FEBRUAR 2012 DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING KOMMUNE RAPPORT

Transkript

1 FEBRUAR 2012 DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING KOMMUNE RAPPORT

2 2 DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING Foto: Østergade, Hjørring

3 DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING 3 INDHOLD 4 SAMMENFATNING 12 BUTIKSANALYSE 26 OPLANDE OG INDKØBSADFÆRD 40 FREMTIDIGT AREALBEHOV 44 DETAILHANDELSSTRUKTUR 50 EFFEKTER AF ET BILKA 52 ORDFORKLARING 54 BRANCHEREGISTER

4 4 DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING SAMMENFATNING Der er gennemført analyser af detailhandlen i Hjørring Kommune i 2011 og Udviklingen over de 14 år har overordnet set budt på etablering af en del nye større butiksenheder, men også mange butikslukninger i overensstemmelse med udviklingen på landsplan. Økonomisk har udviklingen i detailhandlen været mere stabil, hvor kommunes detailhandel har fastholdt en stærkt position i det regionale opland baseret på lokalt orienterede kunder og turisme. Med konkurrence fra en fortsat stigende Internethandel er det blevet endnu vigtigere, at attraktiviteten af detailhandlen og den samlede indkøbsoplevelse i byen forbedres for at kunne fastholde den stærke position. INDLEDNING OG METODE Hjørring Kommune igangsatte i efteråret 2011 en analyse af detailhandlen i kommunen, som led i kommunens overordnede planlægning for den fremtidige udvikling af detailhandlen. Formålet med analysen er at kortlægge butiksstrukturen i Hjørring Kommune efter kommunesammenlægningen og belyse, hvordan detailhandlen har udviklet sig. Rapporten omfatter yderligere en analyse af kundernes adfærdsmønstre i forbindelse med indkøb og afdækker bla. kundernes indkøbspræferencer og konkurrencen fra de omkringliggende handelsbyer i det regionale opland. Detailhandelsanalysen udspringer af to delanalyser. Den ene delanalyse omfatter en kortlægning af butikkerne i Hjørring Kommune, hvor butikkerne er identificeret med afsæt i et udtræk fra det centrale virksomhedsregister (CVR) efterfulgt af en grundig kvalitetssikring via Internetopslag, telefonopkald, besigtigelse, lokalkendskab mv. For hver enkelt butik er der indsamlet oplysninger om branche, kædetilknytning, ansatte, bruttoetageareal og omsætning. Bruttoetagearealet bygger på data oplyst af de butiksdrivende, via besigtigelse eller de tilgængelige oplysninger fra den Offentlige InformationsServer (OIS). Omsætningstallene er ligeledes indsamlet ved direkte henvendelse til de butiksdrivende eller ved at besigtige den enkelte butik. Resultaterne af omsætningsanalysen er sammenlignet med detailhandelsanalysen fra 1999 foretaget af Nordjyllands Amt, hvilket har givet mulighed for at vurdere udviklingen i detailhandlen fra (omsætningstallene er fra 1997). Der er foretaget analyser af detailhandlen i 2005 i tidligere Hjørring og Hirtshals Kommune, men ikke for Løkken- Vrå og Sindal Kommune, hvorfor analysen af detailhandlens udvikling i ny Hjørring Kommune kun beskæftiger sig med amtets analyse. Den anden delanalyse omfatter en interviewundersøgelse, hvor der er foretaget interviews med 600 tilfældigt udvalgte husstande. Formålet med interviewene er at kortlægge indbyggernes indkøbsmønstre, når de handler dagligvarer og udvalgsvarer, som grundlag for den fremadrettede planlægning af detailhandlen. Interviewene sætter også fokus på indkøbspræferencer, og hvorfor folk vælger at handle i Hjørring bymidte, men også hvorfor de en gang imellem fravælger Hjørring til fordel for andre konkurrerende handelsbyer i oplandet som fx. Frederikshavn og Aalborg.

5 DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING 5 Foto: Metropol, Hjørring Interviewanalysen omfatter også spørgsmål om indbyggernes indkøbsvaner på Internettet, da denne indkøbsform gennem en årrække har været i stærk vækst og dermed er med til at sætte sit præg på detailhandelsplanlægning, hvor behovet for fysiske butikker mindskes i takt med den stigende Internethandel. Resultaterne fra de to delanalyser udmøntes i en anbefaling til den fremadrettede detailhandelsplanlægning for Hjørring Kommune med et særligt fokus på Hjørring by, hvor center- og butiksstrukturen nærmere behandles med udgangspunkt i Planlovens formålsbestemmelser for detailhandlen og Hjørring Kommunes selvstændige mål for butiksudviklingen. Endeligt afsluttes rapporten med en særskilt konsekvensvurdering af etableringen af et Bilka-varehus. Afsnittet omfatter overordnede vurderinger af varehusets konsekvenser for detailhandlen i kommunen og det omkringliggende opland. DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE UNDER ÉT Detailhandlen i Hjørring Kommune havde i 2010 en samlet omsætning på 3,4 mia. kr. Borgerne i kommunerne havde samme år et forbrug på 2,9 mia. kr. Der var således et handelsoverskud på ½ mia. kr. Overskuddet kan også beskrives med dækningsgraden, som er forholdet mellem butikkernes omsætning og borgernes forbrug, og som er 115 %. Bedømt alene ud fra handelsoverskuddet har Hjørring Kommune en stærk detailhandel ikke mindst set i lyset af, at ca % af udvalgsvarehandlen i dag sker som nethandel, der primært går ud af kommunen. Handelsoverskuddet har positive effekter. Det giver borgerne i Hjørring Kommune adgang til et større udbud af butikker, end de ellers ville have, hvilket har stor betydning for oplevelsen af detailhandlens attraktivitet og samtidig er medvirkende til at holde flere kunder hjemme i kommunen. Et stort udvalg af både

