HØVESTEN GIM 3908 Græsted Sogn, Holbo Herred. Stednr Sb. 105 UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard

Transkript

1 Græsted Sogn, Holbo Herred. Stednr Sb. 105 UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard

2 Græsted Sogn, Holbo Herred. Stednr Sb. 105 UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Gårdejer Niels Erik Stenbo Nielsen, Høvesten, Græsted Stationsvej 69, henvendte sig primo februar til Gilleleje Museum i anledning af at han skulle opføre en ny maskinhal vest for gården. Han ønskede at få undersøgt, om der var fortidsminder, der ville blive berørt af anlægsarbejdet. Det blev aftalt at lave en arkæologisk prøveundersøgelse, hvor bygherre stillede med en rendegraver og Gilleleje Museum stillede en arkæolog til rådighed. Prøveundersøgelsen fandt sted 17/ Daglig leder var cand. mag. Kjartan Langsted. Her blev fundet en bopladsgrube fra oldtiden samt en kogestensgrube. Gilleleje Museum udfærdigede et budget for en udvidet undersøgelse på lokaliteten. Budgettet blev godkendt af Kulturarvsstyrelsen i brev af 27/ og af bygherre i note af 3/ Undersøgelsens forløb, bemanding og metode Undersøgelsen fandt sted 3. marts En supplerende undersøgelse af tracéet for en tilkørselsvej mod syd efter den egentlige udgravnings afslutning fandt sted 5. marts Daglig leder var cand. phil. Tim Grønnegaard. Rendegraveren blev ført af bygherre selv. Cand. mag. Kjartan Langsted bistod med opmåling med totalstation m.v. Der blev udvidet omkring de påtrufne fortidsminder for at se, om de var dele af en større helhed. Fortidsmindet blev betragtet som afgrænset, hvis der mindst 4 meter til hver side ikke var yderligere anlæg. Grøfter, felter og anlæg blev opmålt med totalstation. Anlæg blev endvidere opmålt særskilt 1:100. Anlæg blev bogstavnummereret (a, b, c o.s.v.). Fund blev indledningsvis henført til anlægsnummer og efterfølgende x-nummereret (se fundliste). Alle anlæg blev snittet og opmålt 1:20. Fundførende anlæg blev efter snitning tømt for at få et så bredt fundmateriale som muligt. Der blev så vidt muligt udtaget trækulsprøver fra anlæggene til C14-analyse. Undersøgelsen blev fotodokumenteret med digitalfotos (se fig. 6 og 7-10). Kulstof 14-dateringerne blev foretaget af Poznan Radiocarbon Laboratory (Polen) v. Tomasz Goslar. ANLÆGSBESKRIVELSER Kogestensgruber o.lign. (se plantegning fig. 3) På udgravningen fandtes fire regulære kogestensgruber: anl. a, c, d og g. Anl. a, c og d lå med kun 1½ meters mellemrum, men var i øvrigt meget forskelligartede i størrelse og form: anl. a var skålformet og mellemstor, anl. c var 40 cm dyb med tragtformet bund, anl. d var lille. Alle indeholdt sprængstykker af ildskørnede sten. Datering: Trækul fra anl. a blev C14-dateret med resultatet f.kr., dvs. overgangen ældre bronzealder per. III-yngre bronzealder per. IV.

