Fjernvarmeforsyning af Årslev og Sdr. Nærå

Transkript

1 Fjernvarmeforsyning af Årslev og Sdr. Nærå Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning Januar 2013 Opdateret september 2013

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfatning Projektorganisation Forhold til kommunal planlægning Varmeplanlægning Øvrig kommunal planlægning Forhold til anden lovgivning Forsyningsområde Tekniske anlæg Ledningsanlæg og varmecentral Varme- og effektbehov Varmebehov Effektbehov Udvidelsesmuligheder Forsyningssikkerhed Tidsplan for etablering Forhold vedrørende arealafståelse Samfundsøkonomisk analyse Beregningsmetode Beregningsforudsætninger Udbygningstakt Beregningsforudsætninger, fjernvarme Produktionsenheder Investerings- og driftsomkostninger Beregningsforudsætninger, individuel opvarmning Energi og miljø Energibehov Emissioner Samfundsøkonomi Virksomhedsøkonomi Brugerøkonomi Sammenligning af projektforslag og reference Brugerøkonomiske eksempler

3 Bilagsfortegnelse Kortbilag A: Udvidelse af forsyningsområde Bilag B: Adresseliste over berørte ejendomme Bilag C: Enhedstal for bygningers nettovarmebehov Bilag D: Udbygningstakt Bilag E: Energiforbrug og emissioner Bilag F: Samfundsøkonomi Bilag G: Virksomhedsøkonomi Bilag H: Brugerøkonomi 2

4 1. Indledning Det er regeringens målsætning, at el- og varmeforsyningen skal være dækket af vedvarende energi i Der er allerede fra 2013 indført forbud mod installation af olie- og naturgasfyr i nybyggeri. Naturgasnettet kan altså ikke udbygges yderligere i forbindelse med byvækst. Fra 2016 indføres desuden forbud mod installation af nye oliefyr i eksisterende byggeri i områder med fjernvarme eller naturgas. Omstillingen til vedvarende energi skal planlægges og igangsættes snarest muligt for at undgå fejlinvesteringer. Undersøgelser af omstillingen af det danske energisystem viser samstemmende, at for byområder vil fjernvarme baseret på vedvarende energi være en omkostningseffektiv løsning fremfor individuelle løsninger. På den baggrund har udarbejdet et projektforslag for etablering af et fjernvarmedistributionsnet i Årslev og Sdr. Nærå samt en transmissionsledning herfra til fjernvarmenettet i Odense. 2. Sammenfatning har udarbejdet et projektforslag for varmeforsyning af ejendomme svarende til m 2 opvarmet areal i Årslev og Sdr. Nærå. Projektforslaget omfatter etablering af ca m ny transmissionsledning fra eksisterende transmissionsledning i Højby ved varmcentralen, Knullen 28A til Årslev ved Ibjergvej/Lundsmarken. Desuden omfatter projektforslaget etablering af distributionsnet i Årslev og Sdr. Nærå samt etablering af en naturgasfyret varmecentral i erhvervsområdet Ibjergvej/Lundsmarken. Anlægsudgiften i forbindelse med etablering af transmissionsledning, distributionsnet, stikledninger samt varmecentral er overslagsmæssigt opgjort til i alt henholdsvis 9,3 mio. kr., 53,8 mio. kr., 18,6 mio. kr. og 8,3 mio. kr. ekskl. moms. Der er gennemført en beregning af de samfundsøkonomiske omkostninger ved projektet over en 20-årig periode efter anvisningerne i Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. Beregningen er desuden foretaget for de nuværende forhold som reference. Projektforslaget giver et samfundsøkonomisk overskud på 41,7 mio. kr. i 2012-priser eller 24 % opgjort som nutidsværdi over 20 år i forhold til den eksisterende opvarmning for de berørte forbrugere. 3

