Transkript

1 Side 1 af 28 På vej mod egen virksomhed Dato for 09 sep :42 offentliggørelse Resumé Hvad er nyt? - I denne vejledning kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål om skat, moms, afgifter, told mv. Vejledningen er ikke en udtømmende beskrivelse af skatte-, moms-, afgifts- og toldreglerne, men er først og fremmest beregnet til at give dig et overblik. Kom godt i gang! Som selvstændig skal du sætte dig ind i mange nye ting, og du skal træffe mange beslutninger for at komme godt i gang. Med denne vejledning kan du få svar på de mest almindelige spørgsmål om skat, moms, afgifter, told m.v., og komme godt fra start. Lær reglerne at kende Du har sikkert en god forestilling om, hvad din virksomhed vil sælge eller fremstille. Men det kræver lidt forarbejde at finde ud af, hvilke krav myndighederne stiller til dig som selvstændig, og du er nødt til at kende kravene. Dels fordi du skal regne med at bruge en del tid på det administrative arbejde, og dels fordi det hurtigt kan få økonomisk betydning for dig. Få hjælp fra SKAT SKAT har fokus på at hjælpe virksomheder, der ønsker at være medspillere. Det betyder blandt andet, at vi forsøger at hjælpe virksomheder til at forstå og følge reglerne. Vi laver stadig særlige indsatser målrettet dem, der vil snyde, og det kan blive dyrt for den enkelte virksomhed. Så læs denne vejledning og få et godt overblik. Brug TastSelv og skat.dk Når du registrerer din virksomhed, bliver du automatisk tilmeldt TastSelv Erhverv. Her kan du indberette og betale din moms, afgifter mm. Du kan logge på med digital signatur, NemID eller en TastSelv-kode. Find TastSelv Erhverv på skat.dk/tastselverhverv. Hvis du driver personligt ejet virksomhed, skal du indberette din selvangivelse - herunder overskud af virksomhed på TastSelv Borger. Du kan logge på med digital signatur, NemID eller en TastSelv-kode. Find TastSelv Borger på skat.dk/borger. Fælles indgang til det offentlige Du har også mulighed for at indberette til SKAT via den fællesoffentlige erhvervsportal virk.dk. Portalen giver adgang til alle offentlige indberetningsløsninger, og du kan søge i erhvervsrettet information fra offentlige myndigheder. Tag imod vejledning For at sikre nye virksomheder den bedst mulige start har det offentlige en række tilbud om vejledning til iværksættere. Det er en god ide at undersøge, om nogle af disse tilbud kan være en hjælp for dig. Undersøgelser viser nemlig, at virksomheder, der benytter sig af tilbud om vejledning, har større overlevelsesmuligheder. Vi har samlet en række vejledninger, nyhedsbreve og anden relevant information til iværksættere på skat.dk/ivaerksaetter. Samme sted kan du også tilmelde dig et gratis informationsmøde om at starte som iværksætter. Besøg også startvaekst.dk og vaekstguiden.dk, hvis du vil have et samlet overblik over alle offentlige tilbud, der skaber vækst og udvikling i virksomheder.

2 Side 2 af 28 Med venlig hilsen SKAT Hvornår driver du virksomhed? Det er ikke altid, at SKAT forstår det samme ved begrebet virksomhed, som du selv gør. Derfor er det en god ide at sætte sig ind i reglerne for, hvornår du driver virksomhed. Hvis SKAT vurderer, at den virksomhed, du vil i gang med, ikke er erhvervsmæssig, kan det få konsekvenser for din skat. Det kan det betyde, at du fx ikke skal afregne moms eller ikke skal beskattes som selvstændig. Det betyder også, at du ikke kan få fradrag for udgifterne i virksomheden. Som udgangspunkt skal du hverken betale skat eller moms, hvis du sælger ud af dine private ejendele eller gør din nabo eller familie en mindre vennetjeneste uden at få penge eller andet for det. Selvstændig eller lønmodtager Som regel er det ikke svært at afgøre, om en person er selvstændig eller lønmodtager. En selvstændig driver typisk sin virksomhed for egen regning og risiko med det klare formål at få et overskud, mens en lønmodtager ofte har en kontrakt med sin arbejdsgiver og ikke løber anden risiko end at blive fyret fra sit job. Vil du vide mere, kan du læse vejledningen Selvstændigt erhvervsdrivende - også i skattemæssig forstand på skat.dk/virksomhed - Vejledninger. Virksomhed eller hobby Det kan betyde rigtig meget for dig, om SKAT anser den virksomhed, du vil drive, for at være en erhvervsvirksomhed eller for at være en hobbyvirksomhed. Der vil især være stor forskel på, hvad du skattemæssigt kan trække fra. Læs mere i afsnittet Vigtigt at vide om fradrag og skat. Selvom din virksomhed er momsregistret, betyder det ikke nødvendigvis, at den også er godkendt som erhvervsvirksomhed skattemæssigt. Du skal også være opmærksom på, at omfanget af en hobbyvirksomhed kan føre til, at virksomheden anses for erhvervsmæssig. Det får betydning for både skat og moms. Når SKAT afgør, om det, du laver, er en erhvervsvirksomhed, lægger vi stor vægt på, hvad det er, du vil med virksomheden. Først og fremmest ser vi på, om dit hovedformål er at tjene penge. Det er ikke nok, at du ønsker at tjene penge på din virksomhed. Virksomheden skal rent faktisk også kunne give overskud - i alt fald inden for en overskuelig årrække. Overskuddet skal være stort nok til at forrente de penge, du har skudt ind i virksomheden, og til at sikre dig et rimeligt overskud. SKAT lægger også vægt på, at du har lagt et budget og undersøgt, om du kan tjene penge på det, du vil lave. Derudover bliver der set på, om du griber tingene rimelig professionelt an, og om din virksomhed kan leve op til den standard, der er normal inden for branchen. Hvis dit ønske om at starte virksomhed bærer præg af, at du ønsker at dyrke en privat interesse, vil du ofte få svært ved at blive anset som erhvervsdrivende. Fx vil mange, der starter en virksomhed for at kunne dyrke en interesse som fx sejlads, opdræt af hunde, katte, heste, kaniner mv., musik eller kunst, ofte ikke blive anset som erhvervsdrivende. Det samme gælder personer, der vil udleje deres sommerhus, lystbåd, autocamper eller lignende. Få et bindende svar - inden virksomhedsstart Du kan - inden du starter din virksomhed - bede SKAT om et såkaldt bindende svar om, hvorvidt din virksomhed kan anses for erhvervsmæssig. Det koster 300 kr. at spørge og få et bindende svar. Vær opmærksom på at give tilstrækkeligt konkrete og udførlige oplysninger om din virksomhed til SKAT, hvis det skal være muligt for os at vurdere, om din virksomhed kan anses for erhvervsmæssig. Ellers kan vi være nødsaget til at afvise at svare. Læs mere om bindende svar i pjecen Bindende svar til virksomheder på skat.dk/virksomhed - Vejledninger.

3 Side 3 af 28 Inden du starter Inden du går i gang med din virksomhed, bør du lave budget og forretningsplan. Med et budget kan du evt. justere undervejs, så du undgår kedelige overraskelser. Med en forretningsplan kan du se om din forretningsidé kan hænge sammen på lang sigt - også økonomisk. Hvis du udarbejder en forretningsplan og laver et budget for virksomheden, har du gode muligheder for at få gratis vejledning. Læs mere på startvækst.dk. På startvækst.dk kan du få gratis, uvildig vejledning om at starte og udvikle egen virksomhed. Du kan få hjælp til at finde tilskud eller fordelagtige lån på vaekstguiden.dk. Tilskud eller lån gives i dag under mange former og vilkår. Normalt vil du skulle betale skat af tilskud, men der kan være særregler. Du bør derfor huske at spørge SKAT eller din revisor, hvilke skatteregler, der gælder for de tilskud eller lån, som du måtte få. Vejledning For at sikre nye virksomheder den bedst mulige start har det offentlige en række tilbud om vejledning. Det er en god ide at undersøge, om nogle af disse tilbud kan være en hjælp. Undersøgelser viser nemlig, at virksomheder, der benytter sig af tilbud om vejledning, har større overlevelsesmuligheder. Få mere at vide om dine muligheder på startvækst.dk eller hos de fem regionale væksthuse på telefon og vaekstguiden.dk. Hvilken virksomhedsform skal du vælge? Inden du starter egen virksomhed, skal du beslutte, om den skal være personligt ejet - eller om den skal drives som et selskab. Når du vælger virksomhedsform, skal du blandt andet overveje følgende : Hvilken risiko er du villig til at løbe? Hvilken kapital har du til rådighed? Hvilke regnskabskrav kan du og skal du opfylde? Hvad betyder dit valg for din skattebetaling? Er du indstillet på, at visse oplysninger om din virksomhed bliver offentligt tilgængelige. Hvis du bare starter for dig selv, kommer du automatisk til at drive personligt ejet virksomhed. Det betyder, at du personligt, og med hele din formue, står inde for den gæld, der opstår i virksomheden. Der er altså ingen juridisk eller økonomisk opdeling mellem dig selv og din virksomhed. Skattemæssigt skal du dog stadig sørge for en klar opdeling mellem virksomhedens økonomi og din private økonomi. Selvom du starter med at drive virksomheden personligt, vil du senere kunne ændre din virksomhed til et selskab. Er du den mindste smule i tvivl om, hvilken virksomhedsform - den personligt ejede eller selskabsformen - der er bedst for dig, bør du kontakte en revisor, en advokat eller en virksomhedsrådgiver. Vejledning Vil du vide mere om de forskellige virksomhedsformer, kan du kontakte et af de regionale væksthuse, som neutralt og gratis vejleder både iværksættere og mindre virksomheder på telefon Du kan også læse mere om de forskellige virksomhedsformer på startvaekst.dk. Risiko

