Region Midtjylland Sundhed. Referat. til møde i Den Regionale Lægemiddelkomité 23. juni 2016 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, Konference 1

Transkript

1 Region Midtjylland Sundhed 17. august 2016 /ANNDJO Referat til møde i Den Regionale Lægemiddelkomité 23. juni 2016 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, Konference 1

2 Indholdsfortegnelse Deltagere: Lægefaglig direktør Jørgen Schøler Kristensen, Hospitalsenheden Horsens (formand) Overlæge Eva Aggerholm Sædder, Klinisk Farmakologisk afdeling, AUH (Næstformand) Lægefaglig direktør Christian Møller-Nielsen, Hospitalsenhed Midt Konstitueret Centerchef Ulrik Tarp, Kræft- og Inflammationscentret, AUH Ledende overlæge, Bent Windelborg Nielsen, Regionshospitalet Randers Ledende overlæge, dr.med., Ph.D. Jan Maxwell Nørgaard, Hæmatologisk Afdeling R, AUH Oversygeplejerske Marie Møller, Hæmatologisk Afdeling, AUH Hospitalsapoteker Henny Jørgensen, Hospitalsapoteket Region Midtjylland Hospitalsfarmaceut Trine Bjerregaard Madsen, Hospitalsapotek Region Midtjylland, Afdeling Viborg Praktiserende læge Peter Stokvad, Risskov Praktiserende læge Poul Kraghede, Hinnerup Praktiserende Speciallæge i reumatologi Kaare Mai, Aarhus C Kontorchef Birgitte Haahr, Nære Sundhedstilbud Regional Lægemiddelkonsulent Ann Dalgaard Johnsen, Sundhedsplanlægning (sekretariatet) Gæster: Punkt 2: Afdelingschef Mette Kjølby, Koncern Kvalitet Kontorchef Ida Rønne Antonsen, Strategisk Kvalitet, Koncern Kvalitet Farmaceut Anupma Dhanda Farrington Overlæge Lotte Sejr Kirring, Klinik for Ældresygdomme, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg Kvalitetskonsulent Jeanette Henriksen, Hospitalsenheden Vest Regional Lægemiddelkonsulent Lise Bakkestrøm Rosenbæk, Kvalitet og Lægemidler, Nære Sundhedstilbud Regional Lægemiddelkonsulent Karen Pedersen, Kvalitet og Lægemidler, Nære Sundhedstilbud Risikomanager Lene Bjerregaard, Kvalitet og Lægemidler, Nære Sundhedstilbud Klinisk farmaci chef Peter Mielche, Hospitalsapoteket Region Midtjylland Klinisk farmaci chef Susie Vand, Hospitalsapoteket Region Midtjylland Innovationskonsulent, Christian Bjerrum, Hospitalsenheden Vest

3 Indholdsfortegnelse Fuldmægtig Inger Bonde Kristensen, Sundhedsplanlægning Specialkonsulent Henrik Rugholm Svejgaard, Sundhedsplanlægning Afbud: Lægefaglig direktør Claus Thomsen, AUH Ledende overlæge, Steen Husted, Medicinske Afdeling, Hospitalsenhed Vest Overlæge Sune Puggaard Vogt Straszek, Psykiatrien i Region Midtjylland, AUH Vicedirektør Rikke Skou Jensen, Sundhedsplanlægning Hospitalsfarmaceut Ane Mortensen, Hospitalsapotek Region Midtjylland, Afdeling Viborg

4 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Temadrøftelse om polyfarmaci og patientinddragelse 2 3 Samarbejde mellem Strategisk Kvalitet og Den regionale Lægemiddelkomité 8 4 Godkendelse af kommissorium for specialistgrupperne 10 5 Godkendelse af regional retningslinje for behandling af blødning under dabigatran (Pradaxa ) behandling 11 6 Gensidig Orientering 12

