Høringsnotat. - Behandling af høringssvar, marts-april. Esbjerg-Lunderskov

Transkript

1 Høringsnotat - Behandling af høringssvar, marts-april Esbjerg-Lunderskov

2 Høringsnotat Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø ISBN:

3 Høringsnotat Indhold Side Forord 4 Baggrund 5 Politisk aftale 5 Inddragelse af offentligheden 5 Den videre proces 6 Læsevejledning 6 Generelt om projektet 7 Generelt 7 Eldriftsservitut 8 Trafikale gener 9 Rekreative interesser 11 Beplantning 12 Anlægsarbejder 13 Vægtbegrænsninger 13 Generelt 13 Storegade 15 Krogsgårdsvej 15 Bendiksensvej 16 Kærvej 16 Estrupvej 17 Rovedvej 19 Horskærvej 20 Holsted og Gørding overkørsel 21 Påvirkninger 22 Natur 22 Elektromagnetisme 22 Støj 24 Ekspropriation og arealinddragelse 24 Kommunikation 26

4 Forord Dette høringsnotat dokumenterer den offentlige høring, som Banedanmark har gennemført om elektrificeringen af jernbanestrækningen Esbjerg- Lunderskov. Elektrificeringen giver muligheder for at anvende el-tog, og skaber rammerne for en mere moderne og miljøvenlig jernbane, med billigere og mere stabil drift. Med elektrificering af Esbjerg-Lunderskov bliver det muligt at køre med el-tog på hele strækningen mellem København og Esbjerg. Dette giver endvidere muligheder for at tilrettelægge materielanvendelsen i hele Danmark bedre. Grundlaget for den offentlige høring var en høringsudgave af miljøredegørelsen for projektet. Høringen fandt sted i perioden 1. marts til 28. april I løbet af høringsperioden blev der afholdt to borgermøder i hhv. Bramming og Vejen. Banedanmark har modtaget 14 høringssvar fra både borgere, foreninger og offentlige myndigheder. Alle henvendelser er behandlet i dette høringsnotat og de indgår i det endelige projektforslag i det omfang det kan lade sig gøre inden for de tekniske, økonomiske og miljømæssige rammer. Martin Munk Hansen Områdechef, Anlægsudvikling Høringsnotat 4 Forord

5 Baggrund Politisk aftale Med den politiske aftale Elektrificering af jernbanen mv. af d. 7. februar 2012 er elektrificering af strækningen mellem Esbjerg og Lunderskov besluttet. Elektrificeringen skal være med til at skabe rammerne for en mere moderne jernbane med bedre, billigere og mere stabil drift. Med elektrificering af Esbjerg-Lunderskov er det politisk besluttet, at det allerede fra 2015 bliver muligt at køre med el-tog på hele strækningen mellem København og Esbjerg. Projektet vil gavne miljøet og klimaet, da elektrificeringen bidrager til, at jernbanen i stigende grad gøres uafhængig af fossile brændstoffer. Eldrevne tog til hastigheder over 160 km/t er tilmed billigere end tilsvarende dieseltog både i anskaffelse og i efterfølgende drift. Elektrificeringen kræver bl.a., at der gennemføres beskyttelse af de elektriske installationer til signalsystemer langs banen. Banestrækningen mellem Esbjerg og Lunderskov er allerede delvis klargjort til elektrificering, og derfor kan denne strækning elektrificeres relativt billigt. Inddragelse af offentligheden I forbindelse med projektet har Banedanmark afholdt to høringer først i forbindelse med idéfasen og senest i forbindelse med offentliggørelsen af en høringsudgave af miljøredegørelsen for projektet. Formålet med de to høringer er at informere om projektet og at inddrage offentligheden, således at alle personer, kommuner, øvrige myndigheder, virksomheder, organisationer mv. kan være med til at forbedre projektet. Alle henvendelser er blevet registreret og offentliggjort i dette og et tidligere høringsnotat. Det vil sige at både skriftlige henvendelser i brev eller mail og mundtlige henvendelser i telefon eller til borgermøder indgår. Alle kommentarer og forslag er vurderet og indarbejdet i det omfang, de inden for de økonomiske, tekniske og miljømæssige rammer kan anvendes i projektet. I forbindelse med idéfasen blev der i sommeren 2012 sendt 7 idéer og forslag, som alle er behandlet i et høringsnotat, der er offentliggjort på Banedanmarks hjemmeside i efteråret Den anden offentlige høring blev gennemført fra den 1. marts. til d. 28. april på baggrund af en høringsudgave af miljøredegørelsen, som var tilgængelig på Banedanmarks hjemmeside. Høringen blev annonceret i lokale dagblade og ugeaviser, på Høringsportalen.dk og på Banedanmarks hjemmeside. Der indkom henvendelser fra i alt 14 borgere, kommuner, foreninger mv. Bagest i dette notat findes en liste over afsendere af henvendelser. Endvidere kan alle høringssvar læses på Banedanmarks hjemmeside i deres fulde længde. Høringsnotat 5 Baggrund

6 Den videre proces Med dette høringsnotat offentliggøres de indkomne høringssvar og Banedanmarks tilhørende bemærkninger. Efter høringsperioden har Banedanmark, under hensyntagen til høringssvarene, udarbejdet den endelige miljøredegørelse. Denne endelige miljøredegørelse vil indgå som en del af det endelige grundlag for projektet. Banedanmark forventer, at der går et helt år med forundersøgelser, myndighedsbehandling, detailprojektering, ekspropriationer og udbud af entrepriser inden anlægsarbejdet påbegyndes. Det er forventningen at bygning af broer gennemføres i 2014 og 2015, mens selve opsætningen af kørestrømssystemet først vil blive gennemført i efteråret/vinteren Læsevejledning Dette høringsnotat gengiver indholdet i henvendelserne fra høringsperioden og Banedanmarks kommentarer hertil. Banedanmark har søgt at referere indholdet af henvendelserne så loyalt som muligt. For at give læserne et samlet overblik over alle henvendelserne til projektet fremlægges ekstrakter af høringssvarene og Banedanmarks behandling heraf i tematisk form. Banedanmarks kommentarer følger så vidt muligt samme rækkefølge som den, de refererede høringssvar præsenteres i. Afsendere af høringssvar er opdelt i 3 grupper: B= Borger, F= Forening, M = Myndighed (offentlige myndigheder som kommune, region, kommunesamarbejde, tilsvarende offentlig instans). Afsendere af høringssvar har hver fået et nummer og en bogstavbetegnelse, og disse er oplistet i bilaget sidst i dette notat. De indkomne henvendelser kan ses i deres fulde ordlyd på Banedanmarks hjemmeside. Personer, der har kommet med spørgsmål eller kommentarer på borgermøderne bliver refereret i høringsnotatet med navns nævnelse og en bogstavbetegnelse for borgermødets lokalitet: MB= Bramming og MV= Møde Vejen. Bemærk Visse høringssvar indeholder så mange emner, at de enkelte spørgsmål er delt op og en borger kan derfor være repræsenteret med samme spørgsmål i flere kapitler (hvis spørgsmålet f.eks. omhandler elektromagnetisme og ekspropriation) Banedanmark har fortrinsvis refereret og besvaret generelle spørgsmål, der kan have interesse for alle. Nogle høringssvar har karakter af rene holdningstilkendegivelser og er derfor ikke kommenteret. Høringsnotat 6 Baggrund

