BAKKEVEJ 29 GIM 3763 Ramløse Sogn, Holbo Herred. Stednr Sb UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard

Transkript

1 Ramløse Sogn, Holbo Herred. Stednr Sb. 118 UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre 2007

2 Ramløse Sogn, Holbo Herred. Stednr Sb. 118 UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard Resumé På udgravningen fandtes en koncentration af kogestensgruber halvvejs nede af en bakketop. Gruberne er C14- og keramikdateret til yngre bronzealder per. V-VI ( f.kr.). I tilknytning hertil fandtes umiddelbart ovenfor et kulturlag keramikdateret til bronzealder. Mod vest på bakken udenfor koncentrationen fandtes også enkelte kogestensgruber, hvoraf en er dateret til yngre bronzealder per. IV-V ( f.kr.), dvs. klart ældre end de øvrige. Fundet kan relateres til den store koncentration af gravhøje i Ramløse Bakker, der kan ses på Original 1-kortet fra 1780 samt til et offerfund af en edsring af guld i en mose mod vest. Herudover blev dokumenteret et jorddige med omgivende digegrave fra nyere tid. Undersøgelsens forhistorie I forbindelse med anlæg af enfamiliehus, carport samt tilkørselsvej på ejendommen Bakkevej 29 i Ramløse foretog Gilleleje Museum en overvågning af anlægsarbejdet, idet området er meget rigt på fortidsminder. I denne forbindelse blev påtruffet kogestensgruber og anlægsarbejdet blev standset efter Museumslovens 27. Gilleleje Museum udfærdigede et budget for en arkæologisk undersøgelse af lokaliteten, som blev godkendt af Kulturarvsstyrelsen i brev af 24/ og af bygherre (Jørgen Isbrand) i mail af 24/ Undersøgelsens forløb, bemanding og metode Undersøgelsen foregik i perioden 25-31/ Undersøgelsen foregik i to tempi: dels i forbindelse med afgravningen til selve huset (25/5 og 29/5), dels i forbindelse med afgravningen til tilkørselsvejen (31/5). Daglig leder var cand. phil. Tim Grønnegaard. Gravemaskinen (24T) blev ført af Ivan NN og var fra samme firma, som skulle udføre anlægsarbejdet. Arkæologassistent Kjartan Langsted og arkæolog Jannie Olsen bistod med opmåling af felt og anlæg med totalstation. Kulstof-14 analyserne blev foretaget af Poznan Radiocarbon Laboratory (Polen) v. Tomasz Goslar. Mulden var allerede ved undersøgelsens start afrømmet, så gravemaskinen skrabede kun det sidste muld af og fladen ren. Feltet blev, som nævnt, opmålt med totalstation. Anlæg og kontekster blev bogstavnummereret (a, b, c o.s.v.). Fund blev henført til anlægsnummer og siden x-nummereret (se fundliste).. Alle anlæg blev snittet og beskrevet 1:20. Udgravningen blev fotodokumenteret med digitalfotos. Vejret på udgravningen var gennemgående solrigt.

3 Topografi og fortidsminder Ramløse Bakker er en markant samling høje stejle bakkedrag, der har ligget ud til Arresø, der indtil sandflugten i 1500-tallet var en fjord. På Original 1-kortet fra slutningen af 1700-tallet kan man se en høj koncentration af gravhøje på disse bakker. Som det ses af fig. 8 var der dengang bevaret 12 gravhøje, hvoraf kun én er delvis bevaret i dag. På næsten samtlige bakketoppe har stået en gravhøj, heriblandt bakkerne umiddelbart vest, syd og øst for Bakkevej 29. Fra senneolitikum stammer en hellekiste (sb. 74), et lerkar (sb. 80) og en fladehugget flintdolk (sb. 119). Fra bronzealder stammer et offerfund af en edsring af guld (yngre bronzealder) og et lerkar med brændte ben (sb. 54), en hankekop (sb. 100) samt formentlig en samling endnu udaterede kogestensgruber (sb. 120). Fra jernalder stammer et lerkar (sb. 101). Undergrunden på stedet er rent sand. Stolpehuller o.a. mere diffuse anlæg vil derfor være sværere at erkende her p.gr. af udvaskning, dyregange og rodspor. ANLÆGSBESKRIVELSER Kogestensgruber På udgravningen fandtes i alt 17 kogestensgruber (anl. a, b, c, d (1-2), e, f, g, h, i, j, k, l, m, r, s, t) (se udbredelse fig. 3). De 13 førstnævnte ligger i en koncentration halvvejs nede af bakken på omtrent samme højdekurve (36-37 m.o.h.). Gruberne ligger ikke på række eller i andre regelmæssige mønstre, men deres koncentrerede beliggenhed tyder på, at de er anlagt indenfor en kort årrække. Grubernes størrelse og form er meget uensartede: fra kun 50 cm i diameter op til 190 cm i diameter (se snittegninger på fig. 4). I to tilfælde (anl. k/l og anl. d1-2) ser der ud til at være tale om tvillingegruber og anl. i er nærmest spidsbundet. Koncentrationen af kogestensgruber følger parallelt kulturlaget anl. o mod syd. Der er derfor god grund til at tro, at dette ikke er tilfældigt, ikke mindst da keramikfund også peger mod samtidighed. En af gruberne (anl. a) er C14-dateret til 2505 BP (dvs f.kr.), svarende til yngre bronzealder per. VI eller sen periode V (se fig. 6-7). I søgegrøften mod vest (tilkørselsvejen) fandtes tre kogestensgruber (anl. r, s og t) liggende udenfor koncentrationen. De to førstnævnte lå på omtrent samme højdekote som de øvrige, men anl. t lå helt nede ved bakkens fod. Anl. r er C14-dateret til 2680 BP (dvs f.kr.) svarende til yngre bronzealder på overgangen periode IV til V, dvs. klart adskilt tidsmæssigt fra dateringen fra koncentrationen. Fund: I ca. 1/3 af kogestensgruberne var bevaret et opfyldningslag over kogestenene. To af disse gruber (anl. f og r) indeholdt keramik. Anl. f indeholdt bl.a. et sideskår fra et groft beklasket forrådskar, der klart kan dateres til yngre bronzealder (se fig. 13). Øvre lag af anl. r indeholdt skår fra mindst 2 forskellige kar: et meget groft beklasket forrådskar (fig. 17) og et glatvægget kar (fig. 18). Hertil et stykke ildskørnet flint samt tre flintafslag, heraf et med uregelmæssig retouche (se fig. 19). I laget kom også fire tænder (se fig. 20), formentlig fra får, der efter den indbyrdes beliggenhed at dømme havde ligget samlet i en kæbe. Der har således formentlig ligget knogler i laget, hvoraf kun tandemaljen er bevaret.

