PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg

Transkript

1 PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg oktober Ansøgeroplysninger Ansøger UU Silkeborg og Ungeteamet i Jobcenter Silkeborg En fælles ansøgning med baggrund i det første halve års gode erfaringer med et tæt forpligtende samarbejde mellem de to afdelinger i Jobcentret. Projektansvarlig Erik Rohde leder UU Silkeborg Rene Olsen Teamleder i Ungeteamet i Jobcentret Kort beskrivelse: Matche unge med primært private virksomheder og sekundært offentlige arbejdspladser gennem afklaring, opfølgning og fastholdelse. Hovedvægten ligger på fastholdelse af den enkelte unge gennem tæt kontinuitet i støtten fra den faglige mentor på arbejdspladsen og projektmedarbejderne og det gensidige ansvar ung/voksen ( mandsopdækning og sammenhæng mellem du gør / du får ) Administration Jobcenter evt. i UU Silkeborg Projektnavn PUMA-springet Praktiske Unge med Mentor på Arbejdspladsen. Målgruppen årige marginaliseringstruede eller marginaliserede unge uden uddannelse eller fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Antal deltagere Vi har som mål at indgå i forløb med ca. 40 unge i løbet af projektperioden med henblik på, at 24 unge bliver selvforsørgende. Projektet forventer at komme i kontakt med - 2 unge om måneden (opstart med 6-8 unge) - 20 unge i løbet af et år. 1

2 Styregruppe Leder af UU Silkeborg Leder af Ungeteamet i Jobcentret Silkeborg Arbejdsgiverrepræsentant Arbejdstagerrepræsentant Repræsentant fra LBR Projektudgifter Kun fremlagt medlemmerne af LBR Silkeborg. 2. Beskrivelse af projektet Projektet henvender sig til unge som typisk har fået vejledning om uddannelse fra forskellige vejledere (UU Silkeborg, vejledere fra ungdomsuddannelserne, og/eller sagsbehandlere fra socialafdelingen) Denne gruppe unge har imidlertid fortsat et behov for hjælp m.v. med henblik på arbejde og/eller kompetencegivende uddannelse. Projektet vil gennemgående prioritere, at - Give hjælp til selvhjælp - Gensidighed i ansvaret mellem ung og voksen - De unge tages alvorligt - Hurtigere resultater gennem hurtig og tæt opfølgning - Bruge det store netværk i fagbevægelsen gennem mange tillidspersoner som døråbner til f.eks. at finde virksomheder, som den unge kan matche og her komme i et afklarings- og/eller praktikforløb. - Etablere fornyet kontakt til f.eks. ungdomsuddannelser eller anden uddannelse. - Henvise til/etablere støtte, lektiehjælp m.v. efter behov. - Anvende Flaskehalsmidler til brug for opkvalificering af de unge Altså: - Være et tilbud til de unge som er vejledt, men som ikke selv har opbakning og/ eller overskud til igen at etablere kontakt til systemerne, dvs. være en forpligtende og konstant opbakkende medspiller, der stiller relevante krav til den enkelte unge. Endvidere: - være det sted som arbejdsgiveren, UU vejlederne, kommunens sagsbehandlere, kriminalforsorgen og andre vejledere kan henvende sig og gerne sammen med de unge. - Optimerer de eksisterende aktiveringstilbud, således det bliver et målrettet tilbud til en svær placerbar gruppe. 2

