Dimittendundersøgelse

Transkript

1 Dimittendundersøgelse Beskæftigelsessituation, jobprofil og jobsøgningsadfærd blandt dimittender fra 2007, 2008 og 2009 fra alle kandidatuddannelser fra det tidligere ASB 11/7/2011

2 Sammenfatning Denne rapport indeholder to dele. Den første del undersøger hvad der hjælper i forhold til at komme i beskæftigelse ved at tage udgangspunkt i tre rapporter. AU har siden 2008 for alle uddannelser gennemført en webbaseret dimittendundersøgelse blandt kandidater dimitteret ca. 1 år inden undersøgelsen. Den anden del indeholder deskriptiv omkring beskæftigelsessituation, jobprofil, aktiviteter under studietid og jobsøgningsadfærd blandt kandidater fra 2008-, og 2010 undersøgelsen. Del 2 indeholder også statistik omkring dimittendernes brug af Karrierecenteret. Del 1: Hvad hjælper i forhold til at komme i beskæftigelse efter endt uddannelse? Karakterer har ikke en selvstændig betydning for ledighedsrisikoen Praktik under ens studietid har ikke nogen signifikant betydning for at komme hurtigt i job Moment mm. (2010) viser, at personalecheferne (40 pct.) også ser erfaringer fra at have været aktiv udøver inden for sport, spejder eller anden fritidsinteresse som en væsentlig kvalifikation i forhold til at blive ansat som nyuddannet. Dimittender, der søgte job, mens de stadig var under uddannelse, har en lavere ledighedsrisiko end de dimittender, der påbegyndte deres jobsøgning samtidig med dimission. Et studiejob med faglig relevans nedsætter ledighedsrisikoen markant Del 2: Dimittendundersøgelse fra 2008, 2009 og 2010 blandt kandidater fra det tidligere ASB Beskæftigelsesfrekvensen blandt dimittender fra 2009 et år efter endt uddannelsen ligger på 78,2 %. Den er faldet med 15,2 procentpoint siden 2008-undersøgelsen. Blandt de beskæftigede er procentdelen af personer i deltidsbeskæftigelse næsten tredoblet siden Af de kandidater, som er i beskæftigelse, er der sket et fald i fastansættelserne på 12,6 procentpoint, og flere bliver rent procentuelt ansat i vikariater samt job under løntilskud. 77,3 % finder arbejde i den private sektor, men andelen af personer som bliver ansat i det offentlige er mere end fordoblet siden 2008-undersøgelsen, og udgør 19,7 %. De fleste får arbejde i store virksomheder, (defineret ud fra antal ansatte), men der er en kraftig fremgang af personer som ansættes i mindre virksomheder - der er tale om en stigning fra 14 % i 2008 til 25 % i 2010 Andelen er personer som søger arbejde før uddannelsens afslutning er ikke steget og ligger på 49,6 procent. Ca. 28 % af dimittenderne fra 2007 og 2008 fik tilbudt job uden at været aktivt jobsøgende. Det gælder kun for 11,6 procent blandt dimittenderne fra ,3 % finder arbejde gennem internettet. Procentsatsen blandt personer som finder arbejde gennem personlige kontakter uden for studiet er dog steget fra 8 % til 14 % fra 2008 til Antallet af personer som er begyndt på arbejde før afslutningen uddannelsen er faldet fra 41 % til 23 % fra 2008 til Betydeligt flere af dimittenderne fra 2009 i forhold til dimittenderne fra 2007 havde et praktikophold (stigning fra 33 % til 42 %) eller studiejob under deres studie (stigning fra 41 % til 72 %) 37 % af dimittenderne fra 2009 benyttede sig af karrierecenterets tilbud. 1

3 Indhold 1.0 Baggrund og metode... 3 Del Analysegrundlag Jensen et al (2010) Trendence Graduate Barometer Moment mm Faktorer bag dimittenders ledighed og beskæftigelse Tidlig jobsøgning Studiejob Praktik Karaktergennemsnit Andre kvalifikationer Karrierefremmende aktiviteter på uddannelsesinstitutionen... 6 Del Analysegrundlag Analyse Nuværende jobsituation Om første job Erhvervsarbejde under studietiden Brug af Karrierecenteret Sammenhæng mellem uddannelse og beskæftigelse Supplerende oplysninger om branche Bemærkninger omkring undersøgelsen Bilag Bilag

