I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet.

Transkript

1 Udskolingen Indledning I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet. Regeringen har som bekendt givet 9. klasses eleverne 25 år til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Resultaterne af de seneste beregninger på profilmodellen viser, at andelen af en årgang i Danmark, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, fortsat stiger. Andelen er steget for både årgang 2009, 2010 og Stigningen fra årgang 2010 til årgang 2011 er mindre end stigningerne for de to øvrige år. 92 % af ungdomsårgang 2011 fra Region Syddanmark og Region Sjælland forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, hvilket svarer til landsresultatet. 93 % af de unge fra årgang 2011 fra både Region Midtjylland og Region Nordjylland forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, hvilket er en smule over gennemsnittet. Omvendt er andelen af de unge fra Region Hovedstaden med 91 % en smule under landsresultatet 1. Der foreligger ikke tal på kommuneniveau for 2011, så Frederiksberg Kommune må lige nu nøjes med at se sig selv som en del af Region Hovedstaden. 1. Elevernes uddannelsessøgning på de kommunale skoler (Tabel 1) Tendensen i en årrække fortsætter: Færre søger 10. klasse, færre søger erhvervsuddannelser, og flere søger gymnasiet. Den gruppe, der søger andre aktiviteter rummer elever, der tager på highschool i udlandet forud for gymnasial uddannelse, elever, der ønsker at forbedre deres faglige standpunkter på VUC med henblik på efterfølgende gymnasial uddannelse, foruden elever der har brug for at blive mere afklarede via arbejde, produktionsskole m.m. Udskolingstallene i folkeskolen nedenfor, idet specialklasser/-skoler præsenteres under punkt elever i folkeskolen er blevet udskolet, mod 601 i Tabel 0 viser uddannelsessøgningen på den enkelte folkeskole 96% af udskolingseleverne skal i gang med en ungdomsuddannelse, og hovedparten af de resterende 4% skal på produktionsskole eller på voksenuddannelsescentret med henblik på senere at søge optagelse på en ungdomsuddannelse 9. klasses elever: 44% søger 10. klasse (mod 47,6 % i 2012), 3% søger en erhvervsuddannelse (mod 1,5%i 2012), 51% søger en gymnasial uddannelse (mod 49,4% i 2012), 0 søger EGU (mod 0 i 2012), 0 søger STU (mod 0,2% i 2012) og 2% søger andre aktiviteter (mod 1,3% i 2012) 10. klasses elever: 19% søger en erhvervsuddannelse (mod 19,5% i 2012), 69% søger en gymnasial uddannelse (mod 65,4% i 2012). 0 søger EGU (mod 0,8% i 2012), og 12% søger andre aktiviteter (mod 14,3% i 2012) Lidt flere piger end drenge søger en gymnasial uddannelse i 9. klasse. Det er omvendt i 10. klasse. De foregående år har pigerne i både 9. og 10. klasse haft en større gymnasial søgning end drengene. 1 UNI C Statistik&Analyse, 3. december

