Detailhandelsanalyse Nordfyns Kommune

Transkript

1 Detailhandelsanalyse Nordfyns Kommune 2008 Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S

2 Søndersø Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 COWI A/S i samarbejde med Nordfyns Kommune Layout: COWI A/S Fotos: COWI A/S

3 Indhold 03 Indledning 18 Butiksstruktur 24 Butiksareal 29 Omsætning og dækningsgrad 48 Forbrugspotentiale og arealbehov 48 Brancheregister 50 Begreber og metode

4 DETAILHANDELSANALYSE NORDFYN / INDLEDNING Indledning Detailhandelsanalysen for Nordfyns Kommune er en del af den fælles analyse af detailhandlen på hele Fyn. Analysen er udarbejdet i samarbejde med COWI A/S. Formålet med analysen er at bidrage med input til kommuneplanlægningen, herunder viden om detailhandelsstrukturen, forholdet mellem detailhandlen i de større byer på Nordfyn og behovet for nye arealer til butiksformål. Detailhandelsanalysen sætter fokus på 10 byer: Otterup, Bogense, Søndersø, Morud, Vefl inge, Særslev, Hårslev, Skamby, Nørreby og Uggerslev. Byerne er alle centerbyer og udpeget af Nordfyns Kommune som værende de mest interessante i en detailhandelsmæssig sammenhæng. gerne i Nordfyns Kommune udgør 6 % af den samlede befolkning i de fynske kommuner. Målt på indbyggertallet er der tale om et relativt decentralt bymønster i Nordfyns Kommune, hvor Pendling Bymønsteret Nordfyns Kommune er med sine knap indbyggere en af de mindre fynske kommuner. Indbyg- Bystørrelser i Nordfyns Kommune Befolkningstal i kommunens byer Nørreby Bogense Særslev Skamby Uggerslev Otterup Hårslev Søndersø Veflinge Morud / 4

5 DETAILHANDELSANALYSE NORDFYN / INDLEDNING Otterup er kommunens største by med en veludbygget dagligvarehandlel. Otterup, Bogense og Søndersø er de største byer med indbyggere, der i kraft af deres størrelse og beliggenhed udgør hovedbyerne i kommunen. De øvrige byer er små sammenlignet med disse byer og har mellem 400 og indbyggere. I den fælles detailhandelsanalyse for hele Fyn er Otterup, Bogense og Søndersø udvalgt som byer med en særlig betydning og rolle på Nordfyn. Byerne ligger i en vis afstand fra hinanden og dækker i nogen udstrækning hvert sit lokalområde. Udover at have et decentralt bymønster uden én altdominerende hovedby, er Nordfyn Kommune kendetegnet ved, at en meget stor del af indbyggerne bor i landdistrikterne, som er en samlebetegnelse for de helt små byer under 200 indbyggere og landområderne. Ca af kommunens indbyggere svarende til mere end 40 % bor i landdistrikterne. Lokale forhold Nordfyns Kommune er en bosætningskommune. Pendlingen ud af kommunen er mere end dobbelt så stor som indpendlingen. Nærheden til især Odense og dets arbejdsmarked betyder en relativ stor interaktion med byen, som i en detailhandelsmæssig kontekst udgør en konkurrent til især udvalgsvarehandlen i kommunens største byer. Turisme Nordfyn er med sine ca sommerhuse Fyns største sommerhuskommune, hvilket giver et indtryk af turismens betydning. Dertil kommer overnatningsmuligheder på campingplads, i forbindelse med lystbådehavn, hotel mv. Blandt byerne er Bogense med sine smukke beliggenhed den eneste deciderede turistby. Pga. den relativt korte afstand forventes turisterne at placere en betydelig del af deres forbrug af udvalgsvarer i Odense. Indbyggertal 2007 Veflinge Uggerslev Søndersø Særslev Skamby Otterup Morud Landdistrikter Hårslev Bogense / 5