5 Virksomhedsøkonomien i projektforslaget er vurderet ved at beregne nutidsværdien af Fjernvarme Fyns udgifter og indtægter med en rentesats på 3 % eksklusiv inflation. Nutidsværdien inklusiv scrapværdi af ledningsnettet over 20 år er 4,8 mio. kr. Brugerøkonomien er vurderet ved at beregne nutidsværdien af forbrugernes varmeomkostninger over 20 år med en rentesats på 3 % eksklusiv inflation i henholdsvis projektforslaget og under de nuværende forhold. Som nutidsværdi over 20 år opnår forbrugerne i projektforslaget en besparelse på 67 mio. kr. inkl. moms svarende til 18 %. De energi- og miljømæssige konsekvenser er vurderet i overensstemmelse med Energistyrelsens vejledning. Hovedparten af fjernvarmen stammer fra samproduktion af el og varme på kraftvarmeværket Fynsværket i Odense. Udnyttelse af overskudsvarmen fra kraftvarmeproduktion til fjernvarme er langt mere energieffektivt end individuel opvarmning med olie og naturgas, hvilket afspejles i opgørelsen af brændselsforbruget og opgørelsen af emissioner af drivhusgasser. Over projektets første 20 år kan der således beregnes en reduktion af emissionen af drivhusgasser (CO 2 -ækvivalenter) i projektforslaget på tons svarende til 49 % af udledningen fra den nuværende varmeforsyning. Der ansøges hermed om godkendelse af projektforslaget for etablering af fjernvarmeforsyning af Årslev og Sdr. Nærå i henhold til lov om varmeforsyning, lovbekendtgørelse nr af 14. december 2011 samt Bekendtgørelse nr. 795 af 12. juli 2012 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. 3. Projektorganisation er i egenskab af ansøger og bygherre ansvarlig for projektet. 4. Forhold til kommunal planlægning 4.1 Varmeplanlægning Årslev og Sdr. Nærå er udlagt til naturgasforsyning i den gældende kommunale varmeplanlægning. Projektforslaget vil således ændre den oprindelige varmeplanlægnings områdeafgrænsning mellem naturgasforsyning og fjernvarmeforsyning. 4.2 Øvrig kommunal planlægning Der har de senere år fundet en kraftig byudvikling sted i Årslev og Sdr. Nærå i form af nye boligudstykninger. I Faaborg-Midtfyns Kommunes gældende Kommuneplan er der udlagt nye boligområder syd for Årslev vest for Lensvej og syd for Sdr. Nærå øst for Heste- 4

6 havevej. Nord for Ibjergvej ved Lundsmarken er udlagt areal til udvidelse af det eksisterende erhvervsområde. 5. Forhold til anden lovgivning Varmecentralen skal godkendes efter Miljøbeskyttelsesloven. Projektet kræver ikke øvrige tilladelser efter anden lovgivning. 6. Forsyningsområde Projektforslaget omfatter ikke de nyere udstykninger Birkelundsvej, Bøgeparken, Knud Bankesgyden, Lindegårdsvænget, Lundegårdsvej og Rønnebærvej i Årslev samt Møllehøjvej, Møllehøjvænget og Skovvænget i Sdr. Nærå. Disse udstykninger er opført fra ca og frem. Varmebehovet i nye bygninger er forholdsvist lavt, så økonomien ved etablering af fjernvarme er dårligere end i de ældre udstykninger. De eksisterende naturgasinstallationer er også forholdsvis nye, hvilket ligeledes gør fjernvarmetilslutning mindre økonomisk attraktivt. Endelig er der også taget hensyn til, at Naturgas Fyn Distribution A/S skal sikres en rimelig afskrivningsperiode for investeringen i ledningsnet. Såfremt en meget stor andel af de potentielle forbrugere i de nye områder fremtidigt ønsker tilslutning, kan der ske en udvidelse af forsyningsområdet. Fjernvarme er en økonomisk god løsning til moderne lavenergibyggeri forudsat, at ledningsnettet kan etableres i forbindelse med byggemodningen med lavere anlægsomkostninger til følge, og der kan opnås en høj tilslutningsgrad fra starten. Fremtidig by-vækst vil således også kunne fjernvarmeforsynes. Transmissionsledning og ledningsnet i projektforslaget vil blive dimensioneret for tilslutning af såvel de nyere bebyggede områder som de kommuneplanlagte by-vækstområder. Herved vil økonomien i de foreslåede investeringer også blive bedre end forudsat i projektforslaget, idet grundlaget for afskrivning af fjernvarmeledningsanlægget vil forbedres. Dette vækstpotentiale er der konservativt ikke taget højde for i projektforslaget. I henhold til BBR-registret er der potentielle fjernvarmeforbrugere i form af adresser med en eller flere opvarmede bygninger inden for det afgrænsede forsyningsområde i Årslev og Sdr. Nærå. Det samlede opvarmede areal er m 2 fordelt på m 2 boligareal og m 2 erhvervsareal. Udvidelsen af forsyningsområdet er vist i kortbilag A. Berørte ejendomme fremgår af adresseliste i bilag B. 5

7 7. Tekniske anlæg 7.1 Ledningsanlæg og varmecentral Der er udarbejdet et skitseprojekt for ledningsanlægget. Projektet omfatter etablering af en transmissionsledning fra eksisterende højtryksledning ved Volderslev til erhvervsområdet i den nordlige del af Nr. Lyndelse, hvor der skal etableres en naturgasfyret varmecentral. Endvidere omfatter forslaget etablering af distributions- og stikledninger til fordeling af fjernvarmen til kunderne. Transmissionsledningen skal anlægges over de åbne marker. Den nærmere linieføring er endnu ikke fastlagt. De projekterede ledningslængder er følgende: m DN 150 transmissionsledning m hovedledning DN m stikledning. Desuden er forudsat etablering af en kedelcentral på 9,2 MW. 7.2 Varme- og effektbehov Varmebehov Varmebehovet er estimeret ud fra oplysninger i BBR registret om bygningernes opvarmede areal, opførelses-år og anvendelse. De anvendte enhedstal for bygningernes specifikke nettovarmebehov fremgår af bilag C. Enhedstallene stammer fra rapporten Danske bygningers opvarmningsbehov i 2050, SBI For de bygningsanvendelser, hvor der ikke findes arealenhedstal i SBI-rapporten, er anvendt værdier fra Varmeplan Danmark I tabel 1 er vist det beregnede nettovarmebehov i samtlige bygninger inden for projektområdet og fordelingen af varmeforbruget på opvarmningsform efter BBR registret. Naturgas Olie Fast brændsel El Varmepumper Alle brændsler MWh/år % 73,07 18,86 2,43 3,81 1,84 Tabel 1 Varmeforbrug og opvarmningsformer inden for projektområdet I de samfunds- og virksomhedsøkonomiske beregninger forudsættes en tilslutningsgrad i nye fjernvarmeområder på 90 % efter 10 år. Endvidere er det forudsat, at varmeforbruget reduceres med 1 % om året som følge af energirenovering af bygningsmassen. 6