7 Generelt om projektet Generelt Esbjerg kommune (7K) betragter projektet som et meget vigtigt projekt og hilser forbedringen af infrastrukturen velkommen. 7K roser desuden det foreløbige samarbejde. Dansk erhverv (13V) meddeler at de har gennemgået materialet og ikke har nogen bemærkninger til det. 7K undrer sig over at det i miljøredegørelsen er beskrevet at kommunerne skal vedtage kommuneplantillæg i overensstemmelse med det godkendte anlæg. 7K påpeger at der ikke bør udarbejdes en kommuneplanændring når der skal vedtages en anlægslov for strækningen. 7K spørger om det vil fremgå af det endelige materiale (den endelige miljøredegørelse) at kørestrømsanlægget vil blive forberedt til 200 km/t med dette projekt. Dette er allerede blevet bekræftet overfor kommunen af ministeren, men kommunen ønsker svar på om beslutningen kommer med i materialet. 7K mener at en lukning af banen i dele af anlægsperioden vil kunne kombineres med gennemførelse af fornuftige hastighedsopgraderinger. Banedanmark takker for samarbejdet og glæder sig ligeledes over den kommende forbedring i infrastrukturen. Banedanmark kan oplyse at Elektrificeringsloven der bl.a. vedrører denne strækning allerede er vedtaget. I denne er det specificeret at kommunerne skal vedtage kommuneplantillæg i overensstemmelse med det godkendte anlæg. Elektrificeringsloven træder i stedet for en Anlægslov for strækningen og lovgrundlaget er derfor allerede vedtaget. Det vil fremgå af det endelige materiale at kørestrømsanlægget vil blive forberedt til 200 km/t Elektrificeringen af Esbjerg-Lunderskov har til formål at sætte el på banen og ikke gennemføre andre projekter. Hvis der på et senere tidspunkt skal gennemføres en hastighedsopgradering af strækningen vil dette blive undersøgt i en ny VVM B vil gerne vide hvornår man indsætter de planlagte hurtigtog (esbjerg- Odense = 1 time). Birger Brodersen (MV) ønsker at vide hvad der sker med IC3 og IC4, når der købes nye el-tog og om IC togene så skal udfases? Birger Brodersen (MV) Høringsnotat 7 Generelt om projektet

8 ønsker desuden svar på om billetprisen falder, hvis el-tog er billigere at købe og i drift? Torben Thorsen (MB) ønsker at vide hvorfor banen fra Tjæreborg til Esbjerg ikke er flyttet så den kommer ind til Esbjerg syd for byen? Banedanmarks kommentar: Hvis man skal køres 1 time mellem Esbjerg og Odense vil det muligvis kræve at man sætter hastigheden mellem Esbjerg og Lunderskov op til 200 km/t. Dette vil derfor være et nyt projekt, som skal VVM vurderes. IC3 og IC4 er ikke elektriske tog og disse vil derfor blive udfaset på denne strækning. Det er DSB som skal køre på strækningen og beslutningen vedrørende materiel er derfor i deres regi. Foreløbigt er det planen, at starte med at køre med IR4 tog på strækningen. Folketinget har dog bevilget penge til at købe 15 el-tog, for at have tilstrækkeligt mange elektriske tog. Togene der kører til Aarhus kommer stadig til at være dieseltog, da der endnu ikke er elektrificeret hele vejen til Aarhus. Billetpriser bliver fastsat politisk, men umiddelbart forventes det ikke at billetterne bliver dyrere eller billigere pga. elektrificeringen. En bane syd for byen er blevet vurderet i forbindelse med det nye havnespor i Esbjerg. Den er dog blevet fravalgt, da det er meget dyrt at gennemføre. Samtidig har det ikke noget med elektrificeringen at gøre. Eldriftsservitut 5B udtrykker bekymring for om hans hus skal rives ned som følge af eldriftsservitutten. En borger fra borgermødet i Bramming udtrykte bekymring over at el-driftsservitutlinierne lå ind over deres hus. Vejen Kommune (8K) oplyser at eldriftsservitutten kan være i modstrid med gældende lokalplaner, men at dette vil blive klart i forbindelse med tinglysningsproceduren. Banedanmark eksproprierer ikke på baggrund af El-driftsservitutten. Der er en sikkerhedslinie på 10 m fra spormidte, men huse der ligger inden for denne grænse vil ikke blive eksproprieret. Hvis der er vinduer ud til el-ledningerne, vil de af sikkerhedsmæssige grunde blive lukket. Beplantning inden for 10 meters grænsen vil blive fældet og høje træer længere væk vil blive beskåret eller fældet for at sørge for en høj sikkerhed i forbindelse med højspændingsanlægget. Lokalplanerne skal ændres så de kommer i overensstemmelse med de godkendte anlæg. Ellers kommer lokalplanerne i strid med kommuneplanerne som skal rettes til ved kommuneplantillæg så det kommer i overensstemmelse med det godkendte anlæg. Høringsnotat 8 Generelt om projektet

9 En række beboere på Brønderslevvej, Hjørringvej, Sæbyvej og Ålborgvej (9B) udtrykker forundring over at Banedanmark i anden sammenhæng har pointeret, at der ikke vil blive fældet træer på fredede skovstrækninger. I denne miljøredegørelse bliver det til gengæld beskrevet at den nye eldriftservitut vil betyde at alle træer inden for en 10 meters grænse fra spormidte vil blive fældet. 9B ønsker derfor en afklaring på om fredskovbestemmelserne eller eldriftservitutten gælder langs banen. I forbindelse med jernbaneprojekter kan det være nødvendigt at skulle fælde arealer, der er udlagt som fredskov, da arealerne enten er nødvendige for at kunne etablere anlægget eller fordi der pålægges servitut om rådighedsindskrænkning (eldriftservitut). I forbindelse med fældning af fredskov, skal der etableres erstatningsskov. Skovloven (LBK nr. 945 af 24/09/2009) og Bekendtgørelse om erstatningsskov (BEK nr af ) danner lovgrundlaget for fastsættelse af de vilkår hvorpå fredskovspligten på et givent areal kan ophæves midlertidigt eller permanent. Naturstyrelsen er myndighed i forbindelse med skovlovssager. Trafikale gener Esbjerg kommune (7K) påpeger at Storegadebroens ombygning vil kræve en omkørselsvej (375 m), som ikke er mulig da både Grønvangsvej og Gammelby Strandvej er lukket for biltrafik. I stedet vil omkørselsvejen være på omkring 1 km. 7K mener at omkørselsvejen generelt bør gennemarbejdes af hensyn til trafikken og skoleveje. De nævner selv at dette vil blive gjort i næste fase af projektet. Ligeledes mener 7K at planlægningen af cykelstier bør gennemarbejdes i næste fase af projektet. Kurt Møller, Lars Lauridsen og Jørgen Kjær Madsen skriver på vegne af 3 landbrug i Bramming (12B) vedrørende broen ved Bendiksensvej. 12B påpeger at omvejskørslen bør udløse en kompensation, da den anviste omvejskørsel ikke kan benyttes af alle slags landbrugsmaskiner. Ved at bruge længere tid på transport af landbrugsmaskiner mener 12B at deres maskinpark ikke er tilstrækkelig stor. 12B påpeger at en enkelt af de 3 gårdes transportmængde på årsbasis kan være: 120 grisetransporter 370 korntransporter 35 maskintransporter 30 gylletransporter Ekstra længden på disse transporter vil ifølge 12B være ca. 14 km. Høringsnotat 9 Generelt om projektet