6 DETAILHANDELSANALYSE NORDFYN / BUTIKSSTRUKTUR Butiksstruktur Detailhandlen på Nordfyn er præget af en relativ decentral struktur. Der er i alt ca. 152 butikker, hvor knap 60% af butikkerne ligger i Bogense, Otterup eller Søndersø. De øvrige butikker er spredt udover kommunen med mindre koncentrationer i Morud og Særslev. Blandt centerbyerne er der ingen butikker i Hårslev og Uggerslev. Ikke overraskende er den geografi ske koncentration størst inden for udvalgsvarer. Mere end 60% af udvalgsvarebutikkerne ligger enten i Bogense eller Otterup. Hvad angår dagligvarer er butiksstrukturen mere decentral og understreger, at mange stadig handler dagligvarer lokalt. Godt nok ligger næsten halvdelen af dagligvarebutikkerne i Bogense eller Otterup, men bortset fra Hårslev og Uggerslev har alle centerby en eller fl ere dagligvarebutikker. Det er samtidig værd at bemærke, at relativ mange - omkring en fjerdedel af butikkerne - ligger helt uden for centerbyerne. De mange butikker udenfor byerne indikerer, at turismen har medvirket til skabe grobund for mindre butikker i landområderne. Siden 1999, hvor Fyns Amt senest undersøgte detailhandlen på Nordfyn, er antallet af butikker faldet med 8%. Dagligvare-, beklædning-, og boligudstyrsbutikker er faldet, mens der sket en stigning af butikker med øvrige udvalgsvarer og pladskrævende varegrupper. Reduktionen er mindre end for mange af de øvrige kommuner i undersøgelsen. Butikstætheden er relativ lav på Nordfyn, når der sammenlignes med de øvrige fynske kommu- ner. Antallet af butikker pr indbyggere ligger på 5,2 på Nordfyn mod 6,0 for kommunerne som helhed. Otterup Otterup er Nordfyns største by, men har lidt færre butikker end Bogense. Byen er velforsynet med dagligvarebutikker og har modsat Bogense både supermarked (SuperBest) og et varehus (Kvickly). Til gengæld er antallet af udvalgsvarebutikker lavere. Butikkerne er primært samlet omkring Jernbanegade og Bredgade, som er indrettet som sivegade. Antal butikker 2007 Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv.varer Pladskr. varer I alt Bogense Morud Nørreby Otterup Skamby Særslev Søndersø Veflinge Øvrig kom I alt / 6

7 DETAILHANDELSANALYSE NORDFYN / BUTIKSSTRUKTUR Antal butikker i kommunens byer fordelt på hovedbrance 50 Antal butikker fordelt på hovedbrancher og byer 25 5 Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer Bogense Nørreby Butikker udenfor de udpegede bye fordelt på hovedbrance Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer Særslev Skamby Uggerslev Otterup Hårslev Søndersø Veflinge Morud Man fi nder dog også butikker på Nørregade og Søndergade, hvor de større dagligvarebutikker og en nyere Intersport er placeret. Bogense Bogense er Nordfyns næststørste by, men den største handelsby målt på antal butikker. Bogense, der er Fyns míndste købstad, rummer omkring en trediedel af kommunens udvalgsvarebutikker. Sommeren igennem byder Bogense på arrangementer som Gl. Torvedag, Bogense By Night og gågade arrangementer med forskellig underholdning. Butikkerne er primært koncentreret omkring Adelgade, som er byens vigtigste handelsstrøg, hvor der er skabt en relativ høj bymæssig intensitet. Derudover ligger der butikker på de tilstødende gader primært langs Østergade. En samlokalisering af dagligvare- og udvalgsvarebutikker giver mulighed for synergieffekter, hvorved, at bymidtens samlede attraktion og kundetilstrømning øges til gavn for den samlede detailhandel. De fl este af Bogenses dagligvarebutikker ligger i tilknytning til strøgområdet. Inden for kort afstand ligger Fakta, Rema 1000 og Aldi. Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke fi ndes et større supermarked i Bogense. Søndersø Søndersø er den største af de sydligt beliggende byer på Nordfyn. Byens detailhandel er primært samlet i og omkring byens hovedgade (Odensevej). Byens dagligvarehandel fi nder man ved Vesterled og Mejerivej, der har forbindelse til hovedgadens nordlige og sydlige del. Byen er velforsynet med dagligvarer. Et supermarked og hele tre discountbu- / 7

8 DETAILHANDELSANALYSE NORDFYN / BUTIKSSTRUKTUR Butikkernes beliggenhed i Bogense by Butikker i kommunens hovedby Ikke defineret Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer tikker sikrer en god lokal dagligvareforsyning. I modsætning hertil står udvalgsvarehandlen foran store udfordringer. Siden 1999 er antallet af butikker i Søndersø faldet med 5. Kædetilknytning Tilstedeværelsen af kædebutikker stigende betydning for en bys detailhandelsmæssige attraktion. Kapitalkædernes er generelt er bedre end ikkeorganiserede butikker til at tiltrække og appellere til forbrugerne vha. sortiment, butiksindretning, størrelse mv. Flere frivillige kæder i dag på en række områder som kapitalkæder og har derfor også fået en vis betydning for kundernes valg af indkøbssted. Kædebutikkerne på Nordfyn er primært koncentreret i Bogense og Otterup samt i nogen grad i Søndersø. Det er er værd at bemærke, at antallet af kapitalkædebutikker i Bogense er uændet i perioden fra (7), men der kun er sket en beskeden reduktion på en enkelt butik i Otterup (6) og ingen reduktion i Søndersø (6). Der er hovedsageligt tale om dagligvarebutikker. Fraværet af kapitalkæder blandt udvalgsvarebutikker understøtter den generel tendens, der er til at kapitalkæderne inden for udvalgsvarer primært koncentrerer sig i de større byer, hvor der et kundeunderlag på min indbyggere. / 8

