSEN dimensionering Erfaringer siden indførelsen og udfordringer fremover med RBD Risikobaseret dimensionering er en proces, der kræver tid, ressourcer og styring og kompetencer udover de beredskabsfaglige inden for bl.a. forvaltning og kommunikation Af Sara Helene Holst Da optakten til indførelsen af den risikobaserede dimensionering i Danmark blev skudt i gang for cirka 10 år siden, var det med baggrund i at få skræddersyet den enkelte kommunes redningsberedskab til kommunens risikoprofil. Inspirationen til det kom fra de nye beredskabslove i Norge og Sverige fra i henholdsvis 2002 og Erfaringer siden indførelsen af RBD Overordnet set er resultatet af RBD en rundt om i kommunerne lige så forskelligt, som kommunerne og beredskaberne er forskellige. Fremgangsmåden og resultatet afspejler den pågældende kommunes og det pågældende beredskabs kultur, organisation og kommunikationsform. Når det er nævnt, er der alligevel en række erfaringer fra arbejdet med RBD en, som går igen på tværs af kommunerne. Erfaringerne viser, at følgende elementer skal være til stede, hvis RBD en skal være med til at ændre og udvikle beredskabet: 1. Der skal tænkes uden for boksen, hvis RBD en skal ændre på noget. Der skal være åbenhed og villighed til at tænke, at der kunne være andre måder Sara Helene Holst har arbejdet med risikobaseret dimensionering siden dens opstart i Danmark, og har gennem årene løst opgaver for størstedelen af de danske kommuner ansat i Bered* skabsstyrelsen selvstændig rådgiver i Riskplan ApS Siden 2009 projektleder og beredskabsrådgiver i Niras A/S at sammensætte beredskabet på end den måde, man hidtil har gjort det, hvis RBD en skal være med til at udvikle beredskabet. Det er fx i forhold til at tænke stationerne i kommunen som et samlet beredskab og sammensætte udrykninger på tværs af stationer samt differentiere udrykningssammensætningerne i højere grad. 2. RBD en er mere og andet end blot dimensionering af førsteudrykningen. RBD en handler ikke kun om dimensionering af førsteudrykningen, som ellers er det, der har domineret debatten. RBD handler også om, hvordan lokale risici tænkes ind i alt lige fra øvelser for brandmandskabet til de forebyggelsestiltag, der gennemføres i kommunen. 3. RBD er afstemning af forventninger og kommunikation med kommunens politikere. RBD handler om forventningsafstemning mellem især kommunens redningsberedskab og kommunens politikere. Det stiller krav til beredskabernes evne til at kommunikere RBD ens hovedpointer og budskaber på en enkel og fokuseret måde, så politikerne får et overskueligt, struktureret og relevant oplæg at fastlægge serviceniveauet ud fra. Den faglige del af RBD en skal selvfølgelig være i orden, så der ikke kan tvivles på troværdigheden i de analyser, der ligger til grund for oplægget til serviceniveau. Men hvis ikke formålet med RBD en bliver kommunikeret ordentligt og der bliver gennemført en proces, hvor brandfolk, politikerene og andre 17

18 dimensionering BRANDVÆSEN August 2012 interessenter bliver inddraget, så er RBD en ikke meget værd. 4. RBD kræver tid og ressourcer. Det er nok kommet bag på de fleste beredskaber, hvor ressourcekrævende et arbejde det er at gennemføre RBD en, hvis man skal være tro mod processen. Især første gang RBD en gennemføres, kræver det, at der afsættes tid og ressourcer, for her skal man både få styr på selve processen og gennemføre de faglige analyser. Hvis man skal være tro mod processen, skal der regnes med minimum 6 måneder, fra arbejdet igangsættes, til oplæg er klar til politisk behandling. Derefter kommer 2-3 måneder med politisk behandling og udtalelse i Beredskabsstyrelsen. Dvs. minimum 9 måneder fra start til slut første gang, RBD en gennemføres. Anden gang kan det gøres lidt hurtigere, men der skal stadig regnes med minimum 4 måneder fra start, til oplæg er klar til politisk behandling, og 2-3 måneder til politisk behandling og udtalelse i Beredskabsstyrelsen, dvs. minimum 7 måneder fra start til slut de efterfølgende gange. 