3 Mod øst fandtes endnu en kogestensgrube, anl. g. Den var helt anderledes end de andre: 50 cm dyb og fyldt med cm store ildskørnede sten, men ingen trækul. Dvs. stenene må have været opvarmet andetsteds før de endte i gruben. Det er foreslået, at sådanne gruber kan være anvendt til ølbrygning, hvor man har kunnet styre opvarmningen af malten ved at tilføre og fjerne de gloende sten. Udover kogestensgruberne fandtes to små sodsværtede anlæg uden kogesten, anl. e og f, hvis funktion ikke nærmere kan bestemmes. Bopladsgrube anl. b (se profil fig. 5) Midt i hovedfeltet fandtes en regelmæssigt oval 3,5 x 3 m stor grube, anl. b. Gruben blev snittet på langs. Bunden var uregelmæssigt skålformet, dybest på midten: 30 cm. Der kunne ikke udskilles nogen lagfølge i gruben, hele fylden bestod af gråbrunt leret muld med spredte trækulsnister og spredte små klumper brændt lerklining (fig. 19) samt enkelte 5-10 cm store sten. I fylden fandtes keramik fra mindst 3 forskellige kar: et groft beklasket forrådskar (fig. 17) samt to mindre kar, heraf et med øsken. Keramikken kan dateres til yngre bronzealder. Hertil fandtes 3 små ensartede flintafslag (fig. 20). Under tømningen af gruben fandtes som noget helt specielt en hel og meget fin skaftrillekølle af gulgrøn bjergart (fig. 16). Køllen (eller hammeren, om man vil) har knusemærker i begge ender: den ene ende er tyk og kraftig, den anden tyndere og spidsere. Dette har sikkert afspejlet en forskel i præcisionsniveauet i hammerens funktion. Knusemærkerne viser, at køllen ikke blot har været et prestigesymbol ell. lign., men rent faktisk er blevet brugt som værktøj. Typen er ret sjælden på disse breddegrader, men findes hyppigere i Norge og Sverige. Køllerne findes i reglen som løsfund og er dermed svære at datere. Dette eksemplar er imidlertid fundet i kontekst med yngre bronzealders keramik. Denne datering harmonerer godt med de få daterede fund fra andre lokaliteter. Grubens funktion i øvrigt står ikke klart, snarest skal den tolkes som en lertegningsgrube. Gruben ligger dels i et bælte, hvor undergrunden består af ren ler, dels er der ingen lagdeling, hvilket der plejer at være i funktionsgruber, dels bundens uregelmæssige form, der også plejer at pege mod råstofgruber. Ovnlignende grube anl. h (se profil fig. 4) Mod syd i søgegrøften til tilkørselsvejen fandtes en 3 meter lang 8-talsformet grube, anl. h (se fig. 4). Gruben blev snittet på langs og viste sig at bestå af en nordlig lavere del (25 cm dyb) og en sydlig dybere del (50 cm dyb). Anlæggets bund var dækket af et 20 cm tykt sort sodsværtet lag fyldt med aske. I bunden lå en del 5-10 cm store sten, heraf en del ildskørnede. I dette lag fandtes en del keramikskår, der kunne dateres til bronzealder, samt enkelte flintafslag. Herover lå et 10 cm tykt lag gult ler med en del små klumper og klatter af brændt ler (fig. 19). Laget så ud til at være faldet ned i gruben fra nord. Dette lag kan muligvis tolkes som en kollapset ovnkappe. Grubens ret regelmæssige form antyder, at der ikke blot er tale om en råstofgrube, men derimod en grube med primær funktion på stedet. Snarest skal anlægget ses som en ovn med lerkappe. Det sodsværtede lag nederst kan være selve brugslaget og stenene evt. rester af en bundbrolægning. Den nordlige del af ottetallet kan have været selve ovnrummet, mens den sydlige del kan have været en grube foran ovnens munding, hvor menneskene, der arbejdede med den, har opholdt sig. Der var ingen nærmere indikation af, hvilken funktion den mulige ovn har haft (korntørring/bagning/ keramikbrænding?).over lerkliningslaget kom neutral muld. Keramikken stammede fra mindst 5 forskellige kar (fig ): et lille øskenkar, to mindre kar med indadvendt rand og beklaskning helt op til randen, et mindre kar uden beklaskning ved randen samt et større groft beklasket kar. Karrene kan datere gruben/ovnanlægget til yngre bronzealder.