9 DETAILHANDELSANALYSE NORDFYN / BUTIKSSTRUKTUR Butikker efter tilhørsforhold til kæde 10 Butikkernes kædetilknytning Frivillig kæde Kapitalkæde Udenfor kæde Nørreby Bogense Særslev Skamby Uggerslev Otterup Hårslev Søndersø Veflinge Morud Adelgade i Bogense / 9

10 DETAILHANDELSANALYSE NORDFYN / BUTIKSAREAL Butiksareal Det samlede bruttoetageareal til butiksformål på Nordfyn udgør godt m2. Arealet fordeler sig med godt 40 % til dagligvarer, 30 % på udvalgsvarer og knap 30 % på særlig pladskrævende varer. Nordfyns relativt decentrale butiksstruktur kommer også til udtryk i fordelingen af bruttoetageareal til butiksformål. Bogense og Otterup tegner sig begge for omkring 30 % af det samlede bruttoetageareal til butiksformål, men arealerne i Søndersø udgør lidt over 15 %. Lidt over 10 % af de samlede butiksarealer fi ndes udenfor byerne. Færre små butikker end gennemsnittet En stor del af butikkerne på Nordfyn er under 200 m2. De helt små butikker med et bruttoetageareal på under 200 m2 udgør ca. 38 % af den samlede butiksbestand. Andelen er dogmindre end for hele Fyn, hvor over halvdelen af butikker er under 200 m2. Andelen af butikker på under 500 m2 udgør omkring 68 % på Nordfyn og strukturen med mange mindre butikker præger alle hovedbrancher, men især udvalgsvarebutikkerne. Blandt dagligvarebutikkerne og butikker med pladskrævende varer er der ikke overraskende en betydelig andel, der er større end 500 m2. Discountbutikker og supermarkeder vil oftest være større end 500 m2 bruttoetageareal. Sammenlignet med butikkerne på Fyn i øvrigt er butikkerne på Nordfyn generelt større. Det kan Søndersø antyde, at strukturudviklingen mod færre og større butikker er slået mere igennem på Nordfyn. Der er siden 1999 blevet færre butikker, men butikstætheden er som nævnt tidligere mindre på Nordfyn ned på Fyn som helhed. Strukturudviklingen med færre butikker vurderes dog ikke at være overstået på Nordfyn, men forventes at fortsætte i et tempo bestemt af udviklingen i bl.a. turismen, de lokale konkurrenceforhold, de overordnede konjunkturer mv. Bruttoetageareal 2007 (m 2 ) Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv.varer Pladskr. varer I alt Bogense Morud Nørreby Otterup Skamby Særslev Søndersø Veflinge Øvrig kom I alt / 10

11 DETAILHANDELSANALYSE NORDFYN / BUTIKSAREAL Bruttoetageareal i kvadratmeter Bruttoetageareal fordelt på hovedbrancher Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer Nørreby Bogense Uggerslev Skamby Særslev Otterup Hårslev Veflinge Søndersø Morud Særlig pladskrævende butikker Der er registreret 18 butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper på Nordfyn. Butikkerne ligger relativt spredt og fl ere udenfor byerne. På trods af et normalt stort arealbehov er størrelsen af butikkerne meget forskellig. Otte butikker er under 200 m2, mens de to største er over m Pladskrævende varer Øvrige udvalgsvarer Boligudstyr Beklædning Dagligvarer Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer / 11

12 DETAILHANDELSANALYSE NORDFYN / BUTIKSAREAL Særlig pladskrævende butikker Areal i kvadratmeter af butikker med pladskrævende varer / 12

