Undervandsplanter som indikator for vandkvaliteten i søer: analyse af 360 danske søer. Vandrammedirektivet
|
|
|
- Harald Søgaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Undervandsplanter som indikator for vandkvaliteten i søer: analyse af 36 danske søer Martin Søndergaard, Liselotte S. Johansson, Torben L. Lauridsen, Torben B. Jørgensen, Lone Liboriussen, Erik Jeppesen Vandrammedirektivet Overordnet formål: at sikre mindst en god økologisk kvalitet i
2 Økologiske klasse One out all out Index Index Index Index metric 1 metric 2.. metric 1 metric 2.. metric 1 metric 2.. metric 1 metric 2.. Planteplankton Undervandsplanter Invertebrater Fisk Undervandsplanternes rolle i søer 2
3 Undervandsplanters udbredelse med store årår ændringer: Maribo Søndersø Lake Maribo Søndersø: Area: 86 ha Mean depth: 1.7 m Total P: mg P/l 1998: Coverage: 1% 23: Coverage: 9% fra Fugl og Myssen, 26 Undervandsplanter som indikatorer for eutrofiering Undervandsplanter integrerer vandkvaliteten over tid og rum. Men: reagerer evt. langsomt på ændringer det tager tid før de reagerer på øget næringsstoftilførsel. det tager tid før de reagerer på mindsket næringsstoftilførsel. 3
4 Potentielle typer af indikatorer 1. Indikatorarter som indikerer næringsstofbelastning. 2. Artsrigdom/diversitet 3. Dybdegrænse, indikator for turbiditet (=næringsstoffer), ikke god i meget lavvandede søer 4. Dækningsgrad, indikator for turbitet, ikke god i dybe søer 5. Plantefyldte vandvolumen (PVI) Sødata Data fra 357 søer. Mest: Små Lavvandede Kalkrige Næringsrige # lakes 1% percentil Median 9%-percentil Mean depth (m) Area (ha) Alkalinity (meq/l) TP (mg P/l) TN (mg N/l) Chlorophyll a (µg/l)
5 1. Arter som indikatorer Forskellige arter har forskellig tolerance til eutrofiering (og andre påvirkninger, stressors) Ofte vurderet på baggrund af ekspertvurderinger Risko for et sjældenthedsindeks i stedet for en påvirkningsindeks. Charophytes: TP-distribution 1 Chara 2 C. aspera 3 C. aspera var. aspera 4 C. baltica 5 C. hispida 6 C. hispida var. hispida 7 C. hispida var. major 8 C. globularis 9 C. globularis var. virgata 1 C. globularis var. globularis 11 C. rudis 12 C. tomentosa 13 C. vulgaris 14 C. vulgaris var. longibracteata 15 C. vulgaris var. papillata 16 C. vulgaris var. contraria 17 C. vulgaris var. vulgaris 18 C. canescens 19 C. connivens 2 Nitella 21 N. flexilis 22 N. translucens 5
6 Isoetids: TP-distribution 3 Isoetes 31 I. lacustris 32 I. echinospora 33 Lobelia dortmanna 34 Littorella uniflora Potamogeton: TP-distribution 35 P. natans 36 P. natans f. submersus 37 P. polygonifolius 38 P. lucens 39 P. gramineus 4 P. gramineus lucens 41 P. gramineus perfoliatus 42 P. alpinus 43 P. praelongus 44 P. perfoliatus 45 P. friesii 46 P. rutilus 47 P. pusillus 48 P. berchtoldii 49 P. obtusifolius 5 P. trichoides 51 P. compressus 52 P. acutifolius 53 P. crispus 54 P. crispus perfoliatus 55 P. filiformis 56 P. pectinatus 6
7 Kun få gode indikatorer for eutrofiering Species found in at least 6 lakes where: Low nutrients: High nutrients: - 75% of lakes, TP < 5 µg P/l - 75% of lakes, TP> 5 µg P/l - 75%-of lakes, chla < 25 µg/l - 75% of lakes, Chla > 25 µg/l Group Lake type Indicator of low nutrients Indicator of high nutrients Isoetids Low alkalinity Isoetes lacustris Isoetes echinospora Lobelia dortmanna None Charophytes None None Potamogeton High P. gramineus perfoliatus None alkalinity P. alpinus P. filiformis Other groups None Callitriche sp. Zannichellia palustris var major 2. Artsrigdom/diversitet som indikator 7
