FREDBOGÅRD GIM 4209 UDGRAVNING BYGHERRERAPPORT. v. mus. insp. Tim Grønnegaard

Transkript

1 UDGRAVNING BYGHERRERAPPORT v. mus. insp. Tim Grønnegaard

2 UDGRAVNING BYGHERRERAPPORT v. mus. insp. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Ejerne af Fredbogård, Holtvej 40 i Græsted, ønskede at opføre nyt beboelseshus, ny lade samt div. tilkørselsveje på jordstykket vest for gården (fig. 1). Ejeren (v. Rune Nielsen) kontaktede Gilleleje Museum 11/ med henblik på at høre, om Museet ønskede at lave undersøgelser på stedet i den forbindelse. Gilleleje Museum har området under særlig bevågenhed, da der er registreret to dysser på højningen med Fredbogård samt registreret moseskeletter fra yngre stenalder og yngre bronzealder i vådmarken øst for gården. Det blev aftalt med bygherre, at Gilleleje Museum foretog en arkæologisk prøvegravning på arealet, hvor bygherre stillede maskinkraft til rådighed og Gilleleje Museum stillede med en arkæolog. Prøvegravningen, der fandt sted dec. 2013, viste en 10 x 15 m stor koncentration af kogestensgruber, der fordrede en udvidet undersøgelse, før der kunne foretages anlægsarbejde på stedet (se prøvegravningsrapport ). Byggearealet nord for det levende hegn kunne imidlertid frigives umiddelbart. Gilleleje Museum udfærdigede et budget for en udvidet undersøgelse af fortidsmindet. Budgettet blev godkendt af Kulturstyrelsen i brev af 20/ Bygherre (Svend Nielsen) godkendte budgettet i note af 22/ Bygherre manglede imidlertid diverse tilladelser fra Kommunen, så projektet lå stille i en periode. Da tilladelserne indkom januar 2015, kunne anlægsarbejdet tages op igen. Undersøgelsens forløb, bemanding og metode Undersøgelsen fandt sted i perioden januar Daglig leder var mus. insp. Tim Grønnegaard, ansvarlig leder mus. insp. Ole Lass Jensen. Muldafrømningen blev foretaget af bygherre selv (v. Rune Nielsen) i en 5T minigraver. Den opgravede jord blev kørt bort til et nærliggende jorddepot med en dumper. C14-dateringerne blev foretaget af Poznan Radiocarbon Laboratory v. Tomasz Goslar. Prøverne til C14-datering med lavest mulig egenalder blev udvalgt af ph.d. Aoife Daly, dendro.dk.

3 Muldafrømningen blev foretaget med minigraver inden for det område, hvor det nye beboelseshus skulle opføres. Anlæg og feltgrænser blev opmålt manuelt 1:100, da museets GPS i graveperioden var til eftersyn (se plantegning fig. 2-3). Opmålingerne blev efterfølgende lagt ind i forhold til de GPS-opmålte prøvegrøfter. Anlæg blev nummereret fortløbende (A1, A2 o.s.v.). Alle anlæg blev snittet og beskrevet 1:20. Alle snit blev endvidere fotodokumenteret. Fund blev henført til anlægsnummer og efterfølgende x-nummereret. Der blev udtaget prøver fra de anlæg, hvor det skønnedes relevant, heraf blev to udvalgt til C14- analyse ud fra princippet størst mulig fysisk spredning og størst mulig typologisk spredning for med størst mulig sandsynlighed at kunne spore en eventuel faseopdeling af anlæggene. C14-prøverne med lavest mulig egenalder blev udvalgt af Aoife Daly. Undersøgelsen blev fotodokumenteret med digitalfotos. ANLÆGSBESKRIVELSER Kogestensgruber Der blev fundet 25 anlæg (A1-A25), der alle kunne tolkes som kogestensgruber af forskellig type (se plantegning fig. 3). Gruberne lå i en tæt koncentration inden for 10 x 15 m. Koncentrationen er afgrænset mod øst og syd, men ikke mod nord og vest. Der var ikke nogen af gruberne, der skar hinanden, hvilket antyder, at der ikke er stor tidsforskel mellem dem. Til gengæld er der ret stor typologisk forskel på dem. De kan groft inddeles i 5 typer: Type 1: Dyb (40-70 cm) med skålformet tværsnit og et cm tykt lag med trækul og talrige ildskørnede sten i bunden. Kogestenene er i flere tilfælde ret store (20-30 cm). Til denne type hører A4, A7, A8, A9 og A10. Type 2: Dybe (30-60 cm) med tragtformet tværsnit indeholdende talrige store (15-25 cm) ildskørnede sten, men ingen trækul. Til denne type hører A14, A17 og A22, som alle ligger i den østlige del af feltet. Type 3: Små (<80 cm) med tragtformet tværsnit med en del håndstore ildskørnede sten, men ingen trækul og højst 22 cm dybe. Til denne type hører A1, A2, A5, A6, A12, A13, A14, A18, A19. Type 4: Små (<50 cm) med skålformet tværsnit, sodsværtede og højst 15 cm dybe. Til denne type hører A5, A11, A15, A16. Type 5: A20 tilhører en type for sig, idet den mod vest fortsætter i en 160 cm lang og 20 cm dyb tunge indeholdende bopladsaffald. Bopladsaffaldet med bl.a. et karakteristisk islæt af brændt lerklining fortsætter hen over begge anlæg, hvilket antyder, at de er samtidige. Se snittegninger og fotos af snit på fig Fund: De dybe gruber af type 1 har oftest bevaret et fyldlag over kogestenslaget med et islæt af bopladsaffald, mest markant i den aflange grube A20. Her er beklasket keramik af yngre