8 7.2.2 Effektbehov Det maksimale bruttoeffektbehov inklusiv varmetab i distributionsnettet er erfaringsmæssigt fastsat ud fra bygningernes nettovarmebehov fordelt på en årsbenyttelsestid på timer. Effektbehovet ved 100 % tilslutningsgrad kan på denne måde opgøres til 10,2 MW. 7.3 Udvidelsesmuligheder Forsyningsområdet vil kunne udvides til at omfatte de nyere boligudstykninger, der ikke er med i dette projektforslag, samt fremtidige udstykninger. 7.4 Forsyningssikkerhed Der etableres en ny kedelcentral i Årslev bestykket med en naturgasfyret kedel. I tilfælde af afbrydelse af forsyningen fra Fynsværket eller i spidsbelastningssituationer er der således mulighed for forsyning af fjernvarmekunderne ved centraldrift. Varmecentral og fjernvarmenettet overvåges via Fjernvarme Fyns elektroniske overvågningssystem. 8. Tidsplan for etablering Etablering af transmissionsledning og distributionsnet er forudsat påbegyndt i efteråret Anlægsperioden vil være ca. 12 måneder. 9. Forhold vedrørende arealafståelse Nye hovedledninger lægges i offentligt vejareal i rabat/kant af vej. Transmissionsledningen skal delvist lægges over markarealer. Det forudsættes, at der kan indgås frivillige aftaler med lodsejerne. Aftale om placering af stikledning på privat grund træffes med den pågældende grundejer som del af en aftale om tilslutning, og der tinglyses normalt ikke deklaration. 10 Samfundsøkonomisk analyse I henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg skal det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt vælges. I forbindelse med udvidelse af fjernvarmenettet skal det vurderes, om denne udvidelse samfundsøkonomisk er fordelagtig i forhold til fortsættelse af den eksisterende opvarmning. 7

9 10.1 Beregningsmetode Den samfundsøkonomiske analyse er foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2005, revideret juli 2007 med tilhørende Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, september Den grundlæggende metode er at sammenligne de samfundsøkonomiske omkostninger henholdsvis i projektet og i en reference (basissituation). I dette tilfælde er referencen den eksisterende varmeforsyning i Årslev og Sdr. Nærå, dvs. den nuværende individuelle opvarmning med naturgas, olie, el, varmepumper og fast brændsel. Omkostningerne opgøres for hvert år i en betragtningsperiode på 20 år og tilbagediskonteres til en nutidsværdi vha. en kalkulationsrente til basisåret, år 0 før år 1 i betragtningsperioden. Alle omkostninger opgøres i faste priser (2012 priser). På denne måde vægtes omkostninger og indtægter lavere i den samlede nutidsværdi, jo længere henne i betragtningsperioden de forekommer. Finansministeriet har i maj 2013 fastsat kalkulationsrenten til 4 %. Den rente i nutidsværdiberegningen, som netop bringer balance mellem omkostningerne i projektet og i referencen er projektets interne rente. Projektets interne rente skal altså være højere end 4 % i faste priser for at projektet er samfundsøkonomisk rentabelt. Restværdien af investeringer efter 20 år (scrapværdi) indgår i beregningerne som en negativ investering i år 20. Det forudsættes, at afskrivningen er lineær. I den samfundsøkonomiske analyse anvendes der samfundsøkonomiske beregningspriser, som afspejler nytteværdien for borgerne. Beregningspriserne fremkommer som markedspriser, ekskl. moms og andre afgifter ganget med den såkaldte nettoafgiftsfaktor, som er den gennemsnitlige afgiftsbelastning i samfundet. Nettoafgiftsfaktoren er 1,17, svarende til at det gennemsnitlige afgiftstryk er på 17 %. Udledninger (emissioner) af drivhusgasserne kuldioxid (CO 2 ), methan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O) samt de øvrige forurenende luftarter svovldioxid (SO 2 ) og kvælstofilter (NO x ) beregnes vha. emissionskoefficienter for de enkelte brændsler og anlægstyper. Udledningerne af methan og lattergas omregnes til CO 2 -ækvivalenter ved at gange med GWP-faktorerne henholdsvis 25 og 298 (Energistyrelsen juni 2013). I den samfundsøkonomiske beregning værdisættes CO 2 -emissioner ud fra CO 2 -kvoteprisen ganget med nettoafgiftsfaktoren på 1,17. Dog regnes der ikke med værdien af CO 2 -emissioner fra el-produktion, idet der allerede er indregnet tillæg for CO 2 -kvoter i de anvendte samfundsøkonomiske beregningspriser på el. For emissioner af svovldioxid (SO 2 ) og kvælstofilter (NO x ) har Energistyrelsen udmeldt skadesomkostninger, som anvendes direkte til værdisætning i den samfundsøkonomiske bereg- 8

