Damtoften på tværs Endelig helhedsplan for afdelingerne 5 og 8

Transkript

1 Damtoften på tværs Endelig helhedsplan for afdelingerne 5 og 8 Ansøgning til Landsbyggefonden om Støtte til social og forebyggende indsats Oktober 2008 RINGKJØBING BOLIGFORENING

2 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Forord Idégrundlag og arbejdsmetoder Samarbejde og organisering Samarbejdsaftalen Partnerskabsaftaler Organisation Styregruppen Kontaktudvalget Partnerskabet og partnerskabsforum Beboerne Aktivitetskoordinatoren Mål og succeskriterier Fælles mål Gode relationer, gode rammer for beboernes liv og godt ry Særlig indsats for børn Særlig indsats for unge Tidssvarende boliger og friarealer Samspil på tværs Milepæle frem til ultimo Økonomi for social og forebyggende indsats...14 Boligforeningens sammenfatning...16 Ringkøbing Kommunes påtegning...16 Bilag 1: Stillingsopslag for aktivitetskoordinator...17 Tekst til stillingsopslag...17 Uddybende beskrivelse...18 Denne endelige helhedsplan er udarbejdet med bistand fra Kuben Byfornyelse Danmark A/S

3 2 0. Forord Denne endelige helhedsplan er en videre bearbejdning af den foreløbige helhedsplan, som blev udarbejdet i oktober Helhedsplanen bygger blandt andet på bidrag fra to workshops, som blev gennemført i september og oktober 2008 med bred repræsentation fra området, fra kommunen og fra andre relevante parter. Den foreløbige helhedsplan inddrog en del overvejelser om fysiske forbedringer. I den endelige helhedsplan er fokus på den sociale og forebyggende indsats, mens den fysiske indsats kun i mindre grad omtales. Den fysiske indsats er fortsat et vigtigt element i arbejdet for fremtidssikring af Damtoften, men ansøgning herom vil ske særskilt. Damtoften på tværs er valgt som overskrift for den endelige helhedsplan. Det har baggrund i udtalelser fra de to seminarer, hvor der blev sat meget fokus på samspil mellem forskellige grupperinger internt i Damtoften og mellem Damtoften og resten af Ringkøbing. For baggrundsoplysninger om Damtoften, herunder de overvejelser, som dannede baggrund for Ringkjøbing Boligforenings henvendelse til Landsbyggefonden, henvises til den foreløbige helhedsplan. 1. Idégrundlag og arbejdsmetoder Samlet skal Helhedsplanen danne ramme for udvikling i Damtoften i de kommende 5 år. Afsættet for indsatsen skal være et fælles værdigrundlag, som konkret udmøntes i en fælles holdning til arbejdet, en fælles praksis og i et vist omfang et fælles sprog. Sammenfattende er idegrundlaget, at alle har noget at bidrage med, og at det er i samspillet mellem aktørerne, man skaber afsæt for løbende og vedvarende udvikling i Damtoften. Der er to centrale arbejdsmetoder, som harmonerer med idégrundlaget, og som systematisk inddrages og praktiseres i hele projektforløbet: ABCD-metoden Den lærende evaluering

4 ABCD-metoden Den første arbejdsmetode handler om at sætte fokus på muligheder frem for problemer. Traditionelt tager projekter i udsatte boligområder afsæt i en konstatering af, at der er problemer, som skal løses, for at man kan komme videre. Mere end 30 års indsats med den tilgang har imidlertid tydeligt demonstreret, at det kort og godt ikke duer. Selv om Landsbyggefondens tilsagn om støtte markerer, at området har problemer, som afdelingerne ikke kan løse ved egen kraft, så er det ikke i indkredsningen, analysen og den målrettede løsning af problemerne, man finder vejen til udvikling. Afsæt for udvikling skal findes i mulighederne. Det er grundidéen i den arbejdsmetode, der betegnes ABCD-metoden eller den ressourcebaserede udviklingsmetode. Metoden har bevist sin styrke som planlægningsværktøj i udsatte bydele, og sidegevinsten er, at mange af de oplevede problemer løses eller opløses undervejs, ikke fordi man målrettet gør noget ved dem, men fordi man gør noget. Og man gør det med involvering af områdernes egne ressourcer. ABCD-metoden inddrages både i uddannelse af involverede nøglepersoner og i praksis i forbindelse med Helhedsplanens gennemførelse. Der henvises til pjecen Ressourcebaseret Udvikling af Lokalområder, Socialministeriet september Den lærende evaluering Den anden arbejdsmetode handler om at inddrage evaluering som en læringsproces en involverende og dialogbaseret proces, som gør lokale deltagere i projekter klogere på hinandens kompetencer og på, hvad det er de præcis gør, når indsatserne og udviklingen fungerer bedst i boligområdet. En fælles indsigt, som understøtter og udvikler både helhedstankegangen og de lokale kvalifikationer, som skal drive udvikling også efter projektperioden, Traditionelt betragtes evaluering af projekter som en afrapportering til kritisk revision, en status, hvor det er de konkrete resultater, der tæller. At man f.eks. havde en god proces, betragtes som en irrelevant kommentar, ikke mindst, hvis de konkrete resultater har været sparsomme eller direkte utilfredsstillende i forhold til de opstillede mål. Men faktisk har en god evaluering to sider: En nøgternt konstaterende Hvad gjorde vi, hvordan gik det? og en reflekterende fremadrettet Hvad oplever vi? - hvad lærer vi? og hvordan kan vi påvirke daglig praksis?. De to sider kan spille sammen og komplettere hinanden, og deltagerne vil blive motiverede for at deltage aktivt og tage ejerskab til udviklingen frem for blot at levere afrapportering. Den lærende evaluering er en systematisk opsamling af, hvilken bevægelse, der sker i processen fortalt med deltagernes egne ord. Evalueringen/dialogen føder derfor også nye historier om, hvad der lykkes i forløbet. Såvel den konkrete effektevaluering som den reflekterende procesevaluering indgår i projektplanen.