4 Side 4 af 28 Vælger du at starte en personligt ejet virksomhed, risikerer du i værste fald at miste hele din personlige formue. Det behøver dog ikke at være så slemt, som det lyder. Du er jo i stort omfang selv herre over, hvor stor en gæld du stifter. I og for sig er det helt det samme som i privatøkonomien. Bruger du for mange penge, eller kommer indtægterne ikke så hurtigt, som du havde regnet med, kan det gå galt. Det er blandt andet derfor, det er vigtigt at lægge et realistisk budget. Hvis du er gift, skal du også være opmærksom på, at evt. gæld til SKAT i visse tilfælde kan inddrives hos din ægtefælle. I de fleste tilfælde skal man låne penge i banken til at starte sin virksomhed. Derfor er det typisk banken, du kommer til at skylde hovedparten af de penge, som du skal bruge til din virksomhed. I forhold til banken vil det som regel være lige meget, om du driver personligt ejet virksomhed eller ejer et selskab. Banker vil nemlig have sikkerhed for deres penge. Hvis du ønsker, at dit selskab skal låne pengene i stedet for dig selv, kommer du i praksis selv til at kautionere for lånet, og så er du lige vidt. Hvis du driver virksomheden personligt, kan du trække renterne fra banklånet fra på din selvangivelse, også selvom du ikke får succes med din virksomhed, og er du gift, kan de overføres til din ægtefælles selvangivelse, hvis du ikke selv kan udnytte dem. Har du derimod kautioneret for et banklån til dit selskab, og kommer du til at betale kautionen, er det et tab, som du ikke kan trække fra nogen steder, og det gælder også renterne. Du kommer altså her til at bære hele tabet selv. Du skal derfor tænke dig grundigt om, inden du kaster dig ud i at starte et selskab. Kapitalkrav Hvis du driver personligt ejet virksomhed, er der intet krav til den kapital, som du skal bruge. Du hæfter personligt for hele virksomhedens gæld, og der er ingen forskel på dig selv og din virksomhed i økonomisk og juridisk forstand. For at kunne starte et selskab skal du kunne indskyde kapital af en vis størrelse. Du skal indskyde værdier for mindst kr., hvis du vil starte et anpartsselskab (ApS), og du skal indskyde mindst kr., hvis du vil starte et aktieselskab (A/S). Du kan læse mere om stiftelse af ApS og A/S på eogs.dk. Indskuddet behøver ikke at være rede penge, men kan i stedet være aktiver som fx en lastvogn, itudstyr, et varelager eller andet. Hvis indskuddet er andet end kontanter, gælder der særlige regler for den dokumentation, som du skal kunne vise frem og indsende. Læs mere på eogs.dk om disse regler. Der findes andre selskabsformer end Aktieselskab (A/S) Anpartsselskab(ApS) Selskab med begrænset ansvar(s.m.b.a.) Andelsselskab med begrænset ansvar(a.m.b.a.) Kommanditselskab(K/S). Hvis du vil vide mere om disse selskabsformer er noget for dig, bør du kontakte en rådgiver. Regnskabskrav Alle virksomheder skal løbende bogføre virksomhedens indtægter og udgifter. Læs mere i afsnittet Vigtigt at vide om regnskab og bogføring. Personligt ejet virksomhed Driver du en personligt ejet virksomhed, skal du normalt ikke sende dit skatteregnskab og årsregnskab ind til SKAT, når du taster eller sender selvangivelsen ind. Dette er udgangspunktet, når din nettoomsætning ikke overstiger 25 mio. kr.

5 Side 5 af 28 Der er heller ikke noget krav om, at du skal bruge en revisor til bogføringen og regnskabet. Men det kan være en god hjælp. Til gengæld skal du normalt oplyse på selvangivelsen, om du har hjælp fra en revisor, og hvis virksomhedens omsætning overstiger kr., skal du også give nogle informationer fra dit regnskab og nogle skatteoplysninger. Selskab Er din virksomhed et aktie- eller anpartsselskab, skal du udarbejde en årsrapport (et årsregnskab, der opfylder kravene i årsregnskabsloven), som skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning. Konsekvensen ved ikke at indsende et årsregnskab kan i sidste ende være, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sender dit selskab til tvangsopløsning i skifteretten. Du kan læse mere om reglerne for årsregnskaber på eogs.dk. Du skal ikke sende årsrapporten ind til SKAT, når du taster eller sender selvangivelsen ind, og normalt heller ikke skatteregnskabet. Dette er udgangspunktet, når selskabets nettoomsætning ikke overstiger 100 mio. kr. Har du flere selskaber, er det summen af omsætningen, der er afgørende. Til gengæld skal du normalt oplyse på selvangivelsen, om du har hjælp fra en revisor, og hvis selskabets omsætning overstiger kr., skal du også give nogle informationer fra dit regnskab og nogle skatteoplysninger. Har du flere selskaber, er det summen af omsætningen, der er afgørende. Du skal være opmærksom på, at SKAT kan bede om at se skatteregnskabet. Beder SKAT om at se skatteregnskabet, har du 30 dage til at gøre det klar. Du kan også blive bedt om andre oplysninger. Din skattebetaling I forhold til skatten er der stor forskel på, om du driver virksomheden personligt eller som et selskab. Personligt ejet virksomhed Driver du personligt ejet virksomhed, er alt, hvad du tjener, skattepligtig personlig indkomst. Det svarer til at have et lønarbejde, og overskuddet af virksomheden beskattes tilsvarende. Til gengæld kan du som selvstændig trække flere udgifter fra end en lønmodtager. Læs mere i afsnittet Vigtigt at vide om fradrag og skat. Du kan også vælge at bruge enten virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen. På den måde kan du opnå nogle af de samme skattemæssige fordele, der er ved at have et selskab. Fx betaler du kun 25 procent (2011) i skat af det, du sparer op i virksomheden. Vil du bruge en af disse ordninger, kræver det noget mere papirarbejde fra din side, og i mange tilfælde vil det klogeste være at lade en revisor tage sig af det. Du kan læse mere om skattereglerne for personligt ejede virksomheder i vejledningen Virksomhedsog kapitalafkastordningen på skat.dk/borger - Vejledninger. Selskab Driver du din virksomhed som et kapitalselskab, er du undergivet selskabslovens regler. I princippet er reglerne for indkomstopgørelsen ens, men der er stor forskel på skatteprocenterne. Et selskab betaler kun 25 procent (2011) i skat af overskuddet, mens du i en personligt ejet virksomhed, beskattes efter reglerne om personlig indkomst og dermed typisk skal betale ca procent (2011) i skat og arbejdsmarkedsbidrag. Umiddel virker attraktivt at nøjes med 25 procent. Men så simpelt er det heller ikke. Ud over de 25 procent selskabsskat skal du nemlig enten betale skat af den løn, du får fra selskabet, eller af det udbytte, du modtager. På den måde bliver det rent skattemæssigt næsten lige meget, om du får pengene direkte fra din personligt ejet virksomhed, eller om du hæver dem i dit selskab. Er du i tvivl om, hvilken virksomhedsform der er bedst for dig skattemæssigt set, bør du kontakte en revisor, en advokat eller en virksomhedsrådgiver. Andre pligter Hvis du som led i din virksomhed fx indgår en låneaftale, en afdragsordning mm. med en kunde, skal du i visse tilfælde indberette det til SKAT. Det gælder også, hvis du tilbyder dine ansatte en opsparingsordning eller et personalelån. Hvis du opretter en konto eller et værdipapirdepot i udlandet eller tegner en livs- eller pensionsforsikring i udlandet, skal du også indberette dette til SKAT. Du kan læse mere i Virksomheders erklæringspligt for konti, depoter og forsikrings- og pensionsordninger mv. i udlandet på skat.dk/virksomhed - Spørgsmål og Svar - Indberetning - Sådan indberetter du.

