SURVEY. Sundhedstilstanden i dansk erhvervsliv. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Transkript

1 Sundhedstilstanden i dansk erhvervsliv SURVEY FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

2 OM FSR SURVEY FSR - danske revisorer udarbejder løbende analyser og survey, som tager udgangspunkt i aktuelle og relevante problemstillinger i branchen og i erhvervslivet mere generelt. Formålet med undersøgelserne er, at sætte fokus på brancherelevante emner og nyttiggøre den unikke viden som foreningens medlemmer besidder. Revisor er virksomhedernes foretrukne rådgiver og har i kraft af sin særlige position i erhvervslivet en dyb indsigt i virksomhedernes økonomi, regnskab og organisation. Gennem undersøgelserne ønsker FSR danske revisorer at udbrede kendskabet til revisorbranchen og bidrage til en kvalificeret debat om branchens og erhvervslivets rammevilkår. Det er tilladt at citere fra publikationen med tydelig kildeangivelse og med henvisning til FSR danske revisorer. ISSN-NR.: Denne publikation indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen FSR - Analyse. KVALITETSSIKRING. FSR Survey gennemføres i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR. Analyserne FSR Survey og FSR Analyse er offentligt tilgængelige på hjemmesiden Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til kommunikationschef Anders Lau på ala@fsr.dk eller tlf

3 OM PANELET: Panelet består af 589 revisorer fordelt ud over hele landet. Størstedelen af de deltagende revisorer arbejder til dagligt som aktive revisorer og har deres daglige gang blandt danske virksomheder. En lille del (5 pct.) arbejder ikke længere som aktive revisorer, men som økonomidirektører, controllers eller med intern revision. 32 pct. af paneldeltagerne arbejder i Region Hovedstaden, 15 pct. arbejder i Region Sjælland, 10 pct. arbejder i Region Nordjylland, 25 pct. arbejder i Region Midtjylland og 18 pct. arbejder i Region Syddanmark. 87 pct. af paneldeltagerne er mænd og paneldeltagernes gennemsnitsalder er 52 år. 63 pct. af paneldeltagerne er statsautorisede revisorer og 37 pct. er registrerede revisorer. 45 pct. af paneldeltagerne er ansatte i en revisionsvirksomhed, mens 55 pct. er selvstændige. 62 pct. af paneldeltagerne reviderer virksomheder i regnskabsklasse A, 87 pct. reviderer virksomheder i regnskabsklasse B, 51 pct. reviderer virksomheder i regnskabsklasse C, 12 pct. reviderer virksomheder i regnskabsklasse D. 38 pct. af paneldeltagerne arbejder i revisionsvirksomheder med mere end 100 ansatte. Denne undersøgelses repræsentativitet: Der er i alt aktive godkendte revisorer i Danmark. 282 godkendte revisorer har besvaret dette spørgeskema. Det svarer til en stikprøvestørrelse på 7 % af den samlede population, og at hver femtende godkendte revisor i Danmark har besvaret spørgeskemaet. (n=282, N=4.210, n/n=0,07). Svarprocenten i denne undersøgelse er 49 %. Spørgeskemaundersøgelsen er afsluttet i april