4 bronzealders type (fig. 23) og randskår fra to forskellige kar: en karakteristisk sortgods-skål (fig. 21) og et forrådskar med kort lodret rand (fig. 22). Endvidere fandtes 5 flintafslag, 2 stk. ildskørnet flint samt talrige stumper af brændt lerklining, som stammer fra en ovn eller et ildsted (fig ). I det øverste lag i kogestensgruben A7 fandtes et randskår fra et mellemstort forrådskar med beklasket yderside, som kunne dateres til yngre bronzealder (fig. 16). Hertil fandtes et flintafslag (fig. 17). I det øverste lag af kogestensgruben A9 fandtes beklaskede sideskår af yngre bronzealders type samt et randskår af et tykbuget forrådskar (fig ) og et flintafslag (fig. 20). C14-dateringer: To af kogestensgruberne blev C14-dateret (se fig. 27): A9: Oval, 45 cm dyb, i den sydvestlige ende. Resultat: f.kr. svarende til yngre bronzealder per. V eller sen per IV. A20: 45 cm dyb, dækket af en aflang grube med bopladsaffald og et islæt af brændt ler, i den nordøstlige ende. Resultat: f.kr. Overlappet med ovenstående datering er så stort, at de må betragtes som arkæologisk samtidige. KONKLUSION På udgravningen blev undersøgt dele af en koncentration af kogestensgruber, hvoraf to er C14- dateret til midten af yngre bronzealder, snarest periode V. Koncentrationen er ikke afgrænset mod nord og vest. Mange af gruberne er af den dybe type med skrånende sider, som er typisk for yngre bronzealder. En del af gruberne har et øvre lag indeholdende bopladsaffald med keramik, der kan dateres til yngre bronzealder. Det tyder på, at den egentlige tilhørende bebyggelse ikke ligger langt derfra. Kortet fig. 29 viser, at lokaliteten føjer sig smukt ind i en række pladser fra yngre bronzealder langs sydvestbredden af Søborg Sø: I søbredden neden for Fredbogård er fundet et barneskelet, der er C14-dateret til yngre bronzealder og måske kan tolkes som et offerfund. Nord for fundstedet er registreret to sløjfede gravhøje, der ikke er daterede. Der er imidlertid i forbindelse med den ene med detektor fundet en del af en ornamenteret pincet fra yngre bronzealder per. V, der formentlig har været gravgods i en af gravhøjene og dermed kan datere dem. På toppen af et markant bakkefremspring ved gården Høvesten er undersøgt et bopladsområde fra yngre bronzealder per. IV med bl.a. et ovnlignende anlæg, en grube med fund af en skaftrillekølle (de er sjældent fundet in situ) samt kogestensgruber, der er C14-dateret til per. IV. På spidsen af fremspringet ud i vådmarken mod nord er undersøgt en koncentration af kogestensgruber, hvis ældste fase stammer fra yngre bronzealder per. IV, dvs. samtidigt med bopladsområdet på bakketoppen. Der ser med andre ord ud til at være bebyggelse i området kontinuerligt gennem periode IV og V med gravlæggelser og formodede menneskeofringer. Der er en tendens til, at periode IV-fasen ligger mod nord, mens periode V-fasen ser ud til at ligge længere mod syd, omkring Fredbogård. En interessant detalje er, at yngre bronzealders bebyggelsesspor og gravhøje langs Nordsjællands kyst generelt findes i et bælte på 4,5 kilometers bredde langs kysten og langs Arrefjorden (nuværende Arresø) kun i ca. 3 km s bredde. Bopladsområdet ved Søborg Søs sydvestbred er imidlertid en undtagelse: her går bebyggelsen hele 6,5 km ind i landet. Forklaringen er formentlig selve beliggenheden ved den store sø, som har muliggjort færdsel med større både og langs søens afløb har haft transportmulighed til havet. Yngre bronzealders menneskers vægtning af havsejlads