6 6 DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING Foto: Lønstrup dagligvare- men særligt udvalgsvarebutikker har derfor typisk en selvforstærkende effekt og er derfor vigtigt at forsøge at fastholde. Samtidig giver handelsoverskuddet flere arbejdspladser i detailhandlen og er generelt en vigtig beskæftigelsesfaktor - særligt i turistområderne. Der er to hovedårsager til, at detailhandlen i Hjørring Kommune står stærkt og tiltrækker væsentligt mere handel fra udefrakommende kunder, end borgerne i Hjørring Kommune handler uden for kommunen. For det første bidrager den omfattende turisme med ekstra omsætning i butikkerne i Hjørring Kommune, og det gælder både de mange overnattende turister, endagsgæsterne i Løkken, Lønstrup, Hirtshals mv. og turisterne, der ankommer med færgerne til Hirtshals. For det andet viser interviewundersøgelsen, at der i høj grad er sammenfald mellem Hjørring Kommunes geografiske grænser og handelsoplandet. Borgerne i Hjørring Kommune handler kun i beskedent omfang i andre byer, og der er tilsyneladende et ret beskedent opland uden for kommunegrænsen. Grunden til indbyggernes lokalt orienterede indkøbsadfærd kan skyldes, at kommunens detailhandel i stor udstrækning dækker forbrugernes behov for indkøb. Hjørring by tilbyder et bredt og varieret udvalg af butikker - flere med specialvarer - mens de større oplandsbyer har en robust dagligvarehandel suppleret af et basisudvalg af udvalgsvarebutikker. Herudover er der en forholdsvis fintmasket butiksstruktur inden for dagligvarer, som gør det muligt at foretage dagligvareindkøb lokalt. Der er forskelle på handelsbalancen mellem de forskellige varegrupper. Handelsoverskuddet er ca. 20 % på dagligvarer, 10 % for øvrige udvalgsvarer og 5 % inden for beklædning. Det betydelige overskud på dagligvarehandlen skyldes i høj grad turisme, samt det forhold, at borgernes indkøb af dagligvarer langt overvejende sker lokalt. Kun en meget lille andel af dagligvareforbruget lægges uden for kommunegrænsen (ca. 5 %), og borgere uden for kommunen køber ligeledes kun i begrænset omfang dagligvarer i Hjørring Kommune. Borgernes køb af udvalgsvarer uden for kommunegrænsen er ifølge interviewundersøgelsen større, når det gælder beklædning og øvrige udvalgsvarer - i størrelsesordenen 15

7 DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING 7-20 % for beklædning og % for øvrige udvalgsvarer, men også her bidrager turismen og i nogen grad handel fra borgere i de tilgrænsende områder til et samlet overskud på handlen. Ud over Internethandlen er Aalborg Midtby den største konkurrent. Aalborg Midtby trækker i størrelsesordenen 5-10 % af forbruget inden for beklædning og 3-4 % af forbruget inden for øvrige udvalgsvarer. Frederikshavn og Brønderslev trækker i følge interviewundersøgelsen kun i meget begrænset omfang kunder fra Hjørring Kommune og omvendt. Oplandsgrænsen vurderes at følge kommunegrænsen forholdvis tæt med en lidt større udveksling i grænseområdet, hvor bl.a. arbejdssted og pendling kan have betydning for, hvilken by man foretrækker at handle i. Sammenlignes dækningsgraden for Hjørring Kommune med 1997, lå den også dengang på 115 %. Tallet dækker imidlertid over forskydninger inden for de enkelte varegrupper. Dagligvarer har oplevet et mindre fald på ca. 5% point, beklædning har haft en beskeden stigning på ca. 5 % point, mens øvrige udvalgsvarer stort set ligger uændret. Den uændrede dækningsgrad skal som indledningsvist beskrevet ses i lyset af, at internethandlen i dag trækker ca % af udvalgsvarehandlen ud af kommunen. DETAILHANDLEN I BYERNE I HJØRRING KOMMUNE Detailhandlen i byerne i Hjørring Kommune kan opdeles i Hjørring by, oplandsbyerne og kystbyerne, som er karakteriseret ved at have store forskelle, udfordringer og muligheder. Hjørring by Hjørring by er egnens gamle købstad og handelsby, der ligger centralt i et større opland i det nordvestlige Vendsyssel. Afstanden til Aalborg, som er nærmeste væsentlige konkurrent, betyder, at handlen i stor udstrækning holdes hjemme. Som væsentlige årsager til at handle i Hjørring nævner de interviewede i oplandet, at der er et godt udvalg, at Hjørring ligger tæt på bopæl eller arbejde, at der er gode parkeringsmuligheder og at indkøb i Hjørring kan kombineres med andet. Detailhandlen i Hjørring har de senere år udviklet sig kraftigt. To nye butikscentre, Metropol og Bispetorvet, er kommet til, ligesom der bl.a. er kommet et Bauhaus. Hjørring by har siden 1997 samlet set haft fremgang inden for beklædning og øvrige udvalgsvarer og i beskedent omfang inden for dagligvarer. Fremgangen inden for beklædning og øvrige udvalgsvarer hænger sammen med tilbagegang i oplandbyerne. Den stort set uændrede dækningsgrad inden for dagligvarer peger på, at de senere års etableringer af nye dagligvarebutikker hovedsageligt har ført til omfordelinger inden for oplandet. Den kraftige udbygning af detailhandelsarealet i Hjørring by med etableringen af bl.a. Metropol og Bispetorv vurderes at have medført et betydeligt overskud på detailhandelskvadratmeter i bymidten. Som konsekvens heraf ligger tomgangen af ledige butikslejemål på et højt niveau i Hjørring by sammenlignet med landsgennemsnittet. Væksten i butiksbestanden op gennem 00 erne har således vist sig ikke at være bæredygtig i den lavkonjunktur, som brat opstod i midten af Krisen vurderes således i sammenhæng med den kraftige udbygning af butiksareal i Hjørring by at have haft betydning for det relativt høje niveau af ledige butikslokaler. Udbygningen med Metropol, Bispetorv og Frederikshavnsvej vurderes dog

8 8 DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING samtidig at have betydning for at detailhandlen samlet set fortsat står stærkt i Hjørring Kommune, og at udvalgsvarehandlen er blevet styrket siden De ledige lejemål i Hjørring ligger primært i de perifere dele af gågadesystemet, men der er også eksempler på flere tomme butikslokaler i de centrale strøg omkring Springvandspladen, hvor flytningen af Føtex og H&M vurderes at have haft en stor betydning som ankerfunktioner. Ankerfunktioner bruges i den sammenhæng om besøgsintensive butikker eller øvrige funktioner som fx et bibliotek, der genererer mange daglige besøg. Der er en tendens til koncentration af tomme lokaler i området ved Strømgade og Stokbrogade, som ligger længst væk fra det primære ankomstområde til bymidten. Herudover er der også en del tomme lejemål i den østlige del af Østergade. Betydningen af en længerevarende periode med et højt niveau for tomgangen i ledige butikslokaler kan være, at oplevelsen af Hjørring som en attraktiv handelsby kan risikere at komme under pres. OPLANDSBYERNE Oplandsbyerne, Hirtshals, Sindal, Vrå, Tårs, der har status af områdebyer i kommuneplanen, og Bindslev har haft markant tilbagegang inden for beklædning og øvrige udvalgsvarer. Der er generelt blevet færre butikker og dækningsgraderne er faldende. Hirtshals har som den største oplandsby godt 20 butikker inden for beklædning og øvrige udvalgsvarer. Udbuddet falder med bystørrelsen. Tårs og Bindslev har i dag under 5 butikker. Oplandsbyerne har fortsat dagligvarebutikker. Der er forholdsvis bred dækning i de større byer og smallere udbud i de mindre byer. Hirtshals har eksempelvis 15 dagligvarebutikker, og Bindslev har 3 dagligvarebutikker. Med undtagelse af Bindslev har oplandsbyerne som minimum et supermarked med fuldt dagligvaresortiment. Bindslev har et minimarked som største butik. Hirtshals Hirtshals er samtidig med at være oplandsby også stærkt præget af turismen, hvilket giver sig til udslag i en god dagligvareforsyning. Udbuddet i Hirtshals inden for beklædning og øvrige udvalgsvarer på godt 20 butikker er siden 1997 reduceret til et omfang, der vurderes at være på et kritisk niveau i forhold til at udgøre en attraktivt indkøbsmiljø. Det vurderes, at Hirtshals tilbagegang skyldes reduceret handel fra turister, mens motorvejen har afkortet rejsetiden til butikkerne i Hjørring. Sindal Sindal ligger tæt på Hjørring, herunder butikkerne på Frederikshavnvej. Det er lykkedes for Sindal at fastholde niveauet for dagligvarehandlen. En forklaring kan være, at der ved udkørslen fra byen er opbygget et stærkt dagligvareområde med både et supermarked med fuldt sortiment og to discountbutikker. Beklædning og øvrige udvalgsvarer har haft tilbagegang og er nu nede på under 10 butikker. En mulig forklaring kan være, at succesen for dagligvarehandlen har kostet for beklædning og øvrige udvalgsvarer. Udflytningen af dagligvarehandlen har fjernet kunder fra bymidten, og det har sandsynligvis kostet handel inden for beklædning og øvrige udvalgsvarer. Vrå, Tårs og Bindslev Vrå har fastholdt sin dagligvarehandel, men beklædning og øvrige udvalgsvarer er reduceret til et udbud på under 10 butikker. Tårs har også fastholdt sin dagligvarehandel, men udbuddet inden for beklædning og øvrige udvalgsvarer er stærkt begrænset. Bindslev har oplevet tilbagegang inden for alle tre varegrupper og har i dag begrænset udbud.