4 1.0 Baggrund og metode Rapporten indeholder to overordnede undersøgelser: Del 1 undersøger hvad der hjælper i forhold til at komme i beskæftigelse, ved at tage udgangspunkt i tre rapporter: Bjerregaard, L. Holst-Jensen, J. Jensen, N.L. Det frie valg eller det frie fald? overgangen fra studium til job, Rambøll Management Consulting. 21. april 2010 (Jensen et al. (2010)) Ingen panik hos unge trods krise, Moment, Jobzonen, PID, Jøp, Ove & Myrthu A/S, trendence Graduate Barometer 2010 (Moment mm. (2010)) The Trendence Graduate Barometer 2010 Business Edition, Prepared for Handelshøjskolen. Del 2 AU har siden 2008 for alle uddannelser gennemført en webbaseret dimittendundersøgelse blandt kandidater dimitteret ca. 1 år inden undersøgelsen. Denne del omhandler undersøgelserne fra 2008, 2009 og 2010, og indeholder deskriptiv statistik omkring: Beskæftigelsessituation (ca. et år efter endt uddannelse) Jobprofil (ca. et år efter endt uddannelse) Erhvervsarbejde under studietiden Jobsøgningsadfærd Brug af Karrierecenteret For at kunne identificere tendenser vil der løbende være en sammenligning blandt dimittender fra 2007, 2008 og Undervejs er der tilknyttet supplerende resultater fra de tre ovenstående artikler i del 1. 3

5 Del Analysegrundlag 2.1 Jensen et al (2010) De resultater som indgår i Jensen et al (2010) undersøgelse bygger på data fra spørgeskemabesvarelser fra 3051 dimittender og kandidatstuderende fra Danmark, hvoraf følgende 12 studieretninger er repræsenteret: Statskundskab/forvaltning Cand.merc Historie Dansk/Nordisk Filosofi/idéhistorie Film- og medievidenskab Psykologi Biologi Ingeniør Arkitekt Biblioteks- og informationsvidenskab Journalistik (kun studerende) I rapporten findes en undersøgelse, som tester hvad der øger sandsynligheden for at komme i beskæftigelse. 2.2 Trendence Graduate Barometer 2010 Trendence Graduate Baromenter bygger på data indsamlet gennem et elektronisk spørgeskema fra 457 studerende på handelshøjskolen i tidsperioden Moment mm Moment mm. (2010) baserer sig på to landsdækkende analyser blandt henholdsvis studerende på sidste del af videregående uddannelser og personaleansvarlige i virksomheder. Analyserne er gennemført via onlinespørgeskemaer i marts-april I den ene analyse deltog 1569 studerende fra uddannelsesinstitutioner i hele landet universiteter, handelshøjskoler, ingeniørskoler, seminarier, erhvervsakademier, professionshøjskoler, sygeplejerskeskoler, m.v. I den anden analyse deltog 102 personaleansvarlige fra virksomheder i alle størrelser. 3.0 Faktorer bag dimittenders ledighed og beskæftigelse 3.1 Tidlig jobsøgning Regressionsanalysen af Jensen et al. (2010) viser, at sammenhængen mellem tidspunktet for første jobsøgning og ledighedsrisiko er signifikant og ganske tydelig, også når der tages højde for en række andre faktorer, heriblandt uddannelsesretning, (bilag 1). Det er således en selvstændig vigtig faktor at gå i gang med jobsøgningen før aflevering af specialet. Dimittender, der søgte job, mens de stadig var under uddannelse, har en lavere ledighedsrisiko end de dimittender, der påbegyndte deres jobsøgning samtidig med dimission. Dimittender, der ventede med at søge deres første job til efter dimission, har yderligere ledighedsrisiko. Spring til kapitel for at læse nærmere om, hvornår studerende på det tidligere ASB påbegynder jobsøgningen 4