10 Banedanmark vil i detailplanlægningen i samarbejde med kommunen se på mulige løsninger for vejomlægninger. Banedanmark har ikke ansvar for cykelstier i kommunerne. Da dette ofte er en tilføjelse til den minimumsløsning Banedanmark lægger op til, vil det kræve kommunal medfinansiering. Banedanmark er dog åbne for at kommunen kommer med yderligere ønsker ifbm. broerne. Banedanmark anlægger cykelstier over banen i det omfang det har været ønsket og finansieret af kommunen. Banedanmark har i VVM-processen beskrevet de arealer som anlægget har brug for midlertidigt og permanent. Udbredelsen af disse arealer kan ændre sig i den efterfølgende detailprojektering. Kompensation for omvejskørsel osv. skal indbringes for Ekspropriationskommisionen som vil behandle sagen. Generelt kan man dog sige at broerne er underlagt vejreglerne og brugen af offentlig vej. Det vil sige at de kan ændres af kommunen, hvis det er hensigtsmæssigt. Det er normalt muligt at få tildelt kompensation for både midlertidig og permanent lukning af en bro, hvis man har en tildelt ret til at bruge en bestemt overkørsel DSB (14V) påpeger at der bør vælges løsninger der er til mindst mulig gene for passagerne. 14V ønsker desuden at der sættes midler af til afværgeforanstaltninger i anlægsfasen. 14V ønsker at blive kompenseret for eventuel forringelse af DSB s ejendomme som følge af eldriftsservitutten. 14V ønsker også at blive kompenseret for omkostninger i forbindelse med anlægsaktiviteterne. Michael Poulsen (MB) spørger hvad Banedanmark vil gøre for ikke at genere gods eller veteranbanedriften i anlægsperioden. Banedanmarks kommentarer Banedanmark kan enten vælge at lave en lille gene i lang tid eller en større gene i kortere tid. Det vil være en afvejning af gener og økonomi i den enkelte situation. DSB er lodsejere som alle andre langs banen og vil kunne søge erstatning gennem ekspropriationskommissionen som alle andre. Kompensation for eventuel merudgift for uregelmæssig drift, vil blive forhandlet efter den almindelige procedure mellem Banedanmark og DSB. Veteranbanedrift og gods vil kunne køre på andre tidspunkter og veterantog vil kun få lov til at køre på banen, hvis det ikke generer anlægsarbejdet og den øvrige drift. Høringsnotat 10 Generelt om projektet

11 Rekreative interesser 1B spørger om Banedanmark har tænkt sig at etablere en trampesti langs med jernbanen. 1B nævner som eksempel den trampesti der allerede er etableret ved Gamst Søenge. Banedanmarks hovedformål er at elektrificere strækningen og der er derfor ikke plan om at etablere nogle nye rekreative interesser langs banen. Banedanmark eksproprierer det areal der er nødvendigt for at gennemføre projektet og dette areal er nødvendigt som sikkerhedsafstand til banen. Uden for dette baneareal kan etableres en rekreativ sti, men dette vil være et kommunalt anliggende. Banedanmark opfordrer derfor til at problemstillingen bliver forelagt kommunen Esbjerg kommunes sekretariat for Børn og Kultur (2K), Jerne Idrætsforening (6F) og Esbjerg kommune (7K) påpeger at inddragelsen af Jerne Idrætsforenings lille boldbane vil påvirke mange børn, da boldbanen i dag især benyttet som boldbane til de mindste. 2K og 6F påpeger at arbejdstiden i forbindelse med inddragelse af arealet er estimeret til 9 mdr. De mener dog begge at en reetablering af boldbanen vil tage hhv. 6 mdr (2K) eller mdr. (6F). De påpeger begge at den samlede midlertidige ekspropriation vil være 2-3 fodboldsæsoner. 6F foreslår at reetableringsperioden kan afkortes ved at men benytter kunstgræs. Dette er 6F også meget interesseret i at overtage gratis bagefter. Desuden forslår 6F at arbejdspladsbelysningen etableres på en permanent måde så idrætsklubben kan overtage belysningen gratis efterfølgende. 6F beskriver at det er kommunens ansvar at finde et nyt areal hvis arealet skal bruges til noget andet. 2K påpeger at det eneste sted i Esbjerg der er ledig kapacitet på banerne er 10 km væk. 2K og 6F mener derfor at det kan betyde at mange af de mindste (som bruger banerne) vil melde sig ud af boldklubben. 6F gør opmærksom på at dette vil gå ud over deres foreningsliv og kioskindtægt. 2K og 6F mener på denne baggrund at Banedanmark bør finde et andet areal til arbejdsplads. Desuden ønsker 2K og 6F at være inddraget i arbejdet med hvornår arealet skal inddrages i håb om at arbejdet kan begrænses til så få fodboldsæsoner som muligt. Banedanmark kan oplyse at arbejdsperioden på Storegadebroen vil vare 9 mdr. startende fra efteråret Dette betyder at Banedanmark forventer at være færdig med arbejdet i sommeren Reetableringen af fodboldbanen kan derfor først starte i efteråret 2015 og dermed sandsynligvis være klar til spillere i foråret Banedanmark har ikke planlagt at benytte kunstgræs i reetableringen og arbejdslyset vil heller ikke kunne benyttes efterfølgende. Det har ikke været muligt at finde et andet arbejdspladsareal til Storegadebroen som både ligger tæt på arbejdspladsen og har den rette arealstørrelse. Høringsnotat 11 Generelt om projektet