13 DETAILHANDELSANALYSE NORDFYN / OMSÆTNING OG DÆKNINGSGRAD Omsætning og dækningsgrad Vækst under gennemsnittet Den samlede omsætning i detailhandlen på Nordfyn er opgjort til ca. 908 mio kr i Siden 1998 er omsætningen steget med 26 %. I samme periode lå landsgennemsnittet på 35 % og gennemsnittet for Fyn lå på 34 %. Siden 1998 har der på Nordfyn været en vækst i dagligvarebutikkernes omsætning på 35%, mens omsætningen i udvalgshandlen er faldet med 1%. Dagligvareomsætningen dominerer Med 80 % af omsætningen, er det dagligvarebutikkerne, der har størstedelen af omsætningen på Nordfyn. Tilsvarende udgør omsætningen i dagligvarehandlen for hele Fyn 53 % af den samlede omsætning (forbruget for en gennemsnitsdansker fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem dagligvarer og udvalgsvarer). Dagligvarehandlens betydelige overvægt af den samlede omsætning er primært udtryk for en svag udvalgsvarehandel. På Nordfyn fordeler de 20 %, der omsættes i udvalgsvarehandlen sig med 6 % på beklædning, 7 % på boligudstyr og 7 % på øvrige udvalgsvarer. Omsætningens fordeling på byer Otterup har kommunens højeste dagligvareomsætning og er betydeligt stærkere end Bogense med en omsætning på 256 mio. kr. Også omsætningen i Søndersø er højere end omsætningen i Bogense, hvilket indikerer at der er potentiale for en udbygning af dagligvareforsyningen i Bogense som både Omsætning 2007 (mio. kr.) Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udvalgsvarer I alt Bogense Morud Nørreby Otterup Skamby Særslev Søndersø Veflinge Øvrig kom I alt Forbrug 2007 (mio. kr.) Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udvalgsvarer I alt Bogense Morud Nørreby Otterup Skamby Særslev Søndersø Veflinge Øvrig kom I alt / 13

14 DETAILHANDELSANALYSE NORDFYN / OMSÆTNING OG DÆKNINGSGRAD Omsætning dagligvarer og udvalgsvarer Detailhandlens omsætning i kommunen i kr Dagligvarer Udvalgsvarer Nørreby Bogense Særslev Skamby Uggerslev Otterup Hårslev Søndersø Veflinge Morud er turistby og har et højere befolkningsunderlag en Søndersø. Omsætningen i Otterup, Søndersø og Bogense udgør henholdsvis 26%, 18% og 17% af dagligvareomsætningen på Nordfyn. Hvad angår udvalgsvarer er Bogense den foretrukne handelsby i kommunen. 45% af omsætningen i udvalgsvarehandlen omsættes i butikkerne i Bogense. I kraft af de vurderede omsætninger på byniveau kan det konstateres, at en væsentlig del af forbruget inden for dagligvarer lægges lokalt, mens den relativt beskedne udvalgsvarehanden i kommunen hovedsageligt foregår i Bogense og sekundært i Otterup. Også Morud og Særslev har en betydelig dagligvareomsætning, mens dagligvareomsætningen er mere beskeden i Nørreby, Skamby og Veflinge. Underskud på handelsbalancen Forbrug Der bor ca personer i Nordfyns Kommune. Med udgangspunkt i Danmarks Statistiks forbrugerundersøgelse er befolkningens samlede forbrug opgjort til ca mio. kr., som fordeler sig med 52 % på dagligvarer og 48 % på udvalgsvarer. Lav dækningsgrad Dækningsgraden udtrykker forholdet mellem lokalbefolkningens forbrug og omsætningen i detailhandlen inden for et afgrænset område. Dækningsgraden er derfor et anvendeligt mål for de enkelte områders oplandseffekt. Dækningsgraden for Nordfyns Kommune er samlet set på 65 og blev i 1998 opgjort til 71. Tallet viser, at indbyggernes forbrug er betydeligt højere end omsætningen i butikkerne i kommunen. Faldet / 14

15 DETAILHANDELSANALYSE NORDFYN / OMSÆTNING OG DÆKNINGSGRAD i dækningsgrad dækker over en lille stigning i dækningsgraden inden for dagligvarer og en betydelig reduktion indenfor udvalgsvarer. Balance for dagligvarer - stort underskud for udvalgsvare Torvet i Bogense. Inden for dagligvarehandlen er med en dækningsgrad på 99 så godt som balance mellem forbrug og omsætning. Det er i god overensstemmelse med, dagligvareindkøb oftest foregår lokalt. På Nordfyn formodes lokalkøbsandelen i en vis udstrækning at være understøttet af turisme, der bidrager til dagligvarebutikkernes omsætning. De særligt belyste byer på Nordfyn har alle en dækningsgrad over 100 inden for dagligvarer. Otterup og Søndersø har en dækningsgrad på henholdsvis 218 og 219, hvilket viser at byerne har et betydeligt lokalt opland. På baggrund af de generelt høje dækningsgrader inden for dagligvarer kan det konstateres, at Otterup, Søndersø og Bogense alle opfylder rollen med at sikre en lokal dagligvareforsyning. Ses der på dækningsgrader for udvalgsvarer er situationen en anden. Dækningsgraderne er generelt lave og lokalbefolkningen - og formodentlig også områdets turister - lægger penge til udvalgsvarer udenfor kommunegrænsen (Odense). Omkring 70% af borgernes udvalgsvareforbrug forbruges uden for kommunegrænsen. Byernes dækningsgrader understreger, at ingen af byerne spiller nogen væsentlig rolle i udvalgsvarehandlen. Alle byer har butikker inden for både beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer, men ingen har en dækningsgrad der væsentligt overstiger 100. Dækninggrad 2007 Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udvalgsvarer I alt Bogense Morud Nørreby Otterup Skamby Særslev Søndersø Veflinge Øvrig kom I alt / 15