4 KONKLUSION På udgravningen ved Høvesten fandtes en koncentration af anlæg, som alle kunne henføres til yngre bronzealder. Dels en stor ottetalsformet grube (anl. h), der tolkes som et ovnanlæg, idet bunden var dækket af trækul med formodet kollapset ovnkappe ovenpå. Keramik daterer anlægget til yngre bronzealder. Dels en stor oval grube (anl. b), der også kan keramikdateres til yngre bronzealder, men af karakter, der nærmest ligner en lertagningsgrube. I denne grube fandtes en hammer/kølle af bjergart med skaftrille med tydelige brugsspor i begge ender en sjælden type. Endvidere fandtes fire kogestensgruber af meget forskellig type, hvoraf en er C14-dateret til f. kr., dvs. overgangen ældre-yngre bronzealder. Der fandtes ingen spor af huse på pladsen, men det kan have bevaringsmæssige årsager. Alle disse bopladsspor kan teoretisk høre til samme bebyggelse, som kan have ligget på bakken gennem yngre bronzealder og tilsyneladende også ind i førromersk jernalder. Gilleleje Museum havde 2006 en undersøgelse ned mod vådmarken mod nord (GIM 3689, se fig. 23), hvor der blev fundet 28 kogestensgruber fra såvel yngre bronzealder per. IV som førromersk jernalder per. I. Det er en tendens, der har vist sig ved talrige undersøgelser på Gilleleje Museum de senere år: der ser ud til at være en udtalt kontinuitet mellem bopladsernes beliggenhed igennem yngre bronzealder og tidlig førromersk jernalder. Undersøgelsen ved Høvesten og undersøgelsen ved vådmarken supplerer godt hinanden, idet de giver et bredere billede af landskabsudnyttelsen og et billede af landskabsudnyttelsen over tid. Det fundne ovnlignende anlæg kan indtil videre ikke defineres nærmere funktionsmæssigt, men den karakteristiske form og lagfølge vil muligvis ved jævnførelse med andre fund fra resten af landet kunne bestemmes. Skaftrillekøllen fra lertagningsgruben er et sjældent fund, som endnu sjældnere findes i daterbare kontekster. Dette fund kan imidlertid klart dateres i sin sammenhæng med yngre bronzealders keramik og udgør dermed en vigtig brik til forståelsen af disse redskaber. Redskabernes præcise funktion kendes imidlertid stadig ikke har de været brugt til håndværk eller som våben? Slidsporsanalyser af brugssporene vil måske bringe et svar nærmere. Gården, som markerne tilhører, hedder Høvesten. På Original 1-kortet fra 1815, hvor gården ikke var anlagt (se fig. 24), hedder marken Haugsteens Wang. Der hentydes muligvis til sten fra en eller flere gravhøje på stedet. Denne korttegner har imidlertid ikke medtegnet gravhøje, heller ikke dem, der med sikkerhed har været der. Mod sydøst har overlærer Terslin registreret mange sten og skærver i jorden, tydende på sløjfede stengrave. Disse er dog ikke dateret nærmere. Længere mod syd er registreret en runddysse fra Tragtbægerkultur, som er den nordlige udløber af en bygd fra denne periode. Der er dermed meget der tyder på, at der har været en koncentration af gravhøje på disse bakkedrag, hvoraf nogle måske kan knyttes til de udgravne bopladsspor. Gilleleje 22. december 2009 Tim Grønnegaard arkæolog cand. phil. Gilleleje Museum

5 OVERSIGTSKORT Lokaliteten er markeret med rødt. Fig. 1 Prøvegrøfter og felter er markeret med rødt. Fig. 2

6 OVERSIGTSPLAN, HOVEDFELT Fig. 3 Plantegning, nordfelt Med sort er angivet kogestensgruber og sodsværtede anlæg. Anl. a, c, d og g er kogestensgruber, anl. e og f er mindre, sodsværtede anlæg af uvis tolkning. Bopladsgrube anl. b er markeret med brunt. Undergrundens beskaffenhed er angivet med forskellig farvesignatur: gul = sand, orange = ler, brun = leret grus med talrige småsten.