5 4 2. Samarbejde og organisering 1 Dette tema er centralt for tilrettelæggelse og gennemførelse af projektet. Der er 2 udfordringer: For det første skal der skabes strukturerede rammer, der kan understøtte samarbejde på tværs af eksisterende forvaltnings- og samarbejdsstrukturer i boligorganisationen og kommunen. For det andet skal der gives plads til at realisere ideer, som tager udgangspunkt i beboernes egne ønsker og idéer. Det fordrer, at ikke alt på forhånd er fastlagt og beskrevet i detaljer. 2.1 Samarbejdsaftalen Fundamentet for projektet er en samarbejdsaftale mellem Ringkøbing Boligforening, afd. 5 og 8 Damtoften, og Ringkøbing Kommune. Samarbejdsaftalen skal sikre, at der etableres en organisation, som kan gennemføre og styre projektet, og den skal sikre, at de nødvendige ressourcer er til stede. Samarbejdsaftalen dokumenterer parternes vilje til at indgå et tæt og forpligtende samarbejde med henblik på at sikre en positiv udvikling i Damtoften at arbejde for et velfungerende bomiljø med en bred social og kulturel rummelighed, som kan danne god og tryg ramme for en bred vifte af boligtagere at sætte fokus på trivsel og integration som primære indsatsområder at sikre beredskab over for konstaterede problemer med f. eks. manglende beskæftigelse, psykisk syge, misbrug etc. at invitere og inddrage relevante aktører i et partnerskab, der kan understøtte boligorganisation og kommune i deres arbejde for en god udvikling i Damtoften at understøtte øget personlig indflydelse på og ansvar for egne levevilkår bredt set hos de enkelte beboere at skabe engagement og aktiv medvirken fra frivillige netværk, institutioner og erhvervsliv med henblik på bedre samspil mellem boligområdet og det omkringliggende samfund, og med det direkte sigte at få bedre grundlag for at tackle konkrete problemer. Samarbejdsaftale er indgået i forbindelse med udarbejdelse af den foreløbige helhedsplan. 2.2 Partnerskabsaftaler Samarbejdsaftalen suppleres med partnerskabsaftaler mellem boligorganisation, kommune og en række aktører, som har interesse i at bidrage til områdets udvikling. Desuden kan der være aktører, der er løsere tilknyttet projektet. Partnerskabsaftalerne skal understøtte, at ressourcer i og omkring området bringes i spil i et udviklende og gensidigt forpligtende samarbejde. Partnerne kan mødes, f. eks. én gang årligt, i et Part- 1 Dette afsnit er stort set uændret i forhold til beskrivelsen i den foreløbige helhedsplan bortset fra afsnit om beboerkonsulenten eller AKTIVITETSKOORDINATOREN, som bliver stillingsbetegnelsen.

6 5 nerskabsforum, hvor man er sammen om fælles oplevelser, hvor kontakter kan knyttes og udbygges, og hvor grundlaget for nye initiativer kan skabes. Det eksisterende samarbejde med frivillighedsgruppen er et godt udgangspunkt, men flere parter kan bringes i spil, f. eks. foreninger og institutioner, erhvervsliv og organisationer. I forhold til hver aktør indgås en partnerskabsaftale, som præciserer, hvad henholdsvis partneren og fællesskabet forventer af samarbejdet, herunder ydelser og udbytte. 2.3 Organisation Organiseringen skal fremme samarbejde og koordination, uden at de eksisterende administrative strukturer fratages ansvar. Afgørende for forankringen og for en fortsat udvikling efter projektets afslutning er netop en forankring i de eksisterende basisorganisationer. Det praktiske samarbejde vil blive styret/koordineret gennem møder i forskellige fora, jf. nedenstående organisationsplan. SAMARBEJDSAFTALEN PARTNERSKABSAFTALERNE Ringkøbing Boligforening Afd. 5 og 8 Damtoften Ringkøbing Kommune Ringkøbing Boligforening Afd. 5 og 8 Damtoften Ringkøbing Kommune & Frivillighedsgruppen? Skolen? SSP? Andre? STYREGRUPPEN Ringkøbing Boligforening Afd. 5 og 8 Damtoften Ringkøbing Kommune PROJEKTER KONTAKTUDVALGET PARTNERSKABSFORUM Styregruppen

