De små, de mellemstore og de lokalt ansvarlige

Transkript

1 De små, de mellemstore og de lokalt ansvarlige -Samskabelse af virksomhedspraktik og varig beskæftigelse for mennesker med progredierende bevægelseshandicap En håndholdt indsats i små og mellemstore virksomheder Baggrund Som led i aftale mellem den daværende regering (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), SF, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2015 af oktober 2014 er der afsat bevilling til ansøgningspuljen, der skal understøtte udsatte gruppers tilknytning til arbejdsmarkedet. For ansøgningspuljen Initiativer for personer med handicap er der afsat 6,4 mio. kr. i 2016 til projekter, der bidrager fastholdelse af personer med progredierende sygdomme på arbejdsmarkedet, f.eks. personer med sclerose, leddegigt eller muskelsvind. Projekterne kan være flerårige, men det tilrådes, at projekterne afsluttes inden for 2-3 år. Formålet med puljen Formålet med puljen er at bidrage til at fremme beskæftigelsen for personer med handicap, herunder til at udvikle nye metoder til at fastholde og bringe personer med handicap ind på arbejdsmarkedet. Konkret målrettes puljen til projekter, der skal sikre fastholdelse af personer med progredierende sygdomme på arbejdsmarkedet, f.eks. personer med sclerose, leddegigt eller muskelsvind. Målgruppen Personer med progredierende sygdomme på arbejdsmarkedet, f.eks. personer med sclerose, leddegigt eller muskelsvind. Hvorfor Vi vil med dette projekt gerne hjælpe den gruppe mennesker, som befinder sig på kanten eller uden for arbejdsmarkedet, og som udover arbejdsløshed også har andre udfordringer at slås med. Det kan udover være ovennævnte målgruppe også være unge med psykiske vanskeligheder, flygtninge og indvandrere eller borgere, der er faldet ud af dagpengesystemet og andre, som ikke har fået et job gennem den kommunale indsats. Det kan også være førtidspensionister, der har genvundet en vis position arbejdsevne, og derfor gerne vil vende tilbage til arbejdsmarkedet. Alle i denne gruppe har det til fælles, at de har brug for en særlig indsats og virksomheder, som kan rumme deres udfordringer for, at de kan blive inkluderet på arbejdsmarkedet. I Dansk Handicap Forbund hører vi gang på gang, fra de små og mellemstore virksomheder, at det kan være en stor mundfuld, som virksomhedsleder i en lille virksomhed, at påtage sig ansvaret for at inkludere et menneske på arbejdsmarkedet. Men samtidig ved vi fra SFI rapporter, at de små og mellemstore virksomheder, i forhold til deres størrelse, påtager sig et stort socialt ansvar. Blekinge Boulevard Taastrup Telefon dhf@dhf-net.dk CVR Danske Bank Reg.nr kontonr

2 At virksomhederne i stigende omfang fastholder medarbejdere, der har været langtidssyge både med og uden offentlig støtte. Det er især de små virksomheder, der fastholder medarbejdere uden offentlig støtte. At der er en positiv sammenhæng mellem, om virksomheden er blevet kontaktet af et jobcenter, og om de har en person ansat med offentlig støtte. Dette resultat indikerer, at det har betydning, om virksomhederne bliver kontaktet i forhold til at få personer med nedsat arbejdsevne tilknyttet arbejdsmarked. At de små virksomheder gør en indsats især i forhold til at fastholde egne medarbejdere men at dette sker uden særligt kendskab til de mulige offentlige støtteordninger og uden særlig bevågenhed fra jobcentrene. Under halvdelen (48 pct.) af de små private virksomheder er blevet kontaktet af jobcentrene (SFI Årbog 2013). Det vil altså sige, at de små og mellemstore virksomheder har potentiale og er klar til at tage et socialt ansvar på dette område. De bedste resultater opnås i de virksomheder, hvor der er størst empati, og hvor afstanden mellem ledelsen og den almindelige medarbejder er forholdsvis kort. Det er den type virksomhed, hvor ledere eller ejere deltager i den daglige drift og involverer sig i sine medarbejdere, og hvor der ikke fokuseres på arbejdstid eller økonomi, men hvor arbejdslysten drives af glæden over at se andre vokse og udvikle sig igennem et arbejde. Hertil viser flere undersøgelser, at den virksomhedsrettede indsats har den bedste effekt, når der tales om at inkludere mennesker på arbejdsmarkedet. Vi mener, at et praktikforløb først og fremmest giver arbejdstageren en vigtig erfaring med arbejdsmarkedet, men det gør også arbejdstageren mere bevidst om sine kvalifikationer. Derudover giver en praktikplads muligheden for at skabe den relation mellem arbejdstager og virksomhed, som er så vigtig forud for en eventuelt fremtidig ansættelse eller mulighederne for ansættelse i en anden virksomhed. Derfor er vi interesseret i at afprøve og udvikle ideen om en håndholdt indsats for små og mellemstor virksomheder, der indgår i en relation, der binder dem sammen med andre virksomheder i et netværk. Hvordan Mange små og mellemstore virksomheder har tætte relationer til andre virksomheder, som de arbejder sammen med. For eksempel er hovedentreprenøren for et husbyggeri afhængig af at have et samarbejde med en elektriker, en VVSmand og en maler, for at huset kan stå færdigt. Ofte har hovedentreprenøren en relation til disse samarbejdspartnere, da det er de samme, han anvender hver gang et hus skal bygges. Det er sådanne eksisterende netværk/relationer, vi gerne vil udnytte i dette projekt. Der eksisterer lignende netværk/relationer inden for følgende områder: Byggeri og håndværk byggeanlægsvirksomheder, tømrer, malere, elektrikere m.m. Landbrug og fødevarer landbrug, gartnerier, mejerier, slagterier m.m. Handel og butik detailbutikker, engrosvirksomheder m.m. Produktion produktionsvirksomheder og lager m.m. Pædagog- og socialområdet daginstitutioner, plejecentre m.m.