6 3.2 Studiejob Det nedsætter ledighedsrisikoen markant at have et fagligt relevant studiejob viser jensen et al (2010). Regressionen viser således, at dimittender, der havde et studiejob, som i nogen eller høj grad var relevant for deres studium, har lavere ledighedsrisiko end dimittender hvis studiejob i mindre grad eller slet ikke var studierelevant. Ifølge regressionsanalysen har det ingen særskilt betydning, om man har haft et studiejob med lille eller ingen faglig relevans i forhold til, hvis man helt har undladt at have et studiejob. Betydningen af relevant studiejob hænger sandsynligvis også sammen med skabelse af relevante netværk ifølge Jensen et. al (2010). Spring til Kapitel for at læse nærmere om de studerende på det tidligere ASB og studiejob 3.3 Praktik Kausalitetsanalysen foretaget af Jensen et. Al (2010) viser, at man ikke forbedrer sine jobmuligheder signifikant, hvis man har været i praktik i løbet af sin uddannelse. Det kunne være fordi man ved at tage i praktik mister nogle vigtige fag. Desuden kan det tænkes, at den fordel, der ligger i forbindelse med studiejobbet at det helt naturligt kan overgå til et kandidatjob efter dimission ikke findes i lige så høj i forbindelse med praktik, fordi praktik som oftest ligger tidligere i uddannelsen. De studerende, der tager i praktik, vil typisk få en relation til en virksomhed, men den relation afbrydes efter en relativt kort periode, og de studerende går tilbage til bøgerne ifølge Jensen et. al (2010). Ovenstående resultat står dog i kontrast til personalechefernes holdning til praktik (Moment et. al. 2010). En praktikplads i en anerkendt virksomhed og at have prøvet lidt af hvert er vigtige kvalifikationer/erfaringer, når de skal tage ansøgere i betragtning til et attraktivt job. Om analysen foretaget af Jensen et. al skal det bemærkes, at der ikke er taget højde for, hvornår den studerende var i praktik i studieforløbet. Spring til kapitel for at læse nærmere om studerende på det tidligere ASB og praktik 3.4 Karaktergennemsnit Jensen et. Al (2010) undersøger sammenhængen mellem ledighedsrisiko og karaktergennemsnit. Denne del tager ikke udgangspunkt i en regressionsanalyse, men en analyse hvor ledighedsrisikoen sammenlignes på tværs af forskellige karaktergennemsnitsgrupper (mindre end 6; 6-7,9; 8-9,9; 10-12) bland dimittender der har haft et studiejob med eller uden faglig relevans. For de personer der har haft et studiejob med faglig relevans er ledighedsrisikoen den samme på tværs af de forskellige grupper. 5

7 Det skal bemærkes, at der ikke er undersøgt, om karaktergennemsnittet betyder noget for startlønnen, for typen af job, for typen af den virksomhed, hvor man har fået sit første job, eller for den senere karriere generelt. 3.5 Andre kvalifikationer Moment mm. (2010) viser, at personalecheferne (40 pct.) også ser erfaringer fra at have været aktiv udøver inden for sport, spejder eller anden fritidsinteresse som en væsentlig kvalifikation i forhold til at blive ansat som nyuddannet. Et væsentligt lavere antal studerende forventer ikke at aktiviteter inden for sport, spejder eller anden fritidsinteresse er en væsentlig kvalifikation i forhold til at blive ansat som nyuddannet. 3.6 Karrierefremmende aktiviteter på uddannelsesinstitutionen Individuel rådgivning øger ledighedsrisikoen (Jensen et al (2010). De konkluderer dog, at dette ikke giver nogen mening, da det er svært at forestille sig, at alene deltagelsen i individuel rådgivning skulle påvirke ens ledighedsrisiko i negativ retning. De finder det sandsynligt, at kausalforholdet er omvendt: Der er tale om, at de personer, der tilhører særligt udsatte grupper, i højere grad deltager i individuel rådgivning på uddannelsen end andre, der ligger mere lunt i svinget i forhold til jobmuligheder Spring til afsnit 6.4 for at læse nærmere om de studerendes brug af Karrierecenteret 6

