Region Midtjylland Sundhed. Referat. fra mødet i SU på apotekerområdet 24. april 2014 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, mødelokale F8

Transkript

1 Region Midtjylland Sundhed Viborg, den 5. maj 2014 /VIBEMA Referat fra mødet i SU på apotekerområdet 24. april 2014 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, mødelokale F8

2 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Konstituering af samarbejdsudvalget på apotekerområdet 1 2 Kommissorium for samarbejdsudvalget på apotekerområdet 3 3 Præsentation af apoteksområdet 4 4 Status for UTH på apotekerområdet Medicintjek i praksis 7 6 Projekt om NSAID i håndkøb på apotekerne i Region Midtjylland 9 7 Orientering om afholdelse af workshop og nedsættelse af arbejdsgruppe om dosisdispensering Årsrapport 2013 for Den Regionale Lægemiddelkomité i Region Midtjylland 12 9 Sammenhængen mellem RADS, KRIS, Nationale Kliniske Retningslinjer, regionale retningslinjer, herunder rekommandationslisten og basislisten Status på implementeringen af FMK i Region Midtjylland Udspil fra Danmarks Apotekerforening: Ulighed i medicin Kampagnedage på apotekerne om medicingennemgang til diabetes patienter Medicinindsatser i Region Midtjylland Eventuelt herunder dato for næste møde 25

3 Indholdsfortegnelse Deltagere: Kontorchef Birgitte Haahr, Nære Sundhedstilbud Apoteker Inger Rasmussen, Galten Apotek Farmaceut Karen Pedersen, Apotekerforeningen Risikomanager, Lene Bjerregaard, Nære Sundhedstilbud Farmaceut Lise Bakkestrøm Rosenbæk, Nære Sundhedstilbud Politiker og overlæge Ole Davidsen, Regionsrådet Politiker og sygeplejerske, Susanne Helene B. Nielsen, Regionsrådet Afbud fra: Apoteker, Torben Hauge, Bjerringbro Apotek

4 Konstituering af samarbejdsudvalget på apotekerområdet Resumé I henhold til Overenskomsten om afregning og samarbejde mellem Danske Regioner og Danmarks Apotekerforening fremgår, at regionerne og apotekerne efter aftale kan nedsætte lokale samarbejdsudvalg, hvor lokale samarbejdsområder, jf. 9, kan behandles. Der ønskes en konstituering af samarbejdsudvalget. Administrationen indstiller, at samarbejdsudvalget på apotekerområdet konstituerer sig. Sagsfremstilling I henhold til overenskomsten om afregning og samarbejde mellem Danske Regioner og Danmarks Apotekerforening fremgår, at regionerne og apotekerne efter aftale kan nedsætte lokale samarbejdsudvalg, hvor lokale samarbejdsområder, jf. 9, kan behandles. Regionsrådet i Region Midtjylland vedtog i marts 2009, at der skal nedsættes et regionalt apotekersamarbejdsudvalg. Samarbejdsudvalget skal jf bestå af i alt 4 medlemmer: 2 politikere 2 apotekere Udvalget vælger blandt sine medlemmer en formand og en næstformand. Nære Sundhed fungerer som sekretariat i samarbejde med Apotekerforeningens kredskonsulent i regionen. Der er udarbejdet et udkast til en forretningsorden for samarbejdsudvalget på apotekerområdet, som er vedlagt som bilag. Beslutning Susanne Helene Buch Nielsen er valgt som formand. Ole Davidsen er valgt som næstformand. Forretningsordenen blev godkendt. Bilag

5 2 Forretningsorden for Samarbejdsudvalget på apotekerområdet_2014

6 Kommissorium for samarbejdsudvalget på apotekerområdet Resumé Der er udarbejdet et udkast til kommissorium for samarbejdsudvalget, som øsnskes drøftet Administrationen indstiller, at kommissoriet drøftes Sagsfremstilling Der er udarbejdet et et udkast til kommisorium for samarbejdsudvalget på apotekerområdet, som ønskes drøftet på mødet. Beslutning Kommissoriet blev gennemgået og drøftet. Bilag Kommisorium for samarbejdsudvalget på apotekerområde i Region Midtjylland2014 Overenskomst mellem DR og DAF

7 Præsentation af apoteksområdet Resumé Lægemiddelforsyningsstrukturen i Region Midtjylland er underlagt offentlig regulering af Sundhedsstyrelsen. Der orienteres på mødet om lægemiddelforsyningsstrukturen i Region Midtjylland. Administrationen indstiller, at oplysningerne tages til orientering Sagsfremstilling Apotekssektoren er underlagt offentlig regulering. Det er staten, der styrer og administrerer området gennem et bevillingssystem - i modsætning til det øvrige sundhedsvæsen, der hovedsagligt drives af regionerne. Samtidig er det et liberalt erhverv, hvilket betyder, at det er apotekeren selv, der køber og ejer sit apotek. Apotekeren er således personligt økonomisk ansvarlig for finansering af apoteket og driften af dette. Det er de centrale myndigheder, der bestemmer, hvor mange apoteker og apoteksfilialer, der skal være, og hvor de skal ligge. Apoteksstrukturen bliver således løbende vurderet. Lægemiddelforsyningsstrukturen i Region Midtjylland er beskrevet i bilaget og vil på mødet blive gennemgået af apotekerne i samarbejdsudvalget og administrationen. Beslutning Ole Davidsen og Susanne Helene Buch Nielsen vil gerne høre mere om apotekssektoren. Det aftales, at Karen Pedersen arrangerer et møde, inden d. 1. juli, med eksempelvis Flemming Randlev (Danmarks Apotekerforening), mhp. på yderligere information. Karen Pedersen sender relevant materiale omkring apoteksvirksomhed. Dette eftersendes. Bilag Notat til apotekersamarbejdsudvalget om apoteksområdet_2014