12 Beplantning Esbjerg kommune (7K) beskriver at der er meget markant beplantning langs jernbanen i byerne Gørding, Bramming og Tjæreborg. 7K efterlyser en beskrivelse af om denne beplantning fældes og om den i så fald vil blive genplantet. I det hele taget mener 7K at Banedanmark i højere grad bør forholde sig til hvordan den landskabelige forandring kan blødes op ved f.eks. ny beplantning til at skjule forandringerne. Inger Petersen (MV) ønsker svar på hvordan fældningen af træer forløber og om der bliver ryddet ordentligt op bagefter. Kommissarius for ekspropriationer Jylland, og en fagmand vedrørende træer vurderer træer langs strækningen. De træer der ligger inden for de 10 m fra spormidte bliver fældet under alle omstændigheder og skulle der være træer længere væk, som kan være i fare for at vælte ind over ledningerne bliver de også fældet eller beskåret. Det er en vurdering der bliver taget i marken af fagmanden og kommissarius og der bliver givet erstatning til dem, som ejer grunden. Inspektionen vil sandsynligvis blive foretaget vinteren 2013/2014 Der bliver selvfølgelig ryddet op efter træfældningen. Genplantning af træer foretages af hensyn til flagermus og ikke af hensyn til eldriftsservitutten. Disse træer bliver plantet i nærheden af de fældede træer og da det varer noget tid inden de er flagermusegnede, bygger Banedanmark flagermuskasser i mellemtiden, så de har et sted at bo. Høringsnotat 12 Generelt om projektet

13 Anlægsarbejder Vægtbegrænsninger Flere borgere på borgermødet i Vejen har gjort opmærksom på deres utilfredshed med at der bygges 1:1 løsninger. Det har fejlagtigt været tolket som om Banedanmark byggede broen op til præcis samme vægtbegrænsning som før. I praksis bygger Banedanmark dog broerne til at være en standardbro efter dagens standard. Dette betyder på de fleste broer at maksimumsvægtbegrænsningen er 100 ton. Generelt Esbjerg Kommune (7K) foreslår at elektrificeringsprojektet skal have supplerende anlægsarbejder i form af en nærbanestation i Esbjerg Ø. 7K har fået udarbejdet en analyse der viser at en station i Esbjerg Ø er hensigtsmæssig og de mener at der vil opstå en synergieffekt hvis de to projekter etableres samtidig. 7K gør opmærksom på at de forudsætter at opsætningen af kørestrømsmaster vil blive opsat fra sporsiden. Dette vil eliminere behovet for arbejdsveje langs jernbanen. Arbejdsveje vil nemlig gå ud over udledning af overfladevand til vandløb. Vejen kommune (8K) konstaterer at valg og placering af vej- og stibærende broer er vigtig i forhold til den fremtidige byudvikling. I den forbindelse forventer Vejen kommune at vejreglerne følges og at broerne udføres med henblik på fremtidig brug. Etablering af en ny station ligger udenfor formålet med elektrificeringsprojektet. En ny station ville kræve en ny politisk beslutning og dette ville resultere i et nyt projekt og en ny VVM-proces. Kørestrømsmasterne vil blive sat op fra sporsiden, hvilket er årsagen til at Banedanmark ikke har behøvet ekspropriere areal til arbejdsveje langs jernbanen. Det er dog muligt at Banedanmark i forbindelse med træfældning og andet skal have adgang til banen med køretøjer. Banedanmark er enig i at placeringen af broerne er vigtig hvilket er årsagen til at de berørte kommuner er blevet inddraget tidligt i processen. Det foreløbige materiale er udarbejdet på baggrund af kommunens ønsker. Banedanmark følger altid de gældende vejregler i Danmark, dog uden de kommunale tilføjelser der kan være. Høringsnotat 13 Anlægsarbejder

14 Ved de broer som fjernes forventer 8K og Flemming Jensen (MV) at vejdæmningerne fjernes og arealerne reetableres så de indpasses i det omgivne landskab. Vejen kommune har deres egen vejklassificeringsplan som bl.a. arbejder med bredere veje end vejdirektoratet. Vejen kommune (8K) indstiller til at Banedanmark benytter Vejen kommunes vejklassificeringsplan. 8K anbefaler desuden at horisontal og vertikalkurver dimensioneres til stopsigt på 60 meter. Vejen kommune (8K) påpeger at der skal tages hensyn til naboerne hvis der fortages mindre ændringer i broprojekterne. Når Banedanmark nedlægger en bro, fjernes den forurenede jord og byggematerialer. Selve jorden i dæmningen, som vejen kører på kan evt. benyttes andre steder i projektet afhængigt af jordens type og kvalitet. Hvis der ikke kan genbruges noget jord kan Banedanmark ikke love at hele dæmningen tages med. Banedanmark overholder gældende vejregler i Danmark, dog uden de kommunale tilføjelser der er. Hvis kommunen ønsker ekstra brede broer ville det derfor være en del af en kommunal medfinansiering. I næste fase arbejdes videre, i samarbejde med Vejen Kommune, om hvilke værdier der ønskes projekteret efter herunder sigtlængder. Projektet skal efterfølgende til godkendelse hos politimyndigheden. Eventuelle ændringer vil blive oplyst til de berørte naboer Inge Petersen (MV) spørger om man ved hvor masterne kommer til at stå. Birger Brodersen (MV) spørger hvorfor man ikke sætter masterne imellem sporene i stedet for på begge sider. Birger Brodersen påpeger at det nok er billigere. Torben Thorsen (MB) spørger hvorfor man ikke bygger flere broer samtidig og dermed afbryder trafikken i kortere tid. Anne-lise? (MB) ønsker oplyst hvorfor man ikke graver banen ned i jorden, som man gør i Tyskland. Der er flere forskellige typer kørestrømssystemer og der er endnu ikke valgt hvilken et vi bruger. De forskellige typer har indflydelse på hvor masterne står i kurveforhold og stationer. Det er derfor endnu ikke fastlagt hvor den enkelte mast skal stå. De fleste steder vil der være m mellem masterne andre steder er helt nede på 15 m. Høringsnotat 14 Anlægsarbejder

15 På langt det meste af strækningen er der ikke plads til at masterne står i midten pga. den sikkerhedsafstand, der skal være til masterne. På stationer kan det være en stor fordel at bruge en anden mastertype der f.eks. står i midten eller kan række over flere spor. Banedanmark bygger nogle af broerne samtidig, men det er vigtigt at der altid er en farbar vej over banen inden for en overskuelig afstand. Derfor bliver alle broer ikke bygget om samtidig. Grunden til at man ikke grave banen ned er, at det er utrolig dyrt. Det er en afvejning af hvor meget samfundet skal bruge på projektet. Storegade Hanne Borg (MB) ønsker at vide hvornår og hvor Storegadebroen bygges. Hvornår bygges Storegadebroen og hvor? Sanne Høj (MB) ønsker at få oplyst hvornår byggeriet af Storegadebroen starter. Hun ønsker desuden oplyst om broarbejderne starter i Lunderskov eller i Esbjerg. Storegadebroen bygges vest for den nuværende bro og derfra skubbes den til dens endelige placering når den er færdig. Dvs. at broen bliver bygget henover banen på arealet mellem Jerne Børnehave og Jerne Idrætsforenings boldbane. Det er som sagt endnu ikke fastlagt hvornår de enkelte broer skal bygges. Banedanmark forventer dog at størstedelen af anlægsarbejdet kommer til at foregår i 2014/15. Den endelige tidsplan er ikke på plads, Banedanmark starter sandsynligvis flere steder samtidig. De fleste af broerne ønskes færdige før man sætter køreledningerne op, da de skal sættes op på broerne. De direkte berørte vil blive kontaktet via brev i god tid inden projektet starter. Krogsgårdsvej Esbjerg kommune (7K) pointerer at de ønsker, at der arbejdes videre med Grundløsning 2 og pointerer at der efter aftale med Banedanmark arbejdes videre med en vejbredde på 7 meter. 7K påpeger at en trafiksikkerhedsrevision af broløsningen viser at især manglende mødesigt bør afhjælpes vha. varslingslinier og lokal hastighedsnedsættelse. Banedanmark er enig i at det er denne løsning der er valgt, som følge af Esbjerg Kommunes samtykke om medfinansiering. Høringsnotat 15 Anlægsarbejder