16 DETAILHANDELSANALYSE NORDFYN / FORBRUGSPOTENTIALE OG AREALBEHOV Forbrugspotentiale og arealbehov Udviklingen i detailhandlens omsætning på Nordfyn i perioden fra viser, at der samlet set er sket vækst. I de kommende år vil fl ere faktorer have indfl ydelse på detailhandlens udviklingsmuligheder i Otterup, Bogense og Søndersø såvel som i lokalområderne. Især følgende faktorer vurderes at have betydning: Befolkningsudviklingen Udviklingen i Internethandlen Detailhandlens udvikling i konkurrerende byer Udviklingen i privatforbruget Ovenstående faktorer indgår som grundlag for vurderingen af det fremtidige forbrugspotentiale og arealbehov i Nordfyns Kommune. I vurderingen er der således ikke taget højde for ændringer i turismen, som formodes at have en vis betydning for butikkernes omsætning. Indbyggertal 2007 Nordfyns Kommune Bogense Bredbjerg 228 Gamby 224 Hårslev 362 Kappendrup 284 Lunde 386 Morud Otterup Skamby 436 Særslev 672 Søndersø Uggerslev 382 Vefl inge 910 Østrup 257 Landdistrikter Stigende befolkningstal Befolkningstallet på Nordfyn er gennem de seneste år steget fra i underkanten af indbyggere i 1994 til knap i Danmarks Statistiks befolkningsprognose for Nordfyns Kommune viser et stigende befolkningstal for de kommende 12 år. I forhold til i dag forudsiger Danmarks Statistik, at der i 2020 vil være godt fl ere indbyggere på Nordfyn. Med udsigt til et stigende befolkningstal vil der være et befolkningsmæssigt grundlag for vækst i detailhandlen. Befolkningsudvikling og -prognose /

17 DETAILHANDELSANALYSE NORDFYN / FORBRUGSPOTENTIALE OG AREALBEHOV Fortsat vækst i Internethandlen Internethandel er i de senere år blevet mere udbredt i Danmark. Fortsætter den igangværende udvikling forventes andelen af danskernes private køb på Internettet i 2020 at nå op på et niveau, der svarer til % af det samlede privatforbrug. Internethandlen forventes således at medføre en reduktion i omsætningen i de fysiske butikker i byerne og dermed mindske det fremtidige arealbehov. Fortsat strukturudvikling Det forventes at de seneste mange års strukturudvikling i detailhandlen vil fortsætte i fremtiden. Konsekvenserne skønnes at blive færre, men større butikker samtidig med, at udvalgsvarehandlen vil koncentrere sig i de større byer med over ca indbyggere. For Nordfyns vedkommende kan strukturudviklingen forventes at betyde, at alle byer inden for udvalgsvarehandlen vil tabe terræn i forhold til primært Odense men også Middelfart og Trekantsområdet. Odenses detailhandelsmæssige dominans på Fyn og nærheden til kommunen forventes isoleret betragtet at føre til en svækkelse af udvalgsvarehandlen med et større underskud på handelsbalancen for Nordfyn til følge. De kommende års markante udbygningsplaner i Trekantsområdet - med udvidelse Kolding Storcenter og nye butikscentre i Vejle - vil givetvis også fl ytte noget af forbruget ud af kommunen. Fortsat vækst i privatforbruget Den generelle udvikling i privatforbruget er en anden vigtig rammebetingelse. Væksten i privatforbruget forventes at fortsætte - omend i et mere afdæmpet tempo end de senere år. Størrelsen af væksten er imidlertid svær at forudsige og afhænger af udviklingen i de økonomiske konjunkturer, købekraft og renteniveau. Der er en tendens til, at det sidste halve års uro på de fi nansielle markeder og stigende energi- og fødevarepriser har medført en opbremsning i forbruget. To scenarier Med henblik på at afdække forskellige udviklingsmuligheder opstilles to scenarier for det fremtidige forbrug og arealbehov. Scenarierne angiver spændet mellem en optimistisk og en mere pessimistisk udvikling i privatforbruget og konkurrenceforholdet mellem Nordfyn, Odense, Middelfart og Trekants- Scenario 1: Fremskrivning af omsætning og arealbehov Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv.varer I alt Forventet stigning i købte varemængder % Forventet vækst i omsætning mio. kr Forventet udnyttelse kr./m Arealbehov m Scenario 2: Fremskrivning af omsætning og arealbehov Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv.varer I alt Forventet stigning i købte varemængder % Forventet vækst i omsætning mio. kr Forventet udnyttelse kr./m Arealbehov m Fremskrivningen af arealbehovet for Nordfyns Kommune er baseret på antagelser om den forventede udvikling i købte varemængder, befolkningstilvækst, arealudnyttelsesgrad og ændringer i oplandsforhold. Arealbehovet til butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, er ikke vurderet pga. stor usikkerhed. / 17