8 Status for UTH på apotekerområdet 2013 Resumé Der er udarbejdet en statusrapport for 2013 for arbejdet med utilsigtede hændelser. Risikomanageren uddyber nogle af punkterne fra rapporten på mødet. Administrationen indstiller, at årsrapporten for 2013 tages til efterretning Sagsfremstilling Der er udarbejdet en årsrapport for arbejdet med utilsigtede hændelser (UTH) på apotekerområdet. Der er i 2013 rapporteret 123 hændelser, mod 113 hændelser i Rapporten indeholder en opgørelse af hændelsernes art og antal og alvorlighed. Hændelserne er kategoriseret "Ingen skade"(94), "Mild" (18) og "Moderat" (11). Flertallet af hændelser er fortsat hændelser i forbindelse med dosisdispensering. Patientombuddet (POB) har ultimo 2013 udgivet en rapport om UTH på området. POB identificerede for perioden 14. august 2012 til 14. august rapporter om utilsigtede hændelser vedrørende dosisdispenseret medicin. 212 af hændelserne var rapporteret til apotekerne. Langt de fleste (151) af disse hændelser var rapporteret af kommunerne. Dette mønster ses også i Region Midtjylland. Der er rapporteret 56 hændelser vedrørende dosisdispensering, de 49 er rapporteret fra kommunerne. UTH i forbindelse med recepter er den næststørte kategori. UTH er beskrevet i alle dele af processen. Ca. 10 % af hændelserne handler om medicin der, på forskellig vis leveres forkert. UTH i forbindelse med FMK er et opmærksomhedspunkt i patientsikkerhedsarbejdet i Enkelte apoteker har reageret på, at ordinationer i nogle tilfælde angives som styk, i stedet for tabletter, kapsler, stikpiller osv. I nationalt regi arbejdes der på at skabe et fælles sprog, således at ordinationerne kan blive ens. Dette vil også være et opmærksomhedspunkt. Der er stadig en del recepter, der indeholder ordination af SAD-præparater (præparater, der produceres på sygehusapoteker og primært bruges på sygehuse). Risikomanageren

9 6 vil gøre opmærksom på, at det indebærer en patientsikkerhedsrisiko at ordinere disse præparater. Risikomanageren vil i relevante fora diskutere det forhold, at apotekerne reelt rapporterer UTH to steder. Hvilken betydning har det for patientsikkerhedsarbejdet? Hvordan kan de to systemer arbejde sammen? Skal det forsat være sådan, at der skelnes mellem hændelserne? Beslutning Det aftales, at Lene Bjerregaard og Inger Rasmussen laver et forstudie omkring registrering og indrapportering af UTH på et apotek, bl.a. vedrørende fejlordinationer. Registreringer 3-4 måneder tilbage i tiden gennemgås. Der skabes desuden et overblik over hvilke retningslinjer og underretningslinjer der foreligger, om at rapportere og registrere. Punktet tages med på næste SU på apotekerområdet d. 1. oktober Bilag Årsrapport 2013

10 Medicintjek i praksis Resumé Region Midtjylland har etableret en rådgivningsfunktion, hvor praktiserende læger kan få hjælp og sparring til at gennemgå medicinen hos de patienter, der får mange lægemidler (medicingennemgang). Administrationen indstiller, at Samarbejdsudvalget tager orienteringen om rådgivningsfunktionen til orientering Sagsfremstilling Region Midtjylland har etableret en regional rådgivningsfunktion "Medicintjek i praksis sparring med farmaceut", hvor læger fra primærsektoren kan hente hjælp til medicingennemgang til deres patienter. Rådgivningsfunktionen bemandes af farmaceuter fra hospitalsapotekerne, privatapotekerne og Medicinteamet i Region Midt og er forankret i Kvalitet og Lægemidler, Nære Sundhedstilbud. Formålet med dette projekt er, at udvikle og etablere en regional medicingennemgangsfunktion, som kan bidrage til, at medicingennemgang bliver udført for flere patienter med henblik på at optimere den medicinske behandling. Lægerne skal se muligheden for at få rådgivning om medicingennemgang som en aflastning i den travle hverdag og som faglig sparring. I Region Midtjylland er der ca. 11 % af befolkningen, som er polyfarmacipatienter (i behandling med 6 lægemidler). Ikke overraskende stiger brugen af medicin med alderen, og blandt de +75-årige, er andelen af polyfarmacipatienter over 50 %. Medicingennemgang på polyfarmacipatienter skal ske i et samarbejde mellem læge og farmaceut. I første omgang er der tale om et projektforløb i , men sigtet er at få etableret et permanent tilbud. Medicintjek i praksis udrulles i løbet af 2014 i alle kommuner i regionen. Forkert brug af medicin har store menneskelige og samfundsmæssige omkostninger, som medicingennemgang kan være med til at rette op på. Etablering af en regional rådgivningsfunktion med farmaceuter fra både primær- og sekundærsektor er et udtryk for,

11 8 at vi gerne vil tænke helhed i opgaven vi får mulighed for at arbejde med at få skabt en regional tilgang til medicingennemgang og i sidste ende skal medicingennemgang være til gavn for patienterne. Beslutning Tilbuddet er udrullet i Viborg og Ikast/Brande Kommune i slutningen af marts Alle apoteker i Region Midt informeres herom. Det udrulles til de øvrige kommuner i løbet af Bilag Invitation til Medicintjek i praksis