5 Godkendelse af dagsorden Administrationen indstiller, at dagsordenen godkendes Beslutning Dagsordenen blev godkendt.

6 Temadrøftelse om polyfarmaci og patientinddragelse Administrationen indstiller, at Den regionale Lægemiddelkomité drøfter, hvordan Lægemiddelkomitéen kan støtte op om arbejdet med polyfarmaci og patientinddragelse. Sagsfremstilling I aftale om Budget 2014 for Region Midtjylland vedtog Regionsrådet et antal hensigtserklæringer. Relevant for Den regionale Lægemiddelkomité er følgende hensigtserklæring: Polyfarmaci. En række patienter - særligt en stor andel af de ældre medicinske patienter - ordineres en række forskellige medicinske præparater (polyfarmaci). Regionsrådet ønsker, at Den Regionale Lægemiddelkomite i sit arbejde har et særligt fokus på dette område, herunder hvordan den faglige og patientoplevede kvalitet på området kan styrkes. Lægemiddelkomitéen undersøgte i marts 2014 hvilke initiativer, der var igangsat i Regionen i forhold til polyfarmaci. Konklusionen blev, at der allerede arbejdes meget med polyfarmaci, og at der var flere forskellige projekter i gang. Det blev derfor besluttet ikke at sætte gang i yderligere initiativer vedr. polyfarmaci. I forhold til patientinddragelse konstaterede Lægemiddelkomitéen, at patientinddragelse allerede er en stor del af den daglige klinik og således i sig selv ikke noget nyt. Det nye var fx brugen af standardiserede beslutningsværktøjer. Klinisk Farmakologisk Afdeling udarbejdede en rapport omkring brugen af beslutningsværktøjer, og Lægemiddelkomitéen er blevet orienteret om projektet Det brugerinddragende hospital på AUH. Polyfarmaci og patientinddragelse er fortsat store fokus områder, og på sidste møde i Lægemiddelkomitéen blev det besluttet at afholde en ny temadrøftelse omkring polyfarmaci og patientinddragelse. Til dagens temadrøftelse er der inviteret oplægsholdere, der arbejder indenfor polyfarmaci, patientinddragelse og brugen af patienternes egen medicin under indlæggelse. Desuden er der udarbejdet et notat over nogle af de projekter/initiativer, som er igangsat af Hospitalsapoteket, Klinisk Farmakologisk Afdeling og Nære Sundhedstilbud under overskriften polyfarmaci og patientinddragelse. Formålet med temadrøftelsen er at få indblik i nogle af de mange projekter/initiativer, og drøfte hvordan Lægemiddelkomitéen kan støtte op om disse. Alternativt om der i regi af Lægemiddelkomitéen skal startes et selvstændigt projekt.

7 3 Program 1. Introduktion til polyfarmaci /Regionale Lægemiddelkonsulent Lise Bakkestrøm Rosenbæk 2. Patientinddragelse og compliance /Farmaceut Anupma Dhanda Farrington 3. Polyfarmaci i geriatrien /Overlæge Lotte Sejr Kirring 4. Oplæg fra KFA /Overlæge i Kliniske farmakologi Ljubica Andersen 5. Projektet min medicin med /Kvalitetskonsulent Jeanette Henriksen 6. Medicintjek i praksis /Regionale Lægemiddelkonsulent Lise Bakkestrøm Rosenbæk 7. Satspuljeprojekt Tværsektoriel og tværfaglig indsats med tilbud om medicingennemgang til borgere, der er i behandling med antipsykotisk medicin /Regional Lægemiddelkonsulent Karen Pedersen 8. Polyfarmaci og patientinddragelse i almen praksis /Praktiserende læge Poul Kraghede. 9. Opsamling og generel drøftelse /Formand Jørgen Schøler Kristensen Beslutning Lægemiddelkomitéen vil gerne takke alle oplægsholdere for nogle inspirerende oplæg. Lægemiddelkomitéen har fået indblik i nogle af de mange tiltag, der er indenfor området polyfarmaci og patientinddragelse. Dagens program: 1. Introduktion til polyfarmaci /Regionale Lægemiddelkonsulent Lise Bakkestrøm Rosenbæk Lise startede med at give nogle fakta omkring polyfarmaci. I Region Midtjylland er ca. 10%, svarende til ca patienter, i polyfarmacibehandling, når polyfarmaci defineres som, at patienten er i behandling med 6 eller flere lægemidler dagligt. Det ses at jo ældre patienterne er, jo flere lægemidler er de i behandling med. 80% af de patienter der får 20 lægemidler eller derover er 60+ år. Der skal her gøres opmærksom på at data er på tilskudsberettigede lægemidler, dvs. inkl. antibiotika men fx ikke sovemedicin. Desuden kan en lægemiddelgruppe optræde flere gange, hvis der fx er foretaget et analogskifte i den målte periode. Det ses at polyfarmacipatienterne primært er i behandling med hjertemedicin, blodfortyndende lægemidler, og lægemidler mod smerter, depression, KOL og diabetes. Der er også geografiske forskelle i regionen, hvor bl.a. Horsens og Norddjurs topper med flest polyfarmacipatienter, der henvises til vedhæftede præsentation. 2. Patientinddragelse og compliance /Farmaceut Anupma Dhanda Farrington Anupma havde i sit arbejde fokus på adherence og patientinddragelse. Manglende adherence har konsekvenser for patienternes helbred med øgede omkostninger i sundhedssystemet og samfundet generelt. I dag bliver adherence ikke adresseret tilstrækkeligt i konsultationen med patienterne. Til formålet er der udarbejdet et dialogværktøj PICAS- SO, som skal hjælpe lægerne og patienterne med at tale om udfordringerne ved adherence. Formålet med dialogværktøjet er at styrke læge-patient relationen, at kvalificere kendte faktorer med effekt på adherence og at adressere barrierer for adherence. PI- CASSO er afprøvet i et pilot projekt på Bispebjerg Hospital og Gentofte Hospital, og har