7 6 Styregruppen er over for henholdsvis boligorganisation og kommune ansvarlig for, at projektet gennemføres i overensstemmelse med de indgåede aftaler og med respekt for alle gældende love og bestemmelser, herunder forudsætningerne for Landsbyggefondens tilsagn om støtte. Styregruppen mødes efter nærmere fastsat aftale eller efter behov for at vurdere fremdriften i projektet, overveje iværksættelse af initiativer, overveje og beslutte evt. ændringer i forhold til tidligere beslutninger og afrapportere til kommune og boligorganisation herom. Til styregruppen udpeges af Ringkøbing Boligforening, Damtoftens afdelingsbestyrelser og Ringkøbing Kommune hver 2 repræsentanter. Parterne træffer aftale om sekretariatsfunktionen, som kan varetages af Aktivitetskoordinatoren eller være ekstern og finansieres direkte af Landsbyggefondens støtte, mens parternes eget ekstraordinære arbejde i forbindelse med møder i styregruppen opgøres og indgår som egenfinansiering efter de af Landsbyggefonden fastsatte retningslinier herfor. Styregruppen har trods navnet ingen formelle instruktionsbeføjelser, men er rådgivende i forhold til Kontaktudvalget, der imidlertid som udgangspunkt forventes at følge styregruppens anvisninger derfor navnet. I tilfælde af uenighed må spørgsmål via Styregruppen indbringes for de respektive organisationers ledelse på relevant niveau til endelig afgørelse, om nødvendigt ved politisk beslutning. Det er organisationerne selv, der afgør beslutningsniveauet Kontaktudvalget Der etableres et Kontaktudvalg, hvor kommune, afdelingsbestyrelse, boligorganisation og evt. andre relevante parter er fast repræsenteret. Desuden kan andre parter deltage i Kontaktudvalgets møder efter nærmere aftale. Kontaktudvalget er det dagligt ansvarlige beslutningsorgan igen med den begrænsning, at beslutninger forudsætter enighed, idet deltagerne i Kontaktudvalget i alle henseender bevarer sædvanlige referencer til deres respektive ledelse. Kontaktudvalgets opgave er At fremme koordination af indsatsen i Damtoften At fremme samarbejde på relevante områder At søge konsensus mellem de forskellige interesser i området. Deltagelsen i samarbejdet indskrænker ikke de enkelte parters kompetencer, rettigheder eller pligter i forhold til eget virkeområde, men parterne forpligter sig til i videst muligt omfang at agere til gavn for de fælles mål. Der kan på initiativ af Kontaktudvalget nedsættes arbejdsgrupper, som skal behandle konkrete aktiviteter og projekter. Arbejdsgrupperne kan have en mere permanent karakter, men de kan også have midlertidig karakter, når afgrænsede emner og aktiviteter behandles. Kontaktudvalget har løbende ansvaret for at følge op på arbejdsgruppernes aktiviteter og formidle information om disse til de respektive parters daglige administrative og politiske ledelse. Kontaktudvalget mødes med fast frekvens - efter nærmere aftale. Møderne foregår normalt i Damtoften.

8 7 Medlemmer udpeget af kommune og boligorganisation er faste medlemmer. Kontaktudvalgets opgave er at sikre koordination af den samlede indsats og iværksættelse af tværgående initiativer inden for den ramme, som er udstukket i Helhedsplanen og med respekt for styregruppens anvisninger. Ved uenighed orienteres Styregruppen uden unødig forsinkelse. Der skal fremsendes fyldestgørende referater og rapporter til Styregruppen efter dennes anvisninger. Aktivitetskoordinatoren bistår Kontaktudvalget med sekretariatsfunktionen. Tilsammen udgør Kontaktudvalget og Aktivitetskoordinatoren en form for lokalt projektsekretariat. Kontaktudvalgets ekstraordinære arbejde i forbindelse med møder og andre aktiviteter i tilknytning til projektet opgøres og indgår som egenfinansiering efter de af Landsbyggefonden fastsatte retningslinier herfor. Der kan efter aftale med Styregruppen i særlige tilfælde tilknyttes ekstern sekretariatsfunktion, der kan finansieres direkte af Landsbyggefondens støtte Partnerskabet og partnerskabsforum De ressourcer, der er uden for området i form af arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, kultur og sport m.m., skal inviteres til at indgå i udviklingen af lokalområdet. En styrket interaktion mellem boligområderne og det omkringliggende samfund er vejen ind i samfundets hovedstrøm for beboerne og boligområderne som helhed. Partnerskabsaftaler og møder i partnerskabsforum er omdrejningspunktet i denne indsats. Partnerskabsforum er et fælles åbent møde, hvor partnerne kan høre om projektets fremdrift, udveksle synspunkter og idéer, få fælles oplevelser og inspiration og skabe netværk på kryds og tværs. Formålet med møderne er at fastholde en fælles interesse i at bidrage til projektet inden for de rammer, som er aftalt i partnerskabsaftalerne. Det er også muligt for interesserede uden partnerskabsaftale at deltage efter invitation eller efter anmodning sådanne deltagere får status af observatører. Partnerskabsforum afholdes som hovedregel 2 3 gange årligt 2, men der kan indkaldes til flere møder, hvis der er særlig grund hertil. Styregruppen er sekretariat for Partnerskabsforum og står for indkaldelse og afvikling af møderne. Partnerskabsforum har ingen besluttende myndighed, og der er derfor ikke noget formandskab, men det forudsættes, at der blandt partnerne kan findes værter for møderne. Mødernes form skal aftales, men forventes som udgangspunkt afholdt som gå-hjem-møder fra f. eks. kl Beboerne De formelle beboerdemokratiske organer skal involveres i relevante sammenhænge men der skal mere til. Der skal være en åben dør i forhold til beboerne. Det er vigtigt, at der udvikles et godt samarbejde mellem det lokale beboerdemokrati og projektledelsen, således at det lokale beboerde- 2 I den foreløbige helhedsplan var anbefalingen ét årligt møde, men for at styrke samspillet mellem området og omgivelserne foreslås det, at der i alt fald i starten holdes flere møder.