12 Projekt om NSAID i håndkøb på apotekerne i Region Midtjylland Resumé Apotekerne i Region Midtjylland har gennemført et projekt om en fælles rådgivningsindsats over for kunder, der køber NSAID (Non Steroidal Anti Inflammatory Drugs, svage smertestillende, et eksempel herpå er Ipren). Administrationen indstiller, at apotekernes orientering tages til orientering Sagsfremstilling Region Midtjylland har samarbejdet med apotekerne om rationel brug af lægemidler. Regionen har tilrettelagt en indsats, der retter sig mod de praktiserende læger og ordinationer af NSAID på recept. Da NSAID også forhandles i håndkøb på apotekerne, kan apotekernes rådgivningsindsats bidrage til en mere sammenhængende indsats med det formål at sikre en mere rationel brug af netop denne gruppe lægemidler. I en periode på 2-3 uger har apotekerne systematisk registreret deres rådgivningsindsats for kunder, der ønskede at købe et NSAID præparat på forlangende til eget brug. Rapporten er vedlagt som bilag. Beslutning Rapporten blev taget til orientering. Der er tale om en flot rapport og det er imponerende med den store opbakning fra apotekerne. Det drøftes, om projektet skal gentages. Apotekerne gør opmærksom på, at de meget gerne vil deltage i sådanne tiltag.

13 Orientering om afholdelse af workshop og nedsættelse af arbejdsgruppe om dosisdispensering. Resumé Den Regionale Lægemiddelkomité har nedsat en arbejdsgruppe, der skal arbejde med at finde løsninger, der sikrer optimal og ensartet anvendelse af dosisdispensering i samarbejdsfeltet mellem almen praksis, hospitalerne, hjemmeplejen og apotekerne. Arbejdet skydes i gang med en workshop, der skal bidrage med nye ideer til organiseringen af sektorsamarbejdet om dosisdispensering. Administrationen indstiller, at Samarbejdsudvalget på apotekerområdet tager afholdelse af workshop og nedsættelse af arbejdsgruppe om dosisdispensering til orientering. Sagsfremstilling På baggrund af anbefalinger fra en tværsektoriel arbejdsgruppe om medicin og sektorovergange, har Regionens Lægemiddelkomité besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe med fokus på dosisdispensering og udfordringer i sektorovergange for patienterne. Samarbejdsudvalget på apotekerområdet udtrykte på mødet den 23. oktober 2013 opbakning til at fokusere på dosisdispensering, som et væsentlig problempå tværs af sektorer. Dosisdispensering betyder, at et lægemiddel på et apotek eller sygehusapotek fyldes på en doseringsbeholder. Doseringsbeholderen kan indeholde en eller flere doseringer af et eller flere lægemidler. Dosisdispensering er ofte årsag til utilsigtede hændelser (UTH), grundet fx manglende kommunikation mellem aktørerne og hændelser opstået i forbindelse med indlæggelse/udskrivelse fra hospitalet. Der eksisterer fx forskellige retningslinjer i forbindelse med det samarbejde, der pågår mellem hospitaler, læger, apoteker og hjemmepleje, hvilket medfører en usikkerhed om ansvar og unødige forstyrrelser hos parterne. Tvivl om arbejdsgang og ansvar mellem faggrupper, samt uhensigtsmæssig kommunikation imellem sektorerne, kan medføre fejlmedicinering, herunder et øget antal bivirkninger og et øget antal indlæggelser/genindlæggelser.

14 11 Forkert medicinering kan for patienten således resultere i en generel dårligere sundhedstilstand, og hermed en dårligere oplevet kvalitet af behandlingen foruden et økonomisk perspektiv (behandlingen bliver dyrere pr. patient). Formålet med arbejdet er at finde løsninger, der sikrer optimal og ensartet anvendelse af dosisdispensering i samarbejdsfeltet mellem almen praksis, hospitalerne, hjemmeplejen og apotekerne. Yderligere information om arbejdsgruppens opgaver findes i vedlagte kommissorium for arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen vil bestå af: Apoteksrepræsentanter Almen praktiserende læger Sygeplejersker fra Almen Praksis Farmaceut fra Hospitalsapotek Kliniker fra en medicinsk afdeling Sygeplejerske fra en medicinsk afdeling Repræsentanter fra kommunerne Regional Lægemiddelkonsulent Patienter (ad hoc inddragelse) Repræsentant for It-afdelingen i Region Midt (ad hoc inddragelse) Praktiserende læge og medlem af Den Regionale Lægemiddelkomite Margit Højland er udpeget som formand for arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen sekretariatsbetjenes af Nære Sundhedstilbud. Arbejdsgruppen samles første gang i forbindelse med en workshop. På workshoppen deltager, foruden arbejdsgruppen, relevante aktører. En række patienter vil deltage og interviewes om deres oplevelser og erfaringer med dosispakket medicin. Workshoppen har til formål at bidrage med nye ideer til arbejdsgruppens fremadrettede arbejde med organiseringen af sektorsamarbejdet om dosisdispensering. Program for workshoppen er vedlagt. Arbejdsgruppen forventes i løbet af sommeren at afrapportere til Den Regionale Lægemiddelkomite og Sundhedsstyregruppen. Beslutning Taget til orientering. Bilag Kommissorium dosisdispensering Program til workshop

