K K R S Y D D AN M AR K

Transkript

1 D AGSORDEN K K R S Y D D AN M AR K Dato : Tidspunkt: 10:00 Sted: Fredericia Uddannelsescenter, Mosegårdsvej 2, Fredericia KL s mission Varetage demokratisk styrede kommuners fælles interesser og være center for indsamling, udvikling og spredning af viden om det danske kommunestyre KL s grundlæggende mål Bidrage til at kommunerne politisk og administrativt løser deres opgaver til fællesskabets og borgernes tilfredshed KL s tre grundlæggende værdier At være troværdig At vidensdele At vidensgenerere

2 1. Godkendelse af referat Godkendelse af referat Regionalpolitiske sager Samarbejde med KOMBIT Takstanalyse på det specialiserede socialområde Ny styringsaftale og udviklingsstrategi og fælleskommunalt sekretariat oprettet på socialområdet Ankestyrelsens afgørelser har konsekvenser i kommunerne Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan Dansk-tysk samarbejde Aftale mellem KL og økonomi- og erhvervsministeren om Væksthusene Perspektiver og muligheder for kommunerne i forhold til velfærdsteknologi Årsrapport fra Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Høring: Medfinansieringsmodel på sundhedsområdet Praktikpladsaftale mellem KL og regeringen for Dimensionering af social- og sundhedsuddannelsen Udpegninger KKR Anvendelse af midler fra de gamle kommuneforeninger Siden sidst Meddelelser Punkter til næste møde Punkter til næste møde Eventuelt SIDE 2

3 1. Godkendelse af referat 1.1. Godkendelse af referat SAG NR.: fda Godkendelse af referat af møde i KKR Syddanmark den 7. februar Det indstilles, at KKR Syddanmark godkender referatet. SIDE 3

4 2. Regionalpolitiske sager 2.1. Samarbejde med KOMBIT SAG NR.: mtk KOMBIT's bestyrelse har drøftet behovet for mere information til kommunalpolitikerne om KOMBIT's rolle i kommunernes realisering af digitaliseringsstrategien. Direktør Hans Berthelsen fra KOMBIT vil orientere på mødet. Det indstilles, at KKR Syddanmark tager orienteringen om KOMBIT til efterretning. KOMBIT blev etableret i maj 2009, med det primære formål at samle kommunerne om fælles it-løsninger. KOMBIT er både et selskab, som drives efter forretningsmæssige principper og et fællesskab, som skal sikre, at kommunerne står sammen om de udfordringer, der ligger i digitaliseringen. Målet er at skabe betydelige økonomiske gevinster for kommunerne. Det skal ske ved: At tage initiativ til nye fælles it-løsninger, der skaber effektive arbejdsgange i kommuner At styrke leverandørstyringen, herunder administrere overgangsaftalen med KMD efter salget og rådgive kommunerne i forhandlinger med it-leverandørerne At skabe bedre konkurrence på det kommunale marked At sikre adgang til data og fælles standarder SIDE 4

5 2.2. Takstanalyse på det specialiserede socialområde SAG NR.: fda KKR Syddanmark besluttede den 2. juni 2010 at anbefale alle kommuner og regionen i Syddanmark at reducere sine takster med 2% i 2011 og 3% i 2012 på tilbud omfattet af den sociale rammeaftale../. Der er nu udarbejdet en analyse af takstudviklingen på tilbud i rammeaftalen mellem 2010 og Analysen viser, at udbyderne samlet set har sat taksterne ned med et takstfald på -2,49%, så KKR s anbefaling til reduktion af taksterne i 2011 er opfyldt. Det indstilles: At KKR Syddanmark drøfter takstudviklingen fra At KKR Syddanmark opfordrer kommunerne og regionen til at fortsætte den økonomiske styring af området At KKR Syddanmark anmoder socialdirektørforum om at udvikle en bedre metode for at følge den økonomiske udvikling på området fra 2012 Kommunerne har oplevet væsentlige stigninger i udgifterne til det specialiserede socialområde de seneste år. KKR Syddanmark besluttede derfor den 2. juni 2010 at anbefale alle kommuner og regionen at reducere omkostningerne på området ved at reducere taksterne med 2% i 2011 og 3% i Det blev besluttet, at renteforskellen mellem 2010 og 2011 som følge af en teknisk ændring, samt reguleringer for overførsel af over- og underskud fra tidligere år skal udelades af takstsammenligningen i relation til KKR Syddanmarks anbefaling om reduktion af taksterne. Analysen viser: At inklusiv reguleringer for overførsler af over- og underskud har der været et takstfald på de ordinære pladser på 1,00%. Køberne vil således samlet set opleve et fald i priserne på 1,00% At hvis der ses bort fra reguleringer for overførsel af over- og underskud fra tidligere år er takstudviklingen på de ordinære pladser i faste SIDE 5