18 DETAILHANDELSANALYSE NORDFYN / FORBRUGSPOTENTIALE OG AREALBEHOV området. I begge scenarier lægges Danmarks Statistiks befolkningsprognose og de samme forventninger til væksten i Internethandlen til grund for vurderingen af forbrugspotentialet: Faldende befolkningstal (Danmarks Statistik) Vækst i Internethandlen svarende til en øget andel af omsætningen i udvalgsvarehandlen på 2,5 % i 2014 og 5 % i 2020 Scenario 1 Optimistisk fremskrivning Vækst i privatforbrug svarende til en direkte fremskrivning af forbruget i perioden fra Nordfyn mister omsætning til Odense, Middelfart og Trekantsområdet svarende til: 2014: - 5 % inden for boligudstyr - 2,5 % inden for beklædning 2020: - 7,5 % inden for boligudstyr - 5 % inden for beklædning Scenario 2: Almindelig fremskrivning af privatforbruget Vækst i privatforbrug svarende til en halvering af forbrugets udvikling i perioden fra Langeland mister omsætning til Odense, Middelfart og Trekantsområdet svarende til: Som grundlag for den fremtidige detailhandelsplanlægning omregnes den vurderede forbrugstilvækst i de to scenarier til et fremtidigt arealbehov. Arealbehovet er beregnet ud fra en vurdering af den sandsynlige fremtidige arealudnyttelse (omsætning pr. m2). I beregningen tages udgangspunkt i følgende arealudnyttelse, som udtrykker en forventning om en intensivering af omsætningen pr. arealenhed, hvilket er i tråd med udviklingen de seneste mange år: Dagligvarebutikker: kr./m2 Udvalgsvarebutikker: kr./m2 Det skal understreges, at vurderingen af arealbehovet i de to scenarier er forbundet med en vis usikkerhed primært pga. usikkerheden om den fremtidige forbrugsudvikling. Bl.a. forudsættes det, at den skønnede forbrugstilvækst direkte vil resultere i et øget behov for nyt butiksareal. I realiteten vil en del af omsætningsstigningen ske i eksisterende butikker, hvor kapacitetsgrænsen ikke er nået. Som følge af de strukturelle forandringer i detailhandlen vurderes hovedparten af arealbehovet at være knyttet til Otterup, Bogense Søndersø. Der forventes ikke at være behov for væsentlig udbygning af udvalgsvarehandlen, men ændret lokaliseringsbehov kan alligevel skabe et planlægningsmæssigt behov for arealudlæg. Modsat kan der være behov for en mindre udbygning af dagligvarehandlen i fl ere af byerne. Behovet skabes ikke kun af strukturelle og befolkningsmæssige ændringer. Også udviklingen i turismen vil have betydning for, om der er behov for yderlige arealer til dagligvarebutikker. 2014: - 7,5 % inden for boligudstyr - 5 % inden for beklædning 2020: - 10 % inden for boligudstyr - 7,5 % inden for beklædning Arealbehov / 18

