Studieordning for masteruddannelsen i Material Science ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
|
|
- Børge Kristoffersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Studieordning for masteruddannelsen i Material Science ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Aarhus Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet April 2003
2 Struktur Kapitel 1: Introduktion Kapitel 2: Formål Kapitel 3: Kompetenceprofil Kapitel 4: Uddannelsens tilrettelæggelse Kapitel 5: Adgangskrav Kapitel 6: Undervisningsformer Kapitel 7: Særlige studieforudsætninger Kapitel 8: Almene eksamensbestemmelser Kapitel 9: Samlet oversigt over masteruddannelsens fag/prøver Kapitel 10: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner Kapitel 11: Merit Kapitel 12: Dispensation Kapitel 13: Klager over eksamen mv Kapitel 14: Ikrafttræden Kapitel 1: Introduktion Ved Aarhus Universitet udbydes en masteruddannelse i Material Science. Kandidaterne får titlen Master i Material Science/Master of Material Science. Masteruddannelsen i Material Science er en akademisk uddannelse som udbydes i henhold til lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videreuddannelse for voksne (Lov nr. 488 af 31. maj 2000) og Bekendtgørelse om visse masteruddannelser ved universiteterne (Bekg. nr. 682 af 16. august 2002). Uddannelsen hører under Studienævnet for 2-fagsuddannelser, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Studieordningen er udarbejdet i samarbejde med studielederen og er godkendt af studienævnet og Fakultetsrådet. 2
3 Kapitel 2: Formål Uddannelsens formål er at imødese et behov hos danske virksomheder og offentlige organisationer for ny viden om materialevidenskab, uorganisk kemi, optik og elektronik. Områderne er i rivende udvikling og der er til stadighed brug for kompetente medarbejdere med opdateret viden. I de kommende år skal danske virksomheder for at kunne bibeholde deres position på verdensmarkedet med løbende udvikling af innovative produkter sikre sig, at de er på forkant med den nyeste viden og knowhow. Masteruddannelsen i Material Science skal ses som en mulighed for virksomhederne og deres medarbejdere for at være med helt fremme, hvor den nyeste viden skabes og udvikles. Hertil kommer, at deltagerne vil opnå en større forståelse for anvendelsen af de nye materialer og teknologier i den direkte produktintegration. Masteruddannelsen i Material Science giver kandidaterne indsigt i den nyeste forskning inden for materialevidenskaben. Samtidig opnår deltagerne metoder til efterfølgende selvstændigt at følge med i udviklingen og opsøge ny viden inden for området. Deltagerne sættes i stand til at erkende og anvende den naturvidenskabelige tankegang bag problemstillinger inden for materialevidenskaben. Kapitel 3: Kompetenceprofil En gennemført masteruddannelse giver deltagerne en generel indføring i Material Science. Gennem uddannelsesforløbet opnår deltagerne følgende kompetencer: viden om nye materialers muligheder, hvilket gør deltagerne i stand til at træffe de rigtige materialevalg i konkrete situationer kendskab til moderne synteseteknikker til fremstilling af nye materialer viden om analyse af strukturen af nye materialer forståelse for samspillet mellem materialers struktur herunder mikrostruktur og deres egenskaber indsigt i hvordan materialers egenskaber kan optimeres i specifikke anvendelser evne til af følge med i den internationale litteratur inden for området omkring nye materialer Kapitel 4: Uddannelsens tilrettelæggelse Masteruddannelsen har et omfang svarende til 1 årsværk (60 ECTS-point). Uddannelsen består af 5 moduler. Hvert modul vægter 12 ECTS-point. Der er mulighed for at tage hvert modul som enkeltfag. Uddannelsen er tilrettelagt som deltidsuddannelse over 2½ år. Den maksimale uddannelsestid for en hel masteruddannelse er 6 år. For studerende som alene er indskrevet til et enkeltfag/modul er den maksimale uddannelsestid 2 år pr. enkeltfag/modul. 3