6 priser et fald på 1,89%. Udbyderne vil således samlet set have 1,89% mindre at drive tilbuddene for At det vurderes, at rentens betydning for takstudviklingen samlet set for Syddanmark udgør en takststigning på ca. 0,6% At takstudviklingen eksklusiv reguleringer samt rentens betydning som er lig KKR Syddanmarks anbefaling om en takstreduktion viser et samlet takstfald på -2,49%./. Socialdirektørforum og kredsen af kommunaldirektører har drøftet analysen og anbefaler bl.a. et fortsat fokus på styringen af området Ny styringsaftale og udviklingsstrategi og fælleskommunalt sekretariat oprettet på socialområdet SAG NR.: fda Folketinget vedtog den 3. marts 2011 loven om, at kommunerne overtager koordineringsansvaret for det specialiserede socialområde fra regionerne. Der er oprettet et fælleskommunalt sekretariat til opgaverne. Fremover skal der i stedet for en rammeaftale indgås en faglig udviklingsstrategi og en økonomisk styringsaftale, hvor de lovgivningsmæssige krav til redegørelser og indhold i aftalerne er forenklet../. Der er udarbejdet et notat for, hvilke forhold udviklingsstrategien og styringsaftalen som minimum skal indeholde samt en tidsplan for den politiske proces i Det indstilles, at KKR Syddanmark tager DUT-kompensationen, oprettelsen af det fælleskommunale sekretariat samt tidsplanen for den politiske proces for styringsaftalen og udviklingsstrategien til orientering. SIDE 6

7 Som følge af lovændringen er kommunerne blevet DUT-kompenseret for opgaveovertagelsen. Kompensationen endte på 19,3 mio. kr. årligt (2011-niveau) på landsplan, som fordeles over bloktilskuddet til hver enkelt kommune. Den samlede kompensation til de 22 kommuner i Syddanmark er 4,232 mio. kr. årligt, mens budgettet for det nye fælleskommunale sociale sekretariat er på 2,485 mio. kr. Alle 22 kommuner skal beslutte at overføre sin del af DUTkompensationen til det fælleskommunale sekretariat. Vejen kommune opkræver som ansættende myndighed pengene fra de andre kommuner. Der er ansat to medarbejdere i det fælleskommunale sociale sekretariat den 4. april Kommunerne og KKR Syddanmark får ansvaret for at udarbejde en udviklingsstrategi og en styringsaftale fra Der er udarbejdet et notat for indholdet i udviklingsstrategien og styringsaftalen, som skal drøftes på næste møde i KKR Syddanmark, samt en tidsplan for den politiske proces i KKR Syddanmark igangsatte den 7. februar 2011 en analyse for at definere og identificere de mest specialiserede tilbud og områder i Syddanmark, uanset om tilbuddene er drevet af en kommune eller regionen. Hensigten er en politisk drøftelse i KKR Syddanmark, om kommunerne skal stå sammen om at støtte og sætte særligt fokus på de mest specialiserede tilbud i Syddanmark. Analysen skal også anvendes til at give et overblik og give et udgangspunkt for, hvilke områder og tilbud, udviklingsstrategien og styringsaftalen skal fokusere på. Da opgaven først er overgået til kommunerne i marts måned, og udkastene til de nye aftaler administrativt skal lægge klar i starten af maj, vil det blive en førstegenerationsaftale, som der vil blive arbejdet videre med fremadrettet. SIDE 7