16 Banedanmark vil som følge af trafiksikkerhedsrevisionen etablere varslingslinier og hastighedsnedsættelse på stedet. Bendiksensvej Esbjerg kommune (7K) påpeger at en lukning af Bendiksensvej i 9 mdr. vil udgøre en udfordring i forhold til de landmænd der benytter krydsningen. 7K ønsker at den alternative krydsning beskrives nærmere, da der er kørselsrestriktioner på rute 11. Hvis der ikke kan anvises en alternativ krydsning uden kørselsrestriktioner ønsker 7K at kørslen over Bendiksensvej kan opretholdes i store dele af anlægsperioden. 7K påpeger at en trafiksikkerhedsrevision af broløsningen viser at især manglende mødesigt bør afhjælpes vha. varslingslinier og lokal hastighedsnedsættelse. Kurt Møller, Lars Lauridsen og Jørgen Kjær Madsen skriver på vegne af 3 landbrug i Bramming (12B). 12B finder det uhensigtsmæssigt at broen skal lukkes i 6-9 mdr., da de har aktiviteter på begge sider af banen. 12B foreslår at brokonstruktionen flyttes mod øst og tilslutter vejen efterfølgende. Dette ville give en kort lukningsperiode og vil ikke påvirke vejføringen synderligt. Lars Lauridsen (MB) påpeger at tre større landbrug, gør brug at broen over Bendiksensvej og de vil få omkørsel enten over Tjæreborg eller øst for Bramming. Han ønsker derfor oplyst om man kan snævre lukningstiden på broen ind. Banedanmarks kommentar: Banedanmark vedkender sig den påpegede fejl. I den kommende fase vil der blive kigget nærmere på vejomlægningerne på stedet og i samarbejde med kommunen valgt en fornuftig løsning. Banedanmark vil som følge af trafiksikkerhedsrevisionen etablere varslingslinier og hastighedsnedsættelse på stedet. Broprojektet ved Bendiksensvej er vurderet til at tage 9 mdr., medmindre man bygger noget ved siden af som f.eks. ved Krogsgårdsvej. Dette er dog en markant dyrere løsning og det er derfor blevet vejet op mod trafikmængden over broen og ikke fundet hensigtsmæssigt. Kærvej Helle Lykke Jespersen (MV) spørger hvad frihøjden på Kærvej bliver og om en skolebus kan køre under? Karsten Jespersen (MV) spørger om udvidelsen af Kærvej udføres så der kan komme to lastbiler eller to traktorer forbi. Høringsnotat 16 Anlægsarbejder

17 Flemming Jensen (MV) udtrykker bekymring om hvorvidt kommunens vej til broen ikke bliver gjort bredere, han mener derfor også at den bør opgraderes. Helle Lykke Jespersen (MV) påpeger at Kærvej og Industrivej bør have cykelsti, især hvis den nye bro skal have en cykelsti. Det er koordineret med Vejen kommune at der kan komme en skolebus under. Den løsning vi har skitseret er både en højere og bredere tunnel. Den kommer til at kunne klare 60 km/t og 4,5 m i frihøjde. Den har samtidig en kørebane på 2x 3 m og 2x 1.5 m sidearealer under broen. Vejen kommunes kommentarer: En tunnel under jernbanen ved Kærvej vil blive bredere end den nuværende bro over Korsagervej. For Kærvej, henholdsvis syd og nord for jernbanen planlægges der på sigt at gøre vejen bredere således den svare overens med vejbredden ved tunnelen. Der planlægges cyklistfaciliteter i forbindelse med anlæggelse af ny vej fra Industrivej Vest til Estrupvej. Estrupvej Vejen kommune (8K) ønsker at arbejde videre med alternativ 1 for Estrupvej med en justeret linieføring. Se billede 11B tager udgangspunkt i en rapport om vejomlægninger som Vejen kommune har fået udarbejdet af COWI. I denne rapport behandles 3 Høringsnotat 17 Anlægsarbejder

18 linieføringer og Vejen kommune har efterfølgende oplyst Banedanmark hvilken løsning der arbejdes videre med. 11B gennemgår alle tre løsninger, men vi gengiver kun 11B s kommentarer til den løsning som Vejen kommune har valgt. Banedanmark gør opmærksom på at det materiale som høringssvaret bygger på er forældet og har tjent som input i forbindelse med de præsenterede alternativer i miljøredegørelsen. Banedanmark tager udgangspunkt i det høringssvaret beskriver som løsning 1 (en forsimplet udgave af alternativ 1 fra miljøredegørelsen.) 11B er bekymret for den øgede trafikmængde som løsningen giver. 11B oplyser at Estrupvej i dag har en trafikmængde på 600 ÅDT, men at denne forventes at stige til B kan desuden oplyse at der er udført trafiksanering på Estrupvej og at dette har medført større støjgener. Derfor er 11B bekymret over at trafikmængden på vejen nu stiger. 11B udtrykker undring for at Vejen kommune vælger at udføre trafiksanering af en vej og året efter vedtager et projekt der markant øger trafikmængden. For at kontrollere hastigheden på Estrupvej forslår 11B at der sættes en slags byport op m før bygrænsen. Dette ville muliggøre at folk kørte langsommere og besværliggjorde kørsel med tunge køretøjer. 11B vil gerne se en plan fra kommunens side mht. hvordan man vil håndtere trafikstøjen på Estrupvej. 11B gør opmærksom på at der skal være handling bag ordene og ikke blot et udtryk for at man er opmærksom på det. Vejen Kommunes kommentarer: Estrupvej er i dag en gennemgående vejforbindelse mellem Askov og Esbjergvej. I forbindelse med statens elektrificering af jernbanen mellem Esbjerg og Lunderskov skal broen over Estrupvej rives ned og erstattes af en ny og højere bro. I kraft af at den nye bro forventes at skulle stå der de næste år har Vejen Kommune vurderet på en mere hensigtsmæssig placering set i forhold til den fremtidige byudvikling omkring Askov og Vejen. Herunder er der vurderet på en bedre og mere direkte forbindelse mellem Askov og motorvej E20 samt en minimering af trafikken inde i Askov og ud til Boulevarden. Det er Vejen Kommunes hensigt at skabe bedre og sikre faciliteter for de bløde trafikanter i form af cyklistfaciliteter langs den nye forbindelsesvej mellem Estrupvej og Industrivej Vest. I forbindelse med projektet vil vejforbindelse fra den nye vej til byporten på Estrupvej ved Askov også blive vurderet Dan Larsen (MV) har i lang tid haft problemer med Litauiske og polske chauffører som holder ved hans mark og besørger på den. Dan Larsen påpeger at ved videreførelsen af Industrivej Vest, bør man skilte korrekt og evt. lave parkering forbudt. Den nuværende manglende skiltning medfører mange farlige situationer og der holder lastbiler overalt. Høringsnotat 18 Anlægsarbejder