4 Undersøgelsen indeholder blandt andet følgende resultater: Seks ud af 10 revisorer i undersøgelsen vurderer, at der er kommet flere eller mange flere økonomisk hårdt ramte virksomheder inden for engros- og detailhandlen. Syv ud af 10 revisorer i undersøgelsen forventer ikke, at virksomhederne vil øge deres investeringer de næste 12 måneder. Virksomhederne har fortsat mest fokus på defensive indsatsstrategier som økonomi- og likviditetsstyring, reduktion af omkostninger og effektiviseringer. Derimod har virksomhederne mindre fokus på offensive indsatsområder som opstart at aktiviteter i udlandet, investeringer mv. Syv ud af 10 revisorer forventer, at virksomhederne vil være nødt til at skære i omkostningerne de næste 12 måneder. Det er især lønninger og lønrelaterede ordninger såsom bonusser og personalegoder, der står for skud, når omkostninger skal bringes ned. Over halvdelen af revisorerne i undersøgelsen forventer, at virksomhederne vil fyre i det kommende år. Kun cirka hver syvende revisor vurderer, at virksomhederne vil begynde at ansætte igen det kommende år. Mere end otte ud af 10 revisorer vurderer at lettere adgang til likviditet og finansiering er en af de væsentligste drivere for at skabe vækst i virksomhederne. Til sammenligning svarer kun to ud af 10 at lavere skatter er en væsentlig driver. Knap hver tredeje revisor vurderer, at virksomhedernes kortfristede gæld er større nu end for et år siden. Den kortfristede gæld er den gæld, der vedrører den løbende drift, og i sidste ende kan tvinge en virksomhed ud i konkurs eller rekonstruktion. Fire ud af 10 revisorer vurderer, at virksomhedernes nedskrivninger på tab vil blive øget i Det er især virksomheder i bygge- og anlægsvirksomhed og engros- og detailhandel som flest revisorer vurderer, vil skulle øge deres nedskrivninger på tab. Hver femte revisor forventer, at flere virksomheder vil gå konkurs det næste år. Samtidig vurderer otte ud af 10 revisorer, at det er bankens opsigelse af lån og kreditter, der hyppigst er den udløsende faktor, når konkursen indtræffer. Syv ud af 10 revisorer i undersøgelsen svarer, at de enten er helt enige eller enige i at den finansielle og økonomiske krise er medvirkende til, at virksomhederne neddrosler deres samfundsansvar. Kun en ud af 20 svarer uenig eller helt uenig på dette. Det er særligt områder som sociale forhold på arbejdspladsen og miljø- og klimaforhold, som der ifølge revisorerne skæres ned på. 3

5 Brancher med økonomisk hårdt ramte virksomheder I spørgeskemaundersøgelsen er revisorerne blevet spurgt om der inden for det sidste år er kommet flere eller færre økonomisk hårdt ramte virksomheder indenfor udvalgte brancher. Figur 1: Vurderer du, at der er kommet flere eller færre økonomisk hårdt ramte virksomheder i følgende brancher i forhold til samme tid sidste år? *Sammenfatning af hvor mange af respondenterne der enten har svaret flere/mange flere. 1 Engroshandel og detailhandel Bygge- og anlægsvirksomhed Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed Fast ejendom Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Transport og godshåndtering Kultur, forlystelser og sport Fremstillingsvirksomhed Information og kommunikation Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester Andre serviceydelser Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser 11% 10% 10% 9% 21% 25% 36% 36% 34% 34% 34% 58% Godt seks ud af ti revisorer i undersøgelsen vurderer, at der enten er kommet flere eller mange flere økonomisk hårdt trængte virksomheder i engros- og detailhandel. Derefter følger brancherne bygge- og anlægsvirksomhed og overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed, hvor lidt under fire ud af 10 revisor vurderer, der er kommet flere eller mange flere økonomisk hårdt ramte virksomheder. Begrænset udsigt til nye investeringer Virksomhedernes økonomiske trængsler ser ud til at have konkret betydning for lysten til at investere nyt det kommende år. Syv ud af 10 revisorer i undersøgelsen forventer således ikke, at virksomhederne vil øge deres investeringer de næste 12 måneder. Kun knap hver fjerde respondent (24 pct.) forventer øgede investeringer de kommende 12 måneder. Panelet blev stillet samme spørgsmål for et år siden og her forventede en tredjedel øgede investeringer, mens to tredjedele ikke forventede det. I forhold til sidste år er der således færre revisorer, der forventer øgede investeringer, hvilket tyder på at investeringssituationen er forværret. Netop det forhold, at virksomhederne ikke forventes, at øge investeringerne i fremtiden har stor betydning for fremtidig produktion, vækst og beskæftigelse. Færre investeringer slår således negativt tilbage på dansk erhvervslivs muligheder for at komme ud af krisen og tilbage på vækstsporet. 1 I fortolkningen af figuren skal der tages højde for at nogle brancher har en relativ stor andel besvarelser af typen Ved ikke : Det gælder fx Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri (38 %), Transport og godshåndtering (21 %), Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed (23 %), Information og kommunikation (28 %), Kultur, forlystelser og sport (29 %) og Andre serviceydelser (22 %). 4