2 Bemærkninger til uddannelsessøgningen 6,25% af de elever, der søger 10. klasse, søger en erhvervsrettet 10. klasse, dvs en kombination af 10. klasse og et grundforløb på en erhvervsuddannelse. Man kan forestille sig, at elever, der vælger denne type 10. klasse i højere grad end elever, der vælger en almindelig 10. klasse, efterfølgende vil søge optagelse på en erhvervsuddannelse. Tilsvarende kan man forestille sig, at udbuddet af EUX vil medføre en øget søgning til erhvervsuddannelserne. ( EUX er en erhvervsuddannelse, hvor man har dansk, engelsk, matematik og samfundsfag på gymnasialt niveau). 2. Elever i specialklasser og på specialskoler (Tabel 2) 44 elever er blevet udskolet på de kommunale specialklasser og skoler, og 82% skal i gang med en ungdomsuddannelse (10. klasse, erhvervsuddannelse, EGU, STU, gymnasial uddannelse). De resterende skal i arbejde, på produktionsskole på AVU på Voksenuddannelsescenter m.m. Allerede sidste år afsatte UU-Frederiksberg flere vejlederressourcer til vejledningen inden for specialområdet. Især vejledningsopgaven i specialklasserne i klasse på Tre Falke Skolen er omfattende. Langt de fleste af eleverne har generelle indlæringsvanskeligheder, kombineret med social- eller personemotionelle vanskeligheder samt for nogles vedkommende en diagnose (ADHD, Autisme, Asperger m.fl.). For at det skal lykkes at udarbejde en realistisk uddannelsesplan for disse elever, er det vigtigt, at UU-vejlederen sikres et godt kendskab til den enkelte elevs udfordringer og ressourcer. Samarbejdet med lærerne og elevernes forældre prioriteres højt, og der er fortsat behov for at intensivere det tværfaglige samarbejde med bl.a. PPR og Familieafdelingen. De udfordringer, der nævnes nedenfor under punkt 3, med hensyn til elever med et særligt vejledningsbehov er i vid udstrækning parallelle med udfordringerne på specialområdet. Vejledningen har især fokus på praksisoplevelser, herunder brobygnings- og praktikforløb. Eleverne inden for specialområdet har brug for at blive mødt positivt på deres udfordringer og ressourcer, når de kommer ud på uddannelsesstederne, og UU-vejlederen forsøger at sikre, at erhvervsskolerne m.fl. er forberedt på at modtage disse elever. 3. vejledningsbehov i de kommunale skoler (Tabel 6) Ifølge lovgivningen skal vejledningen målrettes unge, som uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv. En særlig vejledningsindsats skal iværksættes på baggrund af en vurdering af den unges forhold og forudsætninger, herunder psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser, utilstrækkelige skolekundskaber, uregelmæssigt fremmøde, misbrug af rusmidler, isolation eller anden adfærd, der udspringer af faglige, personlige og/eller sociale forhold. De frederiksbergske elever med et særligt vejledningsbehov fremstår typisk med en cocktail af udfordringer. Oplevelsen af svigt i opvæksten påvirker elevens selvopfattelse og evne til at gå i positiv relation med andre. Eleven har/får ofte et øget fravær og vanskeligheder med at følge med i skolen. Ca. 13% af eleverne med et særligt vejledningsbehov har en diagnose (psykisk skrøbelighed, Asperger, Tourette, ADD, epilepsi, rygmarvsbrok, hjernesvulst, fysisk handicap og dysleksi). Andelen af elever med et særligt vejledningsbehov har fundet sit leje på ca. 20% af en årgang, ligeligt fordelt på drenge og piger. Talmaterialet er relativt lille, så ganske få hoveder kan ændre på helhedsindtrykket. Der er stor forskel på skolerne. Skolen på Duevej, Skolen på La Cours Vej, Skolen ved Søerne samt Ny Hollænderskolen har nogenlunde stabile tal. 2

3 Udfordringerne er øget på Skolen på Bülowsvej, ikke mindst som følge af de sent ankomne elever. Søndermarkskolen, Skolen på Nyelandsvej og Lindevangskolen har langt færre med et særligt vejledningsbehov sammenlignet med sidste år. Fx har man på Lindevangskolen støttet en gruppe nørdede drenge, som således fandt sammen og endte med at søge HTX (teknisk gymnasium). Især Tre Falke Skolen skiller sig ud med en voldsom stigning i antallet af elever med et særligt vejledningsbehov. Der har fx været en stor gruppe danske piger i 10. klasse med personlige/psykiske problemer, hvilket er gået ud over deres fremmøde og faglighed. Man kan ikke udelukke en vis smitteeffekt, hvad angår elevadfærd. Udfordringer i forhold til unge med et særligt vejledningsbehov: UU-vejledningen skal spille godt sammen med folkeskolernes særlige indsats, fx udmøntningen af Frederiksberg Kommunes Budgetaftale 2012, der rummede en forventning om mange initiativer til gavn for elever med et særligt vejledningsbehov. UU-Frederiksberg håber på at blive inddraget i drøftelsen af den fortsatte særlige indsats og i vurderingen af dens effekt Som nævnt i tidligere notater, er det fortsat vigtigt, at der sker en tidlig udredning og iværksættes en afstemt indsats, bl.a. i forhold til ordblindhed og psykisk funktionsnedsættelse. Derved øges elevernes chance for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Kan eleverne dokumentere et særligt behov, bliver de berettiget til specialpædagogisk støtte Elever med et særligt vejledningsbehov har typisk brug for en tværfaglig indsats, herunder også gennemsigtighed med hensyn til ansvaret for at skride til handling. Det tværfaglige samarbejde mellem skole, PPR, Familieafdelingen og UU-Frederiksberg fungerer godt og kan formaliseres endnu mere. Muligheden for at dele oplysninger må forsøges udnyttet helt ud til lovgivningens grænse Ligesom på specialområdet er der en del af eleverne med et særligt vejledningsbehov, som har brug for, at UU-vejlederen organiserer praksisnære tilbud. En del af eleverne har også brug for at betro sig og blive lyttet til, før de kan finde overskud til at orientere sig mod deres fremtidige karriere. 4. Uddannelsesparathed i de kommunale skoler (Tabel 8) Afgangseleverne skal vurderes på deres uddannelsesparathed ud fra deres faglige, personlige og sociale forudsætninger. Uddannelsesparathed knytter an til en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Målet er at have så få ikke-uddannelsesparate elever som muligt i forbindelse med udskolingen. Allerede i 8. klasse igangsættes et tæt samarbejde mellem UU-vejleder og lærere omkring den enkelte elev uddannelsesparathed, således at begge parter kan sætte ind med specifik støtte til den enkelte elev. De elever, som i 9./10. klasse vurderes at være ikke-uddannelsesparate, motiveres til at udarbejde en uddannelsesplan, der har til formål på sigt at gøre dem uddannelsesparate til enten en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Elementerne i sådan en uddannelsesplan, er fx 10. klasse, produktionsskole, 9./10. klasses undervisning på VUC, ungdomshøjskole, EGU, arbejde m.m. UU-vejledningen har prioriteret et tæt forældresamarbejde for at sikre sig forældrenes forståelse af uddannelsesplanen, herunder deres støtte til eget barn. Antallet af elever, der fastholder at søge en gymnasial uddannelse på trods af manglende uddannelsesparathed, er dalet år for år. Dette gælder især andelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk. Der er dog fortsat en del elever, der fastholder en gymnasial ansøgning, selv om de er vurderet ikke-uddannelsesparate. Eksempler på disse elever er oplistet på omstående side: 3