6 Side 6 af 28 Offentliggørelse af oplysninger I en personligt ejet virksomhed skal du ikke offentliggøre oplysninger om dit regnskab. I et selskab bliver alle forhold af betydning, herunder regnskabsoplysningerne, registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Alle, der måtte være interesseret, kan få adgang til oplysningerne og kan fx købe dit årsregnskab. Dette sker på cvr.dk. Offentlige oplysninger Dine virksomhedsdata, fx navnet på din virksomhed mv., bliver offentliggjort i Det Centrale Virksomhedsregister på portalen cvr.dk, og du har pligt til ajourføre dine oplysninger. Der er ikke automatisk samkøring mellem folkeregisteret og data i cvr.dk, så du skal huske at rette din virksomhedsadresse, hvis du flytter folkeregisteradresse - i de tilfælde, hvor din virksomhed ligger på din folkeregisteradresse. Du kan ajourføre oplysningerne via virk.dk. Din virksomhed skal registreres Som noget af det første skal du sørge for at få registreret din virksomhed hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det er Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der står for at registrere grundoplysninger om alle virksomheder. Når din virksomhed er registreret, skal den opkræve og afregne en række skatter og afgifter til SKAT. Det er SKAT, der tager sig af indberetninger, opkrævninger og spørgsmål om skat, moms, afgifter, told og eindkomstoplysninger (det er blandt andet de oplysninger, der fremgår af dine ansattes lønsedler). Din virksomhed skal registreres særskilt for hvert af disse områder, hvis du skal betale: Moms Du behøver kun at lade din virksomhed momsregistrere, hvis du har en forventning om, at din omsætning vil blive over kr. årligt. Lønsumsafgift Du skal registreres for lønsumsafgift, hvis din virksomhed har afgiftsgrundlag over kr. årligt. Afgifter. A-skat mv., hvis du er arbejdsgiver. Importør og/eller eksportør, hvis du handler med lande uden for EU. Det er meget vigtigt, at selskaber bliver registreret for de pligter - fx lønsumsafgift eller moms, som virksomheden har. Du skal være opmærksom på, om din virksomhed skal i Næringsbasen. Det gælder fx, hvis du skal sælge eller forarbejde fødevarer eller hvis du fragter fødevarer. Læs mere om Næringsbasen på virk.dk og reglerne herfor. Måske skal din virksomhed også registreres hos andre offentlige myndigheder. Er du i tvivl, om du skal registreres andre steder end hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan du ringe til et af de regionale væksthuse på telefon og få gratis hjælp til at komme videre. Sådan registrerer du din virksomhed Du kan udfylde og indsende en registreringsblanket (Startblanketten) elektronisk, som du finder på virk.dk. Det eneste der kræves er, at du har en digital signatur eller NemId. Digital signatur er gratis og kan bestilles på virk.dk. Du skal også bruge digital signatur eller NemID, hvis du på senere tidspunkt skal registrere din virksomhed for flere pligter, fx ved handel med udlandet og, hvis du ansætter. Der opkræves gebyr ved registrering af stiftelse og ændringer i selskaber med begrænset ansvar. Du kan læse mere om de nye gebyrer for selskabsregistreringer på eogs.dk. Erhvervs- og

7 Side 7 af 28 Selskabsstyrelsen skal have din registrering senest 8 dage før, du starter din virksomhed. Hvis du ansætter medarbejder, skal du foretage din registrering senest 8 dage efter den første lønudbetaling. I praksis skal du registrere ændringer, hver gang din virksomhed er i forandring. Det vil sige ved: Start Når du opretter din virksomhed og fx skal momsregistreres eller tilmeldes nye pligter (fx afregning af A-skat eller afgifter). Ændringer Når du har ændringer til din virksomheds grundoplysninger som fx adresse, navne, eller brancheskift. Ophør Når din virksomhed ophører, overdrages eller skal afmelde pligter. Alle ændringer registrerer du på virk.dk. Delregistrering Hvis din nye virksomhed består af flere afdelinger, filialer eller forretninger, vil det hele blive registreret som én virksomhed, medmindre du selv beder om noget andet. Hvis du fx fører særskilt regnskab for hver afdeling, kan du bede om at få afdelingerne registreret hver for sig (delregistreret). Delregistreret virksomhed følger de samme indberettningsperioder som almindelig registreret virksomhed. Dog indgår den delregistrerede virksomheds omsætning, typisk eksportsalg uden moms, i hovedvirksomhedens samlede omsætning ved afgørelsen af længden af hovedvirksomhedens indberetningsperiode for moms. Fælles registrering Flere uafhængige virksomheder kan på visse betingelser blive registeret under et (fællesregistreret). En fællesregistrering vil medføre, at virksomhederne afregner til SKAT på et fælles nummer. Virksomhederne kommer dermed til at hæfte solidarisk, dvs. alle hæfter for alle, og SKAT har en udvidet adgang til at modregne eventuelle skyldige beløb mellem virksomhederne. Indberetning af ansættelses- og indkomstoplysninger til eindkomst skal dog ske for hvert enkelt CVR- /SE-nr. separat. Registreringsbevis og udlevering af CVR-nr. Din virksomhed får som hovedregel tildelt et CVR-nr. senest tre arbejdsdage efter, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har modtaget registreringen. Registreringsbeviset med CVR-nr. sender SKAT med posten. Da beviserne udsendes med C-post, kan der godt gå nogle dage, før du modtaget dette. Ligeså snart din virksomhed har fået et CVR-nr. overføres data til Det Centrale Virksomhedsregister, hvor du kan slå nummeret op på cvr.dk. Du fremsøger dit CVR-nr. ved at søge på dit virksomhedsnavn. Når du modtager din TastSelv-kode kan du også hente registreringsbeviset elektronisk. På registreringsbeviset kan du se, hvad du er blevet registreret for, og hvilket CVR-/SE-nr. din virksomhed har fået. Du kan også se, hvilken afregningsperiode du er blevet registreret for. Afregningsperioden har betydning for, hvor ofte og hvornår du skal indbetale moms og/eller lønsumsafgift. CVR-/SE-nr., som er 8-cifret, skal du blandt andet bruge, når du henvender dig til SKAT. Dine leverandører vil typisk også spørge efter dette nummer, og du skal huske at skrive nummeret på dine fakturaer og evt. kasseboner. Hvis din virksomhed bliver registreret for moms, vil man kunne se virksomhedens CVR-/SE-nr., navn, adresse og telefonnummer på skat.dk/virksomhed - TastSelv - Danske momsnumre. Det Centrale Virksomhedsregister videregiver nogle af oplysningerne til reklameformål. Ønsker du ikke dette, kan du sende en til cvr@eogs.dk. Husk at opgive CVR-nr. på den virksomhed, som du ønsker at reklamebeskytte. Vigtigt at vide om regnskab og bogføring Som selvstændig har du pligt til at bogføre virksomhedens indtægter og udgifter og til at udarbejde et egentligt regnskab for virksomheden.

8 Side 8 af 28 For at du kan følge med i, om virksomheden tjener penge - og vel at mærke nok til at kunne betale både de udgifter, der skal betales i morgen, og dem, der måske først skal betales om 3 måneder - er det vigtigt, at du får opbygget et godt og fornuftigt bogføringssystem. Bogføringen opfattes tit som en kedelig pligt, men det er faktisk det eneste sted, hvor du sort på hvidt kan se, om tingene går, som du regner med. Desuden er det også det eneste sted, hvor du kan få et overblik over, hvad du kan justere, hvis din virksomhed skal overleve. Det overblik er du nødt til at have, hvis du skal klare dig i konkurrencen med andre virksomheder. Der er ingen krav til, hvem der skal udføre bogføringen. Du kan fx selv føre kasseregnskabet og overlade hele eller dele af bogføringen til fx en revisor eller et bogføringsbureau. Du kan også vælge selv at stå for hele bogføringen eller at lade en anden person gøre det. Har du mod på selv at føre dit regnskab, vil det være en god ide at købe eller lease et mindre bogføringsprogram hos et anerkendt firma. Programmet kan typisk også bruges til lagerstyring, prislister, kundekartoteker mv. Læs evt. mere på startvaekst.dk. Lader du andre stå helt eller delvis for bogføringen, skal du vide, at det altid er dig, der som virksomhedens ejer er ansvarlig for bogføringen. Du skal - ikke mindst i egen interesse - sørge for at føre regnskabet regelmæssigt. Momsregnskabet skal du, som nystartet, typisk afslutte hvert kvartal. Skatteregnskabet skal du afslutte hvert år. Ved årets udløb skal du sørge for at tælle dit varelager op. For at myndighederne kan se dit regnskab, skal du sørge for at gemme regnskabet, bogføringen og alle bilagene på dine udgifter og indtægter. Det er nemlig ikke nok at vise indtægter og udgifter i regnskabet. Regnskabsposteringerne skal kunne dokumenteres i form af bilag. Du skal gemme dit regnskab, bogføring og dine bilag i 5 år regnet fra udløbet af det regnskabsår, som materialet vedrører. Regnskabsmaterialet for 2011 skal du fx opbevare til og med 31. december også selv om du måtte stoppe din virksomhed inden da. Du skal sikre dig mod, at regnskabet eller bilagene bliver ødelagt, stjålet eller misbrugt. Fører du fx en del af dit regnskab på en pc, bør du derfor jævnligt tage en sikkerhedskopi og gemme den et andet sted end på din pc. Kasseregnskabet Du skal dagligt føre et kasseregnskab (kassekladde). Her skal du registrere alle de ind- og udbetalinger, der sker til og fra kassen. Du skal ikke nødvendigvis føre et lignende regnskab med ind- og udbetalinger til og fra bank eller giro, men kan nøjes med at bogføre disse ind- og udbetalinger. Du kan bogføre ind- og udbetalinger til kassen med et samlet beløb, hvis du kan redegøre for sammentællingen i form af en kassestrimmel, særskilt liste eller lignende. De vigtigste krav til dit regnskab er: Du skal hver dag føre et kasseregnskab over alle ind- og udbetalinger. Du skal så vidt muligt dagligt optælle kassebeholdningen og afstemme den med kasseregnskabet. Du skal bogføre evt. kassedifferencer med det samme. Hæver du penge fra kassen privat, eller indskyder du beløb privat, skal det fremgå af kasseregnskabet. Du skal kunne fremlægge bilag som dokumentation for alle indtægter og udgifter. Den løbende bogføring Bogføringen sker i praksis ved hjælp af det, der kaldes dobbelt bogholderi, altså at du fx på en kasseeller bankkonto bogfører ind- og udbetalinger og på en anden konto som fx varesalg eller varekøb bogfører det tilsvarende beløb.