15 Årsrapport 2013 for Den Regionale Lægemiddelkomité i Region Midtjylland Resumé Årsberetningen beskriver arbejdet i Den Regionale Lægemiddelkomité i 2013 samt hvilke kommende opgaver og indsatser, der venter i Administrationen indstiller, at årsrapporten 2013 for Den Regionale Lægemiddelkomité i Region Midtjylland tages til orientering. Sagsfremstilling Region Midtjylland har nedsat én regional lægemiddelkomité, som har til opgave at træffe strategiske beslutninger på lægemiddelområdet i Region Midtjylland med henblik på at sikre en ensartet og patientsikker brug af lægemidler på såvel hospitaler som praksisområdet med afvejning af behandlingseffekter i forhold til økonomi. Den Regionale Lægemiddelkomite har igen i 2013 været optaget af at få implementeret de mange nationale anbefalinger fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS). Der er i løbet af året blevet tilført væsentligt flere ressourcer til området, idet der er etableret to analysegrupper, hospitalsanalysegruppen og praksisanalysegruppen. Begge analysegrupper har haft fokus på at få overblik over forbrug og indsatser, således at der fremover er bedre muligheder for at handle proaktivt. Den Regionale Lægemiddelkomitès specialistgrupper har været under omorganisering, og der er nu skabt en organisation, som sikrer, at der bliver øget samarbejde mellem Den Regionale Lægemiddelkomité, specialistgrupperne, specialerådene og PLO- Midtjylland (Praktiserende Lægers Organisation). Den Regionale Lægemiddelkomité er i samme forbindelse udvidet med et medlem fra de privatpraktiserende speciallæger. Den Regionale Lægemiddelkomité har i det forgangne år haft forskellige temaer og gæster på møderne for at give tid til en dybere indsigt i områderne. Temaerne var i 2013 Fælles Medicinkort, datamuligheder og psykiatri. Den Regionale Lægemiddelkomité vil i 2014 fortsat have fokus på kvalitetsudvikling med denne foreløbig liste over arbejdsindsatser i 2014: Implementere yderligere nye behandlingsvejledninger fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) og Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin

16 13 (KRIS). Hospitalsanalysegruppen vil fortsat have fokus på implementeringen og monitoreringen af nye eller opdaterede vejledninger fra RADS og KRIS. Løbende iagttage faktorer med indflydelse på lægemiddelforbruget, f.eks. tilskudsændringer og patentudløb. Praksisanalysegruppen vil fortsat følge med i udviklingen af lægemiddelforbruget på praksisområdet og have øje for forbrug, der er uhensigtsmæssigt. Videreudvikle samarbejdet med specialistgrupper og specialeråd om behandlingsvejledninger. Efter omorganiseringen af specialistgrupperne vil Den Regionale Lægemiddelkomité fokusere på at etablere et bedre og tættere samarbejde med specialistgrupperne, blandt andet om udarbejdelsen af regionale behandlingsvejledninger. Initiere samarbejde med privatpraktiserende speciallæger i psykiatri. Fokus på udvalgte temaer til møderne i Den Regionale Lægemiddelkomité. Der vil i 2014 fortsat være temadrøftelser på møderne i Den Regionale Lægemiddelkomité for at sikre, at der afsættes tid til fordybelse. Et eksempel på en temadrøftelse er patientsikkerhed. Videreudvikle samarbejdet med embedslægeinstitutionen omkring afhængighedsskabende medicin. Planlægge og etablere mere effektiv indberetning af bivirkninger. Den Regionale Lægemiddelkomité arbejder, i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, på at forenkle indberetningen af bivirkninger ved at udarbejde en løsning, der muliggør indberetning af bivirkninger direkte fra Regionens EPJ-system til Sundhedsstyrelsen. Fokusere på rationel farmakoterapi, herunder polyfarmaci, overmedicinering af afhængighedsskabende lægemidler og seponering. Den Regionale Lægemiddelkomité vil også i 2014 på baggrund af lægemiddelforbrugsdata, iværksætte indsatser af patientsikkerhedsmæssig- og/eller økonomisk karakter. Udarbejde vejledning m.v. om dosisdispensering. Den Regionale Lægemiddelkomité har nedsat en arbejdsgruppe med det formål at finde løsninger, der sikrer optimal og ensartet anvendelse af dosisdispensering i samarbejdsfeltet mellem almen praksis, hospitalerne, hjemmeplejen og apotekerne. Formidle Lægemiddelkomiteens arbejde. Den Regionale Lægemiddelkomité vil i 2014 have fokus på formidling af komitéens arbejde til komitéens interessenter. Beslutning Taget til orientering. Bilag Årsrapport RLK for 2013

17 Sammenhængen mellem RADS, KRIS, Nationale Kliniske Retningslinjer, regionale retningslinjer, herunder rekommandationslisten og basislisten. Resumé På mødet i Samarbejdsudvalget på apotekerområdet den 23. oktober 2013, blev der ytret et ønske om, at få en beskrivelse af sammenhængen mellem retningslinjer fra Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS), Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS), nationale kliniske retningslinjer og regionale retningslinjer, herunder rekommandationslisten og basislisten. Administrationen indstiller, at Samarbejdsudvalget på Apotekerområdet tager sagsfremstillingen til orientering. Sagsfremstilling Rollefordelingen mellem KRIS og RADS Regionerne har nedsat 2 råd på medicinområdet. Det er Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS) og Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS). KRIS og RADS skal håndtere udviklingen på medicinområdet, hvor nye lægemidler konstant introduceres til gavn for patienterne. Rådene bidrager samlet til at højne kvaliteten i lægemiddelbehandlingen og sikrer samtidig en ensartet behandling over hele landet. RADS skal sikre, at patienter i hele landet tilbydes lige adgang til behandling med dyr sygehusmedicin. Der er ofte tale om lægemidler, som gennem en længere periode har opnået en stor omsætning, men det kan også være lægemiddelgrupper, som på sigt kan udgøre en væsentlig udgiftspost for regionerne. Der kan også være tale om områder, hvor der kan opnås bedre kvalitet i anvendelsen, og hvor der vurderes at være behov for at opnå regional konsensus. RADS nedsætter løbende fagudvalg med nogle af landets førende eksperter, som udarbejder nationale behandlingsvejledninger for anvendelse af lægemidler indenfor samme behandlingsområde. Som en sidegevinst medvirker det fælles behandlingsgrundlag til, at regionernes lægemiddelorganisation Amgros kan afholde større udbud og dermed opnå bedre lægemiddelpriser for sygehusene, da den virksomhed, som vinder udbuddet får adgang til en stor andel af markedet. Udarbejdelsen af de nationale behandlingsvejledninger i regi af RADS tager omkring 6 til 8 måneder.