10 ning. Skadesomkostningerne er oplyst som et interval, idet opgørelserne er behæftet med meget stor usikkerhed. I beregningerne er anvendt gennemsnittet af de lave og høje værdier. De anvendte beregningspriser for brændsler er ekskl. brændselsafgifter. Brændselsafgifterne i henholdsvis projektet og referencen opgøres dog alligevel, idet der som en indtægt (negativ omkostning) regnes med et såkaldt skatteforvridningstab på 20 % af afgiftsbeløbet. Årsagen er, at et mistet afgiftsprovenu til staten skal finansieres ved opkrævning af andre skatter og afgifter, hvilket ifølge Finansministeriet og Energistyrelsens vejledning giver et såkaldt forvridningstab i samfundsøkonomien på 20 %. Der er anvendt afgiftssatser gældende for Beregningsforudsætninger Energistyrelsen opdaterer jævnligt et sæt forudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger på energiområdet for, at kommunernes vurderinger af projektforslag kan ske på et ensartet grundlag med hensyn til brændselspriser, elpriser, emissionskoefficienter og værdisætning af emissioner. I de samfundsøkonomiske beregninger er anvendt de senest reviderede forudsætninger fra september Udbygningstakt Ved beregningen af omkostninger ved henholdsvis projektforslaget og de nuværende forhold (referencen) i den 20-årige beregningsperiode indgår kun de ejendomme, som i projektforlaget tilsluttes fjernvarmen. Det er forudsat, at halvdelen af de potentielle forbrugere eller 576 forbrugere tilsluttes det første år, og at 90 % svarende til nye forbrugere er tilsluttet efter 10 år. Udbygningstakten og det beregnede varmebehov for de ejendomme, der i projektforslaget tilsluttes fjernvarme, fremgår af bilag D Beregningsforudsætninger, fjernvarme Produktionsenheder Den anvendte procentvise fordeling af varmeproduktionen på Fynsværkets forskellige produktionsanlæg er fastlagt ud fra følgende overvejelser. Den nuværende varmeproduktion til Fjernvarme Fyn på årsbasis er ca. 45 % kulbaseret kraftvarme, 20 % affaldskraftvarme, 20 % halmkraftvarme, 10 % industriel overskudsvarme og under 5 % varme produceret på Fjernvarme Fyns spids- og reservelastcentraler med gasolie, naturgas og rapsolie. 9

11 Ved vurderinger af virkningerne af udvidelser af forsyningsområder er det imidlertid ikke den gennemsnitlige, men derimod den marginale produktionsform, der er relevant. Affaldsvarmen udgør grundlasten i varmeforsyningen og indgår således ikke i den marginale produktion. I vinterhalvåret vil den halmvarmfyrede blok fungere som grundlastenhed, og den marginale varmeproduktion vil derfor ske på den kulfyrede blok. I sommerhalvåret, hvor varmeforbruget hos Fjernvarme Fyns kunder kan dækkes alene af produktionen på de affalds- og halmfyrede anlæg samt industriel overskudsvarme, kan den halmfyrede blok blive den marginale produktionsenhed. Forbruget i denne periode udgør ca. 20 % af årsforbruget. Dvs., at maksimalt 20 % af forbrugsstigningen som følge af en udvidelse af forsyningsområdet vil blive dækket af halmvarme, såfremt den halmfyrede blok kommer i drift i hele sommerhalvåret. I det følgende antages det, at 10 % af den marginale varmeproduktion sker på den halmfyrede blok, idet den halmfyrede blok ikke vil være i konstant maksimal drift. Den forudsatte lastfordeling på produktionsanlæggene og tilhørende virkningsgrader er vist i tabel 2. Varmevirkningsgraderne på Fynsværkets blok 7 og 8 er fastsat i overensstemmelse med det oplyste af værkets ejer Vattenfall A/S i brev til Odense Kommune af 1. maj Andel af marginal varmeproduktion Fynsværket, kul 85 % 322 % Fynsværket, halm 10 % 174 % Varmecentral, naturgas 5 % 90 % Tabel 2 Marginal varmevirkningsgrad Fordeling af fjernvarmeproduktion til projektområdet på produktionsanlæg og tilhørende el- og varmevirkningsgrader. Varmetabet i distributionsnettet og transmissionsledningen er beregnet til MWh/år Investerings- og driftsomkostninger Det er forudsat, at såvel transmissionsledning som distributionsnet i nye fjernvarmeområder etableres i 2013 (år 1 i den 20 årige beregningsperiode). Stikledninger anlægges i takt med tilslutningen af nye kunder. Anlægsudgiften i forbindelse med etablering af transmissionsledning, distributionsnet eksklusiv stikledninger og varmecentral er kalkuleret for et skitseprojekt til henholdsvis kr., kr. og kr. ekskl. moms. Udgiften til etablering af stikledninger er sat til kr. ekskl. moms pr. stik. Scrapværdien af fjernvarmeledninger efter 20 år er sat til 1/3 af anlægsudgiften svarende til, at der er forudsat lineær afskrivning og en levetid på 30 år. 10