3 Udgangspunkt for denne håndholdte indsats er en mentor for virksomhedsledere i små og mellemstore virksomheder. Herefter omtalt virksomhedsmentor. Virksomhedsmentoren skal agere den enkle og hurtige vej mellem virksomhederne og beskæftigelsessystemet, som får flere mennesker ind på arbejdsmarkedet. Virksomhedsmentoren er nøglefunktionen, som binder alle facetter i processen sammen. For eksempel skal virksomhedsmentoren være: - Bindeled mellem mennesket og beskæftigelsessystemet - Bindeled mellem virksomhederne i netværket - Bindeled mellem virksomhed og familie - Bindeled mellem virksomhed og beskæftigelsessystemet - Bindeled mellem mennesket og virksomheden - Bindeled mellem mennesket og sundheds- og uddannelsessystemet Ideen består af to håndholdte elementer, for det første skal virksomhedsmentoren skabe rammerne for, at arbejdstager igennem en praktikplads forbedre sine chancer for at blive inkluderet på arbejdsmarkedet, og for det andet er virksomhedsmentorens opgave at udnytte og udvikle det potentiale for at oprette praktikpladser til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, som ligger i eksisterende netværk blandt små og mellemstore virksomheder. For at virksomhedsmentoren kan udnytte og udvikle potentialet i virksomhedsnetværk, er det væsentligt, at vedkommende har et indgående kendskab til disse netværk eller er i stand til at se, hvor netværk kan findes / etableres. Tanken er, at virksomhedsmentoren skal skabe klynger af de eksisterende virksomhedsnetværk, så disse virksomhedsnetværk bliver en del af noget større. Alle virksomhederne i klyngen går sammen om at stille en række praktikpladser til rådighed. Således står den enkelte virksomhed ikke alene med ansvaret for at inkludere et menneske på arbejdsmarkedet, men ansvaret og inklusionsopgaven bliver derimod en fællesopgave for de virksomheder, som indgår i klyngen. Vi tænker, at det er realistisk, at en virksomhedsmentor kan faciliterer et netværk bestående af 8-10 virksomheder, som i fællesskab stiller 4 praktikpladser til rådighed. Vi vil som udgangspunkt forsøge at sammensætte eksisterende virksomhedsnetværk til klynger. En klynge kan for eksempel bestå af fire virksomhedsnetværk, det vil sige, at en klynge vil bestå af virksomheder. For at virksomhedsmentoren får mulighed for at yde en optimal indsats, ser vi en nødvendighed i at afgrænse vedkommendes arbejdsområde. Dette kunne gøres geografisk, da vi har en formodning om, at mange af disse eksisterende virksomhedsnetværk er forankret lokalt, samtidig er det også økonomisk fordelagtig. Vi er bevidste om den altafgørende rolle, som virksomhedsmentoren har, derfor påtænker vi at tilknytte to virksomhedsmentorer til hver klynge. Det kunne gøres således, at en mentor er primær virksomhedsmentor i én klynge og sekundær virksomhedsmentor i anden klynge. Dermed går arbejdet ikke i stå i en klynge, hvis virksomhedsmentoren skulle blive forhindret i at udføre sit arbejde.