18 15 Formålet med KRIS er at sikre, at ny og effektiv medicin særligt kræftmedicin meget hurtigt bliver en del af standardbehandlingen på alle behandlende sygehusafdelinger. Regionerne, de lægevidenskabelige selskaber og de Danske Multidisciplinære Cancergrupper (DMCG er) kan ansøge KRIS om national ibrugtagning af et lægemiddel det øjeblik, at lægemidlet er optaget i lægemiddeltaksten. Et lægemiddel, som er anbefalet af KRIS til standardbehandling, bliver umiddelbart tilgængeligt på de behandlende sygehusafdelinger. Behandlingen i KRIS tager ca. 1 måned, hvilket medvirker til, at vi i Danmark er meget hurtige til at indføre nye og effektive behandlinger, som endnu ikke er taget i brug i andre lande. Procesmæssigt adskiller KRIS sig fra RADS ved, at rådet kan modtage og behandle en ansøgning om national ibrugtagning af et lægemiddel lige så snart, at lægemidlet er i taksten*. Oftest behandler KRIS lægemidler inden for et behandlingsområde, hvor der ikke er andre sammenlignelige lægemidler. Omvendt udarbejder RADS egentlige behandlingsvejledninger, hvor der bl.a. tages stilling til anvendelsen af flere lægemidler inden for samme behandlingsområde. Af den grund bliver RADS behandlingsproces også væsentligt længere. Behandlingsvejledningerne fra RADS og anbefalingerne fra KRIS skal efterleves på alle afdelinger på Region Midtjyllands hospitaler. * Når et lægemiddel bliver godkendt af myndighederne, skal den virksomhed, der fremstiller eller importerer lægemidlet fastsætte en pris, som skal meldes til Sundhedsstyrelsen (Lægemiddeltaksten). Først herefter kan lægemidlet købes på apotekerne. Sundhedsstyrelsens Nationale Kliniske Retningslinjer Med Finanslov 2012 er der afsat 20 mio. kr. årligt for til at udarbejde nationale kliniske retningslinjer. Nationale kliniske retningslinjer er faglig rådgivning, hvilket indebærer at Sundhedsstyrelsen anbefaler relevante fagpersoner at følge retningslinjerne. Retningslinjerne har et tværfagligt og tværsektorielt fokus. Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer er systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges som beslutningsstøtte af fagpersoner, når de skal træffe beslutninger om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer. En national klinisk retningslinje indeholder 8-10 udvalgte og velafgrænsede kliniske problemstillinger. Disse kliniske problemstillinger er prioriteret af den faglige arbejdsgruppe som de områder, hvor det er vigtigst at få afklaret evidensen. Indholdet i retningslinjen er således afgrænset til en gennemgang af evidensen på disse udvalgte indsatsområder samt tilhørende anbefalinger. Derfor er der også varierende fokus på medicin i de forskellige nationale kliniske retningslinjer. De nationale klinisk retningslinje kan ikke stå alene, men skal komplementeres og suppleres af andre retningslinjer. De er således et supplement og en overbygning på de eksisterende retningslinjer, som udarbejdes af bl.a. videnskabelige selskaber, regioner og kommuner. Der udarbejdes nationale kliniske retningslinjer på områder, hvor der er en stor sygdomsbyrde, en udfordring ift. den tværfaglige og tværsektorielle indsats, samt hvor der i øvrigt er behov for at belyse evidensen for specifikke indsatsområder i patientforløbet. Det tager 8-9 måneder at udarbejde en national klinisk retningslinje.

19 16 Regionale Retningslinjer Den Regionale Lægemiddelkomité har til opgave at træffe strategiske beslutninger på lægemiddelområdet i Region Midtjylland, med henblik på at sikre ensartet og patientsikker brug af lægemidler på såvel hospitaler som på praksisområdet med afvejning af behandlingseffekter i forhold til økonomi. Målet er endvidere at sikre ensartet brug af lægemidler i de 2 sektorer med henblik på sammenhængende patientforløb. Desuden skal Lægemiddelkomitéen bidrage til effektiv implementering af og følge op på nationale retningslinjer samt initiere udarbejdelse af regionale retningslinjer. Lægemiddelkomitéens arbejde suppleres af regionale specialistgrupper. For de terapeutiske hovedområder nedsættes specialistgrupper, der kommer med forslag til rekommandationer, både for primær- og sekundærsektoren, samt udarbejder regionale retningslinjer indenfor specialistgruppen område. Den Regionale Lægemiddelkomité kan udover specialistgrupper f.eks. nedsætte tværfaglige arbejdsgrupper, som fx udarbejder retningslinjer for medicinering eller som beskæftiger sig med patientsikkerheden. Langt de fleste regionale retningslinjer er gældende for hospitalerne, men der er også udarbejdet regionale retningslinjer, der går på tværs af sektorer, fx smertebehandling. Specialistgrupperne udarbejder hvert år en rekommandationsliste gældende for hospitalerne og en basisliste gældende for praksissektoren. Rekommandationslisten er gennerelle anbefaling på tværs at afdelinger, og skal bruges hvis, fx orthopædkirurgisk afdeling har en patient indlagt med astma, og skal vide hvilken medicin, de skal bruge for at behandle patientens astma. Basislistens formål er at støtte op om rationel farmakoterapi, der er således ikke tale om behandlingsvejledninger, men forslag til præparatvalg, når der er valgt præparatgruppe. Basislisten udgør en delmængde af rekommandationslisten. Begge lister er således en vejledning i valg af præparat til en ukompliceret patient ved nyordination, og hvor substitution er relevant. Ved udarbejdelse af listerne tages der hensyn til behandlingsvejledningerne fra RADS. Ofte er anbefalingerne fra RADS dog mere speciffike end formålet med listerne, og der er derfor ikke mange lægemidler på listerne, der er anbefalet af RADS. Beslutning Taget til orientering.