4 Den anden etniske dreng og hans forældre fastholder gymnasieansøgningen og betragter optagelsesprøven som en del af afklaringen. Går det, så går det Den danske pige fastholder sin gymnasieansøgning, fordi hun kun vil/kan se sig selv dér og er af den opfattelse, at lærerne ikke har set og forstået hende, som hun virkelig er 10. klasses eleven fastholder gymnasieansøgningen, fordi han/hun ikke umiddelbart er motiveret for 10. klasses fag én gang til på Voksenuddannelsescentret. 14% af de elever, der har søgt optagelse i gymnasiet i år, blev vurderet ikke-uddannelsesparate (mod 9% i 2012). Afprøvningen af uddannelsesparatheden på gymnasierne betød, at 87% ikke blev optaget. Dette fortæller, at UU-vejlederne i samarbejde med lærerne er gode til at vurdere elevernes uddannelsesparathed. Udfordringer i forhold til unge, der gerne vil i gymnasiet UU-vejlederne har som vanligt gjort meget ud af at vejlede om erhvervsuddannelserne og de mange karriere- og videreuddannelsesmuligheder, som er kommet til igennem de seneste år, men dette har desværre ikke øget søgningen på erhvervsuddannelserne. Som nævnt tidligere vil den erhvervsrettede 10. klasse og EUX sandsynligvis bidrage til en øget søgning. Begge tilbud skal dog have tid til at virke, dvs blive (aner)kendt hos både eleverne og deres forældre. Hvis eleverne for alvor skal vende blikket positivt mod erhvervsuddannelserne, fordrer det en garanti om praktikplads, samt at erhvervsskolerne får et betydeligt bedre image. 5. Konklusion Udskolingstallene på Frederiksberg er som vanligt fine. Det er lykkedes at fastholde andelen af elever med et særligt vejledningsbehov på 20%, og UU-Frederiksberg vil som hidtil følge denne elevgruppe meget tæt. Vejledningen er et universelt tilbud til alle, dog således at tiden til de personlige samtaler differentieres ud fra elevernes behov. I den såkaldte midtergruppe af elever, som typisk klarer sig godt i skolen, gemmer der sig erfaringsmæssigt en del usikre elever, som har svært ved at vurdere egen formåen og vælge uddannelse. Denne gruppe elever skal tilgodeses med støtte og vejledning, så de ikke ender i 20%-gruppen. UU-Frederiksbergs erfaring er, at uddannelses-/aktivitetspligten for de unge under 18 år giver mulighed for at give de unge et nænsomt skub fremad, i respekt og samarbejde både med de unge og deres forældre. Nogle unge har brug for meget tid til at finde deres motivation og drivkraft, og med 25 år til rådighed til at gennemføre en ungdomsuddannelse, vil det lykkes for langt de fleste. Samtidig skal man huske på, at Frederiksberg Kommune ligger i absolut front, når det gælder andelen af unge, der gennemfører en videregående uddannelse. Lisbeth Hau UU-Frederiksberg 4