8 I efteråret 2011 lægges der således op til at arrangere en temadag for medlemmer af KKR Syddanmark og af socialudvalgene i de 22 kommuner samt med regionen for at drøfte udviklingen af området Ankestyrelsens afgørelser har konsekvenser i kommunerne SAG NR.: fda Mange kommuner oplever, at afgørelser i ankesystemet kan være udgiftsdrivende og forhindrer kommunerne i at tænke i nye og bedre løsninger. På opfordring fra borgmester Thomas Banke, Fredericia, blev det på sidste møde i KKR Syddanmark besluttet at sætte en sag om Ankestyrelsen på dagsordenen til KKR mødet den 13. april Det indstilles, at KKR Syddanmark tager orienteringen om det igangsatte analysearbejde og KL s øvrige aktiviteter på området til efterretning. I økonomiaftalen for 2011 er det aftalt mellem regeringen og KL, at der skal iværksættes en analyse af den statslige regulering af det specialiserede socialområde. Samtidig skal det undersøges, hvordan den nuværende regulering understøtter kommunernes muligheder for at styre og prioritere, sikrer enkelthed og gennemskuelighed for borgere og medarbejdere, samt giver stat og kommuner mulighed for at følge op på resultater. Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Finansministeriet (formand), Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt KL, der skal gennemføre tre delanalyser: 1. Kortlægning af lovgivningen på det specialiserede socialområde 2. Kortlægning af kommunernes praksis og erfaringer med fastsættelse og justering af serviceniveauer 3. Kortlægning af organisering og praksis i ankesystemet SIDE 8

9 KL kvalificerer løbende sine input til arbejdet gennem en dialog med kommunerne. Dette tager bl.a. udgangspunkt i ankesager og formuleringer af serviceniveauer og retningslinjer. Analysearbejdet er påbegyndt i efteråret 2010 og skal færdiggøres i foråret I januar 2011 bad socialministeren på anledning af Landsforeningen for Private Opholdssteder (LOS) Ankestyrelsen om at undersøge ca. 100 sager vedr. ophør af anbringelser. På den baggrund fremsendte KL et brev til socialministeren og finansministeren, hvor KL undrer sig over igangsættelsen af undersøgelserne og mener ikke, den er i overensstemmelse med økonomiaftalen for 2011 mellem regeringen og KL, som konstaterer at: Regeringen og KL er enige om, at kommunerne skal fortsætte indsatsen med at få styr på udgiftsudviklingen. Den enkelte kommunalbestyrelse har inden for lovgivningens rammer ansvaret for at styre og prioritere opgaveløsningen og økonomien på o m- rådet. Området er således styrbart på linje med de øvrige kommunale serviceområder Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan SAG NR.: mtk Vækstforum skal i løbet af 2011 udarbejde en ny erhvervsudviklingsstrategi og en ny handlingsplan. Den nuværende erhvervsudviklingsstrategi blev vedtaget af Vækstforum i december 2006 og er gældende frem til den 31. december Den reviderede erhvervsudviklingsstrategi skal vedtages på Vækstforums møde den 8. december 2011, således at den kan træde i kraft den 1. januar Fra den 1. januar 2012 træder der ligeledes en ny handlingsplan i kraft, der udmønter strategien. SIDE 9