5. RBD en kræver projektledelse og styring. RBD en er en proces, som stiller krav til beredskabernes evne til at styre til et projekt igennem fra start til slut for at holde fokus og nå i mål til tiden. Det er en rigtig god idé at udarbejde en tidsplan opdelt i faser med milepæle, så man har klart overblik over, hvor langt man er nået i projektet, og får afsluttet hver fase, inden man går videre til den næste. Det er nok kommet bag på de fleste beredskaber, hvor ressourcekrævende et arbejde det er at gennemføre RBD en, hvis man skal være tro mod processen. En typisk opdeling af RBD-processen i faser kunne se ud som følger: a. Risikoidentifikation b. Risikoanalyse c. Oplæg til serviceniveau d. Behandling i beredskabskommissionen e. Udkast til plan f. Planudkast til udtalelse i Beredskabsstyrelsen g. Endelig plan h. Behandling i kommunalbestyrelsen i. Indsendelse af endelig plan til Beredskabsstyrelsen RBD s udviklingspotentiale Når der kigges ud over det danske kommunekort, er der masser af uudnyttet potentiale i RBD en. Mulighederne ligger hovedsageligt i, at kommunerne udfylder de rammer, der reelt allerede findes i den nuværende lovgivning. Det er f.eks. i forhold: Større samarbejde på tværs af kommunegrænser f.eks. mht. slukningsgrænser og udnyttelse af specialkompetencer og -materiel, instruktører mv. Sammensætning af udrykninger på tværs af stationer Differentiering af udrykningssammensætninger Transfer af viden om økonomistyring og forvaltning, herunder erfaring med kommunikation med politikere Beredskabernes udfordringer fremover RBD en har synliggjort nogle udfordringer, de kommunale beredskaber står overfor. Som udviklingen er i kommunerne, er det ikke nok at have beredskabsfaglige kompetencer som ansat i beredskabets ledelse og administration. Der er behov for kompetencer i beredskaberne inden for: Økonomi Forvaltning Ledelse Projektledelse Kommunikation Det at gennemføre RBD en har været en ressourcekrævende udfordring for en del af beredskaberne, men beredskaberne skal nok indstille sig på, at det ikke er den sidste i rækken af administrative og styrings- og kommunikationsmæssige udfordringer inden for den nærmeste fremtid. Så uanset hvad, er det relevant at have fokus på at styrke disse kompetencer inden for beredskaberne; både i forhold til at arbejde med RBD en fremover men også i forhold til at matche den generelle udvikling i kommunerne. I virkelighedens spil om beredskabet er der også mulighed for dobbelt op eller tredobling af brikkernes points, men alle spillere (kommuner) har ikke de samme muligheder. 18

19 August 2012 BRANDVÆSEN dimensionering Hvis ikke beredskabet er synligt, og dets ressourceanvendelse ikke er til at gennemskue for politikerne, så er det et område, som let kan blive presset i kommunens økonomiske forhandlinger. - Naivt at tro, at RBD ikke benyttes til besparelser BRANDVÆSEN har bedt Sara Helene Holst om at vurdere de beredskabsmæssige følger og muligheder ved RBD og også se på risikoen for en økonomisk baseret dimensionering Af Erik Weinreich Der er stor forskel på omfanget af ændringer i de kommunale beredskaber som følge af RBD. Hvilke faktorer har spillet ind? - Der har været stor forskel på kommunernes ønske og vilje til at ændre i beredskabet. Nogle kommuner har ventet længe på RBD en og set frem til at kunne få lov til at ændre beredskabet, så det passede bedre til deres kommunale forhold. Andre har bare villet have en blåstempling af det beredskab, de havde i forvejen, og så fortsætte som hidtil. - Nogle kommuner har også været bedre til at tænke uden for boksen end andre og dermed været mere åbne over for ændringer i beredskabet. - Kommunernes økonomi påvirker selvfølgelig også beredskaberne og sætter rammerne for, hvad der kan gøres. er beredskabet generelt blevet styrket ved indførelse af RBD? - I nogle kommuner ja; i andre kommuner nej. Det afhænger meget af, hvor god en kommunikation og proces, der har været mellem beredskabet og politikerne, og hvor god beredskabet er til at kommunikere og fremstå troværdigt og sagligt over for kommunens politikere. - Hvis ikke beredskabet er synligt, og dets ressourceanvendelse ikke er til at gennemskue for politikerne, så er det et område, som let kan blive presset i kommunens økonomiske forhandlinger. bliver, kan og må RBD brugtes som værktøj til økonomiske besparelser? - Ja. Det er naivt at tro andet. Det er med beredskaberne, som med alle andre områder i kommunerne; især i disse tider, hvor kommunerne hele tiden skal optimere og finde besparelser. Alle områder bliver gennemgået under lup for at se, om der er besparelser at hente, og det gælder også RBD en. - Men sådan vil det nok også være fremover, så frem for at bruge energi på at klage over det, så gavner det beredskaberne mere at acceptere det og komme ind i kampen, som man også har gjort i en række kommuner. - Det vil sige: Tag dialogen med politikerne på en troværdig og saglig måde. Svar konkret på de spørgsmål, der stilles, underbyg med økonomital. Lad være med at skyde forslag ned, som politikerne kommer med, inden forslaget er blevet ordentligt undersøgt, og lad være med at bruge argumenter som at det vil koste menneskeliv, for det er allerede blevet sagt (for) mange gange inden for beredskaberne. Et beredskab, som af ledelsen (borgmester/kommunaldirektør/teknisk direktør) og politikerne betragtes som en troværdig og saglig sparringspartner, har større handlefrihed og står bedre rustet i kommunens økonomiske forhandlinger end et beredskab, hvor kommunikationen med ledelsen og politikerne er kørt i hårdknude. 19