4 Kulturlag Umiddelbart ovenfor koncentrationen af kogestensgruber fandtes et kulturlag, anl. o ca. 3 x 9 m stort. Laget indeholdt en del nister og små klumper af brændt lerklining (se fig. 16). Endvidere fem flintafslag, et stykke ildskørnet flint samt enkelte keramikskår, heraf et randskår med indadvendt rand og et groft beklasket forrådskarsskår, som klart kan dateres til bronzealder. Jorddige I feltets vestlige del blev et jorddige bortgravet i forbindelse med anlægsarbejdet. I den sydlige del af grunde var diget dog stadig bevaret og det var dermed muligt med gravemaskinen at lave et profilsnit af diget (se fig. 5). Diget har forløbet NNV-SSØ. På begge sider af diget har der været en 50 cm dyb digegrøft, der har leveret jord til diget. Øverst i digets fyld er lagt et lag tætliggende 3-4 cm store marksten. Diget optræder på målebordsbladet fra ca (se fig. 5). KONKLUSION På udgravningen fandtes en koncentration af kogestensgruber halvvejs nede af en bakketop. Gruberne er C14- og keramikdateret til yngre bronzealder per. V-VI ( f.kr.). I tilknytning hertil fandtes umiddelbart ovenfor et kulturlag keramikdateret til bronzealder. Mod vest på bakken udenfor koncentrationen fandtes også enkelte kogestensgruber, hvoraf en er dateret til yngre bronzealder per. IV-V ( f.kr.), dvs. klart ældre end de øvrige. Fundet kan relateres til den store koncentration af gravhøje i Ramløse Bakker, der kan ses på Original 1-kortet fra 1780 samt til et offerfund af en edsring af guld i en mose mod vest. De mange fund også fra senneolitikum viser, at Ramløse Bakker har været intensivt udnyttet i perioden f.kr. Fundenes karakter antyder også, at udnyttelsen har haft et væsentligt rituelt islæt. Bakkerne er p.gr. af deres stejle hældning ikke særligt egnet til oldtidens agerbrug, men har tegnet en fremtrædende profil ud mod Arresø, der i bronzealderen var en fjordarm og derfor med alle gravhøjene har været et ansigt udadtil. Herudover blev dokumenteret et jorddige med omgivende digegrave fra nyere tid. Gilleleje 10/ Tim Grønnegaard Arkæolog cand. phil. Gilleleje Museum

5 OVERSIGTSKORT Lokaliteten er markeret med rødt. Fig. 1 BAKKEVEJ 29 Udgravningsfelterne er markeret med rødt. Fig. 2

6 ANLÆG Anlæg Fig. 3 Kogestensgruber er markeret med rødt. Kulturlag med spredt keramik og brændt ler (anl. o) er markeret med orange. Anl. n er et løsfundent keramikskår i en dyregang og har formentlig oprindelig været en del af anl. o. Jorddige med omliggende digegrøfter (anl. p) er markeret med brunt/gult. Ækvidistance: 50 cm.

7 KOGESTENSGRUBER Fig. 4

8 JORDDIGE Snit af jorddige set fra N Jorddige (anl. p) Lagbeskrivelse Fig. 5 1 Sandet muld (vækstlag). 2 Tætliggende 3-4 cm store marksten liggende i muldblandet sand (fyld i dige). 3 Brungult sand (fyld i dige). 4 Lyst gulbrunt muldblandet sand (opfyldning i østlige digegrøft). 5 Som 4 (opfyldning i vestlige digegrøft). 6 Gult sand (undergrund). Jorddiget optræder på kort fra ca (markeret med rød pil).