3 Baggrund for projektet Generelt Alt for mange unge ender i dag uden anden uddannelse end grundskolen. Det er erfaringen fra arbejdet med denne gruppe unge, at mange af disse unge som ikke får en uddannelse, selv kommer fra hjem med få resurser i form af bl.a. dårlig uddannelse og materielle forhold eller omsorgssvigt på grund af fx misbrug. Altså fra en baggrund som ikke er resursestærk i forhold til arbejdsmarked og uddannelsessystem. Ifølge Undervisningsministeriet gennemfører 16 % af en ungdomsårgang ikke en ungdomsuddannelse, og 25 % får ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Selv om det er færre end tidligere, er det et alvorligt problem, at så mange ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, fordi dagens og fremtidens arbejdsmarked stiller store og stigende krav til arbejdsstyrkens kvalifikationer og kompetencer og fordi der er brug for at øge arbejdsstyrken, bl.a. ved at de unge kommer i uddannelse/på arbejdsmarkedet uden unødig forsinkelse. En stadig stigende del af de unge, som således forlader grundskolen uden at få mere uddannelse, står i en stadig sværere position på arbejdsmarkedet (kilde: Unge uden uddannelse. SFI 05:09) Lokalt. I Silkeborg kommune gik der i alt 942 unge ud af 9. klasse og 381 unge ud af 10. klasse i juni 2006 og 984 unge ud af 9. klasse og 441 ud af 10. klasse i juni Ud af 2006 årgangen var der den 4. december 1228 i en ungdomsuddannelse. 95 er ikke i en ungdomsuddannelse og 16 har langt til målet (arbejde eller uddannelse) Kontanthjælpsmodtagere i øvrigt (opgjort august 2007): 275 Målgruppe. Det er misvisende at tale om en samlet gruppe af unge uden uddannelse. De er forskellige og har forskellige problemer, som igen er mere eller mindre alvorlige. De fleste er normalt begavede, og fællesnævneren er, at de ikke er i gang med uddannelse og i bedste fald har et usikkert fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor er de ofte i kontakt med kommunens vejledere i UU Silkeborg, jobkonsulenter i Jobcentret og sagsbehandlere i kommunens socialforvaltning. Der vil altid være nogle unge, som finder ufaglært beskæftigelse på arbejdsmarkedet og klarer sig udmærket. Projektet er rettet mod både danske unge og unge med anden etnisk baggrund. Projektet omfatter som udgangspunkt ikke egentlige behandlingskrævende unge med aktuelt misbrug og/eller unge som er aktive kriminelle. 3

4 Formål for projektet. Målet er selvforsørgelse for de unge ved at de kommer i job eller uddannelsesforløb, der fører til beskæftigelse. Kernen. Beskrivelse af projektet Projektideen er at matche de unge med primært private virksomheder, sekundært offentlige arbejdspladser gennem hurtig afklaring, opfølgning og især fastholdelse. De private virksomheder vil især være blandt teknik- og håndværksuddannelser, samt andre virksomheder inden for flaskehalsområdet. Jobcentrets Virksomhedsservice og Erhvervsrådets ekspertise vil blive benyttet. Projektet vil desuden trække på det store netværk af fagbevægelsens tillidspersoner, som kan være døråbner. Denne faglige mentors primære opgave er at oplære den unge fagligt, men når man etablerer mentorskab på det rummelige arbejdsmarked er det naturligvis, fordi der er behov for noget ekstra. Ud over den faglige oplæring, er der også det praktiske og nok så vigtige nogle sociokulturelle opgaver. Faglig rolle. Oplæring i arbejdsfunktionerne Instruktion om maskiner, sikkerhed m.v. Praktiske opgave. Introduktion til arbejdspladsen Informere om regler og rutiner Sociale opgave. Overførsel og tolkning af normer og holdninger Tryghed og trivsel Kulturformidler Introduktion i det kollegiale fællesskab Konfliktløser og mægler Nærvær og tilstedeværelse Rollemodel reserveforældre-rolle Omkostninger i forbindelse med rollen som mentor dækkes af projektet. Når personen er over 18 år og modtager kontanthjælp, etableres mentorfunktionen via LAB 78. 4

5 Samarbejdet med de unge og gennem aktiv inddragelse af det store professionelle netværk vil udvikle nye ideer til de fremtidige indsatser på dette område. Projektmedarbejdernes rolle Projektet skal udvikles gennem ansættelse af 2 projektmedarbejdere, som skal Have ansvar for udmøntning af projektbeskrivelsen Kunne foretage de nødvendige dispositioner inden for den godkendte økonomiske ramme Skabe forudsætninger for forankring af projektet Udarbejde det fornødne beslutningsgrundlag til styregruppen Sørge for - sammen med styregruppen - formidling af projektets resultater Afklare og matche de unge i forhold til arbejde og/eller kompetencegivende uddannelse Benytte mulighederne i det eksisterende system Praxix, Silkeborg Produktionshøjskole, Tamu med henblik på opkvalificering og tilbageløb, så frafald i projektet undgås ingen får lov til at gå hjemme! Samt i øvrigt løbende, tæt opfølgning og samarbejde med virksomhedens faglige mentor. Personer, der er etableret i arbejde eller uddannelse, vil i hele projektperiodens løbetid have mulighed for at bruge de 2 konsulenter som efterværn, såfremt der skulle være brug for det. Erfaringer. Der er ikke mange erfaringer at hente rundt omkring. Dog har flere kommuner sat fokus på netop denne målgruppe og har startet forskellige tiltag. Ungenetværket i Næstved har kørt et par år. Der er udgivet en publikation En rejse i forandring, som beskriver ungenetværkets historie, organisering og metoder. Mentorbegrebet og brug af mentorer bliver mere og mere udbredt. Både gennem kommunale forvaltninger, på ungdomsuddannelserne, i firmaer. I den nye vejledningslov, der træder i kraft til august 2008 får UU mulighed for at sætte mentorer på udsatte unge i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse (såfremt kommunerne mener det skal være et tilbud). I Århus er der skabt et Triple U projekt, som også har taget fat i denne målgruppe. 5