19 Dan Larsen påpeger at problemet med de udenlandske chauffører ofte strækker sig over en weekend hvor de bor der. Desuden stjæler de hans udstyr når de tager hjem. Vejen Kommunes kommentarer: Vejen Kommune er opmærksom på problemstillingen. Der er taget kontakt til det lokale politi og færdselspolitiet og kommunen følger sagen. En evt. ændring er skiltningen på Industrivej Vest vil blive vurderet i forbindelse med etableringen af bro og ny vej til Estrupvej. Rovedvej Jysk Landbrug (3F) har sendt et høringssvar som 43 borgere desuden har underskrevet. Høringssvaret modsætter sig en eventuel nedlæggelse af Rovedvejbroen. 3F beskriver hvordan og hvorfor landbruget Østergaard vil genere beboere i Roved By. Østergaard er et økologisk landbrug på 340 ha med 550stk malkekøer. I den oprindelige miljøansøgning blev det vægtet højt at placeringen af gården gav færrest mulige gener for beboerne i Roved By. 3F påpeger at de daglige transporter af mælk og grovfoderproduktion på den anden side af broen vil give meget tung trafik gennem Roved By. Transport af maskiner til grovfoderproduktionen ville også skulle køre denne vej. 3F estimerer de samlede ekstratransportkilometer til 7750 km og påpeger at disse i stedet vil køre igennem Roved By på en vej der ikke er dimensioneret til tung kørsel. Banedanmark kan oplyse at en landbrugsejendom der har interesser på begge sider af banen vil kunne søge om erstatning for omvejskørsel som følge af en permanent brolukning. Det er ekspropriationskommisionen der skal ansøges om erstatning for erhvervsmæssig omvejskørsel. Mht. omvejskørsel gennem Roved By kan Banedanmark oplyse, at permanent omvejskørsel planlægges i samarbejde med kommunen. Det vil derfor være en dialog, der skal tages med kommunen hvis vejene ikke er dimensioneret til den trafik der kører på dem. I så fald er det en kommunal opgave at løse trafiksaneringen på denne vej. Vejen kommunes kommentarer: I forbindelse med nedlæggelse af broen ved Rovedvej vil det blive undersøgt om der kan anlægges en aflastningsvej til landbrugskørsel nord for Roved by, således landbrugstrafikken ledes udenom. Vejen Kommune vil foretage supplerende trafiktællinger og vurdere det trafikale behov for en aflastningsvej Per Østergård (MV) ønsker at få oplyst hvorfor broen ved Rovedvej ikke bliver vejet op til max. når den nu bliver ombygget? Høringsnotat 19 Anlægsarbejder

20 Tina Rønn (MV) ønsker at få oplyst hvad der sker med tung trafik på Rovedvej og om der bliver lavet vejbump da der er mange småbørnsfamilier i området. Bjarne Brødskov (MV) ønsker oplyst om en eventuel værdiforringelse af ejendommene ved at nedlægge Rovedvej er lavet. Han ønsker samtidig oplyst om besparelsen ved nedlæggelsen er særlig stor hvis man nu modregner en trafiksanering gennem Roved By. Flemming (MV) fra Andst Station beklager at de i Andst Station bliver nødt til at dirigere udenlandske og danske lastbiler rundt. Lastbilerne kan ikke finde ud af, at der er Store Andst, Lille Andst, Andst Station og Andst. Flemming bebrejder den dårlige skiltning og efterlyser en bedre skiltning. Bjarne Brødskov (MV) påpeger at en lukning af Rovedvej vil betyde at redningskøretøjer skal bruge 3 gange så lang tid på at kommer frem. Han ønsker oplyst om man har talt med Beredskabet i Vejen om lukningen af broen. Vejen kommune har lagt op til at Rovedvej bliver lukket og en højere vejklassebro er derfor ikke aktuel. Besparelsen ved at lukke broen modregnet en trafiksanering er stor nok til at Vejen kommune har vurderet at det kan betale sig at lukke broen. Vejen kommunes kommentarer: Der vil ikke blive etableret vejbump på Rovedvej, da vejen ligger i landzone. Vejen Kommune vil foretage supplerende trafiktællinger med henblik på at vurdere hastighed og trafikart i og omkring Roved by. Der er ikke foretaget en beregning af en evt. værdiforringelse af ejendommene i forbindelse med nedlæggelse af broen ved Rovedvej. Der er i 2012 foretaget en trafiktælling der viser en årsdøgnstrafik på 102 køretøjer. Heraf udgør ca. 25 % tunge køretøjer. underkanten af 200 køretøjer i døgnet. Disse ville skulle køre gennem Roved hvis vejen lukkes. Tallene for en trafiksanering af denne omvej er selvfølgelig med i regnestykket. I forbindelse med en ny opgraderet bro over Horskærvej vil skiltningen også blive gennemgået for de tilstødende vejnet, således vejvisningen fremgår tydeligere. Vejen Kommune ønsker til det oplyste på borgermødet at tilføje, at Beredskab er informeret om ændringerne og, at ændringerne vil blive indarbejdet i beredskabsplanerne. Nedlæggelse af broen ved Rovedvej forventes ikke at give en forøgelse af responstiden for beredskabet. Horskærvej Flemming (MV) fra Andst Station beklager at en trafiktælling kun omhandler antal biler og ikke vægt. Høringsnotat 20 Anlægsarbejder