8 Del Analysegrundlag AU har siden 2008 for alle uddannelser gennemført en webbaseret dimittendundersøgelse blandt bachelorer (som ikke fortsætter på kandidatstudium), kandidater og phd er dimitteret ca. 1 år inden undersøgelsen. I denne rapport indgår data omkring kandidater fra 2008-, og 2010 undersøgelsen. Skæring for data: For 2009 drejer det sig om perioderne 01/ / For 2008 er det ovennævnte perioder minus et år, og for 2010 er det ovennævnte periode plus et år. 7

9 6.0 Analyse 6.1 Nuværende jobsituation Beskæftigelsesprocent 95,0% 90,0% Beskæftigelsesprocent blandt dimittender fra 2007, 2008 og 2009 ca. et år efter endt uddannelse Spg. Hvad var din jobsituation den 1. Oktober (2008, 2009, 2010). Nedenstående graf viser hvor stor en procentdel der svarede ''I beskæftigelse''. 93,4% 85,0% 80,0% 75,0% 83,4% 78,2% 70,0% 21,8 % af dimittenderne fra 2009 falder indenfor kategorien ikke i beskæftigelse. Nedenstående liggende søjlediagram viser, hvorledes de fordeler sig på de tre underkategorier Uden for arbejdsmarkedet, uden beskæftigelse, under uddannelse : Kategori "ikke i beskæftigelse". Dimittender fra 2009, et år efter endt uddannelse 7,80% 84,40% 7,80% Uden for arbejdsmarkedet Uden beskæftigelse Under uddannelse 8

10 Nedenunder ses beskæftigelsesprocenten dekomponeret for 2010-undersøgelsen. Forud for læsningen af nedenstående tabel er det væsentligt at notere, at bestemte studieretninger er lavt repræsenteret, ( se tabel 1), hvorfor generaliserbarheden er lav. Gennemsnit 78% M.Sc in Strategy, Organisation and Leadership M.Sc. in Marketing M.Sc in Management Accounting and Control M.sc. in Logistics M.Sc In international Economic consulting 89% 82% 89% 86% 83% M.Sc in International Business M.Sc. in information Management 69% 71% M.Sc in Finance & International Business M.Sc in Finance M.Sc. in EU Business 78% 85% 89% M.Sc. in Business Performance Management Cand.merc.aud. 100% 95% Cand.merc.(jur.) Cand.it.IT, kommunikation og organisation MA in Corporate Communication 75% 82% 79% Cand.ling.merc i virksomhedskommunikation 63% Cand.ling.merc i tysk 75% Cand.ling.merc i spansk 56% Cand.ling.merc i fransk Cand.ling.merc i engelsk 71% 75% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 9

11 6.1.2 Beskæftigelsesomfang Beskæftigelsesomfang blandt dimittender fra 2007, 2008 og 2009 et år efter endt uddannelse Spg. Hvad var din præcise jobsituation den 1. oktober (2008, 2009, 2010)? andet Deltidsbeskæftigelse Fuldtidsbeskæftigelse 1,3% 1,6% 0,0% 2,0% 4,6% 5,5% 96,7% 93,8% 94,5% Ansættelsesforhold Spg. Hvad var dit ansættelsesforhold den 1. oktober (2008, 2009, 2010)? Selvstændig erhvervsdrivende Ansat med løntilskud Ansat i vikariat Projektansat/tidsbegræ nset ansættelse Fastansat 2,7% 1,6% 1,1% 0,3% 2,2% 5,9% 2,7% 6,5% 7,7% 4,4% 6,8% 6,3% 90,5% 82,7% 77,9% Beskæftigelse et år efter endt uddannelse Spg. Hvor var du beskæftiget den 1. oktober (2008, 2009, 2010)? Andet Ansat i det offentlige Ansat i det private erhvervsliv 4,4% 3,3% 3,0% 9,1% 13,8% 19,7% 86,5% 82,9% 77,3% 10