8 4 vist at, det hjælper patienterne med at adressere deres udfordringer, at identificere tidligere ukendte barrierer for adherence og at initiere en fokuseret dialog mellem læge og patient. Nu ønskes dialogværktøjet udbredt til et større antal patienter ved blandt andet at afprøve dialogværktøjet i Region Midtjylland i samarbejde med praktiserende læger i regionen. De praktiserende læger i RLK udtrykte umiddelbar interesse for at være med til at afprøve værktøjet. Anupma kontakter regionshuset med henblik på et samarbejde. 3. Polyfarmaci i geriatrien /Overlæge Lotte Sejr Kirring Klinik for multisygdomme og polyfarmaci er et tilbud til praktiserende læger, der kan henvise patienter med flere medicinske (inkl. psykiatriske) sygdomme, hvis det opleves, at det er samspillet mellem de forskellige sygdomme, der er problemet. På baggrund af diverse undersøgelser, samtaler med patienten og medicingennemgang afholdes en tværfaglig konference, hvor et muligt videre ambulant forløb drøftes eller det besluttes, at patienten afsluttes til egen læge. Patienten orienteres om den samlede konklusion af overlægen og koordinatoren. Klinik for multisygdomme og polyfarmaci har eksisteret siden marts Klinikken har åbent to dage om ugen og har indtil nu haft 130 patienter henvist. Klinik for ældresygdomme består af et lille team af geriatere, sygeplejersker, terapeuter og klinisk farmaceut. De tager sig af akut indlagte geriatriske patienter, hvor der er funktionstab, multimorbiditet og/eller comorbiditet, polyfarmaci og/eller sociale udfordringer. Der afholdes et målsætningsmøde sammen med patienten og evt. pårørende, der skal afklare hvad der er patientens behov/udfordringer. Patienterne udskrives til opfølgning i geriatrien, og ved subakutte og hurtigt udskrevne patienter tager teamet fx på hjemmebesøg. Efter afslutning af det ambulant forløb skriver den kliniske farmaceut i samarbejde med geriater i afsluttende notat til patientens egen læge og hjemmesygeplejerske. Af notatet fremgår det hvilke ændringer der har været i forløbet og begrundelserne herfor. Klinikken har i sin nuværende form eksisteret siden april 2015 og har haft ca. 250 patienter siden da. 4. Oplæg fra KFA /Overlæge i Klinisk farmakologi Ljubica Andersen Ljubica Andersen er ansat på Akut modtagelsen på Aarhus Universitetshospital som akut læge samtidig med at hun er speciallæge i klinisk farmakologi. Ljubica ser mange patienter blive indlagt eller komme i akut modtagelsen enten direkte pga. lægemiddelbehandlingen eller med lægemidlerne som medvirkende årsag. Det er vigtigt at have fokus på patienternes lægemiddelbehandling, også i akut modtagelsen, da mange indlæggelser måske derved kunne undgås og derved direkte at hjælpe med til at gøre noget ved de lægemiddelrelaterede problemer, som koster samfundet dyrt. Klinisk farmakologisk afdeling bør deltage ved de daglige morgenkonferencer i Akut Modtagelsen sammen med de andre specialer, med henblik på at bidrage med relevante lægemiddelfaglige input for alle indlagte patienter, samt have muligheden for at udpege patienter, som kan have glæde af et opfølgende besøg i et polyfarmaciambulatorium bemandet med læger med særlig interesse for lægemiddelbehandling/kliniske farmakologer. Lægerne i polyfarmaciambulatoriet har muligheden for at gennemføre konkrete ændringer i patienternes medicin ved at se dem så mange gange som det er nødvendigt for at opnå en tilbundsgående medicinsanering. 5. Projektet min medicin med /Kvalitetskonsulent Jeanette Henriksen Formålet med projektet er at forbedre kvaliteten af og sikkerheden i lægemiddelbehandlingen under og efter en indlæggelse. Dette skal ske ved at ændre medicinarbejdsgan-