6 Løn til de unge. Unge under 18 år, der har opfyldt undervisningspligten: Med udgangspunkt i Lov nr af 20. dec (Virksomhedspraktik til særligt udsatte unge under 18 år), hvor de eksisterende tilbud til unge under 18 år efter lov om social service ikke er tilstrækkelige modtager den unge en godtgørelse, der fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer. Ved fastsættelsen af godtgørelsen vil man kunne tage udgangspunkt i den mindste overenskomstmæssige timeløn på det pågældende område. Godtgørelsen kan højst udgøre et beløb, der svarer til satsen for unge udeboende, der har modtaget kontanthjælp i 6 måneder eller mere efter lov om aktiv socialpolitik. Det forudsættes, at der foreligger samtykke fra den unge og forældremyndighedens indehaver. Unge over 18 år, der ikke er fyldt 25 år. Almindelige vilkår efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og med de ydelser, der følger af lov om aktiv socialpolitik. Kontakt til virksomheder og uddannelser. Projektet skal gennem netværket have mulighed for hurtigt at etablere kontakt mellem den unge og et arbejdssted. Ud fra viden og erfaringer med ungegruppen skal det prioriteres, at de unge hurtigt bliver fastholdt i en aktivitet. Der vil løbende blive etableret opfølgning fra projektmedarbejderne.. Profil for projektmedarbejderne. - erfaring med arbejde og kontakt til unge - erfaring med kontakt til arbejdspladser (offentlige og private) - fleksibel arbejdstid - have hjertet på rette sted - gerne en af hvert køn Afslutning af projektet Projektet skal arbejde med synlighed og informationsformidling gennem hele forløbet. Der vil fra starten blive oprettet en hjemmeside, som skal sikre, at den brede målgruppe både blandt de unge, samarbejdspartnere og de professionelle kan blive løbende underrettet om projektets resultater. 6

7 Projektet skal i løbet af perioden som minimum tage initiativ for alle involverede parter til en startkonference, en midtvejskonference og en afsluttende event, hvis forløb vil afspejle projektets resultater og fremgangsmåder. 3. Opfølgning. Der foretages løbende aktivitets- og budgetkontrol. Effektmåling i forhold til målopfyldelse sker hvert halve år. 4. Finansielle aspekter udregnet pr. år. Kun fremlagt for medlemmerne af LBR Silkeborg. 7

8 Case. Karl er 19 år. Har ringe boglige færdigheder fra grundskolen, ressourcesvage forældre, bor alene med moderen, er lidt stille, forkerte kammerater, ingen job, keder sig, har lidt kriminalitet på samvittigheden og en betinget dom for flere biltyverier. Aktuelt forsørgelsesgrundlag er kontanthjælp. Ungeteamet kontakter Puma-springets projektmedarbejder, og gennem samtaler med Karl finder medarbejderen ud af, at Karl har stor lidenskab over for biler, og bruger også fritiden på gamle biler. En god autovirksomhed anvist gennem Jobcentrets virksomhedskonsulenter bliver kontaktet. Firmaets leder er positiv over for at få en ny medarbejder gennem Puma-springet, og da firmaet samtidig har den rette person til at være mentor for Karl, bliver han ansat. Karl passer jobbet i 6 måneder, selv om det er på en lav ydelse. Puma-springets medarbejder kommer ofte på besøg og har mange og lange samtaler med Karl og hans mentor. Karl får megen ros og anerkendelse for sit arbejde. Karl får en aftale om praktikplads på det samme værksted. Chefen og medarbejderne kender Karl og hans baggrund. Under skoleforløbet på Teknisk skole støtter Puma-springets medarbejder Karl med flere praktiske forhold. I dag: Karl er selvforsørgende og er udlært om 1 år og har ikke været på kant med loven siden. Forløbet har været kendetegnet ved: kendskab til hinanden, kontinuitet, gensidighed gennem aftaler og løbende opsamling, tillid mellem alle parter og et godt samarbejde mellem alle implicerede, Karl, virksomhed, mentor og Puma-springets medarbejder. 8