Velkommen til Laboratoriekursus i fysik C, forår 2015 KVUC, Sankt Petri Passage 1

Transkript

1 Velkommen til Laboratoriekursus i fysik C, forår 2015 KVUC, Sankt Petri Passage 1 Indholdsfortegnelse Program Rapporter og Journaløvelser Øvelserne Rapportøvelse: Densitet for faste stoffer og væsker Journaløvelse: Blandingsvarme med vand Journaløvelse: Vands varmefylde og fordampningsvarme Journaløvelse: Energibevarelse med pendul Rapportøvelse: Specifikke varmekapacitet for aluminium og bly Journaløvelse: Frit fald Rapportøvelse: Gitterligningen Rapportøvelse: Strengbølger side 1 / 20

2 Program: Fredag den 27. marts kl Introduktion. Gennemgang af program. Gruppedannelser De første øvelser Lørdag den 28. marts kl Grupperne arbejder benhårdt med at nå så mange øvelser som muligt efter et rotationsprincip, så der ikke bør være nogen spildtid. Pauser efter behov. En større spisepause bør inkluderes. En laboratorielærer vil gennemgå regression med Excel. Søndag den 29. marts kl De sidste øvelser udføres. Hvordan bør en fysikrapport se ud? Rapportskrivning påbegyndes. Pauser efter behov. En større spisepause bør inkluderes. Praktiske oplysninger mv. Rapporterne og journaløvelserne skal sendes til skolen på adressen: KVUC Vognmagergade København K - senest 10 dage efter, at laboratoriekurset er afholdt. God arbejdslyst! Peter og Thomas side 2 / 20

3 Rapportøvelser og Journaløvelser Før øvelsen: Læs vejledningen grundigt inden du laver øvelsen og opstil eventuelle måleskemaer, det gør øvelsen væsentlig hurtigere - også for dine holdkammerater. Under øvelsen: Hvis du er i tvivl om noget så spørg; især hvis øvelsen involverer elektriske kredsløb. Efter øvelsen: Ryd op og efterlad opstillingen som du fandt den. Rapportskrivning: Erfaringen viser, at det er et væsentlig mindre arbejde at skrive rapporten umiddelbart efter øvelsen. Du må gerne skrive i hånden, du kan lave eventuelle udregninger i Excel og vedlægge udregninger og grafer som bilag En rapportøvelse: Denne skal indeholde: 1. et hoved eller en forside med øvelsestitel og dit navn og gruppens navne (Se eksempel næste side) 2. Introduktion det kan være, hvad øvelsen går ud på og den teori, der er nødvendig for at forstå øvelsen normalt er det blot de relevante formler. 3. tegning/foto af øvelsesopstillingen. 4. kort og principiel gennemgang af forsøgsgangen. Dette punkt skal ikke være en øvelsesvejledning, men en forklaring til "sidemanden" så han kan forstå princippet i øvelsen - og evt. kan gentage den og evt. med andet udstyr max 5 linier Punkt 2, 3 og 4 bør højst fylde en side 5. anvendte symboler og formler (står evt. under teoriafsnittet), måleskemaer, regneeksempler, resultater og grafer. 6. Besvarelse af de spørgsmål der stilles i rapporten 7. eventuelle usikkerhedsvurderinger, fejlkilder (altid), kommentarer til resultater/afvigelser og eventuel kommentar til forsøget iøvrigt. En Journaløvelse: Denne skal indeholde: 1. et hoved eller en forside med øvelsestitel og dit navn og gruppens navne (Se eksempel næste side) 2. Et datablad med udfyldte måleskemaer 3. Databehandling/svar på spørgsmål og eventuelle bilag f.eks. grafer 4. Eventuel kommentar side 3 / 20

4 Generelt: data bør så vidt muligt tastes direkte ind i Excel, mens man udfører forsøget (arbejdsjournal) talbehandling og udregninger kan ligeledes med fordel foretages i Excel grafer, tendenslinier mv. bør udføres i Excel i forlængelse af forsøget. Husk enheder og symboler på akserne. Rapporten skrives i hånden eller på computer i rapporten kan man (gerne) indkopiere tabeller, grafer og relevante data fra Excel store datamængder bør vedlægges som bilag, men altså ikke i selve rapportteksten! husk enheder på ALLE talstørrelser! Og Det forudsættes, at læseren af rapporten ikke har øvelsesvejledningen! Aflevering: Det er tilladt at genbruge tegninger, formler og måleskemaer fra vejledningen. I må gerne skrive en fælles rapport i gruppen, men I skal aflevere hver jeres eksemplar og husk underskrift Forsideeksempel: Øvelsens titel Fysikrapport nr.? Laboratoriekursus, Fysik C, KVUC efterår 2014 udarbejdet i samarbejde med: rapport af: (underskrift) side 4 / 20