4 Undervisningen er tilrettelagt i form af 4 weekendseminarer á to dage pr. semester. Heri er inkluderet eventuelle øvelser og forsøg. Der kan desuden indgå et antal gæsteforelæsninger. Mellem weekendseminarerne foregår kontakten mellem studerende og undervisere som internetbaseret fjernundervisning Kapitel 5: Adgangskrav Følgende uddannelser er adgangsgivende til masteruddannelsen: Naturvidenskabelige bacheloruddannelser med fysik eller kemi Diplomingeniøruddannelsen: Elektro- og maskinretningen Civilingeniøruddannelsen Desuden skal man som minimum have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Aarhus Universitet kan på grundlag af en individuel vurdering dispensere fra adgangskravet, hvis ansøgeren skønnes at have tilsvarende forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen. Kravet om erhvervserfaring kan dog ikke fraviges. Kapitel 6: Undervisningsformer Undervisningen vil bestå af forelæsninger, øvelser, gruppeforelæggelser og forsøg. Der kan desuden indgå et antal gæsteforelæsninger. Mellem seminarerne foregår kontakten mellem studerende og undervisere som internetbaseret fjernundervisning. Kapitel 7: Særlige studieforudsætninger I forbindelse med undervisningen forudsættes det, at den studerende har gode læsefærdigheder i engelsk, idet en del af undervisningsmaterialet er på engelsk. Kapitel 8: Almene eksamensbestemmelser Eksamen afholdes i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr af 20. november 2000 om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet og bekendtgørelse nr. 537 af 28. juni 2002 om ændring af bekendtgørelse om eksamen ved disse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve skal bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 4
5 Prøverne bedømmes enten med intern eller ekstern censur. Interne prøver bedømmes af Eksaminator, eventuelt ved brug af interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator og en eller flere ministerielt beskikkede censorer. Ved prøverne anvendes enten karakterskala (13-skalaen) eller bedømmelsen bestået/ikkebestået, jf. karakterskalabekendtgørelsen, nr. 513 af 22. juni Følgende prøveformer er mulige: Individuel prøve og gruppeprøve, som normalt højst kan omfatte 4 deltagere, og hvor hver enkelte deltagers præstation skal kunne bedømmes individuelt. Bedømmelsen af en prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1.juli,ved vintereksamen senest 1.februar. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for 2- fagsuddannelser kan ved dispensation tillade indstilling en fjerde og en femte gang, hvis usædvanlige forhold gør sig gældende. Ved sygdom under eller i forbindelse med en eksamen kan der bevilges sygeeksamen. En lægeerklæring er en nødvendig, men ikke altid tilstrækkelig forudsætning for bevilling af sygeeksamen. Studienævnet for 2-fagsuddannelserne afgør på grundlag af de foreliggende oplysninger i hvert enkelt tilfælde, om sygeeksamen skal bevilges. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. Kapitel 9: Samlet oversigt over masteruddannelsens fag/prøver Masteruddannelsen i Material Science er modulopbygget. Uddannelsen består af 5 moduler. Modulerne i masteruddannelsen er opdelt i henholdsvis grundfag og specialiserede moduler. Der er i alt tre grundfag, som er obligatoriske, mens man kan vælge sit 4. modul blandt fire specialiserede moduler. Det afsluttende projekt er obligatorisk, hvis man ønsker en hel masteruddannelse. Modul 1-3 udgør grundfagene, mens modulerne 4-7 udgør de specialiserede moduler. Under forudsætning af den fornødne deltagerinteresse vil der blive afviklet undervisning i hvert af de specialiserede moduler. Det garanteres, at der gennemføres undervisning i mindst et af de specialiserede moduler i det pågældende semester. Modulerne kan i princippet tages uafhængigt af hinanden. Der kan dog være tale om en anbefalet rækkefølge alt efter den studerendes forudsætninger. Modulerne er tilrettelagt så det er muligt at inddrage deltagernes egne joberfaringer og faglige viden. 5