6 Figur 2: Forventer du generelt, at virksomhederne vil øge deres investeringer de kommende 12 måneder? 4% 72% 24% Ja Nej Ved ikke Blandt de revisorer, der forventer at virksomhederne vil øge deres investeringer i de næste 12 måneder, svarer 83 pct. at de forventer investeringerne vil gå til materielle anlægsanlægsaktiver (fx maskiner, produktionsfaciliteter, biler mv.). 74 pct. svarer produktionsudvikling, mens 62 pct. svarer forretningsudvikling. En mindre andel (17 pct.) svarer immaterielle anlægsaktiver (it, patenter mv.). Kun 8 pct. forventer, at investeringerne vil gå til ny forskning. Figur 3: På hvilke områder vurderer du, at virksomhederne især vil øge deres investeringer? (vælg max 3) Materielle anlægsaktiver Produktionsudvikling Forretningsudvikling Immaterielle anlægsaktiver Forskning Investeringsaktiver Ved ikke 2% 8% 6% 17% 62% 74% 83% Fokus på likviditetsstyring, effektivitet og omkostningsreduktion At flere virksomheder er økonomisk hårdt kommer også tydeligt til udtryk i de strategiske indsatsområder, virksomhederne prioriterer i Ifølge revisorerne vil virksomhederne fortsat have størst fokus på defensive strategiske indsatsområder som økonomi- og likviditetsstyring, effektiviseringer af produktionen samt omkostningsreduktioner. Her vurderer henholdsvis 99 pct., 97 pct. og 94 pct. af respondenterne, at disse defensive strategier er vigtige eller meget vigtige for virksomhederne. Derimod forventer revisorerne, at virksomhederne vil have markant mindre fokus på mere offensive strategiske indsatser som opstart at aktiviteter i udlandet, investeringer eller udvikling af nye produkter. 5

7 Figur 4: Hvordan oplever du, at virksomhederne prioriterer deres indsats på følgende områder i 2013? *Sammenfatning af hvad respondenterne vurderer, er henholdsvis meget vigtigt/vigtigt Fokus på økonomi-/likviditetsstyring Mere effektiv produktion Reducere omkostninger Salgs- og markedsføring Udvikle nye produkter Samarbejde med eksterne Outsourcing (både ind- og udland) Investeringer i ny teknologi Opstart af aktiviteter i udlandet 29% 42% 41% 58% 74% 72% 97% 94% 99% Virksomhederne ser dermed ud til at fokusere på overlevelse frem for på de mere langsigtede investeringer, der kan skabe vækst. Den udvikling ser ud til at være forøget i forhold til sidste år, hvor panelet blev stillet samme spørgsmål. Til sammenligning svarede ni ud af 10 revisor dengang at virksomhederne prioriterede omkostningsreduktion og effektiviseringer af produktionen som enten vigtigt eller meget vigtigt. Virksomhederne skærer i omkostningerne Besparelser står fortsat højt på dagsordenen i erhvervslivet i det næste år. Direkte adspurgt er syv ud af 10 revisorer i undersøgelsen enige eller helt enige i, at virksomheder vil være nødt til at skære i omkostninger de kommende 12 måneder. Kun fem pct. af respondenterne er helt uenige i dette udsagn. Figur 5: Hvor enig/uenig er du i følgende udsagn: Virksomhederne vil være nødt til at skære i omkostningerne i de kommende 12 måneder 52% 20% 23% Helt enig Enig Hverken enig eller uenig 5% Uenig 0% Helt uenig Det er især lønninger og lønrelaterede ordninger såsom bonusser og personalegoder, som står for skud, når virksomhederne skal have omkostningerne bragt ned, vurderer revisorerne. Men også nedbringelse af varelagre står højt på listen over områder, hvor virksomhederne vil skære i omkostningerne. 6