12 6.1.3 Ansættelsesforhold Beskæftiget i udlandet Spg. Var du beskæftiget i udlandet den 1. oktober (2008, 2009, 2010)? Nej 93,0% 91,9% 90% Ja 6,6% 8,1% 10% Virksomhedsstørrelse Spg. hvor stor er den virksomhed som du er ansat i 1. oktober (2008, 2009, 2010)? En stor virksomhed (over 250 ansatte) En mellemstor virksomhed ( ansatte) En lille virksomhed (under 50 ansatte) 16% 12% 18% 14% 22% 25% 58% 69% 66% Nedenunder er en tabel fra The Trendence Graduate Barometer 2010 Business Edition, Prepared for Handelshøjskolen, som viser de ti mest eftertragtede arbejdspladser. Spørgsmål: Which employers would you most likely apply to upon graduation? (Respondenterne kunne vælge tre virksomheder fra en liste bestående af 120. N=457 Rank Company (top 10) Tidligere Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet 1 Vestas 24% 2 Lego 11% 3 Bestseller 10% 4 PWC 10% 5 Google 10% 6 Deloitte 10% 7 Apple 10% 8 Carlsberg 9% 9 Maersk 8% 10 KPMG 8% 11

13 6.1.4 Løn et år efter endt uddannelse Månedlige bruttoindkomst et år efter afsluttet uddannelse Spg: Indenfor hvilket interval lå din månedlige bruttoindkomst inklusiv eventuelt pensionsbidrag pr. 1. oktober Ved ikke/ønsker ikke at svare 1% 2% 3% Over % 1% 4% % 4% 7% % 19% 19% % 33% 38% % 25% 29% % 11% 14% Under % 5% 7% I bilag 2 findes en oversigt over lønniveauet for de enkelte studieretninger. Grundet en lav svarprocent for bestemte uddannelsesretninger er der problemer med generaliserbarheden af de resultater som fremkommer. 12

14 6.2 Om første job Hvornår blev du aktivt jobsøgende? Har ikke været aktivt jobsøgende eller fået tilbudt en stilling Jeg fik tilbudt job uden at være aktivt jobsøgende Jeg begyndte jobsøgningen et stykke tid efter uddannelsens afslutning Umiddelbart efter uddannelsens afslutning Inden uddannelsens afslutning (defineret ved dato for sidste karakter) 1,4% 0,5% 1,4% 11,6% 5,1% 7,0% 9,6% 15,0% 17,9% 28,2% 28,2% 27,8% 50,3% 46,3% 49,6% Hvor mange måneder har du sammenlagt været uden beskæftigelse siden afslutningen af din uddannelse? 1 år eller længere 12,5% 8,7% 12,1% 6-12 måneder 8,1% 8,7% 20,0% 3-6 måneder 10,8% 17,3% 23,2% Under 3 måneder 44,7% 68,7% 64,8% 13

15 Spg. Hvordan fandt du dit første job? Via ASB jobbank Andet Via møde med virksomheden gennem ASB Karrierecenter Via karriere-/jobmesse el. lign Gennem personlige kontakter uden for studiet Gennem kontakter på studiet Via aktivering (job med løntilskud, praktik el. lign) Via Arbejdsformidlingen Via a-kassen Via uopfordret henvendelse til arbejdsgiveren Via uopfordret henvendelse fra arbejdsgiveren Rekreutterings- eller vikarbureau Gennem projektsamarbejde Gennem praktik Gennem studiejob CV-bank Internettet Dagblad Fagblad 0 0 2% 5% 5% 4% % 3% 3% 8% 10% 14% 8% 5% 7% 0 1% 4% 0,0% 0,8% 0,7% 0,3% 0,0% 0,3% 4,8% 7,0% 3,4% 4,8% 4,1% 8,6% 2,4% 2,2% 2,4% 1,4% 2,2% 2,1% 4,4% 4,9% 3,1% 8,5% 11,4% 11,7% 2,7% 2,4% 2,4% 2,7% 2,2% 1,0% 0,0% 0,3% 0,3% 29,3% 40,6% 38,8% 14