9 8 mokrati kan tage ejerskab i processen. Det er lige så væsentlig at skabe plads for beboere og ildsjæle, som løfter særlige opgaver. Beboerne er i organisationsplanen repræsenteret ved 2 medlemmer fra hver afdelingsbestyrelse i Styregruppen, og alle medlemmer af afdelingsbestyrelsen kan deltage i Partnerskabsforum. Beboernes indflydelse vil frem for alt kunne ske i de projekter, der iværksættes, mens det overlades til afdelingsbestyrelsen at påtage sig en del af det ledelsesmæssige ansvar i forhold til projektgennemførelsen. Det er ikke udtryk for en udemokratisk tankegang, men en erkendelse af, at de mere administrative elementer i en helhedsplan generelt ikke har så stor interesse hos beboerne. Skulle det vise sig at være anderledes i Damtoften, vil organiseringen kunne tages op til overvejelse med henblik på at skabe mere direkte indflydelse fra beboerne. Beboerne - og også de lokale medarbejdere skal have nem mulighed for at komme frem med ønsker og idéer. Der skal skabes optimale muligheder for at udvikle sociale og kulturelle fællesskaber i området, og det skal være let at få omsat drømme til virkelighed. Derfor skal der være et fysisk sted i området, hvor beboerne kan møde hinanden og folk udefra, uden at det kræver større planlægning eller anstrengelser. Alle, der har mod på at tage et ansvar, skal kunne henvende sig og få plads til at realisere deres ideer til udvikling af området. Omdrejningspunktet skal være et fysisk sted, som er egnet til formålet 3. Her skal beboere og ansatte kunne mødes, og her skal de også kunne møde kommune og boligorganisation, f. eks. ved faste kontortider, hvor medlemmer af kontaktudvalget på skift tager en vagt evt. flere sammen. Også Aktivitetskoordinatoren skal være tilstede, ligesom vedkommende under sin færden i området vil være tilgængelig for beboere og medarbejdere for forslag og spørgsmål. Nogle af beboerne har måske ønsker eller problemer, som de ikke selv kan kommunikere effektivt til rette vedkommende. De professionelle i projektet kan blive disse beboeres stemme men det må aldrig ske på en måde, så beboerne fratages ansvar eller føler sig hjælpeløse. Tværtimod skal det ske på en måde, så beboerne føler sig taget alvorligt og respekteret uanset hvor meget hjælp, de har behov for Aktivitetskoordinatoren Ansættelse af en Aktivitetskoordinator er et centralt omdrejningspunkt for igangsætning og gennemførelsen af den sociale og forebyggende helhedsplan. Aktivitetskoordinatoren skal som udgangspunkt kunne holde fokus på projektets overordnede mål og rammer, men har samtidig en væsentlig rolle i at holde fingrene på pulsen i boligområdet og sørge for fremdrift og handlekraft i de forskellige indsatser, som gennemføres over den 5-årige projektperiode. Aktivitetskoordinatoren må være en særdeles udadvendt person med gode evner for at udvikle samarbejde med Damtoftens mange beboere, frivillige og professionelle. Der forventes ansat en person, som er i stand til at få ressourcer i spil i området såvel aktivering af den enkeltes ressourcer som kobling af ressourcer og netværksdannelser. Den faglige baggrund er mindre vigtig end vedkommendes erfaringer, personlige kompetencer og dokumenterede resultater fra tidligere virke med beslægtede opgaver. 3 I den foreløbige helhedsplan var der tale om et beboerhus eller lignende, men der er p.t. ingen afklaring af mulighederne herfor. Derfor må der åbnes for alternativer, der ikke kræver større investeringer, uden at det blokerer for den optimale løsning: Et spektakulært, rummeligt og funktionelt møde- og aktivitetssted.

10 9 Aktivitetskoordinatoren har det overordnede ansvar for: - at initiativer sættes i gang - at der er fokus på aktivering af ressourcer - at der sker en koordinering af og samarbejde om initiativerne - at beboere og institutioner inddrages - at beboerne kan få overblik over, hvad der foregår i området - at der sker en systematisk opfølgning og løbende afrapportering til projektorganisationen - at der er fremdrift i projekterne - at aktiviteter synliggøres Organisatorisk refererer Aktivitetskoordinatoren til Ringkjøbings Boligforenings direktør, men er placeret lokalt og arbejder tæt sammen med den daglige drift af området. I bebyggelsen får Aktivitetskoordinatoren en Åben dør, hvor alle kan henvende sig. Aktivitetskoordinatoren er fødselshjælper og inspirator i etablering af beboerstyrede og frivillige projekter. I forhold til lokalområdet skal Aktivitetskoordinatoren sørge for, at der sker en daglig koordinering af indsatserne. Beboerne og institutionerne i området skal vide, hvad der foregår, og der kan være tale om opsøgende virksomhed i forhold til f.eks. skole, institutioner mv. Aktivitetskoordinatoren skal også være opsøgende over for individer eller grupper, som kan tænkes at bidrage aktivt i området. Aktivitetskoordinatoren skal samarbejde med afdelingsbestyrelser, afdelinger og kommune om at udvikle netværker i området. Der skal ligeledes ske et samarbejde med opsøgende medarbejdere i området om at anvende ABCD-metoden således at ressourcer kommer i spil, og således at der dannes nye relationer på tværs af opgange, kulturer, generationer og på tværs af lokalområdet som sådan. I forhold til omgivelserne skal Aktivitetskoordinatoren arbejde som ambassadør for Damtoften og sørge for at skabe opmærksomhed omkring initiativer og aktiviteter. Dette kan f.eks. ske i et formaliseret samarbejde med Ringkøbing Amts Dagblad eller gennem andre PR-initiativer. Det skal i den forbindelse huskes, at ekstern PR aldrig kan lykkes uden at der internt er tilfredshed og stolthed. Det er her et godt samspil med omverdenen grundlægges. Hvis ikke Damtoften har noget at tilbyde omgivelserne, bliver det meget svært at skabe blivende, positiv opmærksomhed, når nyhedens interesse for initiativer har lagt sig. Der skal også dér sættes ind på etablering af praktisk funderede samarbejdsrelationer og gensidigt udviklende fællesskaber mellem området og det omkringliggende samfund. Generelt vil Aktivitetskoordinatoren få en række administrative og opfølgende opgaver - som f.eks. indkaldelse til og gennemførelse af møder ligesom koordinatoren skal bidrage til statusrapporter og evaluering af aktiviteterne. Der kan i opstartperioden være behov for, at koordinatoren deltager meget aktivt i konkrete opgaver for at sikre, at projekter kommer op at køre med sikker og stabil drift. Men på sigt skal Aktivitetskoordinatoren være katalysator og gennem kvalificering af områdets egne ressourcer minimere behovet for støtte. Styring af evalueringsopgaven er en central opgave for Aktivitetskoordinatoren. Med udgangspunkt i en skematik til løbende selvevaluering, både af de enkelte delaktiviteter og af den generelle udvik-