12 Udgiften til ombygning af varmeinstallationer er skønnet til kr. ekskl. moms pr. boligenhed. Der er indregnet en scrapværdi af de ombyggede installationer ved beregningsperiodens afslutning i 2030 ud fra lineær afskrivning og en levetid af husinstallationer på 20 år. Der er indregnet en udgift til afbrydelse af naturgasstik eller sløjfning af olietank på kr. ekskl. moms pr. stik. For kunder med et forbrug op til m 3 gas om året har Naturgas Fyn en standardtakst på kr. for opgravning i skel og overskæring og afpropning af stikledning samt nedtagning af måler og regulator. Hvis kunden selv udfører opgravning, er standardtaksten kr. For de fleste nye fjernvarmekunder vil opgravningen til gasstikket kunne udføres i forbindelse med etablering af fjernvarmestikket. Den årlige vedligeholdelsesudgift til udvidelsen af fjernvarmenettet er skønnet til 0,5 % af anlægsudgiften. Driftsudgiften for (pumpeudgifter) og Fynsværket er fastsat til henholdsvis 4 og 7 kr./gj ab værk. Driften af brugerinstallationer er sat til 300 kr. pr. forbruger pr. år Beregningsforudsætninger, individuel opvarmning I tabel 3 er vist den nuværende fordeling af varmeforbruget på opvarmningsformer i Årslev og Sdr. Nærå. Desuden er vist de anvendte årsvirkningsgrader. Opgørelsen er baseret på BBR-registret, jf. afsnit Ligesom i beregningen af projektforslaget er det for referencen forudsat, at der ikke anvendes supplerende opvarmning med brændeovne mm. Virkningsgraden for naturgasfyr er sat til 90 % svarende til en middelværdi af virkningsgraden for ældre og nye gasfyr, idet oprindelsen af gasfyr i projektområdet er ukendt. Da området ikke dækker udstykninger fra efter 2000, må der dog formodes at være en del ældre fyr med forholdsvis ringe virkningsgrad. Produktionsandel Virkningsgrad Naturgasfyr 73,1 % 90 % Oliefyr 18,9 % 85 % Fyringsanlæg, fast brændsel 2,4 % 77 % El 3,8 % 100 % Varmepumper 1,8 % 300 % Tabel 3 Produktionsandele og virkningsgrader ved individuel opvarmning i Årslev og Sdr. Nærå. Driftsomkostninger ud over brændselsudgifter for boliger med individuel opvarmning til bl.a. skorstensfejning, oliefyrsservice og køb af el til brændere og cirkulationspumper er sat til kr. ekskl. moms pr. boligenhed. 11

13 I forbindelse med referencen er det forudsat, at levetiden for et fyringsanlæg er 20 år, og at der således årligt i gennemsnit skal etableres et nyt anlæg i 1/20 af ejendommene med fyringsanlæg. Udgiften til udskiftning af et anlæg er sat til kr. ekskl. moms. Scrapværdien af de individuelle anlæg efter 20 år beregnes ved lineær afskrivning Energi og miljø Energibehov De samlede bruttoenergibehov over den 20-årige periode fordelt på brændsler/ energikilder i projektforslaget og i referencen, svarende til de nuværende forhold i området, er vist i tabel 4. Der er anvendt produktionsandele og varmevirkningsgrader som vist i tabel 3 og 4, hvor der er taget hensyn til kraftvarmefordelen ved samproduktion af el- og varme på Fynsværket. Resultaterne for de enkelte år fremgår af bilag E. Årslev og Sdr. Nærå Brutto energibehov TJ Kul Halm Gasolie Naturgas Fast brændsel El I alt Projektforslag Reference ,5 70, Tabel 4 Bruttoenergibehov fordelt på brændsler/energikilder i henholdsvis projektforslaget og i referencen svarende til de nuværende forhold i perioden Det fremgår af tabel 4, at projektforslaget medfører en reduktion af bruttoenergibehovet fra til 708 TJ Emissioner Totale emissioner af drivhusgasser opgjort som ton CO 2 -ækvivalenter i den 20-årige beregningsperiode henholdsvis i projektforslaget og i referencen fremgår af tabel 5. Desuden er vist emissionerne af svovldioxid (SO 2 ) og kvælstofilter (NO x ) samt partikler (PM 2,5 ). Resultaterne for de enkelte år fremgår af bilag E. 12