9 5 gene således, at patienterne fremadrettet skal medbringe og administrere eller få administreret egen medicin under en indlæggelse - så vidt muligt ligesom det foregår i hjemmet og at medicineringsprocessen (medicinsamtale, dosering og administration) i forhold til ny eller supplerende medicin fremover skal foregå på stuen i et tæt samarbejde mellem patient/pårørende og læge/sygeplejerske. Baggrunden for projektet er et ønske om, at personalet opnår en bedre og hurtigere viden om patientens vanlige behandling under indlæggelse. Dette skyldes blandt andet at der i dag benyttes oplysninger om patientens medicin i det Fælles Medicinkort (FMK), men disse data fortæller ikke noget om, hvorledes patienten passer sin behandling. Projektet afprøves på ortopædkirurgisk og onkologisk afdeling på Hospitalsenheden Vest. De foreløbige erfaringer viser, at der opnås bedre medicinanamnese, at mange akutte patienter ikke bør være selvadministrerende, at flere patienter kan være selvadministrerende end forventet, at flere patienter spørger til medicineringen og at det bliver tydeligere hvilke patienter, der har brug for hjælp til medicinering efter udskrivelsen. Der er nogle potentielt gode fordele ved dette projekt, som hvis det udbredes over hele regionen kan være med til at forbedre medicineringen for rigtig mange patienter med ganske få midler. Projektets afslutning afventes og den endelige evaluering af dette inden RLK overvejer yderligere ift. at foreslå en evt. regional implementering. 6. Medicintjek i praksis /Regionale Lægemiddelkonsulent Lise Bakkestrøm Rosenbæk "Medicintjek i praksis" er et tilbud til praktiserende læger om medicingennemgang på ældre polyfarmaci patienter. Medicingennemgangene udføres på baggrund af en medicinliste, henvisning med relevante oplysninger fra praktiserende læge samt lab. data og diagnoser. Den praktiserende læge får en tilbagemelding fra farmaceuten på de enkelte patienter. Tilbagemeldingen er skriftlig og men også gennemgås i praksis alt efter lægens ønske. "Medicintjek i praksis" afprøver også et kommunalt samarbejde om medicingennemgang. Her er det kommunen, der inkluderer borgere, beskriver hvilke symptomer den enkelte borger har og indsender materialet til "Medicintjek i praksis". Tilbagemeldingen fra farmaceuten sendes til lægen. I en kommune har lægen, hjemmesygeplejersken og farmaceuten sammen gennemgået interventionsforslagene for de enkelte borgere. Tilbuddet "Medicintjek i praksis" har eksisteret siden marts 2014 og har gennemført 82 medicingennemgange. 7. Satspuljeprojekt Tværsektoriel og tværfaglig indsats med tilbud om medicingennemgang til borgere, der er i behandling med antipsykotisk medicin /Regional Lægemiddelkonsulent Karen Pedersen Projektet er et tværsektorielt samarbejde i Region Midtjylland mellem Psykiatrien, de praktiserende læger, de kommunale og regionale botilbud, Hospitalsapoteket samt Klinisk Farmakologisk Afdeling, AUH. Målgruppen er borgere, der er i behandling med antipsykotisk medicin i doser, der overstiger det anbefalede, og/eller som får tre eller flere antipsykotika. Kommunerne hjælper med inklusion af borgere, der er i kommunalt regi. Formålet med projektet er at optimere behandlingen af borgere i målgruppen. Målgruppen er estimeret til at være personer.