5 Statistik om udskolingen 2013 Tabel 0: Elevernes uddannelsessøgning på den enkelte folkeskole 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Andet 10. klasse Erhverv Gymnasial 10% 0% 5

6 Tabel 1: Elevernes uddannelsessøgning folkeskolen Udskolingstal klasse 10. klasse I alt 10. klasse Piger Drenge Piger Drenge Efterskoler Folkeskoler Friskoler og private grundskoler Husholdnings- og håndarbejdsskoler klasse komb. m. grundforløb EUD Specialskoler for børn I alt 10. klasse Erhvervsuddannelserne Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Bygnings- og brugerservice Dyr, planter og natur Krop og stil Mad til mennesker Medieproduktion Merkantil Produktion og udvikling Strøm, styring og it Sundhed, omsorg og pædagogik Transport og logistik I alt erhvervsuddannelser Individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelse EGU erhvervsgrunduddannelse tilrettelagt ungdomsuddannelse Lov I alt individuelt tilrettelagt ungdomsudd Gymnasiale uddannelser HF HHX HTX STX incl. Pre-IB I alt gymnasiale uddannelser Andet Andre aktiviteter I alt andet Total

7 Tabel 2: Elevernes uddannelsessøgning kommunale specialskoler Udskolingstal klasse 10. klasse I alt 10. klasse Piger Drenge Piger Drenge Efterskoler Folkeskoler Friskoler og private grundskoler Husholdnings- og håndarbejdsskoler Kommunale ungdomsskoler Specialskoler for børn I alt 10. klasse Erhvervsuddannelserne 0 Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Bygnings- og brugerservice Dyr, planter og natur Krop og stil Mad til mennesker Medieproduktion Merkantil Produktion og udvikling Strøm, styring og it Sundhed, omsorg og pædagogik Transport og logistik I alt erhvervsuddannelser Individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelse 0 EGU erhvervsgrunduddannelse tilrettelagt ungdomsuddannelse Lov I alt individuelt tilrettelagt ungdomsudd Gymnasiale uddannelser 0 HF HHX HTX STX incl. Pre-IB I alt gymnasiale uddannelser Andet 0 Andre aktiviteter I alt andet Total

8 Tabel 3: Elevernes uddannelsessøgning på private skoler KJS, Fr.Barfod, Jakob, Johannes, Prins Henrik Udskolingstal klasse 10. klasse I alt Piger Drenge Piger Drenge 10. klasse Efterskoler Folkeskoler Friskoler og private grundskoler Husholdnings- og håndarbejdsskoler Kommunale ungdomsskoler Specialskoler for børn I alt 10. klasse Erhvervsuddannelserne Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Bygnings- og brugerservice Dyr, planter og natur Krop og stil Mad til mennesker Medieproduktion Merkantil Produktion og udvikling Strøm, styring og it Sundhed, omsorg og pædagogik Transport og logistik I alt erhvervsuddannelser Individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelse EGU erhvervsgrunduddannelse tilrettelagt ungdomsuddannelse Lov I alt individuelt tilrettelagt ungdomsudd. 0 Gymnasiale uddannelser HF HHX HTX STX incl. Pre-IB I alt gymnasiale uddannelser Andet Andre aktiviteter I alt andet Total

9 Tabel 4: Elevernes uddannelsessøgning private specialskoler (Sputnik og Vikasku) Udskolingstal klasse 10. klasse I alt Piger Drenge Piger Drenge 10. klasse Efterskoler Folkeskoler Friskoler og private grundskoler Husholdnings- og håndarbejdsskoler Kommunale ungdomsskoler Specialskoler for børn I alt 10. klasse Erhvervsuddannelserne 0 Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Bygnings- og brugerservice Dyr, planter og natur Krop og stil Mad til mennesker Medieproduktion Merkantil Produktion og udvikling Strøm, styring og it Sundhed, omsorg og pædagogik Transport og logistik I alt erhvervsuddannelser Individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelse 0 EGU erhvervsgrunduddannelse tilrettelagt ungdomsuddannelse Lov 564 I alt individuelt tilrettelagt ungdomsudd Gymnasiale uddannelser 0 HF HHX HTX STX incl. Pre-IB I alt gymnasiale uddannelser Andet 0 Andre aktiviteter I alt andet Total

