Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark
|
|
- Karl Lange
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udvikling af bæredygtig udnyttelse af varme fra biogasanlæg i Europa Projekt nr.: IEE/11/025 Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark (National policy enforcement for heat utilization from biogas plants in Denmark) Januar 2013
2 Udarbejdet af: Laura Bailon Allegue og Jørgen Hinge, Teknologisk Institut Kontakt: Laura Bailon Allegue; , Jørgen Hinge; , Rapport nr. WP 2 - Task 2.4 / D 2.4 BiogasHeat projektet (Udvikling af bæredygtig udnyttelse af varme fra biogasanlæg i Europa) er støttet af Europa Kommissionen under programmet Intelligent Energi Europa. Ansvaret for indholdet i denne publikation ligger udelukkende hos forfatterne. Indholdet afspejler nødvendigvis ikke Den Europæiske Unions holdning. Hverken EACI eller Europa Kommissionen er ansvarlige for den brug der måtte være af oplysningerne i publikationen. BiogasHeat projektet udføres i perioden april 2012 til april 2014 (kontrakt nr.: IEE/11/025). BiogasHeat hjemmeside: Januar DTI
3 Indhold 1 Indledning 4 2 Nuværende politik og lovgivning 5 Varmeforsyningsloven 5 Biogas er et prioriteret brændsel til kraftvarme 5 Nyt energiforlig marts Flaskehalse og barrierer 7 4 Løsninger for øget udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg 8 Nye kraftvarmeanlæg (barmarksprojekter) 8 Fortrængning af naturgas på eksisterende kraftvarmeanlæg 8 Afsætning af varme til større fjernvarmenet 9 Nabovarme 9 Industriel og procesmæssig anvendelse af varme fra biogas 9 Rørføring af biogas og eventuel opgradering injektion på naturgasnettet. 9 5 Konklusioner 9 Forkortelser 10 Referencer 10 Januar DTI
4 1 Indledning I Danmark er der generelt en god udnyttelse af varme fra biogasproduktion. Selv om strømproduktion oftest er den vigtigste indtægtskilde for biogasanlæggene, betyder de danske afgiftsstrukturer, at det er attraktivt at anvende mest muligt af den producerede varme til opvarmning af private boliger. Da varme fra biogasanlæg ikke pålægges energiafgifter er det således attraktivt at gå ind og erstatteafgiftsbelagt varme. Det kan enten være gennem distribution i fjernvarmenet (typisk for biogasfællesanlæg - BFA) eller i enkeltboliger (typisk for biogasgårdanlæg BGA). Varme til industrielle og procesformål (herunder f.eks. opvarmning af stalde) er ikke pålagt så høje afgifter som boligopvarmning, og derfor er det ikke så attraktivt at anvende varme fra biogasanlæg til disse formål. Trods dette bliver en betydelig del af varmen fra især BGA anvendt til netop staldopvarmning. For BFA er der to hovedscenarier: a) Biogasanlægget har selv motorgeneratoranlæg til kraftvarmeproduktion og sælger selv den producerede el til nettet. En del af den producerede varme anvendes til procesvarme på biogasanlægget, og resten afsættes til det lokale fjernvarmenet. Eksempler på dette er Bånlev Biogas og Thorsø Biogas. b) Biogasanlægget sælger biogassen til et lokalt kraftvarmeværk, der sælger den producerede el til nettet og anvender al den producerede varme til fjernvarme. Eksempler på dette er Lemvig Biogas og Vaarst-Fjellerad Biogas. Ofte vil anlæg selv have et mindre kraftvarmeanlæg, der dækker procesvarmeforbruget. På fjernvarmenettene går varmen fra biogasanlæggene typisk ind som grundlast (eller en del heraf), og det således i princippet al varme fra biogassen, der udnyttes i disse løsninger. For BGA er forholdene lidt anderledes. Alle danske BGA har deres eget kraftvarmeanlæg til produktion af el og varmen. Men de ligger typisk ikke i tilknytning til fjernvarmenet, og derfor er det i de fleste tilfælde ikke umiddelbart muligt at afsætte varmeproduktionen uden for bedriften. Da salget af el er den vigtigste indtægtskilde for anlægget, vil man typisk optimere elproduktionen og så i videst mulige omfang udnytte den deraf følgende varmeproduktion. I første omgang dækkes naturligvis gårdens opvarmning af privatboligen (og eventuelle medarbejderboliger og lignende). De fleste danske BGA er etableret på større svinebedrifter, hvor der er et betydeligt varmeforbrug til opvarmning af stalde. Dette dækkes ligeledes af varmen fra biogasproduktionen. Men om sommeren, hvor varmeforbruget i staldene ikke er så højt vil der på en del anlæg være et varmeoverskud, der bortkøles for at holde strømproduktionen i gang. Enkelte anlæg har forsøgt tiltag med udnyttelse af denne overskudsvarme til forskellige procesformål som korntørring (Farsø BGA), inddampning af gylle (Hegndal BGA) mv. med dette har ikke noget betydeligt omfang. Januar DTI