10 6 Borgerne i målgruppen tilbydes medicingennemgang, som i første omgang foretages af en farmaceut. Medicingennemgangene bliver derefter diskuteret i et tværfagligt medicinteam bestående af en klinisk farmakolog, en psykiater, en praktiserende læge og en farmaceut. Det har vist sig at være meget vanskeligt at finde patienterne, da det ikke er tilladt at bruge receptdata, hvorefter det ville være muligt at tage kontakt til borgerens praktiserende læge. Projektet er derfor afhængigt af, at kommunerne ved, hvor patienterne er, men da kommunen ikke altid er involveret i patienternes medicinering, er det en større udfordring end forventet. Efter ½ år er det lykkedes at få 20 patienter igennem. De 20 patienter har været meget svært medicinerede. 8. Polyfarmaci og patientinddragelse i almen praksis /Praktiserende læge Poul Kraghede. Praktiserende læge Poul Kraghede gav nogle eksempler på udfordringerne med polyfarmacipatienter og sektorovergange set fra almen praksis. Poul Kraghede gav eksempler på, hvorfor det er svært for udefrakommende at lave en medicingennemgang på patienten, da de ikke kender patientens historie og tidligere medicinering. Desuden var der fokus på barriererne ved seponering. 9. Opsamling og generel drøftelse /Formand Jørgen Schøler Kristensen Efter oplæggende var der en generel drøftelse af initiativerne omkring polyfarmaci, patientinddragelse og barriererne for gennemførelse af medicingennemgange. Hovedpointerne fra drøftelsen er her summeret op: Der fortages rigtig mange indsatser med medicingennemgange på de tunge og svære patientgrupper fx kronikere, ældre og psykisk syge. Der er tale om indsatser for få patienter, som der bruges forholdsvis mange ressourcer på. Spørgsmålet er, hvordan vi får fat på den "brede" patientgruppe, og hvad med den gruppe af patienter, som ingen rigtig ser? Det blev diskuteret om medicingennemgang skal være mere udbredt på hospitalerne eller om ikke de ligger bedre i almen praksis. Et helt konkret forslag gik på, at der oprettes et specialkorps med fokus på medicin fx på akut-afdelingerne, der fungerer som én indgang til hospitalerne. Udfordringen ved dette er at patienterne ofte er akut syge, dvs. at man ikke kan ændre på anden medicin end den der eventuelt er involveret i indlæggelsen og selve det akutte forløb. Dernæst er patienten meget kort tid på akut modtagelsen, hvilket betyder at alle de lægemidler der skal aftrappes over længere tid ikke kan røres, medmindre patienten er med på at gå til egen læge m.h.p. fremadrettet observation for effekt. Der er efterhånden lavet mange undersøgelser af effekten af medicingennemgang, og der er ikke fundet en effekt. Det har nogen steder været forsøgt, at hospitalerne på baggrund af en medicingennemgang har sendt forslag til ændringer af patientens medicin til den praktiserende læge. Dette har vist sig vanskeligt at gennemføre, og det er er så vidt vides ikke undersøgt i hvilket omfang de praktiserende læger har gennemført en medicingennemgang baseret på et notat modtaget fra hospitalet. I forhold til compliance/adherence er det relationen mellem patient og læge (eller andet fagpersonale), der er afgørende. Dialogværktøjet PICASSO kan vise sig at have en god indflydelse på læge/patientkommunikationen og dermed patientens medicinering. Samtidig er det simpelt og vil være relativt udgiftsneutralt at indføre på alle hospitaler og hos de praktiserende læger. Omvendt vil dialogværktøjet