10 Det indstilles, at KKR Syddanmark drøfter de kommunale ønsker til Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan. Herunder særligt hvordan det i den videre proces sikres, at Vækstforum prioriterer de kommunale ønsker../. Vækstforums strategiproces foregår frem til den 8. december 2011, men der foreligger allerede et udkast til strategi omkring den 31. maj 2011, derfor vil kommunerne få størst mulighed for at påvirke processen inden da. KKR Syddanmark drøftede sagen den 7. februar 2011, og besluttede bl.a. at Vækstforums udkast til erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan skal drøftes på KKR mødet den 6. juni Strategisk Forum der er den kommunale, administrative følgegruppe til Vækstforum foreslår, at der udarbejdes et oplæg med kommunale kommentarer til KKR s drøftelse den 6. juni KKR Syddanmark besluttede også på mødet den 7. februar 2011, at der bør sættes særligt fokus på samarbejdet mellem Vækstforum og Væksthuset. Der er markante forskelle på dette samarbejde i de fem regioner. En opgørelse fra 2010 viste bl.a., at der er store forskelle mellem de rammer som væksthusene har for projekter finansieret via Vækstfora: Hovedstaden Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland 57 mio. 380 mio. 310 mio. 2 mio. 20 mio. KKR Syddanmark ønskede derfor en drøftelse med Vækstforum og Region Syddanmark om forholdet mellem Vækstforum og Væksthus, herunder særligt Væksthusets mulige operatørrolle på regionale erhvervsudviklingsprojekter../. KKR Syddanmark godkendte endvidere et oplæg fra en kommunal administrativ arbejdsgruppe med kommunale synspunkter til Vækstforums erhvervsudviklingsplan og handlingsplan. KKR Syddanmark ønsker desuden at Vækstforum sætter særligt fokus på radikal innovation indenfor den offentlige sektor i Syddanmark. SIDE 10

11 Borgmestrene drøftede sagen med regionsrådsformanden på Kontaktudvalgets møde den 1. marts /. Vækstforum drøftede på sit møde den 18. marts 2011 processen og besluttede bl.a.: At der skal fokuseres på tre forretningsområder: Velfærdsinnovation, energi og oplevelseserhverv At Vækstforum indarbejder yderområder, det grænseoverskridende samarbejde samt internationalisering af satsningerne, som tværgående indsatser. For at give Vækstforum fleksibilitet til at agere på den korte bane indarbejdes muligheden for at igangsætte en række tidsbegrænsede særlige initiativer på Vækstforums eget initiativ. At den kommende erhvervsudviklingsstrategi bliver 9 årig - så den følger EU s 2020 strategi og den kommende programperiode for strukturfondene med mulighed for revision efter 4 år Dansk-tysk samarbejde SAG NR.: mtk Delstaten Slesvig-Holsten præsenterede i december 2010 et udspil til overvejelser om det dansk-tyske samarbejde den såkaldte Danmarksstrategi. KKR og Region Syddanmark har sendt et fælles høringssvar til Slesvig- Holsten Det indstilles, at KKR Syddanmark drøfter det dansk-tyske samarbejde. SIDE 11

12 Borgmestrene og regionsrådsformanden i Syddanmark drøftede på Kontaktudvalgets møde den 1. marts 2011 perspektiverne i det dansk tyske samarbejde. Der var særligt fokus på den såkaldte Danmarksstrategi en strategi for samarbejdet med Danmark, som delstaten Slesvig-Holsten har udarbejdet. På mødet blev der peget på en række udfordringer for det dansk-tyske samarbejde: den økonomiske situation på begge sider af grænsen behovet for koordination på dansk side behovet for at skabe en stærk akse mellem Syddanmark og Nordtyskland behovet for at synliggøre samarbejdet, og herunder indtænke dets praktiske aspekter, eksempelvis pendlertrafikken på tværs af grænsen et tættere samarbejde med Hamborg. Det var den overordnede holdning blandt borgmestrene og regionsrådsformanden, at kommunerne og regionen i fællesskab bør have fokus på samarbejdet. Særligt set i lyset af den kommende Femern-forbindelse. Det blev aftalt at udarbejde et fælles KKR/Region Syddanmark høringssvar. Høringssvaret har været i høring hos kommunerne og regionen Aftale mellem KL og økonomi- og erhvervsministeren om Væksthusene SAG NR.: mtk Det er en del af processen for forhandlingerne om den nationale væksthusaftale, at KL skal sikre sig det bredest mulige mandat for at indgå aftalen med Økonomi- og Erhvervsministeriet. Kommunernes krav til aftalen skal formuleres via KKR. Som i 2010 er det målet, at den nationale aftale kan indgås i september SIDE 12