5 2 Nuværende politik og lovgivning Generelt er etablering og drift af biogasanlæg og dermed også indirekte udnyttelse af varme fra biogasanlæg - reguleret af en meget lang række love og bekendtgørelser. En oversigt over de vigtigste kan findes i Kogebog for etablering af biogasanlæg 2012 (INBIOM, 2012). I denne rapport skal kun nævnes de vigtigste, der har væsentlig betydning i forbindelse med udnyttelse af den varme, der produceres fra biogassen Anvendelse af varme fra biogasanlæg til opvarmningsformål er helt grundlæggende reguleret af varmeforsyningsloven (Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, 2011), men også anden lovgivning har væsentlig indflydelse på mulighederne for at udnytte varme fra biogasproduktion. Bl.a. har de politisk bestemte rammebetingelser for Vedvarende Energi anlæg stor betydning, ligesom der i mange år har været en binding for nogle kraftvarmeanlæg til at skulle anvende naturgas til kraftvarme. Senest har folketinget i marts 2012 indgået en ny energiaftale, der løber frem til 2020; udmøntningen af denne forventes at få stor indflydelse på den fremtidige udbygning af biogas i Danmark, og dermed også på mulighederne for øget anvendelse af varme fra biogasanlæg. Varmeforsyningsloven Varmeforsyningsloven (Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, 2011) har til formål fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige, anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand og inden for disse rammer at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler. Loven sigter endvidere mod at fremme samproduktion af el og varme, og som sådan ligger kraftvarmeproduktion fra biogas jo direkte inden for lovens fokusområde. Loven har specielt betydning i forhold til fastsættelse af den pris, som forbrugerne i sidste ende skal betale for varmen fra biogasanlæg (og andre brændsler, naturligvis). Denne pris skal være omkostningsbestemt, således at principielt kun visse forud fastlagte omkostninger kan indregnes i varmeprisen, og såfremt der genereres et overskud, ved varmesalget, skal dette principielt tilfalde varmekunderne i form af reducerede priser. Dette kan i nogle tilfælde have en væsentlig betydning for biogasanlæggets økonomi og dermed deres vilje og evne til at optimere og øge varmeproduktion og udnyttelse. Endvidere pålægges kommunerne i henhold til loven at gennemføre en varmeplanlægning, og det er således kommunerne, der er den nærmeste myndighed, når et biogasanlæg skal have myndighedsbehandlet tiltag til udnyttelse af varme fra biogassen. Generelt er der således klare retningslinjer for etablering og udnyttelse af biogas til (kraft)varme. Dog viser praksis, at det ikke alle kommuner er helt up to date med, hvorledes man skal håndtere sager om etablering af biogasanlæg. Biogas er et prioriteret brændsel til kraftvarme I Energistyrelsens vejledning til Bekendtgørelse nr af 13/12/2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (Energistyrelsen, 2007) fremgår det i 14, at kommunerne skal prioritere biogas højt: Kommunalbestyrelsen skal indpasse biogas, lossepladsgas og anden forgasset biomasse til kraft-varme-produktion i den kommunale varmeforsyning, såfremt der er lokalt ønske herom, og såfremt fjernvarmeværket kan erhverve gassen til priser, der ikke adskiller sig væsentligt fra prisen på den forsyning, som fjervarmeværket ellers har adgang til. Januar DTI
6 Biogas og anden forgasset biomasse er prioriterede brændsler til kraftvarmeproduktion. Hvis der i lokalområdet er et ønske om at etablere et anlæg, der producerer biogas (biogasanlæg) eller kan forgasse anden biomasse (forgasningsanlæg), skal kommunalbestyrelsen derfor give plads til anvendelsen af disse brændsler i fjernvarmeforsyningen, selv om fjernvarmenettet allerede forsynes af et naturgasfyret kraftvarmeværk. Tilsvarende gælder, hvis et fjernvarmeselskab ønsker at modtage varme eller gas fra et allerede eksisterende biogas- eller forgasningsgas baseret kraft-varmeanlæg. En forudsætning herfor er dog, at anvendelsen af den producerede biogas eller for-gasningsgas til kraftvarme-produktion ikke fører til forhøjede varmepriser for forbrugerne i forhold til anvendelsen af naturgas til