9 DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING 9 TURISTBYERNE Turistbyerne, Løkken, Lønstrup og Tversted, har generelt et stort butiksudbud set i forhold til indbyggertallet. Det er tydeligt, at turismen giver et godt tilskud til byernes handelsliv, som også betyder større udbud til byernes borgere. De tre byer har således mere end 10 butikker pr indbyggere mod et gennemsnit på 6 butikker pr indbyggere i kommunen som helhed. Udviklingen i byernes handelsliv har været forskelligt. Løkken Løkken har siden 1998 mistet ca. 1/3 af sine butikker og dækningsgraden er faldet Udviklingen er fordelt med tilbagegang inden for dagligvarer og øvrige udvalgsvarer og fremgang inden for beklædning. Det er ikke undersøgt, hvad årsagerne til udviklingen er, men det vurderes, at omlægningen af turismen i Løkken fra ungdoms- og mængdeturisme til mere familieorienteret turisme og måske en generel nedgang i turismen er en medvirkende årsag til tilbagegangen inden for dagligvarer og vækst inden for beklædning. Det hører med i billedet at Løkkens dagligvarebutikker er blevet spredt med etableringen af to discountbutikker. Lønstrup Lønstrup har haft stor fremgang og er en stor succeshistorie. Der er knap 50 butikker pr indbyggere i Lønstrup mod 6 i kommunen som helhed, og der er blevet væsentligt flere butikker siden 1998, ligesom dækningsgraden er vokset. Det er lykkedes for Lønstrup, at udvikle en meget stærk klynge af kunsthåndværkere med udgangspunkt i byens turismepotentiale. Virksomhederne og kvaliteten i bymiljøet danner et meget attraktivt og helstøbt miljø. Tversted Tversted er en lille by men har væsentligt flere butikker end byens størrelse skaber grundlag for. Turisternes tilstedeværelse i området giver særligt mulighed for et større udbud af dagligvarebutikker, men også kunsthåndværkere og andre specialbutikker, som turisterne typisk foretrækker frem for kendte kædebutikker. ANBEFALINGER De kommende års indsats for at forbedre og styrke detailhandlen handler om en mangesidet indsats, som både beror på at skabe optimale rammer for detailhandlens udviklingsmuligheder, men hvor detailhandlen selv også står med store udfordringer bl.a. i form af konkurrencen fra Internettet. Det stiller fornyede krav til butikkernes kreativitet, innovation og måde at drive forretning på fordi det i sidste ende handler om at give forbrugerne den indkøbsoplevelse, der kan differentiere den fysiske butik fra de rene Internetbutikker. Det handler ikke om at modsætte sig tendensen med stigende Internethandel, men snarere at vende Internettet til sin egen fordel ved fx at bruge nettet som en ekstra salgskanal eller til at pirre nysgerrigheden hos forbrugerne og på den måde at trække kunderne ind i butikken. Samtidig med stigende Internethandel spås handel via mobiltelefonen at få et snarligt gennembrud. Med afsæt i udviklingen i Internethandlen kan det anbefales: at butikkerne i Hjørring Kommune udnytter Internettet som en ekstra salgskanal til at understøtte driften af den fysiske butik

10 10 DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING Hjørring Hjørring skal i fremtiden fortsat varetage rollen som kommunens overordnede handelsby, der skal være garant for, at der også fremadrettet er adgang til et bredt og varieret udbud af butikker, som stort set dækker indbyggernes behov. Samtidig er der en stor udfordring med at imødegå den nedgang, der er sket i bymidten, med de mange tomme butikker til følge. Udfordringen vurderes særligt at omfatte en overordnet arealplanlægning, som tydeligt fokuserer på udvikling af detailhandel i bymidten, samtidig med at der konkret skal fokuseres på en strategi for bymidten. En sådan strategi vil have et langvarigt og bredt sigte og kan med henblik på den fysiske planlægning omfatte overvejelser omkring udstrækningen af det primære handelsmiljø, hvor der bl.a. kan sættes fokus på at øge funktionaliteten og attraktiviteten af de gader, hvor der er konstateret nedgangstendenser. Modsat kan der også fokuseres på en form for kontrolleret afvikling af visse dele af de nødlidende handelsområder, hvor der ikke vurderes at være et fremadrettet udviklingspotentiale. Indsatsen over mange år vil kunne indeholde en lang række initiativer, hvor nogle virkemidler kan give effekt på det korte sigte, mens andre virkemidler får fuld effekt gennem en mangeårig og vedholdende indsats. Med det som udgangspunkt kan det anbefales: at rendyrke arbejdsdelingen mellem bymidten karakteriseret ved mindre beklædningsog udvalgsvarebutikker og Frederikshavnvej og Bispetorvet med større boksbutikker, at stoppe udbygningen med udvalgsvarebutikker i en periode ind til overskuddet af butiksarealer er udlignet, at samarbejde med handelslivet og ejere af butikslokaler i bymidten om at gøre det mere attraktivt at etablere butik i bymidten, herunder eksempelvis en indsats for at få spredt beliggende butikker til at flytte til bymidten, at arbejde målrettet for iværksætteri i detailhandlen, herunder muligheder for via attraktive huslejeordninger at forbedre mulighederne for nystartede butikker i bymidten, at overveje om ankomstsystemet kan udvikles, så det bliver lettere for oplandet at ankomme til den nordlige og vestlige del af bymidten, at prioritere byfortætning i bymidten og de nærmeste omkringliggende byområder højt, sådan at kundegrundlaget i form af beboere og arbejdspladser øges kontinuerligt over en længere periode, at støtte bymidten med offentlige støttefunktioner, der kan trække kunder til området og forbedre mulighederne for at kombinere andre ærinder med indkøb i bymidten. Hirtshals De væsentligste udfordringer i Hirtshals er at stoppe den nedgang, byen har oplevet de senere år, og undgår at udtyndingen i byens butiksudbud inden for beklædning og øvrige udvalgsvarer skaber en selvforstærkende effekt, hvor hver enkelt butikslukning mindsker byens attraktivitet som indkøbssted, som får den effekt at grundlaget for de tilbageværende butikker reduceres yderligere. Med det som udgangspunkt anbefales