19 Brancheregister Typenr. og betegnelse Dagligvarer Bagerforretninger Servicestationer med kiosksalg Kolonialhandel Døgnkiosker Supermarkeder Discountforretninger Varehuse Frugt- og grøntforretninger Slagter- og viktualieforretninger Fisk- og vildtforretninger Brødudsalg Chokolade- og konfektureforretninger Vinforretninger Tobaksforretninger Osteforretninger Helsekostforretninger Detailhandel med føde-, drikke- og tobaktsvarer fra specialforretninger Apoteker Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler Parfumerier Materialister Blomsterforretninger Udlejning af videobånd Servicestationer Beklædning Stormagasiner Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv Dametøjsforretninger Herretøjsforretninger Herre- og dametøjsforretninger Babyudstyrs- og børnetøjsforretninger excl. barnevognsforretninger Skotøjsforretninger Forhandlere af brugte varer undt. bøger og antikviteter Detailhandel fra postordreforretninger (hvis butik) Boligudstyr El-installation (hvis butik) VVS-installatører og blikkenslagere (hvis butik) Gulvbelægnings- og vægbeklædningsvirksomhed (hvis butik) Glarmesterforretninger (hvis butik) Møbelforretninger* Boligtekstilforretninger Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik Detailhandel med belysningsartikler Detailhandel med elektriske husholdningsmaskiner Radio- og tv-forretninger Isenkramforretninger Byggemarkeder* Farve- og tapetforretninger Tæppeforretninger Forhandlere af gaveartikler og brugskunst Kunsthandel og gallerivirksomhed Detailhandel med computere og standardsoftware Detailhandel med telekommunikationsudstyr Antikvitetsforretninger Forhandlere af brugte varer Detailhandel fra postordreforretninger (hvis butik) Låsesmede (hvis butik) Udvalgsvarer Detailhandel med reservedele Engros- og detailhandel med motorcykler, reservedele og tilbehør Lædervareforretninger Pladeforretninger Forhandlere af musikinstrumenter Bog- og papirhandlere Urmagerforretninger Urmager- og guldsmede Guldsmede- og juveler Optikere Fotoforretninger Frimærke- og møntforretninger Detailhandel med legetøj og spil Cykel- og knallertforretninger Dyrehandel Pornobutikker Detailhandel med andre varer (herunder barnevogne, børstevarer, skumgummi, ovne og pejse, køkken- og badeværelseselementer) Bogantikvariater Forhandlere af brugte varer (se beklædning, kan dække over mange typer) Detailhandel fra postordreforretninger (hvis butik) Sportsforretninger Særligt arealkrævende varer Detailhandel med biler Engros- og detailhandel med campingvogne Planteforhandlere og havecentre Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil Planteskoler (hvis butik)

20 DETAILHANDELSANALYSE NORDFYN / INDLEDNING Begreber og metode Butik En butik er et fast forretningsendhed, hvorfra der sælges varer til private, dvs. slutbrugeren. I henhold til Planlovens regler om detailhandel betragtes også forretninger, hvorfra der sker udlejning af fx fi lm til private, som butik. Detailhandel fra hjemmet, via postordre og internet mv. uden egentlige fysiske udstillingslokaler indgår ikke i analysen. Butikkerne er registreret via udtræk fra det centrale virksomhedsregister (CVR) suppleret af butikslisten fra Analysen af detailhandlen i Fyns Amt 1999, internetopslag, telefonopkald, besigtigelse og kommunernes lokalkendskab. Hovedbrancher Analysen omfatter 77 brancher inden for detailhandel. Detailhandelsbutikkerne er inddelt i fem hovedbutikstyper på baggrund af Danmarks Statistiks branchekoder: 1. Dagligvarer Dagligvarer er kortvarige forbrugsgoder som fx madvarer, drikkevarer og rengøringsmidler. Butikker, der sælger dagligvarer, betragtes som dagligvarebutikker, herunder også servicestationer med kiosk og varehuse, som har et betydeligt salg af udvalgsvarer. 2. Beklædning Beklædningsvarer er f.eks. tøj, sko, babyudstyr og børnetøj. 3. Boligudstyr Boligudstyr er fx møbler, hårde hvidevarer og isenkram. El- og VVS-installatører, der har butik og sælger til private, betragtes som boligudstyrsbutikker. 4. Øvrige udvalgsvarer Udvalgsvarer er fx smykker, cykler og bøger. 4. Pladskrævende varegrupper Under pladskrævende varegrupper hører biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer. Kædebutikker Butikkernes kædetilknytning fortæller noget om den enkelte butiks detailhandelsmæssige styrke, tiltrækningskraft og mulighed for at overleve på sigt. Butikkerne er opdelt efter, om de indgår i en kapitalkæde, en frivillig kæde eller ikke indgår i et kædesamarbejde. En kæde defi neres ved at indeholde mindst fi re enheder. Butikker, som har samme ejer (person eller selskab), indgår i en kapitalkæde. Kiosker ved servicestationer er alle defi neret som kapitalkæder. Bruttoetageareal Butiksarealerne er fastlagt efter defi nitionen i planloven og omfatter butikkernes bruttoetageareal. Dvs. butiks-, kontor- og lagerareal indgår i bruttoetagearealet. Lagerarealet er kun taget med, hvis det har umiddelbar tilknytning til butikken. Arealoplysningerne bygger på Bygnings- og Boligregistret (BBR) og informationer fra den Offentlige InformationsServer (OIS). Arealoplysninger, som det ikke har været muligt at skaffe fra registrene, er indhentet ved direkte henvendelse til butikkerne eller ved besigtigelse. Omsætning Butikkernes omsætning er fra 2007 og er inkl. moms. For Odense, Middelfart og Odense Kommuner er omsætningstallene baseret på omsætninger i 2006, som er fremskrevet til 2007-niveau. Omsætningsoplysninger for butikkerne er primært hentet fra Danmarks Statistiks momsregister. Der er indhentet omsætningsoplysninger for alle butikker undtagen for brancher, der er kategoriseret i hovedbranchen med butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. For butikker, der indgår i en koncern, beregner Danmarks Statistik omsætningen ved at fordele koncernomsætningen efter antallet af medarbejdere på de enkelte butikker. For butikker, der vurderes at have aktiviteter, der ikke er relateret til detailhandlen, er omsætningen registreret ved direkte henvendelse til butikkerne eller ved besigtigelse. Fx vil omsætning fra tankstationer med dagligvarebutikker, receptpligtigt medi- / 20