8 Figur 6: På hvilke områder forventer du især at virksomhederne vil reducere deres omkostninger de kommende 12 måneder? Lønninger Nedbringelse af varelagre Bonusordninger Personalegoder Efteruddannelse og kurser Markedsføring Rejser og transport Køb af IT hardware og software Produktudvikling Forsikringer 4% 9% 23% 20% 16% 13% 32% 31% 44% 54% Fokus på at holde omkostningerne nede fremgår desuden tydeligt, når man spørger revisorerne om deres forventninger til udviklingen i beskæftigelsen det kommende år. Kun godt hver syvende revisor svarer, at de er enige eller helt enige i at virksomhederne vil begynde at ansætte igen det kommende år (1 pct. helt enig og 13 pct. enig). Næsten hver tredje revisor (31 pct.) er uenige eller helt uenige i at virksomhederne vil ansætte flere det kommende år. Figur 7: Hvor enig/uenig er du i følgende udsagn. Virksomhederne vil igen begynde at ansætte nye medarbejdere de kommende 12 måneder? 52% 29% 1% 13% 2% 2% Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Ved ikke Derimod vurderer over halvdelen af respondenterne (55 pct.), at virksomhederne i høj grad eller i nogen grad vil være nødt til at reducere i medarbejderstaben de kommende 12 måneder. Det er en stigning i forhold til sidste år, hvor 47 pct. erklærede sig enig i dette udsagn. Kun seks pct. mener slet ikke, at virksomhederne vil være nødt til at fyre medarbejdere i det næste år, mens 40 pct. vurderer, at virksomhederne i mindre grad vil være nødt til at reducere i blandt medarbejderne. 7

9 Figur 8: I hvor høj grad vurderer du, at virksomhederne vil være nødt til at reducere i medarbejderstaben de kommende 12 måneder? 49% 40% 6% 6% 0% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke De revisorer, der i høj eller nogen grad vurderer, at virksomhederne vil reducere i deres medarbejderstab er blevet spurgt til, hvilke medarbejdergrupper de forventer, virksomhederne vil reducere blandt. Her peger otte ud af 10 revisorer på det administrative personale mens seks ud af 10 peger på gruppen af ufaglærte. Til gengæld er det kun hver tiende revisor, der forventer, at der vil blive reduceret blandt gruppen af udenlandske arbejdstagere. Figur 9: Blandt hvilke medarbejdergrupper forventer du, at virksomhederne vil reducere de kommende 12 måneder? (Angiv maks. 3 svar) Administrativt personale Ufaglærte. Faglærte Lærlinge/elever Videregående uddannelse Ledere Udenlandske arbejdstagere Ved ikke 25% 18% 17% 10% 9% 37% 59% 76% Blandt den relativt lille gruppe af revisorer, der har svaret enig eller helt enig til spørgsmålet om hvorvidt virksomhederne vil begynde at ansætte igen, peger et flertal på, at det især vil være faglærte og lærlinge/elever, der vil få tilbudt ansættelse. Også personer med en videregående uddannelse og udenlandske arbejdstagere kan ifølge revisorerne komme i betragtning. Derimod forventer revisorerne ikke i særlig stor udstrækning, at der vil blive ansat mere administrativt personale, ufaglærte og ledere. 8