9 C14-DATERINGER Fig. 6 BAKKEVEJ 29 C14-daterede anlæg angivet på oversigtsplan. Fig. 7

10 GRAVHØJE OG FORTIDSMINDER Udsnit af Original 1-kortet for Ramløse ejerlav (ca. 1780). Som det fremgår har Ramløse Bakker været overordentlig rig på gravhøje, mindst 11, hvoraf så godt som ingen er bevaret til i dag. Som man også vil se, er samtlige bakketoppe omkring udgravningen (sb. 118) prydet af en eller flere gravhøje. Fig. 8 BAKKEVEJ 29 Fortidsminder i Ramløse Bakker Røde cirkler markerer gravhøje aftegnet på Original 1-kortet. Kun sb. 74 (hellekiste) er delvist bevaret i dag. Sb. 54: Fund af lerkar med brændte ben samt en edsring af guld fra yngre bronzealder. Sb. 80 Fund af lerkar fra senneolitikum. Sb. 100 Fund af hankekop fra bronzealder. Sb. 101 Fund af lerkar fra jernalder. Sb. 118 Udgravning. Kogestensgruber + kulturlag yngre bronzealder Sb. 119 Fund af fragm. fladehugget flintdolk fra senneolitikum. Sb. 120 Udgravning GIM Udaterede kogestensgruber (formentlig bronzealder) samt udsmidslag fra neolitikum/bronzealder). Fig. 9

11 FOTOS Panorama-udsigt fra toppen af bakken ud mod nord. Ramløse ses i baggrunden. Fig. 10 Ramløse Bakker set fra nordøst. Udgravningsområdet er det lyse parti i midten. Fig. 11 Den afgravede bakketop set fra øst. Bemærk den stejle bakkeskråning. Området med kogestensgruber er angivet med røde prikker. Fig. 12

12 GENSTANDSFOTOS Tv.: x2 Anl. f (kogestensgrube, øvre lag) Sideskår fra stort forrådskar med grov beklaskning i skrå furer (yngre bronzealder). Fig. 13 Foroven: x6 Anl. o (kulturlag). Sideskår fra groft beklasket forrådskar (bronzealder). x6 Anl. o (kulturlag) Randskår med indadvendt rand (bronzealder). Fig. 15 x7 Anl. o (kulturlag). Brændt lerklining. Fig. 16 x10 Anl. r (kogestensgrube, øvre lag). Sideskår fra stort groft beklasket forrådskar (yngre bronzealder). Fig. 17

13 GENSTANDSFOTOS x10 Anl. r (kogestensgrube, øvre lag). Bundskår af glatvægget kar (yngre bronzealder). Fig. 18 x13 Anl. r (kogestensgrube, øvre lag). x11 Anl. r (kogestensgrube, øvre lag). Retoucheret Tænder (formentlig fra får) liggende på afslag (yngre bronzealder). række (dvs. del af formuldet kæbe). Fig. 19 Fig. 20

14 TIDSTAVLE Kogestensgrubernes tidsmæssige placering er angivet med røde Fig. 21 pile på tidstavlen.

15 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 1 Anl. a Trækul Kogestensgrube Trækulsprøve til C14-datering. 2 Anl. f Keramik Kogestensgrube. 3 skår fra (formentlig samme) groft beklaskede forrådskar. Øvre lag (lag 1) 3 Anl. k Trækul Kogestensgrube Trækulsprøve til C14-datering. 4 Anl. n Keramik Fund fra dyregang (formentlig en del af 2 sideskår (oldtid, formentlig bronzealder). kulturlag anl. o). 5 Anl. n Brændt lerklining Fund fra dyregang (formentlig en del af 1 fragment. kulturlag anl. o). 6 Anl. o Keramik Kulturlag 15 skår, heraf et randskår med indadvendt rand (bronzealder) og et groft beklasket forrådskarsskår.. 7 Anl. o Brændt lerklining Kulturlag 2 klumper. 8 Anl. o Flint Kulturlag 5 afslag. 9 Anl. o Ildskørnet flint Kulturlag 1 fragment. 10 Anl. r Keramik Kogestensgrube. 20 skår (kunne sammensættes til 13 skår) fra mindst 2 Øvre lag (lag 1) forskellige kar: et meget groft beklasket forrådskar (bronzealder) og et glatvægget kar. 11 Anl. r Flint Kogestensgrube. 3 afslag, heraf 1 uregelmæssigt stykke med lidt retouche. Øvre lag (lag 1) 12 Anl. r Ildskørnet flint Kogestensgrube. 1 fragment. Øvre lag (lag 1) 13 Anl. r Tand Kogestensgrube. 4 tænder (formentlig får) liggende på række, dvs. de må Øvre lag (lag 1) have siddet i et kæbefragment. Dårligt bevaret, smuldrede; Kun 1 stk. bevaret. 14 Anl. r Trækul Kogestensgrube. Øvre lag (lag 1) Trækulsprøve til C14.