6 Oversigt over masteruddannelsens fag/prøver Fagets/prøvens navn Vægtning Forudsætninger Materialer 12 ECTS Obligatorisk modul Organisk polymerkemi 12 ECTS Obligatorisk modul Organisk materialekemi 12 ECTS Obligatorisk modul Halvlederteknologi 12 ECTS Valgfrit modul Materialekarakterisering 12 ECTS Valgfrit modul Bløde materialer 12 ECTS Valgfrit modul Optik, fotonik og 12 ECTS Valgfrit modul nanooptik Afgangsprojekt 12 ECTS Obligatorisk modul, hvis man ønsker en hel masteruddannelse Kapitel 10: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner GRUNDFAG Modul 1: Materialer (Tværfagligt grundkursus med elementer fra både fysik og kemi) Modulet giver en generel beskrivelse af forskellige typer materialers egenskaber og anvendelsesmuligheder. Via materialernes termodynamik og kinetik opnår deltagerne en nødvendig teoretisk forståelse for syntese og processering af nye materialer. Desuden behandles sammenhængen mellem materialernes mikrostruktur og deres fysiske og kemiske egenskaber. faste stoffers struktur polymerer, glasser, keramer og metaller materialers termodynamik og fasediagrammer kinetik i forbindelse med massetransport og fasetransformationer materialers mekaniske egenskaber processer og formgivningsoperationer i forbindelse med fremstilling af materialer forbedring af styrken og sejheden af strukturelle materialer ved manipulation af mikrostrukturen bl.a. bratkøling, anløbning, udskillelseshærdning korrosion og slid beskyttende belægninger fremstilling af metastabile materialer og deres egenskaber amorfe metallegeringer, nanokompositter og multilag. Modul 2: Organisk polymerkemi Modulet giver de fornødne forudsætninger for forståelse af polymerernes opbygning, fremstillings- og karakteriseringsmetoder, og fysiske egenskaber, som især vedrører deres stabilitet og nedbrydning. Modulet vil også beskrive polymerernes nyere 6
7 anvendelsesmuligheder, især inden for udvikling af elektrooptiske materialer (f.eks. elektroluminescens/ledende polymerer samt ikke-lineær optiske materialer). Emnerne er følgende: indledende organisk kemi polymerstruktur syntese karakteriseringer ved optiske metoder egenskaber anvendelser. Modul 3: Uorganisk materialekemi Modulet giver en beskrivelse af fundamentale begreber og teknikker indenfor uorganisk materialekemi. Der gives en kort introduktion til røntgendiffraktion og dens anvendelse til analyse af krystallinske materialer. Herefter skal detagerne arbejde med fortolkning og anvendelse af fasediagrammer, termiske analysemetoder, samt syntese og karakterisering af udvalgte uorganiske forbindelser. Desuden gives eksempler på moderne materialer (herunder nanomaterialer) med specielle kemiske og fysiske egenskaber. Der vil blive lagt speciel vægt på relationer mellem struktur og egenskaber. Emnerne udgør bl.a.: nye materialer med specielle funktioner, f.eks. katalysatorer, termoelektriske materialer, superledere synteseteknikker karakteriseringsmetoder. SPECIALISEREDE MODULER Inden for modulerne 4-7 er nævnt flere eksempler på semesterforløb. Modulerne kan sammensættes ud fra deltagernes forudsætninger og interesser. Modul 4: Halvlederteknologi (intro til nanoteknologien) Dette modul giver et grundlæggende kendskab til syntese af materialer af relevans for halvlederteknologien, især de binære og ternære halvlederforbindelser, oxider, og silicider, men også halvleder-nanostrukturer. Der vil især være fokus på de epitaksielle deponerings- og dyrkningsteknikker som MBE (molecular-beam epitaxy) og CVD (chemical-vapour deposition). Emnerne er følgende: generel introduktion til halvlederfysik- og teknologi (inklusiv dioden og transistorens fysik) epitaksielle deponerings- og dyrkningsteknikker 7
8 eksempler på komponenter baseret på disse dyrkningsteknikker (f.eks. den lysemitterende diode og halvlederlaseren) halvleder-nanoteknologi. Modul 5: Materialekarakterisering Modulet giver en grundlæggende forståelse for anvendelse af elektron- og røntgendiffraktion til karakterisering af materialers struktur. Mulighederne og begrænsningerne ved henholdsvis elektronmikroskopi og røntgendiffraktion diskuteres. Desuden gennemgås måling af den kemiske sammensætning af et materiale ved hjælp af detektion af røntgenstråling og ved ionstråleanalyse. Emnerne er som følger: transmissions elektronmikroskopi: o elektroners bevægelse i krystallinske strukturer o elektron diffraktion krystallinsk struktur o billeddannelse defekter, kornstørrelser o kemisk analyse af små volumener ved detektion af røntgenstråler scanning elektronmikroskopi overfladeundersøgelser ved hjælp af Rutherford spredning og kernereaktioner måles den kemiske sammensætning af materialet som funktion af afstanden fra overfladen røntgendiffraktion identifikation af krystalstrukturer og måling af mikrostrukturen. Modul 6: Bløde