10 Figur 10: Blandt hvilke grupper forventer du, at virksomhederne vil ansætte flere de kommende 12 måneder? (Angiv maks. 3 svar) Faglærte Lærlinge/elever Videregående uddannelse Udenlandske arbejdstagere Administrativt personale Ufaglærte Ledere Ved ikke 16% 14% 11% 5% 32% 46% 68% 68% Adgang til finansiering driver væksten Revisorerne er blevet spurgte til hvilke faktorer, de vurderer, p.t. er de væsentligste drivere for at skabe vækst i virksomhederne. Ikke overraskende angiver revisorerne lettere adgang til finansiering, som den p.t. væsentligste vækstdriver. Mere overraskende er det imidlertid, at adgangen til finansiering falder så markant ud. Hele 85 pct. af respondenterne peger således på finansiering, som den væsentligste vækstdriver. Til sammenligning er det kun godt 40 pct. af respondenterne, der peger på nummer to (lavere omkostninger) og tre (efterspørgsel på hjemmemarkedet) som væsentligste vækstdrivere.. Kun 19 pct. af revisorerne nævner lavere skatter som en af de tre væsentligste drivere for at skabe vækst i virksomhederne. Figur 11: Hvilke af følgende faktorer vurderer du, pt. er de væsentligste drivere for at skabe vækst i virksomhederne? (Angiv maks. 3 svar) Lettere adgang til likviditet og finansiering Lavereomkostninger til materialer og arbejdskraft Efterspørgsel på hjemmemarkedet Færre administrative byrder Efterspørgsel på eksportmarkederne Lavere skatter Bedre økonomistyring Adgang til kvalificeret arbejdskraft Bedre udnyttelse af offentlige erhvervsstøtte Adgang til økonomisk rådgivning Andet: 43% 42% 33% 28% 19% 11% 10% 5% 5% 1% 85% I forlængelse af spørgsmålet om væsentlige vækstdrivere er revisorerne også blevet spurgt til deres forventninger til udviklingen i væksten i udvalgte brancher de kommende tre år. Her viser det sig lidt overraskende, at den branche, som flest revisorer forventer, vil have den største de næste tre år, er bygge- og anlægsbranchen. Næsten fire ud af 10 revisorer forventer vækst i bygge- og anlægsbranchen de kommende år. Også fremstillingsvirksomhed og de liberale, videnskabelige og tekniske erhverv kan ifølge revisorerne forvente vækst de kommende år. I den modsatte ende af skalaen finder vi brancherne fast ejendom, overnatningsfa- 9

11 ciliteter og restaurationsvirksomhed. Kun ca. hver tyvende revisor forventer, at disse brancher vil opleve størst vækst de kommende 3 år. Figur 12: I hvilke brancher forventer du størst vækst i de kommende 3 år? (Vælg maks. 3) Bygge- og anlægsvirksomhed Liberale, videnskabelige og tekniske Fremstillingsvirksomhed Information og kommunikation Administrative tjenesteydelser og Transport og godshåndtering Engroshandel og detailhandel Andre serviceydelser Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Kultur, forlystelser og sport Overnatningsfaciliteter og Fast ejendom Ved ikke 7% 6% 6% 6% 4% 11% 11% 14% 19% 27% 38% 37% 37% Virksomhedernes kortfristede gæld er vokset En virksomheds gæld er et udtryk for, hvad virksomheden samlet set skylder væk. Den samlede gæld deles i regnskabet op i kortfristet og langfristet gæld. Kortfristet gæld er gæld, der forfalder inden for ét år, mens de langfristede gældsforpligtigelser strækker sig over mere end et år. Langfristet gæld kan fx være realkreditlån. En virksomheds kortfristede gæld kan fx være moms, kassekredit eller leverandørgæld, der skal tilbagebetales inden ét år. Når vi har valgt specifikt, at spørge ind til den kortfristede gæld, skyldes det, at det typisk er de gældsforpligtelser, der vedrører den løbende drift, og i sidste ende kan tvinge en virksomhed ud i konkurs eller rekonstruktion. Hvis en relativt stor andel virksomheder ikke forventes, at kunne overholde deres kortfristede gæld, kan det således være et signal om, at flere virksomheder er i akut nød eller står over for en truende konkurs. Knap en tredjedel af revisorerne vurderer, at virksomhedernes kortfristede gæld er blevet større i forhold til samme tidspunkt sidste år. Dette resultat understøtter, at flere virksomheder i udvalgte brancher er i akut nød. En tilsvarende andel ca. en tredjedel vurderer samtidig, at virksomhedernes langfristede gæld er blevet mindre. Resultatet kan hænge sammen med, at virksomhederne foretager færre investeringer, der typisk vil være finansieret gennem langfristet gæld. 10