13 Der er frist for tilbagemelding fra KKR til KL den 20. april Det indstilles, at KKR Syddanmark godkender forslaget til syddanske krav til den nationale væksthusaftale. Sagen har været drøftet i den arbejdsgruppe, der arbejder med at udarbejde udkast til aftale mellem Væksthuset og KKR for Arbejdsgruppen foreslår at holde fast i KKR Syddanmarks bemærkninger fra 2010 til den nationale aftale mellem KL og Økonomi- og Erhvervsministeriet: De syddanske kommuner ser det regionale erhvervsservicesystem som et sammenhængende system. Det er derfor vigtigt, at den nationale aftale skaber rammer for en fælles kommunikation og markedsføring af et sammenhængende regionalt system, frem for at fremhæve hvordan Væksthuset alene skal synliggøres. I forhold til målesystemet, bør der efter vores opfattelse måles på det sammenhængende regionale system og ikke isoleret på Væksthuset. Den nationale aftale bør give mulighed for at måle på kvalitet af indsatsen med fokus på effekt, frem for at måle på kvantitet bl.a. i form af virksomhedskontakter. Derudover er det holdningen blandt de syddanske kommuner, at den nationale aftale skal give plads til regionale forskelle og rum til indsatser, der understøtter de forskellige erhvervsstrukturer både regionalt og subregionalt Perspektiver og muligheder for kommunerne i forhold til velfærdsteknologi SAG NR.: mtk KKR Syddanmark og Welfare Tech Region afholdt den 7. februar 2011 et temamøde om perspektiver og muligheder for kommunerne i Syddanmark i forhold til velfærdsteknologi. SIDE 13

14 Det indstilles, at KKR Syddanmark drøfter perspektiver og muligheder for kommunerne i Syddanmark i forhold til velfærdsteknologi. Formålet med mødet var en drøftelse med de kommunale beslutningstagere i Syddanmark, om de muligheder velfærdsteknologien giver for kommunerne. Velfærdsteknologi rummer betydelige potentialer for den enkelte kommune, der står over for det stigende demografiske pres, opgaveglidning fra sundhedsvæsenet, øgede forventninger fra borgerne, rekrutteringsproblematik samt en fortsat meget stram økonomi. Welfare Tech Regions rolle er at synliggøre markedspotentialet for virksomhederne, sikre udvikling og afprøvning af nye produkter, understøtte det offentliges indkøb af produkter og tiltrække internationale virksomheder og viden til den syddanske region. Konkret sker det ved at igangsætte udvikling af velfærdsteknologiske løsninger, matche virksomheder og offentlige myndigheder og organisationer med henblik på samarbejde, etablering af netværk og afvikling af arrangementer om velfærdsteknologiske muligheder. Velfærdsteknologi er et af Vækstforum Syddanmarks største indsatsområder, hvilket giver Syddanmark særligt gode forudsætninger for at satse på området. Ca. halvdelen af de syddanske kommuner er medlemmer af Welfare Tech Region. På temamødet deltog ca. 60 kommunale politikere og embedsfolk. Der var på mødet enighed om, at velfærdsteknologien rummer store muligheder for kommunerne, og at kommunerne i Syddanmark derfor bør have fokus på velfærdsteknologi. Det blev bl.a. foreslået, at de syddanske kommuner i et koordineret samarbejde stiller arenaer til rådighed for afprøvning af velfærdsteknologiske løsninger. Samt at ideer og oplevede behov i kommunerne, som kan opfyldes gennem udvikling af velfærdsteknologiske løsninger, synliggøres på koordineret vis for erhvervslivet. SIDE 14