8 Artsantal som indikator Korrelation og multiple regression mellem artsantal og chla, TP, TN og areal. Single regression (lakes with chl<14 µg/l, area > 1 ha): Log (number) = log(tp) n=267 P<.1 R 2 =.11 Log (number) = log(tn) n=267 P<.1 R 2 =.7 Log (number) = log(area) n=274 P<.1 R 2 =.11 Log (number) = log(chla) n=251 P<.1 R 2 =.1 Multiple regression (lakes with chl<14 µg/l, area > 1 ha): log (number) =.61,2 log(chla) +.21 log (area).16 log (TP), n= 251 R 2 _TP =.13, total_r 2 =.13 R 2 _area =.11, total_r 2 =.23 R 2 _chl =.5, total_r 2 =.29 TN: not significant 8
9 3. Dybdegrænse som indikator Dybdegrænse i forhold til suspenderet stof og TP z>1 9
10 4. Dækningsgrad Danish data 4. Dækningsgrad Danish data + more data from nutrient poor lakes 1
11 Dækningsgrad i forhold til TP og TN (lav and høj alkalinitet) z<3 4. Plantefyldt volumen (PVI) i relation til TP og TN z<3 11
12 Variationer i 18 søer (25, 26 and 27) C max (m) Max dybdegrænse C max (m) Coverage (%) Dækningsgrad Plantefyldt volumen Coverage (%) PVI (%) 15 1 PVI (%) TP (mg L 1 ) Chla (µg L 1 ) Undervandsplanter som indikatorer? Store naturlige variationer uden klare grænser. Også store variationer fra Bedste bud på indikatorer: Tilstedeværelse af visse rentvandsarter. Dybdegrænse (ikke i meget lavvandede søer). Dækningsgrad (kun i lavvandede søer eller lavvandede områder af dybe søer. Måske også plantefyldt volumen. Antal arter. Hvad med et indeks? 12
13 Hvad gør andre lande? (CB-GIG) QE: Macrophytes Method Status Belgium Macrophyte Assessment Flemish Standing Waters Proposal for regional method (least favorable of metrics for species composition, disturbance, diversity of growth forms and vegetation abundance) Denmark Macrophyte growth depth and coverage Under development Estonia Species composition, PVI, depth limit of submerged plants National method under development France Species composition, abundance, depth limit of Under development submerged macorphytes Germany Species composition (based on indicator taxa) National method under testing and further development Latvia Dom indicator taxa Under development Lithuania Abundance of taxa, coverage (%). Under development. Netherlands Species composition (cover of submerged Agreement for IC macrophytes, characteristic taxa) Poland ESMI Method National method under development UK Species composition proportion of sensitive and non sensitive taxa National method under development Taxon TKg1 TKg13 TKp Potamogeton acutifolius -2 m B B A Potamogeton acutifolius >2 m A A A Potamogeton alpinus A A A Potamogeton berchtoldii -2m B B B Potamogeton berchtoldii 2-4m A B A Potamogeton berchtoldii >4m A A A Potamogeton compressus A B A Potamogeton crispus x perfoliatus B B B Potamogeton crispus -1m C C C Potamogeton crispus 1-4m C C B Potamogeton crispus >4m B B B Potamogeton filiformis A A A Potamogeton friesii -2m B C B Potamogeton friesii 2-4m B B A Potamogeton friesii >4m A B A Potamogeton gramineus A A A Potamogeton lucens -1m B B B Potamogeton lucens 1-2m B B A Potamogeton lucens 2-4m A B A RI = RI Q Ai Q Ci Qg i na nc ng Tyskland n A nc Q Ai QCi i= 1 i= 1 n g Q gi i= 1 = Reference Index 1 = Quantity of the i-th taxon of species group A = Quantity of the i-th taxon of species group C = Quantity of the i-th taxon of all groups = Total number of taxa in group A = Total number of taxa in group C = Total number of taxa in all groups Potamogeton lucens >4m A A A 13
