RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09
|
|
- Helge Dahl
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 RETNINGSLINJER 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09
2 INDLEDNING Hvilke forventninger er der til Københavns fremtidige udvikling, og hvor meget areal skal der bruges til byudviklingen? Hvor skal virksomheder, boliger, institutioner og større tekniske anlæg placeres? Er der områder i byen, som skal have særlige byudviklingsformål? Hvilken miljøkvalitet skal der være i Københavns byområder? Planloven stiller krav om, at Kommuneplan 2009 giver svar på disse grundlæggende spørgsmål, og at det skal ske med en række retningslinier for de kommende års byudvikling i København. LAVENERGI Københavns Kommune har som noget nyt valgt at udpege og formulere retningslinier for lavenergiområder, hvor der kan hentes miljøgevinster ved at stille krav om lavenergibebyggelse i udviklingen af de nye større byudviklingsområder. STATIONSNÆRHED OG NYE PARKERINGSNORMER Kommuneplanen øger mulighederne for fortætning, særligt i stationsnære byområder, hvor bebyggelsesprocenten kan komme op på 185. De nye bedre muligheder for fortætning skal øge grundlaget for den kollektive trafi k, skabe byliv med en blanding af forskellige funktioner og god økonomi i byudviklingen. Der indføres endvidere nye parkeringsnormer, som bl.a. skal medvirke til at give bilister det sidste skub over i den kollektive trafi k. ARV FRA REGIONPLAN 2005 Efter struktur- og opgavereformen skal Kommuneplan 2009 optage og/eller ophæve retningslinier fra Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet. Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan
3 1. UDLÆG AF AREALER TIL BYZONER I RETNINGSLINJER SKAL AFGRÆNSNINGEN AF BYZONE OG SOMMERHUSOMR ÅDER I FORHOLD TIL L AND- ZONEN I KOMMUNEN FASTSÆTTES UD FRA: OVERVEJELSER OM DET SAMLEDE ARE ALFORBRUG TIL BYFORMÅL I DEN 12-ÅRIGE PLANPERIODE OVERVEJELSER OM BYVÆKSTENS FORDELING MELLEM KOMMUNENS ENKELTE BYER OG BYDELE. OMDANNELSE Københavns Kommunes byudvikling skal fortrinsvis ske gennem omdannelse og fortætning af eksisterende, nedslidte områder til moderne funktionsblandede bydele og bykvarterer. Der skal sikres mangfoldighed og kvalitet i byomdannelsen ved at anlægge en helhedsbetragtning på udviklingen. De historiske og arkitektoniske værdier skal bruges aktivt til at skabe identitet og kvalitet. Der skal desuden planlægges for byrum, aktiviteter, institutioner, kollektiv transport m.v. Byomdannelse af regional betydning skal koordineres med udbygningen af hovedstadsområdets overordnede infrastruktur, herunder særligt den kollektive trafi kbetjening. Alle arealer til byomdannelse og byudvikling er eksisterende byzone. Endvidere muliggør gældende planlægning en hel eller delvis overførsel af Midterbassinet og Kronløbsbassinet til byzone. BYUDVIKLINGSRÆKKEFØLGE Københavns Kommune fastlægger rækkefølgen for byudvikling af de områder, der har et større omdannelsespotentiale (over etagem). Rækkefølgen omfatter desuden mindre arealer, der indgår i en større sammenhæng eller har væsentlig betydning i forhold til byens overordnede udvikling. Rækkefølgen er et udtryk for en prioritering af byudviklingen i forhold til behovet for investeringer i infrastruktur, kollektiv trafi k og kommunale investeringer i offentlig service, f. eks. skoler. Områderne fastlægges til byudvikling i henholdsvis første del af planperioden ( ), anden del af planperioden ( ) eller i perspektivperioden efter år RÆKKEFØLGEPLANLÆGNINGEN OMFATTER FØLGENDE BYUDVIKLINGSOMRÅDER: Ved havnen m.m.: 1. De stationsnære havnearealer i Århusgade-området kan omdannes i første del af planperioden. Et havneareal langs Kalkbrænderiløbskaj og et areal langs den nordlige side af Orientbassinet kan omdannes i anden del af planperioden 2. Resten af Nordhavn udlægges som perspektivområde. I planlægningen af en kommende byudvikling skal indgå undersøgelser af en højklasset (skinnebåren) kollektiv trafi kbetjening af området 3. De tidligere industri- og havnearealer i Sydhavnen kan omdannes i første del af planperioden 4. Omdannelsen af de tidligere industriarealer på den sydligste del af Islands Brygge (Artillerivej Syd) kan ske i første del af planperioden 5. Godsbanegården på Vesterbro fastholdes som perspektivområde. Et areal ved Dybbølsbro kan dog omdannes i første del af planperioden 6. Området syd for Øresundsbanen i Kongens Enghave fastholdes som perspektivområde Ørestad: 7. Ørestad Nord forventes fuldt udbygget i første del af planperioden. Faste batteri nord for Njalsgade kan udvikles i første del af planperioden 8. Udbygningen af Ørestad City Center kan fortsætte i første del af planperioden 58 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan 2009
4 A Det Centrale Byområde B 5 F C E D 3 NY RÆKKEFØLGE FOR BYUDVIKLING 1. del af planperioden ( ) 2. del af planperioden ( ) Perspektivområder (2021 -) Arealer i landzone Områder omfattet af særlige regler for at fremme byomdannelse A. Århusgade-området i Nordhavnen inkl. Marmormolen B. Carlsberg C. Grønttorvet D. Sydhavnen E. Artillerivej Syd F. Et areal ved Dybbølsbro Station Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan
5 9. Udviklingen af Ørestad Syd kan fortsætte i første del af planperioden og forventes at strække sig ud over planperioden. Klargøringscenter kan tidligst udvikles i første del af planperioden 10. Amager Fælled bykvarter ved Sundby Station kan påbegyndes i første del af planperioden Ved Ringbanen m.m.: 11. Omdannelse af de stationsnære tidligere industriarealer i Valby (Grønttorvet, Torveporten, områderne ved Ny Ellebjerg Station m.fl.) kan ske i første del af planperioden. Udviklingen af en del af Grønttorvets areal kan først påbegyndes i anden del af planperioden. Udbygningen af området forventes at strække sig ud over planperioden 12. Arealerne i Valby Idrætspark kan udbygges i første del af planperioden 13. Omdannelse af erhvervsarealer ved Kulbanevej kan tidligst ske i anden del af planperioden. Omdannelsen er bl.a. afhængig af de igangværende planovervejelser om udvidelsen af banekapaciteten mellem København og Ringsted 14. Centeromdannelsen ved Vanløse Station forventes afsluttet i første del af planperioden 15. Omdannelsen af arealerne langs Rovsingsgade og ved Ryparken Station kan ske i første del af planperioden 16. Østre Gasværk kan udvikles i første del af planperioden Nordøstamager: 17. På Nordøstamager kan omdannelsen af de tidligere industriområder på de stationsnære arealer ved Øresundsvej og Strandlodsvej videreføres i første del af planperioden. Et areal mellem Amagerbanens trace og Amager Strandvej kan først udvikles i anden del af planperioden 18. Kløverparken og Forlandet er udpeget som perspektivområder. 