11 10 ling, skal det gøres muligt på en enkel måde at samle statusrapporter til styregruppen og til Landsbyggefonden. Desuden skal evalueringen formidles til kontaktudvalg m.fl. Det forventes, at Aktivitetskoordinatoren udvikler sin rolle over tid i takt med, at boligområdet udvikler sig og i sidste ende afvikler sig selv, fordi området er blevet selvkørende. Der henvises til bilag 1: Stillingsopslag. 3. Mål og succeskriterier 3.1 Fælles mål Damtoften 2013? her kommer vi hinanden ved! Her er nærvær, og alle trækker på samme hammel. Der er masser at aktiviteter, også for børnefamilier. Damtoften? - dér vil vi gerne bo! Her ser anderledes ud bygningerne har ændret udseende med flotte indgangspartier og penthouselejligheder på flere af blokkene Det var nogle af de udsagn, som kom frem på det andet af to seminarer om Damtoften Måske ikke overraskende, når folk bliver opfordret til at tænke positive visioner og alt er gratis. Men det er alligevel værd at notere. For det første skridt mod en bedre fremtid ligger i at kunne forstille sig det og det næste ligger i at fortælle om det. Ud fra debatten på de to seminarer er der i det følgende beskrevet en række indsatsområder med konkrete mål med tilhørende milepæle. Helhedsplanen er i øvrigt en ramme for udvikling, hvorfor der undervejs i projektforløbet vil ske justeringer i samspil med de involverede, herunder evt. inddragelse af andre indsatsområder. Overvågningen af mål og succeskriterier foretages af styregruppen, som halvårligt følger op. Det er her resultaterne af indsatsen løbende skal vurderes, og det er her, der skal træffes beslutninger om kursændringer eller justeringer af indsatser. Der er - på baggrund af den foreløbige helhedsplan og de to seminarer - opstillet fem mål/indsatsområder med tilhørende succeskriterier og milepæle men ikke i endelig form. Det er et vigtigt led i processen, at de parter, som er involveret i processerne, også som en del af projektudviklingen er med til at formulere målbare mål og succeskriterier. De enkelte indsatsområder vil have deres egne succeskriterier, men alle skal de bidrage til Helhedsplanens fælles mål. Som fælles mål for den samlede indsats opstilles følgende: 1. Damtoften skal være et attraktivt boligområde Indikator for succes/succeskriterium: Fraflytningsprocenterne skal reduceres.

12 11 Målsætning: I perioden har antallet af årlige flytninger fra afdeling 5 ligget mellem 14,5% og 25% med et gennemsnit på 21,5%, mens de i afdeling 8 har ligget mellem 12,5% og 20% med et gennemsnit på 16,5%. I perioden 2013 er antallet af årlige flytninger fra Damtoften til andre afdelinger reduceret til under 14% i afd. 5 og under 11% i afd. 8, svarende til 33% under gennemsnittet over de seneste 8 år. 2. Damtoftens beboere skal være glade for at bo i området Indikator for succes/succeskriterium: Damtoftens beboere giver positive tilbagemeldinger om deres syn på Damtoften. Der er gennemført en naboskabs-undersøgelse, men fremtidige undersøgelser vil ske efter anden metode og med involvering af beboerne i indsamlingen af data. Målsætning: I 2007 ved den første Naboskabs-undersøgelse var 44% af beboerne meget tilfredse og 48% var tilfredse med Damtoften. Svarprocenten var 20. I 2013 er mindst 60% af beboerne meget tilfredse og mindst 35% er tilfredse med Damtoften. Svarprocenten er mindst Damtoften skal have en sund økonomi Indikator for succes/succeskriterium: De løbende driftsomkostninger skal holdes i ro. Specielt omkostninger i forbindelse med fraflytning skal reduceres. Succesmål fastlægges i forbindelse med færdiggørelsen af plan for fysiske arbejder. I det følgende oplistes indsatsområderne sammen med målformulering og succeskriterier men uden konkrete tal for de enkelte kriterier. Opstilling af konkrete mål vil ske som led i projektudviklingen, men senest med udgangen af Gode relationer, gode rammer for beboernes liv og godt ry Mål: Damtoften er i 2013 kendt som er trygt og velfungerende boligområde med et godt socialt sammenhold og et aktivt fritidsliv. Indikatorer for succes (succeskriterier): Bedre afdelingsøkonomi Færre flytninger både internt og eksternt Højere grad af beboertilfredshed på generelle parametre 4 Selv om der anvendes en revideret udgave af Naboskabs-undersøgelsen skal det sikres, at der på de væsentligste tilfredshedsparametre er sammenlignelighed.