7 ANL. h LAGBESKRIVELSE Fig. 4 Anl. h, lagbeskrivelse 1 Gråbrun muld. 2 Brungråt muld med en del trækulsnister 3 Gult ler med en del små klumper og klatter af brændt ler, evt. fra kollapset ovnkappe. 4 Sort sodsværtet leret muld fyldt med aske. I bunden ligger en del 5-10 cm store sten, heraf en del ildskørnede. I dette lag fandtes en del keramikskår (formentlig bronzealder) + enkelte flintafslag. 5 Brungrå muldblandet ler. Tolkning uvis ligger under bundens trækullag. Ingen kulturspor. 6 Undergrund. I den sydlige del gult ler, i den nordlige del brungult gruset sand. Fig. 5 Anl. b (grube), lagbeskrivelse 1 Gråbrunt leret muld m. spr. trækulsniter, spr. små klumper br. ler + spr cm store sten. Under tømningen af gruben fandtes heri en tapkølle af bjergart med skaftrille samt 3-4 små flintafslag. 2 Brungult sand (undergrund). 3 Gult sandet ler (undergrund).

8 OVERSIGT OG KOGESTENSGRUBER Oversigt over udgravningsfeltet fra NØ. Fig. 6 Kogestensgruber Herover: snittegninger (anl. d, c, a, g) (fig. 7). Herunder: Fotos af kogestensgruber, fra venstre: anl. a, c, g (fig. 8-10)

9 GENSTANDSFOTOS x6 Sideskår med øsken. Anl. h (grube/ovn). Fig. 11 x6 Randskår. Anl. h (grube/ovn). Fig. 12 x6 Randskår. Anl. h (grube/ovn). x6 Randskår med beklaskning helt op til randen.. Anl. h (grube/ovn). Fig. 13 Fig. 14 x6 Sideskår med grov beklaskning. Anl. h (grube/ovn). Fig. 15

10 GENSTANDSFOTOS x5 Skaftlejekølle af bjergart. Fig. 16 Anl. b (grube). Nedenfor ses en parallel fra et andet fund (efter H. C. Broholm: Danmarks Bronzealder bd. 4)

11 GENSTANDSFOTOS x2 Sideskår fra beklasket forrådskar. Fra anl. b (grube). Fig. 17 x2 Sideskår fra mindre kar med øsken. Fra anl. b (grube). Fig. 18 Brændt lerklining. x3 Anl. b (grube). x7 Anl. h (grube/ovn) Fig. 19 Flint x4 Anl. b (grube). x8 Anl. h (grube/ovn) Fig. 20

12 C14 OG TIDSTAVLE Kalibrerede kulstof 14-dateringer fra lokaliteten. Fig. 21 Kulstof 14-dateringerne fra lokaliteten er indsat på tidstavlen. Fig. 22

13 TOPOGRAFI OG FORTIDSMINDER Topografi og fortidsminder Fig. 23 På oversigtskortet er indtegnet registrerede fortidsminder. Datidige vådområder er angivet med blåt. Sb. 105: Høvesten. Bopladsgruber og kogestensgruber fra bronzealder per. III-IV. Sb. 61: GIM 3689 Høvesten. Fund af 28 kogestensgruber fra hhv. yngre bronzealder per. IV og førromersk jernalder per. I, ned til vådområde. Sb. 44: GIM Grube med lerkarskår af oldtidskarakter. Sb. 37 og 38: Lokaliteter, hvor overlærer Terslin har registreret mange sten og skærver i jorden, tydende på sløjfede stengrave Sb. 15: Runddysse, Tragtbægerkultur, sløjfet Fund af menneskeknogler, flintøkser og lerkarskår.

14 ORIGINAL 1-KORT Original 1-kort 1815 Fig. 24 Lokaliteten er angivet med rødt. Eng og vådmark er angivet med blåt. Marknavnet er her skrevet Haugsteens Wang