19. På den sydlige del af Prøvestenen kan der i første del af planperioden etableres nye havnerelaterede virksomheder samt rekreative arealer og en stor lystbådehavn 20. Refshaleøen er udpeget som perspektivområde, hvor en ændret anvendelse først kan fi nde sted efter planperioden. Dele af Margretheholm kan dog omdannes i første del af planperioden Carlsberg-området: 21. Omdannelsen af Carlsberg-området kan påbegyndes i første del af planperioden. En mindre del af området kan først udvikles i anden del af planperioden. Udbygningen af området forventes at strække sig ud over planperioden SÆRLIGE BYOMDANNELSESOMRÅDER Der er udpeget 5 særlige byomdannelsesområder i henhold til Planlovens 11, og disse er indarbejdet i kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen. Områderne, der er angivet på kort, omfatter: A. Århusgade-området i Nordhavn inklusiv Marmormolen B. Carlsberg C. Grønttorvet D. Sydhavnen E. Artillerivej Syd F. Et areal ved Dybbølsbro Station LAVENERGIOMRÅDER Alle større byudviklingsområder udpeges til lavenergibebyggelse efter de særlige bestemmelser i plan- og byggelovgivningen. Dette indebærer, at nybyggeri vil skulle iagttage kravene til lavenergiklasse 1, men med mulighed for at dispensere for, hvordan den miljømæssige og mest økonomisk fordelagtige energi- og varmeforsyning kan ske i den konkrete område. Kravet om energiklasse 1 skal sikre, at bygherrerne har fokus på at integrere vedvarende energiløsninger i byggeriet, mens muligheden for dispensation skal muliggøre, at der også kan bygges i planlagte eller eksisterende tætte byområder, hvor f.eks. opsætning af vindmøller til el-produktion ikke er muligt. REDEGØRELSE Rækkefølgeplanlægning Rækkefølgeplanlægningen for byudvikling skal bidrage til en bæredygtig udvikling, hvor miljømæssige, trafi kale og sociale hensyn balanceres i forhold til behovet for byomdannelse samt behovet for investeringer i infrastruktur og servicefaciliteter. 60 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan 2009
6 STØRRE UDBYGNINGSMULIGHEDER FOR ERHVERV & BOLIGER I PLANPERIODEN Knudepunktstationer i henhold til Fingerplan 2007 Stationer på metroens etape Øvrige stationer 600 m fra nærmeste station Større udbygningsmuligheder for boliger Større udbygningsmuligheder for erhverv Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan
7 Der er opstillet en række kriterier, der er lagt til grund for prioriteringen i rækkefølgeplanlægningen: Udvikling af de stationsnære områder og områder med stor beliggenhedsværdi bør prioriteres højt Udviklingen bør fremme tætte bykvarterer med et levende og alsidigt byliv Udviklingen bør tilgodese ønsket om et differentieret boligudbud Investeringer i større servicefaciliteter bør underbygges af hurtig boligudbygning Udbygningstakten i et område bør være høj, hvis udbygningen kræver større infrastrukturinvesteringer Udvikling af potentielle udbygningsområder uden højklasset infrastruktur bør foreløbigt udskydes Kriterierne skal sikre, at byudviklingen sker på et miljømæssigt og økonomisk forsvarligt grundlag. Det betyder, at større områder, der helt eller delvist kan betjenes af eksisterende infrastruktur og/eller kommunale servicefaciliteter, prioriteres i rækkefølgeplanlægningen. Bolig- og erhvervsbyggeri i Københavns Kommune Københavns Kommune ønsker at skabe gode muligheder for bolig- og erhvervsbyggeri, der matcher byens nuværende betydning i hovedstadsområdet.. Det underbygges af rækkefølgen for byudvikling, der sikrer attraktive og velbeliggende muligheder for nybyggeri og byomdannelse, så København fortsat kan fremstå som en mangfoldig storby med et varieret udbud af boliger og erhvervslokaler. Boligbyggeri Efter et par år med stærkt stigende boligbyggeri i Københavns Kommune som følge af den økonomiske vækst i Hovedstadsregionen forventes et mere afdæmpet boligbyggeri i de kommende år. I planperioden forventes der et gennemsnitligt årligt boligbyggeri på ca boliger. Langt de fl este boliger vil blive opført i Københavns større byudviklingsområder i Ørestad, Nordhavn, Sydhavnen, i Valby industrikvarter, på Carlsberg og på Østamager. Kommuneplan 2009 udlægger mulighed for at opføre ca boliger i byudviklingsområderne i planperioden. Der er således rummelighed til den forventede boligudbygning i planperioden. Rummeligheden skal sikre et bredt udbud af forskellige muligheder for boligbyggeri, samt sikre planmæssig fl eksibilitet og modvirke prisstigninger begrundet i for ringe udbud af byggeret til boligbyggeri. Der er yderligere en rummelighed i kommuneplanens perspektivområder på skønnet ca boliger - primært på arealer langs Øresundskysten. En udvikling af disse områder forudsætter investeringer i den trafi kale infrastruktur. Boligmassen i Københavns Kommune udgør i dag ca. en tredjedel af hovedstadsområdets samlede antal boliger. Boligbyggeriet i København udgjorde dog kun 23,7 % af regionens samlede boligbyggeri i perioden Fraregnes de mange sammenlagte boliger er Københavns andel af boligtilvæksten i hovedstadsområdet dog kun halvt så stor. I perioden har boligbyggeriet generelt ligget på et relativt højere niveau uden for Fingerbyen end inden for Finger byen. Uden for Fingerbyen har der således været en vækst i antallet af boliger på 11,3 %, mens væksten i Fingerbyen til sammenligning kun har været på 4,7 %. Boligbyggeriets fordeling i hovedstadsområdet skal blandt andet ses i sammenhæng med de rigelige ubebyggede arealer i regionen, samt ikke mindst prisen på nybyggeri, der er relativt billigere på jomfruelig jord langt fra København. Udviklingen medvirker imidlertid til en uhensigtsmæssig byspredning i hovedstadsområdet, der alt andet lige medfører større transportafstande og højere bilbenyttelse. Rækkefølgeplanen skal være med til at skabe rammer for, at boligbyggeriet i forhold til boligbestanden i Københavns Kommune er på niveau med det øvrige hovedstadsområde. Erhvervsbyggeri Den seneste udvikling inden for erhvervsbyggeriet tyder på, at den afmatning, der har været de seneste par år, forventes at blive afl øst af en positiv udvikling i byggeriet til kontor og butikker m.m. i planperioden. Dette understøttes af, at der i øjeblikket en meget lav ledighed (3 %) i kontorarealer i Københavns Kommune, primært i ældre og utidssvarende lejemål. 62 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan 2009