13 12 Styrket social kapital bedre naboskab, styrkede relationer inden for etniske grupperinger og grupperingerne imellem Flere brugere af fritidstilbud Flere deltagere i fællesmøder Flere kandidater til beboerdemokratiet Forbedret image Understøttende initiativer: Der etableres brugergrupper inden for forskellige temaer med relation til temaet Nytilflyttede modtages og introduceres til området De enkelte opgange får egen identitet (udformning og navn) Trivselshus planlægges Der gøres meget ud af rammerne for fællesskab på friarealerne (grillpladser m.m.) De gode historier og de enkelte beboeres egen historie formidles internt og eksternt Der arbejdes med ringe i vandet : Man starter i det små og lader tingene brede sig 3.3 Særlig indsats for børn Mål: Damtoften er i 2013 kendt som et sted, hvor det er godt at bo for børnefamilier. Indikatorer for succes (succeskriterier): Relativt flere børnefamilier i alle etniske grupper Højere grad af beboertilfredshed på parametre knyttet til børnenes vilkår Understøttende initiativer: Etablering af brugergruppe for børns vilkår i Damtoften Samarbejde med Ringkøbing Kommune om pladsanvisning med særligt fokus på lokal pasning (Lokal pasningsgaranti?) Planlægning og gennemførelse af initiativer, rettet mod børn (aktiviteter, legepladser o.a.) i tæt samarbejde med brugergruppen og andre interesserede 3.4 Særlig indsats for unge Mål: Damtoften er i 2013 kendt som et sted, hvor de unge trives og bidrager til at skabe liv og tryghed i området. Indikatorer for succes (succeskriterier): Højere grad af beboertilfredshed på parametre knyttet til unge Gode historier i medierne Understøttende initiativer: Etablering af forum/netværk for unge (på de unges præmisser) Planlægning og etablering af spændende rammer for de unges udfoldelser uden for det institutionelle miljø

14 13 Etablering af en støttegruppe inden for rammerne af den samlede organisation (se 2.3) 3.5 Tidssvarende boliger og friarealer Mål: Damtoften rummer i 2013 tidssvarende boliger og indbydende friarealer i god standard, som kan tiltrække et bredt udsnit af boligtagerne på det almene boligmarked Indikatorer for succes (succeskriterier): God teknisk standard styr på løbende vedligehold Lave driftsomkostninger Lavere ressourceforbrug (el/vand/varme) med deraf følgende lavere forbrugsomkostninger En boligsammensætning, der matcher efterspørgslen En beboersammensætning, der giver social balance Flere børnefamilier Længere ventelister Højere grad af beboertilfredshed på boligrelaterede parametre Understøttende initiativer 5 : Mulighederne for generel fysisk genopretning og renovering med afsæt i foreliggende planer undersøges Mulighederne for penthouselejligheder undersøges, også for at skabe opmærksomhed både internt og eksternt Mulighederne for etablering af handicapegnede boliger undersøges, både mht. adgang og indretning af lejligheder 3.6 Samspil på tværs Mål: Damtoften har i 2013 et omfattende og gensidigt udviklende samspil med resten af Ringkøbing Indikatorer for succes (succeskriterier): Der er etableret projekter på tværs, f. eks. i samarbejde med oplysningsforbundene Der fortælles gode historier i presse, radio og TV 50% af Ringkøbings borgere kender Damtoften for mindst én god historie Understøttende initiativer: Udvikling af god intern kommunikation (beboerblad, opslagstavle, hjemmeside, sms-kæder m.v.) Samarbejde med pressen/ansættelse af en husforfatter 5 Fysisk renovering, genopretning m.v. ligger uden for rammerne af social og forebyggende indsats, men arbejdet med disse temaer kan understøtte en positiv udvikling af områdets selvfølelse og dermed mulighederne for at skabe bedre image internt og eksternt