Materialer Modulet giver deltagerne et indblik i, hvordan den kemiske struktur af molekyler og stoffer, sammenholdt med systemernes indre vekselvirkninger, giver anledning til de specielle egenskaber, som bløde materialer besidder. De forskellige materialegrupper samt metoder til deres karakterisering gennemgås, således at deltagerne bliver i stand til at læse og forstå den videnskabelige litteratur indenfor området. Følgende emner dækkes: polymerer, surfaktanter, emulsioner, membraner og flydende krystaller Deres struktur, syntese, karakteristiske egenskaber og anvendelser metoder til karakterisering: Krystallografi, småvinkelspredning af røntgen og neutroner, lysspredning, NMR, rheologi, m.v. Modul 7: Optik, fotonik og nanooptik Moderne optik finder i dag anvendelse i mange teknologiske sammenhænge rækkende fra fiber-optiske kommunikationssystemer, over optiske sensorer til anvendelse af lasere til medicinske formål. 8
9 Moderne optiske systemer er primært baseret på lasere og små integrerede optiske komponenter. Modulet giver deltageren indsigt i moderne anvendelser af optik og etablerer en faglig grundviden, der giver deltageren mulighed for også at arbejde med fremtidens optiske systemer. grundlæggende optik (en lille genopfriskning) moderne laser optiske sensorer optisk kommunikation optisk materiale bearbejdning lasermikroskoper og nanooptik 8. Projekt Det afsluttende projekt er obligatorisk, hvis man ønsker en hel masteruddannelse. Optagelse på projektet forudsætter, at modul 1-4 er bestået. Den studerende skal selvstændigt beskrive, analysere og udvikle løsninger i forhold til et relevant aspekt inden for uddannelsens fagområder. Projektopgaven kan udarbejdes med udgangspunkt i deltagerens egen joberfaring og særlige jobrelaterede fokusområder, som deltageren ønsker at gå i dybden med. Kapitel 11: Merit Ansøgere, der ønsker beståede prøver eller eksaminer fra andre uddannelser meritoverført til Master i Material Science, bedes kontakte Studienævnet for 2-fags uddannelserne. Studienævnet tager i hvert enkelt tilfælde konkret stilling til, hvorvidt fag fra andre uddannelser kan meritoverføres til Masteruddannelsen i Material Science. Kapitel 12: Dispensation Studienævnet for 2-fagsuddannelserne kan dispensere fra de i studieordningen fastsatte regler i det omfang, det er foreneligt med reglerne i bekendtgørelse nr. 682 af 16. august 2002 om visse masteruddannelser ved universiteterne og bekendtgørelse nr af 20. november 2000 om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (med senere ændringer). Ansøgning om dispensation fra de almindelige regler, herunder f.eks. om sygeeksamen, om meritoverførsel, om særlige eksamensvilkår, om tilladelse til 4. eksamensforsøg m.v., indsendes skriftligt til studienævnet bilagt eventuel relevant dokumentation. Kapitel 13: Klager over eksamen mv Reglerne om indgivelse af eksamensklager m.v. fremgår af kapitel 5 i eksamensbekendtgørelsen (Bekg. Nr af 20. november 2000 om eksamen ved visse videregående uddannelser under 9
10 Undervisningsministeriet). Afgørelser, der er begrundet i faglige vurderinger, eller som vedrører administrative forhold, træffes endelige af Studienævnet for 2-fagsuddannelserne. Afgørelser angående retlige spørgsmål kan efter universitetslovens 11 indbringes for dekanen for Det naturvidenskabelige Fakultet. Stadfæster dekanen studienævnets afgørelse, kan klagen videresendes til rektor, der enten kan ændre afgørelsen eller videresende sagen til ministeriet. Kapitel 14: Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 1. september Alle de i studieordningen nævnte love og bekendtgørelser findes på: 10
Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I September 1998 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig
Læs mereStudieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret juli 2007 1 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I September 1999 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E September 1998 Senest revideret september 2007 1-årig suppleringsuddannelse i Billedanalyse
Læs mereStudieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K November 2002 Senest revideret september 2003 Faglig supplering i fransk Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.