9 Side 9 af 28 Du skal derfor oprette en kontoplan for virksomheden. Kontoplanen er en oversigt over, hvordan du skal sortere dine indtægter og udgifter, og hver konto har sit eget navn. Alle indtægter og udgifter af samme type skal bogføres på samme konto hver gang. En ny virksomhed kan som regel nøjes med en kontoplan med klare og dækkende navne på de enkelte konti, som fx konti for varesalg, varekøb, kontorartikler, bildrift, samt konti for kasse, bank og/eller giro. Du skal oprette særlige konti for moms, A-skat mv. Vil du læse mere om, hvordan du skal gribe din bogføring an, kan du gratis downloade Bogføringsvejledningen fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmeside eogs.dk. Her kan du læse, hvordan en virksomhed skal føre sit regnskab, så alle de lovmæssige krav bliver overholdt. Regnskabsmateriale Du skal kunne fremlægge bilag som dokumentation for alle tal, du bogfører i regnskabet. Derfor skal du gemme alle de kvitteringer (købsbilag), du får, når du køber varer og ydelser til virksomheden, ligesom du skal gemme følgesedler, kontrakter, rekvisitioner mv. Bilagene skal opfylde de samme formkrav som fakturaer (se nedenfor). På samme måde skal du gemme materiale, som vedrører dit salg, herunder fakturaer, kreditnotaer, afregningsbilag, ordresedler, kontrakter mv. Du skal også gemme aftalebøger, kundekartoteker og lignende. Får du ansatte, skal du tillige gemme arbejdskort, lønsedler, kørselsbilag og lignende. Handler du med sodavand, slik og chokolade, øl og vin, spiritus og/eller tobaksvarer, skal du være opmærksom på, at der gælder særlige regler for, hvor du skal opbevare regnskabet, herunder følgesedler, fakturaer og kvitteringer, som vedrører disse varer. Det kan du læse mere om i pjecen Når du handler med sodavand, slik og chokolade, øl og vin, spiritus og tobaksvarer på skat.dk/virksomhed - Vejledninger. Fakturaer og kasseboner Når du sælger en vare eller en ydelse, skal du som udgangspunkt udstede en faktura med fortløbende nummerering. På fakturaen skal der stå: Fakturanummer Den dato, du har udstedt fakturaen Virksomhedens momsnummer, navn og adresse Kundens navn og adresse Varen eller ydelsens art, mængde og pris Leveringsdato, hvis denne er forskellig fra fakturadato Gældende momssats (25 procent) Momsbeløbet Momsgrundlaget, pris pr. enhed, evt. prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed. Det vil være praktisk for både kunden og dig, at der også står fx kundenummer, rettidig betalingsdag, dit telefon- og faxnummer, adresse, bank- og/eller girokonto, men det er ikke et egentligt krav. Desuden skal fakturaens nummerering være fortløbende. Hvis fakturabeløbet til andre erhvervsdrivende inkl. moms er under 750 kr., kan du udstede en forenklet faktura med følgende oplysninger: Sælgerens navn og momsnummer Udstedelsesdato (fakturadato) Leverancens art

10 Side 10 af 28 Momsbeløbets størrelse. Momsbeløbet kan dog angives ved at anføre, at momsen udgør 20 procent af det samlede beløb. En virksomhed, der udelukkende eller overvejende sælger til private forbrugere, skal udstede en forenklet faktura. Men hvis der er salg af ydelser til private og beløbet overstiger kr. inkl. moms, skal der udstedes en almindelig faktura. Hvis virksomheden bruger et kasseapparat, er det tilstrækkeligt at udlevere en bon med de samme oplysninger som på en forenklet faktura. Årsregnskaber Årsregnskabet består af en resultatopgørelse (driftsregnskab), en balance (status) og bevægelserne i egenkapitalen. Resultatopgørelsen viser, hvor mange penge virksomheden har tjent i perioden, og om der har været over- eller underskud. Balancen er udtryk for værdien af det, virksomheden ejer eller skylder væk på et givet tidspunkt. Forskellen mellem det, virksomheden ejer, og det, den skylder væk, kaldes egenkapitalen. Til brug for regnskabet skal du have lister over tilgodehavende, gæld, varelager og igangværende arbejde, og bevægelser i egenkapitalen. Personligt ejet virksomhed Driver du en personligt ejet virksomhed, skal du opbevare dit årsregnskab og skatteoplysninger, men du skal normalt ikke sende det ind sammen med selvangivelsen. Du skal optælle varelageret ved regnskabsårets afslutning og lave en oversigt over dine debitorer og kreditorer. Disse opgørelser skal du også opbevare i din virksomhed. Selskab Starter du et ApS eller et A/S, er du omfattet af årsregnskabsloven. Årsregnskabet skal for et A/S og et ApS normalt have en årsberetning, hvor udviklingen i selskabets økonomiske forhold beskrives på baggrund af årsregnskabet. Årsregnskabet skal revideres af en registreret eller statsautoriseret revisor. Visse virksomheder kan undtages fra revisionspligten. Læs mere om reglerne for dette på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmeside eogs.dk under Regnskab - Fravalg af revisor. Årsregnskabet underskrives af revisoren, af direktionen og af bestyrelsen. Endelig skal årsregnskabet også godkendes på selskabets generalforsamling. Når årsregnskabet er godkendt på generalforsamlingen og senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning, skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Regnskabet kan herfra rekvireres af alle, der måtte være interesseret. Vigtigt at vide om fradrag og skat Noget af det første du bør gøre, når du har besluttet at starte for dig selv, er at ændre din forskudsregistrering - også selv om du i en periode fortsætter som lønmodtager. Husk at gøre SKAT opmærksom på, at grunden til, at du vil have ændret forskudsregistreringen er, at du skal starte egen virksomhed. Stopper du som lønmodtager, når du starter egen virksomhed, har du ikke brug for dit skattekort længere. Når du ændrer din forskudsregistrering, beregnes der B-skat og a conto AM-bidrag mv. af din indkomst i virksomheden. Den beregnede B-skat mv. udskrives på et antal indbetalingskort i lige store rater. Indbetalingskortene forfalder til betaling hver den 20. i måneden, undtagen i juni og december som er betalingsfri. Hvis du stadig er lønmodtager og samtidig har en personligt ejet virksomhed, indeholdes skatten af din virksomheds overskud i lønindkomsten. Hvis det ikke er muligt, at indeholde den skat der skal betales i lønindkomsten, får du et girokort til den resterende skat og AM-bidrag.