11 7 kun blive brugt hos de patienter, der henvender sig til læge/hospital, og der vil fortsat være en tungt medicineret gruppe patienter, som ikke nås da de ikke komme i sundhedsvæsenet (fx de svært psykisk syge patienter og de mindst ressourcestærke). FMK er et rigtig godt redskab, men alligevel sker der noget i sektorovergangene. Der er udfordringer i forhold til tid og tekniske løsninger, men når FMK altid er opdateret, har vi gjort meget for patientsikkerheden. Kommunesamarbejdet skal fortsat være i fokus. Lægemiddelkomitéen vil på baggrund af oplæggene og den efterfølgende drøftelse udarbejde et katalog over, hvad vi har hørt og med forslag til, hvad Lægemiddelkomitéen kan arbejde videre med. Kataloget fremlægges og drøftes på næst møde i Lægemiddelkomitéen. Præsentationerne fra dagens temadrøftelse vedhæftes referatet og ligges også på Lægemiddelkomitéens hjemmeside. Bilag _Notat om polyfarmaci og patientinddragelse_rlk

12 Samarbejde mellem Strategisk Kvalitet og Den regionale Lægemiddelkomité Administrationen indstiller, at det drøftes, om Strategisk Kvalitet og Den regionale Lægemiddelkomité kan finde et konkret projekt at arbejde sammen om. Sagsfremstilling I Strategisk Kvalitet varetages overordnede strategiske og koordinerende opgaver inden for patientsikkerhed, kvalitetsudvikling og kvalitetsmonitorering på sundhedsområdet. Hvert år udgiver Strategisk kvalitet en årsrapport for arbejdet med patientsikkerhed i Region Midtjylland. I forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten er der set på, hvilke hændelser, der fører til alvorlig skade eller død for patienterne. Ved en gennemgang af de rapporterede hændelser i 2015, der er rapporterede som alvorlige og dødelige, er der blandet andet identificeret problemstillinger i forhold til risikopatienter og risikomedicin. Blodfortyndende medicin udgør generelt en stor udfordring og er også et af de kendte risikosituationslægemidler, der er udpeget af Styrelsen for Patientsikkerhed. Hændelserne relaterer sig til manglende forebyggende blodfortyndende behandling efter kirurgi, manglende behandling med lav molekylær heparin indtil INR er i niveau, manglende ophør med Fragmin efter INR er i niveau eller manglende opfølgning på INR. Derudover ses en række hændelser omkring administration eller ordination af medicin, hvor intravenøs medicin og de andre kendte risikosituationslægemidler giver anledning til skader. Med baggrund i årsrapporten og i temadrøftelsen om polyfarmaci og patientinddragelse drøftes det om Strategisk Kvalitet og Den regionale Lægemiddelkomité kan finde et konkret projekt at arbejde sammen om. Beslutning Afdelingschef Mette Kjølby orienterede om, at kontoret Kvalitet og Lægemidler bliver lagt ind under Koncern Kvalitet, hvorfor et tæt samarbejde vil være meget oplagt. Koncern Kvalitet skal bl.a. have fokus på det gode patientforløb. Der er behov for at få bragt data mere på banen - bruger vi fx de data vi har optimalt? Lægemiddelkomitéen oplever, at der mangler et konneks mellem Koncern Kvalitet og Lægemiddelkomitéen, fx i forhold til beslutningen om at skiftet fra Fragmin til Innohep - hvad har det haft af konsekvenser for patientsikkerheden?

13 9 Det blev aftalt, at når kontoret Kvalitet og Lægemidler er blevet en del af Koncern Kvalitet afholdes et møde, hvor det nærmere drøftes, hvordan Lægemiddelkomitéen og Koncern Kvalitet kan arbejde sammen. Bilag Patientsikkerhedsårsrapport 2015

14 Godkendelse af kommissorium for specialistgrupperne Administrationen indstiller, at Den regionale Lægemiddelkomité godkender kommissoriet for Specialistgrupperne og Notatet om arbejdsgange ved specialistgruppemøder under Den regionale Lægemiddelkomité. Sagsfremstilling Som følge af den nye organiseringen af Den regionale Lægemiddelkomité er der fortaget en opdatering af kommissoriet for Specialistgrupperne, og af Notatet om arbejdsgange ved specialistgruppemøder under Den regionale Lægemiddelkomité. Kommissoriet beskriver rammerne og opgaverne for specialistgrupperne, mens notatet er en mere deltaljeret beskrivelse af ansvar og opgaver, der skal løses, når der skal afholdes et specialistgruppemøde. Både Kommissoriet og notatet er primært opdateret i forhold til sekretariatsfunktion, der er overgået til Hospitalsapoteket. Desuden er der fortaget få ændringer i forhold til de erfaringer, der er gjort i forbindelse med arbejdet med specialistgrupperne. Beslutning Den regionale Lægemiddelkomité godkendte kommissoriet for Specialistgrupperne og Notatet om arbejdsgange ved specialistgruppemøder under Den regionale Lægemiddelkomité. Bilag _UDKAST_ Kommissorium_specialistgrupperne _UDKAST_Notat om arbejdsgang ved SPGmøder