Læs mereStudieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereStudieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Studieordning for
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel
Læs mereStudieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 2001 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE September 1999 Senest revideret august 2007 1. Suppleringsuddannelsen i informatik
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I September 2002 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig suppleringsuddannelse
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.
Læs mereStudieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring
Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G September 1999 Senest revideret september
Læs mereStudieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. Februar 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I Februar 1998 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål Studieordning
Læs mereFLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb
FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet Juni 2018 Indholdsfortegnelse Masteruddannelsen som
Læs mereStudieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N. September 2005
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N September 2005 Senest revideret juni 2005 1 STUDIEORDNING FOR
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K. August 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K August 1997 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning
Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning Indhold Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Indledende bestemmelser Uddannelsens formål og kompetenceprofil Adgangskrav Uddannelsens varighed
Læs mereMasteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet
Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I. September 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse
Læs mereFLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb
SIBE FLEK RLØB LTFO FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet April 2014 INDHOLD Masteruddannelsen som
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Indhold Kapitel 1: Formål og fagbeskrivelse
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereKapitel 9: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver
DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET STUDIEKONTORET studieordning for Masteruddannelse i Sundhedsantropologi Struktur Kapitel 1: Formål Kapitel 2: Uddannelsesstruktur Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser
Læs mereStudieordning for MASTERUDDANNELSE I ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MASTERUDDANNELSE I ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER Februar 2003 Senest revideret februar 2003 STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSE I ETIK OG
Læs mereStudieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N. September 2005
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N September 2005 Senest revideret august 2007 1 STUDIEORDNING FOR
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets
Læs mereAARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet
1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I T Y S K September 1998 Senest revideret juni 2007 2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i tysk ved Aarhus Universitet
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereStudieordning for MASTERUDDANNELSE I SUNDHEDSANTROPOLOGI
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MASTERUDDANNELSE I SUNDHEDSANTROPOLOGI September 2003 Senest revideret august 2007 STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSE I SUNDHEDSANTROPOLOGI
Læs mereMasteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet
Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik
Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik 1. Formål På civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik specialiserer man sig inden for fagområdet optik og elektronik gennem
Læs mereStudieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012
Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R. September 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R September 1997 Senest revideret september 1997 Studieordning for Suppleringsuddannelse
Læs mereSTUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD
Læs mereBilag 2 BScE studieordning 2004
2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R E T O R I K. September 2004
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R E T O R I K September 2004 Senest revideret september 2004 1-årig suppleringsuddannelse i Retorik ved Aarhus
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mere<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET
STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning
Læs mereDet Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet
Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE
Læs mereStudieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation
Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Side 1 af 9 Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Et erhvervsøkonomisk tilvalg SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE
Læs mereStudieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.
Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I C I V I L I S A T I O N S K R I T I K. September 1996
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I C I V I L I S A T I O N S K R I T I K September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig
Læs mereStudieordning for MASTERUDDANNELSE I ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MASTERUDDANNELSE I ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER Februar 2003 Senest revideret marts 2007 STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSE I ETIK OG
Læs mereSTUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007
STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2
Læs mereAARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I N O R D I S K S P R O G O G L I T T E R A T U R September 1997 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål 2 1. Kandidatuddannelsen
Læs mereStudieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014
Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt
Læs mereStudieordning for MASTERUDDANNELSE I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for MASTERUDDANNELSE I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål 1. Masteruddannelsen i Retorik og
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereTeknisk Diplomuddannelse i Vedligehold
Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole VIA University College Efter- og videreuddannelsesdivisionen og Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole STUDIEORDNING Teknisk
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoteknologi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige
Læs mereMasteruddannelse ved Søren Kierkegaard Forskningscenteret
det teologiske fakultet københavns universitet Masteruddannelse ved Søren Kierkegaard Forskningscenteret 2009 retningslinjer Foto: Buste af S. Kierkegaard, Axel Andersen Layout: Grafisk Kommuniation/Det
Læs mereStudieordning for MAGISTERKONFERENS I R O M A N I S T I K. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS I R O M A N I S T I K September 1998 Senest revideret juni 2007 Studieordning for Magisterkonferens i romanistik ved Aarhus
Læs mereSTUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED
STUDIEORDNING FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED SYDDANSK UNIVERSITET GODKENDT AF STUDIENÆVNET FOR UDDANNELSERNE VED DET TEKNISKE FAKULTET DEN 11. MARTS 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereMasteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet
Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-ordningen i henhold til Bekendtgørelse af 15. december 2000 om fleksible forløb inden for videregående uddannelse for voksne
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i teknisk fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K September 1998 Senest revideret juli 2007 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE
Læs mereSTUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD
Læs mereInterim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Bacheloruddannelsen
Læs mereStudieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B September 1997 Senest revideret januar 2005 2 KAPITEL 1 : FORMÅL 1. Kandidatuddannelsen i
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i medicinalkemi
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i medicinalkemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i medicinalkemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I U N G A R S K. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I U N G A R S K September 1998 Senest revideret september 1998 Kapitel I: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereStudieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget i historie ved Aarhus Universitet er et humanistisk
Læs mereMasteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer
d e t t e o l o g i s k e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet 2009 retningslinjer Foto: Bettina Hovgaard-Schulze Layout: Grafisk Kommuniation/Det
Læs mereStudieordning for de tekniske diplomuddannelser ved Syddansk Universitet
Studieordning for de tekniske diplomuddannelser ved Syddansk Universitet Generelle bestemmelser (kapitel 1-7) Studieordningen er delt op i generelle bestemmelser (kapitel 1-7), en uddannelsesspecifik del
Læs mereDenne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt.