8 København har gennem de seneste 10 år samtidig været vært for et stigende antal turister, konferencer, kongresser m.v., og dette afspejler sig i fl ere store nybyggerier til disse formål. Der forventes opført ca. 2,5 mio. m² erhvervsbyggeri i planperioden, heraf ca. halvdelen til kontorformål. Der vurderes, at der i samme periode bliver nedrevet omkring 0,5 mio. m² ældre og utidssvarende erhvervsbyggeri især i forbindelse med byomdannelse. Byggeriet forventes overvejende opført i byudviklingsområderne i Ørestad, Nordhavn, Sydhavnen og Carlsberg, samt i Valby industrikvarter og på Nordøstamager. Den samlede rummelighed i byudviklingsområderne til byggeri af kontor, hotel, butikker og lignende samt til institutioner og fritidsfaciliteter skønnes at være omkring 3,5 mio. m². Der er således også rummelighed til erhvervsbyggeri, som er større end det forventede byggeri i planperioden. Den større rummelighed skal sikre et bredt udbud af muligheder for erhvervsbyggeri samt en planmæssig fl eksibilitet. ske i det konkrete område. Hvis der alene satses på klasse 1 vil de miljømæssige og økonomiske fordele ved kollektiv varmeforsyning gå tabt, mens en ensidig satsning på lavenergi klasse 2 ikke vil høste de miljømæssige gevinster, der kan erhverves ved kravet om vedvarende energianlæg. Kravet om energiklasse 1 skal sikre, at bygherrerne har fokus på at integrere vedvarende energiløsninger i byggeriet, mens muligheden for dispensation skal muliggøre, at der også kan bygges i planlagte eller eksisterende tætte byområder, hvor f. eks. opsætning af vindmøller til el-produktion ikke er muligt. Retningslinier til dispensationen til de nye lavenergiområder udarbejdes af Teknik- og Miljøudvalget og sker ift. det konkrete byggeri. Lavenergiområder Alle større byudviklingsområder udpeges som lavenergiområder, jævnfør målsætninger i miljømetropolen, der blev vedtaget 29.november (BR 29/ ). Det kan ske efter lavenergiklasse 1 eller 2. Lavenergiklasse 1 giver mulighed for, at stille krav om, at energiforsyningen skal komme fra vedvarende energianlæg på det enkelte byggeområde, hvorfor der ikke er tilslutningspligt til fjernvarmenettet til ny bebyggelse. Med lavenergiklasse 2 kan vedvarende energianlæg kombineres med kollektiv varmeforsyning. Økonomi- og Erhvervsministeriet arbejder i øjeblikket på at revidere kravene til lavenergiklasserne, således man i byer kan udpege områder til lavenergiklasse 1, uden at al energiproduktion skal fi nde sted på byggeområdet, f.eks. i form af strømproduktion ved vindmøller på den enkelte bebyggelse. Ministeriet forventer, at revisionen er tilendebragt i Frem til da foreslås, at Københavns Kommune udpeger alle større byudviklingsområder efter lavenergiklasse 1, men med mulighed for at dispensere for, hvordan den miljømæssige og mest økonomisk fordelagtige energi- og varmeforsyning kan Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan
9 2. BELIGGENHED AF OMRÅDER TIL FORSKELLIGE BYFORMÅL I RETNINGSLINIER SKAL BELIGGENHEDEN AF OMRÅDER TIL FORSKELLIGE B YFORMÅL, F.EKS. BOLIGFORMÅL, ERHVERVSFORMÅL, BLANDEDE BYFUNKTIONER, OFFENTLIGE INSTITUTIONER, SER VICEFORMÅL, B Y- OMDANNELSESOMRÅDER M.V. FASTLÆGGES. STATIONSNÆRHED SOM PRINCIP FOR BYUDVIKLING OG LOKALISERING Den øgede biltrafi k sætter Københavns infrastruktur og miljø under pres. For at få fl ere til at vælge kollektiv trafi k frem for bil ønsker Københavns Kommune at stationsnærhed bruges som princip for byudviklingen og lokaliseringen af virksomheder. Kommunens byudvikling tager således udgangspunkt i hovedstadsregionens fi ngerbystruktur og kommunens placering i den regionale kollektive trafi kstruktur. Stationernes tilgængelighed for rejsende fra hovedstadsområdet og Øresundsregionen indgår i prioriteringen af kommunens byudvikling og lokaliseringen af virksomheder. LOKALISERING AF ERHVERV Københavns Kommune lægger i overensstemmelse med principperne i Fingerplan 2007 vægt på at sikre en høj tilgængelighed med kollektiv trafi k ved lokalisering af kontor- og serviceerhverv med mange arbejdspladser eller besøgende, samt ved lokalisering af større offentlige institutioner, idrætsanlæg m.v. Kontor- og serviceerhverv med mere end etagemeter skal placeres i de stationsnære områder, fortrinsvis inden for de stationsnære kerneområder. De stationsnære områder afgrænses principielt af en afstand på højest m. fra en station, mens de stationsnære kerneområder afgrænses af en gangafstand på 600 m fra en station. Ved lokalisering af erhverv i de stationsnære områder uden for de stationsnære kerneområder må der højest anlægges 1 parkeringsplads pr. 100 m 2 etageareal erhvervsbyggeri Kontor- og serviceerhverv af lokal karakter under etage meter kan placeres uden for de stationsnære områder I Nordhavn kan der opføres erhvervsbyggeri med mere end etagemeter i det stationsnære område omkring Nordhavn Station, samt i et område umiddelbart i tilknytning hertil, som indgår i anden etape af principaftalen om Metrocityringen Kontor- og serviceerhverv med mange arbejdspladser, eller besøgende og større offentlige institutioner, idrætsanlæg m.v. med et regionalt opland, skal fortrinsvis lokaliseres stationsnært ved knudepunktstationer som vist på kortet Hovedsæder for regionale og internationale virksomheder m.v. skal fortrinsvis lokaliseres i Det Centrale Byområde, Ørestad samt Nordhavn og Sydhavnen. Her tilbydes der attraktive lokaliseringsmuligheder af international standard Universiteterne og nye forskningsmiljøer skal fortrinsvis lokaliseres i Det Centrale Byområde, Ørestad og campusområdet ved Nørre Alle Centraladministrationen og andre overordnede offentlige institutioner samt kultur- og undervisningsinstitutioner, som henvender sig til hele landet eller regionen, skal fortrinsvis placeres i Det Centrale Byområde og Ørestad Overordnede sundhedsmæssige institutioner forudsættes hovedsaligt bibeholdt ved Statens Serum Institut, Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital samt Amager Hospital og dets psykiatriske afdeling i Ørestad KREATIVE ZONER De 8 kreative zoner, der i Kommuneplan 2005 blev udpeget som et forsøg på at fremme gode rammebetingelser for kreative erhverv, gøres varige med Kommuneplan Desuden udpeges Den Hvide Kødby og Håndværkerbyen. De kreative zoner skal tilbyde attraktive lokaliseringsmuligheder for kreative virksomheder, der ønsker billige og fl eksible lejemål. Det er hensigten at udvikle områdernes karakter som blandede erhvervsområder med mindre, håndværksprægede virksomheder og værksteder, studier, atelierer og lignende. De kreative zoner er udlagt som E0- og J0-områder i rammer for lokalplanlægningen, bl.a. med mulighed for at udnytte en del af virksomhedernes areal til boligformål. 64 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan 2009