kraftvarmeproduktionen. Dette er en vigtig forudsætning, idet naturgassen tidligere havde fortrinsret (i de områder, der er dækket af naturgasnettet). Der er således åbnet mulighed for, at nye eller eksisterende biogasanlæg umiddelbart kan gå ind og levere biogas til nogle af de allerede eksisterende naturgasfyrede kraftvarmeværker, såfremt varmen fra biogassen prismæssigt kan konkurrere med den pris, varmeforbrugerne betaler for varmen fra naturgassen. Nyt energiforlig marts 2012 I marts 2012 indgik hovedparten af Folketingets partier en bred energiaftale, der gælder frem til En del af aftalen er at en række tiltag, der skal skabe bedre rammebetingelser for biogasudbygningen. Nedenstående er citeret fra aftalens afsnit om fremme af biogas (Energistyrelse 2012): Der skal gennemføres en ambitiøs udbygning med biogas. Med henblik på at skabe fremdrift i denne skal de økonomiske vilkår for biogasproduktionen forbedres, og biogas skal i højere grad end i dag kunne anvendes uden for kraftvarmesektoren. Parterne er derfor bl.a. enige om, at den samlede støtte til biogas, der anvendes til kraftvarme eller sendes ud i naturgasnettet skal kunne opnå støtte på 115 kr./gj i 2012, hvilket opnås gennem følgende: - En ny sammensat støttemodel for biogas, hvor: o Den eksisterende støtte på 79 kr./gj til biogas anvendt i kraftvarmeværker fortsættes som grundtilskud. o Der gennemføres tilskudsmæssig ligestilling af biogas til naturgasnettet med biogas til kraftvarme, således at også biogas, der leveres til naturgasnettet, opnår et grundtilskud på 79 kr./gj. o Der indføres et nyt grundtilskud til biogas til proces i virksomheder og transport på netto 39 kr./gj o Igangsætningsstøtten fra anlægspuljen øges fra 20 pct. til 30 pct. i Der indføres et tilskud på 26 kr./gj til alle anvendelser af biogas. Tilskuddet aftrappes i takt med stigende naturgaspriser. Tilskuddet aftrappes med 1 øre/gj, når naturgasprisen stiger med 1 øre/gj. o Der indføres yderligere et tilskud på 10 kr./gj til alle anvendelser af biogas. Tilskuddet aftrappes med 2 kr./gj fra 2016 til 0 kr./gj i Reguleringen ændres med henblik på at gøre det muligt frivilligt at omlægge fra fast elafregning til elpristillæg for rene biogasbaserede værker. - De kommunale naturgasselskaber får mulighed for at engagere sig i biogasproduktion som en tilknyttet aktivitet til deres kommercielle aktiviteter. - Der nedsættes en taskforce, der skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på at sikre den forudsatte biogasudbygning frem mod Såfremt der ikke er den fornødne udvikling i nye projekter i , er parterne enige om i 2014 at drøfte andre muligheder for at fremme Januar DTI
7 biogasudbygningen, herunder konkrete forslag, der indebærer aftagepligt. Der afsættes 9,6 mio. kr. i til taskforcen til understøttelse af udbygning af biogas. - Biogasrejseholdet videreføres. Der afsættes 13,2 mio. kr. i Som det kan ses, indeholder aftalen generelle tiltage til fremme af biogasudbygningen i Danmark, og tiltagene er derfor ikke specielt målrettede mod bedre varmeudnyttelse. Man kan sige, at aftalen tværtimod sigter mod at åbne op for andre anvendelser af biogassen end til kraftvarme. Men der er ingen tvivl om, at de forbedrede generelle afregningsbetingelser for biogas, der anvendes til kraftvarme eller sendes ud i (naturgas-)nettet vil betyde, at der bliver etableret nye biogasanlæg med kraftvarmeproduktion. 3 Flaskehalse og barrierer Der er i Danmark et godt grundlag for udnyttelse af varme fra biogasproduktion, idet en lang række fysiske, tekniske og lovgivningsmæssige forhold er medvirkende til at støtte op omkring dette - I Danmark er der en lang tradition for stor andel af fjernvarme. Biogas er en god energikilde til at gå ind og dække grundlast i små og store fjernvarmenet, i modsætning til visse andre former for Vedvarende Energi (sol, vind), der har en mere fluktuerende karakter. - Danmarks geografiske placering og klimatiske forhold gør, at der er et betydeligt varmeforbrug. Selv om dette er meget lavere i sommermånederne end om vinteren, er der fortsat et sommerforbrug, der muliggør anvendelse af store dele af (hvis ikke hele) varmeproduktionen - Temperaturen på kølevandet (som udgør varmeproduktionen) fra motorgeneratoranlæggene gør det meget velegnet til opvarmningsformål. - Lovgivningen omkring etablering af biogas til kraftvarme og udnyttelse af varmen herfra