2013-studieordning for den sundhedsfaglige kandidatuddannelse ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Skolen for Human Sundhed og Medicin Denne studieordning træder i kraft den
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig
Læs mereStudieordning for masteruddannelsen i fysik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Studieordning for masteruddannelsen i fysik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Aarhus Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet April 2003 Struktur Kapitel 1: Introduktion Kapitel
Læs mereStudieordning for MAGISTERKONFERENS M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I September 1998 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål 1. Magisterkonferensuddannelsen
Læs mereStudieordning for MAGISTERKONFERENS F I L O S O F I. Februar 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS F I L O S O F I Februar 1998 Senest revideret marts 2007 1 Kapitel 1: Formål 1. Magisterkonferensuddannelsen i filosofi
Læs mereStudieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 Sidefagsuddannelsen i Historie ved Aarhus Universitet
Læs mereStudieordning for MAGISTERKONFERENS I K U N S T H I S T O R I E
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS I K U N S T H I S T O R I E September 2001 Senest revideret august 2007 STUDIEORDNING FOR MAGISTERKONFERENSUDDANNELSEN I
Læs mereStudieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management
Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner
Læs mereStudieordning for MAGISTERKONFERENS N O R D I S K. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS N O R D I S K September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Kapitel 1: Formål 1. Magisterkonferensuddannelsen i Nordisk Sprog
Læs mereStudieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet
Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser Der henvises til bekendtgørelse om eksamen og censur
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)
Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...
Læs mereBekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)
J.nr.: 11-111205 Dok.nr.: 2101728 Udkast til Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1 i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering
Læs mereMASTERUDDANNELSE I HUMANISTISK SUNDHEDSVIDENSKAB OG PRAKSISUDVIKLING. Februar 2002
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MASTERUDDANNELSE I HUMANISTISK SUNDHEDSVIDENSKAB OG PRAKSISUDVIKLING Februar 2002 Senest revideret marts 2005 STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSE
Læs mere<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET
STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen
Læs mere2009-studieordning for masteruddannelsen Master of Public Health (MPH) ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
2009-studieordning for masteruddannelsen Master of Public Health (MPH) ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Denne fagspecifikke studieordning udgør sammen med kursusbeskrivelserne
Læs mereMPRA FACULTY OF PHARMACEUTICAL SCIENCES STUDIEORDNING FOR MASTER OF PHARMACEUTICAL REGULATORY AFFAIRS
FACULTY OF PHARMACEUTICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN STUDIEORDNING FOR MASTER OF PHARMACEUTICAL REGULATORY AFFAIRS Studieordning for Master of Pharmaceutical Affairs Studieordningen er fastsat i
Læs mereStudieordning for MAGISTERKONFERENS F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Magisterkonferensuddannelsen
Læs mereStudieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet
Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2010 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i erhvervsjura er en 2-årig forskningsbaseret
Læs mereFagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Læs mereStudieordning for KANDIDATUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1996
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1996 Senest revideret april 2007 2 Kandidatuddannelsen i Historie Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA
SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 698
Læs mere