11 Side 11 af 28 Selvangivelse Når du har givet SKAT besked om, at du har egen virksomhed ved at ændre din forskudsregistrering, får du en udvidet selvangivelse til at indberette oplysninger om din virksomhed, herunder overskud eller underskud og udvalgte regnskabstal. Selv om du nu er registreret med selvstændig virksomhed, skal du stadig selvangive via TastSelv Borger på skat.dk. Du skal være opmærksom på, at visse regler er anderledes - bl.a. er fristen for at selvangive d. 1. juli. Læs mere om den udvidede selvangivelse og se videoguides på skat.dk/iværksætter. Selskabsform Vælger du at starte din virksomhed i selskabsform, herunder som et ApS eller et A/S, skal selskabet trække A-skat på grundlag af dit skattekort. Hvis du får udbytte fra selskabet, skal selskabet forlods trække 28 procent (2011) i udbytteskat. Den endelige udbytteskat kan dog blive noget højere. Ud over den skat, du selv skal betale, skal selve selskabet betale en selskabsskat på 25 procent (2011). Selskabsskatten opkræves som 2 årlige acontorater, som skal betales henholdsvis 20. marts og 20. november. For et nystartet selskab vil den første acontorate typisk være på 0 kr. Selskabet bliver automatisk registreret for selskabsskat hos SKAT på grundlag af de oplysninger, du giver til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Registreringen for moms mv. skal du derimod selv sørge for. Læs eventuelt mere om at stifte et selskab på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmeside eogs.dk. SKAT anbefaler, at selvangivelsen for selskaber indberettes via TastSelv Erhverv under menupunktet Selvangivelse for fonde og selskaber m.fl. Du kan indberette i TastSelv frem til udløbet af selvangivelsesfristen. Læs mere om indberetning via TastSelv Erhverv i vejledningen TastSelv Erhverv - en introduktion. Skattefradrag Du kan fradrage mange af de udgifter, du har ved at starte og drive virksomhed, i dine indtægter. Derved kommer du til at betale mindre i skat. I det følgende afsnit kan du læse en del om dine muligheder for at få skattefradrag, men du skal være opmærksom på, at ikke alle er nævnt. Vær også opmærksom på, at skatte- og momsreglerne ikke er ens, og at der på nogle områder er temmelig meget forskel på, hvad du kan få fradrag for. Læs mere om momsfradrag i afsnittet Hvis du skal opkræve moms. Er du i tvivl om, hvorvidt du skattemæssigt set har fradrag for en bestemt udgift, bør du læse Ligningsvejledningen for erhvervsdrivende på skat.dk/rådgiver eller kontakte SKAT. Selv om du har trukket dine udgifter til virksomheden fra i flere år, uden at skattemyndighederne har sagt noget til det, er det ikke nødvendigvis udtryk for, at skattemyndighederne har godkendt, at udgiften vedrører din virksomhed eller, at du har drevet erhvervsmæssig virksomhed skattemæssigt set. SKAT kan ved gennemgangen af din selvangivelse komme frem til, at du alligevel ikke driver erhvervsmæssig virksomhed, og at du derfor ikke havde ret til fradrag. Det vil især kunne komme på tale, hvis virksomheden flere år i træk har givet underskud. Her vil SKAT måske vurdere, at virksomheden er en hobbyvirksomhed. Udgifter til en hobbyvirksomhed kan ikke trækkes fra i andre indtægter end virksomhedens egne. Hvis du har trukket et underskud i virksomheden fra i andre indtægter, vil det derfor kunne betyde et skattemæssigt eftersmæk. Du har som udgangspunkt: Fuldt fradrag for udgifter, der kun vedrører din virksomhed Aldrig fradrag for udgifter, der kun vedrører dit privatforbrug Delvis fradrag for udgifter, der vedrører både dit privatforbrug og din virksomhed. De vigtigste fradrag i din virksomhed er driftsomkostningerne. Det vil sige de udgifter, du har haft i årets løb, og som har været nødvendige for at erhverve, sikre eller vedligeholde din virksomheds indkomst.

12 Side 12 af 28 Når du køber ting til brug for din virksomhed, kan du skattemæssigt normalt fratrække de fleste udgifter i det år, du køber tingene. Men udgifter til køb af bygninger, installationer og driftsmidler som fx maskiner, inventar og biler kan du skattemæssigt set ikke fratrække fuldt ud det år, hvor du køber tingene. Fradraget skal du i stedet fordele med en procentdel over en årrække (afskrive). Gem altid dine bilag. Ellers risikerer du at miste enhver mulighed for at få fradrag. Inden du starter Etableringskonto og iværksætterkonto Hvis du er lønmodtager og har planer om at starte din egen virksomhed, kan du oprette en etableringskonto eller en iværksætterkonto i et pengeinstitut. Begge kontotyper giver dig mulighed for at spare op til at etablere din egen virksomhed. Det er en fordel for dig, fordi du kan trække indskuddene fra i skat. Til gengæld må du kun bruge pengene til at oprette og investere i din virksomhed. Der er ikke forskel på hvad du må bruge pengene fra de to slags konti til. Du kan godt have både en etableringskonto og en iværksætterkonto, men du kan i alt højst sætte kr. eller 60 procent årligt af din nettoløn ind på dine konti, og du skal mindst indsætte kr. Indskud på en iværksætterkonto kan trækkes fra i den personlige indkomst, mens indskud på en etableringskonto giver fradrag i den skattepligtige indkomst. Forskellen her modsvares ved etableringen af virksomheden. Hvis du betaler med penge fra en iværksætterkonto, vil du ikke kunne trække yderligere fra, i modsætning til hvis du betaler med penge fra en etableringskonto. Kan drømmen om egen virksomhed af en eller anden grund ikke gennemføres, vil der også her være en forskel på beskatningen. Beløb, der er indskudt på etableringskontoen, efterbeskattes med et tillæg på 3 procent for hvert år efter særlige regler, mens man skal betale en afgift på 52,50 % af indskudsbeløbet med tillæg på en iværksætterkonto. Dette gælder fra og med indkomståret Er du i tvivl, om du kan bruge midler indsat på en etablerings- eller iværksætterkonto til et bestemt formål, er det klogt at bede om bindende svar først. Læs om bindende svar i afsnittet Hvornår driver du virksomhed? eller vejledningen Etableringskonto- eller Iværksætterkontoordning på skat.dk/virksomhed - Vejledninger. Udgifter til at starte virksomheden Inden du starter for alvor og dermed får indtægter, har du som regel en række udgifter til at få din virksomhed startet. Etableringsudgifter, der typisk er engangsudgifter, vil man normalt ikke kunne få fradrag for, men i mange tilfælde kan man afskrive på dem og derigennem få fradrag. Normalt har du også fradrag for udgifter til fx husleje, telefon, løn eller reklame. Udgifterne skal have karakter af sædvanlige løbende driftsudgifter, som det har været nødvendigt at afholde, umiddelbart inden du starter din virksomhed. Du har i praksis fradrag for mange af de udgifter, du har til at få din virksomhed i gang. Sørg dog for at gemme regninger mv. for dine indkøb. Kommer din virksomhed aldrig i gang, kan du derimod, som udgangspunkt, ikke få fradrag for startudgifterne og må så senere regulere for fradragene. Normalt kan du skattemæssigt set fradrage de nødvendige driftsudgifter, du har haft i perioden op til virksomhedens start, men jo tættere på starten udgifterne er afholdt, desto større er sandsynligheden for, at du får fradrag for dem. Udgifter afholdt mere end 6 måneder før virksomhedens start vil normalt ikke blive godkendt. Hvornår din virksomhed er startet, kan være svært at vurdere, men du kan tage udgangspunkt i følgende: Driver du fx et pizzabageri, en butik eller lignende, er du startet, når du har åbnet forretningen for kunderne. Køber du en allerede fungerende virksomhed, er det tidspunktet for overtagelsen, der er afgørende. Producerer din virksomhed varer, er den startet, når produktionen sættes i gang. Driftsmidler mv., som du selv skyder ind i virksomheden Hvis du indskyder driftsmidler, som du hidtil kun har brugt privat, kan du skattemæssigt afskrive på værdien af driftsmidlerne. Værdien skal du opgøre som handelsværdien på det tidspunkt, hvor du overfører driftsmidlerne til brug i virksomheden.