11 DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING 11 det: at udarbejde en detailhandelsstrategi for Hirtshals, hvor der fokuseres på, hvordan attraktivitet som udvalgsvareby kan fastholdes med sigte på at bevare det, der er tilbage. Det kan f.eks. handle om at arbejde frem mod en fysisk koncentration af udvalgsvarehandlen og om at undersøge mulighederne for at Hirtshals kan få mere ud af de mange gæster fra færgerne og byens store besøgscentre. De mindre og mellemstore oplandsbyer De mellemstore oplandsbyer omfatter Sindal, Vrå, Tårs og Bindslev. Udfordringerne for byerne bliver at kunne fastholde den eksisterende detailhandel, som særligt for udvalgsvarehandlens vedkommende er under pres. Ændrede indkøbsvaner og strukturudviklingen vil betyde at udvalgsvarehandlen i bedste fald kan opretholdes på nuværende niveau. Realistisk set vil flere udvalgsvarebutikker lukke i de kommende år - særligt som følge af generationsskifte. Mulighederne for at bevare udvalgsvarehandel afhænger i høj grad af, om dagligvarehandlen kan fastholdes, og mulighederne for samlokalisering. Derfor anbefales det: at planlægningen for de mindre og mellemstore oplandsbyer er med til at koncentrere handlen, hvor udvalgsvarebutikkerne kan opnå spinn off effekter ved en lokalisering sammen med dagligvarehandlen. Turistbyerne Turistbyerne har væsentligt stærkere detailhandel end andre byer af tilsvarende størrelse; der er i højere grad tale om selvstændige butikker og kunsthåndværkere båret af iværksætteri og talent for at drive butik, og der skabes værdifulde arbejdspladser. Lønstrup er et rigtigt godt eksempel på, hvordan potentialet i turisternes efterspøgslen kan udnyttes til at skabe lokale virksomheder og arbejdspladser men selv i Lønstrup er potentialet måske ikke udnyttet. Det anbefales, at der i første omgang skabes viden om og overblik over potentialet i turismen. Det vil være værdifuldt, at få et overblik over, hvor mange turister, der er opdelt på segmenter, hvordan deres måder at bruge byerne og handle på er, hvad indkøbsmuligheder og -miljøer betyder for oplevelsen, hvor lang tid der bruges på oplevelser og shopping i byerne, hvor mange penge de bruger på hvad, og hvad der kan friste til et yderligere forbrug. Shopping og madoplevelser vurderes at være en noget overset del af turisternes oplevelse og en vigtig del af attraktionen på feriestedet. Det vil dernæst være værdifuldt, at få indblik i handelslivets vilkår og muligheder i turistbyerne, og hvilke barrierer og muligheder, der er for at nye kan komme i gang og for at de eksisterende kan udvikle forretningen. Med det som udgangspunkt kunne der udarbejdes en strategi for udvikling af handelslivet i turistbyerne. I Løkken peger undersøgelsen på, at der er behov for at se nærmere på, hvordan byens handelsliv udnytter potentialet i den nye form for turisme, som Løkken har omstillet sig mod de senere år. I Lønstrup er det sandsynligvis vigtigt, at fokusere på, hvordan det meget attraktive miljø, der er udviklet kan fastholdes, og om det er muligt at skabe fysisk plads til nye virksomheder samtidig med at det koncentrerede og charmerende miljø bevares. I Tversted kunne udfordringen være at bygge videre på det, der er, og f.eks. arbejde på, at ivæksættere kan udnytte potentialet inden for nichebutikker og kunsthåndværk.

12 12 DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING Foto: Østergade, Hjørring BUTIKSANALYSE Kortlægningen af butikker i Hjørring Kommune giver et overblik over hvor mange butikker der er, hvordan dækningen med butikstyper er i byerne, hvor store butikkerne er, og hvor stærk handelslivet er i byerne. Der kan på de væsentligste områder sammenlignes med en tilsvarende kortlægning i BYMØNSTER Detailhandelsanalysen fokuserer på de byer, som rummer den primære detailhandel i Hjørring Kommune. Byerne i analysen omfatter: Hovedby Hjørring Områdebyer Hirtshals, Sindal, Vrå, Tårs og Løkken Lokalbyer Bindslev, Lønstrup, Tversted KORTLÆGNING AF BUTIKKER Udgangspunktet for detailhandelsanalysen er en kortlægning af alle butikker i Hjørring Kommune. Butikkerne er kortlagt med afsæt i et udtræk fra det centrale virksomhedsregister (CVR) efterfulgt af en grundig kvalitetssikring via Internetopslag, telefonopkald, besigtigelse mv. HJØRRING BY SUPPLERET AF LOKALE HANDELSBYER Detailhandlen i Hjørring Kommune er koncentreret i Hjørring by, som er det naturlige midtpunkt for handlen i kraft af sin centrale beliggenhed, størrelse og tradition som købstad og overordnet handelsby. Afstandene til konkurrerende handelsbyer betyder, at Hjørring ( indbyggere) har et stort opland med Frederikshavn ( indbyggere), Brønderslev ( indbyggere) og Aalborg ( indbyggere) som de naturlige primære konkurrenter. Afgrænsningen mod Skagerrak skaber et opland som mod nord og vest er endeligt defineret. Oplandsgrænserne mod Frederikshavn, Brønderslev og Aalborg er sandsynligvis relativt faste og f.eks. påvirket af Jyske Ås mod øst, men de er også under konstant påvirkning af byernes udvikling som detailhandelscentre og ændringer i tilgængeligheden, som eksempelvis motorvejen har påvirket. Som største udbudspunkt er Hjørring by drivkraften for detailhandelsudviklingen i kommunen. De øvrige handelsbyer forsyner et mere lokalt opland og