5 understreges dels af gravhøjenes sømærkeagtige beliggenhed langs kysten, dels af en detalje som pincetten fra Fredbogård (fig. 29), hvis ornamentik forestiller en række skibe flettet ind i hinanden. Gilleleje 30. juli 2015 Tim Grønnegaard Arkæolog cand. phil. Museum Nordsjælland

6 OVERSIGTSKORT Lokaliteten er indsat på kortet. Fig. 1

7 OVERSIGT FELT OG GRØFTER Oversigt Fig. 2 Felt og prøvegrøfter er indsat på luftfotoet.

8 PLANTEGNING Plantegning Fig. 3 Anlæggene (som alle er kogestensgruber) er markeret med sort og med anlægsnummer.

9 GIM 4208 FOTOS Anlægsområdet før udgravning, set fra NØ. Fig. 4 Udgravningsfeltet under afgravning, set fra NØ. Fig. 5 Vestlige del af udgravningsfelt med kogestensgruber i fladen, set fra N. Fig. 6

10 ANLÆGSFOTOS A4 i snit. Fig. 7 A5 i snit. Fig. 8 A7 i snit. Fig. 9 A9 i snit. Fig. 10 Herover tv.: A10 i snit. Fig. 11 Herover tv.: A22 i snit. Fig. 12 A20 i snit. Fig. 13

11 SNITTEGNINGER AF KOGESTENSGRUBER Snittegninger af kogestensgruber. Fig. 14

12 SNITTEGNINGER AF KOGESTENSGRUBER Snittegninger af kogestensgruber. Fig. 15

13 GENSTANDSFOTOS x3 Flintafslag. A7 (kogestensgrube), lag 1. Fig. 17 x2 Randskår. A7 (kogestensgrube), lag 1. Fig. 16 x5 Sideskår. A9 (kogestensgrube), lag 1 Fig. 19 x5 Randskår. A9 (kogestensgrube), lag 1. Fig. 18 x6 Flintafslag. A9 (kogestensgrube), lag 1. Fig. 20

14 GENSTANDSFOTOS A20 x11 Randskår. A20 (kogestensgrube), lag 1 Fig. 21 x11 Randskår. A20 (kogestensgrube), lag 1 Fig. 22 x11 Sideskår. A20 (kogestensgrube), lag 1 Fig. 23

15 GENSTANDSFOTOS A20 x12 Flintafslag (slagbuleende vender opefter). A20 (kogestensgrube), lag 1. Fig. 24 x13 Brændt flint A20 (kogestensgrube), lag 1. Fig. 25 x14 Brændt lerklining A20 (kogestensgrube), lag 1. Fig. 26

16 C14-DATERINGER Kalibrerede C14-dateringer. Fig. 27 Vedbestemmelser af prøver til AMS-datering v. Aoife Daly, dendro.dk. Fig. 28

17 FORTIDSMINDER Fortidsminder fra yngre bronzealder Fig. 29 Her er kun medtaget fortidsminder med en sikker datering til yngre bronzealder. : Koncentration af kogestensgruber, C14-dateret til f.kr. Sb. 37 Sløjfet gravhøj, formentlig yngre bronzealder. Sb. 38 Sløjfet gravhøj, formentlig yngre bronzealder (jfr. sb. 136). Sb. 136 Detektorfund af ornamenteret pincet af bronze, dateret til yngre bronzealder per. V (se foto øverst th.). Sb. 112: Fund af barneskelet i vådmark, C14-dateret til yngre bronzealder. Sb. 61: Koncentration af kogestensgruber, hvoraf en er C14-dateret til f.kr. Sb. 105: Bopladsområde fra yngre bronzealder med ovnlignende anlæg, grube med fund af skaftrilleøkse samt kogestensgruber, hvoraf en er C14-dateret til f.kr.