15 På mødet blev det derfor drøftet om de syddanske kommuner skal formulere en strategi for kommunernes tilgang til velfærdsteknologi. Kredsen af kommunaldirektører og kredsen af sundhedsdirektører drøfter pt. en sådan strategi Årsrapport fra Fælleskommunalt Sundhedssekretariat SAG NR.: mtk./. Fælleskommunalt Sundhedssekretariat har udarbejdet en årsrapport for Årsrapporten indeholder bl.a. en beskrivelse af sekretariatets arbejdsopgaver. Det indstilles, at KKR Syddanmark godkender Fælleskommunalt Sundhedssekretariats årsrapport. Årsrapporten indeholder, udover en beskrivelse af sekretariatets opgaver i 2010, også et regnskab for I såvel 2009, 2010 og 2011 er udgiften til Fælleskommunalt Sundhedssekretariat 0,9971 kr. pr. indbygger for hver kommune Høring: Medfinansieringsmodel på sundhedsområdet SAG NR.: jpn KL har modtaget et lovforslag, vedr. ændring af lov om regionernes finansiering af sundhedsområdet, i høring. Ændringerne er et skridt i den rigtige retning, men det er nødvendigt at sikre kommunerne større budgetsikkerhed. SIDE 15

16 Det indstilles, at KKR Syddanmark tager orienteringen til efterretning. Regeringen har længe lovet, at der vil blive set på en ny medfinansieringsmodel af sundhedsområdet. Det fremgik således af økonomiaftalen for 2011, at der i efteråret 2010 skulle drøftes justeringer af den kommunale medfinansieringsmodel af sundhedsområdet. Denne drøftelse har nu fundet sted. Og KL har den 14. marts fået lovforslaget i høring. Lovforslaget indeholder følgende elementer: Grundbidraget afskaffes og den aktivitetsbestemt del øges tilsvarende. Det er en generel model på det somatiske område (sygehuse eksklusiv psykiatri), dvs. der er ingen differentiering. Medfinansieringsprocent hæves fra 30 pct. til 34 pct. Loftet på stationære sygehusindlæggelser hæves fra ca kr. til ca kr. pr. indlæggelse og loftet på ambulante besøg hæves fra ca. 330 kr. til ca kr. pr. indlæggelse. Der kommer et loft over den enkelte regions indtægter fra den kommunale medfinansiering. Regeringen lægger op til, at grundbidraget afskaffes og den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering øges tilsvarende. Grundtanken i omlægningen af grundbidraget til et aktivitetsbestemt bidrag er at styrke det kommunale incitament til en effektiv pleje- og forebyggelsesindsats, så dyre og forebyggelige indlæggelser undgås. Grundbidraget udgør i dag ca. 7 milliarder ud af de ca. 18 milliarder, som udgør kommunernes samlede medfinansieringsudgift til regionerne. Lovforslaget er for kommunerne under ét udgiftsneutral, idet den forøgede aktivitetsbestemte medfinansiering modsvares af bortfaldet af udgifter til grundbidraget. Den samlede kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet forbliver med lovforslaget uændret på ca. 18 milliarder../. Beregninger viser, at de udligningsmæssige konsekvenser vil være mindre end den netop gennemførte beskæftigelsesreform. Der er lagt op til, at man i forbindelse med udligningsreformen vil se på disse konsekvenser. Da udligningsreformen først træder i kraft i 2013, er det nødvendigt at se på en overgangsordning i Regeringens udspil lægger desuden op til en generel model på det somatiske område (sygehuse eksklusiv psykiatri). Det betyder, at der ingen dif- SIDE 16