15 Godkendelse af regional retningslinje for behandling af blødning under dabigatran (Pradaxa ) behandling Administrationen indstiller, at Den regionale Lægemiddelkomité godkender den regionale retningslinje for behandling af blødning under dabigatran (Pradaxa ) behandling. Sagsfremstilling I november 2015 blev lægemidlet Praxbind godkendt. Praxbind er en specifik antidot til Pradaxa (dabigatran), som virker ved at ophæve dabigatrans antikoagulerende virkning, fx: inden akutte operationer/akutte procedurer ved livstruende eller ukontrolleret blødning. Specialistgruppen for koagulation har udarbejdet en fælles regionale retningslinje for behandling af blødning under dabigatran (Pradaxa ) behandling. Retningslinjen har været sendt i høring via: Hospitalsledelserne, cc. kvalitetsorganisationerne Specialerådet for kardiologi Specialerådet for Kliniske Farmakologi Specialerådene for de kirurgiske specialer Høringssvarene har kun indeholdt positive tilbagemeldinger og ikke nogen reelle ændringsønsker. Beslutning Den regionale Lægemiddelkomité godkendte den regionale retningslinje for behandling af blødning under dabigatran (Pradaxa ) behandling. Bilag Høring_Praxbind og blødning under dabigatran (Pradaxa) behandling

16 Gensidig Orientering Sagsfremstilling Principper for prioriteringer for sygehusmedicin. Med afsæt i en række oplæg af repræsentanter fra blandt andre Lægemiddelindustrien, Danske Regioner, Lægeforeningen og Danske Patienter har sundhedsordførere fra Folketingets partier drøftet prioriteringer i sundhedsvæsnet. Partier er nået til enighed om en række overordnede principper, der fremadrettet skal fungere som en slags hegnspæle for prioriteringer inden for sygehusmedicin. I hovedtræk ser de syv prioriteringsprincipper for sygehusmedicin ud som følger: 1. Faglighed 2. Uafhængighed 3. Geografisk lighed 4. Åbenhed 5. Hurtig ibrugtagning af ny, effektiv medicin 6. Mere sundhed for pengene 7. Adgang til behandling Læs mere i bilaget: Principper for prioriteringer for sygehusmedicin. Regionerne medicinpulje Regionernes uafhængige medicinpulje støtter i år 12 forskningsprojekter. I alt bliver der givet 22 mio. kr. til de udvalgte projekter, som bl.a. skal sikre, at patienter får den rigtige medicin og de bedste muligheder inden for områder som hjertesvigt, tuberkulose og psykiatriske lidelser. I alt har Danske Regioner modtaget 115 ansøgninger i denne ansøgningsrunde, og det er en lille stigning sammenlignet med forrige år. Der er en lang række forsøg, som lægemiddelvirksomhederne ikke har økonomisk interesse i at gennemføre. Regionerne har etableret den fælles medicinpulje for at sikre en mere præcis anvendelse af medicin til gavn for patienter og samfundsøkonomien. I vedlagte bilag er en oversigt over de 12 projekter som har modtaget tilskud fra Regionernes Medicinpulje i år. Udlevering af stoffet pregabalin i henhold til ny bekendtgørelse. I november 2015 blev der vedtaget en ny bekendtgørelse, der skulle sikre, at apotekerne solgte de billigere kopipræparater af stoffet pregabalin til patienter med angst og epilepsi, mens det dyrere originalpræparatet Lyrica kun udleveres til patienter med smerter. Region Midtjylland har fulgt implementering af lovgivningen tæt. En opfølgning fra december 2015 indikerede, at lovgivningen ikke blev fulgt i fuld omfang. Region Midtjylland