21 DETAILHANDELSANALYSE NORDFYN / INDLEDNING cin på apoteker, elinstallatørers servicearbejde mv. give fejlagtig stor omsætning i butikkerne, ligesom også dagligvarebutikker med væsentlig udvalgsvarehandel (varehuse) vil føre til for høj omsætning i dagligvarebutikkerne. Inden for udvalgsvarer vil fx omsætningen i byggemarkeder vil blive for stor, hvis ikke tømmerhan-delsdelen og engrossalget til håndværkere trækkes ud. I opgørelsen af butikkernes omsætning indgår ikke butikker, der er udtaget på baggrund af en bagatelgrænse fastsat af Danmarks Statistik. Bagatelgrænsen svarer til at værditilvæksten i en butik skal være stor nok til at afl ønne et halvt årsværk i pågældende branche. Værditilvæksten er groft set et udtryk for omsætningen fratrukket udgifter til køb af varer og tjenester. Lønomkostninger indgår således i værditilvæksten. Eftersom afl ønningen inden for forskellige brancher kan variere er det ikke muligt, at defi nere en fast bagatelgrænse. Forbrug Forbruget er beregnet for 2007 inkl. moms ud fra et forbrugsudtræk fra Danmarks Statistik på forskellige varegrupper. På baggrund af nøgletal om forskellige familietypers forbrug og forbrug i større og mindre byer er der beregnet tilnærmede forbrugstal svarende til de faktiske forhold i kommunerne på Fyn. Nøjagtighed Målet for undersøgelsen er at få alle større butikker med og at opnå en dækning på ca. 95 % af samtlige butikker. Der kan således være enkelte mang- Graf lende butikker, ligesom der kan være sket åbninger og lukninger af butikker efter afslutningen af dataindsamlingen i november Manglerne kan ligeledes skyldes fejlregistreringer i CVR. Fx. at butikker, der er centralt ejet af én person eller virksomhed, er registreret i det centrale virksomhedsregister på privatadressen, som kan ligge uden for de kommuner, der indgår i analysen. Samtidig kan butikkerne være fejlregistreret i det centrale virksomhedsregister mht. adresse og branchekode, hvilket kan medføre mindre unøjagtigheder i analyserne og i kortmaterialet. Mangler og fejl i registrene er forsøgt rettet ved hjælp af besigtigelser og kommunernes lokalkendskab til de faktiske forhold. Dækningsgrad Dækningsgraden er defi neret som forholdet mellem omsætningen og forbruget i et fast afgrænset område. Hvis dækningsgraden for en kommune er under 100 betyder det, at butikkerne i kommunen omsætter for mindre end kommunens borgere handler for. En del af borgernes forbrug bliver således lagt i butikker uden for kommunen. Tilsvarende betyder en dækningsgrad over 100, at butikkerne i kommunen tiltrækker kunder uden for kommunen. Dækningsgraden er således en måde at vurdere detailhandlen styrke og tiltrækningskraft. Statistikområder Der er oprettet ét statistikområde for hver af kommmunerne. Herudover er der oprettet statistikområder for byer, som er udpeget af de fynske kommunerne til at indgå i analysen. Statistikområderne benyttes til opgørelsen af antallet af butikker, beregning af omsætning og dækningsgrader samt præsentation af data. / 21

22