er veludviklet (omend omfattende ), og biogas er en prioriteret ressource. Disse fornuftige betingelser har naturligvis også resulteret i, at de danske biogasanlæg generelt har en høj grad af varmeudnyttelse. Og derfor er der ikke tale om store flaskehalse og barrierer, som man måtte se i andre lande. Men der er naturligvis fortsat nogle udfordringer - På BGA vil det fortsat være en udfordring, at varmeforbruget i specielt i sommerperioden - ikke er stort nok til at aftage hele varmeproduktionen. Og såfremt der ikke findes alternative afsætningsmuligheder for varmen, vil en del af varmeproduktionen fortsat skulle bortkøles (hvilket naturligvis er uhensigtsmæssigt, både ud fra en ressourcemæssig betragtning og fordi det koste elektricitet). Problemet er størst på kvægbedrifter og mindre på svinebedrifter, hvor der er et større varmeforbrug i staldene. - Anvendelse til industrielle og procesformål er mindre attraktivt, fordi den energi, der erstattes er mindre afgiftsbelagt end energi til privat opvarmning. - Man har i forbindelse med forprojekter for BFA i den senere tid oplevet en betydelig lokal uvilje mod at få et biogasanlæg placeret i lokalområdet. Dette har i flere tilfælde Januar DTI
8 ført til, at biogasanlægget er blevet opgivet, eller at man har været nødt til at finde alternative placeringer, der måske ikke er optimale i forhold til udnyttelsen af varmen. - Der er intentioner om en massiv forøgelse af antallet af biogasanlæg frem til Da anlæggene fortrinsvis vil blive lokaliseret i områder med størst husdyrtæthed kan det være et spørgsmål om der i disse områder er tilstrækkeligt med egnede byer med potentiale for at aftage biogasvarmen i fjernvarmenet. - Med den nye energiaftale er der skabt gode rammebetingelser og afregningsforhold, der kan medvirke til at gøre biogassen konkurrencedygtig i for hold til naturgas; dermed er der åbnet op for, at biogas kan erstatte naturgas på eksisterende kraftvarmeværker. Omvendt kan biogasanlæggenes økonomi fremover når der etableres mange nye anlæg - blive presset af mangel på letomsætteligt industriaffald, der i dag udgør en vigtig del af anlæggenes økonomi. Med de teknologier, der er til rådighed i dag er kraftvarme den mest effektive udnyttelse af biogassen. Forventningen om en massiv udbygning med biogas indebærer også, at der er betydelig interesse for alternative anvendelsesmuligheder for biogassen, herunder opgradering til transportbrændstof. Såfremt nogle af disse muligheder på sigt viser sig mere favorable end kraftvarmproduktion kan der komme en konkurrencesituation om biogassen, således at den ikke nødvendigvis anvendes, hvor varmeudnyttelsen og dermed den samlede udnyttelse er størst. I afsnit 5 angives forslag til tiltag, der kan overkomme disse udfordringer. 4 Løsninger for øget udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg I det følgende er anført en række muligheder, der kan forbedre udnyttelsen af varmeproduktion fra biogas, både i form af en samlet udbygning med biogas kraftvarme, men også tiltag, der kan forbedre udnyttelsen på eksisterende og kommende anlæg Nye kraftvarmeanlæg (barmarksprojekter) Der vil forsat og ikke mindst med de nye afregningsbetingelser i den nye energiaftale - være mulighed for at finde mindre byer i husdyrtætte områder, hvor det vil være muligt at etablere fjernvarmenet, der kan aftage varmen fra nye biogasanlæg. Den væsentligste udfordring ser pt ud til at være at få biogasanlæggene placeret fornuftigt i forhold til byerne og samtidigt ikke så langt væk, at varmetabet i transmissionsledninger bliver for stort. En mulig løsning på denne udfordring vil være, at kommunerne udlægger egnede områder til placering af BFA, således at planarbejdet forenkles. Fortrængning af naturgas på eksisterende kraftvarmeanlæg Som nævnt i afsnit 2 er anvendelsen af biogas i kraftvarmeanlæg nu prioriteret i lovgivningen, således at Kommunerne i deres planlægning skal give plads til at der anvendes biogas på anlæg der nu fyres med naturgas. Her er således en meget tilgængelig mulighed for at øge udnyttelsen af biogas uden at der skal findes helt nye aftagere af varmen. Kriteriet er, at biogassen prismæssigt skal konkurrere med naturgassen, således at varmeprisen ikke bliver højere for forbrugerne. Januar DTI