13 Side 13 af 28 Udgifter til forsøg og forskning Hvis du har en masse idéer og først skal have udviklet et produkt, har du en udvidet adgang til at trække de omkostninger fra, du har i udviklingsfasen, herunder evt. udgifter til forsøg og udvikling, som du har fået udført hos andre samt udgifter til køb af fx en patentret. Du kan skattemæssigt set vælge at fradrage udgifterne fuldt ud i det indkomstår, hvor virksomheden er startet. Du kan også vælge at afskrive udgifterne med lige store beløb over en 5-årig periode, som løber fra og med det indkomstår, hvor du starter din virksomhed. Du kan læse mere om disse regler i Ligningsvejledningen for Erhvervsdrivende på skat.dk/rådgiver. Er du i tvivl, bør du kontakte SKAT. Særlige fradragsregler Du kan løbende trække udgifter fra, som vedrører virksomheden - enten helt eller delvist - men kun hvis du kan dokumentere udgifterne. Private udgifter - og udgifter, der ikke vedrører din virksomhed - har du aldrig fradrag for. Vær opmærksom på, at du skal regulere dit fradrag, hvis du senere bruger indkøbte varer til formål, der ikke vedkommer din virksomhed, herunder til private formål. Udgifter, som vedrører både din virksomhed og dit privatliv, kan du kun fratrække med en forholdsmæssig andel. For en række områder gælder der særlige regler for fradrag. Hvis du er tvivl, kan du kontakte SKAT. Renter Som selvstændig har du skattemæssigt fradrag for renteudgifter på samme måde, som hvis du er lønmodtager. Renteudgifterne har en lavere fradragsværdi end andre udgifter, da renterne er gjort til kapitalindkomst i stedet for personlig indkomst. Driver du en virksomhed, der har meget store renteudgifter, kan det være en fordel for dig at bruge den såkaldte virksomhedsordning, hvor renteudgifterne får en større fradragsværdi. Bygninger For bygninger, der bruges erhvervsmæssigt, gælder det særlige, at du skattemæssigt set kan afskrive på dem, hvis du bruger dem til et afskrivningsberettiget formål. Det foregår på den måde, at du hvert år kan fratrække en procentdel af købesummen for bygningen i din indkomst. For tiden er satsen indtil 4 procent. Lejer du de bygninger, du skal bruge til dit erhverv, har du fradrag for huslejen. Driftsmidler For driftsmidler såsom maskiner, inventar mv. gælder, at alle indkøbene skal indgå i et fælles regnskab, sådan at du skattemæssigt set afskriver (fradrager) på den samlede købesum for driftsmidlerne (saldoen) en gang årligt. Du kan afskrive med op til 25 procent om året. Afskrivning kan dermed højst udgøre 25 procent af den afskrivningsberettigede saldoværdi. Afskrivning kan ske med en sats mellem 0 og 25 procent. og behøver ikke at ske med hele procenter. Læs også mere om biler i næste afsnit. Mindre driftsmidler kan du skattemæssigt set fradrage straks i det år, hvor du anskaffer dem. Det gælder driftsmidler, der koster under kr. i indkomståret Beløbet reguleres årligt. Biler Køber eller lejer du en bil til brug for din virksomhed, er der som udgangspunkt fradrag for købet og driften eller lejen af bilen. Skattemæssigt set er reglerne forskellige - alt efter om du driver din virksomhed i selskabsform eller som en personligt ejet virksomhed. Har du valgt at blive beskattet efter virksomheds- eller kapitalafkastordningen, eller driver du din virksomhed i selskabsform, bør du drøfte med din revisor, hvordan du skal forholde dig skattemæssigt ved køb, drift og leje/leasing af biler. Men udgangspunktet er, at du skal beskattes af fri bil, hvis du råder over den til privat brug.

14 Side 14 af 28 Er din virksomhed personligt ejet, og bliver du ikke beskattet efter virksomheds- eller kapitalafkastordningen, har du to muligheder: 1. Du kan vælge at få fradrag for indkøbet af bilen ved at afskrive på den erhvervsmæssige del af købsprisen. Det vil sige ved at fradrage købet helt eller delvis over en årrække og ved at fradrage de erhvervsmæssige driftsudgifter. 2. Du kan vælge at bruge en fast sats pr. km, du har kørt for virksomheden. Den faste sats vil så dække både fradraget for købet og driften af bilen. Satsen, som reguleres hvert år, er i øjeblikket på 3,67 kr. pr. km (2011for kørsel til og med km om året. Kørsel ud over km om året, kan du fradrage med 2,00kr. pr. km (2011). Reglerne gælder i princippet også, hvis du - i stedet for at gå ud og købe en bil - vælger at bruge en bil, du havde i forvejen. Hvis du lejer eller leaser en bil, har du helt eller delvist fradrag for udgifterne, svarende til, hvor meget du bruger bilen i virksomheden. Som kørsel, der vedrører din virksomhed (erhvervsmæssig kørsel), anses i skattemæssig forstand: Kørsel fra din normale bopæl til din virksomhed/arbejdssted i indtil 60 dage inden for de forudgående 12 måneder. Har du kørt 60 dage mellem hjem og arbejde, starter der kun en ny periode, når du har kørt mellem hjem og en anden arbejdsplads i 60 sammenhængende arbejdsdage. Kørsel mellem flere af virksomhedens arbejdspladser. Kørsel fra virksomheden til de enkelte arbejdspladser. Kørebog For at undgå, at SKAT bagefter sætter spørgsmålstegn ved, hvor meget du har kørt privat, og hvor meget du har kørt for virksomheden, skal du lige fra begyndelsen sørge for at føre en kørebog. Det gælder, uanset om du lejer eller ejer bilen. Du behøver dog ikke føre kørebog, hvis du kører i en bil på gule plader, og hvis du har fratrukket momsen, da du købte bilen, da en sådan bil ikke må bruges til privat kørsel. Kørebogen skal føres hver dag og vise: Datoen Km-tællerens tal ved dagens begyndelse og slutning Kørslens fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel. For at kunne dokumentere, hvor meget du har kørt erhvervsmæssigt, skal du skrive hvorfra og hvortil, du kører, og i hvilken anledning. Det er vigtigt, at du skriver præcist, da unøjagtigheder kan føre til tilsidesættelse af kørebogen som dokumentation. Særligt om broafgifter Skattemæssigt set kan du fratrække broafgifter, hvis kørslen er erhvervsmæssig. Repræsentation Repræsentationsudgifter er udgifter, du afholder for at få afsluttet en forretning eller for at tilknytte eller bevare forretningsforbindelser. Typiske repræsentationsudgifter er udgifter til måltider, restaurationsbesøg, tobaks- og drikkevarer, gaver, udgifter i forbindelse med jubilæer, fødselsdage, rejser, udflugter mv. For at dokumentere at udgiften er afholdt for virksomheden, er det vigtigt, at du gemmer bilagene og noterer på dem i hvilken anledning, udgiften er afholdt. Der er en del forskel på, hvor meget du har fradrag for skattemæssigt og momsmæssigt set, når du afholder repræsentationsudgifter. Læs mere om momsfradrag for repræsentationsudgifter i afsnittet Det kan du ikke få momsfradrag for. Skattemæssigt har du fradrag for 25 procent af dine repræsentationsudgifter. Udgifter til reklame kan du derimod fradrage fuldt ud. Reklameudgifter er udgifter afholdt overfor en ubestemt kreds af personer.

15 Side 15 af 28 Virksomhed fra privatadressen For at du kan få fradrag for udgiften til opførelse, reparation, vedligeholdelse og drift af lokaler, der indgår som en del af privatboligen, skal lokalerne skifte karakter. Det vil sige, at du ikke længere må kunne bruge lokalerne privat. Det er ikke tilstrækkeligt, at lokalerne rent faktisk ikke bliver brugt privat, hvis det fortsat er muligt at anvende dem privat. Fx vil et rum, der er indrettet til kontor, næsten altid kunne bruges privat. Du kan få hel/delvis fradrag for dit skrivebord, skab og øvrigt kontorinventar, hvis du kan dokumentere eller sandsynliggøre, at du bruger udstyret i virksomheden. Fradraget sker på grundlag af et konkret skøn. Der gælder dog særlige regler for de erhvervsdrivendes telefon og computerudgifter, da disse fra og med indkomståret 2010 er omfattet af reglerne om multimediebeskatning. Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsafgifter, samt adgangen til datakommunikation via internetforbindelse, herunder éngangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Multimediebeskatningen er en rådighedsbeskatning, og det indebærer, at skal der betales skat, fordi det er muligt at bruge goderne privat. Det er således ikke afgørende, om du selv (eller din familie) rent faktisk bruger et af de omfattende multimedier privat. Hvis den private rådighed over multimediet begrænser sig til en del af indkomståret, beskattes rådighedshaveren alene i forhold til den periode (påbegyndte måneder), vedkommende har rådighed over multimediet. Reglerne om multimediebeskatning medfører, at uanset om du får stillet ét eller flere af de nævnte goder til rådighed for privat brug, værdiansættes rådigheden til kr. pr. år (2011). Hvis begge ægtefæller beskattes af multimedie til rådighed (min. samlet kr.), reduceres det beskattede beløb med 25 % for hver ægtefælle.til gengæld kan du som selvstændigt erhvervsdrivende afskrive fuldt ud på multimedier, der bruges i erhvervsvirksomheden. Læs mere i vejledningen Multimediebeskatning på skat.dk/virksomhed - Vejledninger. Forbrug af egne varer Du har ikke skattefradrag for varer mv., som du indkøber gennem din virksomhed, og som du bruger privat. I mange virksomheder er der et vist privat forbrug af varer. Hvis forbruget ikke fremgår af regnskabet, vil der skattemæssigt blive fastsat en værdi af varer, der er brugt til privat forbrug. Læs evt. mere herom i Ligningsvejledningen for Erhvervsdrivende afsnit E.B.2.1 på skat.dk/rådgiver. Sundhedsudgifter Som selvstændig erhvervsdrivende har du i visse tilfælde fradrag for udgifter til sundhedsbehandlinger. Punkt-, miljø- og energiafgifter På nogle varer og ydelser opkræves der særlige afgifter - de såkaldte punkt-, miljø- og energiafgifter. Du kan i visse tilfælde få godtgjort nogle af de energiafgifter, som vedrører din virksomhed. Læs mere i Punktafgiftsvejledningen på skat.dk/rådgiver eller kontakt SKAT. Indberet i TastSelv Erhverv Med TastSelv Erhverv er det nemt og gratis at indberette oplysninger til SKAT, når det passer dig. Du finder TastSelv Erhverv på skat.dk/tastselverhverv. Via TastSelv Erhverv indsender og indberetter du: Moms Oplysninger om EU-salg uden moms Lønsumsafgift Gaver til velgørende institutioner Gaver til kulturinstitutioner eindkomst