5 Rapportøvelse: Densitet for faste stoffer og væsker I dette forsøg vil vi bestemme densiteten for nogle enkle faste genstande og to væsker. Øvelsen skal også introducere begrebet måleusikkerhed og brugen af Excel til graftegning og beregninger. A. Densitet af et fast legeme Massen m bestemmer vi med en elektronisk vægt, og volumen V for genstanden finder vi med en lineal og en skydelære. I alle tilfældene beregner vi densiteten som forholdet mellem massen og volumen af genstanden: m V Enheden for denne fysiske størrelse, densitet, fremgår af ligningen. Den må nødvendigvis være en masseenhed divideret med en volumenenhed. Standardenheden for masse er kg og for volumen er det m 3 standardenheden for densitet bliver så kg/m 3. I praksis vil man ofte vælge masseenheden g (gram) og volumenenheden ml (milliliter). Med disse valg får densiteten altså enheden g/ml. Standard For en klods er volumen givet ved For en kugle er volumen givet ved V = l b h 4 3 V r 3 Når vi har bestemt densiteten for klodsen og kuglen, kan vi sammenligne med tabelværdierne for træ og stål. Værdierne kan findes i Databogen eller på Wikipedia. Find tabelværdierne for de to materialer Find afvigelsen mellem forsøgsresultat og tabelværdi i procent af tabelværdien for stål. Når du måler stålkuglen kan det være lidt svært præcist at ramme hvor den er tykkest (objektusikkerheden), og skydelæren har også en lille fejlmargin (apparatusikkerheden). Antag at din måling af diameteren kan være ca. 1mm for stor eller for lille. Hvilken værdi ville du finde for ståls densitet hvis du gør diameteren 1 mm større og 1mm mindre? Ligger tabelværdien mellem de to yderpunkter? Denne metode til at vurdere usikkerheden på et resultat kaldes max/min-metoden. side 5 / 20

6 B. Densitet af to væsker I dette forsøg skal I bestemme densiteten for vand og dernæst for kølervæske. Det bør jo egentligt være let, idet man snildt kan finde massen af vis mængde vand/kølervæske og dernæst finde densiteten. Brug et måleglas og en elektronisk vægt og find densiteterne. V (ml) m (g) (g/ml) Øvelsen for vand: Sammenlig med tabelværdien og find den procentvise afvigelse. Målingen kan forbedres! Men som vi tidligere har talt om, så er målinger behæftet med en vis måleusikkerhed. Disse usikkerheder kan reduceres ved at lave mange målinger. I fysik sker dette oftest ved variabelkontrol altså ved at variere på en fysisk størrelse i en sammenhæng med en anden fysisk størrelse. Sammenhængen testes så vha. regression. I denne øvelse skal I bruge et måleglas, en vægt og vand fra vandhanen. Tænd for vægten (evt. kalibrere den, så vægtangivelser siger 0 gram). Sæt dernæst måleglasset på vægtet. Hæld vand i bægeret af 7gange og registrér massen og rumfanget af de forskellige vandmængder i følgende skema 1. måling 2. måling 3. måling 4. måling 5. måling 6. måling 7. måling V (ml) m (g) a) Sæt tallene ind i Excel (rumfang ud af x-aksen og masse op ad y-aksen) og undersøg om der er en lineær sammenhæng mellem massen og rumfang. Hvad kan I konkludere på baggrund af grafen? Vi forventer en lineær sammenhæng da densitet defineres som. Derfor forventer vi også, at hældningskoefficienten angiver densitet for vand. b) Find densiteten ud fra grafen (husk at angive enheder for denne) og sammenlign med tabelværdien og find den procentvise afvigelse. c) Hvad angiver skæringen med y-aksen? Find værdien for denne og angiv den med enhed. d) Kommentér resultaterne for vands densitet for de to forskellige målinger. Øvelsen for kølervæske: Gennemgå de samme punkter som ovenfor, men nu for kølervæske. Tabelværdien for kølervæskes densitet må I selv opsøge. side 6 / 20