10 LOKALISERINGSPRINCIPPER FOR ERHVERV I PLANPERIODEN Knudepunktstationer Stationer på metroens etape Øvrige stationer Stationsære områder (incl. metroens 4. etape) Områder for blandet erhverv Områder for industri Områder for havneformål Områder for bolig og serviceerhverv Områder for serviceerhverv O2-O5 områder til institutioner, skoler mv. Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan
11 Refshaleøen fastholdes som potentialeområde for kreative erhverv. Området er ikke udpeget og omfattet af rammebestemmelserne for de kreative zoner, men skal udvikles på områdets særlige forudsætninger i henhold til bestemmelserne om midlertidighed. Godsbanearealet/centralværkstederne samt Nordhavn udpeges også som potentialeområde for kreative erhverv.. MIDLERTIDIGHED I kommuneplanens perspektivområder, dvs. i de byomdannelsesområder, der tidligst kan udvikles efter den 12-årige planperiode, åbnes der mulighed for at etablere midlertidige anvendelser og aktiviteter i eksisterende bygninger. De midlertidige anvendelser og aktiviteter skal være med til at skabe byliv og rammer for kreative erhverv og midlertidige værksteder for kunstnere ved at realisere det potentiale, der fi ndes i de tomme bygninger og omgivende ubebyggede arealer. Midlertidigheden er en strategi, der medvirker til at skabe en ny identitet i funktionstømte områder og hermed gavner områdets udvikling på både kort og langs sigt. LOKALISERING AF BOLIGER Boliger skal være en integreret del af byen og placeres i tæt samspil med andre byfunktioner. Det er vigtigt for at skabe intensitet i bylivet, mindske trafi kken og udnytte kapaciteten i eksisterende institutioner, faciliteter og trafi kanlæg. Nærhed til havnen og grønne områder, god trafi kbetjening, offentlig service, kultur- og fritidsmuligheder samt nærhed til butikker og anden service er derfor væsentlige kriterier ved lokalisering af nyt boligbyggeri og øget boliganvendelse i eksisterende byområder. Nye boliger skal placeres i overensstemmelse med kort på side 69. LOKALISERING AF TÆT BOLIGBYGGERI UDEN FOR STATIONSNÆRE OMRÅDER For at styrke den offentlige trafi k og mindske miljøbelastningen, skal tæt boligbyggeri uden for stationsnære områder sikres gode forbindelser med cykel og offentlig transport til nærliggende station. LOKALISERING AF FAMILIE- OG ÆLDREBOLIGER Ved placering af familieboliger lægges der vægt på nærhed til rekreative områder og til butikker, servicetilbud, kultur- og fritids muligheder samt god trafi kal tilgængelighed. Ved placering af ældre- og plejeboliger, samt boliger for handicappede og socialt betingede bofællesskaber, tilstræbes en bymæssig beliggenhed med nem adgang til kollektiv trafi k, butikker og servicetilbud. LOKALISERING AF KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER Unge og studerende har på grund af deres små husstande og indkomster behov for små og billige boliger. Da næsten halvdelen af boligerne i København er 1-2 værelses lejligheder, primært placeret i Det Centrale Byområde og brokvartererne, skal nye kollegie- og ungdomsboliger overvejende placeres uden for Det Centrale Byområde og brokvartererne samt i byudviklings- og byomdannelsesområder som et supplement til familieboliger. Nye kollegie- og ungdomsboliger kan alene etableres i områder med en høj tæthed og god kollektiv trafi k- betjening samt i områder, hvor boligerne ikke kommer til at udgøre en dominerende boligtype. BOLIGSTØRRELSER Københavns boligmasse er domineret af små boliger, som ikke er attraktive for en moderne familie. Nye boliger skal derfor som hovedregel være familieegnede og have en størrelse, der gør dem anvendelige hertil. I kommuneplanens rammer er der fastlagt mindstestørrelser for nye boliger samt en mindste gennemsnitlig boligstørrelse ved etablering af fl ere boliger. Herudover er der indarbejdet bestemmelser, som muliggør etablering af boliger for unge samt andre mindre boliger for f. eks. ældre og handicappede og som socialt betingede bofællesskaber. BOLIGENS UDENDØRS OPHOLDSAREAL Det er en vigtig kvalitet at kunne trække frisk luft og nyde solen tæt på sin bolig. Samtidig skal der i mange byområder bygges mere tæt. I denne sammenhæng skal prioriteringen af sammenhængende friarealer fastholdes, bl.a. ved at undgå at bebyggelsen lægger beslag på et unødigt stort grundareal. 66 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan 2009
12 C A B 10 2 OMRÅDER UDPEGET TIL KREATIVE ERHVERV E0 og J0 områder 1. Siljangade 2. Carl Jacobsens Vej 3. Kastanie Allé 4. Skjulhøj Allé 5. Ørnevej 6. Drejervej 7. Tomsgårdsvej 8. Teglværksgade 9. Hvide Kødby 10. Håndværkerbyen Potentialeområder for kreative erhverv A. Refshaleøen B. Godsbaneterræn / Centralværkstederne C. Nordhavnen Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan
13 Nye boliger bør have adgang til udendørs opholdsarealer, herunder så vidt muligt et areal tilknyttet direkte til boligen som eksempelvis en altan eller terrasse. Udformning og placering af de udendørs opholdsarealer kan ske på innovative måder for at tilpasse byggeriet til eksempelvis begrænsede pladsforhold eller trafi kstøj. LOKALISERING AF INSTITUTIONER OG FACILITETER Børnefamilierne i København skal sikres nærhed til skoler og daginstitutioner for at sikre sammenhængende nærmiljøer og fremme af cykeltransport. Ved udbygning af større nye byområder skal der på forhånd reserveres det fornødne areal til skole og institutioner til børnene i de nye boliger. Der skal ligeledes sikres lokaliseringsmuligheder for offentligt tilgængelige udendørs idræts- og legefaciliteter. Når der reserveres arealer til skoler og daginstitutioner skal der foretages en konkret vurdering af behovet for friareal, hvor muligheder for at anvende lokale legepladser, parker, idrætsfaciliteter og lign. indgår. Når udbygningen af nye byområder medfører større ændringer i befolkningens fordeling i kommunen skal det overvejes, om også forsyningen med faciliteter for større byområder som sundhedscentre, begravelsespladser etc. er hensigtsmæssig, og der bør i fornødent omfang planlægges for nye faciliteter eller for en udbygning af kapaciteten i de eksisterende. UDVIKLING AF KULTURCENTRE Det er vigtigt med steder i byen, hvor københavnerne kan mødes om fælles oplevelser. Kulturhuse, biblioteker m.v. kan, med de rigtige tilbud, medvirke til en styrket bydelsidentitet. Med henblik på at styrke udbuddet og kvaliteten af kulturtilbud og skabe grundlag for attraktive åbningstider kan kulturhuse og biblioteker lokaliseres samlet i nye kulturcentre. Det gælder såvel ved nybyggeri som renovering af eksisterende biblioteker og kulturhuse, hvoraf fl ere i dag fremstår nedslidte eller dårligt placeret i forhold til byudviklingen. HØJHUSE Højhuse skal være med til at udvikle attraktive og tætte byområder, der afspejler vores tids arkitektur og planlægning. De kan, som vartegn for byen og kvartererne, få stor symbolværdi og være med til at synliggøre Københavns særlige træk og kvaliteter. Og de kan styrke billedet af København som en dynamisk metropol og bl.a. tiltrække fl ere internationale virksomheder og turister. Højhuse skal være miljømæssigt bæredygtige og arkitektonisk unikke. De skal placeres med blik for byens og stedets kvaliteter og have fokus på bylivet, det nære miljø og fremme brugen af kollektiv trafi k. Byens karakteristiske profi l med 3-6 etagers bebyggelser afbrudt af tårne, spir og kupler i de historiske bydele skal generelt fastholdes. De mange fredede og bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer afspejler mange hundrede års historie, som er en vigtig del af byens attraktion og identitet. Der kan derfor ikke opføres højhuse inden for det på side 79 viste område. Det er naturligt at følge op på de ovennævnte mål og principper med et sæt retningslinjer for opførelse af højhuse i København som vil blive fremlagt som led i Kommuneplan Københavns kommune vil arbejde for, at der ved ønsker om højhusbyggeri udvikles værktøjer, som skal bidrage til at kvalifi - cere planlægningen, dialogen og udviklingen af et projekt og dermed skabe bedre projekter og større tilfredshed hos alle involverede. REDEGØRELSE Kreative zoner Væksten i antallet af kreative virksomheder i Københavns Kommune fra 2003 til 2007 har været stor - over 25 %. De kreative erhverv er således blandt byens hurtigst voksende brancher, selvom branchen fortsat spiller en forholdsvis lille rolle i Københavns samlede økonomi. De største kreative brancher i København er reklame og design, mens kunst, arkitektur, fi lm/video, 68 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan 2009
14 LOKALISERING AF BOLIGER I PLANPERIODEN Knudepunktstationer Stationer på metroens 1-4 etape Øvrige stationer 600 m fra nærmeste station Områder for boliger (1-2 etager) Områder for boliger (3-6 etager) Områder for bolig og serviceerhverv Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan
15 radio/tv og edutainment alle har oplevet en stor vækst. De kreative erhvervs betydning for byen kan dog ikke reduceres til udelukkende at fokusere på omsætning og arbejdspladser. Værdien af de kreative erhverv består i lige så høj grad af at skabe innovative miljøer for viden og kultur og i at styrke Københavns image som en dynamisk metropol. Evalueringen af forsøget med kreative zoner i kommuneplanlægningen viser, at områderne har skabt gode rammer for nye kreative virksomheder. Evalueringen viser en væsentlig variation i udviklingen i de 8 kreative zoner, men samlet set er væksten i antallet af kreative virksomheder i zonerne større end i byen som helhed. Det peger på, at der bevares nogle rammer i de kreative zoner, som er både fysisk og økonomisk attraktive for kreative iværksættere. Evalueringen viser samtidig, at områdernes beliggenhed i byen, samt områdernes autentiske industrielle bygningsmasse spiller en afgørende rolle i forbindelse med tiltrækningen af kreative erhverv. Desuden spiller den kreative zones størrelse en vis rolle, dels fordi det er vigtigt for de kreative at kunne indgå i et større kreativt miljø med andre iværksættere, dels fordi en kritisk masse er med til at tiltrække kunder og nye kreative erhverv. Området ved Carl Jacobsens Vej har sammen med områderne Skjulhøj Allé, Tomsgårdsvej og Siljangade vist en vækst på mellem 30 % og 60 % i antallet af virksomheder fra 2003 til De øvrige områder har haft en mere moderat eller ingen vækst, men vurderes at have et fremtidigt potentiale. Væksten i Den Hvide Kødby har været på ca. 75 %, hvilket skal ses i sammenhæng med, at området er blevet markedsført som en klynge for kreative erhverv, områdets centrale beliggenhed og historiske bygningsmase samt mikset mellem kreative erhverv, cafeer og kødgrossister m.v. På Refshaleøen har væksten været på over 120 %, hvilket hænger sammen med områdets størrelse, forskelligartede bygningsmasse, billige lejemål og lange tidshorisont i forhold til fremtidig byudvikling. Desuden er mulighederne for at sætte et personligt præg på de lejede lokaler større her end i de andre områder. 70 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan 2009
16 AFGRÆNSNING AF OMRÅDE, HVOR DER IKKE KAN OPFØRES HØJHUSE Område, hvor der ikke kan opføres højhuse Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan
RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09
RETNINGSLINJER 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 INDLEDNING Hvilke forventninger er der til Københavns fremtidige udvikling, og hvor meget areal skal der bruges til byudviklingen? Hvor skal virksomheder,
Læs mereTILLÆG NR. 11 TIL KOMMUNEPLAN 2005 OM RÆKKEFØLGEN FOR BYUDVIKLING
TILLÆG NR. 11 TIL KOMMUNEPLAN 2005 OM RÆKKEFØLGEN FOR BYUDVIKLING Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 13. december 2007 HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur
Læs mereTILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.
TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den
Læs mereForslag til Kommuneplan 2019 Rækkefølgeplanlægning Analyseresultater
Forslag til Kommuneplan 2019 Analyseresultater / Økonomiforvaltningen, Center for Byudvikling Februar 2019 Agenda Sammenfatning Hvad er rækkefølgeplanlægningen? Arealbehov til boliger og erhverv i planperioden
Læs mereKommuneplan 2015 Den sammenhængende by
Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater
Læs mereTILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013.
TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen
Læs mereBilag 2 - Notat om væsentlige ændringer i kommuneplanens retningslinjer
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 28-02-2019 Bilag 2 - Notat om væsentlige ændringer i kommuneplanens retningslinjer Forslag til Københavns Kommuneplan 2019 indeholder
Læs mereKREATIVE ZONER FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR
FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR KREATIVE ZONER Borgerrepræsentationen har den 22. maj 2014 besluttet at sende forslag til tillæg til Kommuneplan 2011 for de kreative zoner i offentlig høring. Den offentlige
Læs mereKOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER
TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER Vedtaget af Borgerrepræsentation den 10. april 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen
Læs mereForslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune
Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning
Læs mereVerdensby med ansvar Forslag til Københavns Kommuneplan 2019
Verdensby med ansvar Forslag til Københavns Kommuneplan 2019 Søren Tegen Pedersen, plandirektør Mathias Økonomiforvaltningen Nordby Thøgersen, projektleder Økonomiforvaltningen Indhold 1. En introduktion
Læs mereTillæg nr. 28. til Kommuneplanen for Odense Kommune
Tillæg nr. 28 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thomas B. Thriges Gade Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal
Læs mereBefolkning og boliger
Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af
Læs mereKommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11
Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 11 Munkebjergvænget Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning
Læs mereDEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan
DEBATOPLÆG De stationsnære områder i Herlev Kommune Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Høringsperiode fra 19. januar til den 16. februar 2015 Indledning
Læs mereSTENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD
STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...
Læs mere30. oktober Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 30. oktober 2018 Bilag 2 - Notat om bevaringsværdige bygninger i udviklingsområderne og i Indre By, Christianshavn og Middelalderbyen
Læs mereNotat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød
Notat NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Furesø Kommune Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 FARUM ERHVERVSOMRÅDE Forslag til vision 27. maj
Læs mereBilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer Baggrund Der er fastsat normer for bilparkering i kommuneplanen. Kommuneplannormerne
Læs mereTillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune
Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning
Læs mereTILLÆG NR. X TIL KOMMUNEPLAN 2009 FOR PANUM INSTITUTTET
TILLÆG NR. X TIL KOMMUNEPLAN 2009 FOR PANUM INSTITUTTET Vedtaget af Borgerrepræsentationen den XX.XX.2010 HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den
Læs mereFORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan
FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses
Læs mereBilag 4: Notat om midlertidige anvendelser. Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 4: Notat om midlertidige anvendelser I forbindelse med vedtagelsen af Forslag til Kommuneplan 2015 besluttede Borgerrepræsentationen,
Læs mereBilag 5. Sagsnr Dokumentnr Forslag til ændringer i kommuneplanens retningslinjer
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 5 Forslag til ændringer i kommuneplanens retningslinjer Forslag til Kommuneplan 2015 indeholder retningslinjer for de emner, der
Læs mereTILLÆG NR. 5 TIL KOMMUNEPLAN 2015
TILLÆG NR. 5 TIL KOMMUNEPLAN 2015 Almene boliger i serviceerhvervsområder Generelle bestemmelser Foto: JJW Luftfoto Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 22. juni 2017 Offentliggjort 29. juni 2017 KOMMUNEPLANTILLÆG
Læs mereTillæg nr. 22 til Københavns Kommuneplan 2005
Tillæg nr. 22 til Københavns Kommuneplan 2005 I medfør af Lov om Planlægning (lovbekendtgørelse 81 af 21. juni 2007) ændres hovedstrukturens retningslinier for byudviklingspolitik, for rækkefølge for byudvikling
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereFremtidens Nordøst Amager
WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5
Læs mereKommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11
Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 11 Munkebjergvænget Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning
Læs mereADMINISTRATIONSGRUNDLAG
ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Retningslinjer vedrørende administration af planlovens bestemmelser om planlægning for almene boliger (blandet boligsammensætning) 1. Indledning Aarhus vokser hastigt i disse år.
Læs mereFremtidens boligbyggeri i København
Fremtidens boligbyggeri i København 16. januar 2012 Direktør Anne Skovbro, Københavns Kommune Side 2 > 100.000 flere københavnere i 2025! > Hvem er de nye københavnere? > Hvor kan de bo? Side 3 Høj befolkningsvækst
Læs mereTILLÆG NR. 8 TIL KOMMUNEPLAN 2009 FOR RIGSHOSPITALET. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xx 2010
TILLÆG NR. 8 TIL KOMMUNEPLAN 2009 FOR RIGSHOSPITALET Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xx 2010 Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 25.08 2011 HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereUdkast: Bilag 2 - Ændringsforslag til kommuneplanens
1 2 3 Sekretariatet for Amager Øst Lokaludvalg Økonomiforvaltningen Udkast: Bilag 2 - Ændringsforslag til kommuneplanens rammer 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30
Læs mereByplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer
Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Ingvar Sejr Hansen //Kontorchef //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Erhvervsudvikling i København 2. Udvikling af byens erhvervsområder 3.