9 Afsætning af varme til større fjernvarmenet På samme måde er det muligt i det omfang biogasanlægget er placeret tæt på eksisterende større fjernvarmenet at afsætte varmen til et sådant net. Kriteriet vil naturligvis være, om biogasanlægget er i stand til at tilbyde varmen til en pris, der er attraktiv for forsyningsselskabet. Gastransmissionsledninger fra BGA Hvis der ikke er tilstrækkeligt varmebehov på bedrifterne med BGA, kan gassen transporteres fra BGA erne til et kraftvarmeværk ved en by, hvor der er varmeaftag i form af et fjernvarmenet. Der er planer om at etablere en sådan løsning i Ringkøbing-Skjern Nabovarme For BGA er der gedemuligheder for at afsætte varme til nabobeboelser og andre nærved liggende ejendomme. Specielt hvis der ligger en institution med et større afgiftsbelagt energiforbrug i nærheden kan det være rentabelt at lægge en varmeledning derhen. Den væsentligste udfordring ved at foretage investering i en sådan varmeledning vil være, at der nødvendigvis må være en bindingsperiode for begge parter, der afspejler investeringens størrelse. Industriel og procesmæssig anvendelse af varme fra biogas Specielt for BGA er der behov for at optimere udnyttelsen af varmen i sommerperioden, hvor opvarmningsbehovet er begrænset, ikke mindst på kvægbedrifter. Korntørring vil være en oplagt mulighed, der passer fint sæsonmæssigt, men der er også behov for andre tiltag. Der har i de sidste år været en betydelig interesse i landbruget for reduktion af gyllens volumen, herunder gennem inddampning. Teknologierne har endnu ikke opnået det store gennembrud, væsentligst pga høje omkostninger; varme ellers der bortkøles fra BGA i sommerperioden kunne være en attraktiv mulighed her. Rørføring af biogas og eventuel opgradering injektion på naturgasnettet. På biogasanlæg, hvor der ikke er udnyttelsesmuligheder for varmen, vil transport af biogassen i rør til alternative til central anvendelse andet steds være en oplagt mulighed. Enten til direkte til et kraftvarmeanlæg, der er beliggende i forbindelse med et fjernvarmenet, der kan aftage varmen. Eller gennem opgradering og injektion på naturgasnettet; herefter kan den opgraderede biogas tages ud et andet sted på nettet (som man kender det med vindmøllestrøm på elnettet) og anvendes til kraftvarme med større udnyttelsesgrad. 5 Konklusioner I Danmark er der generelt en god udnyttelse af varme fra biogasproduktion. En lang række fysiske, tekniske og lovgivningsmæssige forhold er medvirkende til at støtte op omkring dette. Biogas er en prioriteret ressource til kraftvarmeproduktion De væsentligste muligheder for at øge udnyttelsen af varme fra biogasproduktion i Danmark er: Januar DTI
10 For Biogasfællesanlæg: - Etablering af nye fjernvarmeanlæg i tilknytning til nye biogasanlæg ( barmarksprojekter ) - Fortrængning af naturgas på eksisterende naturgasfyrede kraftvarmeanlæg - Salg af varme til eksisterende fjernvarmeanlæg i større (eller mindre) byer - Opgradering og injektion af biogassen på naturgasnettet, således at den efterfølgende kan anvendes til kraftvarme andre steder, hvor der er et varmebehov For Biogasgårdanlæg: - Transport af biogassen fra flere BGA til kraftvarmeanlæg, hvor varmen udnyttes i fjernvarmenet - Nabovarme - Udnyttelse af overskudsvarme (specielt i sommerperioden) til proces- og industrielle formål - Opgradering og injektion af biogassen på naturgasnettet, således at den efterfølgende kan anvendes til kraftvarme andre steder, hvor der er et varmebehov Forkortelser BFA: Biogasfællesanlæg et biogasanlæg, hvor biomassen (husdyrgødningen) bringes fra flere bedrifter til et centralt biogasanlæg, hvor biogasproduktionen foregår. Varmen fra den producerede biogas anvendes typisk til fjernvarme. BGA: Biogasgårdanlæg et biogasanlæg typisk beliggende på en bedrift, hvor kun husdyrgødningen fra denne bedrift indgår i biogasproduktionen (sammen med mindre mængder industriaffald). Varmen fra den producerede biogas anvendes typisk til opvarmning af bolig og stalde på bedriften. Referencer Energistyrelsen 2007: Vejledning til Bekendtgørelse nr af 13/12/2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. se%202007%20end%20udgave.pdf Energistyrelsen Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om den danske energipolitik , 22. marts DK/Info/Nyheder/Nyhedsarkiv/2012/Documents/Aftale_ _FINAL_ren.doc.pdf Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, 2011: Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning, LBK nr 1184 af 14/12/ INBIOM Kogebog for etablering af biogasanlæg Januar DTI
Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget. Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen
Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen Oversigt Mål for biogas Energiaftalen om biogas, Driftsstøtten
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mereKommunernes rolle i biogasudbygningen Fokus: anvendelsen af biogas i energisystemet
Kommunernes rolle i biogasudbygningen Fokus: anvendelsen af biogas i energisystemet Ringkøbing den 21. maj 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen Oversigt Biogas Taskforce Formål med dagen
Læs mereEnergiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark
Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark DGF gastekniske dage 2013 Middelfart, 13. maj 2013 Forskningschef, Kim Behnke, Energinet.dk kbe@energinet.dk Den danske energivision Klar klima- og energipolitik
Læs mereRapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen
Rapport fra Biogas Taskforce Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Energiaftalen af 22. marts 2012: Biogas Taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med
Læs mereFJERNVARME PÅ GRØN GAS
FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,
Læs mereNational strategi for biogas
National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre
Læs mereBiogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen
Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor
Læs mereTemadag Status og de næste skridt ON OFF MANAGEMENT
Temadag Status og de næste skridt Energiforlig 2012 Energiforlig juni 2012 Den eksisterende støtte på 79 kr./gj til biogas anvendt i kraftvarmeværker fortsættes som grundtilskud. Der gennemføres tilskudsmæssig
Læs mereEnergianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Læs merewww.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 95 Offentligt Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg 1 Greenlab Skive Projektets
Læs mereHolst, Energi & forsyning
Advokater Holst, Energi & forsyning Temahæfte - BIOGAS FORSIKRING & ERSTATNING OKTOBER 2012 INDHOLD SIDE 3 Støtten til biogas kort gennemgang, oversigt og status SIDE 6 Prisen for biogas når den leveres
Læs mereTemamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014
Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune
Læs mereVarmeforsyningslovens prisregulering og etableringskrav
N O T AT 20. februar 2014 Ref. rvn/fbe Forsyning Side 1/5 Varmeforsyningslovens prisregulering og etableringskrav 1. Definition af et kollektivt varmeforsyningsanlæg Varmeforsyningsloven (VFL) regulerer
Læs mereBiogas. Fælles mål. Strategi
Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.
Læs mereJordbrugets potentiale som energileverandør
Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt
Læs mereEnergiforligt eller energiforladt
Temadag 2012 13. marts 2012 Energiforligt eller energiforladt - hvor står biogassen pt i energipolitikken? Bruno Sander Nielsen Biogas aktuelt og potentiale 13. marts 2012 Biogas - aktuelt og potentiale
Læs mereLovgivning med betydning for mikrokraftvarme
Lovgivning med betydning for mikrokraftvarme Finn Bertelsen, Energistyrelsen Dansk Mikrokraftvarme Afslutningskonference, 23. september 2014 Hvad siger loven? Varmeforsyningslovens formål er bl.a. at:
Læs mereProjektgodkendelse og prisregulering efter varmeforsyningsloven. Renée van Naerssen
Projektgodkendelse og prisregulering efter varmeforsyningsloven Renée van Naerssen Indhold 1. Varmeforsyningslovens formål 2. Anvendelsesområde 3. Godkendelse af projekter 4. Prisregulering 1. Varmeforsyningslovens
Læs mereVARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN
KOM GODT I GANG VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN i forbindelse med varmeprojekter og varmeplanlægning lokalt Udgiver: Dansk Fjernvarme Dato: Oktober 2015 Fire hæfter KOM GODT I GANG i
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereUniversity of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011
university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereSlagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009
Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereNotat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 80 Offentligt Notat Sagsansvarlig Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Partner, advokat (L), ph.d. Åboulevarden 49, 4.