7 Journaløvelse: Blandingsvarme med vand Når vi hælder to vandmængder sammen, får vi en vandmængde med en bestemt temperatur, som vi kalder blandingstemperaturen, t bland. Hvordan kan vi forudberegne denne? (tips brug at den energi det varme vand afgiver svarer til den energi det kolde vand modtager) varmt vand koldt vand??? m bland t bland m 1 t 1 m 2 t 2 Udled en formel til at forudsige t bland, når du kender m1, t1, m2 og t2. Undersøg eksperimentelt, hvad blandingstemperaturen bliver ved anvendelse af forskellige kolde og varme vandmængder. Indskriv målingerne i nedenstående skema.. Forsøg m 1 t 1 m 2 t 2 t bland, målt t bland, beregnet Resultatbehandling Brug formlen til at beregne værdier for t bland, og sammenlign med de målte prøv at forklare forskellene. Og nævn nogle fejlkilder, som kan forklare, hvis formlen ikke passer helt præcist. Hvad tror I der passer bedst med formlen at hælde det kolde vand i det varme eller hælde det varme vand i det kolde? Er forholdet mellem de to vandmængder betydende for resultatets rigtighed? side 7 / 20

8 Journaløvelse: Vands varmefylde og fordampningsvarme I denne øvelse vil vi bestemme varmefylde (specifikke varmekapacitet) og vands fordampningsvarme. Ved varmefylde forstås den mængde varme der skal til for at varme et kg af stoffet en grad op. Vi får definitionen for varmefylden c: c E m T (1) Hvor E er den tilførte varme, m er massen og T er temperaturstigningen. Standardenheden bliver så [c]=j/(kg*k). Ved fordampningsvarmen forstås den mængde varme der skal tilføres for at få et kg væske til at blive et kg damp ved samme temperatur. Vi får definitionen for fordampningsvarmen L : E L (2) m Hvor E er den tilførte energi og m er den dannede mængde damp. Standardenheden bliver så [L]=J/kg Øvelsen: Dyppekogeren må kun være tændt når den er nede i vandet!!! A. Varmefylde. Tag et termobæger og vej det. Fyld bægeret ¾ op og vej det igen så du kender vandets masse. Tag en dyppekoger og aflæs effekten på den. Placer den i vandet. Mål vandets temperatur lige når du tænder for dyppekogeren og start samtidig et stopur. Når vandet koger er 70-0 grader varmt aflæses temperaturen og stopuret. Dyppekogeren slukkes og tages op. Den tilførte energi kan findes som: Hvor P er effekten og t er tiden. E P t (3) P mvand t start tslut t side 8 / 20

9 B. Fordampningsvarme Tag et termobæger og vej det. Fyld bægeret ¾ op og vej det igen så du kender vandets masse. Tag en dyppekoger og aflæs effekten på den. Placer den i vandet. Når vandet koger startes stopuret. Lad vandet koge i 180 sekunder. Sluk dyppekogeren og vej vandet igen herved findes den dannede mængde damp. Den tilførte energi findes som ovenfor. P mfør mefter tslut t 180 s A. Varmefylde. Beregn vands varmefylde Find afvigelsen fra tabelværdien i procent og kom med en forklaring. Fordampningsvarme Beregn vands fordampningsvarme Find afvigelsen fra tabelværdien i procent og kom med en forklaring. B. Nyttevirkning Målingerne i forsøg A kan vendes om. Vi ved hvor meget energi der er tilført. Kender vi vands varmefylde 4,182 kj/(kg*grad), kan vi finde den varme vandet har modtaget. Herved findes nyttevirkningen ( eta - et græsk h): E mod taget (4) E Brug (1), (3) og (4) til at beregne nyttevirkningen for opvarmningen. tilført side 9 / 20