13 DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING 13 Foto: Østergade, Hjørring ANTAL INDBYGGERE OG BUTIKKER 2011 INDBYGGERE DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØV. UDV. VARER PLADSKR. VAR. TOTAL ANDEL PR INDB. BUTIKKER 1998* HJØRRING % FR-HAVNSVEJ % HIRTSHALS % 6 59 SINDAL % 6 33 VRÅ % 6 17 TÅRS % 4 14 LØKKEN % BINDSLEV % 7 18 LØNSTRUP % TVERSTED % 11 5 ØVRIGE % 2 HELE KOMMUNEN % * OPDELINGEN I 1998 VAR LIDT ANDERLEDES END I 2011, HVORFOR ANTALLET AF BUTIKKER MÅ TAGES MED FORBEHOLD. supplerer Hjørrings detailhandel. Det lokale udbud uden for Hjørring by er primært koncentreret om dagligvarehandlen. Enkelte byer har et vis udbud af udvalgsvarebutikker grundet byens størrelse som f.eks. Hirtshals eller er understøttet af turismen i lokalområdet som f.eks. Hirtshals, Lønstrup og Løkken. BUTIKKER OG BESKÆFTIGELSE I 2011 Hjørring by har med i alt 209 registrerede butikker et stort udbud, som dækker bredt inden for alle hovedbrancher. Udbuddet vidner om byens styrke og betydning som handelsby for et større opland. Frederikshavnvej rummer 16 % af butikkerne i Hjørring og har en tydelig specialisering inden for butikker med øvrige udvalgsvarer og særligt pladskrævende varer, mens bymidten har bred dækning

14 14 DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING Foto: Løkken inden for dagligvarer, beklædning og øvrige udvalgsvarer. Hjørring har stor bredde i dagligvareudbuddet, der strækker sig fra større varehuse som Kvickly og Føtex med bredt sortiment til specialbutikker. I Nørregade ligger en klynge af specialdagligvareforretninger, der forhandler, ost, vin, fisk mv. Inden for beklædning og øvrige udvalgsvarer har Hjørring bred dækning med butikker som A-Z, H&M, Elgiganten, Toys R Us og Bauhaus. Hirtshals er kommunens næststørste handelsby målt på antal butikker. Der er fuldt dækkende dagligvaresortiment i form af supermarkeder, og der er enkelte specialdagligvarebutikker som slagter og bager. Der er et vist udbud af butikker inden for beklædning og øvrige udvalgsvarer, som dækker tøj, sko, isenkram, bøger, byggemarked mv., men der er ikke tale om et fuldt dækkende butiksudbud. Turistbyerne, Løkken, Lønstrup og Tversted, har mange butikker i forhold til indbyggertallet. Især Lønstrup har væsentligt flere butikker end gennemsnittet. Det skyldes i høj grad byens markante profil inden for kunsthåndværk og gallerier. Der er i alt kortlagt 15 gallerier og kunsthåndværkere. Løkken har markant flere beklædnings- og øvrige udvalgsvarebutikker, mens Tversted især løftes af god dækning med dagligvarebutikker i forhold til byens indbyggertal. Løkken og Lønstrup har supermarked med fuldt dagligvaresortiment, mens Tversted har minimarkeder. Antallet af butikker i de øvrige byer, Sindal, Vrå, Bindslev og Tårs, afspejler stort set byernes indbyggertal. Der er mellem 4 og 7 butikker pr indbyggere i de 4 byer - højst i Bindslev og lavest i Tårs. Sindal har mange dagligvarebutikker og har sammen med Vrå et vist udbud inden for udvalgsvarer. Sindal, Vrå og Tårs har supermarked med fuldt dagligvaresortiment. Bindslev har minimarked. I de mindre byer er der dagligvarebutik i form af minimarked eller discountbutik i Vrensted, Hundelev, Vittrup, Poulstrup, Astrup, Bjergby, Åbyen, Tornby, Mosbjerg og Lendum. Beskæftigelsen i detailhandlen er ofte et overset element i forbindelse med iværksætteri og erhvervsudvikling. Detailhandlen er en vigtig faktor for den lokale

15 DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING 15 beskæftigelse og kan særligt være et fokusområde for jobskabelse i områder, hvor de generelle rammevilkår ikke indbyder til et stort potentiale for fx vidensvirksomheder i et større omfang. I forbindelse med besigtigelsen af butikkerne i Hjørring Kommune er antallet af ansatte i detailhandlen kortlagt. Den samlede opgørelse viser, at der er ca personer beskæftiget i detailhandlen i Hjørring Kommune. Set i forhold til udviklingen fra med forholdsvis sammenlignelige tal fra Danmarks Statistik var antallet af ansatte inden for detailhandlen i ny Hjørring Kommune stort set uændret i den nævnte periode. I samme periode vurderes antallet af butikker at være reduceret i Hjørring Kommune, hvilket indikerer, at reduktionen i butiksbestanden er et udtryk for, at butikkerne er blevet erstattet af færre, men større butiksenheder med flere ansatte. UDVIKLING I ANTAL BUTIKKER SIDEN 1997 Antallet af butikker i den nuværende Hjørring Kommune er blevet reduceret fra 485 registrerede butikker i 1998 til 394 butikker i 2011 svarende til ca. 20 %. Til sammenligning blev butiksbestanden på Fyn reduceret med ca. 10 % i perioden fra Herudover tyder forskellige opgørelser på, at der på landsplan i kriseåret 2008 alene lukkede butikker i størrelsesordenen ca. 4-5 % af den samlede bestand, mens det vurderes - om end det er usikkert - at der yderligere er lukket ca. 4-5 % fra 2008 og frem til Samlet set vurderes tilbagegangen i butiksbestanden i Hjørring Kommune derfor i stor udstrækning at have fulgt tendensen på landsplan de seneste 12 år. Hjørring by har stort set fastholdt sit butikstal. Hirtshals, Sindal, Bindslev og Tårs har mistet omkring halvdelen af deres butikker siden Løkken har mistet ca. 1/3 og Vrå ca. 1/4 af butikkerne. Lønstrup har øget antallet af butikker markant. Det er sandsynligt, at Lønstrup har haft betydelig fremgang, men kunsthåndværkerne, som udgør en stor del af butikkerne, blev i 1998 vurderet efter, om hovedomsætningen blev skønnet til at ligge i salg fra butikslokalet eller fra andre former for salg. I 2011 er kunsthåndværkere, der har detailsalg med faste åbningstider fra produktionslokalerne alle registreret som butik. Tversted har også øget antallet af butikker. Den overordnede tendens er ligesom på landsplan, at antallet af butikker generelt falder. I Hjørring Kommune er det især de mindre og mellemstore byer, der mister butikker. Undtagelserne er byer, hvor turismen kan gøre en forskel, men turismen er ingen garanti mod tilbagegang. Lønstrup og Tversted har haft fremgang, mens Hirtshals og Løkken har haft tilbagegang i antallet af butikker. KÆDER I HJØRRING KOMMUNE Butikkernes tilknytning til især kapitalkæder er normalt et udtryk for butikkernes styrke og for interesse i at investere i butikker i området, men det er også vigtigt for handelslivet, at de centralt styrede og forholdsvis ensartede kapitalkædebutikker suppleres af butikker i frivillige kæder og uden for kædesamarbejde, som bidrager til variation i butiksudbuddet. Områder med stor turismehandel har typisk en høj KÆDETILKNYTNING DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØV. UDV.VARER I ALT KAPITALKÆDE 25 % 42 % 13 % 25 % 31 % 34 % FRIVILLIG KÆDE 31 % 23 % 24 % 12 % 11 % 16 % UDEN FOR KÆDE 44 % 35 % 63 % 63 % 58 % 50 % * ANALYSEN FRA 1998 DEFINEREDE ØVRIGE UDVALGSVARER PÅ EN ANDEN MÅDE ENDE ANALYSEN FRA 2011