15 14 Samarbejde om udnyttelse af Damtoftens særlige kompetencer til gavn for hele byen 4. Milepæle frem til ultimo november 2008: Endelig helhedsplan indsendes til LBF med boligorganisationens og kommunens påtegning Primo januar 2009: Stillingsopslag for aktivitetskoordinator Primo februar 2009: Organisationsplanen er bemandet, og de første partnerskabsaftaler er indgået 1. april 2009: Aktivitetskoordinator tiltræder 1. juli 2009: Aktivitetskoordinator fremlægger 1. detaljerede strategi- og handleplan på baggrund af møder med beboere og andre aktører Sommer 2009: En fælles fest for området 1. september 2009: Første arbejdsgrupper etableres September 2009: Første opfølgning på Naboskabs-undersøgelsen i revideret form Ultimo 2009: Succeskriterier (målbare) er fastlagt for samtlige igangværende initiativer og aftalt med styregruppen Milepæle for 2010 er fastlagt. I resten af projektperioden fastlægges milepælene for ét år ad gangen. 5. Økonomi for social og forebyggende indsats Budgettet for den sociale og forebyggende indsats er på 4 mio. kr. Beløbet skal dække omkostningerne i løbende priser inkl. moms. Der skal således tages højde for forventede prisstigninger 6. Udgiftsposterne omfatter følgende: Den største enkeltpost er udgift til ansættelse af en aktivitetskoordinator I tilknytning til Aktivitetskoordinatorens funktion afsættes kr. til administration og kr. i form af bistand fra kommune og boligorganisation (værdi af eget arbejde) Boligorganisationen afsætter kr. til lokaler (leje), men det dækker ikke det påtænkte samlingssted i form af beboerhus. Der er afsat kr. til aktiviteter, der kan iværksættes i samråd med beboerne Der er startomkostninger på dækkende udarbejdelse af foreløbig helhedsplan ( kr.), udarbejdelse af endelige helhedsplan inkl. bistand til ansættelse af aktivitetskoordinator samt stillingsopslag ( kr.) Der er afsat kr. til gennemførelse af evaluering. Det dækker udarbejdelse af evalueringssystematik (skemaer) til ca kr. og to årlige evalueringer Der er afsat en pulje på kr. til køb af ekstern bistand, primært sparring til Aktivitetskoordinator, men også til gennemførelse af ABCD-kurser 6 Populært sagt er 100 kr. formentlig kun ca. 80 kr. værd i Derfor er budgettallene større i 2013 men man kan ikke få mere for dem. Tilskuddet fra Landsbyggefonden er ikke pristalsreguleret. Skulle prisstigningerne blive mindre end forventet, kan aktiviteterne udvides. Bliver prisstigningerne større, må man skære ned på aktiviteterne.

16 15 Der er afsat kr. til administration, herunder økonomistyring og indberetning til LBF. Denne opgave varetages af boligforening og kommune. I nedenstående budget er der taget højde for den forventede prisudvikling, hvorfor totalerne på de enkelte poster afviger en smule fra ovenstående totaler. Afrunding i forhold til totalbudget på 4 mio. kr. er afsat til uforudset udgifter. Finansieringen forudsættes tilvejebragt som følger: Der er forudsat en kontant medfinansiering fra boligforening/afdeling (RB) på kr. og en kontant medfinansiering fra Ringkøbing Kommune (RK) på kr. Desuden er der forudsat medfinansiering i form af leverede ydelser (lokaler, medarbejdertimer) fra boligforening/afdelinger på kr. og fra Ringkøbing Kommune på kr. Landsbyggefonden (LBF) forudsættes at bidrage med 3 mio. kr. Budget - pristalsreguleret * Løn og administration Direkte lønninger Omkostninger organisation Egenindsats i kommune og boligorganisation Lokaler og aktiviteter Leje af lokaler Aktivitetsmidler Startomkostninger (se specifikation) Div Evaluering Ekstern bistand Administration Sum budgetposter Afsat til uforudsete udgifter I alt løbende priser inkl. 25% moms *Forbrug 2007/08 er indeholdt i kvt. Z Startomkostninger specifikation (indeholdt budget ovenfor) I alt Foreløbig helhedsplan - honorar Endelig helhedsplan - honorar Beboerkonsulent - annoncering I alt løbende priser inkl. 25% moms UDGIFTSFORDELING (afrundet - inkl. uforudset) I alt RB RK LBF Kontant Værdi af egenindsats og internt leverede ydelse I alt løbende priser inkl. 25% moms

17 16 Boligforeningens sammenfatning Samlet vurderes det, at nærværende helhedsplan kan være grundlaget for en fremtidssikring af afdelingerne 5 og 8, Damtoften. Ringkøbing, den 30. oktober 2008 Ringkøbing Kommunes påtegning Nærværende foreløbige helhedsplan fremsendes med Ringkøbing Kommunes endelige godkendelse. Ringkøbing, den 30. oktober 2008

18 17 Bilag 1: Stillingsopslag for aktivitetskoordinator Tekst til stillingsopslag (Annoncen kan være et kortfattet uddrag med henvisning til stillingsopslaget på Ringkjøbing Boligforenings hjemmeside) Aktivitetskoordinator til Damtoften Ringkjøbing Boligforening Ringkjøbing Boligforening og Ringkøbing Kommune vil i de næste 5 år samarbejde med beboerne i Damtoften om at udvikle DAMTOFTEN PÅ TVÆRS. Dette sker i forbindelse med gennemførelsen af en boligsocial helhedsplan for området samt gennemførelse af fysiske helhedsplaner for renovering af afdelinger i området. Der bliver behov for koordinering af mange aktiviteter, og der bliver behov for at udvikle samarbejdet med områdets mange beboere, frivillige og professionelle. Derfor opslås der en stilling som AKTIVITETSKOORDINATOR Vi søger en aktivitetskoordinator, der skal samarbejde med bydelens beboere og interessenter om at mobilisere boligområdets mange ressourcer. Til marts 2009, når Damtoften åbner dørene for samarbejde, skal Aktivitetskoordinatoren sammen med beboere, frivillige og professionelle parter i gang med at danne aktive netværk, som bl.a. kan stå for aktiviteter og delprojekter, som er skitseret i den sociale helhedsplan for boligområdet. Ud over, at Aktivitetskoordinatoren forventes at blive det dynamiske omdrejningspunkt I DAM- TOFTEN PÅ TVÆRS, forventes det også, at koordinatoren følger initiativer til dørs og tager ansvar for projekt- og budgetopfølgning. Du kan holde fokus på projektets overordnede mål og rammer og samtidig holde fingeren på pulsen i boligområdet og sørge for fremdrift og handlekraft i indsatserne. Du er udadvendt og har samarbejdsevner på såvel overordnet, som lokalt niveau. Dine ansættelsesvilkår: Du har god mulighed for at påvirke din jobbeskrivelse Du får en afvekslende arbejdsdag Du får sparring fra boligforeningen og kommunen Du får løn efter kvalifikationer Du får kontor i boligområdet, hvor du får indflydelse på indretning og funktion Du får tæt samarbejde med Ringkjøbing Boligforening og Ringkøbing Kommune Der må forventes skiftende arbejdstider og aften-/weekendmøder. Vi forventer en god relevant uddannelsesmæssig baggrund, men vi stiller ingen krav om en speciel uddannelse. Vi søger en person med den rigtige blanding af erfaring, faglighed og menneskesyn.