21 Der blev på borgermødet i Vejen desuden ønsket oplyst hvor meget broen kostede og hvad kommunens andel er. Vejen kommunes kommentarer: Når Horskærvej bliver opgraderet bliver det en moderne bro, som kan tage al den tunge trafik, der findes undtagen visse få specialtransporter. Da Horskærvej er meget trafikeret er det netop denne bro der ønskes opgraderet. En opgradering af Horskærvej med den udvidede løsning er beregnet til at koste 27 mio. kr. og grundløsningen som Banedanmark tilbyder koster 19 mio. kr. Så hvis den opgradere løsning skal bygges skal Vejen Kommune betale 7,7 mio. kr. Holsted og Gørding overkørsel Kaj Lassen (MV) spørger om der bliver lavet en underføring eller om bommene skal fortsætte uændret. 15B vil ligeledes have oplyst om bommene i Holsted og Gørding bevares. 15B vil samtidig have oplyst om bommene bevares hvis 1 times tog mellem Esbjerg og Odense indsættes. Helge Jessen (MB) spørger om lukningen af overkørslerne vil være relevante ved 200 km/t. Dette projekt skal ikke sætte hastigheden op og derfor vil en lukning af overkørslen ikke være aktuel i dette projekt. Banedanmark forbereder køreledningsanlægget til at man en dag kan køre hurtigere, hvis politikerne vil have det. Der skal dog ikke køres hurtigere som følge af dette projekt. Hvis hastigheden på banen skal hæves, skal overkørslerne i Gørding og Holsted lukkes og en række andre anlægselementer skal forbedres. Hvis en højere hastighed skal gennemføres vil det dog være et nyt projekt og så vil vi gennemføre en ny høring. Høringsnotat 21 Anlægsarbejder

22 Påvirkninger Natur Esbjerg kommune (7K) gør opmærksom på en rettelse til kortet vedrørende grundvand. 7K efterlyser en liste over de undersøgte lokaliteter, med tilhørende artslister. 7K gør opmærksom på at strandtudse og løgfrø kan forekomme tæt på banen og efterlyser at disse arter også bliver behandlet i materialtet. 7K gør opmærksom på at der skal være stor opmærksomhed på om man dækker faunapassager i arbejdsperioden. Denne bekymring gælder især odderen som menes udbredt i området. Banedanmark har opdateret kortene og takker for inputtet. Det dynamiske kort viser en forenklet præsentation af resultater fra VVMundersøgelserne herunder registreringer af bilag-iv arter langs strækningen. Banedanmark takker for input og følger op på eventuelle uoverensstemmelser. Banedanmark vil tilføje en samlet lokalitets- og artsliste i det relevante fagnotat. Strandtudse og løgfrø er ikke blevet registeret langs strækningen ifm. VVMundersøgelsen og ingen vandhuller bliver påvirket af anlægsarbejdet. Banedanmark er opmærksom på, at anlægsarbejde nær vandhuller foregår på en måde, hvorved at ingen padder eller paddebiotoper påvirkes. Elektrificeringen forventes ikke, at påvirke jernbanebroer eller faunapassager, hverken i anlægs- eller driftsfasen, hvor der kan forekomme odder. Banedanmark er opmærksomhed på odderens sikkerhed, således at eksisterende faunapassager under jernbanebroer ikke ødelægges eller blokeres i forbindelse med anlægsarbejdet. Elektromagnetisme 4B er naboer til banen og frygter at deres bolig ligger tættere end 10 m fra banen og at den derfor vil være udsat for elektromagnetisk stråling. Derfor undrer de sig over hvorfor de ikke har hørt noget direkte fra Banedanmark om denne sag. 4B påpeger at deres bolig ikke er opført som påvirket i projektgrundlaget. 5B udtrykker bekymring for om hans hus skal rives ned pga. elektromagnetisk påvirkning. Poul Erik Hansen (MV) ønsker at vide hvad der sker med et hus der ligger 7,5 m. fra sporet. Høringsnotat 22 Påvirkninger

23 Banedanmarks kommentar: På nuværende tidspunkt er det endelige kørestrømssystem ikke fastsat og der er derfor endnu ikke sikkert at beboere længere væk end 10 m fra banen bliver udsat for elektromagnetisme. Det endelige kørestrømsystem vælges medio 2014 og derefter vil påvirkningerne kunne regnes endeligt ud. De påvirkede beboere vil blive kontaktet direkte. Boligen der ikke har været opført i det midlertidige projektgrundlag skyldes en fejl, som vil være rettet i det endelige materiale. Herefter overdrages projektet til udførelse, som eventuelt kan have yderligere justeringer til projektet En række beboere på Brønderslevvej, Hjørringvej, Sæbyvej og Ålborgvej (9B) udtrykker bekymring for magnetfelter, da der ikke er lavet fysiske undersøgelser i området. 10B udtrykker bekymring over at miljøredegørelsen tager forbehold for effekterne af elektromagnetisme og bruger ord som usikkerhed, formodning osv. De påpeger, at det virker som om der er store usikkerheder vedrørende magnetfelter og udtrykker bekymring for deres børn. 9B og 10B forventer at Banedanmark vælge kabelløsningen, da den kan nedbringe magnetfelterne mest og dermed yde den største beskyttelse mod magnetfelter. Birger Brodersen (MV) ønsker mere information om hvor højt et niveau 0,4 mikrotesla er. Der kan ikke laves fysiske målinger på et anlæg der endnu ikke er bygget. Magnetfelterne opstår først når der kommer strøm på anlægget og derfor beregnes anlæggets påvirkninger. Den beregnede påvirkning over 0,4 mikrotesla vil afgøre hvem der vil blive tilbudt ekspropriation. Den endelige beregning kan endnu ikke foretages, da kørestrømssystemet endnu ikke er valgt. Derfor er der stadig usikkerhed om hvem der kan blive udsat. Banedanmark ser på de forskellige afværgeforanstaltninger og benytter dem som er nødvendige for at nedbringe magnetfeltet på de enkelte delstrækninger. Hvis magnetfeltet ikke kan nedbringes tilstrækkeligt har Banedanmark mulighed for at ekspropriere Banedanmark vil anbefale alle der er interesseret til at læse pjece Om magnetfelter fra 2012 som er udgivet af magnetfeltudvalget. Pjecen gennemgår i stor detalje hvad man i Danmark ved og mener om magnetfelter. I pjecen gennemgås bl.a. også forsigtighedsgrænsen på 0,4 mikrotesla. Høringsnotat 23 Påvirkninger