16 16 DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING Foto: Søndergade, Hjørring anden af butikker uden for kædesamarbejde, da turisterne i højere grad prioriterer at besøge butikker, de ikke kender i forvejen. Det giver grobund for flere selvstændige butikker og for iværksætteri inden for detailhandel, kunsthåndværk mv. Analysen viser, at 34 % af butikkerne i Hjørring Kommune indgik i en kapitalkæde i 2011, 16 % var med i en frivillig kæde og 50 % var uden for kædesamarbejde. Til sammenligning var ca. 55 % af butikkerne på landsplan med i et kædesamarbejde i Sammenlignes med 2009-tallene ligger antallet af kapitalkæder i Hjørring Kommune over landsgennemsnittet, mens andelen af frivillige kæder ligger væsentligt under. Især dagligvarebutikkerne har høj andel kapitalkædebutikker. Udviklingen inden for dagligvarer er drevet af hård priskonkurrence og fordele ved at drive et stort antal butikker efter faste koncepter i centralt styrede kæder. De senere år har discountbutikkerne, der alle indgår i kapitalkæder, øget deres udbredelse, og samtidigt er eksempelvis minimarkeder, der typisk indgik i frivillige kæder, blevet reduceret i antal. Dagligvarebutikkerne i Hjørring Kommune, der står uden for kædesamarbejde, er hovedsageligt kiosker og specialdagligvarebutikker som bagere, slagtere, vinbutikker og etniske fødevarebutikker. OMSÆTNING 2010 DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØV. UDV.VARER TOTAL TOTAL PR. BUTIK MIO. KR. MIO. KR- MIO. KR. MIO. KR. % MIO. KR/BUTIK HJØRRING ,9 FR-HAVNSVEJ ,4 HIRTSHALS ,3 SINDAL % 12 VRÅ % 3 TÅRS % 13 LØKKEN % 12 BINDSLEV % 7 LØNSTRUP % 9 TVERSTED % 2 ØVRIGE % 4 HELE KOMMUNEN ,5 HELE KOMMUNEN BELØBENE ER INKL. MOMS. BYERNE ER AFGRÆNSET TIL BYMÆSSIG BEBYGGELSE OG DÆKKER IKKE OPLANDE OMKRING BYERNE. OMSÆT- NINGERNE ER ANONYMISERET, HVIS DER ER 3 ELLER FÆRRE BUTIKKER I KATEGORIEN.

17 DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING 17 Foto: Stokbrogade, Hjørring Omkring 2/3 af butikkerne inden for beklædning og øvrige udvalgsvarer er selvstændige butikker uden for kædesamarbejde, hvilket afspejler, at der her er et større spillerum til at starte og drive selvstændig forretning. Sammenlignet med kædernes tilstedeværelse i 1998 er der for både dagligvare- og beklædningsbutikker en markant udvikling mod større andel kapitalkædebutikker. Inden for dagligvarer er især andelen af selvstændige butikker reduceret, mens det inden for beklædning er andelen af butikker i frivillig kæde, der er reduceret. OMSÆTNING Detailhandlen i Hjørring Kommune omsatte i 2010 for 3,4 mia. kr. inkl. moms. Omsætningen i Hjørring Kommune er vokset med 0,5 mia. kr. fra 2,9 mia. kr. i Butikkerne i Hjørring by, inkl. Frederikshavnsvejsområdet, stod for 63 % af den registrerede omsætning. Frederikshavnsvejsområdet alene står for 12 % af omsætningen. Herefter følger Hirtshals med 11 %, Løkken med 6 % og Sindal med 5 % af omsætningen. De øvrige byer står for mindre end 5 %. Der er forholdvis stor forskel på den gennemsnitlige omsætning pr. butik i byerne. Den høje gennemsnitlige omsætning pr. butik på Frederikshavnsvej vidner om områdets sammensætning med større og omsætningstunge butikker. Den høje omsætning pr. butik i Tårs og Sindal vidner i højere grad om, at dagligvarebutikkerne, der typisk har høj omsætning, vejer tungt i det samlede billede. Omsætningen pr. butik er lav i DÆKNINGSGRAD 2010 DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØV. UDV.VARER I ALT I ALT 1997 HJØRRING HIRTSHALS SINDAL VRÅ TÅRS LØKKEN BINDSLEV LØNSTRUP TVERSTED ØVRIGE HELE KOMMUNEN HELE KOMMUNE BYERNE ER AFGRÆNSET TIL BYMÆSSIG BEBYGGELSE OG DÆKKER IKKE OPLANDE OMKRING BYERNE. DÆKNINGSGRADERNE ER ANONYMISEREDE, HVIS DER ER 3 ELLER FÆRRE BUTIKKER I KATEGORIEN.

18 18 DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING Lønstrup og uden for byerne, hvilket vidner om en butikssammensætning med mange mindre butikker, herunder butikker som f.eks. kunsthåndværkere med større egenproduktion af varer, som skaber mulighed for rentabilitet ved lavere omsætning. FORBRUG Forbruget hos de ca indbyggere i Hjørring Kommune er beregnet til 2,9 mia. kr. i 2010 ved hjælp af udtræk fra Dansmarks Statistik. I 1997 var forbruget i den nuværende Hjørring Kommune 2,5 mia. kr. skabt af de daværende ca indbyggere. Væksten i forbrug skyldes dels prisudviklingen og dels realvæksten i privatforbruget. Prisudviklingen og udviklingen i privatforbruget har medført vækst i forbruget, mens befolkningsudviklingen i Hjørring Kommune har virket reducerende på forbruget. Indbyggertallet i Hjørring Kommune er faldet med godt personer svarende til 3,2 % over de 13 år mellem de to analyser. DÆKNINGSGRAD Dækningsgraden er beregnet som butikkernes omsætning divideret med borgernes forbrug. Der er beregnet dækningsgrader for kommunen som helhed og for byerne. Byerne er afgrænset til den bymæssige bebyggelse, sådan at omsætningen dækker butikkerne i kommunen og inden for de bymæssige bebyggelser, og forbruget dækker forbruget hos borgerne, der bor i kommunen og inden for bygrænserne i de undersøgte byer. Dækningsgraden er et udtryk for kommunens og byernes styrke som handelsområde og -byer. Høj dækningsgrad over 100 % udtrykker en stærk detailhandelskommune eller handelsby med et opland uden for kommunen eller bygrænsen eller turisme, der bidrager til overskud på handlen. DÆKNINGSGRAD I HJØRRING KOMMUNE Dækningsgraden for Hjørring Kommune under ét var i %. Butikkernes omsætning er således 15 % højere end borgernes forbrug og viser, at Hjørring Kommune under ét tiltrækker mere handel udefra, end borgerne, der bor i kommunen, køber udenfor kommunen. Overskuddet på handlen er ca. 20 % for dagligvarer, 10 % for øvrige udvalgsvarer og 5 % for beklædning. Der er to hovedårsager til overskuddet på handelsbalancen. Den ene årsag er omfattende turisme i Hjørring Kommune, som giver ekstra omsætning i butikkerne både fra overnattende turister i kommunen, fra endagsgæster i Hirtshals, Løkken, Lønstrup, Tversted mv. og fra turister, der kommer ind med færgerne til Hirtshals. Den anden årsag er, at indbyggerne i Hjørring Kommune er forholdsvis loyale og handler langt størstedelen af deres varer i butikker inden for kommunegrænsen. DÆKNINGSGRADERNE FOR HOVEDVAREGRUPPERNE På dagligvareområdet begrænser indkøbene uden for kommunen sig ifølge oplands- og kundeadfærdsanalyserne sig til i størrelsesordenen ca. 5 %. Tilsvarende er indkøb i dagligvarebutikker i Hjørring Kommune fra borgere bosat i undersøgelsesområdet uden for kommunen begrænset. Samtidig er overskuddet inden for dagligvarer på ca. 20 % forholdsvis højt sammenlignet med andre kommuner. Da dagligvareindkøbene sker forholdsvis lokalt, er det sandsynligt, at overskuddet især skyldes turismen - både de overnattende, gæsterne fra færgetrafikken og endagsgæsterne. Det vurderes som sandsynligt, at dækningsgraden i Hjørring Kommune ville være tæt på 100 % for dagligvarer