16 Var du selv medvirkende til at skabe dit første job? Delvis 4% 11% 16% Nej 30% 44% 60% Ja 36% 39% 59% Spg. Hvornår påbegyndte du dit første job? Mere end 12 måneder efter uddannelsens afslutning 7-12 måneder efter uddannelsens afslutning 3-6 måneder efter uddannelsens afslutning under 3 måneder efter uddannelsens afslutning Før jeg var færdig med uddannelsen 0% 1% 2% 4% 5% 13% 13% 17% 23% 32% 35% 30% 40% 41% 41% OBS Trendence Graduate Barometer (2010) viser, at studerende på det tidligere ASB forventer, at der i gennemsnit går 3,7 måneder før de finder første job 15

17 6.3 Erhvervsarbejde under studietiden Praktik Var du i praktik i løbet af din uddannelse? 33% 33% % ,00% 40,00% 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% Ifølge Jensen et al (2010) forbedrer man ikke sine jobmuligheder signifikant, hvis man har været i praktik i løbet af sin uddannelse. Nedenstående diagram viser dog, at størstedelen af de dimittender der har været i praktik har fået erfaringer og/eller kompetencer af relevans for nuværende job. Hvis ja: I hvilken grad gav det dig erfaring og/eller kompetencer af relevans for dit job? Slet ikke 4% 3% 5% I mindre grad 10% 17% 21% I nogen grad 26% 31% 35% I høj grad 50% 48% 48% 16

18 6.3.2 Studiejob Havde du under din uddannelse et studierelevant fritids/studiejob? 80% 70% 60% 72% 60% 55% 50% 40% 30% Ja 20% 10% 0% Hvis ja: I hvilken grad gav det dig erfaring og/eller kompetencer af relevans for dit job? Slet ikke 1% 3% 5% I mindre grad 11% 15% 15% I nogen grad 37% 33% 34% I høj grad 46% 49% 50% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 17

19 6.4 Brug af Karrierecenteret Spørgsmål vedrørende Karrierecenteret indgik ikke i undersøgelserne fra 2008 og Har du benyttet dig af tilbud fra Karrierecenteret? Ja Nej 37% 63% Nedenstående fire spørgsmål er baseret på få observationer, hvorfor de må tages med forbehold. Hvis ja: Har du deltaget i events arrangeret af Karrierecenteret (f.eks. Company Dating, virksomhedsrepræsentationer og "Day With ")? Hvis ja: Har du modtaget rådgivning om f.eks. CV- og ansøgning og ansættelsessamtaler i Karrierecenteret? Hvis ja: Har du benyttet dig af AU Jobbank? Følgende liggende søjlediagram viser hvor godt de enkelte tilbud har rustet dem til jobsøgningsprocessen Hvis ja, I hvilken grad har din benyttelse af tilbuddene fra Karrierecenteret rustet dig til jobsøgningsprocessen? Slet ikke 0% I mindre grad 31% I nogen grad 47% I høj grad 16% 18

20 OBS Der er et mindretal, der generelt benytter sig af de karriereforberedende tilbud på landets videregående uddannelser viser Jensen et. Al (2010). Det eneste tilbud, som der er tilnærmelsesvist 50 pct. deltagelse på, er karrieremesserne. Til gengæld er der ikke engang 20 pct. af dem, der har deltaget på en karrieremesse, der vurderer det positivt i enten høj grad eller i meget høj grad i forhold til konkret jobrelateret udbytte. Den absolut væsentligste årsag til den lave bedømmelse ligger umiddelbart ligefor, hvis man skal tage interviewdeltagernes forklaring for pålydende: Virksomhederne bruger i øjeblikket ikke karrieremesserne til rekruttering, men derimod til employer branding. De studerende efterspørger generelt set vejledning, der kommer tidligt på uddannelsen, så de har mulighed for at tilpasse deres profil, og de efterspørger vejledning fra de nære studiemiljøer, så rådgivningen kan gøres specifik ifølge Jensen et al. (2010). Mange kandidatstuderende og dimittender efterspørger mere fokus på karriereforberedelse og karrieremuligheder, og mere kommunikation både før studiestart, så man ved, hvad man er på vej til at uddanne sig til, og undervejs i studiet, så man har mulighed for at tilpasse sin uddannelse efter beskæftigelsesønsker. I undersøgelsen foretaget af Moment mm. 2010, fortæller de studerende, at den bedste fremgangsmåde virksomhederne kan profilere sig på er ved at ansætte studerende og arrangere virksomhedsbesøg. 6.5 Sammenhæng mellem uddannelse og beskæftigelse I hvilken grad mener du at din kandidatuddannelse overordnet set har rustet dig til dit arbejdsliv? Slet ikke I mindre grad 1% 0% 5% 6% 7% I nogen grad 48% 54% 63% I høj grad 32% 37% 45% 19