10 Journaløvelse: Energibevarelse med pendul På figuren er vist en opstilling, hvor et lod ophængt i en snor, er løftet ud til den ene side og har højden h i forhold til bundstillingen. Når loddet svinger ned kan passagetiden gennem fotoporten måles. h fotoport Hvis der er bevarelse af den mekaniske energi, må det gælde, at den potentielle energi i toppen svarer til den kinetiske energi i bunden. Vi får derfor: E mek E kin E pot konstant eller E ( h) E pot( kin 2 mgh ½mv (0) Hastigheden i bunden finder vi som loddets tykkelse d divideret med passagetiden t. Mål tykkelsen på det udleverede lod og vægten af loddet. Hæng det op med en snor på cm s længde. Forbind en fotoport med en counter og sæt counteren til at måle passagetid. Træk loddet op til en højde h og slip det. Noter passagetiden. Vælg 5 forskellige højder og udfyld følgende måleskema: Loddets diameter d = Loddets masse m = h t v E pot E kin E mek Hvor godt er den mekaniske energi bevaret? Er der nogen systematik i et eventuelt tab af mekanisk energi? Ved sky-diving opnås en terminalhastighed på ca. 300 km/h hvis hastigheden ikke stiger, hvor bliver den mekaniske energi så af? side 10 / 20

11 Rapportøvelse: Specifik varmekapacitet for aluminium og bly Et stofs specifikke varmekapacitet (varmefylde) er et mål for, hvor meget varme 1 kg af stoffet skal tilføres (eller skal levere) for at få en temperaturændring på 1 C. Vi kan udtrykke dette i en ligning: hvor c er den specifikke varmekapacitet, er massen, er den tilførte varme og er temperaturstigningen. Eksempelvis har vand en specifik varmekapacitet på 4182 J/(kg C) dvs. vi skal tilføre 1 kg vand 4182 Joule for at hæve dets temperatur 1 grad. Formålet med eksperiment er, at bestemme den specifikke varmekapacitet for aluminium (og gentage eksperimentet for bly). I denne sammenhæng lærer du også om fejlkilder. Nedenstående opstilling etableres: kogekar 100 C flamingobæger termometer Vi sætter aluminiumloddet med massen og temperaturen 100 C, ned i et flamingobæger med vand med massen og temperaturen. Loddet overfører noget af sin energi til vandet og bliver derfor koldere. Vandet modtager denne energimængde og bliver derfor varmere. Husk at røre rund i vandet ind imellem. Lod og vand får hurtigt samme temperatur. Teorien for forsøget. Loddet afgiver varmen og vandet modtager varmen. Bemærk den afgivne varme for loddet er en negativ størrelse, mens den varme som vandet modtager antager en positiv størrelse. Hvis vi går ud fra at systemet er isoleret vil energien være bevaret. Dette udtrykkes ved Efter en lille matematisk manipulation finder vi loddets varmefylde til Vi laver eksperimentet og skriver resultaterne ind i skema som dette: Lod /kg /kg / C / C Al 4182 J/(kg C) Bly 4182 J/(kg C) Eksperimentet gentages nu med et blylod. side 11 / 20

12 Databehandling o Eftervis at udtrykket i (1) er rigtig udledt og argumentér for, at udtrykker nødvendigvis må være et positivt tal ud fra formlen (1). o For begge lodder beregnes af (1) (husk enheder i alle udregninger). o Sammenlign de målte værdier med tabelværdier ved at beregne den relative afvigelse (for aluminium er tabelværdien 896 J/(kg C) og for bly er den 130 J/(kg C)) (Husk at relativ afvigelse af målt værdi fra den rigtige værdi findes som ) o o Fejlkilde 1: Loddet taber sandsynligvis varme på vej fra elkedlen til vandet. Vi går dog ud fra at loddet er varmt. Forklar hvorfor dette vil give en lavere målt værdi for varmefylden end tabelværdien. Fejlkilde 2: Der kan transporteres noget varmt vand med loddet fra elkedlen. Forklar hvorfor dette vil give en højere målt værdi for varmefylden end tabelværdien. o Hvilken fejlkilde har været den toneangivende i forsøgene? Kommentér. side 12 / 20