16 Side 16 af 28 Punkt- og miljøafgifter Selvangivelse for selskaber og fonde, hovedaktionærer, kontrollerede transaktioner Udbytteskat Pensionsrettigheder Pensionsafgifter Faglige kontingenter og A-kassebidrag Logbog over ansatte Blanketter TastSelv Erhverv er ikke kun et indberetningssystem, men giver dig også en række andre muligheder. For eksempel kan du: rekvirere importspecifikationer give andre, fx din revisor, autorisation til at indberette for dig autorisere dine medarbejdere til at indberette efter log ind med digital signatur (medarbejdersignatur) forespørge på de oplysninger, der står på dit registreringsbevis se dine tidligere indberetninger af moms, A-skat (betaling), oplysninger om EU-salg uden moms, punktafgifter og lønsum, selvangivelse for selskaber og fonde, hovedaktionærer, kontrollerede transaktioner og udbytteskat tilmelde dine betalinger af moms, lønsumsafgift, punktafgifter, udbytteskat og importmoms mv. til PBS se skatteoplysninger og hændelseslogbog. TastSelv-kode, digital signatur eller NemID Når du registrerer en virksomhed hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, bliver du automatisk oprettet i TastSelv Erhverv. De pligter du har tilmeldt dig, bliver automatisk til indberetningsområder, som du skal indberette digitalt. I TastSelv Erhverv har du også mulighed for at tilmelde dig til flere pligter, for at gøre det, skal du bruge en digital signatur eller en TastSelv-kode eller NemID. Hvis du har en personligt ejet virksomhed, kan du anvende din private digitale signatur/nemid. Læs mere i vejledningen TastSelv Erhverv - en introduktion på skat.dk/virksomheder - Vejledninger. SKAT sender en til dig, når du fx skal indberette moms, lønsumsafgift og punktafgifter. Det er derfor vigtigt, at du oplyser din adresse, første gang du logger på TastSelv Erhverv. Sådan indberetter du Når du vil indberette, skal du logge på TastSelv Erhverv med enten digital signatur, NemID eller din TastSelv-kode. Når du har indtastet dit CVR-/SE-nr., kan du i menuen i venstre side vælge de løsninger, du har adgang til. Alle systemerne består af indberetningsbilleder, som stort set er selvforklarende. Du kan klikke på de gule spørgsmålstegn, hvis du ønsker yderligere forklaring. Sådan betaler du Modtager du ikke et indbetalingskort, kan du indbetale moms, lønsumsafgift, andre afgifter, udbytteskat og A-skat mv. via PBS Leverandør Service eller din netbank. Hvis du skal opkræve moms Hvem skal momsregistreres? Du skal momsregistreres, hvis du sælger varer - uanset om de er nye eller brugte, og uanset om du køber dem i eller sælger dem til udlandet. Du skal momsregistreres, så snart du regner med at sælge for mere end kr. ekskl. moms inden for en 12-måneders periode. Du må altså ikke vente, til du har solgt for kr. ekskl. moms. Venter du, får du måske ikke lov til at trække momsen på dine investeringer fra. Det er din omsætning, det vil sige, hvor meget du sælger for - og ikke din fortjeneste, som afgør, hvornår du skal momsregistreres. Du skal som udgangspunkt også momsregistreres, hvis du sælger tjenesteydelser. Du skal fx momsregistreres, hvis du:

17 Side 17 af 28 fremstiller, bearbejder, udlejer, opbevarer eller transporterer varer bygger, reparerer, vedligeholder, projekterer eller anlægger fast ejendom, herunder jordarealer sælger serviceydelser inden for en lang række områder, fx rådgivning og vurdering, reklame, it, forlystelser, personlig pleje, servering og udlejning af varer og personer. Der er flere ydelser end dem, der er nævnt ovenfor, der kræver, at du skal momsregistreres. Er du den mindste smule i tvivl, om du skal momsregistreres eller ej, bør du derfor kontakte SKAT. Hvem skal ikke momsregistreres? Du skal ikke momsregistreres, hvis du kun sælger ud af dine egne private ejendele. Du skal heller ikke momsregistreres, hvis du kun sælger varer og momspligtige ydelser for kr. ekskl. moms eller derunder om året. Du kan dog vælge at blive registreret. Det vil fx være en fordel, hvis du for det meste sælger til momsregistrerede virksomheder. Der er højere bundgrænser for momsregistrering for blinde, kunstnere mv., ligesom der gælder særlige regler for genbrugsbutikker og for varer og ydelser, der sælges ved velgørende arrangementer. Du kan få mere at vide ved at kontakte SKAT. Momsfri ydelser Hvis du leverer momsfri ydelser, skal du ikke momsregistreres. Nedenfor er nævnt de mest almindelige momsfri ydelser. Hos SKAT kan du altid få oplyst, om det, du vil lave, er momsfrit eller momspligtigt. Vær opmærksom på, at de fleste virksomheder, som sælger momsfri ydelser, skal registreres for og betale lønsumsafgift. Sundhedssektoren Hospitaler, privatpraktiserende læger, kiropraktorer, fysioterapeuter, tandlæger, tandteknikere og dentallaboratorier, psykologer m.fl. skal ikke opkræve moms af de ydelser, de leverer, når ydelserne forfølger et terapeutisk formål. Alternative behandlere skal heller ikke opkræve moms af deres ydelser, hvis de har gennemført en vis uddannelse, og hvis ydelserne forfølger et terapeutisk formål. Vær opmærksom på, at det er formålet med behandlingen, der afgør om det er momsfrit. Kontakt SKAT, hvis du er i tvivl. Social forsorg og bistand Der skal ikke opkræves moms af ydelser eller varer, som leveres af private eller offentlige plejehjem, vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, observationshjem og lignende institutioner. Private hjemmehjælpere skal heller ikke opkræve moms af ydelser, der er visiteret af kommunen, som fx hjælp med personlig hygiejne og deltagelse i udflugter og ferieture. Ydelser, der ikke er visiteret, som fx hjælp til indkøb eller rengøring er derimod momspligtige. Private hjemmehjælpere skal afregne moms, hvis de udfører arbejde efter fritvalgsordningen, som er visiteret af kommunen,, og hvor betalingen for ydelsen afregnes mellem hjemmehjælperen og kommunen. Undervisning og kursusvirksomhed Undervisning på offentlige og private skoler og højere læreanstalter er momsfri. Det gælder også faglig uddannelse, omskoling og anden undervisning af skolemæssig eller faglig karakter. Salg til elever af undervisningsmaterialer af generel karakter så som lærebøger, diverse kontorartikler, kopikort, tegneudstyr, regnemaskiner mv. er momspligtigt. Undervisning i traditionelle fag som sprog, musik, håndarbejde, tegning, bogføring, it og maskinskrivning er også momsfri, mens der skal opkræves moms af undervisning i fx selvudvikling, healing, drømmetydning mv. Undervisning i legemsøvelser er momsfri, hvis undervisningen ledes af en instruktør og sker efter forud fastlagte programmer. Undervisning i gymnastik, aerobic, dans, afspænding, yoga, judo og lignende er