21 6.6 Supplerende oplysninger om branche Data fra 2010-undersøgelsen Angiv den branche din arbejdsplads primært hører til Andet 11% Undervisningsinstitution (seminarier, gymnasiale uddannelser, grundskoler og lign.) 3% Privat eller non-profit forskningsvirksomhed 0% Universiteter, sektorforskningsings- og andre offentlige forskningsinstitutioner 5% Transport- og servicevirksomhed 3% Reklame- og markedsføringsvirksomhed 3% Konsulent- og rådgivningsvirksomhed 16% Medier og kommunikation 3% Kultur og turisme 1% Offentlig administration 7% Advokatvirksomhed 1% Finans og forsikring 11% Handel 13% It og telekommunikation 8% Bygge- og anlægsvirksomhed 1% Industri 11% Sundheds- og medicinalindustrien 3% 20

22 7.0 Bemærkninger omkring undersøgelsen Stikprøven Datas validitet afhænger i høj grad af, om frafaldet af personer som ikke har svaret på undersøgelsen er usystematisk. For at kontrollere for størrelsen af dette non-respons bias bør karakteristika ved de studerende der har svaret sammenlignes med hele populationen. Der har ikke været mulighed for at lave denne sammenligning, da de rå data ikke er tilgængelige. Statistisk usikkerhed At svarprocenterne ikke er 100 % gør at resultaterne ikke er sikre. Strengt taget er tallene kun et estimat og dermed behæftet usikkerhed. Denne usikkerhed er ikke estimeret i denne undersøgelse, idet data kun har været tilgængeligt aggregeret form. Som ved alle tidssammenligninger er der fare for at overtolke udviklingen på grund af følgende fejlkilder: For det første kan der være tale om tilfældige udsving. Dette er dog mindre sandsynligt i så stor en undersøgelse, (N=1110). Der er ikke foretaget nogen beregning af, hvor stor en forskel der skal være i tid for udviklingen er statistisk signifikant. For det andet kan selve sammensætningen af studenterpopulationen have ændret sig. Det skal her bemærkes, at M.Sc In International Economic Consulting og MA in Corporate Communucation ikke indgår i undersøgelsen fra 2008 og 2009 fordi det er to nye studieretninger. Det skal også bemærkes at ASB gennem de sidste mange år har haft en væsentlig forøgelse i antal optagene, hvilket blandt andet kan være forklaringen på den stigende ledighedsprocent blandt dimittender. Svarprocenten for de tre undersøgelser ligger på 47 % (2010), 53 % (2009) og 51 %, (2008), og nedenstående tabel viser sammensætningen af de tre stikprøver fra 2008, 2009 og 2010: 21

23 For det tredje at sammenligne spørgsmål hvor svarkategorier og spørgsmålsformuleringer ikke er identiske. Alle spørgsmål som indgår i sammenligninger mellem 2008-, og 2010 undersøgelsen er identiske. Om diverse tabeller og grafer Ikke alle steder summer de enkelte procenttal til 100. Det skyldes af enkelte og uforståelige svarkategorier er pillet ud. Til spørgsmålet vedrørende praktik Var du i praktik i løbet af din uddannelse?, havde respondenterne mulighed for at svare ved ikke. Hvilket et fåtal havde benyttet sig af. At denne svarkategori overhovedet er blevet benyttet kan skyldes uopmærksomhed fra respondentens side. 22