20 Status på implementeringen af FMK i Region Midtjylland Resumé Som opfølgning på udviklingen af ibrugtagningen af FMK i almen praksis og på hospitalerne gives her en kort status på implementeringen af FMK i Region Midtjylland Administrationen indstiller, at Samarbejdsudvalget på apotekerområdet tager status for implementeringen af FMK i Region Midtjylland til orientering. Sagsfremstilling Status i praksissektoren Det er aftalt, at hospitaler, praktiserende læger og speciallæger skal have ibrugtaget FMK inden udgangen af PLO har i efteråret 2013 særskilt udsendt en meddelelse til alment praktiserende læger med opfordring til at ibrugtage FMK inden udgangen af Der har dog vist sig at være problemer i opkoblingstakten fra nogle systemhuse, således at nogle praksis først kobles på i begyndelsen af Der har i 2013 og med særlig intensitet umiddelbart efter sommerferien været gennemført 8 koordinerede ibrugtagningsmøder med en pæn deltagelse fra almen praksis og med en konstruktiv dialog. I efteråret har der i forlængelse af ibrugtagningsmøderne været afholdt systemspecifikke værktøjsmøder rundt i regionen, hvor de 3 store praksissystemleverandører (MedWin, XMO og Novax) har stillet op. Endvidere har der i januar 2014 været afholdt ekstraordinære værktøjsmøder for praksis som ikke tidligere har deltaget. Status for ibrugtagning i almen praksis ultimo marts 2014 er, at 85 % af de praktiserende læger har ibrugtaget FMK. Hertil kommer, at flere praksis allerede har tilmeldt sig uden at være koblet op. For praktiserende speciallæger er tilslutningen 64 %. Det skal bemærkes, at det Nationale Sundheds IT (NSI) forventer, at edifact-løsningen for fremsendelse af recepter til apotekerne ophører med udgangen af juni På flere af de koordinerede ibrugtagningsmøder har det været efterlyst, at der udarbejdes en hensigtserklæring for ibrugtagningen med afstemning af de gensidige forventninger, der kan stilles til afstemning m.m. af FMK. På denne baggrund har Administrationen i samarbejde med repræsentanter fra hospitalerne og projektlederen for FMK-

21 18 implementeringen i Region Midtjylland udarbejdet en hensigtserklæring, som er tiltrådt af Region Midtjylland og PLO-Midtjylland. Hensigtserklæringen der den 20. marts 2014 er udsendt til praksis vedlægges. Status i hospitalssektoren Det går meget langsomt fremad med ibrugtagningen af FMK på afdelingerne. Der er fremgang at spore i monitoreringstallene, men den er lille. Der måles i øjeblikket kun på opdatering af medicinkort i forbindelse med udskrivelse af indlagte patienter. Status for marts 2014 viser, at regionen i sin helhed har opdateret 31 % af alle patienternes medicinkort i forbindelse med udskrivelsen. Målet med fuld anvendelse inden udgangen af 2013 blev ikke nået. Det har været meget vanskeligt at få lægerne til at opdatere patienternes medicinkort ved udskrivelsen. En væsentlig grund er, at den forbedring af funktionaliteten i FMK, der var stillet i udsigt til september 2013, endnu ikke er kommet i drift i MidtEPJ. Derfor er arbejdsgangene omring afstemning og opdatering af FMK for tidskrævende og besværlig og den bliver derfor ofte prioriteret efter behandling af patienterne. Oversigt over anvendelse af FMK og fordeling på hospitalerne er vedlagt for marts Beslutning Taget til orientering. Bilag Hensigtserklæring om ibrugtagning af FMK FMK Status oversigt

22 Udspil fra Danmarks Apotekerforening: Ulighed i medicin Resumé Borgere med lav indtægt bruger generelt mere medicin, dør yngre og har færre år med godt helbred end andre grupper. Den sociale ulighed i medicin kan afhjælpes, og her vil apotekerne gerne være med til at gøre en indsats. Administrationen indstiller, at udspillet tages til orientering Sagsfremstilling Sygdom og forkert brug af medicin rammer socialt udsatte mere end andre borgere. Det er urimeligt, at der er så stor forskel på sundhed, levetid og livskvalitet mellem forskellige dele af befolkningen. Det koster samfundet dyrt, når medicin skaber problemer i stedet for at hjælpe. Apotekerne er klar til at spille en større rolle, så de svageste borgere får den rigtige medicin og bruger den rigtigt. Derfor kommer Apotekerforeningen nu med et nyt udspil "Ulighed i medicin". Her stiller foreningen tre forslag til større social lighed i medicinanvendelsen. Foreningen foreslår en udjævning af medicintilskuddet, så de borgere der har krav på tilskud, ikke længere skal bruge 900 kroner i et tilskudsår, inden de får hjælp til regningen. Mange borgere har svært ved at betale deres medicin, når de starter et nyt tilskudsår og skal betale medicinen uden hjælp. Der er mulighed for hjælp, hvis en borger ikke kan betale sin medicin, men hjælpen kræver en aktiv indsats. Den indsats magter mange socialt udsatte ikke. De vælger i stedet at gå fra apoteket uden deres medicin. Derfor er der brug for at udjævne tilskuddet, så det falder jævnt hen over året. De to andre forslag er medicinsamtaler til socialt udsatte og medicingennemgang til borgere, der er tilknyttet et jobcenter. Det kan være første skridt på vejen til et job. I en medicinsamtale eller medicingennemgang danner apoteket sig overblik over patientens medicin. Det skal bl.a. afdække, om medicinen bliver brugt rigtigt, og om patienten har behov for den. Patienten får også tips til, hvordan man husker at tage sin medicin. Medicingennemgang har vist, at cirka 75 pct. af borgere med kroniske sygdomme har lægemiddelrelaterede problemer. Folk med lav eller ingen uddannelse bruger mere medicin end andre, og borgere på overførselsindkomst bruger tre gange så meget medicin