12 Figur 13: Vurderer du, at virksomhedernes kortfristede/langfristede gæld er større eller mindre i forhold til samme tid sidste år? 58% 52% Kortfristet gæld 29% 9% 17% 31% Langfristet gæld 2% 2% Større Uændret Mindre Ved ikke Banken udløser konkursen Mere end virksomheder gik konkurs i Ifølge et flertal af revisorer i undersøgelsen vil denne situation være uændret de kommende 12 måneder. Cirka hver femte revisor(22 pct.) vurderer dog, at flere virksomheder vil gå konkurs det næste år, mens en næsten tilsvarende andel(19 pct.) vurderer, at færre vil dreje nøglen om de næste 12 måneder. Seks ud af 10(58 pct.) forventer at situationen vil være uændret. Der kan være flere forskellige bagvedliggende årsager til at en konkurs indtræffer. Det skyldes naturligvis først og fremmest, at virksomhederne mangler likviditet til at kunne imødekomme sine forpligtigelser. Selve konkursen kan udløses af forskellige situationer fx at virksomheden ikke kan betale sin skat eller at virksomheden ikke kan få forlænget sine kreditter. Revisorerne er tæt på virksomhederne og har derfor en god fornemmelse for, hvad der er den udløsende faktor, når konkursen indtræffer. Som det fremgår af figuren nedenfor peger et stort flertal af revisorerne (79 pct.) på, at det er bankens opsigelse af kreditter eller ønske om ikke at forlænge kreditter og lån, der er den faktor, der hyppigst udløser konkursen. Manglende ordreindgang (52 pct.) og manglende betaling fra debitorer (38 pct.) bliver vurderet til at være de næst mest hyppige faktorer, der udløser konkursen. Figur 14: Hvad vurderer du p.t. er den/de hyppigste årsager til at en konkurs indtræffer? (Angiv gerne flere svar) Banken opsiger/vil ikke forlænge kreditter og lån 79% Manglende ordreindgang 52% Manglende eller for sen betaling fra debitorer Manglende betaling af moms, skat og/eller feriedagpenge 31% 38% Manglende betaling fra øvrige kreditorer Ved ikke/andet 3% 9% 11

13 Krisen får virksomhederne til at neddrosle deres samfundsansvar Et område, der har været kraftigt fokus på de senere år, er virksomhedernes samfundsansvar. Den danske regering har fx som en af de første i verden indført lovgivning, der forpligter virksomhederne til at oplyse om deres politikker, handlinger og resultater på dette område. Lovgivning og øget fokus fra politikere og forbrugere har medvirket til at flere og flere virksomheder rapporterer om deres sociale og samfundsmæssige ansvar. Som det kan læses andet steds i undersøgelsen er der samtidig en tendens til, at den finansielle og økonomiske krise har presset virksomhederne til at skære i deres omkostninger. Spørgsmålet er så, om krisen også har medført, at virksomhederne har skåret ned på eller neddroslet deres samfundsansvar? Direkte adspurgt svarer syv ud af 10 revisorer (71 pct.) at de enten er helt enige eller enige i at virksomhederne har neddroslet deres samfundsansvar, som følge af krisen. Kun en meget lille andel (5 pct.) er enten uenige eller helt uenige i dette udsagn, mens hver femte revisor udtrykker, at de hverken er enige eller uenige i udsagnet Figur 15: Hvor enig/uenig er du i følgende udsagn: Den finansielle og økonomiske krise er medvirkende til, at virksomhederne neddrosler deres samfundsansvar? 50% 21% 21% 4% 1% 4% Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Ved ikke Virksomhedernes samfundsansvar kommer til udtryk på mange måder. Det kan fx være i form af en indsats for et bedre miljø og/eller klima til en indsats, der skal modvirke korruption. En hyppigt anvendt opdeling er at se på 1) sociale forhold omkring arbejdspladsen, 2) miljø- og klimaforhold, 3) arbejdstagerrettigheder 4) menneskerettigheder og 5) korruption. Spørger man revisorerne er det især de sociale forhold på arbejdspladsen og indsatser på miljø- og klimaområdet, som virksomhederne skærer ned på, mens respondenterne i mindre grad forventer at forhold som fx menneskerettigheder og antikorruption skæres ned. En mulig forklaring kan være, at virksomhedernes sociale engagement kan være svært at honorere i krisetider, når der samtidig reduceres i medarbejderstaben. Miljø- og klima området er reguleret i stor udstrækning i Danmark, så der kan man forvente, at virksomhederne kun gør det, de er forpligtet til og undlader tillægstiltag, hvis pengene er små. 12