4 Det administrative omkring virksomhedspraktik vil, som i dag, foregå i det lokale beskæftigelsessystem. For virksomhederne betyder netværksklyngerne: Den enkelte virksomhed er ikke alene om at sige ja til at åbne døren for et antal personer i virksomhedspraktik. Hvis én virksomhed ikke har mulighed for at sige ja til en praktikant, træder en anden i netværket til. På samme måde træder en anden virksomhed i netværket til, hvis praktikanten får behov for at skifte virksomhed. Gode muligheder for sparring med virksomheder inden for samme fagområde, som har givet et tilsvarende ja. Opbygning af et godt gensidigt kendskab virksomhed og beskæftigelsessystem imellem. Mulighed for i fællesskab at blive klædt godt på til opgaven gennem gensidig sparring med beskæftigelsessystemet og andre samarbejdsparter som fx brancheforeninger m. fl. Mulighed for at lære en praktikant at kende, som eventuelt senere kan blive en medarbejder. For beskæftigelsessystemet betyder netværksklyngerne: Der vil være en række forhåndsaftaler. Det vil blive lettere hurtigt at tilbyde en praktikplads. Bedre forudsætninger for det gode match mellem praktikant og virksomhed, fordi beskæftigelsessystemet har et godt kendskab til virksomhederne i netværket. Det vil blive lettere hurtigt at flytte en praktikant til en anden virksomhed i netværket, hvis forløbet ikke kører optimalt, eller hvis der er andre områder, der skal trænes områder, som andre virksomheder i netværket har gode erfaringer med. Beskæftigelsessystemet har bedre mulighed for at klæde virksomhederne på til opgaven fx med viden om mentorskab. Det skal afklares nærmere, hvad beskæftigelsessystemet skal tilbyde virksomhederne. Opgavefordeling mellem Dansk Handicap Forbund og deltagende pilotprojektkommuner: Dansk Handicap Forbund har projektledelsen Dansk Handicap Forbund er behjælpelig med at finde de deltagende virksomheder. Dansk Handicap Forbund etablerer en lokal sparringsgruppe, som dels består af lokale erhvervsfolk og dels af frivillige fra målgruppen. Disse skal være med til at kvalitetssikre indsatsen, derudover skal de være med til at afdække netværk, hvor der er eksisterende relationer mellem virksomheder, som kan udnyttes i projektperioden. Dansk Handicap Forbund beskriver netværksklyngen og metoden. Herefter vil jobcentrene i samarbejde med Dansk Handicap Forbund erhverve / udvælge to medarbejdere fra hvert af de deltagende jobcentre. Disse uddannes hos Dansk

5 Handicap Forbund så, de herefter kan fungere som Virksomhedsmentorer og drive netværk. Dansk Handicap forbund faciliterer en workshop for de uddannede virksomhedsmentorer og øvrige relevante jobcentermedarbejdere, der skal arbejde med virksomhederne i netværksklyngen. Dansk Handicap Forbund faciliterer en workshop for virksomheder og jobcentermedarbejdere, hvor der indgår inspirationsoplæg og identifikation af mulige samarbejdsmuligheder. Dansk Handicap Forbund faciliterer speed-dating mellem virksomheder, sagsbehandlere fra jobcenteret og Virksomhedsmentorer med det formål, at begge partnere skal kunne afdække jobåbninger og mulighed for fastholdelse af udsatte borgere. Dansk Handicap Forbund sikre erfaringsudveksling mellem Virksomhedsmentorerne og deres ledere fra de deltagende pilotkommuner. Jobcenter leverer: Jobcenteret deltager med en til to medarbejdere, som uddannes til at være virksomhedsmentor. Jobcenteret har ledelse og personaleansvar for Virksomhedsmentorerne. Jobcenteret sørger for, at der sker den nødvendige dokumentation til brug i processen herunder eventuel udarbejdelse af referat, måltal m.m. Jobcenteret står for lokaler og forplejning til de lokale møder. Virksomhedsmentoren, som er ansat i jobcenteret, er ansvarlig for i samarbejde med den lokale sparringsgruppe og Dansk Handicap Forbund at finde de deltagende virksomheder. Jobcenteret er ansvarlig for at levere de mennesker, som skal hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet eller har brug for fastholdelse. Jobcenteret er ansvarligt for, at gældende lovgivning m.m. overholdelse i forbindelse med udplaceringen og fastholdelse af mennesker på virksomheder, som deltager i projektet. Økonomi for jobcentret: Jobcenterets medfinansiering i projektet består i at dække lønudgifter til Virksomhedsmentorerne. Projektet betaler for uddannelse og løn under uddannelse til Virksomhedsmentorerne - herunder også transport m.m. Kontaktperson og projektledelse: Netværkschef Kurt Holm Nielsen Telefon: Mail: kurt@danskhandicapforbund.dk