14 Figure 1. Conceptual framework for the determination of classification boundaries by comparison of relative cover of species that are highly tolerant to eutrophication (HT), highly sensitive (HS), tolerant (T) and sensitive species (S) Hvad gør vi i Danmark? Klorofyl a har indtil videre været eneste metric (jf. Vandrammedirektivet) di t) og anvendt ved udarbejdelsen af vandplaner Undervandsplanter? 14
15 Ikke noget endnu, men vi har da lavet et forslag Scoringssystem og forslag til simpelt indeks?. 3 points 2 points 1 point Number of Lakes >1 ha: Lakes >1 ha: Lakes >1 ha: species from nutrient poor lakes Lakes 1-1 ha: 2 Lakes 1-1 ha: 1 Lakes 1-1 ha: Lakes < 1 ha: 1 Lakes < 1 ha: Lakes < 1 ha: Number of > 6.2 area.33 > 4.5 area.3 > 2.2 area.11 species Max depth* > 5 m > 4 m > 3 m Coverage** > 4% > 2% >1% Total score: *) mainly deep lakes or shallow lakes with deep parts -9 **) shallow lakes or shallow areas of deep lakes from total score to ecological class, for example: high: 8-9 points, good: 6-7 points, moderate: 4-5 points, poor: 2-3 points, bad: -1 point 15
16 Eksempel på indeksberegning fra tre søer Lake Nors 26 Arreskov 1997 (clear) Arreskov 21 (turbid) Fure 25 Mean depth Area 3.6 m, 347 ha 1.9 m, 317 ha 1.9 m, 317 ha ha TP (summer) 22 ug/l 61 ug/l 117 ug/l 44 ug/l Chla (summer) 5.2 ug/l 12 ug/l 83 ug/l 13 ug/l # points # points # point # points s # indicator species # species Max col. depth (2.9) - (2.) Coverage (65) (15) - Total score 8 points (high) (moderate) (bad) (moderate) high: 8-9 points, good: 6-7 points, moderate: 4-5 points, poor: 2-3 points, bad: -1 point Test af scoringsstystem i forhold til klorofyl a Danish National input on boundaries based on chlorophyll a Lake type 9, shallow 1, deep Chl a boundaries High/good Good/moderate Moderate/poor Poor/bad 9,9 11,7 4,6 7, 21, 25, 8, 12, High Good Moderate Poor Bad Shallow Deep 16
17 Andel (%) Odense (n=64) Roskilde (n=74) Makrofytter Klorofyl Planteindex giver højere klasse end klorofyl a Planteindex giver lavere klasse end klorofyl a Ringkøbing (n=58) Nordjylland (n=53) Høj God Moderat Ringe Dårlig Test on 341 lake years (in seven different regions) comparing classification using macrophytes and using chlorophyll a Økologisk klasse Indeksoverensstemmelse 8 Aarhus (n=77) 6 Makrofytter Klorofyl Ribe (n=96) Nykøbing (n=19)
18 Konklusioner: Arter: Kun få arter er gode indikatorer og de fleste kan findes over en stor næringsstofgradient. Lande- og regionafhængig. Kvantitative metrics: Adskillige muligheder (dybdegrænse, dækningsgrad) som respons på eutrofiering, men med stor variation og uden klare grænser. Forslag til indeks, som samler flere metrics. Keep it simple. 18
Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)
Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:
UNDERVANDSPLANTER SOM INDIKATORER FOR VANDKVALITET I SØER
UNDERVANDSPLANTER SOM INDIKATORER FOR VANDKVALITET I SØER Faglig rapport fra DMU nr. 74 9 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] UNDERVANDSPLANTER SOM INDIKATORER FOR VANDKVALITET
BIOLOGISKE INDIKATORER I DANSKE SØER OG VANDLØB
BIOLOGISKE INDIKATORER I DANSKE SØER OG VANDLØB Vurdering af økologisk kvalitet Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 59 213 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER
SAMMENHÆNGE MELLEM NÆRINGSSTOFINDHOLD OG BIOLOGISKE KVALITETSELEMENTER I DANSKE SØER
SAMMENHÆNGE MELLEM NÆRINGSSTOFINDHOLD OG BIOLOGISKE KVALITETSELEMENTER I DANSKE SØER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 136 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER
DCE Nationalt center for miljø og energi
DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte
Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer?
Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer? Torben L. Lauridsen Indhold hvor står vi lige nu i forhold til at beskrive vandkvalitet på baggrund af oplandsdata hvad vi skal
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Brakvandssøer: struktur og funktion
Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk
Kransnålalger rummer mange truede arter
Kransnålalger rummer mange truede arter Lars Baastrup-Spohr, Jeppe Dahl-Nielsen & Kaj Sand-Jensen Kransnålalger har ry for at være svære at artsbestemme, vokse dybt og derfor kræve en kasterive og nogen
Klimaforandringers effekter på søer. Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet
Klimaforandringers effekter på søer Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Næringsstof-effekter på biologien i søer : Reagerer søerne på klima-effekter? Klimaændringer
BEREGNING AF NATURTILSTAND I SØER OVER 5 HEKTAR
BEREGNING AF NATURTILSTAND I SØER OVER 5 HEKTAR Tilstandsvurdering af Habitatdirektivets søtyper Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 72 2016 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT
N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Esben Astrup Kristensen, Niels Jepsen, Jan Nielsen, Stig Pedersen og Anders Koed
Vandløb Esben Astrup Kristensen, Niels Jepsen, Jan Nielsen, Stig Pedersen og Anders Koed Økologisk status I følge Vandrammedirektivet skal den økologiske status i vandløb måles vha. 5 forskellige biologiske
Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark
& kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal
Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april
Århus 8. april 2011 Morten Frydenberg Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april Opgave 1 ( gruppe 1: sp 1-4, gruppe 5: sp 5-9 og gruppe 6: 10-14) I denne opgaveser vi på et
Sørestaurering i Danmark
Sørestaurering i Danmark Martin Søndergaard, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Vodtræk Furesøen Resultater fra en analyse af danske sørestaureringer To dele: I: Tværgående analyse II: Eksempelsamling
Helbredsundersøgelsen af søfarende
Helbredsundersøgelsen af søfarende Sundhed i nationalt og internationalt perspektiv Mette Gabriel, Søfartslæge Leder af Lægekontoret Danmarks Rederiforening Lægekontoret, Danmarks Rederiforening Ca. 1.600
Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner
Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner 1 Indhold: Forpligtigelse: Vandrammedirektivets bilag v 1.4. Udfordringer: Implementering af yderligere kvalitetselementer Oversættelse af interkalibreringen
AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience
Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og
Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko
Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko Per Skougaard Kaspersen*, Nanna Høegh Ravn, Karsten Arnbjerg-Nielsen, Henrik Madsen, Martin Drews *PhD student Climate Change and Sustainable Development
Søerne i De Vestlige Vejler
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Søerne i De Vestlige Vejler Faglig rapport fra DMU, nr. 572 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Søerne i De Vestlige Vejler Faglig rapport
Farvel til minimumsafstrømningen?
Farvel til minimumsafstrømningen? Vurdering af recipientbæredygtighed vha. nye biologiske kvalitetselementer for vandløb fra DCE Hans Jørgen Henriksen, GEUS Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry
Overvågning af habitater ved hjælp af LiDAR baserede højdedata. Peder K. Bøcher Økonformatik & Biodiversitet Aarhus Universitet
Overvågning af habitater ved hjælp af LiDAR baserede højdedata Peder K. Bøcher Økonformatik & Biodiversitet Aarhus Universitet Aarhus Universitet Bioscience Kalø Silkeborg Økoinformatik & Biodiversitet
Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.
På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og
Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?
Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder
Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder
Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU, Aarhus Universitet Vandrammedirektivet Biologiske kvalitetselementer Fytoplankton Makroalger og blomsterplanter
Statistik for MPH: 7
Statistik for MPH: 7 3. november 2011 www.biostat.ku.dk/~pka/mph11 Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: 333-365, 381-383) Per Kragh Andersen 1 Fra den 6. uges statistikundervisning:
GENOPRETNING AF BIODIVERSITET I VANDLØB - TILBAGEGANG AF VANDAKS: SPREDNINGSBARRIERER ELLER MANGEL PÅ HABITAT?
GENOPRETNING AF BIODIVERSITET I VANDLØB - TILBAGEGANG AF VANDAKS: SPREDNINGSBARRIERER ELLER MANGEL PÅ HABITAT?, LISBETH HENRIKSEN, HELENA KALLESTRUP, KIRSTINE THIEMER, TENNA RIIS OG ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN
Ikke-parametriske tests
Ikke-parametriske tests 2 Dagens menu t testen Hvordan var det nu lige det var? Wilcoxson Mann Whitney U Kruskall Wallis Friedman Kendalls og Spearmans correlation 3 t-testen Patient Drug Placebo difference
Remote Sensing til estimering af nedbør og fordampning
Remote Sensing til estimering af nedbør og fordampning Mads Olander Rasmussen Remote Sensing & GIS Expert GRAS A/S How can remote sensing assist assessment of hydrological resources? -with special focus
Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8
Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for
Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results
Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Louise Lindholdt 1,2, Merete Labriola 1,2, Claus Vinther Nielsen
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
EUs mål for vedvarende energi. Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association
EUs mål for vedvarende energi Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association Danmarks Vindmølleforening Vindtræf 2010 November 2010 EUs mål for vedvarende energi Hvilken rolle er planlagt
Pandalus borealis. Barents Sea andsvalbard. West Greenland East Greenland/ Denmark Strait. Iceland offshore and inshore. Skagerrak/ Norwegian deep
Pandalus borealis West Greenland East Greenland/ Denmark Strait Iceland offshore and inshore Barents Sea andsvalbard Fladen Ground Skagerrak/ Norwegian deep Newf./Lab./Baffin I. Farn Deep Gulf of St. Lawrence
applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Vandrammedirektivet og danske søer
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandrammedirektivet og danske søer Del 1: Søtyper, referencetilstand og økologiske kvalitetsklasser Faglig rapport fra DMU, nr. 475 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser
Sustainable use of pesticides on Danish golf courses
Indsæt nyt billede: Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Anita Fjelsted - Danish EPA Ministry of the Environment 27 May 2015 - STERF The Danish Environmental Protection Agency 450 employees
Værktøjer, der kan regne på LAR-elementer
RØRCENTERDAGENE 2011 Konferencedel B3 Lokal afledning af regnvand D. 9. juni 2011, kl. 9-11 Værktøjer, der kan regne på LAR-elementer Ph.d. urbanhydrolog Jan Jeppesen Introduktion High amount of transpiration
Traumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021
Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer
Linear Programming ١ C H A P T E R 2
Linear Programming ١ C H A P T E R 2 Problem Formulation Problem formulation or modeling is the process of translating a verbal statement of a problem into a mathematical statement. The Guidelines of formulation
Tekniske specifikationer for centrifugalpumper Klasse III
Dansk standard Tillæg DS/EN ISO 9908/A1 1. udgave 2011-06-08 Tekniske specifikationer for centrifugalpumper Klasse III Technical specifications for centrifugal pumps Class III Amendment 1 DS/EN ISO 9908/A1
Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013
E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - [email protected] Iya Murash-Millo - [email protected] Hiwa Mansurbeg - [email protected] Jørgen K.
Molio specifications, development and challenges. ICIS DA 2019 Portland, Kim Streuli, Molio,
Molio specifications, development and challenges ICIS DA 2019 Portland, Kim Streuli, Molio, 2019-06-04 Introduction The current structure is challenged by different factors. These are for example : Complex
FUGLE OG KARPERS PÅVIRKNING AF SØER
FUGLE OG KARPERS PÅVIRKNING AF SØER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 84 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] FUGLE OG KARPERS
Kosmetik Metoder til prøvning af solbeskyttelse In vivo-bestemmelse af UVA-beskyttelse
Dansk standard DS/EN ISO 24442 1. udgave 2012-02-01 Kosmetik Metoder til prøvning af solbeskyttelse In vivo-bestemmelse af UVA-beskyttelse Cosmetics Sun protection test methods In vivo determination of
Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7
Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,
Titel: Prøvetagning af bentiske kiselalger i søer. Til brug ved udvikling af indeks til vurdering af økologisk tilstand jfr. vandrammedirektivet
Titel: Til brug ved udvikling af indeks til vurdering af økologisk tilstand jfr. vandrammedirektivet Dokumenttype: Metodebeskrivelse Version: 3 Oprettet: 25.06.2013 Forfattere: Liselotte Sander Johansson,
Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. [email protected]
Aarhus, Regional Miljøkonference 2012.10.31 Klimatilpasning og Skybrudsplan Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg Arne Bernt Hasling [email protected] 1 The basic assumptions Development in
Smageskole Nordic Food Lab
Smageskole Nordic Food Lab Michael Bom Frøst Fødevaredesign og forbrugeradfærd Institut for Fødevarevidenskab Bær i det salte køkken Frugteddiker Umeboshi Eddiker Nordic Food Lab 3 Nordic Food Lab 4 Nordic
Dansk standard DS/EN Loft ladders Requirements, marking and testing. 1. udgave
Dansk standard DS/EN 14975 1. udgave 2007-02-26 Loftstiger Krav, mærkning og prøvning Loft ladders Requirements, marking and testing DS/EN 14975 København DS projekt: 55746 ICS: 97.145 Første del af denne
Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet
Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav
Metal Oxide Varistor:TVM-B Series
Features 1. RoHS compliant 2. High surge suppress capability 3. EIA size 0402 ~ 2220 4. Operating voltage: 5.5 ~ 85 Vdc 5. Bidirectional and symmetrical V/I characteristics 6. Multilayer ceramic construction
Vegetationen i Viborg Nørresø
Vegetationen i Viborg Nørresø 2006 Udarbejdet for: Viborg Amt, Skottenborg 26, 8800 Viborg Udarbejdet af: Orbicon, Johs. Ewalds Vej 42-44, 8230 Åbyhøj Tekst og fotos: Rentegning: Redigering: Per Nissen
