ØDEBRO/GRÆSTED OMFARTSVEJ GIM j. nr Græsted Sogn, Græsted-Gilleleje Kommune, Holbo Herred ( )

Transkript

1 ØDEBRO/GRÆSTED OMFARTSVEJ GIM j. nr Græsted Sogn, Græsted-Gilleleje Kommune, Holbo Herred ( ) PRØVEUDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard Resumé Prøveundersøgelse nær naturlig tvangspassage mellem to store moseområder. Tykke tørvelag var bevaret, men ingen kulturspor. Undersøgelsens forhistorie Frederiksborg Amt har besluttet at anlægge en omfartsvej vest om Græsted. I den forbindelse foretog Gilleleje Museum dec en arkæologisk prøveundersøgelse af vejtracéet (GIM 3367), hvor to lokaliteter blev udvalgt til nærmere undersøgelse (GIM 3449 og GIM 3450). Rundkørslen mod nord samt div. tilkørselsveje blev prøveundersøgt af Gilleleje Museum 2002 (GIM 3483, 3484 og 3485). Anlægsarbejdet med vejbyggeriet skulle begynde efterår I den forbindelse skulle der oprettes et jorddepot nord for Græsted, hvor mulden forinden skulle rømmes af. Gilleleje Museum skønnede det nødvendigt at foretage en arkæologisk prøveundersøgelse af arealet og fremsendte 25/5 04 et budget, som blev godkendt af Kulturarvsstyrelsen i brev af 9/6 04 og af bygherre (Frederiksborg Amt) i mail af 28/6 04. Dette budget omfattede endvidere en overvågning af anlægsarbejdet ved et regnvandsbassin ved Slusebro og en Støjvold ved Tulstrup. Topografi og fortidsminder Jorddepotområdet ligger umiddelbart vest for Pårupvej. Netop dette stykke af Pårupvej har været en naturlig tvangspassage/færdselskorridor for nord-sydgående trafik, idet det vidtstrakte vådområde Maglemose ligger mod vest og store vådområder med forbindelse til Søborg Sø ligger mod øst (se fig. 1). Vejstykket krydser vådområdernepå et sted, hvor to små øer udgør en form for trædesten for passagen her. I middelalder og nyere tid forbandt to træbroer, Ødebro og Slusebro, overfarten på stedet. Jorddepotarealet ligger umiddelbart vest for datidens Ødebro (se fig. 2). I det store mosebassin Maglemose er der gjort talrige fund af benharpuner o.lign. der vidner om jagt og fiskeri i ældre stenalder, hvor området har været en sø. Jorddepotområdet ligger lige i den østlige udkant af denne fossile sø; derfor ville der være stor chance for her at påtræffe udsmidslag fra ældre stenalders bopladser langs søbredden. Undersøgelsens forløb, bemanding og metode Undersøgelsen foregik 12-13/7 2004, heraf 1 ½ dag med maskine. Daglig leder var cand. phil. Tim Grønnegaard. Rendegraveren fra firmaet Svend Erik Norby blev ført af Frank NN.

2 Prøvegrøfterne blev koncentreret i områdets østlige halvdel, idet man her var tættest på tvangspassagen og den fossile søbred og risikoen for fortidsminder her var størst. Grøfterne blev udlagt med 25 meters mellemrum øst-vest fra Pårupvej ud mod Maglemose. Derved ville man få en række topografiske tværsnit og dermed øge chancen for at påtræffe evt. vejforløb eller stenalderudsmidslag. Eftersom der i dette tilfælde ikke var tale om en egentlig byggesag, men kun en afrømning af de øverste cm muld, som ville blive påført igen efter jorddepotets ophør, blev der, mod sædvane, ikke gravet i bund alle steder, idet man ikke kunne tale om en total ødelæggelse af lagene på stedet. Blev der påtruffet tørvelag blev disse i grøfterne fulgt ned til en dybde af 60 cm under overfladen. Heri er iberegnet den ødelæggelse, maskinerne, der fylder jord på, forårsager. Endvidere måtte der tages hensyn til fungerende dræn, som også skal fungere efter jorddepotets afslutning (Amtet har lejet jordstykket af ejeren Rigmor Andreassen). Grøfterne blev opmålt 1:500 i forhold til eksisterende veje og skel (se oversigtsplan fig. 2). Der blev taget enkelte oversigtsfotos (farvedias). Vejret under udgravningen var gunstigt for iagttagelse (overskyet og fugtigt). Ejeren havde p.gr. af den regnfulde sommer ikke kunnet høste sit græs og måtte derfor beklageligvis besværes ved undersøgelsen, som imidlertid ikke kunne udsættes, da muldafrømningen skulle påbegyndes 19/7. ANLÆGSBESKRIVELSER Der blev gravet i alt 7 prøvegrøfter. Som det fremgår af fig. 2 kom undergrundens lerede sand nogle steder umiddelbart under pløjelaget svarende til de øer, som udgjorde overfartsstedet. I de øvrige dele af grøfterne kom der tørvelag af vekslende tykkelse under pløjelaget. Grundvandsstanden på stedet var usædvanligt høj: kun ca. 45 cm under overfladen. Under dette niveau var tørven vanddrukken og gav dermed bevaringsmulighed for træ og andet organisk materiale. Dette træ var dog udelukkende rødder fra træer, som havde groet i mosekanten intet træ var forarbejdet. Der fandtes ingen spor af knogler i tørven. Eneste spor efter menneskelig aktivitet i oldtiden var et par spredte flintafslag. Dette dog med forbehold for, hvad der kunne ligge i tørvelagene mere end 60 cm under overfladen, dvs. under det af anlægsarbejdet berørte område. Spredt i tørven fandtes dræn af gammel type, hvor man i stedet for rør havde nedlagt tætliggende cm store sten i renden.