14 Drivhusgasser CO 2 ækvivalenter (Ton) Årslev og Sdr. Nærå Totale emissioner SO 2 NO x Kg Kg PM 2,5 Kg Projektforslag Reference Tabel 5 Totale emissioner i henholdsvis projektforslaget og i referencen svarende til de nuværende forhold i perioden Som det fremgår af tabel 5, er emissionen af drivhusgasser (CO 2 -ækvivalenter) fra fjernvarmeforsyning baseret på kraftvarme langt mindre end fra den nuværende individuelle opvarmning med overvejende fossile brændsler i form af naturgas og olie. Projektforslaget giver en reduktion af emissionen af drivhusgasser på ton i løbet af 20 år svarende til 49 %. Ud over reduktioner af de værdisatte miljøpåvirkninger skal nævnes, at en øget fjernvarmeproduktion på Fynsværket alt andet lige vil reducere behovet for at anvende kølevand fra Odense Fjord ved el-produktionen og derved reducere den miljøskadelige opvarmning af fjorden Samfundsøkonomi Resultaterne af de samfundsøkonomiske beregninger af omkostninger i henholdsvis projektforslaget og i referencen opgjort som nutidsværdi over 20 år er vist i tabel 6. Resultaterne for de enkelte år fremgår af bilag F. Projektforslaget vil beregningsmæssigt give et samfundsøkonomisk overskud på kr. i 2012-priser eller 19 % opgjort som nutidsværdi over 20 år i forhold til den nuværende varmeforsyning af de ejendomme, som konverteres til fjernvarme. 13

15 Projekt for Årslev og Sdr. Nærå Samfundsøkonomiske omkostninger Nutidsværdi (2012 prisniveau) 1000 kr. Projektforslag Reference Projektfordel Forskel i procent Brændselskøb % Forbrugerinvestering % Selskabsinvestering Driftsomkostninger % CO 2 /CH 4 /N 2 O- omkostninger % SO 2 -omkostninger % NO x -omkostninger % PM 2,5 -omkostninger % Afgiftsforvridningseffekt % I alt % Tabel 6 Samfundsøkonomisk sammenligning af projektforslag og referencen svarende til de nuværende forhold. Energistyrelsen anbefaler, at der udføres følsomhedsanalyser i forbindelse med samfundsøkonomiske analyser på energiområdet for at teste resultaternes robusthed over for ændringer i centrale, usikre forudsætninger. Som det fremgår af tabel 6 stammer den største projektfordel fra sparede brændselsudgifter. Varmebehovet og brændselspriser har derfor stor betydning for resultatet. Det estimerede varmebehov skal reduceres med 37 % for at projektforslaget og referencen balancerer samfundsøkonomisk. Alternativt skal brændselspriserne generelt være 35 % lavere end Energistyrelsens forventning for, at de samfundsøkonomiske omkostninger i projektforslaget og referencen balancerer. Det er, jf. afsnit 7.2 forudsat, at varmeforbruget reduceres med 1 % om året som følge af energirenovering af bygningsmassen. For at skabe balance mellem omkostninger i projektforslaget og referencen skal varmeforbruget reduceres med 6,4 % om året. 14

16 Investeringsudgifterne er naturligvis også afgørende for resultatet. Kalkulationen af selskabsinvesteringer i fjernvarmeledninger er foretaget relativt konservativt, og skal være ca. 60 % højere end kalkuleret, for at samfundsøkonomien balancerer. Endelig har tilslutningsgraden i de nye forsyningsområder stor betydning for resultaterne af de samfundsøkonomiske beregninger. En følsomhedsanalyse på tilslutningsgraden viser dog, at samfundsøkonomien balancerer ved konstant 46 % tilslutning i hele perioden i stedet for de forudsatte 50 % i år 1 og 90 % efter 10 år. Usikkerheden vil her blive begrænset af, at Fjernvarme Fyn ikke vil igangsætte etablering af distributionsnet i nye områder, før der er dokumenteret interesse blandt de potentielle nye kunder. Sammenfattende vurderes hovedresultatet af den samfundsøkonomiske analyse, nemlig at projektforslaget er samfundsøkonomisk fordelagtigt, at være robust i forhold til usikkerhederne på de anvendte beregningsforudsætninger. 11 Virksomhedsøkonomi Der er foretaget en nutidsværdiberegning over en 20-årig periode af Fjernvarme Fyns udgifter og indtægter ved gennemførelse af projektet. I stedet for de samfundsøkonomiske priser anvendes der markedspriser, 2012 prisniveau. Forudsætninger vedrørende udbygningstakt samt drifts- og vedligeholdelsesudgifter er de samme som i de samfundsøkonomiske beregninger se afsnit Der er anvendt en gennemsnitlig pris på 96 kr./gj ved køb af varme. Indtægter fra varmesalg, fast rumafgift og målerbidrag er beregnet efter de gældende takster. Der er forudsat en egenproduktion af varme på 3 %. Prisen er sat til 200 kr./gj svarende til den nuværende pris på varme produceret på Fjernvarme Fyns naturgasfyrede varmecentraler. Der er anvendt en kalkulationsrente på 3 % svarende til markedsrenten fratrukket inflation. For nye kunder opkræves tilslutningsbidrag og stikledningsbidrag efter de gældende takster. Disse udgør i gennemsnit henholdsvis kr. og kr. ekskl. moms pr. forbruger. Der opkræves et byggemodningsbidrag på 131 kr./m 2 opvarmet areal, ekskl. moms til betaling af distributionsnettet. Nutidsværdien af overskuddet, inklusiv scrapværdi af ledningsnettet over 20 år er kr. 15