13 Journaløvelse: Frit fald Vi kan kun praktisere et frit fald uden luftmodstand i et lufttomt rum. Er hastigheden lav, den faldende masse stor og tværsnitsarealet lille, har vi næsten et fald uden luftmodstand - vi kan se bort fra denne. Ifølge Galileis lov for bevægelse på et skråplan gælder det at: s ½at v at Hvor s er strækningen, a er accelerationen, t er tiden og v er hastigheden For det frie fald er accelerationen a den samme som tyngdeaccelerationen, så vi får: s ½gt v gt 2 2 Hvor g=9.82 m/s 2 er tyngdeaccelerationen: Tæller Start Stop spole B A s 6 volt kontakt Vi vil måle på sammenhængen mellem strækningen (faldvejen) og faldtiden med følgende opstilling:en metalkugle holdes fast med en elektromagnet. Ved A forbinder metalkuglen de to skraverede klodser elektrisk. Når strømmen til magneten afbrydes med kontakten, falder kuglen. Herved sendes et signal til tælleren. Når kuglen rammer en pladen B, afbrydes på ny et elektrisk kredsløb. Herved stoppes tælleren. Det er vigtigt at magneten ikke får mere end 6V Udfør en måleserie med det til henblik at undersøge sammenhængen mellem strækning og faldtid. Lav 7-10 forskellige afstande og mål tilhørende faldtider. Databehandling Lav en (t,s)-graf og lav en tendenslinie af 2. grad med skæring i (0,0) (se næste side). Find tyngdeaccelerationen af grafen. Er der noget der tyder på at der er fejlkilder i forsøget? Hvor lang tid tager det for kuglen i jeres forsøg at falde 0.5 m? Hvad er hastigheden på det tidspunkt? Hvad ville hastigheden være for kuglen efter et fald på 10 m.? side 13 / 20

14 side 14 / 20

15 Rapportøvelse: Gitterligningen I denne øvelse skal I se på bøjning (diffraktion) af lys i et optisk gitter. I den første øvelse skal I bestemme gitterkonstanten af to optiske gitre vha. en rød laser. I forsøg nummer to skal I finde bølgelængden af en blå laser. Opstillingen nedenfor etableres. Gitteret fastmonteres på laseren, eller stilles på en anden måde foran laseren. Sørg for, at laserstrålen står vinkelret på skærmen. L 2 a 1 2 a2 Laser Gitter Skærm Ved hjælp af længderne, og kan afbøjningsvinklen bestemmes, idet der gælder at gælder at og. Hvis gitterkonstanten er kendt, vil det være muligt at bestemme bølgelængden af laserlyset vha. gitterligningen. Omvendt, hvis bølgelængden er kendt, er det muligt at bestemme gitterkonstanten. 1. Bestemmelse af gitterkonstant vha. rødt laserlys Brug en laser med bølgelængden og lav en opstilling som på figuren. Der vil være lyspletter til flere ordner, men vi bruger kun 1. og 2. ordens pletterne. Mål på to forskellige optiske gitre. Mål længderne, og for de to gitre. 2. Bestemmelse af bølgelængde af blåt laserlys Nu skal bølgelængden for blåt laserlys bestemmes. Lav den samme opstilling som før, med gitteret på 300 spalter/mm, men nu med en blå laser. Mål længderne, og. Notér i forsøget hvor mange ordener I kan observere. side 15 / 20

16 Databehandling Beregn afbøjningsvinklerne og fra forsøg 1. Beregn dernæst gitterkonstanterne ud fra både 1. ordens og 2. ordens pletten. Sammenlign med de værdier der er påtrykt gitterene ved at finde de procentvise afvigelser. Beregn afbøjningsvinklerne og fra forsøg 2. Beregn dernæst bølgelængden for det blå laserlys. Sammenlign med tabelværdien for laseren, og beregn den procentvise afvigelse. Er der oplagte fejlkilder i forsøgene? (OBS! Her spørges ikke om måleusikkerheder). I forsøg nummer 2 hvor I bestemte bølgelængden for det blå laserlys, blev I også bedt om at registrere, hvor mange ordener I kunne se. Man kan udlede, at det maksimale antal ordener vurderes ved uligheden. Stemmer dette overens med, hvad I så? Hvis I gerne vil se udledningen af formlen, så må I sige til side 16 / 20

17 Rapportøvelse: Strengbølger Øvelsens formål Når man knipser en guitarstreng opstår der stående bølger, strengens resonansfrekvenser bliver aktiveret. Lydbilledet bliver en sammensætning af grundtonen og forskellige overtoner. I denne øvelse skal undersøge nærmere, hvordan stregens bølgehastighed afhænger af kraften, der udspænder strengen (snorkraften) og af strengens tykkelse og strengens længden. Teori: Stående bølger på en svingende streng Vi skal i de tre delforsøg benytte os af en opstilling som nedenfor. Fiskesnøre Trisse DISPLAY Vibrator Tonegenerator Amperemeter (max 1 A) Lod m I relation til de forskellige delforsøg er det tanken, at I skal kunne perspektivere til strengeinstrumenter! Vi minder om, at for lyse toner, så er der tale om høje resonansfrekvenser og for dybe toner der er resonansfrekvenserne lave. Vi minder også om, at sammenhængen mellem bølgehastighed, bølgelængde og frekvens er givet ved formlen. Endvidere kan snorens bølgehastighed også bestemmes ved formlen, hvor er snorkraften som strengen holdes udstrakt med og (en slags 1-dimensional massetæthed). side 17 / 20