3 KONKLUSION Prøveundersøgelsen kunne ikke påvise nogen spor efter menneskelig aktivitet i tørvelagene vest for Pårupvej. Jeg kan derfor ikke anbefale yderligere undersøgelser på lokaliteten. Gilleleje 14/ Tim Jonas Grønnegaard arkæolog, cand. phil.

4 ØDEBRO/GRÆSTED OMFARTSVEJ GIM 3535 Topografisk oversigtskort Fig. 1 Jorddepotområdet er markeret med rødt. Vådmarksområder er markeret med blåt.

5 ØDEBRO/GRÆSTED OMFARTSVEJ GIM 3535 Oversigt over prøvegrøfter Fig. 2 Prøvegrøfter markeret med rødt. Formodet udbredelse af tørvelag under pløjelaget markeret med blåt (med udgangspunkt i prøvegrøfterne). Formodet placering af Ødebro markeret med grønt.

6 ØDEBRO/GRÆSTED OMFARTSVEJ GIM 3535 Prøvegrøfterne set fra nord. Fig. 3

7 ØDEBRO/GRÆSTED OMFARTSVEJ GIM 3535 BESIGTIGELSESRAPPORT, VEJTRACÉ v. cand. phil. Tim Grønnegaard Resumé Iagttagelse af div. gruber og kogestensgruber i forbindelse med overvågning af anlægsarbejde. Besigtigelsens forhistorie Besigtigelsen er en del af en større helhed under samme budget. Projektet indebærer overvågning af diverse anlægsarbejder i forbindelse med Græsted Omfartsvej. Denne delrapport omfatter overvågning af tracéafgravningen nord for Græsted. Besigtigelsens forløb, bemanding og metode Besigtigelsen foregik 20/9 samt efter yderligere afgravning 6/10, 7/10. Hertil kom undersøgelsen af en grube 11/10. For besigtigelsen stod cand. phil. Tim Grønnegaard. Overvågningen skete så hurtigt som muligt efter muldafrømningen af et stykke af vejtraceet, så eventuelle anlægsspor ikke nåede at tørre ud. Det var dog under alle omstændigheder kun de allertydeligste anlægsspor, det var muligt at se, da man over hele fladen havde kørt med store maskiner og ikke alle steder havde gravet helt til undergrunden. Anlæggene blev indmålt i forhold til tracéets midterpæle, som havde påskrevet koordinat. Et enkelt anlæg blev snittet og undersøgt nærmere. ANLÆGSBESKRIVELSER Kildevæld Ud for st stod der højt med vand (se fig. 2). Lodsejeren Bent Frederiksen fortalte, at der her ca. hvert 5. år kom vand ud af bakkesiden her som et kildevæld. Helligkilden på nordsiden af bakken er m.a.o. ikke det eneste kildespring på bakken. Gilleleje Museum havde 2001 en undersøgelse ca. 100 m nord for dette kildespring (GIM 3445), hvor man i yngre stenalder (TRB MN1A) havde udlagt store mængder eksklusivt dekoreret keramik i to runde gruber i en naturlig sænkning. Tolkningen som en kultisk henlæggelse i forbindelse med en kildehelligdom her, får ved denne nye iagttagelse yderligere næring.

8 Grube med brændt ler Ud for st fandtes en badekarformet grube, 2,2 x 1,5 m, som blev snittet og beskrevet. Gruben var 80 cm dyb, de vestligste 120 cm var lodret nedgravet (se profil fig. 3). Den vestlige, dybere nedgravede del havde en tydelig lagdeling med vekslende lag af meget trækulsholdigt materiale og mere neutral muldblandet ler. I det næstøverste lag kom en koncentration af brændt ler. Der kom ingen keramik ell. lign. der kunne datere anlægget, men selve fylden og sammensætningen peger klart mod oldtid. Kogestensgruber I traceet blev fundet 4 kogestensgruber (se udbredelse fig. 2). Øvrige anlæg Mod syd (ved st ) fandtes en 2 x 0,5 m stor grube med en del trækulsnister. KONKLUSION Ved besigtigelsen fandtes en grube med brændt ler og trækul, som formentlig er fra oldtiden, samt 4 kogestensgruber. Gilleleje 21/ Tim Grønnegaard arkæolog, cand. phil.

9 NORDKILDE BAKKE/SKALLERUPGÅRD GIM Kogestensgrube observeret efter muldafrømning Kogestensgrubens Beliggenhed. Fig. 1 Kogestensgrubens beliggenhed i forhold til vejtracéet. Indmålt i forhold til mærkepinde med påskrevne st.-numre. Fig. 2 Besigtigelse 20/ Mulden var afrømmet på en del af vejtraceet, så det nogle steder var muligt at se anlægsspor i undergrunden.

10 GRÆSTED OMFARTSVEJ GIM Profiltegning af grube fra vejtracé Fig. 3 1: Brungrå muldblandet ler. spr. trækul og spredt brændt ler. 2: Koncentration af brændt ler + en del trækul. 3: Leret sand med meget trækul. 4: Gråt let muldblandet sandet ler med spredt trækul. 5: Som 3. 6: Lysegrå, let muldblandet ler. 7: Gult sandet ler (undergrund).