19 DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING 19 uden turismen. Turismen vurderes således, at bidrage med i størrelsesordenen ca. 20 % af dagligvareomsætningen. Et mere præcist billede vil kræve yderligere analyser. Inden for udvalgsvarer er omfanget af forbruget, der placeres uden for kommunen ifølge oplands- og indkøbsadfærdsanalysen i størrelsesordenen % for øvrige udvalgsvarer og % for beklædning. Andelene, der går ud af kommunen, er mindst i Hjørring by og størst hos borgere bosat uden for Hjørring by. Uden turismen ville dækningsgraden sandsynligvis være i størrelsesordenen 90 % for beklædning og 100 % for øvrige udvalgsvarer. I forbruget, som borgerne placerer uden for kommunen, indgår Internethandel, som på beklædnings- og udvalgsvareområdet vurderes at udgøre i størrelsesordenen 8-10 % på landsplan. Ud fra interviewanalysens resultater vurderes Internethandlens andel at ligge i den lave ende af intervallet i Hjørring Kommune. Det svarer i grove træk til 6-8 mellemstore tøjbutikker og gennemsnitlige udvalgsvarebutikker. Den største konkurrent ud over Internethandel er Aalborg bymidte, som står for 5-10 % af forbruget inden for beklædning og 3-4 % af forbruget af øvrige udvalgsvarer, hvilket i grove træk svarer til Aalborgs andel i DÆKNINGSGRAD I BYER MED LOKALE OPLANDE I 1997 DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØV. UDV.VARER TOTAL % % % % HJØRRING HIRTSHALS SINDAL VRÅ TÅRS LØKKEN BINDSLEV LØNSTRUP TVERSTED DÆKNINGSGRADERNE BLEV I 1997 BEREGNET FOR BYERNE MED OPLANDE SAMMENSAT AF SOGNE. DÆKNINGSGRAD I BYER MED LOKALE OPLANDE I 2010 DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØV. UDV.VARER TOTAL % % % % HJØRRING HIRTSHALS SINDAL VRÅ TÅRS LØKKEN BINDSLEV LØNSTRUP TVERSTED

20 20 DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING analysen fra De interviewede i næroplandet uden for kommunen placerer ca. 10 % af deres indkøb af beklædning og øvrige udvalgsvarer i Hjørring by. DÆKNINGSGRADER SAMMENLIGNING MED 1997 Dækningsgraden for kommunen som helhed er uændret 115 % sammenlignet med dækningsgraden i 1997, men der er sket nogle mindre forskydninger mellem varegrupperne. Dækningsgraden for dagligvarer har haft et beskedent fald på 5 % point, beklædning har haft en beskeden stigning på 5 % point og øvrige udvalgsvarer er stort set uændret med en registreret stigning på 2 % point. Detailhandelsanalysen fra 1998 dækker hele den nuværende Hjørring Kommune og giver mulighed for at vurdere udviklingen i kommunens og byernes detailhandelsmæssige styrke siden Analysen i 1998 brugte en anden geografisk opdeling. Sognene blev brugt som enheder, og derfor dækkede analyserne fra 1998 både byerne og lokaloplandene omkring, som indgik i sognene. For at kunne sammenligne er dækningsgraderne i 2010 korrigeret, så de dækker samme geografiske opdeling som i De afviger derfor fra de dækningsgrader, der er anvendt i det foregående. Dækningsgraderne for byerne har udviklet sig sådan, at Hjørring er gået lidt frem, og Lønstrup og Tversted er gået stærkt frem. Hirtshals, Vrå og Bindslev har haft en betydelig tilbagegang. Løkken har haft en mindre tilbagegang. Set på varegrupper er Hirtshals, Løkken og Bindslev gået tilbage inden for dagligvarer, mens Sindal, Lønstrup og Tversted har haft fremgang. Inden for beklædning har Hjørring, Løkken, Lønstrup og Tversted fremgang. De øvrige byer har haft tilbagegang. Hjørring og især Lønstrup har haft vækst inden for øvrige udvalgsvarer. Hirtshals, Sindal, Løkken, Vrå og Bindslev har haft tilbagegang. Dækningsgraderne viser også, at dagligvareindkøb i højere grad sker lokalt end de øvrige varegrupper. Ingen byer har dækningsgrader for dagligvarer på mindre end 70, mens flere byer har dækningsgrader på under 60 inden for beklædning og øvrige udvalgsvarer. Det BRUTTOETAGEAREAL 2011 BYOMRÅDE DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØVRIGE UD- VALGSVARER PLADSKR. VAR.ER TOMME BUTIKKER* TOTAL TOTAL INKL. TOMME ANDEL ANDEL TOMME M 2 M 2 M 2 M 2 M 2 M 2 M 2 M 2 % HJØRRING % 9% FR-HAVNSVEJ % 0% HIRTSHALS % 11% LØKKEN % 5% SINDAL % 2% VRÅ % 3% TÅRS % 2% LØKKEN % 5% BINDSLEV % 11% LØNSTRUP % 1% TVERSTED % 7% ØVRIGE % 0% HELE KOM- MUNEN % 5% HELE KOM- MUNEN 1998 UDVIKLING % -4% 10% 17% BRUTTOETAGEAREALET OMFATTER BUTIKKERNES SAMLEDE AREAL, HERUNDER SALGSAREAL, LAGER, KONTOR, PERSONALERUM MV. * DE TOMME BUTIKKER ER REGISTRERET UNDER EN BESIGTIGELSE OG ER FASTLAGT SOM BUTIKSLOKALER, DER SYNLIGT HAR VÆRET KLAR TIL BRUG FOR NY BUTIK, HERUNDER EKSEMPELVIS VED AT DER HAR VÆRET ANNONCERET MED TIL SALG ELLER LEJE, ELLER AT LOKALET TYDELIGVIS ER KLAR TIL IBRUG- TAGNING SOM BUTIK.