19 18 Stillingen tiltrædes den 1. april Ansættelsen er tidsbegrænset i 5 år og sker i Ringkjøbing Boligforening med reference til direktøren. Der henvises til uddybende beskrivelse på Ringkjøbing Boligforenings hjemmeside. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til direktør Jørgen Bitch Hansen på telefon Uddybende beskrivelse Aktivitetskoordinator til koordinering af aktiviteter Ansættelse af en aktivitetskoordinator er et centralt omdrejningspunkt for igangsætning og gennemførelsen af den sociale helhedsplan. Aktivitetskoordinatoren skal som udgangspunkt kunne holde fokus på projektets overordnede mål og rammer, men har samtidig en væsentlig rolle i at holde fingrene på pulsen i boligområdet og sørge for fremdrift og handlekraft i de forskellige indsatser, som gennemføres over den 5-årige projektperiode. Aktivitetskoordinatoren må være en særdeles udadvendt person med gode evner for at udvikle samarbejde med Damtoftens mange beboere, frivillige og professionelle. Der forventes ansat en person med en bred faglig profil, som er i stand til at få ressourcer i spil i området såvel aktivering af den enkeltes ressourcer som kobling af ressourcer og netværksdannelser. Koordinatorens har det overordnede ansvar for: - at initiativer sættes i gang - at der er fokus på aktivering af ressourcer - at der sker en koordinering af og samarbejde om initiativerne - at beboere og institutioner inddrages - at beboerne kan få overblik over, hvad der foregår i området - at der sker en systematisk opfølgning og løbende afrapportering til projektorganisationen - at der er fremdrift i projekterne - at aktiviteter synliggøres Organisatorisk refererer Aktivitetskoordinatoren til Ringkjøbing Boligforenings direktør, men er placeret lokalt og arbejder tæt sammen med den daglige drift af området. I bebyggelsen får Aktivitetskoordinatoren en Åben dør, hvor alle kan henvende sig. Koordinatoren er fødselshjælper og inspirator i etablering af beboerstyrede og frivillige projekter. I lokalområdet skal Aktivitetskoordinatoren sørge for, at der sker en daglig koordinering af indsatserne. Beboerne og institutionerne i området skal vide, hvad der foregår, og der kan være tale om opsøgende virksomhed i forhold til f.eks. skole, institutioner mv. Koordinatoren skal også være opsøgende overfor individer eller grupper, som kan tænkes at bidrage aktivt i området. Aktivitetskoordinatoren skal arbejde som ambassadør for Damtoften og sørge for at skabe opmærksomhed omkring initiativer og aktiviteter. Dette kan f.eks. ske i et formaliseret samarbejde med lokale medier.

20 19 Aktivitetskoordinatoren skal i samarbejde med afdelingsbestyrelser, afdelinger og kommune om at udvikle netværk i området. Der skal ligeledes ske et samarbejde med opsøgende medarbejdere i området om at udvikle ABCD-metoden således at ressourcer kommer i spil og der dannes nye relationer på tværs af opgange, kulturer, generationer og på tværs af lokalområdet som sådan. Generelt vil Aktivitetskoordinatoren få en række administrative og opfølgende opgaver som f.eks. indkaldelse til og gennemførelse af møder samt bidrage til statusrapporter og evaluering af aktiviteter. Der kan i opstartperioden også være behov for, at koordinatoren deltager i konkrete opgaver for at sikre, at projekter kommer op at køre med sikker og stabil drift, men Aktivitetskoordinatoren skal primært være katalysator og ikke udførende. Aktivitetskoordinatoren vil være ansvarlig for løbende selvevaluering af de enkelte delaktiviteter, som gør det muligt på en enkelt måde at samle statusrapporter til styregruppe og andre. Det forventes at Aktivitetskoordinatoren udvikler sin rolle over tid i takt med, at boligområdet udvikler sig. Forventninger til Aktivitetskoordinatorens personlige egenskaber: Der søges en person med en bred faglig profil og med et socialt engagement. En person som har lyst til at arbejde i et boligområde med menneskelige, sociale, kulturelle og organisatoriske udfordringer. Der søges en udadvendt person med gennemslagskraft og samarbejdsevner. Aktivitetskoordinatoren må være initiativrig og have lyst til udvikling, men samtidig have forståelse for lokalområdets muligheder for at gennemføre nye initiativer kende til evt. barrierer. Ligeledes kræver Helhedsplanens mange aktiviteter at der er overblik og struktur. Der vil blive lagt vægt på, at Aktivitetskoordinatoren har en åben og situationsbestemt personlig stil, hvor omgivelserne inddrages via dialog, og hvor åben konstruktiv gensidig feedback er naturlig.