14 Figur 16: På hvilke områder forventer du især at virksomhederne neddrosler deres samfundsansvar (Angiv gerne flere svar) Sociale forhold rettet mod danske arbejdspladser Miljø og klima 62% 59% Arbejdstagerrettigheder Menneskerettigheder Antikorruption 12% 11% 41% Andet 1% Virksomhederne vil realisere tab fra debitorer. Ved regnskabsaflæggelse opstiller virksomheder deres tilgodehavender som aktiver. Hvis en virksomhed har solgt en vare eller tjeneste på kredit, opstiller den dette som et aktiv i regnskabet. Men hvis virksomheden selv eller virksomhedens revisor finder det usandsynligt, at kunden er i stand til at betale (hvis der fx er gået meget lang tid siden betalingsfristen), skal virksomheden nedskrive dette som et tab på debitorer. Når virksomheder nedskriver på grund af tab på fra debitorer, er det fordi der forinden foreligger en misligholdelse fra kundens side i form af manglende betaling. Når virksomheder ikke modtager betaling for solgte varer, mister de omsætning og dermed vigtig likviditet. Øgede tab på debitere kan resultere i at virksomheden ikke selv er i stand til at imødekomme egne forpligtigelser og dermed står over for en truende konkurs. En stor del af revisorerne i panelet (41 pct.) vurderer at virksomhedernes nedskrivninger på tab fra debitor vil blive øget i Figur 17: Vurderer du, at virksomhedernes nedskrivninger på tab fra debitorer vil blive øget eller mindsket i 2013? 41% 44% 13% 1% 0% 0% Markant øget Øget Hverken øget eller mindsket Mindsket Markant mindsket Ved ikke Overordnet indikerer svarfordelingen, at en relativ stor andel af virksomhederne vil nedskrive mere på tab fra debitorer i 2013 end tidligere. Virksomhederne må altså eftergive flere tilgodehavender og derved gå glip af omsætning og indtjening. Når man spørger revisorerne om det er de små, mellemstore eller store virksomheder, der vil realisere mest på tab i 2013, svarer lidt under halvdelen, at det især er virksomheder med en omsætning på 5 til 25 mio. kr., der vil nedskrive mest på tab. Godt en femtedel (19 pct.) vurderer, at det vil være de helt små 13

15 virksomheder med en omsætning på mindre en 5 mio. kr. mens en tilsvarende del (21 pct.) forventer at det især vil være de mellemstore virksomheder ( mio. kr.), der vil nedskrive mest på tab. Endelig vurderer 10 pct. af respondenterne, at de største virksomheder med en omsætning på over 250 mio. kr. vil nedskrive mest på tab i Figur 18: Hvilken virksomhedsstørrelse forventer du vil hensætte eller nedskrive mest på tab i 2013 (omsætning i kr.)? 45% 19% 21% 5% 10% < 5 mio. kr mio. kr mio. kr mio. kr. > 250 mio. kr. Revisorerne har desuden forskellige holdninger til hvilke brancher, der særligt vil skulle nedskrive på tab i Fordelingen spreder sig over mange brancher, og der er ikke nogle få brancher, der for alvor stikker ud. Der ser dog ud til at være en vis enighed omkring at byggeog anlægsbranchen og engros- og detailhandelsbranchen vil skulle øge deres nedskrivninger mere end andre brancher. Halvdelen af revisorerne peger på bygge- og anlægsbranchen, som den branche, der især vil skulle øge nedskrivninger på tab. Figur 19: Hvilke brancher vurderer du særligt vil skulle øge deres nedskrivninger på tab? (Angiv maks. 3 svar) Bygge- og anlægsvirksomhed 50% Engroshandel og detailhandel 38% Fremstillingsvirksomhed Transport og godshåndtering 22% 19% Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Fast ejendom 16% 16% Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester 8% 16% Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed Andre serviceydelser 8% 3% Kultur, forlystelser og sport 3% Information og kommunikation 1% Ved ikke 20% 14