Læs mereBilag 3 - Besvarelse af bestilling, givet af Borgerrepræsentationen den 11. december 2014.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Til Borgerrepræsentationen. Bilag 3 - Besvarelse af bestilling, givet af Borgerrepræsentationen den 11. december 2014. Borgerrepræsentationen
Læs mereBorgervænget II. Bilag 1. Startredegørelse
Borgervænget II Startredegørelse Bilag 1 Indstilling om redegørelse for igangsætning af forslag til lokalplan "Borgervænget II" med tilhørende forslag til kommuneplantillæg Luftfoto af planområdet og dets
Læs mereFORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015
FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015 Almene boliger i serviceerhvervsområder Generelle bestemmelser Foto: JJW Luftfoto Borgerrepræsentationen har den 2. februar 2017 vedtaget at sende dette kommuneplantillæg
Læs mereINDRE NORDHAVN FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR. Bilag 3
Bilag 3 FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR INDRE NORDHAVN Borgerrepræsentationen har den xx. xxxxx 2013 besluttet at sende forslag til tillæg til Kommuneplan 2011 i offentlig høring i 2 måneder. Offentlig
Læs mereHvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner Borgerrepræsentationen
Læs mereI kommuneplanen arbejdes med bebyggelsesprocenter
KOMMUNEPLAN 2015 SCENARIE 2.MIN. KP 15 flytter områder fra planperiodens 2. del til efter planperioden som perspektivområder. Kortgrundlag: Kommuneplan 11 1. del af planperioden 2. del af planperioden
Læs mereErhvervsstrukturen i Egedal
Erhvervsstrukturen i Egedal Der er store arealer udlagt til forskellige typer af erhverv i Egedal. Der er indenfor kommuneplanperioden fra 2017 til 2022 plads til 140 hektar til erhverv og turisme, heraf
Læs mereByomdannelse af Åbyvej 77 og Lokesvej 5 i Åbyhøj
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 4. november 2016 Byomdannelse af Åbyvej 77 og Lokesvej 5 i Åbyhøj Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune ønsker at ændre plangrundlaget
Læs mere13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 13. marts 2019 Sagsnr. 2019-0066376 Dokumentnr. 2019-0066376-2 Intern høring af Forslag til Kommuneplan 2019 - Skabelon til høringssvar
Læs mereSIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.
Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET
Læs mereBy og Havn ønsker til rammeændringer i Kommuneplan november 2018
By og Havn ønsker til rammeændringer i Kommuneplan 2019 20. november 2018 Område KP2015 KP2019 - Ønsker til rammeændring Baggrund for og kommentarer til rammeændring Nordhavn: Levantkaj Vest C2* Stjernebemærkning:
Læs mereDebatoplæg. Forslag til Fingerplan 2012 Dansk Byplanlaboratorium maj Holger Bisgaard
Debatoplæg Forslag til Fingerplan 2012 Dansk Byplanlaboratorium maj 2011 Holger Bisgaard Planlovens hovedstadskapitel sætter rammen for revisionen Fingerbystrukturen skal videreføres 4 geografiske delområder
Læs mereFORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR PANUM INSTITUTTET
BILAG 1 FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR PANUM INSTITUTTET Borgerrepræsentationen har den xx.xx.2009 besluttet at sende forslag til tillæg til Kommuneplan 2009 i offentlig høring i 2 måneder. Offentlig
Læs mere11. marts Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 11. marts 2019 Bilag 2. Administrationsgrundlag for almene boliger - anvendelse af krav om almene boliger i lokalplaner og udmøntning
Læs mereUdvidelse af rammeområde 3.B.19 Stålmosen. Tillæg 4 til Roskilde Kommuneplan 2016
Udvidelse af rammeområde 3.B.19 Stålmosen Tillæg 4 til Roskilde Kommuneplan 2016 Forord HVAD ER ET TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN? Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning. Hvert fjerde
Læs mereForslag til Højhusstrategi for København
Bilag 4 Forslag til Højhusstrategi for København Forord København er en attraktiv europæisk storby, der indtager en central rolle i udviklingen af en stærk Øresundsregion. Mange ønsker at arbejde og bo
Læs mereLov om ændring af lov om planlægning. (Planlægning for almene boliger i nye boligområder)
UDKAST 17.11.2014 Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning (Planlægning for almene boliger i nye boligområder) 1 I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013, som ændret
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereSammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport
Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Fingerplan 2007 og stationsnær lokalisering Jan Engell Arkitekt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet Region Skåne, Malmö, 29. februar 2008
Læs mereApplebys plads Karréen
Applebys plads Karréen Placering i byen Applebys Plads karréen ligger indenfor gåafstand af 500 m til Christianshavns Torv med indkøbsmuligheder, metro og gode busforbindelser. Langs med Christianshavns
Læs mereTILLÆG NR. 35 TIL KOMMUNEPLAN 2011 TIKØBGADE 5-9. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xxxxx 2015.
TILLÆG NR. 35 TIL KOMMUNEPLAN 2011 TIKØBGADE 5-9 Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xxxxx 2015. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den
Læs mereUDDRAG AF KOMMUNEPLAN Bilag 2
Bilag 2 1 2 3 4 5 6 UDDRAG AF ARKITEKTURBY KØBENHAVN 18 01 EGENART / FOKUSOMRÅDER Byens kulturarv København bærer som hovedstad et nationalt ansvar for at bevare sin kulturarv. En stor del af Danmarks
Læs mereÆndringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april.
15.4.2013 Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. Nye formuleringer/ændringer i forslag til Kommuneplan 2013 efter PLU-mødet den 2. april 2013 Der indarbejdes mulighed for at
Læs mereLokalplanlægningen for ovenstående grunde skal være gennemført inden for den nuværende samling i Borgerrepræsentationen.