18 Forsøg A. Variation af snorkraften I dette forsøg skal I finde resonansfrekvenserne for 1. overtone, når snorkraften varieres. I holder derfor de andre indgående størrelser faste altså holdes snortykkelsen, snorlængden faste og bølgelængden holdes også fast. Bemærk: I den første søjle indsættes loddets masse i kg, som skal holde snoren strakt og i den anden søjle beregnes tyngdekraften på loddets masse, som netop er snorkraften. I beslutter selv hvilke masser i vælger, men det afgørende er, at I ikke vælger masser, der er for små eller masser, som er for store (overvej selv hvorfor og tag en snak i gruppen!). I indsætter resultater i skema. måles i måles i måles i måles i måles i Databehandling til forsøg A. 1. Undersøg i Excel hastigheden som funktion af snorkraften (altså opad 2. aksen og udad 1. aksen). Bestem også funktionssammenhængen mellem snorkraften og snorhastigheden ved hjælp af potensregression. 2. Hvad er din umiddelbare konklusion af din graf og din regressionsligning? 3. Kan du ud fra forsøgets resultater forklare, hvad der sker med tonen fra en guitarstreng, når guitarstrengen strammes i stemmeskruen? Er der overensstemmelse med din intuition? Bemærk: idet vi kun har undersøgt grundtonen med fast længde af snoren, da er bølgelængden af 1. overtone et fast tal. Dermed vil eksempelvis resonansfrekvensen stige hvis bølgehastigheden stiger (overvej selv!) side 18 / 20

19 Forsøg B. Variation af snortykkelsen I det andet forsøg skal I finde resonansfrekvenserne for 1. overtone (igen), når nu snortykkelsen varieres. I holder derfor de andre indgående størrelser faste altså holdes snorlængde og snorkraften faste og bølgelængden holdes også fast. I indsætter resultater i skema. måles i Databehandling til forsøg B. 1. Undersøg i Excel hastigheden som funktion af snortykkelsen (altså opad 2. aksen og udad 1. aksen). Bestem også funktionssammenhængen mellem snortykkelsen og snorhastigheden ved hjælp af potensregression 2. Kan du ud fra forsøgets resultater forklare, hvad der sker med tonen fra en given guitarstreng, når strengen udskiftes med en tykkere guitarstreng (af samme materiale)? Er der overensstemmelse med din intuition? Her gør min bemærkning fra forsøg A sig gældende igen, idet vi stadig kun undersøger grundtonen og længden af strengen er stadig fast. 3. Hvordan kan du bruge forsøgets resultater til at forklare forskellen på konstruktionen af en guitar og en kontrabas? side 19 / 20

20 Forsøg C. Variation af snorlængden I det tredje forøg skal I undersøge tonen (altså resonansfrekvensen) for den 1. overtone, når længden varieres. I holder derfor de andre indgående størrelser faste altså holdes snorkraften og snortykkelsen faste. Bølgelængden er oplag ikke fast i dette delforsøg (overvej selv i gruppen!). I indsætter resultater i skema. Længden 1 overtone Bølgelængde Hastighed måles i Databehandling til forsøg C. 1. Undersøg i Excel tonen (altså frekvensen) som funktion af snorlængden (plot opad 2. aksen og udad 1. aksen). Bestem også funktionssammenhængen mellem snorlængden og tonen ved hjælp af potensregression. 2. Er der sammenhæng mellem teori og forsøg? 3. Kan du ud fra forsøgets resultater forklare, hvad der sker med tonen fra en given guitarstreng, når guitarstrengen gøres kortere? Er der overensstemmelse med din intuition? Udsyn: Hvordan kan du bruge forsøgets resultater til at forklare forskellen på konstruktionen af en guitar og en kontrabas? Forklar hvorfor de to typer af instrumenter lyder forskelligt. side 20 / 20