TROLD-AGER GIM UDGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

Transkript

1 UDGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre 2006

2 Blistrup Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt ( ) GIM j. nr UDGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Jonas Grønnegaard Resumé Udgravningen afdækkede et bopladsområde, der har ligget på et lille fremspring ud i en ådal. Negleornamenterede skår og flint fra to gruber kan muligvis dateres til enkeltgravskultur, evt. lidt yngre. Mod nord kom et antal store lave gruber, som indeholdt en grov flækkekniv, dateret neolitikum/ældre bronzealder. Hertil kom 7 udaterede kogestensgruber. Undersøgelsens forhistorie Græsted-Gilleleje Kommune udbød juni 2005 et grundareal ved Trold-Ager i Smidstrup til sommerhusbebyggelse. Området blev prøveudgravet af Gilleleje Museum august 2005, hvor der blev påvist et bopladsområde fra oldtiden (jfr. prøvegravningsrapport). Gilleleje Museum fremsendte et budgetforslag til en arkæologisk udgravning af dette fortidsminde, som blev godkendt af Kulturarvsstyrelsen i brev af 13/ og af bygherre (GGK) i brev af 19/ Topografi, undergrund og fortidsminder Arealet ligger på et lavt fremspring ud mod den sydlige bred af Tinkerup Å (se fig. 1-2). På de geologiske jordbundskort er hele arealet indtegnet som vådmark, men det har helt klart ikke været tilfældet for den sydlige dels vedkommende, hvor bopladsområdet ligger. Undergrunden er på de højereliggende dele stiv gult ler. Ned mod åen kom en 7-8 meter bred zone med okkerfarvet ler, der antagelig afspejler sæsonvise oversvømmelser af åen. Længere nede kom en 5-6 meter bred zone af udvasket gruset sand med talrige sten. Her begyndte der også at komme brun tørvemuld under vækstlaget. Det afspejler formentlig vådmarkens permanente udbredelse før åens nuværende nedgravede tilstand. Længst ude mod åen bestod undergrunden af vandaflejrede sedimenter af gulgråt siltet sand. Ved åbredden umiddelbart nord for åen er der registreret et udsmidslag fra en stenalderboplads: fund af flintskraber, kernebor m.m. samt en del flintaffald (Græsted sb. 40). Endvidere er der på en højning 100 m syd for undersøgelsesområdet fundet en hankekop fra romersk jernalder (Blistrup sb. 91), der formodentlig stammer fra en boplads på stedet. Undersøgelsens forløb, bemanding og metode Undersøgelsen foregik i perioden 11-14/ , heraf de første 2 dage med maskine samt den sidste dag med minigraver.. Daglig leder var cand. phil. Tim Grønnegaard. Gravemaskinen med 2 meter bred skovl samt

3 minigraveren blev ført af Frank NN fra entreprenørfirmaet Svend Erik Norby. Udgravningsfeltet blev udlagt i det 1200 m2 store område, hvor der på prøvegravningen blev konstateret fortidsminder. Feltet blev opmålt 1:100. Alle potentielle stolpehuller blev snittet og beskrevet 1:20. Alle gruber blev udgravet med minigraver i tynde skrab for at få et så stort fundmateriale som muligt på kortest mulig tid. Anlægsspor blev bogstavnummereret (a, b, c,..aa, ab o.s.v.) i fortsættelse af nummereringen fra prøveundersøgelsen (anlæg herfra beholdt deres anlægsnummer) og fund herfra blev henført til dette nummer og efterfølgende x-nummereret (se fundliste). Der blev taget enkelte oversigtsfotos med farvedias (jfr. fotoliste). ANLÆGSBESKRIVELSER Gruber, anl. ø og å (se fig. 3) Anl. ø: 42 cm dyb. Øverst lå et lag brungrå muldblandet ler med spredt trækul; i de nederste 20 cm lå en del trækul, en del stumper ubrændt knogle (x5) (hvilket ikke er almindeligt i Museets område), 3 flintafslag (x4) samt skår fra to forskellige kar (x3) (se fig. 9). Skårene var et bundskår fra et mindre kar samt et sideskår med negleindtryk af ganske samme art som et skår fra anl. å (x6). Anl. å: 35 cm dyb. Øverst lå et lag brungrå muldblandet ler med spredt trækul; nederste 20 cm indeholdt en del trækul, spredt brændt ler, 14 flintafslag (x7) samt 4 keramikskår (x6) med bl.a. et sideskår med negleindtryk af samme art som fra anl. ø (se fig. 9) samt et øskenskår fra et mindre kar. Ud over fundmaterialets ensartethed er også grubernes stratigrafi den samme. Der kan derfor næppe være tvivl om deres samtidighed. Det er ikke lykkedes at finde nogle klare paralleller til negleindtrykkene på lerkarrene, men negleindtruk på karbugen er kendt i enkeltgravskultur. Det markante indslag af flint peger også på en neolitisk datering. En yngre datering til senneolitikum eller ældre bronzealder kan dog ikke udelukkes. Øvrige gruber Flere af de øvrige gruber i den østlige del af feltet, f.eks. anl. v og ac, virkede også forhistoriske, men indeholdt ikke noget daterbart fundmateriale. Lertagningsgruber (se fig. 4) I den nordvestlige, lavereliggende del af feltet fandtes en del store, ret diffuse gruber, som alle blev gravet med maskine: anl. e, f, g, h, n, t, ai og ap. De blev under prøvegravningen tolket som lertagningsgruber, idet undergrundsleren på stedet er god til formålet. Ingen af gruberne var dog mere end 10 centimeter dybe, så tolkningen som lertagningsgruber bliver dermed mere tvivlsom. Ingen af gruberne gav flere fund end der allerede var erkendt under prøveundersøgelsen: en flækkekniv (x1) og et flintafslag fra anl. g (x2). Denne flintkniv kan dateres inden for perioden enkeltgravskultur-ældre bronzealder (se fig. 8). Kogestensgruber (se fig. 5) I udgravningen konstateredes i alt 7 kogestensgruber (anl. s, z, aj, al, am, aq og as). De blev alle gravet med maskine. Kogestensgruberne varierede i størrelse, men ingen af dem var dybere end 15 cm og der var ikke nogen klare tendenser til rækker eller grupper. Gruberne kan dog meget vel være