20 dimensionering BRANDVÆSEN August 2012 En flytning af beredskabet vil få store konsekvenser Redningsberedskabet er en vigtig og integreret del af kommunen. Ingen fordel i yderligere sammenlægninger, men behov for gennemgang af bestykningen på Statens centre Af Ivan Hansen, borgmester i Sorø Ikke alene har vi et billigt redningsberedskab i Danmark. Det styrker også beredskabet, at det er blevet mere integreret i kommunernes organisation og varetager flere og flere opgaver for kommunerne. Hvis vi begynder at pille dét fra hinanden, kan det få store økonomiske konsekvenser for de kommunale beredskaber. Meget peger derfor i retning af, at redningsberedskabet ligger bedst i kommunalt regi, hvor den lokale tilknytning og lokalkendskabet også er en styrke. Det betyder dog ikke, at, at det kommunale beredskab har været fredet, når der skulle spares og effektiviseres. Vi kigger naturligvis løbende på økonomien i alle kommunens afdelinger. Fornuft i mere samarbejde Ved kommunesammelægningen fik vi større beredskaber. Det gav nogle fordele, men jeg tvivler på fordelene ved større, fælleskommunale beredskaber. Et beredskab skal heller ikke være så stort, at det sjældent bruges. Til gengæld har vi meget glæde af at samarbejde. Vi arbejder på kryds og tværs og hjælper hinanden ved større hændelser, og for eksempel deles Sorø Brandvæsen med kollegerne i Slagelse og Ringsted om hændelser på motorvejen i forhold til, hvem der først kan nå frem. Der kan også ligge fordele i yderligere samarbejde. Der kan være stor fornuft i fælles indkøbsaftaler og måske også inden for uddannelse af brandmænd. Tiden er væsentlig I alt andet er afstanden og dermed tiden en væsentlig faktor. Vi kan ikke ringe fra Sorø til Ringkøbing for at få hjælp til en ydelse. Det vil forlænge responstiden voldsomt. Hjælpen skal komme fra nabokommunen eller fra Beredskabsstyrelsens centre, og her mener jeg grundlæggende, at det niveaudelte beredskab er godt. Staten er en væsentlig spiller, og der er god fornuft i at trække på hjælp fra centrene. Men vi bør nok se mere kritisk på, hvordan Statens beredskab ser ud, og om centrene er bestykket rigtigt, lige som man kan diskutere bestykningen på de statslige støttepunkter. Stordrift giver fordele Spørgsmålet er først og fremmest, om redningsberedskabet skal ligge i kommunalt eller statsligt regi Af Erik Weinreich Efter kommunalreformen blev kommunerne tvunget til at lægge de små beredskaber sammen. Det var en god og relativ smertefri proces at optimere driften både fagligt og økonomisk, og nu er det et spørgsmål, om man skal gå videre. Jens Christian Birch, kommunaldirektør i Næstved og næstformand i Foreningen af Kommunaldirektører, er ikke i tvivl om, at der vil være fordele ved større enheder, men modsat er det også en fordel med den lokale førstemand borgmesteren som formand for beredskabskommissionen. Det sikrer en lokal forankring og mulighed for at tilpasse beredskabet til de lokale forhold: - Man skal heller ikke underkende, at brandvæsnet var en af de første, større kommunale opgaver, og at kommunerne er glade ved deres eget brandvæsen, der er en vigtig del af lokalsamfundet. - Yderligere har det været godt med Falck som privat operatør til at udfordre de kommunale beredskaber både fagligt og økonomisk. - Hvis man beslutter sig for større enheder i redningsberedskabet, er der to muligheder: Mere kommunalt samarbejde eller et samlet statsligt beredskab, siger Jens Christian Birch og fortsætter: Fælleskommunalt - Fælleskommunale selskaber kan være lidt besværlige, men vi har allerede en tradition for det på forsyningsområdet, og vi ved, de fungerer. - Jeg tror, udviklingen vil tvinge kommunerne til at se på kommunalt samarbejde i større enheder og også forholde sig til en ændring af samarbejdet med det statslige redningsberedskab på en række områder. Alt under Staten - I et samlet, statsligt beredskab vil man mangle den lokale indflydelse, som beredskabskommissionen og borgmesteren i dag giver, og det er heller ikke nødvendigvis billigere med et rent statsligt beredskab, selv om større enheder giver besparelser og mere effektivitet, vurderer Jens Christian Birch. 20