18 Side 18 af 28 således typisk fritaget for moms. Derimod skal der normalt opkræves moms af styrke- og motionstræning med motionsredskaber samt af undervisning i golf, ridning, tennis, dykning mv. Kursusvirksomheder, der drives med gevinst for øje, og som primært retter sig mod virksomheder og institutioner, skal som udgangspunkt opkræve moms af kursusgebyrerne, uanset hvad kurset drejer sig om. Foreninger og organisationer Politiske, religiøse, patriotiske, filosofiske, filantropiske foreninger, samt fagforeninger og foreninger, som vedrører borgerlige rettigheder, og som ikke arbejder med gevinst for øje, skal normalt ikke opkræve moms af medlemskontingenter mv. eller af varer, der sælges i nær tilknytning til foreningsvirksomheden. Andre foreninger og organisationer skal som udgangspunkt opkræve moms. Sport Sportsaktiviteter og -arrangementer, som ikke udøves med gevinst for øje, er fritaget for moms. Fritagelsen omfatter ikke arrangementer, hvis der deltager professionelle sports- og idrætsudøvere. Der skal betales moms af erhvervsmæssigt salg af adgang til sports- og idrætsanlæg, fx bowling- og motionscentre. Det er alene sports- eller idrætsaktiviteter, der er momsfritaget. Ved vurderingen af, hvad der kan anses for sportsaktiviteter, lægges der bl.a. lægges vægt på, om den klub eller forening, hvor aktiviteten udøves, er tilknyttet Dansk Idræts Forbund (DIF), Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) eller tilsvarende sports- eller idrætsforbund. Momsfritagelsen er begrænset til det ikke-kommercielle udbud af sportsaktiviteter, fx amatørsports- og idrætsforeningers salg til medlemmer af adgang til at bruge bowlingbaner, motionsredskaber, deltage i træning og kampe mv. I disse tilfælde består vederlaget til klubben m.fl. typisk i medlemmernes kontingentbetaling.. Salg af varer og ydelser, som ikke har noget med sport at gøre, fx salg af reklameydelser, øl og sodavand, skal der som udgangspunkt betales moms af. En amatørsportsklub eller en idrætsforening kan dog på visse betingelser blive momsfritaget for salg af disse varer og ydelser. Læs mere nedenfor i afsnittet om velgørende og almennyttige foreningers salg af varer og ydelser. Kultur og kunst Der skal ikke opkræves moms af kulturelle aktiviteter, hvis de er af interesse for en bredere kreds af borgere. Biblioteker, museer, zoologiske haver og lignende skal fx ikke opkræve moms af entreindtægter eller af deres salg af kataloger, fotokopier mv., hvis de ikke bliver solgt med fortjeneste. Fritagelsen gælder derimod ikke den mere forlystelsesbetonede del af kulturlivet som fx biografer, teatre, koncerter, radio- og fjernsynsudsendelser. Forfattere, journalister, komponister, instruktører mv. skal som udgangspunkt heller ikke opkræve moms. En musiker eller en instruktør, som for egen regning og risiko arrangerer en koncert eller en forestilling, skal dog opkræve moms af entreindtægten. Oversættelse af skønlitterære værker er også momsfri, mens korrektur- og sekretærhjælp, konsulentbistand og rådgivning, der ydes til fx forfattere og kunstnere, er momspligtig. Forsikrings- og finansiel virksomhed Forsikringsselskaber, forsikringsmæglere og -formidlere skal ikke opkræve moms af deres ydelser vedrørende forsikring og genforsikringsvirksomhed. Det samme gælder finanssektorens og andres salg af finansielle ydelser. Der skal dog opkræves moms af vurderings- og taksationsydelser. Udlejning, administration, bortforpagtning og salg af fast ejendom Udlejning af fritidshuse, erhvervsejendomme, beboelsesejendomme og privat udlejning af værelser er som udgangspunkt momsfri. Virksomheder, der udlejer fast ejendom, kan dog på visse betingelser få lov til at beregne moms af leje på erhvervslejemål (blive frivilligt momsregistreret). Du skal indsende en digital indberetning om at blive fritaget. Find den på virk.dk. Fordelen ved at blive frivilligt registreret består i, at en momsregistreret lejer helt eller delvis kan fratrække den moms, du opkræver ved udlejningen, og at du får fradrag for momsen på omkostninger ved opførelsen.

19 Side 19 af 28 Velgørende og almennyttige foreningers salg af varer og ydelser Velgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.fl., der sælger varer og ydelser, der skal betales moms af, kan på visse betingelser undlade at opkræve moms af salget, selv om salget overstiger momsregistreringsgrænsen på kr. Du kan læse mere om reglerne i vejledningen Momsfritagelse for velgørenhed og almennytte på skat.dk/virksomhed - Vejledninger. Bisættelser Der skal ikke opkræves moms af ydelser i direkte tilknytning til bisættelser, hvorimod der skal opkræves moms af de varer, der sælges i forbindelse med bisættelser. Persontransport Transport af personer er momsfri, uanset om transporten sker med bil, tog, fly, skib eller andet. Der skal dermed ikke opkræves moms af fx taxakørsel, færgeoverførsel eller erhvervsmæssig sejlads med lystfiskere. For så vidt angår buskørsel er det dog kun rutekørsel, som er momsfri. Der skal derimod opkræves moms af turistkørsel. Salgsmoms og købsmoms Salgsmoms Du skal opkræve 25 procent moms (salgsmoms) af stort set alle varer og ydelser, du sælger her i landet. Når du sælger varer og ydelser, skal salgsprisen derfor være inkl. 25 procent moms. Salgsmomsen er altså den moms, du opkræver, når du sælger varer og ydelser. Købsmoms Du betaler med ganske få undtagelser også 25 procent moms (købsmoms) af varer og ydelser, du køber hos leverandører mv. Købsmomsen er altså den moms, du betaler, når du køber varer og ydelser. Når du er momsregistreret, kan du trække købsmomsen fra og kommer dermed kun til at betale 25 procent moms af forskellen mellem dit køb og dit salg(merværdien). Eksempel Du har købt varer mv. for kr. + købsmoms kr. Du sælger varer for kr. + salgsmoms kr. Din fortjeneste er kr., heraf skal du betale 25 procent moms (5.000 kr.) Hvornår skal du indbetale moms til SKAT? Hvornår du skal indbetale moms, afhænger af, hvor meget du sælger for i årets løb. De fleste nye virksomheder skal betale moms en gang i kvartalet. Læs mere i afsnittet Frister for at indberette og betale. Momsfradrag Du skal være momsregistreret for at kunne fratrække moms. Derfor bør du sørge for at blive momsregistreret, så snart du har besluttet at starte virksomhed. Når du køber ting til brug for din virksomhed, kan du trække momsen fra, så snart du har en faktura. Momsfradrag for varer og ydelser, du bruger til både momsfri og momspligtige formål i din virksomhed, beregnes efter særlige regler. Du kan læse mere om disse regler i afsnittet Delvis fradragsret for købsmoms i vejledningen Moms - fakturering og regnskab på skat.dk/virksomhed - Vejledninger. Er du i tvivl om, hvorvidt du har fradragsret for momsen af en bestemt udgift, skal du læse vejledningen Moms - fakturering og regnskab.

20 Side 20 af 28 Det kan du få momsfradrag for Udgifter der kun vedrører din virksomhed Du har som udgangspunkt fuldt fradrag for udgifter, der kun vedrører din momspligtige virksomhed, og du har delvist fradrag for udgifter, der vedrører både dit privatforbrug og din virksomhed. Udgifter til at starte din virksomhed Inden du starter for alvor og dermed får indtægter, har du som regel en række udgifter til at få din virksomhed startet. Mange af udgifterne kan du få fradrag for i dit momsregnskab. Det gælder fx udgifter til advokat, revisor, markedsundersøgelser, udstyr, telefon, reklame osv. Udgifter til forsøg, forskning og markedsundersøgelser Du har fradrag for udgifterne til forsøg, forskning og markedsundersøgelser, hvis de vedrører noget momspligtigt. Bygninger Betaler du en håndværker for at bygge noget, du skal bruge til din momspligtige virksomhed, kan du trække momsen på regningerne fra i takt med, at du får regningerne. Lejer du de bygninger, du skal bruge til dit erhverv, og opkræver udlejeren moms af huslejen, har du fradrag for momsen. Driftsmidler Momsen på driftsmidler kan du trække fra i momsregnskabet, så snart du får en faktura med moms fra leverandøren - uanset hvilken værdi driftsmidlet har. Hjemmets telefon Du har fradrag for den del af samtaleudgifterne, der skønsmæssigt vedrører din virksomhed. Se også afsnittet Særlige fradragsregler. Det kan du ikke få momsfradrag for Privatforbrug Du har aldrig fradrag for udgifter, der kun vedrører dit privatforbrug. Driftsmidler Momsmæssigt kan du som udgangspunkt ikke få fradrag for driftsmidler, du har købt privat, og som du indskyder i virksomheden. Bygninger Der betales som udgangspunkt ikke moms ved køb og salg af fast ejendom, og dermed er der heller ingen moms at trække fra. Der gælder særlige regler for førstegangssalg af fast ejendom og for salg af byggegrunde, se Momsvejledningen afsnit Q på skat.dk/rådgiver. Repræsentation Du har som udgangspunkt ikke fradrag for repræsentationsudgifter. Du kan dog fratrække 50 procent af momsen på hotelovernatning og 25 procent af momsen på restaurationsbesøg, som vedrører din virksomhed. Du kan ikke få momsfradrag, hvis hotelregning ikke er specificeret på overnatning og morgenmad. Forbrug af egne varer Du kan ikke få momsfradrag for varer mv., som du indkøber gennem din virksomhed, og som du bruger privat. I mange virksomheder er der et vist privat forbrug af varer. Hvis forbruget ikke fremgår af regnskabet, vil der momsmæssigt blive fastsat en værdi af varer, der er brugt til privat forbrug. Biler Dit fradrag for momsen på køb og drift af biler afhænger af, hvilken bil du vælger, og hvad du bruger den til. Se illustration af de overordnede momsregler for biler nedenfor. Fradragsregler for alle biler mv. ved køb, leje og drift