Læs mereBiogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent
Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og
Læs mereVarmeforsyningsloven og område 4
Varmeforsyningsloven og område 4 Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temamøde om Landsbynærvarme Dansk Fjernvarme, marts 2014 Hvad siger loven? Varmeforsyningslovens formål er bl.a. at: fremme den mest samfundsøkonomiske,
Læs mereBilag: Notat Varmeplan 2013
Bilag: Notat Varmeplan 2013 Holbæk Kommune Varmeplan 2013 er udarbejdet som led i Holbæk Kommunes arbejde med varmeplanlægning i henhold til Varmeforsyningsloven. Baggrund for Varmeplan 2013 Holbæk Kommunes
Læs mereOmlægning af støtten til biogas
N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.
Læs mereVarmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.
Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereLandbruget som energileverandør. Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup. 12. december 2011
Landbruget som energileverandør Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup 12. december 2011 Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup 1. Præsentation 2. Anvendelse af biogas lokalt 3. Erfaringer fra lignende projekter 4. Kan
Læs mereVision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus
DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens
Læs mereØnsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen 1 Ønsker til folketinget 1. Strategisk energiplanlægning 2. Fjernvarme 3. Vindkraft 4. Biogas 5. Biomasse 6. Energieffektivisering og transport 2 Strategisk
Læs mereTEMAMØDE OM VARMEFORSYNING
HELHEDSTÆNKNING I VARMEPLANLÆGNINGEN HISTORISK PERSPEKTIV PÅ VARMEPLANLÆGNINGEN Danmark fik sin første varmeforsyningslov i 1979 i hvilke områder de forskellige varmeforsyningsformer skulle prioriteres
Læs mereInitiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen
Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Specialkonsulent Jørgen Risom, BSc Eng. Rejseholdet for store varmepumper jri@ens.dk Ver. 10-09.2015 Den grønne omstilling
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereSvar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas
N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereUdviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015
NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser
Læs mereBiogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013
Biogas Taskforce Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Energiaftalen af 22. marts 2012: taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på
Læs mereStatus for biogasanlæg i Danmark og udlandet
Biogas og gylleseparation, DØR/SDU 13. oktober 2010 Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--
Læs mereOversigt over støtteregler mv. for biogas
NOTAT Kontor/afdeling FOR Dato Marts 2017 Oversigt over støtteregler mv. for biogas Dette notat indeholder en beskrivelse af de nuværende støtteregler for biogas. Afregningsreglerne i dette notat er angivet
Læs merePræsentation af hovedpunkter fra Varmeplan Hovedstaden
Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan MIU møde 19.11.2009 Varmeplan Et sammenhængende analysearbejde En platform for en dialog om udviklingen mellem de enkelte aktører En del af grundlaget for varmeselskabernes
Læs mereKommuneplantillæg nr. 23
Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af
Læs mereØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER
ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER Christian Niederbockstruck Horsens Varmeværk a.m.b.a Energikonference 2012 Region Midtjylland 02.02.2012 Baggrund for fjernvarmesamarbejde
Læs mereVedvarende energi i erhvervsvirksomheder
Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået
Læs mereGas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen
Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Disposition Langt sigt! Hvorfor overhovedet gas i transport? Scenarieanalyserne Kort sigt! Rammerne
Læs mereFJERNVARMEREGULERING OG VARMEFORSYNING TIL DEN ALMENE SEKTOR. 1. oktober 2019
FJERNVARMEREGULERING OG VARMEFORSYNING TIL DEN ALMENE SEKTOR 1. oktober 2019 30 ansatte Primært økonomer Fokusområder Energi, klima og miljø Sundhed Transport Offentlige og private kunder 50% private 50%
Læs mereNotat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Læs mereBiogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion
Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen
Læs mereBiogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011
Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte
Læs mereVejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef
Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien
Læs mereBehov for flere varmepumper
Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering
Læs mereStatus for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.
Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i
Læs mereAnalyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen
Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme
Læs mereHvad vil et naturgasselskab med biogas?
Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Økonomiseminar 8. december 2014 Foreningen danske biogasanlæg 12-12-2014 1 GASSENS ROLLE INTERNATIONALT SET DANMARK Gas udfases
Læs mereUdfordringer for biogasudbygningen. Det vestjyske ressourceområde Herning d Per Alex Sørensen
Udfordringer for biogasudbygningen Det vestjyske ressourceområde Herning d.16.09.2014 Per Alex Sørensen 1 Udfordringer for biogasudbygningen Det vestjyske ressourceområde Herning d.16.09.2014 Per Alex
Læs mereFOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?
AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:
Læs mereMuligheder ved samspil med biogas
23. april 2013 Temadag Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Muligheder ved samspil med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg
Læs mereKommunernes rolle i produktionen af biogas
Kommunernes rolle i produktionen af biogas København, den 9. november 2016 2 Agenda Status på og rammerne for udbygningen af biogasproduktionen i Danmark Kommunernes rolle og muligheder for at påvirke
Læs mereEt energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi
Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en
Læs mereBUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang
BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker
Læs mereEr der penge i skidtet?
Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver
Læs mereTEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.
TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. september 2016 SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN Det korte svar er
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Læs mereEn by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012
En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig
Læs mereHjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen Hjørring
Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Fremsendes alene pr. e-mail til: Hjørring Kommune v. teamleder Martin Berg Nielsen: Martin.berg.nielsen@hjoerring.dk og hjoerring@hjoerring.dk
Læs mereKommuneplantillæg nr. 14
Kommuneplantillæg nr. 14 Biogasanlæg på Rustedmøllevej ved Rybjerg By- og Landsbyudvikling - Vedtaget sept. 2011 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og
Læs mereNotat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012
Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende
Læs mereKristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi
Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage
Læs mere1. Introduktion Roskilde Kommune
Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion
Læs mereNordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg
Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem
Læs mereHalm til energiformål er udarbejdet i 1998 for Energistyrelsen af Videncenter for Halm- og Flisfyring (www.sh.dk/~cbt). Publikationen findes på
Halm til energiformål er udarbejdet i 1998 for Energistyrelsen af Videncenter for Halm- og Flisfyring (www.sh.dk/~cbt). Publikationen findes på adressen: www.ens.dk. Den trykte udgave kan fås ved henvendelse
Læs mereBaggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"
Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet
Læs mereNotat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning
Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan
Læs mereBiogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson
Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas
Læs mereANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER
33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i
Læs mereStøtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016
Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 216 Sammenligning af rammevilkår til biogas og havvind Danmark er i gang med en omstilling af energisystemet,
Læs mereBioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering
Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereImplementering af Energiaftalen stop for nye anlæg på de eksisterende støtteordninger til anvendelse af biogas
Implementering af Energiaftalen stop for nye anlæg på de eksisterende støtteordninger til anvendelse af biogas Kontor/afdeling Center for vedvarende energi Dato 5. april 2019 J nr. 2019-1468 Det blev med
Læs merePerspektiver for biogasinvestering i 2015
LandboSyd 24. marts 2015 Perspektiver for biogasinvestering i 2015 Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere, energi-,
Læs mereÆndringsforslag. til 2. behandling af. Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og byggeloven
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 L 177 Bilag 4 Offentligt Til L 177 [Ændringsforslag stillet den {FREMSAT}] Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning
Læs mereUDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund
UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens
Læs mereForudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler.
Att: Niels Peter Lauridsen 14. juli 2010 Herning Kommune Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Fordele og ulemper ved følgende forskellige
Læs mereVurdering af projektforslag - Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområdet Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad
MEMO TITEL Vurdering af projektforslag - Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområdet Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad DATO 2. april 2014 TIL Egedal Kommune (Carsten Nøhr)
Læs mereGlostrup Kommune Center for Miljø og Teknik Att.: Janne Foghmar Rådhusparken Glostrup
Glostrup Kommune Center for Miljø og Teknik Att.: Janne Foghmar Rådhusparken 2 2600 Glostrup Sendt via e-mail til: Glostrup Kommune, Center for Miljø og Teknik v. Janne Foghmar (janne.foghmar@glostrup.dk
Læs mereBæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen
Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet
Læs mereSituationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg.
Kold fjernvarme og varmepumper i Mariager Fjord Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg. Barmarksværker
Læs mereFjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014
Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie
Læs mereBaggrund, Formål og Organisation
Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet
Læs mereGodkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.
Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af
Læs mereAalborg Kommunes afgørelse af 16. marts 2012 stadfæstes.
(Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA HMN Naturgas I/S OVER Aalborg Kommunes
Læs mereTEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND
LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug
Læs mereIDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. april 2017
IDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kbe@danskfjernvarme.dk 6. april 2017 SIKKER FORSYNING OGSÅ I 2025 Forsyningen af det moderne samfund med el, gas,
Læs mereNotat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.
Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Asger Janfelt Advokat Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil: 25 29 08 43 J.nr. 11953 aj@energiogmiljo.dk
Læs mereVarmeforsyningsplanlægning
Varmeforsyningsplanlægning Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved specialistadvokat Agnete Nordentoft og advokat Kristian R. Larsen Disposition 1. Kommunal varmeforsyningsplanlægning generelt
Læs mereBUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet
BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber
Læs mere