17 Resultaterne af de virksomhedsøkonomiske beregninger for de enkelte år fremgår af bilag G. 12 Brugerøkonomi 12.1 Sammenligning af projektforslag og reference De budgetøkonomiske virkninger for brugerne i området er belyst ved nutidsværdiberegning af omkostningerne over en 20-årig periode for henholdsvis projektforslaget og referencen, dvs. de nuværende forhold. Brugernes varmeomkostninger i henholdsvis projektforslaget og i referencen opgjort som nutidsværdi over 20 år er vist i tabel 7. Som det fremgår, er projektforslaget brugerøkonomisk fordelagtigt. Resultaterne for de enkelte år fremgår af bilag H. Projekt for Årslev og Sdr. Nærå. Brugerøkonomiske omkostninger Nutidsværdi (2012 prisniveau) 1000 kr. Projektforslag Reference Projektfordel Forskel i procent Fjernvarmeforbrug Brændselskøb Faste afgifter Driftsomkostninger Forbrugerinvestering Byggemodningsbidrag Stikledningsafgift Tilslutningsafgifter I alt ,9 Tabel 7 Brugerøkonomisk sammenligning af projektforslag og reference svarende til de nuværende forhold. Der er anvendt en kalkulationsrente på 3 % svarende til markedsrenten renset for inflation. Priser er markedspriser, 2012 prisniveau, inklusiv gældende afgifter og moms. 16

18 Forudsætninger vedrørende udbygningstakt, produktionsformer, virkningsgrader, driftsomkostninger, investeringsomkostninger, afskrivninger mv. er de samme som i de samfundsøkonomiske og virksomhedsøkonomiske beregninger se afsnit Priser på fjernvarme, herunder energibidrag, transportbidrag, rumbidrag og målerbidrag er efter de gældende takster. Der er forudsat en gennemsnitlig afkøling af fjernvarmevandet på 35 grader. Transmissionsbidrag, byggemodningsbidrag, tilslutningsbidrag og stikledningsbidrag opkræves efter takster som beskrevet i afsnit 11 om virksomhedsøkonomi. Der er i hele perioden anvendt dagspriser september 2013 inkl. moms og afgifter på el til opvarmning, fyringsolie, naturgas og træpiller på henholdsvis 1,52 kr./kwh, 11,90 kr./liter, 9,44 kr./m 3 og kr./ton Brugerøkonomiske eksempler For at vise de økonomiske følger for en husstand, der tilsluttes fjernvarmenettet, er der som eksempel regnet på årlige varmeudgifter for et nyere parcelhus på 150 m 2 med et årligt nettovarmebehov til rumopvarmning og varmt brugsvand på kwh. Eksemplet er gennemregnet for et hus, der opvarmes med henholdsvis olie, naturgas, el og fjernvarme. 1. Opvarmning med olie Virkningsgraden for oliefyr på årsbasis, dvs. den andel af energiindholdet i olien, som nyttiggøres til rumopvarmning og varmt brugsvand, er sat til 85,7 %, hvilket er Energistyrelsens standardtal for et oliefyr fra efter Standardhusets nettovarmebehov på kwh om året svarer med denne virkningsgrad til liter fyringsolie. Elforbruget til oliefyrets brænder og til cirkulationspumpe antages at være 552 kwh svarende til standardværdien for oliefyr efter 1977 udmeldt af Energistyrelsen. Der er anvendt den aktuelle dagspris for fyringsolie oplyst af Oliebranchen i Danmark og Energi Fyns elpris for salg til privatkunder. Årlig varmeudgift, oliefyringsanlæg: Køb af olie: liter a 11,90 kr. Skorstensfejning, oliefyrsservice Køb af el til brænder og cirkulationspumpe: 552 kwh a 1,90 kr. Afskrivning af oliefyr Årlig varmeudgift, oliefyringsanlæg, i alt: kr. inkl. moms kr. inkl. moms kr. inkl. moms kr. inkl. moms kr. inkl. moms 17