21 DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING 21 Foto: Foto: Frederikshavnsvej, Østergade, Hjørring Hjørring Foto: Nørregade, Hirtshals er også betegnende at de største ændringer i dækningsgrader siden 1997 er sket inden for beklædning og øvrige udvalgsvarer. BUTIKSAREAL Der er i 2011 registreret et samlet bruttoetageareal til butikker på ca m 2 i Hjørring Kommune. Arealet er fordelt med ca. 66 % i Hjørring, hvoraf Frederikshavnsvej står for 26 %, 8 % i Hirtshals, 4 % i Løkken og Sindal, 3 % i Bindslev og Tårs, 2 % i Lønstup og Vrå og 7 % uden for byerne. Set på hovedvaregrupper er arealet fordelt med ca. 30 % til dagligvarer, 10 % til beklædning, 35 % til øvrige udvalgsvarer, 20 % til særligt pladskrævende varegrupper og 5 % til tomme butikker. Tomgangen for detailhandelslokaler ligger historisk set på et ret højt niveau på landsplan, hvor ca. 5-6 % af butikkerne står tomme. Nordjylland er blandt de landsdele med den højeste tomgang for detailhandelslejemål. I Hjørring Kommune er mængden af tomme butikker størst i Hjørring by, hvor der er registreret ca m 2, som svarer til 9 % af det samlede areal. Andelen af tomme butikker er også høj i Hirtshals, hvor der er registreret ca m 2 tomme butikker, og Bindslev, hvor der er registreret ca. 700 m 2, hvilket i begge byer svarer til 11 % af butiksarealet. I Tversted er andelen 7 %. I de øvrige byer er andelen 5 % eller der under. Bruttoetagearealet blev kortlagt i Kortlægningen dengang omfattede ikke tomme butikker, og der er ændret på opdelingen mellem øvrige udvalgsvarer og særligt pladskrævende varer. Det aktive bruttoetageareal er vokset fra ca m 2 i 1998 til ca m 2 i Det er sandsynligt, at mængden af tomme butikker var begrænset i 1998, og at den reelle vækst i butiksarealet inkl. tomme lokaler svarer til i størrelsesordenen m 2, da ca m 2 er tomme i Væksten ekskl. tomme lokaler udgør ca. 10 % og inkl. tomme lokaler ca. 17 %. Tilvæksten i butiksarealet har især været stor inden for dagligvarer, hvor der er blevet knap 20 % mere areal. Arealet til beklædningsbutikker er gået lidt tilbage og arealet til øvrige udvalgsvarer inkl. pladskrævende varer er vokset med ca. 10 %. Udviklingen afspejler de senere års udbygning inden for dagligvarer med to varehuse og nye discountbutikker i Hjørring og nye discountbutikker i flere af de øvrige byer samt udviklingen i Hjørring med større butikker inden for øvrige udvalgsvarer som f.eks. Bauhaus og Elgiganten i Hjørring. UDVIKLINGEN SIDEN 1997 I DE ENKELTE BYER Samlet for byerne kan der peges på, at Hjørrring går frem inden for beklædning og øvrige udvalgsvarer. Hjørring er de senere år blevet styrket med nye stærke butikker som Bauhaus, Elgiganten og Toys R Us. Hjørring har også fået nye dagligvarebutikker i bl.a. Metropol og på Bispetorvet, men analysen viser, at Hjørring kun har haft beskeden fremgang inden for dagligvarer. Det på trods af at der i perioden fra 1997 yderligere er etableret i størrelsesordenen ca. 7 discountbutikker. Det peger på, at de nye dagligvarebutikker hovedsageligt har ført til omfordelinger inden for byoplandet. Der er bygget meget i Hjørring de senere år, men udviklingen har tilsyneladende været stærkere end byens potentiale og har ført til et større antal tomme butikslokaler i strøggaderne i bymidten. Motorvejen har ændret ankomstmønstret til byens handelsområder til fordel for Frederikshavnsvej og Parallelvej.

22 22 DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING Foto: Sindal Efter at Metropol og Bispetorvet er blevet etableret er kundestrømmene flyttet fra de ydre dele af strøggaderne til området omkring de to centre og til Frederikshavnsvejsområdet og er en vigtig baggrund for, hvor byens tomme butikker er opstået. Hirtshals har haft markant tilbagegang inden for alle tre varegrupper. Siden 1997 har Hirtshals mistet butikker, herunder butikker på hovedstrøget, hvilket sandsynligvis har udløst en selvforstærkende proces, hvor tab af butikker reducerer indkøbsmiljøets attraktivitet, som igen fører til yderligere tab af butikker og omsætning. Som bud på årsager kan der peges på, at de norske gæster i højere grad rejser videre til andre byer end i 1997 og bl.a. ført til reduktion i indkøbene i Hirtshals. Motorvejen har øget tilgængeligheden til Hjørring, som er blevet væsentligt stærkere, bl.a. i Frederikshavnsvejsområdet, og det har sandsynligvis også ført til reduktion af handlen i Hirtshals inden for beklædning og øvrige udvalgsvarer. Også forbedret tilgængelighed til Aalborg kan spille ind. Tilbagegangen i Hirtshals kommer bl.a. til udtryk i flere tomme butikslokaler. Løkken har haft betydelig tilbagegang inden for dagligvarer. Der er siden 1997 lukket adskillige dagligvarebutikker, herunder flere minimarkeder, kiosker, specialdagligvarebutukker og en Netto. Der er siden kommet en Fakta og en ALDI til, men de nye butikker har ikke kunnet opveje tabet fra de nedlagte butikker. Blandt mulige årsager kan peges på, at turismen i Løkken har været under omstilling fra mængde- og ungdomsturisme, der sandsynligvis har genereret stor dagligvareomsætning, til mere familieorienteret turisme, der generer mindre dagligvareomsætning, men som samtidig skaber et større grundlag for byens restauranter, der vurderes at være øget i antal i perioden. Herudover kan spredningen af byens dagligvarebutikker med de to nye butikker beliggende i erhvervsområdet ved omfartsvejen have betydning for attraktiviteten som indkøbsby for dagligvarer. Løkken har haft betydelig vækst inden for beklædning. En mulig forklaring kan være skiftet mod mere familieorienteret turisme skaber større grundlag for køb af beklædning. Endelig er øvrige udvalgsvarer gået tilbage, hvor en forklaringen kan være, at Hjørring er blevet styrket og har vundet markedsandele.