23 20 som folk, der har et arbejde. Desuden kan særligt borgere med kort eller lav uddannelse have svært ved at følge råd fra sundhedspersoner. Publikationen uddeles på mødet Beslutning Taget til orientering. Karen Pedersen sender publikationen til SU. Karen Pedersen gør status vedr. indsatser til næste møde d. 1. oktober 2014.

24 Kampagnedage på apotekerne om medicingennemgang til diabetes patienter Resumé I februar 2014 blev der afholdt kampagnedage på apotekerne i samarbejde med Diabetesforeningen, hvor diabetes patienter gratis kunne få foretaget medicingennemgang. Mere end 600 diabetikere tog imod tilbuddet på apoteket. Resultaterne viser, at næsten alle diabetes patienterne havde fejl i eller problemer med deres medicin. Administrationen indstiller, at apotekernes orientering om kampagnen tages til orientering Sagsfremstilling Landets apoteker afholdt kampagnedage i februar 2014 i samarbejde med Diabetesforeningen, hvor diabetes patienter gratis kunne få foretaget en medicingennemgang på det lokale apotek. Patienterne kan bedre styre uden om følgesygdommene og deres alvorlige konsekvenser, jo bedre de har styr på deres medicin. Mere end 600 patienter fik gennemgået deres medicin, og 91 % viste sig at have problemer med deres medicin. Resultaterne viste at 47 % oplevede bivirkninger 29 % havde mindst ét uhensigtsmæssigt præparatvalg 23 % oplevede underdosering 17 % oplevede overdosering. Resultaterne viste derudover at 38 % blev anbefalet lægekontakt med henblik på at skifte til et andet præparat 29 % fik anbefalinger i forhold til compliance 26 % blev henvist til lægen med henblik på måling af kliniske data 14 % blev anbefalet at kontakte lægen med henblik på højere dosis Beslutning Taget til orientering.

25 Medicinindsatser i Region Midtjylland Resumé Den Regionale Lægemiddelkomité har igangsat en række indsatser på medicinområdet med henblik på bedre patientsikkerhed/kvalitet i behandlingen og/eller bedre lægemiddeløkonomi. Der gives en status på de igangsatte indsatser på medicinområdet. Administrationen indstiller, at Samarbejdsudvalget på apotekerområdet tager orienteringen om medicinindsatser til orientering. Sagsfremstilling Den Regionale Lægemiddelkomité har igangsat en række indsatser på medicinområdet med henblik på bedre patientsikkerhed/kvalitet i behandlingen og/eller bedre lægemiddeløkonomi. Det skal bemærkes, at flere af indsatserne kan have begge formål. Der iværksættes ikke indsatser med fokus på bedre lægemiddeløkonomi, hvis det giver anledning til ringere patientbehandling. Ligeledes bemærkes, at høj kvalitet i behandling meget vel kan hindre unødig hospitalisering og dermed for det samlede sundhedsvæsen kan være økonomisk fornuftigt. Morfin/oxycodon Indsatsen for at ændre forbruget af oxycodon til morfin havde oprindeligt både et kvalitetsmæssigt og et økonomisk sigte. Der er i indsatsperioden blevet indfriet besparelser på ca. 10 mio. kr. ved at skifte fra det dyre oxycodon til det billigere morfin. Da der det seneste år er kommet øget priskonkurrence på oxycodon, er der ikke længere et økonomisk perspektiv ved at videreføre indsatsen. Der er dog en større risiko for misbrug ved visse administrationsformer af oxycodon, og Den Regionale Lægemiddelkomité besluttede derfor i foråret 2013 at fortsætte indsatsen og anbefaler morfin af faglige og patientsikkerhedsmæssige grunde. Målet er således stadig, at andelen af morfin af det samlede forbrug af morfin og oxycodon kommer op på 80 %. I indsatsperioden har været en pæn stigning i andelen af morfin, og andelen af morfin ligger på 65 % for ordinationer i almen praksis. Andelen af morfin for ordinationer fra hospitalerne, der er ekspederet på apotekerne, ligger i gennemsnit på 86 %. KOL/Astma Medicin til behandling af KOL/astma er det største udgiftsområde i Region Midtjylland (udgør 15 %, svarende til mere end 200 mio. kr. årligt).