19 2. Opvarmning med naturgas Virkningsgraden for naturgasfyr, dvs. den andel af energiindholdet i naturgassen, som nyttiggøres til rumopvarmning og varmt brugsvand, er sat til 82,5 %, hvilket er Energistyrelsens standardtal for en traditionel lukket naturgaskedel. Standardhusets nettovarmebehov på kwh om året svarer med denne virkningsgrad til m 3 naturgas. Elforbruget til drift af gasfyr og cirkulationspumpe er sat til 462 kwh svarende til Energistyrelsens standardværdi for ældre lukkede gaskedler. Der er anvendt den aktuelle laveste markedspris på naturgas ved en 1-årig fastprisaftale. Årlig varmeudgift, naturgasfyr: Køb af naturgas: m 3 á 9,44 kr. Målergebyr Gasfyrsservice Køb af el til brænder og cirkulationspumpe: 462 kwh a 1,90 kr. Afskrivning af naturgasfyr Årlig varmeudgift, naturgasfyr, i alt: kr. inkl. moms 650 kr. inkl. moms kr. inkl. moms 878 kr. inkl. moms kr. inkl. moms kr. inkl. moms 3. Opvarmning med fjernvarme fra Fjernvarme Fyn I eksemplet regnes der med et varmetab fra husets fjernvarmeinstallation på 5 %, hvilket svarer til Energistyrelsens standardtal. Årlig varmeudgift, fjernvarme: Energibidrag: 17,1/0,95 MWh*3,6 GJ/MWh = 64,8 GJ á 112,50 kr kr. inkl. moms Transportbidrag: 64,8 GJ/0,00419 GJ/(ton*K)/35K/0,98 ton/m 3 = 451 m 3 á 5 kr kr. inkl. moms Effektbidrag: 150 m 2 á 12,50 kr kr. inkl. moms Målerbidrag: 325 kr. inkl. moms Service af fjernvarmeinstallation 300 kr. inkl. moms Årlig varmeudgift, fjernvarme, i alt: kr. inkl. moms Konvertering til fjernvarme Ved tilslutning af en husstand i Årslev og Sdr. Nærå til fjernvarmenettet vil Fjernvarme Fyn opkræve et byggemodningsbidrag på 163,75 kr/m 2 inkl. moms for etablering af nyt distributionsnet i området. Det er almindelig praksis hos Fjernvarme Fyn at opkræve byggemodningsbidrag ved etablering af fjernvarmenet i nye udstykninger. 18

20 Herudover vil der skulle betales tilslutningsbidrag og stikledningsbidrag efter Fjernvarme Fyns almindelige takster. For et hus på 150 m 2 udgør standard tilslutningsbidraget opgjort efter husets BBR-areal kr. inkl. moms. Stikledningsbidraget er 830 kr. inkl. moms pr. meter stikledning fra skel til hovedhaner plus kr. for stikafslutning i udvendigt skab. I eksemplet er der regnet med en længde af stikledningen på privat grund på 20 meter. Etableringsudgifter, fjernvarme: Byggemodningsbidrag til Fjernvarme Fyn: (150*163,75) kr. inkl. moms Tilslutningsbidrag til Fjernvarme Fyn: kr. inkl. moms Stikledningsafgift til Fjernvarme Fyn, 20 m á 830 kr. (excl. belægning) kr. inkl. moms Afslutning af stik kr. inkl. moms Betaling for afbrydelse af naturgas stikledning/sløjfning af olietank kr. inkl. moms Etableringsudgift, fjernvarme, eksklusiv eget VVS-arbejde: kr. inkl. moms Eget VVS-arbejde: Udgiften til ombygning af varmeinstallationen i et hus med oliefyringsanlæg eller naturgasfyr skønnes i det følgende til kr. inkl. moms. Den nødvendige ombygning omfatter nedtagning af det eksisterende oliefyr med varmtvandsbeholder og montering af en ny varmtvandsbeholder samt rørføringer og diverse ventiler. Eventuelt kan VVS arbejdet i alle husstande, der ønsker tilslutning i Årslev og Sdr. Nærå, udbydes samlet, for at nedbringe udgiften for den enkelte. Tilskud og fradrag: Fjernvarme Fyn er som andre energiselskaber pålagt at gennemføre energibesparelser. Derfor yder vi et tilskud som kan være medvirkende til at aktiviteterne bliver sat i gang. Tilskuddet for konvertering af olie- eller gasfyr er typisk på kr Det præcise beløb afhænger af typen af det eksisterende fyr. Besparelse ved konvertering til fjernvarme: I nedenstående tabel 8 er brugerøkonomien for parcelhuset i eksemplet sammenfattet for de forskellige opvarmningsformer. Desuden er vist etableringsudgiften ved konverteringen, inklusiv skønnede omkostninger til eget VVS-arbejde. Der er fratrukket Fjernvarme Fyns tilskud for energibesparelsen i forbindelse med konverteringen. Ved at dividere netto etableringsudgiften med den årlige besparelse fås den viste simple tilbagebetalingstid. 19

21 Opvarmning Årlig varmeudgift Årlig besparelse ved konvertering Etableringsudgift, inkl. eget VVSarbejde Tilskud/værdi af fradrag Simpel tilbagebetalingstid Kr. inklusiv moms Fjernvarme Olie ,8 Naturgas ,1 Tabel 8 Varmeudgift og besparelser ved konvertering til fjernvarme for 150 m 2 standardhus samt etableringsudgifter til fjernvarme. År 20