24 Støj Esbjerg kommune forventer at modtage en egentlig anmeldelse af projektets konsekvenser for miljøet (herunder støj) når projektets tidsplan er helt på plads. 7K gør selv opmærksom på at oplysningerne i fagnotatet kan danne grundlag for Banedanmarks anmeldelse. Der skal dog suppleres med tidsperioder, oplysninger om aktiviteter og dispensationsønsker. Desuden ønskes oplysninger om naboinformation, projekthjemmeside og kontaktperson. En række beboere på Brønderslevvej, Hjørringvej, Sæbyvej og Ålborgvej (9B) og 10B beskriver at træerne langs banen virker støjdæmpene og skærmer visuelt for banen. De indstiller derfor til at man ikke fælder for mange træer langs banen. De efterlyser samtidig at være inddraget i processen og i tæt dialog med Banedanmark i forbindelse med anlægsarbejdet. 11B mener, påpeger at trafikstøj er skadeligt og at den øgede trafikstøj derfor bør indgå i miljøvurderingen. Tanja? (MB) undrer sig over at Banedanmark kun vil kigge på støjniveauet hvis der skal køres 200 km/t. Hun påpeger at der allerede i dag er støj fra banen. Banedanmark indhenter de relevante tilladelser og anmelder projektet i detailprojekteringsfasen. I den forbindelse vil den relevante projektleder altid have en tæt dialog med kommunen og Banedanmarks kommunikationsfolk vil tage sig af naboinformation og kontakt. Alle målinger af støj viser at beplantning ikke skærmer for støj, men da det visuelt gør at man ikke ser togene vil nogle mennesker opleve at togene larmer mindre. Træerne langs banen vil blive fældet i det omfang de udgøre en sikkerhedsrisiko for banen. Den enkelte projektleder og det enkelte projekt kan altid kontaktet undervejs i anlægsarbejdet og vil indgå i en dialog med berørte beboere. Banedanmark har allerede tidligere været ude på strækningerne og kortlægge hvor der støj over grænseværdien. Disse forhøjede støjværdier har fået tilbudt tilskud til facadeisoleringer for at skærme for støjen. Hvis hastigheden sættes op, er det et nyt projekt, og der vil komme mere støj langs banen. I dette tilfælde vil Banedanmark vurdere støjen på ny og hvilke afværgende foranstaltninger der skal benyttes. Ekspropriation og arealinddragelse 4B påpeger at deres bolig eventuelt skal eksproprieres og spørger i den forbindelse til om det kan svare sig at lave forbedringer på huset. Samtidig er der nogle kloakeringskrav fra kommunen som skal udføres i år men som vil være irrelevante hvis huset bliver eksproprieret. Høringsnotat 24 Påvirkninger

25 7K påpeger at der i miljøredegørelsen står at Jerne Børnehave måske skal totaleksproprieres, men at der samtidig står at det ikke er nødvendigt at totalekspropriere. 7K ønsker at dette bliver specificeret. 7K påpeger, at det ikke fremgår af materialet, at der eventuelt skal eksproprieres ved råstofindvindingsområdet på Krogsgårdsvej. 7K påpeger en mindre fejl i kortmaterialet på s i miljøredegørelsen. En række beboere på Brønderslevvej, Hjørringvej, Sæbyvej og Ålborgvej (9B) vil gerne have taget stilling til en eventuel værdiforringelse af deres boliger. I forbindelse med ekspropriation af udlejningsejendomme stiller 7K sig uforstående overfor de pligter og udgifter kommunen kan have i den forbindelse. 7K ønsker at det bliver præciseret hvor udgiften til en ekspropriation af den private institution, Jerne Børnehave, ligger. Erstatning for forbedringer foretaget efter lovens ikrafttræden den 13. juni 2013 kan ikke forventes. Almindelig vedligeholdelse, f.eks. hvis fyret eller taget går i stykker, kan foretages og udgiften kan erstattes ved, at man dokumenterer udgiften. Vedrørende kloakeringskravet så bør kommunen på nuværende tidspunkt have kendskab til jernbaneprojektet, og de nærliggende ejendommes risiko for at blive eksproprieret. Derfor bør sagen tages op igen med kommunen. Som beskrevet i miljøredegørelsen skal børnehaven ikke eksproprieres pga. arealbehov eller elektromagnetisme. Det er dog muligt at ekspropriationskommisionen vil afgøre at børnehaven ikke kan opfylde sit formål som børnehave i anlægsperioden hvor legepladsen bliver inddraget. Det kan derfor også betyde at det ikke vurderes at en midlertidig ekspropriation er nok og man vil anbefale en permanent ekspropriation. Banedanmark har været i dialog med børnehaven og forventer at sagen bliver bragt for ekspropriationskommisionen. I følge det forløbige fagnotatet for plan fremgår det at anlægsfasen medfører en midlertidig arealinddragelse til placering af et arbejdsareal (side 38). I driftsfasen er det vurderet, at etablering af henholdsvis grundløsning 1 og 2 medfører en væsentlig permanent arealinddragelse centralt i graveområdet, da råstofsressourcerne ikke længere kan udnyttes (side 52). Dvs. der samlet set skal eksproprieres for at anlægge en af de to løsningsforslag inkl. et midlertidigt arbejdsareal. Krav i forhold til en eventuel værdiforringelse af boliger kan indbringes for Ekspropriationskommisionen som er en uafhængig instans. I forhold til udlejningsejendomme og de pligter kommunen har i forhold til genhusning kan Banedanmark henvise til lovgivningen vedrørende kommunernes pligter i forbindelse med genhusning. Høringsnotat 25 Påvirkninger

26 Da Banedanmark er skadevolder i forbindelse med ekspropriation (midlertidigt eller permanent) til anlægsprojektet, påhviler udgifterne til ekspropriation Banedanmark. Kommunikation 4B udtrykker utilfredshed med ikke at være blevet kontaktet direkte af Banedanmark, da det var klart at deres hus eventuelt vil blive påvirket af projektet. 6F påpeger at en del af deres boldbane er et areal der er lejet at statsbanerne (i dag Banedanmark). I den forbindelse undrer 6F sig over at de ikke er blevet kontaktet og forelagt planerne for ændringer og inddragelsen af den lille boldbane midlertidigt. En række beboere på Brønderslevvej, Hjørringvej, Sæbyvej og Ålborgvej (9B) udtrykker irritation over at Banedanmark ikke har kontaktet alle beboere der kunne blive berørt af projektet pr. brev. De beskriver at der dog er nogle som har læst noget i avisen undervejs i processen. Alt i alt finder de informationsniveauet dårligt. Flemming fra Andst Station (MV) ønsker at vide om udvidelsen berører haveejerne og om de vil få det at vide. Banedanmarks kommentar: Banedanmark kontakter borgerne der står til ekspropriation når et grundlag for ekspropriation foreligger og der er tale om permanent ekspropriation. På det nuværende grundlag er der ikke nogen boliger som står til permanent ekspropriation. Da det blev klart at visse beboere måske kunne blive eksproprieret pga. elektromagnetisme kontaktede Banedanmark ekstraordinært de relevante beboere. Et egentligt grundlagt for ekspropriation er dog først klart når kørestrømssystemet er blevet valgt i sommeren Banedanmark lejer et areal svarende til 15 m ud til boldklubben og kan opsige aftalen med 3 mdr s varsel. Banedanmark har dog ingen nuværende interesse i at opsige aftalen med Jerne Boldklub. Dog er det nødvendigt at inddrage den lille boldbane midlertidigt. Banedanmark har løbende i processen været i kontakt med Esbjerg kommune, Børn og Kultur for at fortælle om projektet og den videre kontakt til boldklubben skulle foregå gennem dem. Projektet er stadig på et indledende niveau og de høringer og informationer som er relevante for offentligheden har været givet gennem lokalaviser, Banedanmarks hjemmeside og de berørte borgere/foreninger har været kontaktet telefonisk eller på mail. På et senere niveau i projektet vil Banedanmark kontakte naboerne til banen mere direkte. Hvis ens have bliver påvirket vil det blive oplyst til beboerne i god tid. Høringsnotat 26 Påvirkninger