26 23 Der er kommet mange nye præparater, som primært adskiller sig ved, at der anvendes forskellige inhalatorer, men indholdsstoffet er det samme. Der er store prisforskelle på disse præparater, og dermed nogle besparelsesmuligheder omkring valg af præparater med samme indholdsstof. Denne besparelse skal dog holdes op imod, at det er vigtigt at anvende det inhalationssystem, der er bedst egnet til den enkelte patient. Specialistgruppen anbefaler på den baggrund en type inhalator, Easyhaler, bredt anvendt i både primær- og sekundærsektor, da dette vil medføre et større kendskab til inhalatoren, og dermed bedre instruktion og mere korrekt anvendelse. Specialistgruppen har analyseret lægemiddelforbruget og er kommet frem til, at der er et stort forbrug af inhalationssteroider til ældre både i form af rene inhalationssteroider og kombinationspræparater. Desuden er der et stort forbrug af montelukast til ældre. Begge dele anses for uhensigtsmæssigt. Den Regionale Lægemiddelkomité besluttede derfor at der skal iværksættes en indsats for igen at sætte fokus på diagnostik og behandling af KOL og astma i primær sektoren. Indsatsen forventes at blive startet op i efteråret Antibiotika Der er et stigende forbrug af bredspektrede antibiotika i Region Midtjylland, selv om der generelt set er et lavt forbrug af antibiotika i praksissektoren. Der er sæsonsvingninger i forbruget af antibiotika og således også i andelene. Ved sammenligning af 4. kvartal ses, der et fald i andelen af makrolider i forhold til alt antibiotika og en stigning i andelen af bredspektrede antibiotika i forhold til alt antibiotika. Der vil i specialistgruppen og i analysegruppen på praksisområdet fortsat være fokus på udviklingen i forbruget af makrolider og bredspektrede antibiotika i praksissektoren. Stigningen i forbruget af bredspektrede antibiotika undersøges med henblik på en vurdering af, om der skal iværksættes en mere specifik indsats. Benzodiazepiner I henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer for behandling med afhængighedsskabende lægemidler fremgår, at det bør tilstræbes, at lægemidlerne kun anvendes i op til 4 uger, da der ellers kan udvikles afhængighed. Den Regionale Lægemiddelkomité har i februar og marts 2013 udsendt breve til en mindre gruppe praktiserende læger, som behandler patienter der har et stort forbrug (min. 6 DDD dagligt i gennemsnit over et halvt år). I brevet er de pågældende læger opfordret til at følge op og overveje nedtrapning de pågældende patienter. Omfanget af storbrugere/langtidsforbrugere følges fortløbende i Region Midtjylland. ADHD Som følge af den store vækst i udgifterne, især i Region Midtjylland, gennemførte Den Regionale Lægemiddelkomité i 2011 og 2012 en større analyse af udgifts- /forbrugsmønstret, både internt i Region Midtjylland og på tværs af regioner. Den gennemførte analyse konkluderede, at der var en meget stor variation i forbruget af lægemidler til behandling af ADHD, både internt i Region Midtjylland og på tværs af regioner. Ligeledes viste analysen, at den store forskel i forbruget især kunne tilskrives et meget højt forbrug i Region Midtjylland til behandling af voksne.

27 24 Lægemidler til behandling af ADHD, især methylphenidat, er udbredt i misbrugsmiljøet. Derfor har Den Regionale Lægemiddelkomité kortlagt, om der var patienter, der fik så høje doser af lægemidlet methylphenidat, så det kunne indikere misbrug/overbehandling. Der er ikke præcise vejledninger/retningslinjer for behandlingen af denne patientkategori. Imidlertid er der i den landsdækkende database promedicin.dk fastsat vejledende niveauer for behandling. Med afsæt i disse niveauer har Den Regionale Lægemiddelkomité identificeret i alt 29 patienter i 2011, hvor doseringen lå væsentligt over de vejledende niveauer. I 2012 var der ca. 16 patienter ud af de 29, der fortsat blev doseret væsentligt over de vejledende niveauer. Den regionale Lægemiddelkomité har på den baggrund kontaktet de læger, der er ansvarlige for behandlingen (praktiserende læger/speciallæger) for at gøre opmærksom på det høje forbrug. Medicinteamet i Nære Sundhedstilbud tilbyder rådgivning til de pågældende læger, som også har mulighed for at konferere behandlingen med regionspyskiatrien. Antidepressiva Udgiftsniveau og forbrugsniveau for antidepressiva ligger højt i Region Midtjylland, sammenlignet med de øvrige regioner. I foråret 2013 blev der nedsat en arbejdsgruppe, som med afsæt i gældende retningslinjer for behandling af depression har arbejdet med udredning af området. Rapporten blev forelagt Den regionale Lægemiddelkomité den 12. december 2013, hvor psykiatri i både hospitalssektor og praksissektor var temaemne. Den regionale Lægemiddelkomité besluttede, at rapporten skulle drøftes yderligere i relevant specialistgruppe. Gigtmidler Der har været et stort fokus på patientsikkerheden ved anvendelse af gigtmidler. Der er præparater, der har flere bivirkninger end andre, der er en højere risiko for bivirkninger hos ældre patienter, og der er stor risiko for bivirkninger ved langtidsbrug. Der har specielt været fokus på brug af diclofenac, et middel med stor risiko for hjertekarbivirkninger. Her er der sket et fald i forbruget/1000 indbyggere på 12,9 % i perioden 3. kvartal 2012 til 3. kvartal 2013, så Region Midtjylland har nu det laveste forbrug/1000 indbyggere i landet af diclofenac. Forbruget af gigtmidler er faldet med over 6 % fra 2012 til Beslutning Taget til orientering.

28 Eventuelt herunder dato for næste møde Administrationen indstiller, at dato for næste møde fastsættes Sagsfremstilling Der afholdes møder i samarbejdsudvalget på apotekerområdet hvert halve år. Administrationen foreslår, at næste møde holdes den 1. oktober 2014 kl Beslutning Mødet ændres. Der sendes snarest muligt tidspunkt for næste møde ud til medlemmerne. Inger Rasmussen inviterer gruppen til Galten Apotek og deltager også ved dette møde.