17 13 rettede derfor i februar 2016 henvendelse til Danmarks Apotekerforening, som fulgte op på sagen. En opfølgning i marts 2016 viser, at henvendelsen har haft effekt - andelen af solgte billigere pakninger (kopipræparaterne) er øget især i Region Midtjylland. Indsatsen skønnes indtil nu at have medført en årlig besparelse på ca. 4 mio. kr. og der vil sandsynligvis blive yderligere besparelser hen over året (op til ca. 12 mio. kr.). Der følges løbende op på, om der er behov for yderligere initiativer. Håndtering af udlevering af lægemidler til udrensning af patienter. På mødet den 16. marts 2016 besluttede Den Regionale Lægemiddelkomité at fastholde proceduren med at sende udrensningsmidler hjem til patienten, frem for at patienten selv skal afhente udrensningsmidlerne på apoteket. Hospitalsapoteket blev bedt om at kortlægge den nuværende udlevering og komme med et forslag til eventuel optimering. Hospitalsapoteket har været i kontakt med Afdeling for Folkeundersøgelser på Regionshospitalet Randers, der er ansvarlige for tarmkræftscreeningsprogrammet i Region Midtjylland. De oplyser, at de står for indkaldelsen til tarmkræftscreeningen i hele regionen, og at de selv sender svarbrev inkl. Moviprep til de patienter, hvor der er et positivt svar. I 2015 var det ca borgere, og de estimerer, at det fortsætter på samme niveau i 2016 og Fra 2018 skal de indkalde hvert 2. år i stedet for hver 4., så der kan tallet komme til at stige. Afdeling for Folkeundersøgelser mener ikke, at det vil være rationelt at overdrage udsendelsen af Moviprep til Hospitalsapoteket, da de også skal sende andre ting med ud til patienten. Der er 4 screeningsenheder i regionen (Randers, Viborg, Herning og Horsens), og de står selv for udsendelse af Moviprep, hvis der er behov for opfølgende koloskopier. Afdeling for Folkeundersøgelser estimerer, at det drejer sig om 30-40% af de 5000 patienter fordelt på de 4 enheder (i gennemsnit patienter pr. enhed). De opfølgende undersøgelser behøver ikke altid være med det samme, men kan for nogen vente fx et år, og det er ikke altid Moviprep, der sendes ud. Det eneste udrensningsmiddel, der er omfattet af aftalen om vederlagsfri udlevering af medicin er Moviprep til tarmkræftscreening, og da den afdeling, der har det store forbrug af dette, ikke har behov for hjælp til at håndtere udsendelsen, har Hospitalsapoteket valgt ikke at gå videre med sagen. Ændringer til den regionale rekommandationsliste. Siden sidste møde i Lægemiddelkomitéen har der været møde i følgende specialistgrupper: Geriatri Diabetes Astma/KOL Det urogenitale system og kønshormoner Specialistgruppernes ændringer til rekommandationslisten kan ses i vedlagte bilag. Beslutning Formanden orienterede om, at KRIS har besluttet ikke at anbefale Orkambi som standardbehandling til behandling af cystisk fibrose. KRIS har i stedet foreslået ansøger, at

18 14 igangsætte et protokolleret studie med klare endemål og inklusionskriterier, der omfatter de efter danske forhold mest relevante patienter. Udmeldingen fra KRIS har givet nogen usikkerhed om igangsætning og finansiering af behandling med Orkambi, da Region Midtjyllands økonomiske refusionsmodel for hospitalsmedicin betyder, at hospitalerne/afdelingerne får medicinudgifterne finansieret, når de nationale anbefalinger efterleves. I den forbindelse er udgangspunktet, at det er nationalt anbefalede standardbehandlinger, der finansieres ikke nye protokoller (hvor evidensen er mere usikker). Sundhedsdirektørkredsen slog fast på deres møde den 10. juni 2016, at regionerne ikke iværksætte protokolleret behandling med Orkambi på baggrund af beslutningen i KRIS. Orienteringen blev tager til efterretning. Bilag Princippapir-om-prioritering-for-sygehuslaegemidler Projekter som har modtaget tilskud fra Regionernes Medicinpulje i _Ændringer til rekommandationslisten