4 samtidige med den erkendte boplads, idet der ikke optrådte kogestensgruber i søgegrøfterne udenfor bopladsområdet. Mulige stolpehuller Centralt i feltet fandtes en del stolpehulslignende anlæg (anl. u, aø, ba m.fl.), men det var ikke muligt at konstatere noget system i disse stolpehuller. Yderligere var ingen af dem over 10 cm dybe, så nogen tagbærende funktion kunne man ikke med rimelighed tilskrive nogen af dem. En bebyggelse fra slutningen af neolitikum vil dog formentlig ikke have haft så dybt nedgravede stolper, så at husene kun under gunstige forhold vil være bevaret. Nyere tids anlæg Midt i feltet fandtes fundamentsgrøften til det drivhus, der har ligget på stedet indtil for få år siden (se f.eks. fig. 3). KONKLUSION Udgravningen afdækkede et bopladsområde, der har ligget på et lille fremspring ud i en ådal. Negleornamenterede skår og flint fra to gruber kan muligvis dateres til enkeltgravskultur, evt. lidt yngre. Mod nord kom et antal store lave gruber, som indeholdt en grov flækkekniv, dateret neolitikum/ældre bronzealder. Hertil kom 7 udaterede kogestensgruber. Gilleleje 26. januar 2006 Tim Jonas Grønnegaard arkæolog, cand. phil.

5 OVERSIGTSKORT Bopladsområdet er markeret med rødt. Fig. 1 Udgravningsfeltet er markeret med rødt på luftfotoet. Fig. 2

6 FUNDRIGE GRUBER Fundrige gruber omtalt i teksten er angivet med lilla. Fig. 2

7 LERTAGNINGSGRUBER Ensartede lave gruber, lertagningsgruber, er angivet med gult. Fig. 4

8 KOGESTENSGRUBER Kogestensgruber er markeret med rødt. Fig. 5

9 FOTOS Prøveundersøgelse august Oversigt prøvegrøfter. Fig. 6 Udvidet undersøgelse oktober Oversigt udgravningsfelt set fra SØ. Fig. 7

10 FUND, TEGNINGER OG FOTOS Flækkekniv fra anl. g. Fig. 8

11 FUND: TEGNINGER OG FOTOS Fig. 9

12 FUNDLISTE x-nr. Anl. nr. Anl. type/kontekst Objekt 1 g Lav grube. Flint Flækkekniv. Ældre bronzealder? 2 g Lavgrube. Flint. Et afslag. 3 ø Grube Keramik 4 sideskår fra 2 forskellige kar: Kar 1: Bundskår fra lille kar. Kar 2: sideskår, heraf det ene med negleindtryk (se fig. Xx). Magen til skår fra anl. å (s.d.) 4 ø Grube Flint Tre afslag. Ser ud til at være fra samme blok. 5 ø Grube Knogle 11 fragmenter af lemmeknogle (pattedyr). 6 å Grube Keramik 4 skår, muligvis alle fra samme kar. Sideskår med negleindtryk magen til skår fra anl. ø samt øskenskår (se fig. Xx). 7 å Grube Flint 14 afslag. FOTOLISTE, DIAS Dias nr. Motiv Set fra Dato 1 Prøveundersøgelse, oversigt grøfter SV Udvidet undersøgelse, oversigt udgravningsfelt SØ