Parterne er enige om, at det planlagte Ørestad Fælled Kvarter skal erstattes ved byggeri på alternative byggefelter, som overdrages til By & Havn. Løsningen tilvejebringer ca. 2.550 boliger, hvoraf 25
Læs mereForslag til Kommuneplan 2011 indeholder væsentlige ændringer af følgende forhold:
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Til 23-03-2011 Sagsnr. 2011-41400 Bilag 3 - væsentlige ændringer Dette notat redegør for de væsentlige ændringer af kommuneplanens retningslinier
Læs mereKommuneplan Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema
Kommuneplan 2017 - Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema Generelle rammer: Kommuneplan 2013 Kommuneplan 2017 1. Boliger Boliger generelt Boliger - Boliger generelt (side 6) Boligstørrelsen for
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereOrientering om forudgående høring om udvikling af Bella Center
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til Økonomiudvalget Orientering om forudgående høring om udvikling af Bella Center har igangsat en forudgående høring om ændring af kommuneplanens rammer for Bella Center. Den
Læs mereFORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR NY ELLEBJERG METROSTATION
FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR NY ELLEBJERG METROSTATION Borgerrepræsentationen har den 18. maj 2017 besluttet at sende forslag til tillæg til Kommuneplan 2015 i offentlig høring. Høringen varer fra
Læs mereODENSE LETBANE 1. ETAPE
1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereTILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE
TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE STENFISKERKAJEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 1 SKIBHUSKVARTERET SKIBHUSENE VOLLSMOSE STIGE Ø HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning
Læs mereTil Venstre 12. april Sagsnr Dokumentnr Spørgsmål fra Venstre vedr. Kommuneplan 2019
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Til Venstre 12. april 2019 Spørgsmål fra Venstre vedr. Kommuneplan 2019 Spørgsmål Hvor store bliver boligerne gennemsnitligt i de tre
Læs mereKP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn
KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013
Læs mereFremtidens København
Kommuneplan 15 i Vanløse Fremtidens København / Ingvar Sejr Hansen // Økonomiforvaltningen Kommuneplan 2015 Befolkningsudvikling Stigning på 33 % på 20 år 100.000 flere københavnere i 2027 Forholdsvist
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereBlekinge Boulevard CITY 2. Eigtved Alle. Skåne Boulevard. Skåne Boulevard. år: Kommuneplantillæg
Eigtved Alle Skåne Boulevard Høje Taastrup Boulevard Halland Boulevard Blekinge Boulevard CITY 2 Skåne Boulevard år: 2018 Kommuneplantillæg Tillæg nr 28 til Kommuneplan 2014 a Forsl g Høje-Taastrup Kommune
Læs mereStrateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune
Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500
Læs mereOdense Letbane 1. etape
1 Forslag til tillæg nr. 18 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Letbane 1. etape 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune
Læs mereKommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 1
Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 1 Centerområde ved Nyborgvej / Ejbygade Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I
Læs mereTILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN 2009
FORSLAG TIL TILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN 2009 FOR DE GENERELLE RAMMER OM LAVENERGIBYGGERI HILLERØD KOMMUNE BY OG MILJØ Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den fysiske udvikling
Læs mereHåndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015
Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst
Læs mereByudvikling og trafik 18. juni 2011. Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune
Byudvikling og trafik 18. juni 2011 Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Side 2 Kommunens overordnede trafikpolitik: 3/3 Let at huske svær at udføre Minimum 1/3 cykel trafik Minimum 1/3 kollektiv
Læs mereFølager 5. Fænomenal infrastruktur, familieboliger og byudvikling i særklasse. Udviklingen af Følager i Valby er begyndt. Vil du være med?
Fænomenal infrastruktur, familieboliger og byudvikling i særklasse. Udviklingen af Følager i Valby er begyndt. Vil du være med? KØBENHAVNS NYE TRAFIKALE HOTSPOT TIL SALG Freja har sat til salg. Ejendommen
Læs mereindkaldelse af idéer og forslag
indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Omdannelse af erhvervsområde til blandet byområde ved Søren Frichs Vej og Lokesvej Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en
Læs mereKommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 16
Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 16 Gartnerbyen Ændring af kommuneplanområde 8 Bolbro Højstrup Tarup Pårup Åløkke - Villestofte Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning
Læs merePhoto: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune
Photo: Stiig Hougesen Byudvikling i Roskilde Kommune Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Bygger på kommunens styrker og planstrategi Beliggenhed i smukt landskab Balanceret bystruktur Centralt
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
Læs mereForslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.
TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag
Læs mereIdékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby
Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene
Læs mereFor at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget
Læs mereHøringssvar til. Forslag til Kommuneplanstrategi 2018 for København. Fokus Asset Management A/S. 20. november Lasse Kronholm
Høringssvar til Forslag til Kommuneplanstrategi 2018 for København Fokus Asset Management A/S 20. november 2018 Lasse Kronholm Middelfartgade 7+15 og Strandboulevarden 122 matr. nre. 4803, 5835 og 6221,
Læs mereGRØN. Der er god plads til at gøre København
Der er god plads til at gøre København GRØN København har af siden 1990 er været i gang med en stor byudvikling, og den fortsætter de næste årtier. Det er en udvikling, der markant vil omforme København.
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereKommuneplan 2015 Den sammenhængende by
Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by 1. Kommuneplan 2015 Grøn boligby Sammenhængende by Kvalitet i byen Sammen om vækst og arbejdspladser Greater Copenhagen 2. Væsentlige ændringer Retningslinjer Rammer
Læs mereTILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN
1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er
Læs mereFølager. Fænomenal infrastruktur, familieboliger og byudvikling i særklasse. Udviklingen af Følager i Valby er begyndt. Vil du være med?
Fænomenal infrastruktur, familieboliger og byudvikling i særklasse. Udviklingen af i Valby er begyndt. Vil du være med? KØBENHAVNS NYE TRAFIKALE HOTSPOT TIL SALG Freja har to ejendomme på i Valby til salg.
Læs mereForslag til. Kommuneplantillæg 6. til Kommuneplan Boliger på Frihedsvej, Rungsted
Forslag til Kommuneplantillæg 6 til Kommuneplan 2013-25 Boliger på Frihedsvej, Rungsted Forslag til Kommuneplantillæg 6 Forslag til Kommuneplantillæg 6 Forslag til Kommuneplantillæg 6 er udarbejdet af
Læs mereBilag 4: Resume af høringssvar i forbindelse med indkaldelse af ideer og forslag til planlægningen (foroffentlig høring)
Bilag 4: Resume af høringssvar i forbindelse med indkaldelse af ideer og forslag til planlægningen (foroffentlig høring) Københavns Kommune har indkaldt ideer og forslag til planlægningen for højhuse.
Læs mereForudgående høring HVIDOVRE KOMMUNEPLAN 2016 HVIDOVRE. Invitation til at komme med idéer og forslag til ændret anvendelse af ejendommen Immerkær 42
Forudgående høring Vojensvej HVIDOVRE KOMMUNEPLAN 2016 Invitation til at komme med idéer og forslag til ændret anvendelse af ejendommen 42 kær Immer dalvej Markleddet rs Hæde HVIDOVRE KO M M U N E FORUDGÅENDE
Læs mere26 Kommuneplanrammer. Redegørelse
26 Kommuneplanrammer Redegørelse Med Kommuneplan 2001 overgik arealerne vest og sydvest for Lisbjerg fra perspektivarealer til blandede bolig og erhvervsformål, mens arealerne sydøst for Lisbjerg og omkring
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereAnalyse af bil- og cykelparkeringsnormerne i København. Økonomiforvaltningen, Center for Byudvikling 27. februar 2019
Analyse af bil- og cykelparkeringsnormerne i København Økonomiforvaltningen, Center for Byudvikling 27. februar 2019 Indhold 1. Sammenfatning 2. Nye parkeringsnormer for bilparkering 3. Justering af parkeringsnormer
Læs mereBoligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE
Boligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE Indhold Forord 3 Balanceret vækst og bæredygtig udvikling 4 Blandede boliger 7 Kvalitet 10 Byrum og grønne områder 13 Lokal identitet 14 Boligpolitikken sætter
Læs mere