10 Tabel 5: Elevernes uddannelsessøgning folkeskolen + private grundskoler Udskolingstal klasse 10. klasse I alt Piger Drenge Piger Drenge 10. klasse Efterskoler Folkeskoler Friskoler og private grundskoler Husholdnings- og håndarbejdsskoler Kommunale ungdomsskoler Specialskoler for børn I alt 10. klasse Erhvervsuddannelserne Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Bygnings- og brugerservice Dyr, planter og natur Krop og stil Mad til mennesker Medieproduktion Merkantil Produktion og udvikling Strøm, styring og it Sundhed, omsorg og pædagogik Transport og logistik I alt erhvervsuddannelser Individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelse EGU erhvervsgrunduddannelse tilrettelagt ungdomsuddannelse Lov I alt individuelt tilrettelagt ungdomsudd Gymnasiale uddannelser HF HHX HTX STX incl. Pre-IB I alt gymnasiale uddannelser Andet Andre aktiviteter I alt andet Total

11 Tabel 6: vejledningsbehov folkeskoler 9. og 10. klasse Elever fordelt på køn og etnicitet Elever i alt Dreng Pige Dansk Andet Dansk Andet Bülowsvej ,5 25,8 Duevej ,4 15,7 La Cours Vej ,1 14,1 Søndermarken ,5 21,2 Ny Hollændervej ,3 8,1 Nyelandsvej ,8 27,7 Lindevang ,8 24,0 Skolen v. Søerne ,5 15,2 TFS 9. kl. (-specialkl) ,8 4,3 TFS 10. klasser (-10.A) ,0 28,6 I alt ,5 19,5 Tabel 7: vejledningsbehov kommunale specialklasser/-skoler 9. og 10. klasse Elever fordelt på køn og etnicitet Elever i alt Dreng Pige Dansk Andet Dansk Andet Sk. v. Nordens Pl. (9.+10.) % 10. erhvervskl. (10.A) % 9. specialkl % Christianskolen % Ialt % Tabel 8: Elever i folkeskoler: Uddannelsesparathed 9. og 10. klasse Elever fordelt på køn og etnicitet, som UU-vejledere og folkeskoler erklærede ikkeudd.parate Samtlige ansøgere gym. 1/ Erklæret parat af gymnasiet Erklæret ikke-parat af gymnasiet Dreng Pige Dansk Andet Dansk Andet Bülowsvej Duevej La Cours Vej * Søndermarken Ny Hollændervej Nyelandsvej Lindevang Skolen v. Søerne

12 TFS 9. kl TFS 10. kl I alt *Derudover blev 1 dreng vurderet ikke-uddannelsesparat til en erhvervsuddannelse. Tabel 9: vejledningsbehov private grundskoler 9. og 10. klasse Elever fordelt på køn og etnicitet Elever i alt Dreng Pige Dansk Andet Dansk Andet Johannesskolen, ,0 3,1 Johannesskolen, ,0 7,7 Kaptajn Johnsen ,0 0,0 Frederik Barfoed ,7 9,1 Jakobskolen ,0 25,0 Prins Henriks Skole ,1 4,3 I alt ,9 5,2 Tabel 10: vejledningsbehov på private specialskoler 9. og 10. klasse Elever fordelt på køn og etnicitet Elever i alt Dreng Pige Dansk Andet Dansk Andet Sputnik % 100% Vikasku % 100% Note: Yderligere 4 elever fra Sputnik er uafklarede. Det samme gælder 1 elev fra Vikasku Tabel 11: Elever på private grundskoler: Uddannelsesparathed 9. og 10. klasse Elever fordelt på køn og etnicitet, som UU-vejledere og grundskoler erklærede ikke-udd.parate Samtlige ansøgere gym 1/ Erklæret parat af gymnasiet Erklæret ikkeparat af gymnasiet Dreng Pige Dansk Andet Dansk Andet Johannesskolen, Johannesskolen, Kaptajn Johnsen Frederik Barfoed Jakobskolen Den Franske Skole ?? Ialt Note: Afklaringen vedr. de to elever på Den Franske Skole sker først tæt på sommerferien. 12