17 ferentiering er i modellen. Flere kommuner har givet udtryk for, at de ønsker en differentieret model, således at der kun er kommunal medfinansiering på områder hvor kommunen har mulighed for at forebygge en indlæggelse. En differentieret medfinansiering model kunne fastlægges efter fx diagnoser eller aldersgrupper. Udformningen af den generelle model tilgodeser imidlertid i vid udstrækning de hensyn, der ligger bag ønsket om en differentieret model, idet modellen indebærer væsentligt højere medfinansieringsudgifter til de ældre medicinske patienter. Den højere medfinansieringsudgift skyldes, at andelen af behandlinger, hvor udgiften (behandlingstaksten) overstiger loftet, øges især for de ældre medicinske patienter. I de tilfælde, hvor udgiften ikke når det nye loft påvirkes kommunernes medfinansierings-udgifter kun af forhøjelsen af medfinansieringsprocenten. Derfor styrker regeringens udspil kommunernes incitamenter for ældre medicinske patienter. Det er sekretariatets vurdering, at den generelle medfinansieringsmodel således styrker incitamentet for en stor gruppe af borgere, som kommunerne har mulighed for at hjælpe på forskellig vis. Den fremlagte model imødekommer derfor i høj grad de hensyn, KL har lagt vægt på. Regeringen foreslår, at der fastsættes et loft over den enkelte regions in d- tægter fra den kommunale medfinansiering. Loftet for regionernes indtægter fra aktivitetsbestemt medfinansiering fastsættes svarende til det niveau for regionernes samlede indtægter fra aktivitetsbestemt medfinansiering, som er forudsat i årets økonomiaftale. Hvis kommunernes betaling til regionen overstiger loftet for indtægter fra kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering, opsamles det overskydende beløb i staten. Med loftet over de regionale indtægter fra den kommunale medfinansiering sikres det, at regionerne ikke selv kan øge deres indtægter, hvilket skaber øget incitament i regionerne til at overholde budgetterne. Det må således forventes, at kommunerne i mindre omfang oplever store vækstrater i sundhedsudgifterne og dermed større budgetsikkerhed. Derfor understøtter dette forslag kommunernes ønske om at give regionerne bedre incitamenter til at styre. Det beløb, der overstiger loftet for regionernes indtægter fra den aktivitetsbestemte medfinansiering, som opsamles i staten bør føres tilbage til kommunerne. Beløbet kunne føres tilbage som en efterregulering og fx bruges på at finansiere forebyggelsesindsatser. SIDE 17

18 KL s formandskab og bestyrelse har behandlet sagen hhv. den 4. marts./. og den 23. marts På baggrund af bestyrelsen drøftelse har KL den 27. marts 2011 afgivet høringssvar. Hovedelementerne i høringssvar er følgende: Kommunerne skal have tilført nye midler til forebyggelsesområdet. Der skal igangsættes et analysearbejde af, hvordan differentierede elementer kan understøtte en hurtigere udbygning af den forebyggende indsats. Medfinansiering udover regionernes loft skal tilbageføres til kommunerne. Der skal indbygges en mekaniske i lovforslaget, som lægger et loft over kommunernes udgifter til medfinansiering. Der bør indføres en tilbageløbsmekanisme, der kan sikre, at de ressourcer, der frigives i det regionale sundhedssystem som følge af kommunale sundhedsindsatser, føres tilbage til kommunerne. Det er nødvendigt at se på en overgangsordning i Praktikpladsaftale mellem KL og regeringen for 2011 SAG NR.: hec, fda KL har den 1. marts 2011 indgået en ny praktikpladsaftale med regeringen for Aftalen indebærer, at kommunerne i 2011 skal oprette ekstra praktikpladser i forhold til 2009 det vil sige 240 ekstra pladser i forhold til 2010, hvor aftalen indebar et løft på pladser. Kommunerne er orienteret via brev til borgmestrene den 1. marts Det indstilles, at KKR Syddanmark tager sagen til efterretning. Aftalen er indgået på et forholdsvis sent tidspunkt i forhold til, at aftalen gælder for Det skyldes, at der først på dette sene tidspunkt er skabt sikkerhed for det finansieringsmæssige grundlag, som aftalen hviler på. SIDE 18