24 Hvad hjælper i forhold til at komme i job: Den analyse der foretages af Jensen et al (2010) indeholder mange forskellige studieretninger, hvorfor der kan stilles spørgsmålstegn ved i hvor høj grad undersøgelsens resultater er generaliserbare på studerende på det tidligere ASB. Bilag 1 Følgende tekst er taget fra undersøgelsen: Bjerregaard, L. Holst-Jensen, J. Jensen, N.L. Det frie valg eller det frie fald? overgangen fra studium til job, Rambøll Management Consulting. 21. april 2010: I regressionsanalysen undersøges det hvilke faktorer, der har betydning for, om en dimittend er ledig tre måneder efter dimission eller ej. De faktorer, der ikke har betydning, er blevet taget ud af regressionen, så den kun indeholder de faktorer, der har signifikant betydning enten positiv eller negativ - for ledighedsrisikoen. Det skal dog bemærkes, at der i forhold til den afhængige variabel om man er ledig i 3 måneder eller mere efter dimission eller ej må forventes at være en del slør. Vi kan i undersøgelsen se, at der går i omegnen af 5 uger, fra de beskæftigede dimittender har fået lovning på et job, til de er startet i jobbet. Det kan derfor på ingen måde udelukkes, at der er nogle af de beskæftigede, som var ledige i mere end 3 måneder, der allerede havde lovning på et job, inden der var gået 3 måneder. Når dette er sagt, så kan det alligevel konstateres, at de, der er ledige 3 måneder efter dimission, i langt de fleste tilfælde har oplevet en periode med ledighed efter dimission1. Derfor mener vi, at den afhængige variabel fint definerer, om den enkelte har større eller mindre ledighedsrisiko. I tabellen herunder er der præsenteret en række odds ratio for de faktorer, der har signifikant betydning for ledighedsrisikoen. Odds ratio benævner hvor stor over- eller undersandsynligheden for ledighedsrisiko er. Odds ratio på over 1 angiver højere ledighedsrisiko, mens odds ratio på under 1 angiver en lavere ledighedsrisiko. Eksempelvis angiver odds ratio på 4, at der er 4 gange så stor en sandsynlighed for ledighed, hvis man sammenligner med referencekategorien. Konkret betyder det fx., at arkitekter har lidt over fire gange så stor sandsynlighed for at være ledige tre måneder efter dimission end personer med en uddannelse i statskundskab/forvaltning. 23

25 Tabel 1.1: Ledighedsrisiko. Logistisk regression for ledighed i 12+ uger, reduceret model (Odds ratio over 1 angiver større ledighedsrisiko i forhold til referencekategorien, * angiver, at forskellen er signifikant). Anmærkninger til tabellen på forrige side: Regressionen er gennemført som en logit model, hvor den 24

26 afhængige variabel er ledighed i mindst 12 uger. '*' angiver signifikant forskel fra referencen på 5 pct. niveau. n.s. angiver at variablen ikke er signifikant og dermed ikke indgår i den reducerede model. Et odds ratio over 1 angiver en oversandsynlighed for ledighed sammenlignet med referencen, mens et odds ratio mellem 0 og 1 angiver en mindre sandsynlighed end referencen. Tabellen gengiver en reduceret model, hvor kun signifikante variable er medtaget. Kun dimittender indgår i regressionen, n= Regressionen er gennemført på uvægtede data. Kilde: Rambøll Management Consulting: Undersøgelse af kandidatstuderendes og dimittenders jobfokus, januar 2010 Bilag 2 MA in Corporate Communication Cand.ling.merc. i virksomhedskommunikation Cand.ling.merc. i tysk Cand.ling.merc. i spansk Cand.ling.merc. i fransk Ved ikke/ønsker ikke at svare Over Under Cand.ling.merc. i engelsk 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 25

27 M.Sc. in Strategy, Organisation and Leaders M.Sc. in Marketing M.Sc. in Management Accounting and Control M.Sc. in Logistics M.Sc. In International Economic Consulting M.Sc. in International Business M.Sc. in Information Management M.Sc. in Finance & International Business M.Sc. in Finance Ved ikke/ønsker ikke at svare Over Under M.Sc. in EU Business M.Sc. in Business Performance Management Cand.merc.aud. Cand.merc.(jur.) Cand.it. IT, kommunikation og organisation 0% 20% 40% 60% 80% 100% 26