19 Aftalen for 2011 betyder i lighed med aftalen for sidste år at den aftalte tilvækst på pladser skal lægges oven i den allerede aftalte dimensionering på social- og sundhedsuddannelserne, herunder den pædagogiske assistentuddannelse i henhold til trepartsaftalen fra Opfølgningen på implementeringen af aftalen vil derfor ske efter helt samme model som sidste år. Det betyder, at ankerkommunerne i regi af KKR Syddanmark i samarbejde med KL s sekretariat har ansvaret for at følge praktikpladsudviklingen på de dimensionerede områder social- og sundhedsuddannelser (SOSU) og pædagogisk assistentuddannelser (PAU) (spor 1), herunder forestå kvartalvis indberetning til KL s sekretariat. I forhold til realiseringen af de ekstra pladser (spor 2) vil alene KL s sekretariat have ansvaret for opfølgningen i samarbejde med de enkelte kommuner. Det må dog forventes, at en række kommuner i 2011 på samme måde som i 2010 vil vælge at realisere en del af den ekstra kvote i 2011 på social- og sundhedsuddannelserne, hvorfor udviklingen på spor 1 vil blive påvirket af praktikpladsaftalen Dimensionering af social- og sundhedsuddannelsen 2012 SAG NR.: udy, fda Dimensioneringen på social- og sundhedsuddannelsen fastlægger antallet af praktikpladser, som kommunerne er forpligtet til at stille til rådighed. I 2011 stilles der øgede krav til kommunernes dokumentation af opfyldelsen af dimensioneringen. Endvidere genforhandler KL det økonomiske grundlag for trepartsaftalen med staten. Dimensioneringen for 2012 er identisk med dimensioneringen for Det indstilles, at KKR Syddanmark tiltræder dimensioneringen for 2012 og støtter op om den løbende kvartalsvise opfølgning af kommunernes efterlevelse af dimensioneringsaftalen. SIDE 19

20 Trepartsaftale fra juni 2007 mellem KL, Danske Regioner, LO og staten fastlagde et minimumsniveau for dimensioneringen af social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse frem til Der blev aftalt en model, som indebærer fuld indfasning af aftalen i /. Dimensioneringen for 2012 er derfor identisk med dimensioneringen for Der er vedlagt en tabel med hver kommunes dimensionering af praktikpladser på hhv. sosu-hjælper, sosu-assistent og pau-området i Der er fortsat krav om dokumentation af kommunernes efterlevelse af dimensioneringen på social- og sundhedsuddannelsen som følge af den landsdækkende aftale mellem KL og regeringen om at oprette 1560 ekstra praktikpladser inden for erhvervsuddannelserne i Aftalen beskrives i en særskilt sag. SIDE 20

21 3. Udpegninger SIDE 21

22 4. KKR 4.1. Anvendelse af midler fra de gamle kommuneforeninger SAG NR.: mtk Sagen eftersendes inden KKR mødet. SIDE 22

23 5. Siden sidst 5.1. Meddelelser SAG NR.: mtk For at sikre en fælles vidensdeling gives der korte meddelelser fra formandskabet og KKR-udpegede repræsentanter i regionale fora. Det indstilles, at KKR Syddanmark tager meddelelserne til efterretning. Formanden for KKR Syddanmark orienterer bl.a. om: Mødet den 29. april 2011 med Carl Holst om infrastrukturen i Syddanmark Møde i Dialogforum med handicaporganisationer den 11. april 2011 Møde med formandskabet for Det Regionale Beskæftigelsesråd den 21. marts 2011 Foruden formandskabets meddelelser, er der korte meddelelser fra: Foreningen EU og internationalt samarbejde i Syddanmark Vækstforum Syddanmark Væksthus Syddanmark Sundhedskoordinationsudvalg (SKU) Trafikselskaberne Det Regionale Beskæftigelsesråd (RBR) SIDE 23

24 6. Punkter til næste møde 6.1. Punkter til næste møde SAG NR.: mtk Foreløbig dagsorden til møde i KKR Syddanmark den 6. juni Det indstilles, at KKR Syddanmark tager sagen til efterretning og eventuelt drøfter yderligere forslag til dagsordenspunkter. Der er pt. følgende punkter til KKR mødet den 6. juni 2011: Aftale mellem KKR Syddanmark og Væksthus Udkast til Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan Styringsaftale og udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde SIDE 24

25 7. Eventuelt SIDE 25